De raske har ikke brug for en læge - det har de syge

Transkript

1 und trømmen OKTOBER - 5. ÅRGANG Ready to take-off Bariatrisk Center i Fakse er netop åbnet. Palle lagde krop til, da portørerne viste, hvordan man træner i at flytte rundt med en voksen mandsperson på 197 kg. Læs mere i lederen side 2 og artiklen om åbningen side 3 De raske har ikke brug for en læge - det har de syge Den nye hospitalspræst blev indsat i sin stilling i søndags For en sjælden gangs skyld blev kantinen i Nykøbing brugt som kirkerum, da Birthe Friis blev indsat i sin stilling som hospitalspræst. Højtideligheden blev ledet af provst Jens Lose og desuden var flere kolleger iklædt præstekjoler med ved gudstjenesten, som blev transmitteret til alle indlagte patienter på sygehuset. Teksten var i høj grad nærværende, idet dagens epistel fra Judasbrevet og teksten fra Markus Evangeliet bl.a. handlede om hvordan Jesus mødtes med toldere og farisæer. Det blev forklaret med følgende logiske udsagn: - De raske har ikke brug for en læge, det har de syge. Den nye sygehuspræst Birthe Friis glæder sig til at tiltræde jobbet og der bliver brug for overskud, understregerede provsten: - Mange mennesker mener, at livet er langt og lykken er noget vi har et retskrav på, sagde Jens Lose. - Det er en vildfarelse, som man dagligt rykkes ud af på et hospital, tilføjede han. Læs side 10

2 undstrømmen Leder Bariatri - et vigtigt begreb Respekt. Nærvær. Faglighed. Tre vigtige ord der udgør værdigrundlaget for arbejdet i Storstrømmens Sygehus. Vi har netop åbnet et Bariatrisk center i Fakse. Et videnscenter, der skal hjælpe patienter og personale med at håndtere de både fysiske og menneskelige problemer, der er i forbindelse med kraftig overvægtig. Alene det, at arbejdsgruppen bag centret har valgt at benytte ordet bariatri og i stigende grad har fået det anerkendt, er et meget stort fremskridt. Dermed er området professionaliseret, som vi kender det fra pædiatri og geriatri. Vi ved, at overvægt giver grobund for flere sygdomme, flere indlæggelser, længere liggetider - og en næsten uendelig række af praktiske problemer; for eksempel når et menneske på op til 300 kilo skal flyttes fra en stue til en anden, vejes, opereres og plejes. Centret er det første af sin art i Danmark. Og vi er på Storstrømmens sygehus stolte af at huse det. Centret er grundlagt af ildsjæle, som ikke syntes det kunne være rimeligt, at en tung patient skulle hen på vaskeriet for at finde en vægt, der var tilstrækkelig solid. Ud fra den undren - og de tre andre værdier - respekt, nærvær og faglighed - er centret blevet til. Det er på alle måder en god historie, som viser, at vi ikke bare tager vores patienters behov alvorligt. Men også at vi påtager os at uddanne personale til at løse de opgaver, vi som sygehuspersonale er sat til. Det er overhovedet ikke let at skulle operere på en bariatrisk patient. Men med forståelse for situationen, planlægning og viden, så skal også det være en opgave, vi kan løse med respekt, faglighed og nærvær. Jens Peter Steensen Sygehusdirektør 2 Sundstrømmen Sundstrømmen er et nyhedsblad, henvendt til personalet på Storstrømmens Sygehus. Bladet er udgivet af Sygehusledelsen i Storstrøms Amt og udkommer cirka hver 14. dag. Redaktion Journalist Lisa Westengaard (redaktør) liwe@cn.stam.dk, tlf Journalist Lene Stærbo sulstae@stam.dk, tlf Redaktionsudvalg Sygehusdirektør Jens Peter Steensen (ansvh.) Sygeplejefaglig vicedirektør Bente Drachmann Sekretariatschef Stig Moss-Hansen Foto Fotograf Kirsten Lundgren Beck, ava@cn.stam.dk, tlf Fotograf Kuno Christensen, ava@cn.stam.dk, tlf Fotograf Bruno Andersen, ate@cnf.stam.dk, tlf Layout Grafiker Michael Larsen, AV-afdelingen, ava@cn.stam.dk, tlf Produktion AV-afdelingen, Storstrømmens Sygehus Næstved Adresse Sundstrømmen, redaktionen, Storstrømmens Sygehus, Herlufsvænge 14A, 4700 Næstved Læserbreve Læserbreve skal være på max.15 linier, medmindre andet er aftalt. Sidste frist for indsendelse er onsdag i ugen før udgivelsesdatoen. Oplag Ca stk. Ændringer i modtager-adresser: Henvendelse til journalist Lisa Westengaard, tlf Læs Sundstrømmen på sygehusets hjemmeside: klik på - Nyheder - Personaleblad Ny vicedirektør for sygehuset Den ledige stilling som vicedirektør ved Storstrømmens Sygehus besættes med psykiatridirektør Nils Degn fra Roskilde Amt. Nils Degn får titel af administrativ vicedirektør. Det sker efter indstilling fra Sundhedsudvalget på mødet tirsdag den 10. oktober. Nils Degn er i dag direktør for psykiatrien i Roskilde Amt, herunder Amtssygehuset Fjorden. Hele psykiatrien i Region Sjælland ændres pr. 1. januar 2007, så der bliver én organisation og én psykiatriledelse. Det åbnede muligheden for at udnævne Nils Degn til administrativ vicedirektør og medlem af Sygehusledelsen i Storstrømmens Sygehus. Der arbejdes på, at Nils Degn tiltræder så snart som muligt. Nils Degn er 50 år og cand. polit. Tidligere har han blandt andet været ansat fem år i Amtsrådsforeningen, som planlægningschef i sygehusforvaltningen i Roskilde Amt , Nils Degn - bliver ny administrativ vicedirektør. og siden 1995 som direktør for psykiatrien i Roskilde Amt. Privat er Nils Degn en ivrig sportsmand - han er løber, spiller tennis og badminton - og læser meget. Han bor i Roskilde, er gift og har to hjemmeboende børn. Næste nummer udkommer: 3. november 2006

3 En stor dag for bariatrien Der er meget stor opmærksomhed omkring det nye videnscenter i Fakse Sundstrømmen På Fakse Sygehus blev der mandag d. 2. oktober indviet et videnscenter for svært overvægtige, Bariatrisk Center. At der er brug for et center, der kan sætte disse personers problemer i fokus, vidnede mange positive tilkendegivelser om. Som overlæge Jette Ingerslev sagde ved indvielsen: - Det handler om at have en professionel holdning og tilgang til disse patienter - og her er der ikke længere noget der hedder fedme eller overvægt. Det hedder bariatri, understregerede Jette Ingerslev Hen ved 100 mennesker var mødt op for at indvie Bariatrisk Center i Fakse, og der blev holdt usædvanligt mange og meget varme taler. Udenfor den planlagte talerække tog Her er to af ildsjælene i projektet, Jette Ingerslev og Lene Plambech, flankeret af Palle i midten. Formanden for amtets sundhedsudvalg, Hjørdis Høegh-Andersen, lagde i sin tale op til at Bariatrisk Center skal blive et videns-, koordinations- og udviklingscenter i den nye Region Sjælland. Nina Halse Frahm, formanden for Landsforeningen af Overvægtige, ordet, og glædede sig på sine medlemmers vegne over "en fantastisk dag": - Fakse har nu fået et center, som er banebrydende og langt foran andre steder, sagde hun. Formanden for foreningen Bevar Fakse Sygehus, Signe Bartel, var også meget glad. - Normalt i vi på barrikaderne, men i dag er en stor og glædelig dag, sagde hun. Undren og forargelse Hjørdis Høegh-Andersen, formand for amtets sundhedsudvalg, klippede snoren og sagde: - Vi har fået et videnscenter, som kan hjælpe patienter og personale med at udvikle nye tilbud indenfor undersøgelse, behandling, pleje og forebyggelse. Bente Drachmann gav et skulderklap til det personale, de ildsjæle, som havde fået centret på benene ud fra en undren og en forargelse over, at det da ikke kunne være rigtigt at man kun havde tilstrækkeligt store vægte i vaskeriet og derfor måtte transportere en bariatrisk patient derover for at blive vejet. Sygeplejerske Gitte Køtter Christensen er leder af Bariatrisk Center på Fakse Sygehus. Hun fortalte, hvordan en vigtig del af formålet med centret er at være med til at udvikle hjælpemidler. Derfor var også en række producenter med til indvielsen, bl.a. K.R. Hospitalsudstyr, som i samarbejde med centret har udviklet en seng, der kan justeres, når den skal køres gennem døråbninger. På centret blev der holdt et minisymposium om udviklingen indenfor bariatri, som selvsagt er et stort problem i hele den vestlige verden. Portørerne har et særligt tungt arbejde i forbindelse med de bariatriske patienter. Portør Gert Frandsen har været med til at lave en dvd, som viser, hvordan man mest hensigtsmæssigt skal behandle disse patienter, når de skal forflyttes. Palle, som vejer 197 kilo lægger krop til når portørerne uddanner sig. Han var også med ved indvielsen. De gode billeder og de historier som patienterne kunne fortælle, var medvirkende til at centret har fået en meget flot omtale i landsdækkende medier, BT, Jyllands Posten og TV-avisen for blot at nævne nogle få. I tilgift blev der ved indvielsen serveret frugt i lange baner. Forebyggelse vil også være på programmet i Bariatrisk Center. lest 3

4 undstrømmen Nu kan sårene komme til sygeplejerskerne En sårambulatorium er netop åbnet i Næstved De senere år er der sket en rivende udvikling indenfor sårpleje. Der er kommet mange nye hjælpemidler til, og ekspertisen i at behandle de mange forskellige slags sår er koncentreret i centre rundt omkring i landet. Via diverse efteruddannelsestilbud formidles der viden til en stor gruppe af særlige sårsygeplejersker. I Næstved er netop åbnet et særligt sårambulatorium, hvor to sygeplejersker tager imod og behandler mange typer sår, blandt andet kroniske, traumatiske og diabetiske fodsår. Desuden ydes der pinpleje, hvis der er infektion og en særlig VAC-behandling til langsomt helende sår. Det er Rikke Skovbo og Kirsten Steen Pedersen, som fast bemander sårambulatoriet, der har åbent alle hverdage kl Håbet er, at vi kan hjælpe flere patienter til en god tilværelse, fortæller Kirsten Steen Pedersen, der er en af sygehusets absolut mest garvede såreksperter. Sygeplejerskerne tager også rundt og tilser patienter på forskellige afdelinger på sygehuset. En overset gruppe Sårambulatoriet kan modtage patienter, der er udskrevet fra egen sengeafdeling, patienter der henvises fra øvrige afdelinger på sygehuset, fra skadeambulatoriet, fra hjemmeplejen og de praktiserende læger. Alle patienter, som ses i sårambulatoriet skal visiteres af en ortopædkirurgisk læge, som både starter og afslutter behandlingen. Begge sårsygeplejersker har gennemgået den længerevarende efteruddannelse i sårpleje og ser frem til arbejdet i det sygeplejebetjente ambulatorium. - Sårpatienter er generelt en lidt overset gruppe, hvor mange kæmper en stille kamp med deres sår gennem mange år, fortæller Rikke Skovbo, som sammen med kollegaen glæder sig til også at stille sin ekspertise til rådighed for hjemmesygeplejersker, der i dagligdagen ser og behandler mange sår. lest INFO BOKS Henvisning Patienthenvisninger til sårambulatoriet skal stiles til overlæge Jess Hedeboe. På grund af fysiske rammer er der desværre ikke mulighed for at modtage liggende patienter. Sårambulatoriet holder til på ortopædkirurgisk sengeafsnit 7. Telefon:

5 Aftale om frivillige på sygehuset Skadestuen og Informationen i Nykøbing samt geriatrien i Næstved er med Der er nu åbnet op for at ulønnede frivillige fra Dansk Røde Kors kan hjælpe patienter tre steder på sygehuset: Skadestue/modtagelse i Nykøbing F, Informationen i Nykøbing F. og Geriatrisk afdeling, Næstved. Nu går Dansk Røde Kors i gang med at finde folk, der i deres fritid vil hjælpe patienter og pårørende. Ordningen starter i begyndelsen af det nye år 2007, når de frivillige er fundet og uddannet. På andre af landets sygehuse er der gode erfaringer med frivillige hjælpere fra Dansk Røde Kors. - Det er et plus både for de patienter og pårørende, der kan få hjælp til ting, som personalet normalt ikke har tid til - og for de mennesker, der får mulighed for at udøve en meningsfuld gerning nogle timer om ugen, siger sygeplejefaglig vicedirektør Bente Drachmann og regionskonsulent Erik Aagaard fra Dansk Røde Kors. Et ekstra tilbud Den frivillige indsats er et ekstra tilbud til patienterne og må aldrig erstatte det professionelle personales opgave. De frivillige, som kaldes patientstøtter, kan f.eks. hjælpe en kørestolsbruger, som gerne vil i kiosken, de kan læse højt af avisen eller blot være til stede og snakke med patienten. Aktivitetsleder Dansk Røde Kors lokalafdelinger i Nykøbing F./Sydfalster og Næstved er ansvarlig for ordningen, som ledes og administreres af en frivillig, ulønnet aktivitetsleder hvert sted. Patientstøtterne gennemgår alle et kursusforløb, inden de starter i sygehusbesøgstjenesten. De har tavshedspligt om de forhold, de oplever hos patienter og pårørende. Personalet i de berørte afdelinger er indforstået med nyordningen, fordi de forventer at få hjælp til nogle opgaver, INFO Sundstrømmen som ikke hører ind under personalets arbejdsfelt, men som er vigtige for patienterne. - Vi forventer at det bliver en ordning, som er til alles fordel, siger fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne, Susanne Lund Andersen. BOKS Sådan bliver man frivillig Kontaktpersoner: Inge Suhr Olsen, Nykøbing F./Sydfalster Røde Kors afdeling, telefon Hertha Johansen, Næstved Røde Kors, telefon Regionskonsulent Erik Aagaard, Dansk Røde Kors, telefon , mobil , era@drk. Sundhedschef Anne Tingsted Nielsen, Storstrømmens Sygehus Nykøbing Falster, mobil De frivillige kan f.eks. læse avisen højt, gå ture med patienterne eller vise vej. 5

6 undstrømmen Når sygehuset kommer hjem Storstrømmens Sygehus samarbejder med de vestlollandske kommuner om genoptræning I det yderste Lolland viser et samarbejdsprojekt hvordan man kan opfange en gruppe borgere, som ellers let ville falde igennem det sædvanlige sikkerhedsnet og ikke blive tilbudt genoptræning. Det handler om de svageste ældre og om de mest skrøbelige borgere, som efter en operation eller sygdom kan få hjælp af en fysioterapeut, Jan Overgaard, og en ergoterapeut, Efat Vali. Terapeuterne kommer hjem til de ældre og med udgangspunkt i den ældres helt konkrete situation giver de anvisninger på, hvordan personen igen kan komme på benene. - Man skal være motiveret for at genoptræne. Og det skal have et formål, BOKS INFO En kæmpe fornøjelse Holger Himmelstrup er læge på Nakskov Sygehus og har rehabilitering som speciale. Han mener, at projektet i mange situationer har været den direkte årsag til, at patienter kunne udskrives til hjemmet hurtige end ellers. -Det har været en kæmpefornøjelse at have projekt Vestlolland indenfor rækkevidde, siger Holger Himmelstrup, som håber at der også i fremtiden vil blive mulighed for den slags samarbejde mellem kommuner og sygehus. Der kan henvises patienter til projekt Vestlolland til og med torsdag d. 30. november. I tvivlstilfælde er man meget velkommen til at kontakte projektterapeuterne på tlf eller i træffetiden kl Det er det eneste rigtige at træne hjemme, mener Verner Elflund, som understreger, at han aldrig skulker fra genoptræningen. siger Efat Vali, som er den ene af de to projektterapeuter. Begge projektterapeuter er ansat i Storstrømmens Sygehus i Nakskov for en to-årig periode, hvor de arbejder på Projekt Vestlolland med arbejdsplads på Skovcentret i Nakskov. Projektet fungerer som en ambulant funktion under fysioterapien på Nakskov Sygehus. Dette tilbud er til borgere fra Ravnsborg, Rudbjerg, Højreby og Nakskov kommuner. Målrettet træning 152 borgere har indtil nu fået hjælp til at blive genoptrænet i hjemmet. - Vi kalder det træning der rykker, siger Bente Loldrup, som er fysioterapeut og vikar i projektet. De borgere tilbuddet retter sig mod, ville ikke have mulighed for at passe et almindeligt genoptræningstilbud. De ville skulle bruge al deres energi på at lade sig transportere til og fra sygehuset. Når terapeuterne i stedet kommer i hjemmet bliver der mulighed for at målrette træningsforløbet præcis mod det, som den enkelte har brug for. - Det er vigtigt, at man kan lære at klare sig i eget hjem. Derfor er det at træne hjemme på egne trapper og i 6

7 eget køkken en øvelse, som giver mening fra første dag, siger Efat Vali, og fortæller om en patient, der så gerne ville kunne gå ud i haven og plukke blomster til stuen. - Den øvelse er mindst ligeså god som at træne i en gangbarre - og resultatet er langt bedre fordi personen lærer at klare sig i sit eget hjem. Gode medspillere De borgerne der bliver visiteret til projektet har et meget bredt udsnit af diagnoser, fra hoftebrud til demens, psykiatriske patienter til mennesker med kræft. Men fælles for dem er, at de skal være så svage, at de ikke kan klare de almindelige tilbud om genoptræning, og samtidig skal de være motiverede. - Målet er at forbedre funktionsevnen. At de skal få flere kræfter og mere styrke til at være så selvhjulpne som muligt, siger Efat Vali, som understreger, at i nogle tilfælde kan det at vedligeholde for eksempel en standfunktion hos en borger være det, der betyder at man kan undgå en masse hjælpemidler til forflytning i hjemmet. - Det vigtigste for borgerne er, at de ikke skal forholde sig til alt muligt andet end dem selv. De skal ikke planlægge at være klar til en bestemt tid og bruge al deres energi på at blive transporteret. De skal forholde sig til en terapeut, som de lærer at kende. Det er klart mere trygt, også for de pårørende, som i mange tilfælde bliver rigtig gode medspillere i forløbet, siger Efat Vali. Hun understreger, at selv om terapeuterne kommer hjem til folk, er det ikke en venlig moster, der kommer for at hygge og drikker kaffe. - Vi vil noget med projektet og derfor er det også meget almindeligt, at de sidste to-tre ganges træning foregår i kommunens center, så borgeren selv kan komme i gang med at træne videre der. For det er målet, at alle - uanset hvor dårlige de er som udgangspunkt - kommer så langt som muligt med deres egen genoptræning. Ligeledes gives der også instruks i øvelser som de selv kan fortsætte med efter at de stopper i Projekt Vestlolland, så de kan vedligeholde det forbedrede funktionsniveau. Det har været en meget stor hjælp Verner Elflund kom på benene igen takket været hjemmetræningen Et stort træ i forhaven stod og tog al solen. Da det blev fældet, gik det galt. Træet var på vej ned i den forkerte retning - mod svigerdatteren - og derfor trådte Verner Elflund til siden, stemte i af al sin kraft og fik træet drejet, så det faldt rigtigt. Verner Elflund mærkede godt, at foden trådte ned i et hul, men tænkte at smerten nok ville gå over. Han ringede heller ikke til lægen næste dag. - Det bliver nok bedre i morgen, tænkte han. Verner Elflund blev i sengen, knæene hævede og lidt juice fik han da at drikke. Først da sønnen ringede om aftenen på anden dagen, gik Verner modvilligt med til at få besøg. Derfra gik det hurtigt. Der blev tilkaldt læge og Verner Elflund blev indlagt på Nakskov Sygehus. Ikke skulket Da han kom hjem kunne Verner Elflund lige stå på sine ben. Men gå kunne han ikke. Han blev kontaktet af Efat Vali fra Projekt Vestlolland - og langsomt, men sikkert, begyndte det at gå fremad. - Det var en meget Her er ergoterapeut Efat Vali sammen med Verner Elflund, som efterhånden er blevet i stand til at gå ture igen. Men fælde træer skal han aldrig mere, lover han. Sundstrømmen stort hjælp at genoptræningen kunne foregå hjemme hos mig, siger Verner Elflund og fortæller, at han nøje har fulgt det program, som terapeuterne lavede til ham. - Jeg har ikke skulket en eneste gang, fortæller han med et smil og tilføjer, at det gode ved at træne hjemme er, at man vænner sig til at gøre det hver eneste dag. Og tilmed behøver man ikke bruge en hel dag på at blive transporteret til genoptræning - og bruge alle sine kræfter på det. - Det er den mest rigtige, gavnlige og effektive genoptræning man kan forestille sig, siger Verner Elflund, som for nylig er flyttet til et dejligt hus med en frodig have. - Jeg kan klare mig herhjemme og gå ud og handle. Men jeg skal ikke ud og fælde flere træer, lover han. lest 7

8 undstrømmen Helbredssamtale for natarbejdere Som pilotprojekt tilbydes samtale til ansatte i ortopædkirurgien Alle ansatte med natarbejde og skiftarbejde med mere end 300 timers natarbejde om året har ifølge et EU-direktiv ret til en helbredssamtale. MED-Syge- INFO BOKS Kontaktpersoner Spørgsmål om helbredssamtaler kan rettes til: Arbejdsmiljøafdelingen Storstrømmens Sygehus Næstved Lokal Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Storstrømmens Sygehus Nykøbing F. Lokal hus har besluttet, at Storstrømmens Sygehus i første omgang skal tilbyde ansatte indenfor FBE Ortopædkirurgi en mulighed for at få en helbredssamtale/undersøgelse på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Nykøbing F. På baggrund af pilotforløbet vil MEDudvalget derefter beslutte, hvordan de øvrige ansatte på Storstrømmens Sygehus med nat- eller skiftarbejde kan tilbydes helbredssamtaler/undersøgelser. Forløbet foregår således: 1. Henvendelse til Arbejdsmiljøafdelingen i Næstved I første omgang skal nat/skiftarbejdere indenfor FBE Ortopædkirurgi, der ønsker en helbredssamtale/undersøgelse på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, kontakte Arbejdsmiljøafdelingen på Storstrømmens Sygehus i Næstved. Herfra vil der blive sendt en henvisning til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Nykøbing, som derefter indkalder de pågældende til en samtale. 2. Helbredssamtale/ undersøgelse Ved samtalen vil der være fokus på den måde, hvorpå vagterne er tilrettelagt på afdelingen, men især fokuseres på de helbredsgener, som de pågældende eventuelt oplever. - Der vil som udgangspunkt ikke være grundlag for generelle undersøgelser så som blodprøvescreening, røntgen, skanning m.m. Resultaterne at sådanne undersøgelser vil oftest ikke kunne kædes sammen med arbejdet og ikke sige noget om risiko for udvikling af sygdom, siger overlæge Niels Kjærgaard Jørgensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik. Kun i sjældne tilfælde kan der være Risiko ved natarbejde - og forslag til forebyggelse af gener Af overlæge Niels Kjærgaard Jørgensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Mange mennesker i Danmark, ikke mindst indenfor sygehusområdet har skiftende arbejdstider og dermed ofte arbejde om natten. Undersøgelser igennem de seneste år har påvist, at natarbejde kan medføre negativ påvirkning af helbredet. Herudover er man opmærksom på, at personer, der lider af visse kroniske sygdomme, kan få forværret disse sygdomme, såfremt de arbejder om natten. Døgnrytme Baggrunden for at man kan opleve negative påvirkninger af helbredet ved natarbejde er en påvirkning af den døgnrytme, som mennesket er underlagt. Denne døgnrytme betyder, at blodtryk, puls, stofskifte m.m. er lavere om natten, hvor mennesker normalt sover og højere om dagen, hvor man oftest er i aktivitet. Når man skal arbejde om natten, vil der derfor komme et modsætningsforhold mellem kroppens normale aktivitetsniveau og kravet om at være vågen og agtpågivende. Helbredsgener ved natarbejde En række undersøgelser har påvist, at påvirkning af døgnrytmen ved natarbejde især medfører søvnforstyrrelser og dermed træthed. En god søvnkvalitet er vigtig for ens velvære. Derfor kan natarbejdere og skiftearbejdere ofte klage over søvnproblemer og træthed. Herudover har natarbejdere ofte ændrede og usunde kostvaner, fordi de ikke har den samme sultfornemmelse, som om dagen. Dette kan medføre et større forbrug af tobak og kaffe. Træthed medfører påviselig større risiko for ulykker og utilsigtede hændelser. Endelig kan den ændrede arbejdsrytme påvirke familieliv og sociale relationer. Overlæge Niels Kjærsgaard står for samtalerne Hyppige symptomer Der kan opstå symptomer fra tarmkanalen i form af appetitforstyrrelser, forstoppelse, eventuelt diarre og mavesår. Psykiske symptomer i form af irritabilitet og rastløshed, angst og nervøsitet. Flere epidemiologiske undersøgelser har samstemmende vist en øget risiko for brystkræft hos kvindelige nat/skiftarbejdere. Endelig evidens for denne sammenhæng er ikke påvist. I øjeblikket er der en stor undersøgelse i gang hos Kræftens Bekæmpelse for at afklare dette forhold. Forværring af sygdomme En række kroniske sygdomme kan forværres ved natarbejde, f. eks. insulinbehandlet sukkersyge, stofskiftesygdomme, hjertekarsygdomme, epilepsi og søvnproblemer. 8

9 Sundstrømmen behov for yderligere undersøgelser, som vil blive aftalt i det konkrete tilfælde. Der vil være større fokus på en god vagtplanlægning og diskussion af forebyggelse ved personlig livsførelse. Konsekvenser Helbredssamtaler/undersøgelsen er uden omkostninger for den pågældende, idet arbejdsgiveren betaler de forbundne udgifter, og forventet varighed er cirka en halv time pr. ansat. Hvis der ved helbredssamtalen/undersøgelsen fremkommer sygdomme eller symptomer, som kan sættes i forbindelse med nat/skiftarbejde, vil der ske en rådgivning af den pågældende. Samtidig vil der ske en tilbagemelding til sikkerhedsorganisationen og afdelingsledelsen med henblik på gennemførelse af de anbefalede ændringer. liwe Vejen bag sygehuset i Næstved er p.t. lukket pga. strålebyggeriet Strålebyggeri breder sig I forbindelse med byggeriet af den nye strålebygning i Næstved er et stykke af ambulancevejen spærret i cirka seks måneder, dvs. frem til april Vejstykket, der lige nu er helt gravet op, indgår i byggepladsområdet. Det er dog aftalt med entreprenørfirmaet, at vejen igen er asfalteret inden nytår, så der i resten af byggeperioden hurtigt kan åbnes op for brandslukningskøretøjer, hvis det skulle blive nødvendigt. KORT NYT Graviditetsproblemer Der findes ikke en entydig sammenhæng mellem natarbejde og risiko for spontan abort. Pga. mistanken bør der være fokus på arbejdstilrettelæggelsen for de gravide ved udarbejdelse af vagtbelastningen. Forebyggelse Den vigtigste forebyggende foranstaltning ved natarbejde er gode vagtplanlægningssystemer. De vigtigste anbefalinger er bl.a. få nattevagter i træk, skiftrotation med uret, undlad tidlig morgenskift, tilstræb fleksibilitet og god information. Desuden anbefales personlige råd såsom at få sovet nok dagen efter vagt, gode sovevaner- og omgivelser, gode spisevaner m.v. Der findes en række gode råd til vagttilrettelæggelse m.v., for eksempel i Arbejdsmiljøinstituttets pjece "Natarbejde", BAR-SOSU pjece om natarbejde, Arbejdsmiljøinstituttets hjemmeside samt hjemmesiden "Center for Arbejdstidsforskning" på Spar på energien Fokus på besparelser i vask, fællesindkøb og IT-afdelingen Storstrømmens Sygehus har det som et mål at gennemføre energibesparende foranstaltninger. For 2006 lyder målet på fire procent og til næste år fem procent. Mange personer og afdelinger skal medvirke, hvis det mål skal nås, og derfor har der i sommerens løb været holdt møder med særligt indbudte FBE er og Elsparefonden. Onsdag den 4. oktober var tre særligt energitunge afdelinger på stuegang hos de tekniske chefer og amtets energichef, som havde fået Ulf Christensen fra EL-sparefonden med som konsulent. Her blev det bl.a. aftalt, at amtvaskeriet i Fakse og Nykøbing skal arbejde med at nedsætte forbruget på damp, vand, el, trykluft og ventilation. Med fællesindkøbet blev det aftalt, at der kun skal indkøbes A-mærkede hårde hvidevarer. Alle leverandører skal i fremtiden redegøre for effektforbrug, det estimerede års ressourceforbrug samt stand by forbrug, når der gives tilbud på en vare. - Det gør vi for at sikre, at de betragtninger kommer med ind hver eneste gang, understreger Viggo Vestergaard. På IT-området blev det aftalt, at der i fremtiden vil blive indført fælles printere i stedet for enkeltstående. Det sparer meget energi. Desuden er det vigtigt, at alle pc er bliver slukket ved fyraften. Det er der to vigtige grunde til: sikkerhedsrisiko og energibesparelser. - Næste punkt i planen er holdningsbearbejdelse - at de ansatte er med på, at de også er med til at gøre en forskel på sygehusets økonomi, siger Viggo Vestergaard, som har indkaldt energibesparelsescheferne til endnu et møde i november. lest 9

10 undstrømmen Provsten Jens Lohse talte om det ansvar man har som hospitalspræst til at have overskud til andre mennesker. Præsten kan bruges når livet er svært Birthe Friis er ny hospitalspræst i Nykøbing Det er godt at tro på noget. At diskutere meningen med livet. Og at snakke om sine bekymringer og angst for det ukendte. Alt det kan en hospitalspræst bruges til. Foruden det mere basale; dåb, nadver, ægteskab. Birthe Friis som netop er blevet indviet i stillingen som hospitalspræst på Nykøbing sygehus, glæder sig til de nye opgaver. - En præst kan bruges til at snakke om livet, når livet er svært - og det er det jo ofte, når man er indlagt, siger hun. Birthe Friis understreger, at selv om hun repræsenterer den evangelisk-lutherske tro, er hun meget villig til også at hjælpe mennesker som tilhører andre trosretninger, med at skaffe kontakt til deres præster. - Det kan være svært at få kontakt til sin egne præst, når man er indlagt, men det vil jeg meget gerne hjælpe med at formidle, siger hun. Birthe Friis har megen personlig erfaring med til stillingen som hospitalspræst på sygehuset i Nykøbing. Overskud og ansvar Birthe Friis blev indsat i sin stilling ved en højtidelighed i kantinen, der i dagens anledning var omdannet til kirke. Provt Jens Lose tog udgangspunkt i dagens epistel fra Judasbrevet, som handler om, at man skal bede og være barmhjertige mod dem, der tvivler. Dagens tekst var fra Markus evangeliet, som handler om Jesus omgang med toldere og farisæere. Her falder ordene: De raske har ikke brug for en læge - det har de syge. Birthe Friis tog udgangspunkt i naturen, da hun prædikede over dagens tekst, og fortalte bl.a. om hvordan en storm i Alaska var skyld i at et isbjerg i Antarktis brækkede midt over - på trods af en afstand på kilometer. - På samme måde kan et smil på hospitalsgangen her i Nykøbing, måske forplante sig til et latterbrøl i Hong Kong, som hun konstaterede. Provsten talte om ansvaret som hospitalspræst - og vigtigheden af at have overskud til andre mennesker. - Mange lever i den vildfarelse, at livet er langt og lykken er noget, vi har et retskrav på, sagde Jens Lose og tilføjede, at man på et hospital dagligt rykkes ud af den vildfarelse. - Du vil som hospitalspræst komme ud for en del tilfælde, hvor mennesker er blevet bitre. Disse fortvivlede skal du være barmhjertig imod, understregede han. Birthe Friis har megen personlig erfaring med til posten som hospitalspræst. Hun er mor til fire børn, hvoraf den ene døde på Nykøbing Sygehus kort efter fødsel og nøddåb. Samtale Birthe Friis planlægger at fortsætte aftenssangen, som foregår hver onsdag aften. Desuden er man meget velkommen til at tilkalde hende - via personalet - til samtale. - Jeg synes det er vigtigt, at man har et privatliv også på et sygehus, og derfor skal initiativet til at tale med mig komme fra den indlagte. - Men jeg oplever klart, at der i de senere år er blevet en meget større åbning overfor det religiøse. At mennesket er et helt væsen og at omsorgen for det åndelige menneske også er vigtig. lest 10