Fremtidens boliger til handicappede og psykisk syge i Silkeborg Kommune

Transkript

1 Fremtidens boliger til handicappede og psykisk syge i Silkeborg Kommune 1. Baggrund 6. juni 2013 I efteråret 2012 præsenterede Socialudvalget dets overordnede strategi for udviklingen af fremtidens boliger til handicappede og psykisk syge i Silkeborg Kommune. Strategien blev på daværende tidspunkt præsenteret og drøftet med nuværende beboere, pårørende til nuværende beboere, områdets medarbejdere, Handicaprådet og interesseorganisationerne. Efter præsentationen og på baggrund af de input der blev givet på mødet har Socialudvalget arbejdet videre med en konkretisering af de ønsker og intentioner strategien er udtryk for og hvordan den konkret kan udmøntes sådan at disse ønsker og intentioner kan realiseres over de kommende år. Formålet med boligstrategien er, at Sikre en bedre boligkvalitet og mere bynær beliggenhed. Dette indebærer: Boliger der kan imødekomme både borgerens behov og personalets arbejdsmiljøhensyn Flere boliger beliggende i eller tæt på Silkeborgs bymidte med henblik på at sikre beboerne gode muligheder for et aktivt socialt liv og uddannelse/beskæftigelse Beliggenhed der tilgodeser aktivt medborgerskab, dvs. både beboernes mulighed for at indgå i samfundslivet og andre borgeres / frivilliges muligheder for at indgå i samarbejde med beboerne om aktiviteter og andet Understøtte at borgernes behov ændres over tid. Dette indebærer: Boliger der bør svarer til borgerens livssituation/livsfase Boliger der skal kunne understøtte rehabilitering og udredning Den faglige kvalitet i tilbuddene skal understøttes bedre. Dette indebærer: Mulighed for at udvikle en bredere vifte af tilbud rettet mod flere målgrupper og med udvikling af nye behandlingsmetoder Mulighed for at sikre faglig kvalitet og faglige miljøer ved lidt større enheder - større robusthed og mindre sårbarhed 1 Det er væsentligt, at Silkeborg Kommune også på handicap- og psykiatriområdet kan tilbyde attraktive boliger samtidigt med at der sikres fornuftige driftsmæssige rammer. Dette indebærer, at boliger, der er i en dårlig bygningsmæssig stand, er utidssvarende, uhensigtsmæssigt beliggende eller indgår i en meget lille enhed ikke ønskes anvendt på sigt. 1 Ved lidt større enheder forstås enheder på mindst 10 boliger. De konkrete forhold og den mængde af støtte der ydes ind i enhederne kan dog tale for at også mindre enheder kan fungere hensigtsmæssigt. Side 1

2 Som udgangspunkt vil der derfor ikke vil blive visiteret nye borgere til boliger opført efter Almenboligloven, såfremt disse bliver ledige i forbindelse med implementeringen af boligstrategien. I relation til de personalemæssige forhold og boligstrategiens implementering er der i sammenhæng med etableringen af Frydenslund udarbejdet principper for, hvordan personalet er stillet på området ifht dette konkrete tilbud. Disse principper vil blive gjort generelle i den kommende proces og disse vil skulle behandles i MED systemet. Af principperne fremgår bl.a.: Der er tale om overflytninger af medarbejdere og skift af tjenested Alle medarbejdere i Handicap og Psykiatri har mulighed for at ønske sig ind i nye tilbud og der etableres en ønskebank Flytter alle borgere fra ét tilbud til et andet, bliver medarbejderne der for nuværende arbejder i dette tilbud, tilbudt arbejde i det nye tilbud Med udgangspunkt i ovenstående er der udarbejdet en plan for, hvordan strategien kan realiseres på områderne for voksne med handicap og voksne med psykisk sygdom. Disse præsenteres særskilt nedenfor. Herudover præsenteres økonomien for de forskellige tilbud incl. estimater på de driftsoptimeringer der forventes. 2. Fremtidens boliger til voksne med handicap Følgende tager udgangspunkt i betragtninger om: øget borgertilfredshed, sammenhæng og koordinering af kommunens forskellige tilbud til udviklingshæmmede voksne, mulighed for mere dynamiske faglige miljøer for personale og ledelse bedre mulighed for driftsøkonomisk optimale enheder, Hovedpunkterne i boligstrategien for voksenhandicap er, at: Der ønskes botilbud, der overordnet set kan imødekomme borgernes behov i forskellige faser af livet: o årige, hvor der skal ske noget, hvor beboeren kan stimuleres og tilbydes rammerne for at realisere sit maksimale udviklingspotentiale og overgangen til det at blive voksen = UNGDOMSLIV o årige, hvor de opnåede færdigheder vedligeholdes og udfoldes i trygge og stabile rammer = VOKSENLIV o 65+ årige, hvor fokus ofte flyttes fra socialpædagogisk til plejefaglig indsats, og hvor beboeren får mulighed for at leve på egne præmisser og vilkår med fokus på en værdig sidste del af livet = ALDERDOM Botilbud i to geografiske områder: sydlige og nordlige dele af kommunen. Der ønskes beliggenhed i centrum eller i periferien af centrum med henblik på at sikre beboerne Side 2

3 muligheden for at deltage aktivt i det almindelige samfundsliv og for at give det omgivne samfund bedre mulighed for at yde et aktivt medborgerskab i botilbuddene Der ønskes botilbud med et vist volumen, jævnfør i øvrigt Strategiplanen for det samlede handicap- og psykiatriområde En Boligstrategi må i sagens natur være langsigtet. Derfor vil også demografiske variable få betydning: nye diagnoser kommer til, og andre diagnoser forsvinder via nye behandlingsmetoder, fosterdiagnostik osv. Botilbuddenes indretning og placering bør ændres i takt hermed, hvilket stiller krav om stor fleksibilitet i tilbuddenes struktur. For at opstille et brugbart scenarie forudsættes, at følgende tilbud allerede er etableret og i drift indenfor den nærmeste årrække: Frydenslund er etableret med 32 pladser 24 to-rums boliger og 8 et-rums værelser efter Servicelovens 107 og 108 I sammenhæng med et nybygget plejecenter er der etableret 24 pladser til udviklingshæmmede ældre med overvejende plejemæssige behov Gruppen af bedre fungerende udviklingshæmmede borgere vil hermed kunne tilgodeses med tidssvarende rammer og et passende spænd i tilbudsviften, når Frydenslund ses i sammenhæng med de eksisterende tilbud til målgruppen. Ligeledes vil gruppen af ældre udviklingshæmmede med overvejende plejefaglige behov være tilgodeset. 2.1 Nyt botilbud med 36 boliger til voksne med mange og/eller væsentlige funktionsnedsættelser Der ønskes etableret et nyt botilbud i Silkeborg By til udviklingshæmmede voksne med mange og/eller væsentlige funktionsnedsættelser og heraf afledt omfattende behov for socialpædagogisk og evt. plejefaglig støtte. Botilbuddet forudsættes at disponere over 36 pladser, opdelt i 3 enheder med hver 12 pladser. Der vil i et sådant tilbud være fælles ledelse samt fælles administrative funktioner. Det foreslås, at én af de tre afdelinger anvendes til unge (UNGDOMSLIV), da kommunen i dag ikke råder over et tilstrækkeligt antal pladser til denne målgruppe. De to øvrige afdelinger tænkes anvendt til den samme målgruppe, dog med den forskel, at de er blevet ældre (VOKSENLIV), og dermed kan have andre behov 2 i relation til den aktuelle livssituation. Ved etableringen af de 36 boliger bør der være mulighed for på sigt at kunne udbygge tilbuddet med yderligere 12 boliger, idet der efter gennemførelsen af denne plan fortsat er bygninger, der på sigt ikke lever op til kravene for området. Denne udbygning bør der tages højde for i projekteringen. 2 Det bemærkes, at beboerens livssituation i den aktuelle målgruppe ikke altid kan måles på fødselsåret derfor vil beslutninger altid foretages på baggrund af en individuel vurdering. Side 3

4 Der vil være såvel socialpædagogiske/plejefaglige som driftsmæssige fordele ved etablering af et sådant tilbud: Mulighed for at etablere et specifikt unge-miljø til målgruppen Bedre mulighed for beboerne for at danne netværk med ligestillede Bedre udnyttelse af ressourcer til ledelse, administrative funktioner, bygningsvedligehold mv. Bedre udnyttelse af eksisterende personale ved vagtplanlægning, dækning ved sygdom mv. frem for anvendelse af løse vikarer, eksterne vikarbureauer og lignende Reducerede omkostninger til forbrug (varme, vand mv.) ved større, nyere og dermed mere energieffektive enheder Reducerede omkostninger til transport af beboere til/fra aktivitetstilbud (som også er placeret bynært) Bedre mulighed for at tilknytte personale med specifikke faglige kompetencer til løsning af fx plejefaglige opgaver eller fysioterapi Bedre muligheder for at anskaffe (typisk kostbare) hjælpemidler og velfærdsteknologi Det foretrækkes at opføre tilbuddet efter Lov om Social Service og drive det efter SEL 107 og 108 i. Alternativt vil tilbuddet kunne opføres efter Almenboligloven. Dersom tilbuddet opføres efter Serviceloven vil det være kommunalt ejet og den fulde anlægsudgift vil skulle afholdes af Silkeborg Kommune via anlægsbudgettet. Der er imidlertid flere fordele ved at etablere boligerne som 107/108: For det første vil det indebære en lavere egenbetaling for beboerne (mange vil efter førtidspensionsreformen ellers ikke kunne afholde huslejeudgiften se afsnit 4) For det andet vil kommunen kunne disponere mere fleksibelt over tilbuddet end det vil være tilfældet hvis opførelsen sker efter Almenboligloven Det forudsættes, at den nuværende beboergruppe fortsætter uændret. Det må dog forudses, at kommuner, som pt. har borgere i botilbud i Silkeborg Kommune i et vist omfang vil benytte anledning til at overveje en hjemtagelse af den pågældende borger og at undlade at genbesætte en plads i et Silkeborg-botilbud ved hjemtagelse eller dødfald. 2.2 Om- og udbygningsplan for handicapområdet Nedenstående beskriver den nuværende boligmasse samt ønskerne til den fremtidige boligmasse under hensyntagen til ovenstående beslutninger og ønsker til nye tilbud. Der udpeges en række tilbud, der ikke på sigt ønskes anvendt da de på forskellig vis ikke lever op til de kvaliteter, der skal kendetegne fremtidens boliger. Udpegningen foretages med afsæt i fire parametre: Dårlig bygningsmæssig kvalitet, Utidssvarende boligstandard, perifer beliggenhed og/eller lille enhed. Side 4

5 Nedenstående figur illustrerer handicapområdets nuværende boligmasse fordelt på to dimensioner hhv. borgernes livssituation (UNGDOMSLIV, VOKSENLIV og ALDERDOM) og borgernes behov for kompenserende boligindretning (ikke-pleje eller pleje) 3. Med udgangspunkt i ovenstående kan de fremtidige ønsker til handicapområdets boligmasse illustreres som nedenfor. Unge Moderat behov for kompenserende fysisk indretning Vesterbo Stort behov for kompenserende fysisk indretning Voksne Ældre Øvrige eksisterende bofællesskaber Klosterhaven Frydenslund (8 pladser) Frydenslund (24 pladser) Solbakkevej Nyt botilbud (12 pladser) Nyt botilbud (24 pladser) Bakkehuset Plejehjemsafsnit 24 pladser 3 Øvrige eksisterende bofællesskaber udgøres af: Nylandsvej, Sandvejen, Bredhøjvej og Grønnegade Side 5

6 Ovenstående illustrerer overordnet set følgende fire forhold: Frydenslund etableres med 8 boliger til unge og 24 boliger til voksne, hvor der kun i mindre omfang er behov for kompenserende fysisk indretning Etableringen af plejehjemsafsnit til 24 ældre Etableringen af nyt botilbud med 12 boliger til unge og 24 boliger til voksne, hvor der er et stort behov for kompenserende fysisk indretning En række bygninger som handicapområdet i dag råder over skal ikke anvendes når de første tre forhold er realiseret og enkelte tilbud vil få omdefineret dets målgruppe Samlet set ændres antallet af boliger som handicapområdet råder over kun i mindre omfang til gengæld sker der store ændringer i overgangen mellem ovenstående to figurer. Samlet set råder området i dag over 163 boliger 4, hvoraf 90 boliger nedlægges fordelt på 8 eksisterende tilbud. Der etableres i alt 92 boliger fordelt på tre nye tilbud. Samlet set udvides områdets boligmasse således med netto 2 pladser til 165 boliger. Der skal i ovenstående tages særskilt hensyn til de lovgivningsmæssige forhold omkring boligerne. Der skal skelnes mellem boliger der er opført efter Almenboligloven og boliger der er opført efter Serviceloven. I sidstnævnte tilfælde kan en kommune beslutte at nedlægge et helt tilbud. Borgerne bosiddende i tilbuddet vil naturligvis fortsat have ret til et botilbud efter Serviceloven og dette er der også taget højde for i ovenstående. For boliger efter Almenboligloven gælder andre regler. Her kan Silkeborg Kommune kun beslutte ikke at anvende boligerne i takt med at disse bliver ledige og borgere i disse tilbud skal selv have et ønske om at flytte til et andet botilbud. Boliger i nedenstående tilbud ønskes ikke anvendt på sigt. For hver boligenhed er det angivet, hvilke forhold der gør boligerne uegnede og i parentesen efter tilbuddets navn er det angivet om tilbuddet er etableret efter Serviceloven (S) eller Almenboligloven (A). Der er herudover angivet hvor mange boliger det enkelte tilbud indeholder og hvor mange af disse der er beboet aktuelt. 4 Herudover råder området over en række bofællesskaber, der ikke indgår i denne plan. Samlet set råder handicapområdet over 210 boliger til målgruppen. Side 6

7 3. Fremtidens boliger til psykisk syge Udviklingen i efterspørgslen på socialpsykiatriske boformer har gennem en årrække været præget af en stigende tilgang af borgere. Karakteren af opgaverne har endvidere ændret sig. Det forventes, at denne udvikling fortsætter. I Socialpsykiatrisk Center (SPC) arbejdes der generelt med, at der fremover tilbydes borgere mindre indgribende tilbud og forløb af kortere varighed. Endvidere arbejdes der ud fra en forventning om i højere grad at blive selvforsynende med boformer til borgere med socialpsykiatriske problematikker i Silkeborg Kommune. Borgere, der i dag er i tilbud uden for kommunen, skal om ønsket have mulighed for tilbud om bolig i Silkeborg Kommune. Der er derudover et behov for at se kritisk på de fysiske rammer i de boliger, vi har til borgere med en psykisk lidelse, i Silkeborg Kommune. Boligstrategien skal ses som et forsøg på, at optimere brugen af eksisterende tilbuds fysiske rammer at opnormere antallet af pladser i mindre indgribende tilbud, samt at reducere antallet af pladser i meget indgribende tilbud 3.1 Nyt botilbud med 20 boliger til primært unge voksne med psykisk sygdom Side 7

8 Med udgangspunkt i nedenstående omstrukturering og nedlæggelse af nogle af de nuværende pladser, foreslås der etableret et nyt botilbud med 20 boliger. Boligerne vil være en reetablering af et tilsvarende antal pladser i andre tilbud. Det foreslåede nybyggeri skal primært være til unge psykisk syge i alderen år. Tilbuddet etableres efter Servicelovens bestemmelser. Heraf følger, at tilbuddet skal være kommunalt ejet og den fulde anlægsudgift afholdes af Silkeborg Kommune via anlægsbudgettet. Det er essentielt for det fremadrettede arbejde med særligt denne målgruppe, at boligerne understøtter fx rehabilitering og korte intensive forløb. Etableringen af tilbuddet efter bestemmelserne i Almenboligloven vil besværliggøre dette arbejde i væsentlig grad. Boligerne ønskes placeret i Silkeborg by. I udgangspunktet skal beliggenheden af tilbuddet tilgodese følgende forhold: Mulighed for at træne ADL-funktioner i og uden for boformen, som opfordrer til at borgeren kan leve et så selvstændigt liv som muligt Let adgang til beskæftigelses- og udannelsesmuligheder Mulighed for tæt tilknytning til fælleslokale og personale, samtidig med, at man har egen indgang og kan træne en mere selvstændig måde at bo på Lejlighederne forestilles at være på ca m2 med eget køkken og bad. Evt. som kollegielignende lejligheder. Det skal sikres, at der er træningspotentiale for selvstændigt ungdomsliv Fælleslokalerne skal lægge op til netværksdannelse, mulighed for at skabe ungdomsmiljø og fritidsaktiviteter Fælleslokaler, der giver mulighed for at omkringboende borgere kan tilknyttes mht støttefunktioner - fx aften Den økonomiske effektivisering ved etableringen af dette botilbud skal ses i sammenhæng med den samlede plan, jf. nedenfor. 3.2 Om- og udbygningsplan på psykiatriområdet Nedenstående beskriver den nuværende boligmasse, ønskerne til den fremtidige boligmasse og redegør for mellemregninger, hvor der udpeges et tilbud, der ikke på sigt ønskes anvendt med udgangspunkt i tre parametre, der skal kendetegne fremtidens boliger. Nedenstående figur illustrerer psykiatriområdets nuværende boligmasse fordelt på to dimensioner hhv. borgernes livssituation (UNGDOMSLIV, VOKSENLIV og ALDERDOM) og borgernes behov for støtte og nattevagt. Side 8

9 Lavt støtteniveau Moderat støtteniveau Stort støtteniveau Ingen natdækning Ingen natdækning Nattevagt på stedet Unge Voksne Ældre Bofællesskaberne Amerikavej, Gjern og Møllegade, Silkeborg Lupinvej Fuglemosevænget Narvikvej Botilbuddet Hinge Birkeparken Bostedet Der er i alt 82 pladser, hvoraf: afklaringspladser er med døgndækning 35 er bofællesskabspladser og 2 er midlertidige rehabiliteringspladser Bofællesskaberne på Amerikavej, Gjern, Møllegade, Silkeborg og Fuglemosevænget, Kjellerup fortsætter uændret. Narvikvej og Lupinvej fortsætter ligeledes som bofællesskaber, men med anden målgruppe og støtteomfang svarende til 4 6 timer ugentligt. Lupinvejs målgruppe vil pga. den høje husleje ( el og varme, fællesudgifter mv.) naturligt komme til at huse en ældre målgruppe, som er tilkendt pension. Birkeparken vil med de fysiske rammer og placering i Silkeborg by danne grundlag for et nyt botilbud efter servicelovens 107 for borgere med behov for støtte i et omfang, som ligger mellem de lette bofællesskaber og de døgndækkede tilbud. Bostedets stueetage vil fortsætte uændret som et døgndækket tilbud til den nuværende målgruppe. På 1. sal vil der kunne etableres 7 pladser til borgere med komplekse problemstillinger med udviklingshæmning, sindslidelse og evt. misbrugsproblematik. (Evt. 5 pladser og 2 midlertidige akutte pladser for borgere, der har behov for meget tæt støtte i en kortere periode). Med udgangspunkt i ovenstående ændringer i den eksisterende boligmasse ser psykiatriområdets boliger ud som i nedenstående. Side 9

10 Lavt støtteniveau Moderat støtteniveau Stort støtteniveau Ingen natdækning Ingen natdækning Nattevagt på stedet Unge Voksne Ældre Bofællesskaberne Amerikavej, Gjern og Møllegade, Silkeborg Lupinvej Narvikvej Fuglemosevænget Birkeparken Nyt botilbud 20 boliger Bostedet, 1. sal Bostedet, stueetagen Plejehjem, 8-10 boliger Det er i ovenstående antaget at der etableres/reserveres 8-10 pladser til ældre psykisk syge borgere med omfattende plejebehov i tilknytning til den fremtidige boligmasse til målgruppen af ældre med store plejebehov. Med reduktion af pladser ved lukning af Botilbuddet i Hinge og omdefinering af Bostedets 1. sal - vil det samlede antal pladser ved denne strategi se således ud, I alt pladser til ny målgruppe Heraf: 30 pladser med døgndækning til sindslidende 7 pladser med døgndækning til særlig målgruppe nyt tilbud Dvs. en reduktion på 15 i forhold til pladser med døgndækning, og en omdefinering af målgruppen for 7 pladser. 47 bofællesskabspladser og 3 rehabiliteringspladser med varierende grad af støtte, og med mulighed for benyttelse af Akutdøgns rådighedsvagt Dvs. en opnormering med 12 pladser i bofællesskaber, med et støtteomfang som ligger mellem de lette bofællesskaber og døgndækkede tilbud. Det er tilbud af den type, der erfaringsmæssigt er efterspørgsel efter. Desuden er der en proces i gang med at lokalisere lejligheder til yderligere udvidelse af bofælleskabspladserne til de borgere, som har behov for at bo og danne netværk med medbeboere og som har behov for minimal støtte. Det er målsætningen i højere grad at være selvforsynende med boliger til borgere med psykisk sygdom, således at der primært tilbydes ophold i egne tilbud og evt. sælges pladser til andre kommuner - specielt botilbud til unge sindslidende, som der i dag er størst efterspørgsel på fra andre kommuner. Side 10

11 Boliger i følgende tilbud ønskes ikke anvendt fremover og det er angivet, hvilke argumenter, der er gældende for ikke fremover at anvende dette tilbud og i parentesen efter tilbuddets navn er det angivet om tilbuddet er etableret efter Serviceloven (S) eller Almenboligloven (A). Der er herudover angivet hvor mange boliger det enkelte tilbud indeholder og hvor mange af disse der er beboet aktuelt. Det forventes, at der med denne om- og udbygning vil kunne etableres fem flere pladser inden for den samme driftsøkonomiske ramme. 4. Beboernes finansiering af boligbetaling efter Almenboligloven og Serviceloven efter førtidspensionsreformen Som bilag er vedlagt et notat udarbejdet af BDO med afklaringen af, hvordan boliger opført efter hhv Almenboligloven og Serviceloven finansieres. Ud over at belyse finansieringen af selve boligens opførelse gives også eksempler på, hvorledes borgere er stillet i forhold til deres boligbetaling alt efter, hvilket forsørgelsesgrundlag de har og hvilken boligtype de bor i. Der er opstillet tre scenarier for borgernes boligbetaling: Almenboligloven omtrent samme betaling for hhv kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister Servicelovens 108 førtidspension efter 1/ Servicelovens 108 Kontanthjælp (under 25 år) Den konklusion, der kan drages på baggrund af denne sammenligning er, at boligbetalingen for førtidspensionister i vidt omfang er den samme uafhængigt af hvilket lovgrundlag boligen er opført efter. Dette er også i overensstemmelse med lovgivningens intentioner altså at de to boligformer skulle være sammenlignelige. Der kan dog konstateres en væsentlig forskel i boligbetalingen for kontanthjælpsmodtagere (under 25 år): Hvor boligbetaling (efter boligsikring) i almenboligen er omtrent den samme for de to indkomstgrupper er den meget forskellig i boliger opført efter Serviceloven. Tidligere har borgere i målgruppen for handicap- og psykiatriområdets boliger i vidt omfang fået tildelt en førtidspension. Dette er ændret med førtidspensionsreformen, hvor det må forventes at en meget stor del af borgere med en psykisk sygdom ikke fremadrettet vil kunne få en førtidspension i hvert fald ikke i det tidlige voksenliv (18-40 år). Dette indebærer, at det vil være meget uhensigtsmæssigt at opføre boliger til voksne med psykisk sygdom efter Almenboligloven, idet borgerne kan have vanskeligt ved at betale huslejen for sådanne boliger. For voksne med handicap (udviklingshæmning) vil den meget svage gruppe formentlig fortsat kunne få tilkendt førtidspension. Hvorvidt den bedre del af målgruppen vil være berettiget til førtidspension er usikkert. Side 11

12 Førtidspensionsreformen har derfor set i lyset af forskellene i boligbetaling alt efter om boligen er opført efter Almenbolig- eller Serviceloven en stor betydning for om kommunerne fremadrettet skal opføre boliger efter Almenboliglovens bestemmelser til borgere omfattet af personkredsen for botilbud efter Serviceloven. Konsekvensen ved at opføre boliger til denne personkreds efter Almenboligloven vil i mange tilfælde være, at borgerne ikke har råd til boligbetalingen og de servicepakker (kost, rengøring mv.), der i de fleste tilfælde vil være tale om i forbindelse med det at bo i et botilbud. I de situationer vil kommunen skulle tilbyde et længerevarende botilbud efter Serviceloven udenfor kommunen. Særligt på voksenhandicapområdet råder Silkeborg Kommune kun over meget få boliger opført efter Serviceloven. 5. Økonomi Ovenstående om- og udbygningsplaner for handicap- og psykiatriområdet er kun finansieret for så vidt angår Frydenslund på handicapområdet i budget og 24 plejecenterpladser til ældre udviklingshæmmede i budget I ovenstående er der foreslået etablering af to botilbud et på hvert af områderne. Herudover er der forudsat etablering af 10 plejecenterpladser til ældre psykisk syge i tilknytning til et eksisterende eller nyt tilbud. I det følgende skitseres de økonomiske forhold, der som udgangspunkt er nødvendige for realiseringen af planerne. Boligerne kan finansieres efter servicelovens bestemmelser som midlertidige/længevarende botilbud eller som almenboliger, hvor Silkeborg Kommune eller en boligforening administrerer boligerne. I det følgende angives kun udgiften ved etablering efter serviceloven, idet dette - som beskrevet ovenfor vurderes at være det mest hensigtsmæssige. Den samlede bruttoomkostning til byggeri vil for kommunen være tilnærmelsesvist ens uanset hvilken finansieringsform, der vælges. Forskellen er, at kommunalt ejet byggeri (efter Serviceloven) i første omgang medfører et større træk på anlægsmidlerne end et lånefinansieret almennyttigt byggeri. Byggeri efter Serviceloven stiller imidlertid kommunen mere frit i forhold til løbende at tilbyde det rette tilbud til beboerne alt efter udviklingen i deres socialpædagogiske behov. Og for borgerne vil der som nævnt være tale om en lavere egenbetaling. Der er for alle beregningerne anvendt en estimeret kvadratmeterpris ved etablering på kr Nyt botilbud med 36 boliger på handicapområdet (option på yderligere 12 senere) Arealkravene ved etableringen af tilbud til målgruppen er fuldt sammenlignelige med kravene til etableringen af almindeligt plejehjemsbyggeri. Ud fra de nøgletal for arealbehov som anvendes ved etablering af almindeligt plejehjemsbyggeri anslås, at etableringen af det foreslåede tilbud efter servicelovens bestemmelser vil medføre en samlet anlægsudgift på ca. 59 mio. kr. Det samlede areal for tilbuddet bliver ca m2. Side 12

13 Hvis tilbuddet alternativt opføres efter almenboliglovgivningen, skal kommunen finansiere grundkapital (7 mio.), servicearealer og inventar (8 mio.), samt betale en årlig husleje for servicearealer, personalefaciliteter mv. I alt en anlægsudgift på ca. 15 mio. kr. Hertil kommer et almindeligt kreditforeningslån med en hovedstol på ca. 42 mio. kr. og beboerindskud på ca. 1 mio. kr. Der vil efterfølgende være en årlig kommunal huslejeindtægt på baggrund af den beregnede boligafgift. Der forventes flere fordele ved etableringen herunder økonomiske fordele. Nedenstående driftsoptimeringspotentialer er forudsat ved fuld implementering af boligstrategien. Optimering af nattevagt: der er i dag i alt 4 nattevagter fordelt på 4 tilbud. En samling af disse tilbud og en til formålet hensigtsmæssig indretning vil kunne reducere nattevagtsdækningen til 2 nattevagter 1,8 mio. kr. Optimering af normering: der er i dag i de eksisterende tilbud i gennemsnit 3,15 borgere pr. medarbejder i morgen/eftermiddag/aftenvagt. En normering pr. boenhed i det nye tilbud vil - begrundet i det lidt større tilbud med 12 borgere pr. enhed kunne dækkes med i gennemsnit 1 medarbejder pr. 4 borgere. Der vil dog formentlig være behov for fx en flexvagt /ergoterapeut/fysioterapeut/sygeplejerske, der kan tilgå de forskellige enheder ved forskellige særlige hændelser/behov, idet der er tale om borgere med meget betydelige funktionsnedsættelser. Et skønnet optimeringspotentiale er således ca. 13 % af udgiften til morgen/eftermiddag/aftenvagt 2,6 mio. kr 5. Optimering af transportudgifter: der må forventes en optimering af udgifter til transport, idet der alt andet lige bliver mulighed for at transportere flere borgere sammen til og fra dagtilbud. Denne borgergruppe vil formentlig ikke være selvtransporterende. Det skønnes at der vil kunne spares udgifter til én bus ved etableringen af dette større tilbud 0,3 mio. kr. Optimering af bygningsmæssige omkostninger: Idet der opføres et tilbud efter nyeste energistandarder vil der kunne forventes en væsentlig energioptimering. Omfanget må påhvile konkrete beregninger. I alt kan der således forventes driftsoptimeringer svarende til ca. 4,7 mio. kr. årligt ved etablering af dette tilbud. Idet Silkeborg Kommune dog kun er betalingskommune for ca. 60 % af borgergruppen vil den konkrete gevinst være 2,8 mio. kr. Over tid må det dog forventes at sammensætningen af borgerne vil skifte til i højere grad at være borgere, hvor Silkeborg Kommune er betalingskommune. 5 Forudsat et der i gennemsnit anvendes 65 % af takstindtægten på denne type personale og at takstfastsættelsen for de 36 borgere tilsvarer gennemsnittet af Silkeborg Kommunes takster til de to borgergrupper med de sværeste funktionsnedsættelser (takst 4 og 5). Side 13

14 Nyt botilbud med 20 boliger på psykiatriområdet Arealkravene ved etableringen af tilbuddet til målgruppen for dette tilbud er mindre end tilfældet er for det beskrevne tilbud på handicapområdet. Der er ikke for denne målgruppe behov for ekstra afsat areal til egentlige plejefunktioner, ligesom kravene til fællesarealer også er forholdsmæssigt mindre. Der er beregnet et kvadratmeterbehov pr. bolig på 65 m2, hvor det for ovenstående tilbud er 75 m2. Der er herudover disponeret ca. 90 m2 til vagtværelse (nattevagt) og personalefaciliteter, der er uafhængige af tilbuddets størrelse. Hertil kommer servicearealer og kommunal andel af gangarealer således at det samlede areal af tilbuddet bliver ca m2. Ved etableringen af dette tilbud efter servicelovens bestemmelser estimeres en anlægsudgift på ca. 29 mio. kr. Der forventes flere fordele ved etableringen herunder økonomiske fordele. Nedenstående driftsoptimeringspotentialer er forudsat ved fuld implementering af boligstrategien. Optimering af nattevagt: der er i dag i alt 2 nattevagter fordelt på 2 tilbud. En samling af disse tilbud og en til formålet hensigtsmæssig indretning vil kunne reducere nattevagtsdækningen til 1 nattevagt 0,9 mio. kr. Optimering af normering: der forventes kun en mindre optimering på personalenormeringen i dag og aftentimerne, idet normeringerne i de eksisterende tilbud svarer til nogenlunde den normering man må forvente er påkrævet i et tilbud med 20 beboere. I dag er der 3,86 og 6,75 borgere pr. medarbejder i hhv. dag- og aftenvagt i kommunes tilbud på området. Dette vil med det lidt større botilbud forventeligt kunne optimeres til 4 og 6,7 borgere pr. medarbejder i hhv. dag- og aftenvagt 0,2 mio. kr. 6 Generelle optimeringer som følge af den samlede boligstrategi: Som det fremgår af boligstrategien muliggør den samlede omlægning af tilbuddene en mere hensigtsmæssig anvendelse af botilbud og bofællesskaber på området, der samlet set muliggør et mere recoveryorienteret arbejde. Det er tidligere vurderet at man kan etablere netto 5 flere pladser på området uden ekstra omkostninger ved boligstrategien. Ovenstående gevinster skal dog delvist ses som del af denne omlægning 1,4 mio. kr. Optimering af bygningsmæssige omkostninger: Idet der opføres et tilbud efter nyeste energistandarder vil der kunne forventes en væsentlig energioptimering. Omfanget må påhvile konkrete beregninger men vurderes at være væsentlige, idet fx Botilbuddet Hinge er i meget dårlig energimæssig og generel bygningsmæssig standard. 6 Forudsat et der i gennemsnit anvendes 65 % af takstindtægten på denne type personale og at takstfastsættelsen for de 36 borgere tilsvarer gennemsnittet af Silkeborg Kommunes takster til borgere med psykisk sygdom i kommunens tilbud. Side 14