Mineraler og vitaminer til høns

Transkript

1 FlexNyt LandboThy Silstrupparken Thisted tlf landbothy.dk CVR-nr Indhold Heste Vær opmærksom på kværke Mineraler og vitaminer til høns Opdag tidlige tegn på sygdom hos slagtekalve Obligatorisk syn af sprøjter og sprøjteudstyr starter i 2014 Kend force majeure-reglen Snart tid til at så tomater Avlsresultater for får og geder Staldbyggeri fra A-Z Program for Hestekongres 2014 Kørekort til kødkvæg Vær opmærksom på kværke Skjulte smittebærer Fjerkræ Kværke er en væsentlig årsag til luftvejsproblemer hos heste. Sygdommen lever fint hos tilsyneladende raske heste, og kan derfor smitte andre raske heste i forbindelse med stævner m.v. Sygdommen forveksles ofte med almindelig influenza, men i en del tilfælde er der helt andre symptomer, som ikke umiddelbart sættes i forbindelse med kværke. Det har i nogle år været muligt at vaccinere og dermed undgå problemerne. Vaccinationen kan kombineres med andre vacciner. Horseconsult bringer en større artikel om emnet. Artiklen kan ses på nedenstående link. Mineraler og vitaminer til høns Hvis man køber færdigfoder til hønsene, er der normalt de mineraler og vitaminer i foderet, som hønsene har brug for. Lever hønsene derimod for en dels vedkommende af rester fra husholdningen, rent korn og planter fra haven, vil der i mange tilfælde være behov for et tilskud af forskellige mineraler. Calcium Calcium eller kalk er et mineral, som hønsene er storforbruger af. De bruger det især til knogler og skallen om æggene. Hvis hønsene mangler kalk, bliver æggeskallen tynd den kan i nogle tilfælde helt mangle (vindæg), hvis de er meget i underskud. Hønsene kan også i værste fald brække knogler. Man regner med, at der går ca. 2 g calcium til et æg. Behovet kan dækkes ved, at hønsene har fri adgang til østersskaller. Østersskaller kan købes i sække, og en sæk rækker rigtig langt til et lille hønsehold.... vi gør en forskel for DIG!

2 Man kan selvfølgelig også selv samle skallerne ved stranden, hvis man har lyst og tid. Æggeskaller indeholder som omtalt en del calcium, men lad være med at bruge æggeskaller som fodertilskud. Hønsene kan få den vane, at de begynder at hakke i nylagte æg og det var jo ikke lige meningen. Natrium Vitaminer Kvæg Observér kalvene Scorekort Et andet vigtigt mineral til høns er natrium. Almindeligt køkkensalt indeholder ca. 40 % natrium. Total mangel på natrium er meget sjælden, da der er natrium i de fleste foderemner. Man kan evt. tildele lidt groft salt i skålen med skaller. Så kan hønsene selv tage efter behov. Høns optager ikke mere salt, end de har behov for. Natrium er også vigtigt for dannelsen af skal på æggene. De øvrige mineraler vil høns normalt selv kunne skaffe sig enten ved at rode i jorden eller via foderet. Vitaminer vil havehøns sjældent mangle, hvis de tildeles planterester og rester fra køkkenet. I sommerperioden er der rigeligt med plantemateriale, og i vinterperioden sætter høns stor pris på grønkål, gulerødder og lignende. Hvis man gerne vil tildele hønsene ekstra vitaminer og mineraler, er der i handlen div. blandinger, som indeholder de nødvendige ingredienser. Der kan være problemer med at få mineralblandingerne i tilstrækkelig små mængder, og prisen er ret høj. Hvis man fodrer med færdigfoder til høns, vil deres behov være dækket ind. Opdag tidlige tegn på sygdom hos slagtekalve Den kalv, der ikke kommer op og drikker, er allerede rigtig syg. Lær at se tidlige tegn på sygdom det hæver tilvæksten og sænker antibiotikaforbruget. Tre workshops satte i december fokus på at opdage tidlige sygdomstegn hos slagtekalve. De fleste slagtekalveproducenter er rutinerede i at spotte snotnæser, betændte øjne og naturligvis kalve, der ikke kommer for at drikke. Men udgangspunktet for de tre workshops var at finde endnu tidligere tegn på sygdom og derved fange sygdomsudbrud i opløbet, hvilket vil påvirke både medicinforbruget og pengepungen i den rigtige retning. Omdrejningspunktet for at finde de tidlige sygdomstegn er et scorekort, der med fotos illustrerer forskellige niveauer af sygdomstegn, man skal være opmærksom på. Scorekortet indeholder fotos af fire tiltagende niveauer af næseflåd, tåreflåd og afvigende øreholdning. Vejledning og scorekort kan ses her: creening-for-luftvejsproblemer.aspx (kræver abonnement på LandbrugsInfo!). OBS! Obligatorisk syn af sprøjter og sprøjteudstyr starter i 2014 I 2014 starter de obligatoriske syn af sprøjteudstyr for alle sprøjter, der anvendes til professionelt brug. Det forventede tidspunkt for opstart bliver

3 ca. 1. februar Vær opmærksom på, at der ikke sker indkaldelse til synet. Miljøstyrelsen har godkendt over 100 synsvirksomheder fordelt i hele landet. Listen (findes her: 39ACC6484CC8/0/Oversigtovergodkendtevirksomheder pdf) over de godkendte synsvirksomheder, der jævnligt vil blive opdateret, kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside: icider/bruger+af+pesticider/synafsproejter/synafsproejteudstyr.htm Tidsfrister for syn Der er lavet en indfasningsordning for syn af sprøjter frem til 2016, som følger det sidste ciffer i virksomhedens CVR-nummer, se tabel 1. Sprøjteudstyret bliver ikke indkaldt til syn, og ansvaret for at udstyret bliver godkendt ved syn inden fristen, påhviler landbrugeren/virksomheden. Håndsprøjter med en tank på 25 liter eller derunder, sprøjter der er beregnet til at blive båret på ryggen og skovmaskiner, hvorpå der er monteret pesticidsprøjter er undtaget fra syn. Bemærk, at indfasningsordningen ikke omfatter sprøjter, der anvendes i væksthuse. Væksthussprøjter skal tidligst synes i Miljøstyrelsen vil informere nærmere om dette og andre generelle forhold omkring sprøjtesyn i Tabel 1. Udstyret skal synes igen senest fem år efter det første syn og herefter hvert tredje år Virksomheder og kommuner med CVR-nr. der ender på: 0,1 eller november 2014* 3,4,5 eller november 2015* 7,8 eller november 2016* Skal have sprøjter i erhvervsmæssig brug synet inden: * Kravet gælder ikke, hvis sprøjten/udstyret tages ud af brug inden 26. november Kilde: Plantenyt 1551 Info Besked inden 10 dage Kend force majeure-reglen Force majeure kan under nogle omstændigheder komme i betragtning i forbindelse med landbrugsstøtte og krydsoverensstemmelse. Det kræver, at der er givet besked til NaturErhvervstyrelsen inden 10 dage. Force majeure kan komme i betragtning under visse omstændigheder: Landbrugeren afgår ved døden Landbrugeren er uarbejdsdygtig i længere tid Der indtræffer en naturkatastrofe, som berører landbrugsjorden her tæller kraftig regn ikke med

4 Stalde ødelægges ved en ulykke Udbrud af smitsomme sygdomme i besætningen Forskellige krav Krig og indførselsforbud falder også ind under reglen, men er heldigvis sjældent relevant i Danmark. Konkurs og lignende er ikke force majeure. Begivenheden, man påkalder force majeure for, skal vedrøre den nærmeste familie og have tidsmæssig sammenhæng til den manglende overholdelse af reglerne. Der skal indsendes dokumentation for, at der foreligger force majeure. Snart tid til at så tomater Tag frø Det er snart tiden at så tomater. Måske skal de sås fra midten/slutningen af februar. Det er ved at være lidt sent, men har man en overgemt tomat fra jul/nytår kan man stadig nå at tage frø af den. Man skærer tomaten over og tager frø og gele ud. Frø og gele lægges på et kaffefilter, køkkenrulle eller et stykke avis bare noget som kan suge fugt. Efter nogle dage er frøene tørre og kan gemmes væk. Husk at skrive navn og evt. beskrivelse på en mærkat, så du kan huske, hvad der er hvad. Hvis frøene klistrer fast i det sugende underlag, så lad være med at bruge vold for at få dem af man sår bare underlaget med til sin tid. Har man chili, kan der også let tages frø af dem. Frøene tages bare ud af chilifrugten og lægges til tørre. Næsten sortsren Får og geder De fleste tomater er selvbestøvende. Det vil sige at de nye tomater som udgangspunkt ligner moderplanten. Der findes også såkaldte F1-planter. Her vil frøene ikke ligne moderplanten og kan falde meget forskellig ud. Læg ikke alle tomater i én kurv. En enkelt sort kan slå fejl, eller kan måske slet ikke modne under vores himmelstrøg. Så så gerne mange forskellige sorter. Man kan få enormt mange forskellige sorter som både er røde, gule, næsten sorte, grønne med sorte striber m.v. Det er dels sjovt, men der er også mulighed for at forlænge sæsonen og få tomater til forskellige formål. Avlsresultater for får og geder Div. resultater for eksteriørbedømmelser 2013, scanningsresultater 2013, livskraft og forløb 2013, tilvækstresultater 2013 og kuldstørrelse 2013 kan ses på nedenstående link.

5 Bygninger Trin for trin Staldbyggeri fra A-Z Projektgruppen bag projektet Konkurrence- og bæredygtigt byggeri har afsluttet året med bogen Staldbyggeri fra A-Z. Projektgruppen har fulgt en række landmænd, der enten havde bygget, eller stod overfor at skulle bygge en stald. Projektet havde til formål at belyse, hvor kompliceret en byggeproces kan være og følger bygherre og deres samarbejdspartnere i processen. Derudover var formålet, at udvikle nogle værktøjer, der kunne hjælpe processen på vej, så bygherre fik et godt byggeri, som både var konkurrence- og bæredygtigt. Bogen beskriver, hvad bygherre skal gøre trin for trin i byggeprocessen, for at få den bedste byggeproces og det bedste byggeri. Derudover behandles også de faldgrupper, der ofte er i et byggeri. Projektgruppen håber, at bogen kan være en hjælpende hånd for både kommende bygherrer og rådgivere, således at deres næste byggeproces bliver mere effektiv og problemfri. Bogen kan fås hos din bygningsrådgiver eller ses her: eri-fra-a-z.aspx (kræver abonnement på LandbrugsInfo).

6 Arrangementer Program for Hestekongres 2014 Se programmet for hestekongressen her: m_source=li&utm_medium= &utm_campaign=daily Kørekort til kødkvæg Intensivt minikursus målrettet producenter med begrænset viden om eller erfaring med kødkvæghold udbydes i januar 2014 af Dansk Limousine Forening. For alle uanset racemæssige præferencer. Uanset hvilken farve pelsen på dit kødkvæg har, eller forventes at ville få, så er der værdifuld viden at hente på kurset Kørekort til kødkvæg fredag d. 24. januar kl i LandbrugetsHus i Horsens. Kurset appellerer ikke kun til ejere eller kommende ejere af kødkvæg. Kurset er også et tilbud til ægtefæller eller medhjælpere, der ønsker at erhverve basisviden om, hvordan man tackler kødkvægets behov. På bare én kursusdag får deltagerne værdifuld grundviden I løbet af de fem timer, som kurset varer, kommer indlægsholder Ove Madsen, LMO omkring emnerne: Opstart af besætning Fodring af ammekøer Parasitter Omgang med dyr Deltagerne bliver naturligvis ikke udlærte i kødkvæg på fem timer. Men deltagelse i kurset betyder med stor sandsynlighed, at en række begynderfejl kan undgås. Afhængig af deltagernes faglige udgangspunkt, fås intensiv starthjælp eller hurtig genopfriskning med hensyn til det at holde kødkvæg. Tilmelding Prisen for at deltage i kurset er kun 395 kr. eksklusiv moms, der udsendes faktura på fagligt kursus. Betalingen dækker undervisning, eftermiddagskaffe med kage og aftensmad, som består af sandwich og sodavand. Tilmelding senest den 10. januar til sia@vfl.dk

7 Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LRØ partner i Dansk Landbrugsrådgivning og udsendes til følgende DLBRvirksomheder: Djursland Landboforening, Jysk Landbrugsrådgivning, Sønderjysk Landboforening, Østdansk LandbrugsRådgivning, LandboNord, LandboThy, Landbrugsrådgivning Syd, nf plus, LHN, Landbo Limfjord, LMO og LRØ. Dette FlexNyt er udgivet tirsdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, er du velkommen til at kontakte din rådgiver eller Eva Gleerup, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, tlf