Bladet Anæstesiologisk

Transkript

1 Sommeren 2015 Bladet Anæstesiologisk Afdeling Indholdsfortegnelse Side 1 Smiley-hjørnet + Happiness leads to succes Side 2 Retningsviseren Side 3 Retningsviseren fortsat, samt personaletilgang og afgang + jubilæum Side 4 Picc-Line kateter Side 5-6 Patientsikkerhedskonference i Rebild Redaktionsgruppen ønsker god læselyst samt en rigtig god sommerferie til alle. Smiley-hjørnet A pro pos ventetider: Telefonen ringer hos lægen: - Hallo, det er doktor Hansen. - Ja, goddag det er hr. Sørensen. Min kones kæbe er gået af led, så hun kan ikke tale. Har De en tid i næste måned, eller måske senere...? Happiness leads to success. Fra hjemmesiden Action for happiness Most people think that if they become successful, then they'll be happy. But recent discoveries in psychology and neuroscience show that this formula is backward: Happiness fuels success, not the other way around. When we're positive, our brains are more motivated, engaged, creative, energetic, resilient, and productive. Redaktion: Ledende oversygeplejerske Else Folmer, Sekretær for afdelingsledelsen Jane Østergård, Afdelingssygeplejerske Bente J. Bøggild og ledende lægesekretær Kirsten Trankjær (redaktør).

2 Retningsviseren Kalenderen siger sommer, men sommervejret lader vente på sig. Ligesom den samlede økonomi i Region Midt er voldsom trængt gælder det også for de store sygehusbyggerier i Regionen. Som Anæstesiologisk Afdeling står vi også overfor skiftende "vejr"forhold. Spar 1519 bliver en stor udfordring for Hospitalsenheden Vest og således også for Anæstesiologisk Afdeling. Vores budget er trængt allerede i år, og selv om regnskabet ser ud til at bedres hen over året, så bliver vi nødt til at justere lønbudgettet. Denne justering sammenholdt med besparelsen for 2016 betyder, at vi må reducere et antal stillinger. Det eksakte antal kender vi først, når der er truffet endelig politisk beslutning sidst i juni. Vi har ikke mulighed for at lukke aktiviteter, og der er en klar forventning om, at vi som minimum holder aktiviteten og for færre midler. Det stiller krav til os om at være meget omhyggelige med at anvende vores ressourcer bedst muligt. Patienterne skal først og fremmest behandles og plejes, så det bliver periferiydelser, vi må justere på. Kun helt nødvendige møder afholdes, og i kortere udgaver, gerne som videomøder, hvor det er muligt. Driften skal fredes mest muligt, så møder skal fortrinsvis henlægges til efter kl. 14, med mindre de er planlagt i god tid med sikring af tilstrækkeligt personale i den direkte klinik - dette gælder alle faggrupper. Vi vil ligeledes vurdere kritisk i forhold til afsat tid til specialfunktioner, temadage og kursusaktivitet. Med hensyn til den helt nødvendige personalereduktion, så vil vi gøre maksimalt for, at så meget som overhovedet muligt kan ske ved naturlig afgang eller gennem omplacering. Der er, som ved tidligere nedskæringer, udarbejdet en drejebog, som også denne gang hylder mindsteindgrebsprincippet, og vi følger naturligvis de personalepolitiske spilleregler. Hermed startede sommerudgaven af Retningsviseren hårdt ud. Spar 1519 kommer alle til at høre og mærke mere til. Budgetoverskridelserne giver anledning til revurderinger for at få økonomien til at hænge sammen. Alle afdelinger, også Anæstesiologisk Afdelingen, er med i denne revurderingsrunde. Jeg vil gerne understrege, at patienten stadig er i fokus, og at der ikke skal gås på kompromis med arbejdsmiljøet. Flere fra brugergrupperne har været samlet i revurderingsrunden, og vi er sammen nået frem til et resultat, som faktisk ser ud til at forbedre vores afdeling. Noget helt andet og glædeligt er, at vi er kommet i mål med en ny ledelsesstruktur på niveau 3. Der er ansat 3 afsnitsoverlæger med organisatorisk ledelse under afdelingsledelsesniveaet. Samtidig har samtlige overlæger meldt ind, hvordan de hver især ser sig indplaceret i relation til enten anæstesi eller intensiv terapi, således at der er tre grupperinger: 1 for intensiv terapi på tværs af Herning og Holstebro ITA'erne, én for hvert anæstesi- og operationsafsnit, samt dagkirurgi på henholdsvis Herning og Holstebro matriklerne. De tre afsnitsoverlæger: Robert Winding ITA, Hans Henrik Christensen OA og DKA Holstebro, samt Jacob Dehn OA og DKA Herning indgår i afsnitsledelse med de respektive afdelingssygeplejersker i de nævnte afsnit. Disse afsnitsledelser udgør sammen med afdelingssygeplejersken i Sterilcentralen, den ledende lægesekretær og AL et såkaldt ledelsesforum i Anæstesiologisk Afdeling. At afsnitsoverlægerne har organisatorisk ledelse indebærer, at de har et ledelsesansvar for den til området knyttede speciallæge/overlægegruppe. Enhver overlæge har et selvstændigt lægefagligt ansvar, og det ændres der ikke ved. Ændringen drejer sig om organisatorisk ledelse og hermed menes den administrative del vedrørende blandt andet tjenestetid, kurser, opgavefordeling, MUS. Ved ansættelse af en ledende overlæge vil funktionsområdet blive tilpasset på ny. Med godt samarbejde kommer vi langt. Fortsættes s. 3 2

3 Personaletilgang Sygeplejerske Louise Bak Jacobsen, DKA RHE Social- og sundhedsassistent Gitte Kofod, OA/DKA Herning Hoveduddannelseslæge Nanna Hour, RHE/RHL Hoveduddannelseslæge Sofie Allerød Andersen, RHE/RHL Sygeplejerske Lene Søndergaard Døssing, OP RHL Vikar for lægesekretær Birgitte Knudsen, DKA RHL Sygeplejerske Marie-Louise Landrock, ITA RHE Social- og sundhedsassistent Anja Nielsen, OA/DKA RHE Social- og sundhedsassistent Pia Fruerlund Handberg, SC RHL Personaleafgang Sygeplejerske Louise Bak Jacobsen, OP RHE Social- og sundhedsassistent Karin Mark, SC RHL Social- og sundhedsassistent Lone Merete Boye, OA/DKA RHE Social- og sundhedsassistent Lita Lykke Jensen, OA/DKA RHE Reservelæge Heidi Kim Munk- Andersen, RHE Introduktionsreservelæge Maria Christina Doverhag, RHE Social- og sundhedsassistent Bjarne Jensen, SC RHL Jubilæer 25-års jubilæum operationssygeplejerske Gitte Lene Philipstatt Schwencke, OP Holstebro Velkommen til de nye. Vi håber, I vil befinde jer godt i afdelingen. Fortsat fra s. 2 Jeg ser med stor fortrøstning frem til samarbejdet i Ledelsesforum, selv om vi har tunge udfordringer foran os. Jeg er overbevist om, at det bliver en styrke med dette forum til tværfaglig dialog og som støtte for Afdelingsledelsens beslutninger. Alle ønskes en rigtig god sommerferie med håbet om, at sommervejret snart må indfinde sig. Næste nummer af Bladet udkommer engang i august/september måned. Alle medarbejdere er som altid mere end velkommen til at sende indlæg til Bladet til Kirsten.Trankjaer@vest.rm.dk Det kan være med til at gøre vores personaleblad mere mangfoldigt og interessant til glæde for os alle. Deadline for indlæg til næste udgivelse er ikke fastsat endnu, men kom frisk med jeres eventuelle indlæg. De bedste hilsner Else Redaktionen kan meddele, at der i går blev afholdt ekstraordinært LMU om Spar Se venligst afdelingens hjemmeside. 3 3

4 Picc Line kateter Af Lone Skov Larsen og Kirsten Isager-Nielsen, sygepl. I efteråret 2011 startede vi på OP i Herning med at anlægge Picc-Line kateter. Vi har indtil nu anlagt ca. 600 katetre i alt. Vi er 4 operationssygeplejersker: Kirsten Isager, Bianca Søby, Birgit Poulsen og Lone Skov Larsen, som anlægger Picc-Line kateter. På nuværende tidspunkt er det primært patienter med cancer mammae, der får anlagt katetrene. De sidste par år er andre patient grupper som for eksempel patienter med behov for TPN ernæring og langvarig antibiotisk behandling også begyndt at få lagt katetrene. Et Picc-Line kateter er et perifert anlagt centralt vene kateter, som bliver ført ind i en vene i overarmen. Kateteret føres via venen (som oftest vena basilica ) ned til den nederste tredjedel af vena cava superior, hvor det ender. Under anlæggelsen anvendes ultralyd for at finde det optimale indstiksted og placering. Det ene billede er et Picc-Line katheter uden forbinding og det andet med. Dette for at vise, hvordan det ser ud, og hvor lidt det fylder. I oktober måned 2014 afholdt vi ERFA møde for sygeplejersker, der anlægger Picc-Line kateter. På mødet var vi i alt 30 sygeplejersker fra hele landet, og udover det var der inviteret en sygeplejerske fra Sverige. Der blev udvekslet mange erfaringer mellem de danske sygeplejersker og den svenske specialist sygeplejerske. Han havde et oplæg med, hvor han fortalte, hvordan de anlægger Picc-Line i Sverige, og hvor meget de i Sverige anvender Picc-Line. Han fortalte, at hans arbejde udelukkende bestod i at anlægge Picc-Line kateter. Det var meget inspirerende at høre om deres arbejdsgang og deres brug af Picc-Line. På hospitalerne i Aalborg, Aarhus, Sønderborg og Esbjerg anvendes Picc Line kateter på en langt større patientgruppe end i Hospitalsenheden Vest. I januar måned 2014 til 16. juli 2014 lavede vi i Herning et forløbsstudie med cancer mammae patienter, som skulle have lagt et Picc-Line kateter. Det gik ud på, at vi udleverede et spørgeskema til i alt 82 patienter, som omhandlede en tilfredshedsundersøgelse. Spørgsmålene drejede sig om oplevelsen af at få anlagt, samt det at leve med et Picc- Line kateter i hverdagen. Resultatet fra undersøgelsen blev fremlagt på ERFA dagen, hvilket udmundede i en god dialog og erfaringsberigelse. Undersøgelsen viste bl.a., at langt de fleste patienter generelt er meget tilfredse med at have et Picc-Line kateter. De oplever en lettelse ved ikke at blive stukket mere end den ene gang, da Picc-Line kateteret anvendes til alle behandlingerne og kan ligge op til to år. Desuden viste forløbsstudiet, at det kun var ganske få patienter ud af de 82, der fik en infektion, hvor fjernelse af kateteret var nødvendig. 4

5 Regional patientsikkerhedskonference i Rebild, maj Ved kvalitetskoordinator og sagsbehandler Heidi Stenild Nielsen. 12. maj deltog Else Folmer og undertegnede i den årlige regionale patientsikkerhedskonference. Konferencen er fælles for Region Nordjylland og Region Midtjylland og afholdes på Comwell Rebild Bakker. Programmet var et miks af fælles oplæg og workshops. En inspirerende dag, som gav stof til eftertanke. Følgende er eksempler på temaer fra konferencen: Patientinddragelse i et patientsikkerhedsperspektiv. Jens Winther Jensen (Sundhedsfaglig direktør i Region Nordjylland) delte sine betragtninger og erfaringer relateret til emnet. Han satte bl.a. spørgsmålstegn ved, om vi har den rigtige prioritering i styringsredskaberne i sundhedsvæsenet. Er der for meget command & control i form af f.eks. akkreditering, benchmarking og aktivitetsbestemt afregning og for lidt patientsamarbejde? Øget patient- og pårørendesamarbejde kan medvirke til at skabe mere sikre og sammenhængende patientforløb. Forskellige grader af involvering illustrerede Jens Winther Jensen via nedenstående: Gør ved : vi bestemmer besøgstiderne vi bestemmer, hvornår du skal komme vi bestemmer, hvad og hvornår du skal spise information udveksles ikke, mens du er til stede Gør for : information udveksles åbent serviceline design vi arbejder med at forbedre patient oplevelsen vi håndterer ventetid ud fra patient perspektivet Gør med : patienter og familier er med til at designe og forbedre alle beslutninger tages i fællesskab patientsikkerhed guider alle beslutninger Hvad er nudging og hvordan kan det bruges i patientsikkerhedsarbejdet? Adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen fra Roskilde Universitet gav dette oplæg. Nudging omhandler: Hvordan man kan understøtte menneskers daglige beslutninger, rutiner og vaner uafhængigt af regler, incitamenter eller lange manualer. Det kan være ganske simple tiltag, som guider den enkelte i den ønskede retning, bl.a. til patientsikker adfærd. Hvis det ønskes, at gæsterne spiser æbler i stedet for kage, bør æblerne sættes forrest på buffeten og kagen bagerst. Fortsættes s. 6 5

6 Fortsat fra s. 5 Dvs. den måde, som vores omgivende miljø er udformet og udstyr designet på, påvirker vores beslutninger/handlinger og kan hjælpe os til patientsikker adfærd. Nudging kan også bredes ud til at omfatte skriftlig og mundtlig kommunikation. Prioritering af, hvad der skal nævnes først, og hvordan budskabet skal betones, kan have særdeles stor betydning for, hvordan det modtages. Ovenstående kan vi alle finde eksempler på brugen af i vores dagligdag, men vi kan måske blive bedre til bevidst at bruge nudging som en hjælp til os selv i en travl og omskiftelig hverdag? Hvad betyder kommunikation for patientsikkerhed? Dette var overskriften på en workshop v. Torben Mogensen, vicedirektør, Hvidovre Hospital. Kommunikation er et af de områder, der har allerstørst betydning for patientsikkerheden. Det gælder såvel intern kommunikation mellem samarbejdsparter i et afsnit, men også på tværs af afdelinger/afsnit og i kommunikationen med patienter og pårørende. På Hvidovre Hospital har man erkendt, at kommunikationskulturen skal italesættes via ledelsen. Fordi det går patienterne dårligt, når samarbejdet mellem de professionelle er dårligt. Derfor bør der være en tone på arbejdspladsen, hvor alle føler sig trygge nok til at kunne sige fra, når patientsikkerheden er truet. Det fremtidige patientsikkerhedsperspektiv må i højere grad end nu centreres om at sikre, at ting går rigtigt til frem for at undgå, at ting går galt. Sikker kommunikation er centralt i den proces. Udover ledelsesmæssig italesættelse gør man på Hvidovre Hospital også brug af team træning, i nogle tilfælde suppleret med videooptagelser som hjælp til at afdække kommunikationsrelaterede aspekter i træningen, samt Periodisk Standard Træning, som er et træningskoncept, man har udarbejdet i samarbejde med personer ansat i luftfartsbranchen, hvor man også har en lang tradition for at arbejde med sikkerhedsprocedurer, og som for øjeblikket pilottestes i to afsnit på hospitalet. Konceptet indebærer, at senior-læger systematisk følger og vurderer en anden kollega i alle funktioner. 6