Mellem vindmøller og primadonnaer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mellem vindmøller og primadonnaer"

Transkript

1 Nye organisationsformer i sundhedsvæsenet: Årsmøde i Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber 25. januar 2013 Mellem vindmøller og primadonnaer Tidens mantra er: patienten i centrum, kampen om fagligheden bliver hård og krisen for FAM en, de fælles akutmodtagelser, truer etableringen af de nye superhuse. 1

2 Mellem vindmøller og primadonnaer Efter en dag i maskinrummet sammen med en række af sundhedsvæsenets mest centrale spillere står tre budskaber om nye organisationsformer klart tilbage på væggene i Eigtveds Pakhus i magtens centrum i København: Tidens mantra er: patienten i centrum, kampen om fagligheden bliver hård og krisen for FAM en, de fælles akutmodtagelser, truer etableringen af de nye superhuse. Patientens behov som styrende kraft vil gennemsyre næsten alt, hvad der kommer til at ske i sundhedsvæsenet i de kommende år: indretningen af de nye sygehuse, organiseringen af specialerne, forskningen, prioriteringen etc. Det er ikke kun lægens seng, der bliver patientens. Det er også lægens forskning, der bliver patientens forskning. Det andet hovedbudskab er, at kampen om fagligheden bliver hård. Man kunne påstå, at det ene næsten er en følge af det andet, men helt sådan er det ikke. Skillelinjen blev trukket op på LVS årsmøde af to meget velformulerede kvinder fra hvert sit faglige miljø, sundhedsminister Astrid Krag (SF) og forskningsadjunkt Helle Hein, Copenhagen Business School. Astrid Krag fandt det gamle kinesiske ordsprog om vindmøller og læhegn frem og mente, at LVS oplæg til denne konference om nye organisationsformer, fagligheden først, (se bag i rapporten) var udtryk for, at lægerne byggede læhegn mod forandringens vinde. I kontrast til dette advarede Helle Hein mod at opgive den stærke motivation fra opfattelsen af lægeprofessionen som et kald. Der er brug for primadonnaer, der brænder for deres fag og for organisationsformer, der giver plads til folk, der vil gå til det yderste for at være de bedste. Der er ikke brug for, at læger og andre sundhedsprofessionelle blot bliver lønmodtagere. I de kommende år vil der med stor sikkerhed blive udkæmpet mange bataljer om, hvordan fagligheden bevares samtidig med, at patienten sættes i centrum. Modellen for at beholde primadonnaerne i det danske sundhedsvæsen. Og der er mange modeller på vej. Dagen i Eigtveds Pakhus viste, at alle modellers moder ser meget forskellig ud fra Aalborg, Viborg, Vejle, Sorø og Hillerød. Det tredje budskab er den tikkende bombe, som den dysfunktionelle FAM, den fælles akutmodtagelse, er under den nye sygehusstruktur. Professor Sven-Erik Gisvold fra St. Olavs Hospital i Trondheim fortalte om de dyre lærepenge, Region Midt-Norge har betalt, fordi de ikke fra starten havde etableret et akutcenter meget lig det danske FAM. Flere, og især Lægeforeningens formand Mads Koch Hansen, mente det var ildevarslende, at denne centrale nyskabelse i sygehusenes organisering mange steder er kommet skidt fra start. De nye sygehuse er dimensioneret efter, at procent af patienterne færdigbehandles i akutmodtagelsen. Hvis FAM en ikke fungerer, vil systemet bryde sammen. Ingen har fulgt det ideal, som er beskrevet af Sundhedsstyrelsen tilbage i Der er valgt 21 forskellige løsninger, og flere steder, senest på OUH, er speciallægerne flygtet, fordi de føler, at de spilder deres tid. De føler sig krænket på deres faglighed. 2

3 Lægerne bygger læhegn Det kan ikke påstås, at ministeren for sundhed og forebyggelse, Astrid Krag, strøg lægerne med håret, da hun åbnede LVS årsmøde om nye organisationsformer i sundhedsvæsenet. LVS har op til årsmødet formuleret en politik, der indledes på følgende måde: Det er holdningen hos LVS, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, at læger skal være åbne over for nye organisationsformer, hvis det giver mening i forhold til en bedre eller mere rationel patientbehandling og brug af sundhedsvæsenets ressourcer. Men faglighed og organisation skal følges ad, og det er fagligheden, der skal være styrende. Der opstilles herefter en række forudsætninger for, hvordan forandringer og faglighed kan spille sammen. Oplægget findes bagerst i denne rapport. Det gav Astrid Krag anledning til at citere det gamle kinesiske ordsprog om, at når forandringens vind blæser, så bygger nogle vindmøller, mens andre bygger læhegn. Ministeren mente, at LVS oplæg mest lå i kategorien for læhegnsbyggeri. Derved har sundhedsvæsenets øverste politiske chef spillet bolden op til strid om lægefaglighedens plads i de kommende omvæltninger i organiseringen af væsenet. Omvæltninger, hvor mantraet, som beskrevet i indledningen, er: patienten i centrum. Forhåbningsvis vil vores tradition for dialog hindre, at lægens faglighed i forløbet bliver sat op som modsætningen til patientens bedste. Mere vennesæl var ministeren omkring årsmødets tema om forandringens vind, der blæser i flere forskellige retninger i de danske regioner. Astrid Krag rejste spørgsmålet om, hvorvidt vi er ved at etablere fem løsninger for organiseringen af fremtidens sundhedsvæsen, der er (for) forskellige. -Den enkelte region har bygherreansvar for etablering af de kvalitetsfondsstøttede nye hospitaler, ligesom den enkelte region har ansvar for indretning af hospitalsdriften, sagde hun. Der vil og skal være variation i, hvordan man indretter sig lokalt. Det er godt. Men det er klart, at det vi bygger op organisatorisk, kompetencemæssigt osv. også fremadrettet må have en overordnet set ensartet struktur. Det er et centralt led i at sikre en ensartet høj kvalitet i behandlingen på tværs af landet og bedst udnyttelse af jeres ressourcer. -Og så er det, hvis vi skal have mest muligt ud af vores investering - den økonomi og de kræfter der lægges i disse år - helt afgørende, at regionerne videndeler, udvikler ensartede koncepter og finder fælles løsninger, hvor det giver mening. Astrid Krag pegede i særlig grad på de (for) forskellige løsninger på etableringen og specialeopbygningen for FAM en, de fælles akutmodtagelser. Hun mente, at det kunne blive et problem for ambitionen om lighed i sundhed, at FAM en er etableret med så store forskelle, at det ikke er sikkert, at man kan give det samme tilbud til Henrik fra Herning, Søren fra Slagelse eller Kasper fra København. 3

4 Vi har fået et organ-fokuseret sygehus Pasienten skal være i sentrum, legemagten skal brytes. Under dette kampråb gik myndighederne i Region Midt- Norge i aktion, da de skulle opbygge et nyt supersygehus i regionen, fortalte Professor Sven-Erik Gisvold, St. Olavs Hospital i Trondheim. Et kombineret højt specialiseret og travlt dagligsygehus i en region med ca mennesker. En størrelse mellem Region Nordjylland og Region Sjælland. Tronheim har betalt dyre lærepenge Det var næsten forudsigeligt, at lægerne ville bygge læhegn mod denne form for forandringsproces, og det var præcis, hvad de gjorde. Trondheim har betalt dyre lærepenge. Gisvold fortæller, at de klassiske specialer satte hele deres potentiale ind på at opbygge separate kongeriger, så de kunne blive i hvert deres tårn med alle nødvendige funktioner til rådighed. En kostbar, uhensigtsmæssig løsning langt fra det oprindelige fokus på patienten. Vi har fået et organ-fokuseret sygehus Den efterfølgende proces med mange forhandlinger og kompromisser, er endt med en hybrid. Vi har fået et organ -fokuseret sygehus i stedet for et patient-fokuseret sygehus, fortæller Gisvold. Nogle specialer, bl.a. Gisvolds eget, anæstesiologien, er blevet pulveriseret, og specielt yngre utrænede anæstesiologer oplever en vis hjemløshed og hjælpeløshed i den trondheimske hybrid. Vi skulle have startet med en FAM Det, vi skulle have gjort, var fra starten at opbygge sygehuset på en helt anden måde med en samling af de akutte funktioner tæt sammen (også arkitektonisk) siger Gisvold, og hans beskrivelse af konklusionerne i den trondheimske læringsproces er så tæt på den danske FAM, at det næsten ligner en tanke. Det er tilmed 70 procent af aktiviteten (i ubekvem tid, som det hedder på norsk) der finder sted her. Meget tæt på den andel af behandlinger på de nye sygehuse, som den fælles akutmodtagelse forventes at skulle klare. Nu prøver de at lappe på skaderne i Trondheim med bygningen af et akutcenter, hvor der fysisk er operationsstuer tæt på og ortopædkirurgien og almen kirurgi er samlet. Resten ligger fortsat spredt på St. Olavs Hospital, der er en blanding af nye og gamle bygninger. Hvad gør vi med de patienter, som ikke er syge nok? Professor Sven-Erik Gisvold havde et sidste stykke læring, han delte med sine danske kolleger. Med etablering af nye supersygehuse bliver antallet af senge skåret ned, så det bliver det sværere og sværere for patienterne at blive indlagt, og de skal hurtigere og hurtigere ud. Hvad med de patienter, der ikke er syge nok til sygehuset, men for syge til at komme hjem? I Region Midt -Norge etablerer de DMS er, distrikts medicinske centrer, for at løse problemet. Vi ville nok kalde det sundhedscentre. 4

5 Det jyske krokodillegab Der er to steder i landet, hvor forandringens vinde blæser markant anderledes end i det øvrige land. Det er poetisk nok i landskaberne omkring Limfjorden, Region Nordjylland, og så Sønderjylland i Region Syd. Begge steder har vi at gøre med kulturer, hvor for megen snak nok nærmest bliver opfattet som københavneri. Så de har begge lagt fra kaj denne nytårsmorgen. I nord skal den nye organisering være implementeret i løbet af foråret. I syd hen i 2018, når alle til- og nybyggerier er på plads. Mod nord opbygges behandlingen med patientens team, omgivet og understøttet af faglige teams. Mod syd ved hjælp af centerdannelse og et slogan, der hedder kvalitet døgnet rundt. Begge steder bruger de lægelige chefer en grafik, der illustrerer det gab, der er mellem idealet for patientens behandling og den virkelighed, som de oplever, det jyske krokodillegab. I Region Nordjylland placeres patienten med mere komplekse sygdomme bogstaveligt talt i centrum, og specialisterne placeres udenom og kommer ind efter behov. Organisationen ændres fra de nuværende afdelinger til større klinikker, der samler de specialer, der naturligt hører sammen. Hvert sygehus får tre niveauer: sygehusledelse, klinikledelse og afsnits- og specialeledelse. Den store ledestjerne bliver patientforløbene. Patientforløb og sammenhæng på tværs bliver et selvstændigt ledelsesområde i klinikledelsen, der typisk vil bestå af en klinikchef og to viceklinikchefer med ansvar for henholdsvis sammenhængende patientforløb og personaledrift. Medarbejderne organiseres i team, og det afgørende her er patientens team, og at ingen taber ansvaret for patienten før andre har overtaget det. En forløbsansvarlig læge har ansvaret for, at behandlingen hænger sammen. Denne form for organisering er også blevet kaldt en multidisciplinær klinik. De jyske krokodillegab: 5

6 Det jyske.. De nye kompetencer, der indføres, er bl.a. den forløbsansvarlige viceklinikchef, der sikrer de rette rammer for at afvikle effektive og sammenhængende patientforløb. En ledende overlæge, der sikrer en optimal udnyttelse af specialets personalemæssige og øvrige ressourcer på tværs af klinikker, sygehuse og sektorer og samtidig sikrer udviklingen inden for specialet i forhold til både kvalitetstiltag, uddannelse og forskning. En afsnitsleder, der sikrer en optimal udnyttelse af personalemæssige og øvrige ressourcer i og på tværs af afsnit, klinikker, sygehuse og sektorer og samtidig sikrer fortsat udvikling på sit fagfelt. Specialerne skal ses som en organisatorisk enhed, der skal drive den faglige udvikling. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen fik sendt et signal til sine egne, lægerne, om at vågne op og tage magten over ledelsen af dette arbejde, og han fik også genbrugt et nyere omstridt motto: vi skal frem til new normal, kvalitet som grundtænkning. I Sønderjylland har man valgt at opbygge det nye Sygehus Sønderjylland med 11 centre, 39 klinikker og en række teams rettet mod patientens behandlingsforløb i stedet for som tidligere afdelinger, afsnit og ambulatorier. Et center i Sygehus Sønderjylland er defineret som et fagligt fællesskab, der rækker ud over det enkelte speciale. Et center har et ressourcefællesskab i form af sengepladser, ambulatoriefaciliteter og personale for bedst muligt at sikre en fleksibel udnyttelse af ressourcerne og de fysiske rammer. Det betyder bl.a., at sengeafdelingen arbejder på tværs af specialegrænser. Det foregår på tre matrikler, der omfatter Aabenraa som akutsygehus, Sønderborg som specialsygehus og Tønder som daghospital. I forhold til patienterne hyldes det princip, at læger og sygeplejersker hører til blandt patienterne og ikke på kontorer og bag skriveborde. Ifølge sygehusdirektør Søren Aggestrup har det krævet ganske betydelige overtalelsesevner at få især sygeplejerskerne væk fra vagtplanlægning o.l. og ud i klinikken. De resultater, man forventer af centerdannelsen, er en hurtigere udredning af patienterne, den rigtige behandling fra start, færre genindlæggelser, ensartet behandling af høj kvalitet og øget patientsikkerhed. 6

7 Så lidt forandring som muligt Hvis vi skal blive i billedet om forandringens vind, så er der bygget solide læhegn nord for Vejle og nord for Viborg. Hvad er forklaringen på, at den sydlige og den nordlige skive af den jyske halvø kaster sig ud i de vildeste eksperimenter, som danske sygehusvæsen har set i nyere tid, mens sundhedsdirektøren i Region Midt, Ole Thomsen, stiller sig op på en konference i København og siger: så lidt forandring som muligt, de ansatte i sundhedsvæsenet har haft rigeligt med forandringer? Ole Thomsen prøvede selv at give det gode svar: det går godt! I Regions Midt s optik, så går det godt med kræftpakkerne, med patienttilfredsheden, med økonomien og produktiviteten. Efter de seneste års tilpasninger, så fungerer de traditionelle strukturer og organisationsformer. Det går bedre med kulturen i form af bedre respekt for hinanden, med at tage ansvar i fælleskab og med respekten for fælles retningslinjer. Det går sågar bedre med akutafdelingerne, hævdede Ole Thomsen. Han havde dog også akutten (FAM) med på listen over emner, hvor der stadig var plads til forbedringer. Den omfattede i øvrigt: sammenhængende it, evnen til at tackle det uventede og at lade patienterne bestemme (noget mere) Men inden for de etablerede organisationsformer. Ole Thomsen gjorde en dyd ud af, at han var den eneste djøf er blandt dagens chefer fra regionerne. Han benyttede derfor anledningen foran omkring hundrede læger, mange i ledende stillinger, til at spidde den lægelige ledelseskultur for utilbørlig berøringsangst. Læger har så megen respekt for hinanden, at de bruger strudsemetoden, hvis de har problemer med en kollega. Han nævnte en konkret sag, hvor en meget dygtig ledende overlæge havde et fagligt problem med en praksis på en anden afdeling, som havde en dårlig indvirkning på hans egen afdeling. Andre faggrupper ville tage et møde med kolleger, der skabte problemer for dem. Men ikke her. Den meget dygtige overlæge havde forsøgt (formentlig uden held) at løse problemet med en . Typisk lægeadfærd, sagde Ole Thomsen. Tag den lægekultur! 7

8 New Normal i Hovedstaden Region Hovedstaden holder fast på den traditionelle organisering i centrer omkring specialerne på samme måde som Region Midt. Det betyder ikke, at der ikke bliver tænkt nye tanker, når der bygges supersygehuse i øst. Bygningsdirektør Henrik Eriksen, Region Hovedstaden, præsenterede på konferencen Det nye Rigshospital, der ikke bare bygningsmæssigt, men også opbygningsmæssigt er i særklasse. Også her er det styrende fokus: patienten i centrum. Her i form af et nærhedsprincip, så funktionen skal bevæge sig hen til patienten og ikke omvendt. Det nye Rigshospital bliver opbygget med en fleksibel anvendelse af operationsstuer, sengestuer, kontorer, undervisningslokaler etc. Flere specialer deles om operationsfaciliteter, og har et område brug for flere lejer, kan man hurtigt tage lejer fra andre specialer i anvendelse. Det samme gælder sengestuer, der bliver opbygget med stor fleksibilitet. Man har desuden opsplittet radiologien, sådan at der er radiologi hørende til hvert speciale og altså tættere på patienten end tidligere. I planlægningsprocessen var Rigshospitalets team i meget tæt samarbejde med arkitekterne, så hospitalets behov for funktionalitet var styrende, samtidig med, at man skabte æstetiske rammer for både medarbejdere og patienter. At netop denne del af processen er lykkedes illustreres af, at det nye byggeri har fået World Architecture Award

9 Vi har brug for primadonnaerne Forskningsadjunkt Helle Hein, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School, var en fremmed fugl på hjemmebane på årsmødet om nye organisationsformer i sundhedsvæsenet. Hun arbejder med en række arketyper inden for professionerne og med temaer som: kaldet som drivkraft,og at enhver arbejdsplads har brug for en primadonna, der så bare skal ledes på den rigtige måde for at forløse potentialet. Hendes baggrund er bl.a. seks år på gangene på Rigshospitalet og i øvrigt derefter Det kongelige Teater. Derfor havde hun solidt fat om spændingsfeltet mellem systemets ønsker og krav til de sundhedsprofessionelle og lægernes faglighed. Lægernes faglighed bygger på, at professionen har et kald og en pligtetik, der betyder, at man ikke arbejder for egen vindings skyld (min patient først, uden stands anseelse). Medlemmerne af en sådan profession kan godt reagere hysterisk på krav om forandringer fra omverdenen, især hvis man oplever, at det karambolerer med professionens etik, slog Helle Hein fast. Faren er, at professionen i det scenarie lukker sig om sig selv: social closure. Eller de oplever det, som på fagsproget kaldes frustrationsregression: når man som primadonna ikke kan få sit kick ved at udføre sit kald, så går man fra indre belønning til ydre belønning og regredierer. Når primadonnaer regredierer, bliver de lønmodtagere. Men Helle Heins kontroversielle budskab i jantelovens hjemland er, at det er rigtigt vigtigt at passe på primadonnaerne, for det er dem, er driver den faglige udvikling. Når man skal have dem med i forandringsprocesser, skal man vise dem, at der fortsat er mulighed for at dyrke kaldet, og man skal lytte til deres bekymringer for, at ændringer kan risikere at skade fagligheden. Helle Hein arbejder med fire arketyper inden for en profession: Primadonnaen: er motiveret af at arbejde for en højere sag og bliver ikke stresset af at arbejde meget, men af at blive tvunget til at gå på kompromis. En profession kan ikke undvære primadonnaerne. Præstationstripperen: arbejder i sin egen sags tjeneste og går efter at skabe personlige successer, gerne i konkurrence med andre. Den introverte præstationstripper arbejder også i sin egen sags tjeneste, men konkurrerer mest med sig selv. Ofte kendt som en nørd. Pragmatikeren: er loyale medarbejdere, der er glade for standarder, regler, vejledning og nedfældede procedurer. Der er uundværlige, men må ikke overtage det hele på en arbejdsplads. Lønmodtageren: er udelukkende fokuseret på lønnen og går nødigt ud over det, som er aftalt i overenskomsten. Deres energi er rettet imod at få de rigtige tillæg og, hvilke goder de kan få. Lønmodtageren skaber store frustrationer hos de øvrige arketyper og er med til at trække niveauet ned på en arbejdsplads. 9

10 I morgen er det patientens forsøg Forskningen bliver solidt placeret på de nye sygehuse og i de nye strukturer. Der er en meget stærk bevidsthed om forskning og innovation som en af hospitalets absolutte kerneydelser. Men forskerne skal gøre sig mere lækre end tidligere over for patienterne. Forskeren kommer til at jagte patienten, og hun skal mere opfattes som en partner end som en forsøgsperson. Sådan er den meget korte version af indlæg fra to i toppen af miljøet: lægefaglig direktør Henrik Villadsen, Odense Universitetshospital, og professor dr.med. Torben V. Schroeder, Rigshospitalet. Henrik Villadsen kunne fortælle, at man på det nye OUH næsten fordobler antallet af forskere i forhold antallet i dag, og vidensområderne placeres tættest muligt på patienterne, imellem ambulatorier og sengeafsnit. Forskning skal være en del af dagligdagen på linje med det kliniske arbejde. Og man har ambitioner på OUH, forskningsstrategien 2.0 ser i skemaform sådan ud: Eliteforskning man har de største ambitioner store bevillinger til visse projekter Internationalisering Forskningen skal kunne indgå som støtte for de højt specialiserede funktioner, man varetager på OUH Mere samarbejde med SDU. Når man kommer ud på Nyt-OUH vil man være meget tæt på det sundhedsvidenskabelige fakultet. Der skal også være mere forskning med andre faggrupper end læger en akademisering af andre faggruppers arbejde Øget regionalt samarbejde Professionalisering af forskningsledelse Bedre muligheder for at forske gennem hele karrieren Og så er OUH tro mod myterne omkring den største af de kendisser, som er kommet ud af den fynske hovedstad. Når der skal ansættes til det nye OUH efterspørger de Klods Hans! Han stiller de rigtige spørgsmål og er handlekraftig! På sin vis var Torben Schroeder enig i denne karakteristik. Fremtidens forsker vil ikke lykkes, hvis hun sidder i sit elfenbenstårn og venter på, at patienterne strømmer gennem døren. Hun skal være handlekraftig og jage patienten. Og der bliver mange om buddet. Det skyldes både de ændrede fysiske rammer, hvor patienten ikke nødvendigvis ligger i en seng tilknyttet specialet, men især den ændrede opfattelse af forsøgspersonen som individ. Torben Schroeder drog en analog mellem i dag lægens eller afdelingens senge, i morgen patientens seng til i dag lægens eller afdelingens forsøg, i morgen patientens forsøg. Vi kan lige så godt vænne os til at opfatte patienten som en partner, sagde Torben Schroeder. Den kliniske forsker skal være der, hvor patienten er, og når han er der. Sådan bliver det i fremtidens forskning. Torben Schroeder plæderede for, at der i fremtidens skal satses på fællesskaber for ph.d. studerende på tværs af specialer. Der skal også satses på, at regioner (universitetssygehuse) får fælles forskningsstrategier med universiteterne. Der er især i København særdeles god plads til forbedringer. 10

11 Kriseramt FAM truer sygehusplan Bag de glade paroler om patienten i centrum nager tvivlen. Bliver prisen for at atomisere behandlingen efter lægelige specialer, der møjsommeligt er opbygget med fremskridtene i forskningen og de fysiske rammer, at patienterne får nogle småsure, halvstuderede lønmodtagere i stedet for primadonnaer, der vil gå gennem ild og vand for dem? Det spørgsmål prøvede formanden for Lægeforeningens uddannelses- og forskningspolitiske udvalg Mads Skipper og Lægeforeningens formand Mads Koch Hansen efter bedste evne at besvare. Sandheden er, at vi ikke ved det. Men den opmærksomhed, de begge havde på tilstandene i FAM en, den fælles akutmodtagelse, var urovækkende. Her er der faktisk indhøstet erfaringer, og de er ikke helt gode, som det nok hedder på godt jysk. -Løsningen på et stadigt mere komplekst sundhedsvæsen med mange specialer og specialister har været at sørge for, at patienten kommer rigtig ind på sygehuset, og det er her, at de fælles akutmodtagelser og speciallægen i front kommer ind i billedet, sagde Mads Koch Hansen. -Der er store ambitioner for de fælles akutmodtagelser. De nye sygehusbyggerier er dimensioneret efter, at procent af patienterne bliver behandlet færdig i akutmodtagelsen. Så at sige bliver vendt om i døren. Det betyder, at kommer akutmodtagelserne ikke til at virke, så kan sundhedsvæsenet bryde sammen. Sundhedsstyrelsen beskrev tilbage i 2007, hvordan regionerne kunne organisere akutberedskaberne, blandt andet de fælles akutmodtagelser. På trods af Sundhedsstyrelsen rapport er alle akutmodtagelser og beredskaber organiseret helt forskelligt, og ingen følger Sundhedsstyrelsens vejledning helt. -Skal vi lykkedes med FAM og den nye organisering på sygehusene er det centralt og uomtvisteligt, at ALLE medarbejdere kommer med. Ellers er jeg bange for, at vi mister medarbejderne i det forsøg, som der er gang i, sagde Lægeforeningens formand. 11

12 Kriseramt FAM... Mads Skipper var knap så bombastisk, men alene det, at han fortsat brugte forkortelsen FAME og ikke FAM, fordi man i Lægeforeningen mener, at man i sundhedsvæsenet fortsat ikke har etableret den fælles akutmodtagelse som tænkt, var tankevækkende. Han slog fast, at FAM en indeholder et kæmpe uddannelsespotentiale (uudnyttet?) Specialerne skal tænke FAM ind i deres uddannelse, og akutfunktionen skal være en del af den kliniske baisisuddannelse Sammensætning af den lægelige bemanding af FAME bør stå i forhold til behandlingsopgaverne. Specialer med mange opgaver i FAME bør derfor udgøre en væsentlig del af bemandingen. Lægeforeningen støtter fortsat ikke, at der oprettes et nyt speciale, men kun akutmedicin som fagområde. Specialerne skal være fælles om patienten i den fælles akutmodtagelse. Mads Skipper trak nogle hovedlinjer for de udfordringer, der overordnet er for de nye organisationsformer. De kræver nytænkning i forhold til uddannelsesplanlægning og en styrkelse af den uformelle læring på arbejdspladsen. Ønsket om at sætte patienten i centrum skal matches med personaleressourcer, så det bliver muligt at sikre supervisionen af lægernes videreuddannelse, og FAME skal tænkes ind i den lægelige videreuddannelse. Mads Koch Hansen slog også fast, at forandringer ikke er gratis. Det koster at forandre, så vil man gøre det kan man lige så godt gøre det ordentligt og gennemtænkt. Sørg for at mindske frustrationerne og usikkerheden. Så husk at inddrage og bruge tid på processen. Det er investeringer, der kommer mangefold igen. -Der er altid sket mange forandringer i det danske sygehuslandskab. Der er og har været fart på forandringerne. Det der ikke sker ofte, er, at ændringerne bliver fulgt nøje og evalueret. Ændringerne bliver nærmest aldrig trukket tilbage måske lavet om. Måske skulle man med alle de mange nye måder, som man organiserer sygehusene på og hvorfor det virker. Hvis det ikke virker, må ændringerne rulles tilbage. Derfor er det vigtigt, at forandringer bliver taget seriøst. Forandringer kræver tid, ledelse og klarhed. Ellers gør man blot, hvad man plejer med stor risiko for anarki. Forandringer må følges af en forståelse for medarbejderne og deres behov. Indflydelse betyder noget for alle faggrupper, også for læger. Alle har behov for et tilhørsforhold ellers bliver vi hjemløse. Der skal være et sted, man som læge kan være, hænge sin jakke, tage sin kittel på, drikke en kop kaffe og snakke med kollegaerne.et kontormiljø, hvor man som medarbejder kan være, må man ikke undervurdere midt i de komplekse teorier og besparelseskrav. Det vil i hvert fald mindske vores følelse af at være en del af et sundhedsvæsen, hvor der hele tiden sker nye og ofte uforklarlige forandringer, sagde Mads Koch Hansen. 12

13 Nye organisationsformer i sundhedsvæsenet Lægevidenskabelige Selskaber november 2012 Behandlingen i det danske sundhedsvæsen er i vid udstrækning opbygget omkring de lægelige specialer. Denne opbygning udfordres i disse år af nye organisationsformer, der bl.a. introduceres i forbindelse med etableringen af de nye såkaldte supersygehuse. Med store regionale forskelle. Det er holdningen hos LVS, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, at læger skal være åbne over for nye organisationsformer, hvis det giver mening i forhold til en bedre eller mere rationel patientbehandling og brug af sundhedsvæsenets ressourcer. Men faglighed og organisation skal følges ad, og det er fagligheden, der skal være styrende. LVS mener derfor, det skal sikres, at: Der fortsat er én postgraduat lægeuddannelse i Danmark, så de store regionale forskelle i de organisationsformer, som er på vej, ikke medfører, at en læge uddannet i den ene ende af landet skal efteruddannes for at kunne arbejde i den anden ende. Det er den samme målbeskrivelse, som skal efterleves over hele landet. Den faglige identitet, som er en grundlæggende værdi for lægeprofessionen, må ikke ødelægges af nye organisationsformer. Det faglige miljø og den udstrakte vidensdeling, som finder sted mellem sundhedsprofessionelle, er af helt afgørende betydning for kvaliteten af lægens arbejde. Det gælder ikke mindst i forhold til at fastholde de faglige miljøer, som skal sikre en uddannelse af høj kvalitet af nye speciallæger. Der skal være løbende opmærksomhed på at sikre gode vilkår for den lægelige videreuddannelse i de nye strukturer, og der må i tide ske en tilpasning af speciallægeuddannelsen, så speciallægerne vænnes til det øgede samarbejde på tværs af specialer og perspektivet om at se den hele patient, som efterspørges. Der skal være opmærksomhed på, om der på et tidspunkt skal ske en tilpasning af den nuværende specialestruktur som følge af den ændrede organisering i sundhedsvæsenet i almindelighed og i sygehusvæsenet i særdeleshed. Princippet om øvelse gør mester skal tænkes sammen med de nye organisationsformer. Det har i en årrække været et mål at opnå den højest mulige specialisering og koncentrere patientbehandlingen på færre enheder. Denne ambition skal fastholdes i de nye organisationsformer. Opbygningen af nye store enheder, supersygehuse og nye organisationsformer skal understøtte den lægevidenskabelige forskning på det højest mulige niveau og ikke hæmme den. Såvel de fysiske rammer som organiseringen af arbejdet skal give plads til den kliniske forskning, som er en livsnerve for såvel sundhedsvæsenet som det danske samfunds fremtid. Der skal på såvel regionalt som nationalt niveau ske en løbende evaluering og vidensdeling af erfaringerne med nye organisationsformer, således at gode erfaringer kommer andre dele af landet til gode, mens uhensigtsmæssige former for organisering kan ændres uden unødvendig forsinkelse. Der er for øjeblikket 38 lægelige specialer i det danske sundhedsvæsen. Specialerne er historisk betinget og er opstået efterhånden, som lægevidenskaben og det moderne sygehusvæsen har udviklet sig. Nye specialer er blevet udskilt og anerkendt efterhånden, som den medicinske udvikling betingede det. Dette og fagligheden bør fortsat være styrende, selv om der sker ændringer i de indbyrdes samarbejdsrelationer. Sygehusejerne er i stigende omfang er begyndt at eksperimentere med nye organisationsformer, der går på tværs af den traditionelle specialestruktur, på grund af det stigende fokus på patienten som kunde i sundhedsvæsenet. Man ser på sygdommen eller patientens behov frem for lægens eller sundhedsvæsenets. Eller sagt på en anden måde: det bliver patientens seng i stedet for lægens. Flere steder i vores nabolande har man anvendt disse tanker ved opbygningen af nye sygehuse. Herhjemme er nye organisationsformer for alvor på vej efter dannelsen af fem danske regioner og gennemførelsen af den første store nationale sygehusplan med etableringen af 16 såkaldte supersygehuse. Det specialeopdelte sygehus er under afvikling, men med store forskelle fra region til region. De største regioner er foreløbig afventende, mens de mindre regioner planlægger med store forandringer i form af organisering omkring klynger, multidisciplinære klinikker, alderskriterier o.a. Samtidig betyder en ny organisering af akutberedskabet væsentlige ændringer i forhold til speciallæger og almen praksis. Der er fra regionerne et pres for at overtage lægevagten. Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber repræsenterer 122 videnskabelige selskaber i Danmark med lægelige og 4000 ikke-lægelige medlemmer. 13

14 LVS etablerer tænketank om nye organisationsformer I forlængelse af årsmødet om nye organisationsformer i sundhedsvæsenet har LVS taget initiativ til etablering af en tænketank om emnet. -Vi føler, at vi på mange måder står ved oceanets kant og ser nogle skibe, der har begivet sig ud i ukendt farvand, siger LVS formand Peter Schwarz. Det afspejlede sig også i årsmødet, hvor vi fik meget forskellige meldinger og meget lidt sammenhæng. Derfor mener vi, det kunne være nyttigt at have et sted at vende erfaringer og initiativer efterhånden som de ny organisationsformer med patienten i centrum bliver realiseret. LVS har inviteret de fem repræsentanter fra Danske Regioner, som deltog i årsmødet, sammen med repræsentanter fra KORA, CBS og Lægeforeningen til at deltage i tænketanken om nye organisationsformer i sundhedsvæsenet. Peter Schwarz, formand, LVS: Lægerne skal ikke være hjemløse på de nye sygehuse. Ugeskrift for Læger skal ikke være en ny udgave af Hus Forbi.. Mads Koch Hansen, Ebba Nexø, Ellen Holm, Mads Skipper og ordstyrer Henrik Sillesen, LVS Indlægsholdernes præsentationer kan læses på LVS hjemmeside: også præsentationer fra to indlægsholdere, som ikke er medtaget her: overlæge Ellen Holm, geriatrisk afdeling, Nykøbing F og professor Ebba Nexø, Aarhus Universitet. Sekretariatschef Marie Pinholt Krabbe, LVS Tekst og foto: kommunikationsrådgiver Tommy Østerlund, LVS Må anvendes frit med kildeangivelse. Lægevidenskabelige Selskaber, København februar

Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling?

Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling? Tak for invitationen til at belyse spørgsmålet: Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling? Professor, overlæge Peter Schwarz Osteoporoseambulatoriet & Forskningscenter for Aldring

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Lægernes behov for videre- og efteruddannelse

Lægernes behov for videre- og efteruddannelse Lægernes behov for videre- og efteruddannelse Mads Skipper, Medlem af Lægeforeningens bestyrelse og Formand for Lægeforeningens uddannelses- og forskningspolitiske udvalg Lægeforeningen Hovedstadens medlemsmøde

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008 Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin Juni 2008 Disposition Formål Baggrund Funktionsområder Uddannelse Kompetencer Organisation/lokalisation Fremtid Formål Formålet med dette nye fagområde har været

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB N O T A T Administrationens forlag til akutplan Region Midtjylland Region Midtjylland har d. 31. maj 2007 sendt Administrationens forslag til akutplan Region Midtjylland til forud for den politiske beslutningsproces

Læs mere

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596236 Kapitel til sundhedsplan - regionens sygehusvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links

Læs mere

Særligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM. Region Syddanmark, 6.

Særligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM. Region Syddanmark, 6. Særligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM Region Syddanmark, 6. april 2010 Fælles akutmodtagelse på sygehuset Fælles regional referenceramme for

Læs mere

Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Plan for sygehuse og speciallægepraksis Plan for sygehuse og speciallægepraksis Det nordjyske sundhedsvæsen bliver hver eneste dag udfordret på økonomien, på kvaliteten og på evnen til at skabe sammenhæng i patientforløb på de enkelte sygehuse,

Læs mere

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab

Læs mere

Fremtidig organisering i Sygehus Sønderjylland

Fremtidig organisering i Sygehus Sønderjylland Fremtidig organisering i Sygehus Sønderjylland Præsentations indhold Baggrund for centerdannelse Centre ved Sygehus Sønderjylland Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb Akut- og Forløbspakker Det videre

Læs mere

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Præsentation af planer i høring Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Først: Lidt om rammerne Nordjyske egne og yderområder Aalborg Vendsyssel Thy-Mors Himmerland Yderområder 2010 2011 2012 2013

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Thomas Gjørup Klinikchef, Steno Diabetes Center Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Overlægeforeningens Årsmøde Frede-ricia

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Sygehusinvesteringer. Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Sygehusinvesteringer. Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Sygehusinvesteringer Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Historik I Kommunalreformen 2007 5 regioner og flere muskler til Sundhedsstyrelsen Arbejdet med specialeplanen i

Læs mere

Akutuddannelse. Region Midtjylland og Region Nordjylland. Danske Regioner 24. maj 2011 Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse

Akutuddannelse. Region Midtjylland og Region Nordjylland. Danske Regioner 24. maj 2011 Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Akutuddannelse og Region Nordjylland Danske Regioner 24. maj 2011 Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Århus Universitetshospital Århus Sygehus Fokus påp akutområdet Styrket akutberedskab

Læs mere

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 8.30 16.25 i Medicinerhusets Auditorium Tilmelding (bindende) til k.kusk@rn.dk

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Ortopædisk kirurgi

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Ortopædisk kirurgi Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Ortopædisk kirurgi Dato: Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning begreber, principper og krav, som er tilgængelig

Læs mere

Fælles Akutmodtagelser (FAM) i Region Syddanmark. FAM-status 2010 Udvalgsorientering den 8. juni 2010

Fælles Akutmodtagelser (FAM) i Region Syddanmark. FAM-status 2010 Udvalgsorientering den 8. juni 2010 Fælles Akutmodtagelser (FAM) i Region Syddanmark FAM-status 2010 Udvalgsorientering den 8. juni 2010 1 Fremtidens Sygehuse fra plan til virkelighed (Gennemførelsesplan) - vedtaget september 2008 Hvorfor

Læs mere

Nye samarbejds- og organisationsformer

Nye samarbejds- og organisationsformer Nye trends 27. Januar 2014 Nye samarbejds- og organisationsformer Søren Aggestrup Direktør, Læge, dr. Med., MPO Sygehus Sønderjylland Aktivitet Indlagte: 37.000 Ambulante: 373.000 Økonomi Budget ~ 1,8

Læs mere

Klinikchef. Klinikchefen er garant for:

Klinikchef. Klinikchefen er garant for: Funktionsbeskrivelse Klinikchef Stillingsbetegnelse: Klinikchef Målsætning: Klinikchefen er øverste ansvarlig for klinikken, og er dermed ansvarlig for den samlede kvalitet og drift i klinikken. Klinikchefen

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

- Hvem skal starte udviklingsprocessen i retning af interprofessionel virksomhed?

- Hvem skal starte udviklingsprocessen i retning af interprofessionel virksomhed? Udviklingsafdelingen Den 4. april 2011 MW Ad seminar den 24. marts 2011 på Roskilde Rådhus Spørgsmål fra salen til cafébordsdrøftelser - på baggrund af oplæg fra (1) Eva Just, (2) Else Marie Damsgård,

Læs mere

Ledelse af primadonnaer

Ledelse af primadonnaer Ledelse af primadonnaer v/ cand.merc., ph.d. helle.hein@mail.dk / hhh.lpf@cbs.dk Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School Fordomme om primadonnaen En urimeligt krævende, egocentreret,

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Primadonnaer i sygehusvæsenet

Primadonnaer i sygehusvæsenet Primadonnaer i sygehusvæsenet v/ cand.merc., ph.d. Helle Hedegaard Hein helle.hein@mail.dk / hhh.lpf@cbs.dk Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School Fordomme om den fagprofessionelle

Læs mere

Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland

Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg j.nr. 7-203-05-92/1/KRSB Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland Region Midtjylland har sendt Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen

Læs mere

Passer kitlen til morgen-dagens sygehus?

Passer kitlen til morgen-dagens sygehus? Passer kitlen til morgen-dagens sygehus? Jens Winther Jensen Sundhedsfaglig direktør Region Nordjylland 25. januar 2013 Hvad er muligt for sundhedsvæsenet? Brug informationsteknologi mere effektivt Udvikle

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002338 Afdelingsnavn Geriatrisk Klinik, COM,SHS Hospitalsnavn Sygehus Sønderjylland Besøgsdato 06-06-2016

Læs mere

Informationsmøde for potentielle regionsrådskandidater:

Informationsmøde for potentielle regionsrådskandidater: 18. marts 2009 Informationsmøde for potentielle regionsrådskandidater: Introduktion til sundhedsområdet 1 Oplæg ved sundhedsdirektør Jens Elkjær Disposition: Præsentation af sundhedsvæsenet i bred forstand.

Læs mere

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus !!" # $% &# Jf. hospitalsplanen, indgår geriatri i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser enten i form af egentlig afdeling/funktion eller i form af aftaler om assistance fra andre hospitaler.

Læs mere

Møde i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse

Møde i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse R E F E R A T Emne Møde i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse Mødedato 5. december kl. 15-18 Sted Sundhedsstyrelsen, mødelokale 501 Deltagere Lone Winther Jensen (Formand) Vicedirektør Kjeld

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

TØNDER SYGEHUS TØNDER SYGEHUS. for FREMTIDEN. fremtidens model for nærsygehuse

TØNDER SYGEHUS TØNDER SYGEHUS. for FREMTIDEN. fremtidens model for nærsygehuse TØNDER SYGEHUS fremtidens model for nærsygehuse TØNDER SYGEHUS for FREMTIDEN En nytårshilsen til politikerne i Region Syddanmark fra Tønder. Vi anbefaler: Et rettidigt tilbud til ALLE borgere i Region

Læs mere

Nyt akutsygehus. Sygehus Sønderjylland Aabenraa. Kvalitet Døgnet Rundt

Nyt akutsygehus. Sygehus Sønderjylland Aabenraa. Kvalitet Døgnet Rundt Nyt akutsygehus Sygehus Sønderjylland Aabenraa Kvalitet Døgnet Rundt Nyt sygehus - indeni og udenpå På Sygehus Sønderjylland er det patienten og patientens sygdomsforløb, der skal være i fokus. Så det

Læs mere

vurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan

vurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan N O T A T Vedr. Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan Region Syddanmark har den 3. juli 2008 sendt Gennemførelsesplan: Fremtidens sygehuse fra plan til virkelighed i offentlig høring. Ifølge

Læs mere

PROGRAM AARHUS UNIVERSITY

PROGRAM AARHUS UNIVERSITY PROGRAM 9.00-9.15 Registrering 9.15-9.30 Velkomst Professor Hans Kirkegaard, Center for Akutforskning, Institut for Klinisk Medicin, og professor Børge Obel, Interdisciplinary Center for Organizational

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Hospitalsledelserne Århus Universitetshospital - Århus Sygehus - Skejby - Psykiatrisk Hospital. Beskrivelse af Interim Ledelsernes opgaver i DNU.

Hospitalsledelserne Århus Universitetshospital - Århus Sygehus - Skejby - Psykiatrisk Hospital. Beskrivelse af Interim Ledelsernes opgaver i DNU. Hospitalsledelserne Århus Universitetshospital - Århus Sygehus - Skejby - Psykiatrisk Hospital Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital Hedeager 3 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 8850 projektafd@dnu.rm.dk

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan N O T A T Region Nordjyllands udkast til sygehusplan Region Nordjylland har den 19. maj 2009 sendt Udkast til sygehusplan i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens 206 stk. 2 skal regionerne

Læs mere

Se dette nyhedsbrev i en browser

Se dette nyhedsbrev i en browser Se dette nyhedsbrev i en browser Medlemsmøde og generalforsamling d. 26. april kl. 16-20 OBS - Tryk på "Se dette nyhedsbrev i en browser" (øverst) eller tryk "Vis billeder" i dit mailprogram. Der indkaldes

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Bestyrelsesmøde. Referat. Tid: Torsdag den 27. januar 2011 kl Sted: Domus Medica

Bestyrelsesmøde. Referat. Tid: Torsdag den 27. januar 2011 kl Sted: Domus Medica Bestyrelsesmøde Tid: Torsdag den 27. januar 2011 kl. 17-20 Sted: Domus Medica Referat Til stede: J. Michael Hasenkam, Ulla Breth Knudsen, Hans Kirkegaard, Peter Schwarz, Henrik Steen Hansen, Niels Qvist,

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Ledelse på Tværs

Ledelse på Tværs 25.02 2016 Ledelse på Tværs Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet v. Ninna Meier, projektleder i Kora og postdoc på Institut for Organisation, CBS Hvem er jeg og hvad arbejder jeg med? Forsker i

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Ledelse af primadonnaer

Ledelse af primadonnaer Ledelse af primadonnaer v/ cand.merc., ph.d. helle.hein@mail.dk / hhh.lpf@cbs.dk Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School Fordomme om primadonnaen En urimeligt krævende, egocentreret,

Læs mere

Nye tider nye arbejdsformer. Adm. sygehusdirektør Finn Jensen, Sygehus Sønderjylland

Nye tider nye arbejdsformer. Adm. sygehusdirektør Finn Jensen, Sygehus Sønderjylland Nye tider nye arbejdsformer Adm. sygehusdirektør Finn Jensen, Sygehus Sønderjylland Sygehus Sønderjylland 3 matrikler, herunder 1 akutsygehus Ca. 300.000 indlæggelser og ambulante besøg Godt 3.000 medarbejdere

Læs mere

Region Nordjyllands udkast til strukturplan

Region Nordjyllands udkast til strukturplan N O T A T Region Nordjyllands udkast til strukturplan Region Nordjylland har den 26. februar 2007 sendt Udkast til strukturplan for det somatiske sygehusvæsen i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

der ikke er en tilfredsstillende kvalitet på området, og/eller der er en uhensigtsmæssig variation i behandlingskvaliteten eller forløbet

der ikke er en tilfredsstillende kvalitet på området, og/eller der er en uhensigtsmæssig variation i behandlingskvaliteten eller forløbet Invitation til at indstille emner til nye lærings- og kvalitetsteams Styregruppen for lærings- og kvalitetsteams inviterer alle interesserede parter til at indstille emner til kommende lærings- og kvalitetsteams.

Læs mere

PROPAs MASTER CLASS 7. NOVEMBER 2016

PROPAs MASTER CLASS 7. NOVEMBER 2016 PROPAs MASTER CLASS 7. NOVEMBER 2016 Den ærede Patient - patienten i centrum v/mads Koch Hansen, lægelig direktør på Sygehus Lillebælt SYGEHUS LILLEBÆLT: SPECIALSYGEHUS, AKUTSYGEHUS OG RYGCENTER SYGEHUSETS

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Korsør, 28 januar Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden. Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS

Korsør, 28 januar Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden. Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS Korsør, 28 januar 2016 Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS Hvem er jeg og hvad arbejder jeg med? Forsker i ledelse og organisering

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Høringssvar fra Overlægerådet vedrørende rapport om akutberedskab i Danmark

Høringssvar fra Overlægerådet vedrørende rapport om akutberedskab i Danmark Chefgruppen Att. Elsa Lund-Larsen Planlægningsafdelingen OUH Overlægerådet Formand Kontakt: Birte Hansen Obel birte.hansen@ouh.fyns-amt.dk Direkte tlf. 6541 2673 28. januar 2007 Side 1/6 Høringssvar fra

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: - En samlet strategi for ambulant behandling Ambulante behandlingsformer kan være både bedre og billigere end traditionel behandling under indlæggelse.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen FOA Bornholm 3 oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere over

Læs mere

Forandringsprocesser og kultur - et input fra Danmark

Forandringsprocesser og kultur - et input fra Danmark Forandringsprocesser og kultur - et input fra Danmark Adm. Sygehusdirektør Niels Nørgaard Pedersen Sygehus Lillebælt NSH Lederkonferansen den 3. februar 2011 Oslo Kongressenter, Folkets Hus, Oslo Sygehus

Læs mere

KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus

KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge Akutafdelingen Holbæk Sygehus 1 CV: Søren W Rasmussen Cand. Med; KU 1984. Speciallæge i Ortopædkirurgi 1997. 2002-2007.

Læs mere

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter

Læs mere

Vi skal være beredt!

Vi skal være beredt! Vi skal være beredt! Videndeling i sygehusbyggeri Focusområde 4: FAM s betydning for sygehusbyggeri Ole Mølgaard, Region Midtjylland Niels Erik Jørgensen, Region Hovedstaden Disposition 1. Opgaven, organisering

Læs mere

Holbæk Sygehus. et ambitiøst og veldrevet akutsygehus Pixi_Holbæk Sygehus_(hal).indd 1

Holbæk Sygehus. et ambitiøst og veldrevet akutsygehus Pixi_Holbæk Sygehus_(hal).indd 1 Holbæk Sygehus et ambitiøst og veldrevet akutsygehus 01660 - Pixi_Holbæk Sygehus_(hal).indd 1 22-06-2015 14:34:09 På Holbæk Sygehus er patienten vores partner Patienter skal kende os for høj faglig kvalitet

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Forskningsmiljøer på regionshospitaler, hvad skal der til?

Forskningsmiljøer på regionshospitaler, hvad skal der til? Forskningsmiljøer på regionshospitaler, hvad skal der til? Kirsten Ohm Kyvik, Institutleder, professor, læge, ph.d., MPM Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet OUH, Odense Universitetshospital,

Læs mere

Dagsorden. Dagsordenspunkt 1: Dagsorden. Sagsfremstilling:

Dagsorden. Dagsordenspunkt 1: Dagsorden. Sagsfremstilling: Dagsorden Dagsordenspunkt 1: Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse d. 22. september 2011. 3. Temamøde om lægelig videreuddannelse

Læs mere

Fælles akutmodtagelse FAM. v/ Lene Wichmann, Oversygeplejerske OUH Oktober 2011

Fælles akutmodtagelse FAM. v/ Lene Wichmann, Oversygeplejerske OUH Oktober 2011 Fælles akutmodtagelse FAM v/ Lene Wichmann, Oversygeplejerske OUH Oktober 2011 Sundhedsstyrelsens rapport fra 2007 Et styrket sundhedsberedskab Centralisering af sygehusene Fælles akutmodtagelser Nye supersygehuse

Læs mere

Nye trends. i samarbejde og organisering. Konference

Nye trends. i samarbejde og organisering. Konference Nye trends i samarbejde og organisering Konference 27. januar 2014 Nye trends i samarbejdet og organisering Nye samarbejdsmodeller i sundhedsvæsenet skal understøtte sammenhængende og effektive patientforløb.

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Hva er så spesielt med å lede. kunnskapsarbeidere?

Hva er så spesielt med å lede. kunnskapsarbeidere? Hva er så spesielt med å lede v/ cand.merc., ph.d. helle.hein@mail.dk / hhh.lpf@cbs.dk Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School Fordomme om primadonnaen En urimeligt krævende,

Læs mere

Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv

Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv LVS-medlem af Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Professor i klinisk biokemi, Aarhus Universitetshospital Der var engang Lægen

Læs mere

Akutmedicin som speciale. Christian Skjærbæk, DASEM

Akutmedicin som speciale. Christian Skjærbæk, DASEM Akutmedicin som speciale Christian Skjærbæk, DASEM En gammel disciplin Akutmedicin Etablering af Emergency Medicine 1966 Accidental injuries killed 107,000. "The general public is insensitive to the magnitude

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Regionshuset, Vejle 13. maj og 11. juni Sundhedsområdet. v/sundhedsdirektør Jens Elkjær

Regionshuset, Vejle 13. maj og 11. juni Sundhedsområdet. v/sundhedsdirektør Jens Elkjær Regionshuset, Vejle 13. maj og 11. juni 2013 Sundhedsområdet v/sundhedsdirektør Jens Elkjær Disposition: Præsentation af sundhedsvæsenet Vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Struktur og rammer

Læs mere

Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020

Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden har den 23. marts 2011 sendt Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 i høring.

Læs mere

Bilagssamling til Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark

Bilagssamling til Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark Bilagssamling til Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk I høring 25. juni - 3. september 2007 Region Syddanmark Sundhedsstaben Planlægnings- og udviklingsafdelingen Damhaven 12. 7100

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Lidt om mig Vicedirektør Den Præhospitale Virksomhed,

Læs mere

Nefrologien og Fælles Akut Modtagelse

Nefrologien og Fælles Akut Modtagelse Nefrologien og Fælles Akut Modtagelse Overvejelser vedrørende samarbejdet mellem den nefrologiske afdeling og fælles akut modtagelse (FAM) fra en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab. Baggrund

Læs mere

Akutfunktioner i kommunerne

Akutfunktioner i kommunerne Akutfunktioner i kommunerne 22 november, 08:30-16:30 Hvordan er Danmark dækket, når det kommer til kommunale akutfunktioner- og tilbud, der kan tage over, når sygehusene giver slip. Deltag på konferencen,

Læs mere

Sammenhængende patientforløb

Sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb UCL, Modul Tvær Sund Den 4. september 2012 oversygeplejerske Helle Madsen Akutafdelingen(FAM),Sygehus Lillebælt Kolding Præsentation Helle Madsen, oversygeplejerske Uddannet

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere