Abstract. Side 2 af 56
|
|
- Kirsten Gregersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Abstract We are often confronted with spelling mistakes in both social and conventional media. But how do we judge spelling mistakes in general and to what degree do other people judge us when we spell words incorrectly? From this perspective, this study seeks to investigate Danish high school student s covert and overt attitudes towards five selected spelling mistakes. The objective is to compare our results to those of Kristiansen (2013). Furthermore we wish to determine in what way context inflicts on high school student s perception of spelling mistakes. In relation to this study we have examined 85 high school student s overt and covert attitudes regarding the five different kinds of spelling mistakes. In the first part of the investigation, we have made use of the matched guise test-technique as a method to determine the student s covert attitudes. A questionnaire has afterwards been used with the purpose of determining the adolescent s overt attitudes to spelling mistakes. Due to unforeseen methodical obstacles we have been forced not to include the results from the matched guise test in a comparison with the questionnaire: As it turns out our respondents are too different in their evaluations to draw a valid conclusion regarding their overt attitudes to language which might be caused by the length of the extracts in the matched guise test. The lack of useful results points to a revision of the quantitative matched guise test as a method for examining language attitudes in Danish essays. Results show that the respondents find mistakes in combined words worst among all five spelling mistakes. Declension ( forkert bøjning ) is found to be the type of mistake that the respondents have the least amount of attitude towards. We are to make a direct comparison to Kristiansen (2013) regarding conjugation ( nutids-r ). Therefore it is possible to determine that the students found this type of mistake equally bad whether it is spelled in Danish essays or in a Facebook update. An unexpected result from our study is the massive awareness that the respondents seem to show when it comes to their own posts on Facebook. Even though the students are quite eager to spell correctly in Danish essays, consequences of spelling mistakes on social media are very much on their minds as well. Side 2 af 56
3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING OG PROBLEMFELT DISPOSITION PROJEKTETS PLACERING I FORHOLD TIL TIDLIGERE FORSKNING PÅ OMRÅDET OVERORDNET METODE Hvorfor kvantitativ metode? Hvorfor har vi valgt de fem stavefejlstyper? Refleksioner over valg af respondenter UBEVIDSTE SPROGHOLDNINGER - SPROGMASKETEST SOM TEORI OG METODE Sprogmasketest - en indirekte metode Sprogmasketest i praksis Kritik af sprogmasketesten som metode Kategorier og skalaer Tekstuddrag og stavefejlenes placering BEVIDSTE SPROGHOLDNINGER - UNDERSØGELSENS SPØRGESKEMA Maskering ANALYSE - RESULTATER FRA SPROGMASKETEST OG SPØRGESKEMA ANALYSE AF RESULTATER FRA SPROGMASKETESTEN Signifikans og pålidelighed Tekstuddrag 2: Vil ændrer Tekstuddrag 5: Største delen Tekstuddrag 9: At udgører Tekstuddragenes formuleringer og længde Dynamik i kontekst ANALYSE AF RESPONDENTERNES BEVIDSTE SPROGHOLDNINGER Fejl ved sær- og sammenskrivning Fejl ved endelser Fejl ved nutids-r Fejl ved bøjning Alle fejl er sleme fejl Bevidste holdninger til andres stavefejl Stavefejl i kontekst Holdninger til stavefejl i forhold til alder OPSAMLING PÅ ANALYSER OPSAMLENDE DISKUSSION: HVAD BETYDER KONTEKSTEN? Det sociale aspekt af stavefejl Nye værdisæt og sprognormer? KRITISK REFLEKSION OVER PROJEKTET KONKLUSION Kritik af sprogmasketest som metode i undersøgelsen Respondenternes vurdering af stavefejl i forhold til genren LITTERATURLISTE Side 3 af 56
4 1. Indledning og problemfelt At kunne stave korrekt i forhold til Retskrivningsordbogens anbefalinger, er noget, som alle skoleelever skal lære gennem deres uddannelse. Alligevel støder man ofte på stavefejl både i traditionelle medier og sociale medier - og man kan også selv komme til at lave stavefejl. Men hvad tænker vi egentlig om stavefejl - og hvordan vurderer vi andres stavefejl? Det er tidligere blevet vist inden for sprogforskning, at stavefejl i en tekst kan være medvirkende til, at folk dømmer forfatteren bag teksten som værende mindre klog (Kristiansen 2013). Men er der sammenhæng mellem hvordan man ubevidst dømmer andres stavefejl, og hvilke bevidste holdninger man har til disse stavefejl? Det er blandt andet det spørgsmål, som vi i projektet ønsker at søge svar på. Ved at undersøge sprogholdninger, altså holdninger til sprog, har vi i projektet mulighed for at undersøge en eventuel sprogforandring, da tidligere studier har vist, at sprogforandring fortrinsvist starter ved sprogholdninger (Kristiansen, Garrett & Coupland 2005). Vi har desuden valgt at undersøge unges sprogholdninger, da det ydermere er blevet bevist inden for sprogforskningen, at sprogforandring starter hos de unge (Labov 2001:274). Derfor har vi valgt at undersøge unge gymnasieelevers bevidste og ubevidste holdninger til stavefejl. På den måde kan vi også få en mulig indikation på, hvordan udviklingen inden for holdninger til stavefejl vil gå (ibid.). Det gør vi ud fra den formodning, at hvis man i høj grad dømmer andres stavefejl - så er der også sandsynlighed for, at man korrigerer sit eget sprog, så man ikke selv dømmes (Kristiansen, Garrett & Coupland 2005). Inden for dansk sprogforskning er der de senere år blevet lavet undersøgelser af unges sprogholdninger, der i høj grad har været fokuseret på sociale medier (Kristiansen 2013, Kristiansen & Rathje 2014, Stæhr 2013, Hougaard 2014). I den forbindelse er der opstået mange nye spørgsmål til hvad afsender-modtager-forhold, kontekst og genre har af betydning i forhold til holdninger til stavefejl (Kristiansen & Rathje 2014). I denne undersøgelse ønsker vi således at prøve at tage udgangspunkt i disse spørgsmål, og har derfor valgt at undersøge et traditionelt medie; danske stile. Vi tager dog ikke helt afstand fra de sociale medier, da vi gennem projektrapporten sammenligner vores resultater med Anna Kristiansens speciale Det er lidt dumt hvis man ikke kan stave ikk? (2013). Kristiansen har også undersøgt, om der er en sammenhæng mellem unges bevidste og ubevidste sprogholdninger, men har taget udgangspunkt i Facebook. I den forbindelse bruger vi hendes undersøgelse til at vurdere, hvilken betydning konteksten har for unges holdninger til stavefejl. Side 4 af 56
5 1.2 Problemformulering Ud fra ovenstående refleksioner lyder vores problemformulering som følger: Hvilken grad af sammenhæng er der mellem gymnasieelevers bevidste og ubevidste sprogholdninger til stavefejl i danske stile, og hvilken betydning har konteksten for gymnasieelevers opfattelse af stavefejl i danske stile i sammenligning med Anna Kristiansens speciale om sprogholdninger på sociale medier? 2. Disposition Nedenstående figur illustrerer, hvilke byggesten projektet består af. For at sætte vores projekt i relation til andre undersøgelser, indleder vi, efter præsentationen af problemformuleringen, med et afsnit om tidligere forskning inden for sprogholdninger. Vi har derudover bevidst valgt at lægge den overordnede metodiske ramme for projektet inden teorien, fordi vi i dette afsnit kommer ind på nogle grundlæggende begreber, der har afgørende betydning for den videre læsning af teoriafsnittet - og dermed også den overordnede sammenhæng af projektet som helhed. Efter en beskrivelse af de overordnede metodiske overvejelser inddeles yderligere teori og metode i to afsnit; sprogmasketest og spørgeskema. Da vi baserer hele vores undersøgelse på disse to metoder, er det et bevidst valg, at de ikke er detaljeret beskrevet i den overordnede metode eftersom metoderne er meget omfattende. I analysen præsenterer vi resultater fra vores indsamling af data fra henholdsvis sprogmasketesten og spørgeskemaet. Her ønsker vi at analysere resultaterne ved at sammenligne data fra spørgeskemaet med sprogmasketesten for forhåbentligt at få defineret de unges bevidste og ubevidste sprogholdninger til de stavefejlstyper, vi har valgt at undersøge. Undervejs i analysen sammenligner vi vores resultater med andre undersøgelser inden for dansk sprogforskning, i særlig grad Anna Kristiansens speciale om stavefejl på de sociale medier (2013). Dernæst vil vi i en opsamlende diskussion diskutere, hvilken betydning konteksten har i forbindelse med gymnasieelevers bedømmelse af stavefejl. Slutteligt reflekterer vi over de problemstillinger, vi er stødt på undervejs i analysen, for afslutningsvis at konkludere på vores undersøgelse. Side 5 af 56
6 3. Projektets placering i forhold til tidligere forskning på området Brugen af sprogmasketest i Danmark har ofte været benyttet i forbindelse med undersøgelser af talesprog, eksempelvis brugen af dialekt (Kristiansen 1999 og Kristiansen et al. 2002). Dog eksisterer der ikke mange kendte undersøgelser til unges bevidste og ubevidste sprogholdninger til stavefejl, altså skriftsprog. Carsten Elbros undersøgelse fra 2004 er en mindre undersøgelse, der undersøger holdninger til 22 typer af stavefejl vurderet af læsere af tidsskriftet Mål og Mæle (Elbro 2004). Her konkluderer Elbro, at nutids-r ved infinitiv (at hører) og særskrivningsfejl (skole taske) er de fejl, som respondenterne finder mest irriterende. Derudover konkluderer Elbro, at respondenterne finder sjuskefejl mere irriterende end kompetencefejl, da kompetencefejl blot skaber medlidenhed (Elbro 2004:27). Elbros undersøgelse fortæller dog ikke noget om unges sprogholdninger - det gør Kristiansen (2013) til gengæld, hvor der undersøges unges bevidste og ubevidste sprogholdninger på Facebook Side 6 af 56
7 ved brug af kvantitativ data udledt gennem sprogmasketest. Her konkluderer Kristiansen blandt andet, at unge går op i at stave korrekt på Facebook, og at der er sammenhæng mellem forekomst af stavefejl og opfattelse af intelligens blandt respondenterne. Dog gælder dette ikke stavefejl ved sær- og sammenskrivning, hvor Kristiansen ikke kunne påvise en sammenhæng (2013). Kristiansen (2013) er ikke den eneste, der har undersøgt unges sprognormer på sociale medier. Andreas Stæhr har undersøgt noget lignende med sin undersøgelse af to folkeskoleklasser fra 7. klasse til 9. klasse. Stæhrs undersøgelse viser, at der eksisterer formelle sprognormer på sociale medier, og at de unge også selv er med til at opretholde normerne ved at kommentere og påpege stavefejl (Stæhr 2013). Både Stæhr (2013) og Kristiansen (2013) sammenligner deres resultater om unges bevidste sprogholdninger på de sociale medier med unges bevidste sprogholdninger til danske stile. Stæhr konkluderer blandt andet, at unge er bevidste om de formelle krav, der er til stile, hvor de undervurderer de formelle krav, der eksisterer på de sociale medier (Stæhr 2013). Eksempelvis må man godt skrive slang, med bevidste stavefejl (lågsus i stedet for luksus), dog skal man i generel forstand skrive efter Retskrivningsordbogens anbefalinger (Stæhr & Hyttel-Sørensen 2014:127). Kristiansen (2013) lavede en tillægsundersøgelse i sit speciale, hvor hun stillede de unge den samme type spørgsmål til deres bevidste sprogholdninger, som hun havde gjort i sin hovedundersøgelse om Facebook. Facebook blev skiftet ud, og spørgsmålet kom til at lyde: Er følgende stavefejl slemme hvis de bliver skrevet i fx en stil? (Kristiansen 2013:67) Her blev alle stavefejl (på nær fejl ved stumme bogstaver) vurderet som værende mere slemme, hvis de bliver skrevet i en stil end på Facebook (ibid.). Selvom Stæhr (2013) og Kristiansen (2013) med deres undersøgelser inddrager unges bevidste holdninger til stavefejl i danske stile, så eksisterer der ingen (kendte) undersøgelser af sammenhængen mellem unges bevidste og ubevidste sprogholdninger i skriftlig forstand, der ikke vedrører nye medier. Skønt Stæhr (2013) og Kristiansen (2013) har undersøgt unges bevidste sprogholdninger til stavefejl i stile, så ingen af dem undersøgt sammenhængen mellem de ubevidste og bevidste sprogholdninger til stilene. Det er en relevant pointe, da konteksten har vist sig at spille en betydelig rolle fra de unges side, når de skal vurdere hvor slem en stavefejl er (Kristiansen & Rathje 2014). Kommunikationssituationen er forskellig alt efter hvem du skriver til, hvor mange du skriver til og hvad du skriver om. Som Rathje og Kristiansen (2014) påviser i deres artikel, så afhang vurderingen af stavefejl ved store og små bogstaver af konteksten. Hvis der var fejl ved store og små bogstaver i en besked sendt til en ven, blev det ikke vurderet som værende ligeså slemt, end hvis selvsamme besked var sendt til eksempelvis ubekendte, forældre eller bedsteforældre (ibid.). At konteksten har stor Side 7 af 56
8 betydning for de unges vurdering af en given stavefejl viser sig også som en problematik i Kristiansens speciale: En anden mulighed er en teori som to af klasserne introducerede mig for i en klassediskussion efter udfyldelse af en test. Her sagde eleverne, at konteksten var vigtig for, hvordan de vurderede stavefejl: Hvis man skrev noget som man ville have skulle tages seriøst, skulle det også staves korrekt, mens det ikke betød så meget med stavningen, hvis man lavede en sjov og useriøs statusopdatering (Kristiansen 2013:57) Kristiansen kunne dog hverken be- eller afkræfte den hypotese ud fra hendes resultater og vurderede derfor, at det vil kræve en ny undersøgelse (ibid.). Det er blandt andet i den forbindelse, at vi i dette projekt vil undersøge sammenhængen mellem de unges bevidste og ubevidste holdninger til stavefejl i et mere traditionelt medie; nemlig danske stile. På den måde er afsender-modtagerforholdet ens gennem projektet, da en dansk stil sendes fra elev til lærer. Derudover kan man forvente, at eleven vil forsøge at korrigere sit sprog, så det forekommer så fejlfrit som muligt, eftersom eleven vil få en karakter fra sin lærer. Vi har desuden valgt at tage udgangspunkt i danske stile, da skriftlig sprogbrug indgår som en stor del af bedømmelsen inden for danskfaget. En stavefejl i en dansk stil kan derfor ikke negligeres ud fra kontekst, da man kan formode, at der i danske stile eksisterer faste og tydelige formelle krav i forhold til Retskrivningsordbogens anbefalinger. 4. Overordnet metode I dette afsnit vil vi gennemgå de overordnede metodiske overvejelser i projektet. Først vil vi komme ind på begrundelsen for valg af en kvantitativ undersøgelsesmetode. Dernæst vil vi forklare baggrunden for vores valg af stavefejlstyper for til sidst at uddybe vores valg af respondenter til undersøgelsen. Som tidligere nævnt har vi i projektet valgt at undersøge unges sprogholdninger, da det inden for sprogforskningen er blevet bevist, at sprogforandring starter ved de unges sprogholdninger. Da vi undersøger unges holdninger til stavefejl, har vi valgt at foretage to tests, der skal være med til at afdække unges bevidste og ubevidste holdninger til stavefejl. Side 8 af 56
9 Den ene test er en sprogmasketest, hvor man undersøger ubevidste sprogholdninger, og den anden er et spørgeskema, hvor man undersøger bevidste sprogholdninger gennem direkte spørgsmål om holdninger til stavefejl. Senere i teoriafsnittet vil vi yderligere forklare, hvad vi mener med bevidste og ubevidste sprogholdninger, og vi vil desuden redegøre for sprogmasketesten som metode. Vi har valgt at undersøge gymnasieelevers holdninger til stavefejl frem for folkeskoleelevers, da vi senere i analysen ønsker at sammenligne vores resultater med Kristiansens speciale om unge erhvervs- og gymnasieelevers bevidste og ubevidste holdninger til stavefejl på Facebook (Kristiansen 2013). Modsat Kristiansen (2013), der har indsamlet data fra forskellige typer af ungdomsuddannelsessteder på Sjælland, har vi kun indsamlet data fra Svendborg Gymnasium. Dette skyldes, at vores undersøgelse ikke kan være ligeså omfangsrig, da vi har haft færre ressourcer til rådighed. 4.1 Hvorfor kvantitativ metode? Vores undersøgelse er primært kvantitativ, da vi ønsker at undersøge nogle overordnede tendenser om sprogholdninger blandt en gruppe gymnasieelever. Dog er det et væsentligt kritikpunkt, at undersøgelsen kun omfatter 85 respondenter, når fremgangsmåden i undersøgelsen er kvantitativ. Når vi alligevel har valgt at lave en kvantitativ undersøgelse, skyldes det også, at vi delvist lægger os på ad Kristiansens speciale, der omfatter en respondentgruppe på 352 elever (Kristiansen 2013). I sin undersøgelse har Kristiansen desuden påpeget, at man i en efterfølgende undersøgelse ikke behøver en ligeså stor respondentgruppe, da man ved hjælp af hendes resultater har en formodning om, i hvilken retning resultaterne vil gå (Kristiansen 2013:69). Derfor skal dette projekt ikke ses som et forsøg på at lave en repræsentativ undersøgelse, men nærmere som et supplement til den allerede eksisterende forskning på området. Eftersom undersøgelsen er kvantitativ, har vi på forhånd begrænset de svarmuligheder, som respondenterne måtte ønske at besvare. For ikke at gå glip af nogle nuancer, som vi måske ikke havde overvejet, har vi haft en opfølgende samtale med respondenterne efter udførelsen af de to tests - nogle af de mest væsentlige pointer vil blive gennemgået under analysen. Selvom Kristiansens undersøgelse (2013) har Facebook som kontekst og genre, hvor vi undersøger sprogholdninger inden for danske stile, er det alligevel fordelagtigt at sammenligne resultaterne. Det skyldes, at vi i høj grad undersøger samme stavefejlstyper, og Side 9 af 56
10 det er derfor interessant at undersøge, om genre og kontekst i den forbindelse har en indflydelse på, hvordan stavefejlene bliver opfattet. 4.2 Hvorfor har vi valgt de fem stavefejlstyper? Vi definerer i undersøgelsen en stavefejl som en fejl, der er ikke stavet korrekt i sammenhængen, eksempelvis: Jeg fungere ikke uden kaffe. I projektet har vi valgt at undersøge fem forskellige stavefejlstyper, da vi synes, det er en passende mængde stavefejl at tage udgangspunkt i set i lyset af, at vi bruger sprogmasketesten som metode: Risikoen ved at have for få stavefejl i en sprogmasketest kan være, at det afslører maskeringen af testen - hvilket er yderst problematisk i forbindelse med en sprogmasketest (se teoriafsnittet om sprogmasketest for uddybning). Et for stort antal stavefejl kan heller ikke lade sige gøre, da testen i praktisk forstand ikke må blive for lang og omfattende for respondenterne at svare på. Vi har valgt at tage udgangspunkt i 12 autentiske danske stile fra gymnasieelever for at undersøge, hvilke stavefejl der gør sig gældende i dag. Derfor er alle stavefejlseksempler i undersøgelsen autentiske, hvilket vi vil uddybe nærmere under gennemgangen af sprogmasketesten. Vores undersøgelse adskiller sig dermed fra Kristiansens undersøgelse, der har undersøgt stavefejl, som vi ikke mener i ligeså høj grad er aktuelle (fx fejl ved stumme bogstaver og fejl ved dobbeltkonsonant) (Kristiansen 2013). Vi ønsker at lade tidligere forskning spille sammen med vores valg af stavefejl. Til at starte med havde vi i projektgruppen en idé om, at nutids-r ville være en fremtrædende fejl i stilene, hvilket også viser sig at være den mest markante stavefejl hos danske skoleelever i en undersøgelse foretaget af Dansk Sprognævn i 2008 (Schack & Jervelund 2008:53). Denne fejl viste sig også at være markant til stede i de stile, vi fik tilsendt, hvorfor vi har valgt at undersøge unges sprogholdninger til denne stavefejl. I den forbindelse har vi også valgt at undersøge fejl ved bøjning (at redegører), da det også var en hyppig fejl i gymnasiestilene, men ikke er en decideret nutids-r-fejl. En anden type stavefejl, som vi havde en antagelse om er et problem blandt gymnasieelever, er fejl i sammensatte ord og særskrivning. Denne stavefejlstype har været i stor fremgang de senere år (Jervelund 2007:47), hvorfor fejl i særog sammenskrivning også er en meget relevant stavefejlstype at undersøge. Den sidste stavefejl vi ønskede at undersøge i projektet, havde vi imidlertid ingen forudfattet idé om hvad kunne være, og vi har derfor valgt at lade empirien styre valget af den sidste stavefejl. Det vil sige, at vi har noteret alle fejl i de 12 gymnasiestile, og er derigennem kommet frem til, at mange havde problemer med endelser. Der forekom mange forskellige slags fejl ( han Side 10 af 56
11 repræsenteret i stedet for han repræsenterede, det skabte forarg i stedet for det skabte forargelse ). Vi har valgt kun at undersøge fejl ved endelser ved -ene og -ende, da det er en fejl, som ikke bliver rettet af stavekontrollen, modsat de andre fejl ved endelser. Alle fem stavefejlstyper er altså fejl, der ikke bliver fanget ved den automatiske stavekontrol. Det er en væsentlig pointe, da næsten alle computere i dag har stavekontrol, og derfor mener vi, at det ikke vil give mening at undersøge stavefejl, der bliver rettet af stavekontrollen. På den måde kan vi være mere sikre på, at respondenterne vurderer personen bag en tekst på baggrund af manglende kompetence og ikke dovenskab, da en stavefejl på computeren tydeliggøres af en rød streg under ordet - hvilket gør den relativt nemt at rette. Vi mener derfor, at man i højere grad kan antage, at respondenterne vurderer personen bag den skrevne tekst på grund af manglende kompetence, da man skal have en grammatisk viden for at kunne beherske nutids-r, sær- og sammenskrivning samt endelserne -ene og -ende. Det er dog relevant at tilføje, at vi ikke kan vide, om respondenterne opfatter undersøgelsens stavefejl som stavefejl eller blot slåfejl på computeren. 4.3 Refleksioner over valg af respondenter Det var oprindeligt vores tanke kun at indsamle data fra gymnasieelever, der har en samfundsvidenskabelig linje. Det skyldes, at vi havde en idé om, at elever med en sproglig linje i højere grad er interesseret i sprog, og derfor også kunne tænkes at have en mere klar og stringent opfattelse af korrekt sprogbrug end den gennemsnitlige gymnasieelev. Det samme gør sig gældende med omvendt fortegn for de naturvidenskabelige linjer, der måske bevidst har fravalgt sproglige fag. Vores udgangspunkt var altså samfundsvidenskabelige gymnasieelever, da vi antog, at deres studieretning er af mere blandet karakter, med både samfundsvidenskabelige, matematiske og sproglige fag på højniveau. Vores hypotese var, at elever med en bred studieretning i højere grad vil afspejle den fremherskende holdning, der er til sprog blandt gymnasieelever. Af forskellige praktiske grunde kunne det ikke lade sig gøre kun at indsamle data fra samfundsvidenskabelige elever, og vi endte med at indsamle data fra i alt fire klasser, hvoraf to var samfundsvidenskabelige klasser i 2.g 1. De andre to klasser var henholdsvis en sproglig 1.g-klasse 2 og en 2.hf, der ikke har en decideret studieretning. Eftersom de fire klasser ikke er helt sammenlignelige, valgte vi at dele 1.g og 2. hfklassen op i to. Det betyder, at den ene halvdel i 1.g-klassen og 2.hf-klassen fik 0-versionen 1 De specifikke studieretninger er 2.C (EnA/SaB/PsykC) og 2.M (EnA/SaB/MEB-MUA (mediefag eller musik) 2 1.A (EnA/SpaA/PsykB) Side 11 af 56
12 af sprogmasketesten, og den anden halvdel i 1.g-klassen og 2. hf-klassen fik 1-versionen. På den måde bliver resultaterne mere sammenlignelige, da de to respondentgrupper, grundet denne opdeling, i højere grad vil ligne hinanden. Dette forbehold gør sig ikke i lige så høj grad gældende ved de to samfundsvidenskabelige 2.g-klasser, og vi valgte derfor at give 2.C 0-versionen og 2.M 1-versionen af sprogmasketesten. Fordelen ved kun at give én klasse én version af sprogmasketesten er desuden, at risikoen for, at eleverne opdager den egentlige hensigt med undersøgelsen, er mindre. Det skyldes, at alle respondenter får samme test, og derfor ikke kan finde ud af, at sprogmasketesten findes i to versioner. Agnete Holk Alle gymnasieeleverne fra Svendborg Gymnasium er fordelt på fire klasser, hvoraf 58 % er piger og 42 % er drenge. Derfor er der desværre en skævvridning i respondentgruppen i forhold til køn, som vi må tage forbehold for. Gruppen, der fik udleveret 0-versionen af sprogmasketesten, består af 43 elever (51 %), og gruppen der fik udleveret 1-versionen består af 42 elever (49 %). Størstedelen af respondenterne er 18 år gamle (47 %). Vi har spurgt, hvilket sprog respondenterne hovedsageligt taler derhjemme, da vi har haft en forventning om, at unge med flere sprog vil have en mere liberal holdning til stavefejl. Dette er også en Side 12 af 56
13 pointe, Stæhr viser i sin undersøgelse om unges holdning til blandt andet stavefejl på Facebook (Stæhr 2013). Med denne beskrivelse af den overordnede metode vil vi nu gå videre til selve beskrivelsen af sprogmasketesten som metode. 5. Ubevidste sprogholdninger - sprogmasketest som teori og metode I det følgende afsnit afklares den teoretiske ramme for sprogmasketesten som en indirekte metode. Afsnittet indeholder også en beskrivelse af, hvordan en sprogmasketest udføres i praksis samt en kritisk overvejelse af sprogmasketesten som metode. Efterfølgende vil vi redegøre for vores egen udarbejdelse af en sprogmasketest til vores undersøgelse. 5.1 Den teoretiske ramme En holdning defineres i Den Danske Ordbog som en personlig opfattelse eller vurdering af en bestemt sag eller sammenhæng 3. En sprogholdning er således én persons opfattelse og vurdering af sprog, i dette tilfælde stavefejl. I følgende afsnit redegøres der for grundlæggende teori og metode inden for arbejdet med sprogmasketesten som et redskab til at undersøge ubevidste sprogholdninger. 5.2 Sprogmasketest - en indirekte metode I 1960 udfører Wallace Lambert sammen med tre kolleger en sprogmasketest, der skulle bruges til at undersøge sprogholdninger til engelsk og fransk-canadisk i Montreal. Sprogmasketesten, på engelsk matched guise technique, bruges som et værktøj til at undersøge respondenters ubevidste og/eller private sprogholdninger (Garrett 2010). Lamberts resultater peger på, at personers holdninger inden for bestemte områder består af et privat og et offentligt holdnings- eller værdisæt, hvor respondenter i nogle undersøgelser kan have en tendens til at hælde mod en mere politisk korrekt holdning end deres private/ubevidste, og måske mindre socialt acceptable holdning (Garrett 2010:44 og Kristiansen 2009). Desuden påpeger Peter Garrett, at selvom man er i besiddelse af to værdisæt, et privat/offentligt eller bevidst/ubevidst, er det langt fra sikkert, at man er opmærksom på den ubevidste side af sine holdninger (Garrett 2010:43). Netop den ubevidste side er det, sprogmasketesten kan hjælpe 3 Kilde: ordnet.dk Side 13 af 56
14 med at undersøge. I dette projekt bruges begrebet ubevidste sprogholdninger som fælles ord for både private og ubevidste holdninger, og derfor bruger vi også begrebet bevidste sprogholdninger som en samlet betegnelse for den offentlige/bevidste sprogholdning. 5.3 Sprogmasketest i praksis En sprogmasketest foregår typisk ved, at en række respondenter hører forskellige stykker tekst læst op af en eller flere personer med eksempelvis forskellig accent, hvis det er dette, man ønsker at undersøge. Herefter bedes respondenterne angive deres holdning til personen på baggrund af det, de lige har hørt. I modsætning til den direkte metode, hvor respondenter spørges til deres holdninger om det pågældende emne uden forbehold, gør man i den indirekte metode brug af forklædning (på engelsk guise ) (Garrett 2010, Kristiansen 2013). Testen er indirekte fordi lytterne [ ] are aware that this is an attitude rating task, but it is an indirect approach because the respondents are not aware of exactly what they are rating [...] (Garrett 2010:41). Lambert undersøger eksempelvis sprogholdninger til det talte sprog i Canada, men beder respondenterne om at vurdere fransk og engelsktalende personers karaktertræk, og ikke deres sprog og uden indledningsvist at informere respondenterne om testens formål vel at mærke (Garrett 2010). Efterfølgende kan man supplere sprogmasketesten med et spørgeskema, hvor der også bruges maskering i nogle af spørgsmålene. Heller ikke her bliver testens formål afsløret for respondenterne. Man spørger dog til deres direkte holdninger til sproget, hvorfor spørgeskemaet undersøger den bevidste del af sprogholdningerne. Først når hele testen (sprogmasketest samt spørgeskema) er udfyldt spørges respondenterne, hvad testens egentlige formål kan være. Har nogen fattet mistanke, er det således ikke sikkert, at besvarelserne beror på ubevidste holdninger, hvorfor pointen med testen vil falde til jorden (Kristiansen 2013). Har maskeringen virket efter hensigten vil ingen af respondenterne gætte rigtigt. Slutteligt afsløres undersøgelsens sande omdrejningspunkt for respondenterne, hvorefter man kan afslutte med en kort diskussion/samtale om respondenternes holdning til emnet. Selvom det ikke er muligt at opnå komplet neutralitet i det materiale, respondenterne hører eller skal læse, kan indholdet have stor betydning for, hvordan respondenterne bedømmer personernes karaktertræk. Peter Garrett bruger [ ] a route from A to B, or a description of a building (Garrett 2010:59) som eksempler på neutralt indhold, der som udgangspunkt ikke giver respondenterne anledning til at bedømme personen negativt på den indholdsmæssige baggrund. Side 14 af 56
15 5.4 Kritik af sprogmasketesten som metode Et væsentligt kritikpunkt ved brug af sprogmasketesten er, at der kan være en tendens til at se ubevidste sprogholdninger som en afspejling af de unges virkelige (ucensurerede, underbevidste) holdninger (Kristiansen 1999:145). Maegaard (2009) kritiserer opfattelsen af ubevidste holdninger som det, respondenterne i virkeligheden mener, da [...] holdninger her må opfattes som fænomener som konstrueres forskelligt i forskellige sammenhænge (Maegaard, 2009:173). Inden for socialkonstruktivismen påpeger Hyrkestedt og Kalaja, at holdninger ikke nødvendigvis er målbare, som man blandt andet går ud fra i sprogmasketests, men at de derimod meget ustabile (Garrett 2010:162). I stedet foreslås det, at holdningsmålinger kan bruges til at give et øjebliksbillede af eksempelvis en tilskuers oplevelse af argumentationen i en debat, men ikke som en endegyldig tilkendegivelse (Garrett 2010:163). Selvom sprogmasketesten har sine ulemper, har vi dog valgt at gøre brug af metoden alligevel, da testen samlet set kan fortælle noget om ubevidste holdninger, når man også gør brug af andre supplerende metoder som eksempelvis spørgeskema og samtaler (Kristansen 2013). Ydermere har vi, grundet den skriftlige udformning af testen, minimeret væsentlige fejlkilder idet respondenterne kun skal forholde sig til tekst og dermed ikke kan komme til at vurdere personen bag på baggrund af stemmeføring, udseende etc. (ibid.:27). 5.5 Metodisk udarbejdelse af sprogmasketest Dette afsnit tjener det formål at afklare vores udarbejdelse af den sprogmasketest, der bruges i denne undersøgelse. Her kommer vi ind på vores valg af kategorier og skalaer samt overvejelser om tekstuddrag og fordelingen af stavefejl. 5.6 Kategorier og skalaer Ved besvarelse af en sprogmasketest kan informanterne bedes tilkendegive deres holdninger til materialet inden for kategorierne kompetence, sociabilitet (også kaldet solidaritet) samt dynamik (Kristiansen 1999, Kristiansen et al. 2002, Kristiansen 2013). Disse kategorier forsynes med underkategorier, eller skalaer, hvor respondenterne skal sætte kryds i ét af syv mulige felter, hvor de yderste valgmuligheder på begge sider udgøres af antonymer (eksempelvis klog/dum ). Der er dog uenighed om, hvorvidt der skal være et lige eller et Side 15 af 56
16 ulige antal af afkrydsningsfelter, da respondenten derfor kan sætte et kryds i det midterste, fjerde felt, og dermed [ ] might indicate that the respondent holds an attitude located at that point on the scale (i.e. a neutral or neither-one-way-or-the-other attitude) or that the respondent simply does not know (Garrett 2010:55). Argumentet for at have et ulige antal afkrydsningsfelter, og derfor også mulighed for at sætte kryds i midten, skyldes at respondenten i en kvantitativ undersøgelse ikke må opleve, at alle svarmuligheder ikke er til stede. Svarkategorierne skal således være udtømmende (Olsen 2005:54). Argumentet imod en svarmulighed i midten er derimod, at respondenten kan tillade sig at være 'doven', ved at svare på kategorien i midten og således undgå at tage stilling til spørgsmålet (Olsen 2005). Vi har i undersøgelsen valgt at have et afkrydsningsfelt i midten, da vi mener, at resultaterne på den måde i højere grad giver udtryk for respondenternes reelle holdning. I vores optik er faren ved ikke at have et afkrydsningsfelt i midten, at respondenternes svar derfor kan være et udtryk for et alternativt svar, hvis de ikke har haft mulighed angive, hvad de rent faktisk mener. Når der skal tildeles skalaer til de forskellige kategorier, foreslår Garrett tre metoder, hvoraf den tredje indebærer at inddrage tidligere brugte skalaer og supplere med nogle andre, der er mere hensigtsmæssige at bruge i den pågældende undersøgelse (Garrett 2010:56). I dette projekt har gruppen valgt at tage udgangspunkt i denne tilgang ved brug af kategorier og skalaer. Nogle skalaer er således genbrugt fra Anna Kristiansens speciale Det er lidt dumt hvis man ikke kan stave, ik? (2013), hvilket vi viser senere i afsnittet. Genbrugen af skalaer kan på sigt være fordelagtig, da projektgruppens og Kristiansens (2013) undersøgelser dermed har et større sammenligningsgrundlag, hvor disse skalaer desuden allerede afprøvet i praksis. For at sprogmasketesten skal fungere, er der behov for en dækhistorie, der kan give anledning til maskering i selve sprogmasketesten. På den måde undgår man, at respondenterne kender til undersøgelsens sande formål, og vi finder derved frem til de ubevidste sprogholdninger (Garrett 2010). Ved dataindsamlingen fortalte vi derfor respondenterne, at vi arbejdede med sprogpsykologi, og var interesserede i at finde ud af, hvorvidt man kan bedømme en persons karaktertræk på baggrund af en tekst. Modsat Kristiansen (2013) har vores undersøgelse relativt mange skalaer inden for kategorien kompetence, mens det i undersøgelsen om sociale medier gør sig gældende for sociabilitet. Som vist herunder går tre ud af otte skalaer igen, mens fem andre er valgt ud fra det faktum, at vi arbejder med danske stile i stedet for sociale medier. For at både undersøgelsen og maskeringen skal fungere efter hensigten, er det derfor et naturligt valg, Side 16 af 56
17 idet vores undersøgelse i højere grad er baseret på faglighed (kompetence) end sociabilitet. Eksempelvis er skalaen dygtig/ikke dygtig relevant at bruge til undersøgelsen af danske stile, mens denne skala ville være mindre oplagt, og måske afsløre testens maskering, i Kristiansens undersøgelse (2013). Følgende tabel er således Kristiansens inddeling af skalaer: Herunder ses projektgruppens inddeling af skalaer, hvor nogle er genbrugt fra Kristiansen (2013): Agnete Holk Skalaen til at stole på/ikke til at stole på fungerer i vores projekt som maskering, da vi ikke mener, det er muligt at vurdere tillid ud fra korte tekstuddrag fra danske stile - særligt fordi indholdet ikke afspejler noget personligt, som i en statusopdatering på Facebook, men derimod noget analytisk, hvor forfatteren helst skal træde i baggrunden. Ved skalaen sikker/usikker valgte vi at bruge sikker frem for selvsikker, da sikker i højere grad er bundet til kompetencekategorien. Valget hænger desuden også sammen med vores genstandsfelt: Skalaerne skal netop ikke bruges til at vurdere forfatterens personlighed og indholdet i tekstuddragene, da dette er maskering. Derimod ønsker vi en umiddelbar og faglig vurdering fra respondenterne, der måske kan give udslag, når der forekommer stavefejl i en dansk stil - også selvom vi fortæller dem noget andet i første omgang. I stedet for at lade selvsikker/usikker indgå som maskering har vi valgt at inddrage skalaen troværdig/utroværdig. Sammen med sikker/usikker er tanken, at disse skalaer naturligvis skal være målbare, men samtidig fungere som maskering i kombination med Side 17 af 56
18 hinanden. Selvom skalaerne ved første øjekast kan minde om hinanden, er der markant forskel på troværdighed i et socialt perspektiv og erfaring/sikkerhed i et kompetenceperspektiv. Hvor skalaen klog/dum er interessant at genbruge i forhold til databehandling samt sammenligningsgrundlag med Kristiansen, er tjekket/utjekket i højere grad taget med som maskering. Hvordan respondenterne reagerede på denne skala kommer vi ind på i analysen. I selve sprogmasketesten er nogle af skalaerne byttet rundt, så den negative valgmulighed står først. Det sker som et forsøg på få respondenterne til at reflektere over deres besvarelser og dermed undgå, at der bliver sat kryds efter rutine frem for holdning (Kristiansen 2013:30). Nedenstående tabel er således projektgruppens fordeling af de dikotomiske skalaer: 5.7 Tekstuddrag og stavefejlenes placering Når respondenterne udfylder sprogmasketesten, skal de vurdere tekstuddrag fra danske stile ud fra førnævnte skalaer. Nogle få tekstuddrag er blevet redigeret for at minimere en mulig bundeffekt, der kan føre til, at respondenterne vurderer tekstuddraget mere negativt grundet lavt niveau end en stavefejl. Dette drejer sig om tekstuddrag 3 og 9, mens nummer 5 er klippet i for at have en bedre sammenhæng i teksten. Desuden er det vigtigt at have så neutralt indhold i uddragene som muligt, da vi ellers kan risikere, at respondenterne i højere grad vil bedømme tekstuddraget ud fra specifikt indhold. Eksempelvis klippede vi linjer med Hitler ud fra tekstuddrag 3 og skrev i stedet lidt biografisk information om Kaj Munk. Tekstuddrag 1 er udelukkende skrevet af projektgruppen. Det indebærer naturligvis den risiko, at dette tekstuddrag kan skille sig ud, hvis vi har ramt ved siden af en gymnasieelevs faglige niveau - selvom vi har bestræbt os på at tilpasse indhold og niveau så præcist som muligt. Side 18 af 56
19 Der er enkelte uddrag, hvor samme type stavefejl forekommer to gange, hvilket også i langt de fleste tilfælde er autentisk. Eksempelvis står det ikke klart, om en genganger af stavefejl er med til at forværre respondenternes opfattelse af fejlen, om de lettere opdager fejlen af den grund eller om det ingen betydning har for deres vurdering. De mulige konsekvenser af dette kommer vi nærmere ind på i analysen af resultaterne fra sprogmasketesten. Slutteligt er alle uddrag renset for yderligere stavefejl og fejl i tegnsætning for at få en så entydig vurdering fra respondenterne som muligt, således at de ikke bliver påvirket af andre faktorer end den, vi undersøger (Kristiansen 2013:27). Som tidligere nævnt undersøger vi stavefejlstyperne nutids-r, endelser (ene/ende) samt særog sammenskrivningsfejl. Selve sprogmasketesten findes i to udgaver, udgave 0 og udgave 1 med 11 næsten identiske uddrag i hver. Forskellen på de to udgaver er, at stavefejlstyperne ikke optræder samme sted. Eksempelvis er der i version 0 fejl i tekstuddrag 2, hvor nutids-rfejlen vil ændrer forekommer, mens der i version 1 står vil ændre og således er fejlfri (se bilag 1 og 2). Omvendt findes der også en fejl ved nutids-r i version 1, som ikke er til stede i version 0 etc. Gennemgående vil det altså sige, at hvis der er fejl i den ene version, findes fejlen ikke den anden. Dermed får vi mulighed for at se, om respondenterne eventuelt vurderer et uddrag negativt grundet stavefejl, eftersom der ikke er stavefejl i den modsatte version. I version 0 er der fejl i tekstuddrag 2, 5, 9 og 10, hvor det i version 1 drejer sig om 3, 4, 6, 8 og 11. I tekstuddragene 1 og 7 er i begge versioner kontrolspørgsmål med fejl i tekst 1 (udgører i stedet for udgør). Uddrag 7 er uden fejl og følger Retskrivningsordbogens anvisninger. Kontrolspørgsmål fungerer som en undersøgelse af de to respondentgruppers sammenlignelighed, og derfor skal respondenterne forhåbentligt svarer nogenlunde ens på kontrolspørgsmålene. Hvis de to respondentgrupper har vurderet kontrolspørgsmålene forskelligt, og hvis de resultater viser sig at være statistisk signifikante, 4 har respondenterne været for forskellige i deres vurderinger af kontrolspørgsmålene. Dermed er resultaterne ikke pålidelige, hvorfor en analyse af resultaterne skal tages med en betydelig mængde forbehold (Kristiansen 2013 og Kristiansen & Rathje 2014:148). I modsætning til Kristiansen (2013) 4 Inden for statistik betyder signifikans, at der er stor sandsynlighed for, at resultatet vil blive gentaget med samme type respondenter. Et resultat er signifikant, når (p < 0,05 Side 19 af 56
20 har vi valgt ét kontrolspørgsmål med stavefejl for at se, om respondenterne forholder sig anderledes til kontrolspørgsmål med fejl i et uddrag. Fordelingen af stavefejl i de to versioner ser således ud: Agnete Holk Desværre har vi ikke nogen særskrivningsfejl i version 0, hvorfor denne stavefejlstype ikke er sammenlignelig med version 1 s vurdering af denne type stavefejl. Derudover har vi kun stavefejlseksempler på endelser, hvor en bestemt flertalsform af substantiver er blevet bøjet som et verbum. Når respondenterne har sat kryds ved skalaerne følges der op med yderligere to spørgsmål til hvert enkelt uddrag. I det første spørgsmål bedes de angive, hvorvidt de tror en dreng eller en pige har skrevet tekstuddraget, hvilket i denne undersøgelse fungerer som maskering. Det sidste spørgsmål går på, hvorvidt personen bag uddraget gik i 1.g, 2.g eller 3.g. Dette er primært også for at maskere testen, men også for at undersøge, om respondenterne vurderer forfatteren til at være på et lavere uddannelsestrin grundet stavefejl. Det bliver således en uddybning af klog/dum -skalaen. Der er naturligvis også den mulighed, at respondenterne vurderer klassetrin på grund af antallet svære ord i uddragene. Forhåbentlig kan resultaterne fortælle os mere om denne sammenhæng. Med ovenstående teoretiske og metodiske overvejelser bevæger vi os over i undersøgelsens anden del, nemlig spørgeskemaet. Side 20 af 56
21 6. Bevidste sprogholdninger - undersøgelsens spørgeskema I denne undersøgelse tjener spørgeskemaet det formål at belyse unges bevidste holdninger til stavefejl. Respondenterne har fået udleveret spørgeskemaet efter de har besvaret spørgsmålene i sprogmasketesten. Afsnittet indledes med en række generelle overvejelser, vi har haft i forbindelse med udarbejdelsen af spørgeskemaet. Efterfølgende vil vi komme ind på maskering i forhold til udarbejdelsen af spørgeskemaet, og hvordan maskeringen spiller sammen med sprogmasketesten. Afslutningsvis følger en kort introduktion til nogle kvalitetssikrende begreber inden for den kvantitative metode, der skal kaste lys over projektets gyldighed og pålidelighed. Spørgeskemaet består af ti spørgsmål, hvoraf de otte er lukkede. To af spørgsmålene, spørgsmål 7B og spørgsmål 10, er udarbejdet med det formål at give respondenterne mulighed for at komme med uddybende kommentarer og input. Da vores metode er kvantitativ, har vi valgt overvejende at lave lukkede spørgsmål. Respondenterne har dermed ikke mulighed for at være kreative og uddybende i deres besvarelser. I forbindelse med udarbejdelsen af spørgeskemaet, har vi, inden mødet med vores respondenter, foretaget en pilottest med en studiekammerat for at sikre os, at der ikke opstår tvivlsspørgsmål eller andre misforståelser undervejs. Derudover har vi, efter anbefaling af Olsen (2005), formuleret spørgsmålene ud fra et hverdagsagtigt sprog, så respondenterne kan relatere til det, vi spørger dem om. Dette har vi ligeledes gjort for at minimere målefejl (jf. afsnit om undersøgelsens pålidelighed). I forhold til svarkategorierne har det været vigtigt for os at skabe diversitet i forhold til det æstetiske. Helt konkret betyder det, at skalaer samt svarkategorier er udformet forskelligt fra spørgsmål til spørgsmål, da vi forestiller vi os, at denne diversitet vil holde motivationen oppe hos respondenterne, så de ikke mister interessen for at besvare spørgeskemaet undervejs. Vi har desuden lavet en kobling mellem spørgsmålene i sprogmasketesten og spørgeskemaet i forhold til maskering af testens formål. Hvis respondenterne bliver bevidste om, at vores undersøgelse handler om stavefejl, kan der være en risiko for, at de ville korrigere deres svar i forhold til at tilpasse dem til sprogmasketesten. Helt konkret kunne det betyde, at hvis én af respondenterne ikke havde bemærket nogle stavefejl i sprogmasketesten, men bliver bedt om at forholde sig til det i spørgeskemaet, er der en mulighed for, at respondentens angiver stavefejlene som værende mindre irriterende, da vedkommende ikke har lagt mærke til stavefejlene i sprogmasketesten. Respondenten vil med andre ord afstemme sine bevidste holdninger i spørgeskemaet med de ubevidste i sprogmasketesten i et forsøg på at opnå konsistens. Side 21 af 56
22 I forbindelse med svarkategorierne, har vi overvejet, om vi skulle have svarkategorien ved ikke med i spørgeskemaet. Vi har dog valgt at kalde denne svarmulighed det har jeg ikke tænkt på, for som Olsen dog påpeger, så er det har jeg ikke tænkt over også en viden i sig selv (Olsen 2005). Selvom den ikke giver os noget reelt at analysere på, så er det ikke en tom bevarelse i modsætning til ved ikke. Det er interessant at vide, at de ikke har tænkt over det, for hvis respondenterne ikke har tænkt over det, så ville andre besvarelser være ukorrekte. Ulempen ved denne svarmulighed, er at der kan være en mulig risiko for, at respondenterne kan have tendens til at vælge denne svarmulighed, hvis de ikke får reflekteret over spørgsmålet. Omvendt er det en oplagt mulighed for at finde ud af, hvor meget respondenterne egentligt tænker over stavefejl generelt. 6.1 Maskering Spørgsmålene 1A og 1C er udformet med henblik på at maskere det vi egentligt gerne vil vide noget om, nemlig stavefejl, som vi da også spørger til i spørgsmål 1B. Når vi i spørgsmål 1A spørger vores respondenter om de har bemærket slang i de tekstuddrag de netop har læst i sprogmasketesten, eller når vi i 1C spørger ind til brugen af ungdomssprog, er det efter inspiration af Kristiansens speciale (2013). Vi har bevidst valgt at placere disse spørgsmål i starten af spørgeskemaet og ikke i slutningen af sprogmasketesten, som det var tilfældet i Kristiansens speciale (ibid.). På den måde har vi sikret os, at respondenterne ikke bladrer tilbage for at se, om der var stavefejl. Det er nemlig relevant for vores undersøgelse at finde ud af, om respondenterne overhovedet har lagt mærke til nogle stavefejl, eller om de i virkeligheden kun bemærker stavefejl, når de er blevet gjort bevidste om dem. Spørgsmål 8 og 9 fungerer ligeledes som maskering i spørgeskemaet og skal understøtte vores dækhistorie. Maskeringen er således bevidst indlejret i spørgeskemaet med det formål at sløre for vores undersøgelses egentlige formål. Side 22 af 56
23 6.2 Kvalitetssikring af spørgeskema I forbindelse med udarbejdelsen af spørgeskemaet har det været vigtigt for os at kunne nå frem til en form for kvalitetssikring af de spørgsmål, vi har stillet. Pålidelighed (reliabilitet) og gyldighed (validitet) er i denne forbindelse kvalitetssikrende begreber inden for den kvantitative metode. Når vi har valgt at tage udgangspunkt i Olsens definition af de kvalitetssikrende begreber, er det dels fordi han placerer validitet og reliabilitet indenfor den kvantitative metode, som vi arbejder inden for - samtidig skal Olsens udlægning af begreberne fungere som en form for rettesnor, der skal klarlægge mulige problematikker undervejs i undersøgelsen. Dog pointerer Olsen også, at der ikke er konsensus om begreberne (Olsen 2005). Olsen peger på, at validitet er synonym med fravær af systematiske fejl (Olsen 2005). Om reliabilitet skriver Olsen: Til opnåelse af reliabilitet er det afgørende, at målinger ikke er behæftet med tilfældige målefejl, der almindeligvis [...] skyldes mangelfulde spørgeskemaer, fx overlappende svarkategorier (Olsen 2005) Vi har forsøgt at eliminere systematiske fejl og målefejl i udarbejdelsen af spørgeskemaet. I forhold til systematiske fejl har vi foretaget en grundig gennemgang af alle spørgsmål og svarkategorierne. I praksis betyder det, at vi bevidst har forsøgt at holde os fra at stille spørgsmål, der har en stor fortolkningsvidde, da det kan være svært for os at vide, hvordan respondenterne har forstået spørgsmålet. Som et eksempel på vores opmærksomhed på fortolkningsvidden har vi i spørgsmål 7A bedt respondenterne forholde sig til slemheden af nutids-r (bilag 3). Idet spørgsmålet kun forholder sig til én dimension, er risikoen for at få tvetydige svar derfor minimeret. Reliabilitet indebærer også konsistens: Reliabilitet er udtryk for i hvor høj grad, indikator- eller testresultater er konsistente over tid (Olsen 2005:24). Det forudsætter, at der ikke er sket ændringer i det sociale, eller andre fænomener, hvad spørgsmålene angår. Spørgeskemaet bør konstrueres så det bidrager til konsistente målinger (ibid.). Det vil altså sige, at hvis vi eller andre skulle lave undersøgelsen en gang til ud fra de samme spørgsmål, vil det være optimalt, at målingerne viser det samme. Derfor kan vi med fordel sammenligne og udarbejde vores spørgeskema ud fra inspiration fra andre undersøgelser om unges sprogbrug og holdninger til disse. Side 23 af 56
24 Afslutningsvis har vi forsøgt ikke at stille ledende spørgsmål, da det i værste fald kan betyde, at der kan opstå måleproblemer (Olsen 2005), fordi man dermed forudsætter en bestemt holdning hos respondenterne, for som Olsen beskriver det: Et gyldigt spørgsmål er et spørgsmål, der måler, hvad vi tror det måler (Olsen 2005:26). Således skal dette afsnit ses som værende en platform vi i løbet af analysen vil trække tråde tilbage til, for at påvise, hvordan de kvalitetssikrende begreber fremtræder i vores undersøgelse. Derudover tjener afsnittet også det formål at være et vigtigt fundament i forhold til måden, vi har udarbejdet vores spørgeskema på. Med disse afsnit om vores udarbejdelse af henholdsvis vores sprogmasketest og spørgeskema går vi nu videre til analysen af vores undersøgelses resultater. 7. Analyse - resultater fra sprogmasketest og spørgeskema De følgende afsnit indeholder en analyse sprogmasketestens og dernæst spørgeskemaets resultater fra vores undersøgelse foretaget på Svendborg Gymnasium i marts Slutteligt fremhæver vi udvalgte resultater med henblik på at sætte dem op imod Kristiansens (2013) undersøgelse for at undersøge, om der er eventuelle forskelle og/eller ligheder i de to undersøgelser. 7.1 Analyse af resultater fra sprogmasketesten I dette afsnit går vi i dybden med vores resultater fra sprogmasketesten, hvis omdrejningspunkt er unges ubevidste sprogholdninger til stavefejl i danske stile. Vi har lavet pivottabeller for vores data og sigfikanstestet respondenternes besvarelser, og det er den databehandling, vi baserer vores analyse på. I analysen vil vi løbende inddrage relevante udtalelser fra den efterfølgende diskussion med det formål at belyse de unges bevidste og ubevidste sprogholdninger fra forskellige vinkler. Som tidligere nævnt i sprogmasketesten som metode, skal respondenterne sætte et kryds i ét ud af syv felter. Eftersom vi har blandet de dikotomiske skalaer, har vi efterfølgende tilrettet resultaterne således, at 1 point altid vil være det laveste, og derfor den mest negative vurdering, og 7 det højeste og derfor den mest positive vurdering. Side 24 af 56
Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mered e t o e g d k e spør e? m s a g
d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.
Læs mereSkriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mere5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.
Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som
Læs mereProjektskrivning - tips og tricks til projektskrivning
Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning
Læs mereKvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012
Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse
Læs mereEvaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende
Læs mereAktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)
Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereSNAK Spillet om dansk talesprog
SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereSeminaropgave: Præsentation af idé
Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller
Læs mereRapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune
Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING
NOTAT 1. NOVEMBER 2013 DIF UDVIKLING, TEAM ANALYSE BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING Fra: Kasper Lund Kirkegaard og Michael Fester, Team Analyse I forbindelse med DIF s vedtagelse af et regelsæt gældende
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling G Prøven i skriftlig fremstilling G består af et teksthæfte,
Læs mereUndervisningsmiljø i elevhøjde
Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten
Læs mereAt lave dit eget spørgeskema
At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mere8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)
8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs mereBrøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).
Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og
Læs mereOm at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereChikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August
August 2017 www.lgbtasylum.dk Undersøgelse: Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark Indhold Sammenfatning... 2 Om denne undersøgelse tema, metode og datagrundlag... 2
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereTilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?
Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereOrientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave
Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering
Læs mereHvad er skriftlig samfundsfag. Redegør
Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereDet danske sprog går amok
Det danske sprog går amok Af Birgitte Rahbek, torsdag den 18. juli 2013 - Berlingske De sociale medier ændrer vores sprog i et hæsblæsende tempo. Nogle hilser udviklingen velkommen. Andre frygter, at fejl
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt
Læs mereIndledning. Baggrund for undersøgelsen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 2019 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen Kantar Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder
Læs mereProjektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.
Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg
FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode
Læs mereEfteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild
Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereFRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI
1 FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI 2 Himmel: det er spændende, jeg glædede mig Helvede: LIDT OM PROCESSEN Det er frustrerende for det er svært Det var irriterende
Læs mereNationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk
Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation
Læs mereFORMIDLINGS- ARTIKEL
FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereVejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring
Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereEvaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse
Notat Kontor/afdeling SEG Dato 3. juli 2018 Evaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse J nr. 2018-14137 /mra, hlm Resumé Videncenter for energibesparelser
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereRAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]
RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereDimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs mereSeksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration
Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og
Læs mereOrdbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2
Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk
Læs mereMetoder og produktion af data
Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereDet er MIT bibliotek!
Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket
Læs mereStart med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.
At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereI DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion
HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereKvantitative metoder, teori og praksis
Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og
FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk
Læs mereaf integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler
UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference
Læs mereHensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.
Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende
Læs mereAutomatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research.
Markedsundersøgelse Metode Der skal foretages desk research såvel som field research. o Hovedvægten vil blive lagt på desk research til at skaffe alle nødvendige oplysninger. o Det vil blive suppleret
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD
ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og
Læs mereQUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.
QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004
Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mere