Tema: Innovation i sundhedssektoren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema: Innovation i sundhedssektoren"

Transkript

1 Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren 2 Tema: Innovation i sundhedssektoren 18. årgang, nr. 2 maj 2010 Udgivet af Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren DSKS bestyrelse Ledende overlæge Leif Panduro Jensen (formand) Direktør, ph.d., MHM Anne Mette Fugelholm Ledende overlæge Hans Jørgen Frederiksen Projektleder, MPH Birgitte Randrup Krog Afdelingschef, MPH Lisbeth Rasmussen Enhedschef Marie Fuglsang Oversygeplejerske, MPQM Leni Abrahamsen Redaktion Ansv. Redaktør Afdelingsleder, cand.scient.pol. Jeppe Ottosen Tlf. (Mobil) Sekretariat Al henvendelse vedrørende medlemskab, kontingent, tilmelding til møder mv. bør ske til Bitten Dahlstrøm, Fællessekretariatet, Kristianiagade 12, 2100 København Ø på tlf eller Webmaster Kasper Boas Pedersen Sats og layout Lægeforeningens forlag Tryk Scanprint a/s, Viby J Dårlig økonomi, mangel på ressourcer, afgørende betydning for kvaliteten af behandlingen? LEAN, specialeplanen, ny sygehusstruktur, akutmodtagelser, medicinske og teknologiske udviklinger, nye sygehuse m.m. Vi tidens patient? Hvilken indflydelse vil det Fremtidens patient: Hvad betegner frem- lever i en foranderlig tid for vores sundhedsvæsen. Vores regering og herunder net? Hvordan vil patienterne opfatte kvali- have på indretningen af sundhedsvæse- sundhedsministeren mener, at vi skal have tet i fremtiden? et sundhedsvæsen i verdensklasse. Kvaliteten skal være i top, og vi skal kunne ligger lige rundt om hjørnet? Hvilke mulig- Fremtidens diagnostik: Hvilke muligheder måle os med de bedste. Men hvad menes heder tegner sig lidt længere ude i horisonten? Vil det have indflydelse på, hvor- der med det? DSKS-nyt vil i de kommende numre forsøge at sætte fokus på, hvad visionerne vil det påvirke kvaliteten af behandlingen? dan sundhedsvæsenet indrettes? Hvordan er, og få et bud på, hvordan fremtidens Fremtidens behandling: Hvilke muligheder ligger lige rundt om hjørnet? Hvilke sundhedsvæsen i Danmark kommer til at se ud set fra nogle af nøglepersonerne i muligheder tegner sig lidt længere ude i det danske sundhedsvæsen. horisonten? Hvordan vil det have indflydelse på indretningen af sundhedsvæse- Opgaven er nogenlunde frit stillet, dvs. der er nogle overordnede temaer, og net? Hvordan vil det påvirke kvaliteten af de udvalgte personer vil blive bedt om at behandlingen? forholde sig til mindst et af disse. Ressourcer: Hvordan vil udfordringerne i forhold til ressourcespørgsmålet, både Temaerne er: med hensyn til de menneskelige ressourcer og de økonomiske ressourcer, påvirke Fremtidens sundhedsvæsen: Hvad er det, der er bestemmende for den fremtidige fremtidens hospitalsvæsen? Hvordan vil struktur i sundhedsvæsenet? Hvordan det påvirke kvaliteten? kommer strukturen til at være? Innovation: Hvordan kommer innovation Fremtidens hospitalsvæsen: Hvad er til at påvirke fremtidens sundhedsvæsen? det ved fremtidens hospital, der har en Hvordan vil det påvirke kvaliteten? Fremtidens sundhedsvæsen Af Jesper Fisker, til 2018 har sat rammen for en af vores direktør i Sundhedsstyrelsen tids største anlægsopgaver og der er i de Den teknologiske og medicinske udvikling seneste år sat billeder på både konkrete foregår med så stor hast, at vi i dag ikke sygehusbyggerier og en række af de visioner, kan forestille os, hvilke nye teknikker, der der er for fremtidens sygehusvæsen i vil dukke op, eller hvordan patienterne i Danmark. fremtiden vil søge behandlinger på specialiserede Vi samler de højtspecialiserede becentrestyrelsens sygehuse eller lokale sundhedshandlinger på færre enheder. Sundheds- specialeplanlægning betyder, at Sygehusene fylder meget både i medierne patienterne i fremtiden skal køre længere og i vores bevidsthed. Regeringens for at komme til de store sygehuse. Til 25 mia. kr. til nyt sygehusbyggeri frem gengæld vil de få adgang til behandlinger 1

2 af højere kvalitet, fordi de komplicerede indgreb bliver samlet på færre lægers hænder. Øvelse gør mester er princippet. Samlingen af den højtspecialiserede behandling vil samtidig give mulighed for bedre økonomi på sygehusene og åbne for indkøb af nyt apparatur både på operationsstuerne og på patienternes enestuer, hvor computere og online-medier bliver en del af patienternes ophold. Fremtidens sundhedsvæsen vil dog også bære præg af, at der i vil være langt flere patienter over 65 år. Vi bliver ældre og ældre. Det er godt for den enkelte og for samfundets velstand, men det skaber også en udfordring til hele sundhedsvæsenet om at tage sig af flere patienter med en kronisk sygdom eller langvarige eftervirkninger af skader eller handicap. Forebyggelse er og bliver for både unge og ældre et helt centralt indsatsområde. Fremtidens sundhedsvæsen skal have bud på, hvordan vi få nedbragt antallet af rygere og får reduceret antallet af danskere der drikker mere end de anbefalede genstandsgrænser. Sundhedsvæsenet skal se det som en opgave at skabe gode rammer for alt fra genoptræning til fysisk aktivitet og gode kostvaner. Flere lokale tilbud Uanset hvor mange ønsker, vi kan have til fremtidens sygehuse, er der ingen tvivl om, at en række af de opgaver sygehusene udfører i dag, i fremtiden vil blive løst andre steder. Vi bliver flere, der overlever en kræftsygdom, men vi bliver også flere, der skal monitoreres og gå til kontroller for behandling af kroniske sygdomme som blandt andet diabetes, hjertesygdom, kol og kræft. Det vil skabe et pres på de praktiserende læger, kommuner og sygehuse, som skal blive bedre til at arbejde sammen, men det vil også sætte skub i den udvikling, der allerede i dag er inden for en række kroniske sygdomme, nemlig at patienterne monitorerer sig selv. For fremtiden skal sundhedsvæsenet hænge bedre sammen. De enkelte 2 sektorer er i dag opdelt i sygehuse, kommuner og praktiserende læger. De skal i fremtiden integreres langt mere i hinanden og koordinere deres indsatser ud fra et princip om, at det må være patientens vej gennem systemet, som er afgørende. Vi skal have udviklet det decentrale sundhedsvæsen. Samlingen af den højtspecialiserede behandling kræver en modbevægelse i retning af flere lokale tilbud. Det gælder monitorering, kontroller og træningstilbud, når den ældre udskrives fra sygehuset. Det gælder faciliteter i lokalområdet, hvor ældre kan pleje det sociale og samtidig holde sig fysisk i træning, og det gælder såmænd også den ældremad, som kommunen leverer. Sundhed er ikke kun noget, den ældre kan få hos den praktiserende læge, men i høj grad noget, den ældre selv skal være med til at vedligeholde. Sammenhængende forløb Vi vil i fremtiden også se en markant udvikling af den måde vi organiserer behandlingerne på. Jeg mener, der skal ske en stille revolution af behandlingsforløbene, hvor der i første omgang ikke vil være tale om de store ændringer i selve det faglige indhold, men hvor afdelingerne vil blive tvunget til at arbejde sammen på en helt anden måde for at sikre patienterne et let og sammenhængende forløb på deres vej gennem sundhedsvæsenet. Kræftpakkerne har været et eksempel til efterlevelse. De har vist, hvordan relativt simple organisationsændringer kan have stor betydning for den måde patienterne oplever behandlingen. Jeg tror, at det rummer et betydeligt potentiale, at vi på denne måde skaber en organisatorisk innovation på sygehusene, så behandlingsforløbene tager udgangspunkt i patienternes behov og sikrer dem et sammenhængende forløb gennem diagnostik, supplerende undersøgelser og behandling. Fremtidens patienter vil efterspørge nye ydelser og vil få tilbudt nye teknikker. Det gælder for eksempel genteknologi og markørteknologien, som vil få en stor rolle at spille i sundhedsvæsenet, men det gælder også nye operationsteknikker. Kirurgerne vil i fremtiden kunne udføre langt flere operationer med kikkertkirurgi og være i stand til at operere stadier af sygdomme, som vi i dag ikke har teknikker til at håndtere. To typer patienter Sundhedsvæsenet forandrer sig, men det gør patienterne også. Den udvikling i læge-patientforholdet, vi har set de seneste 30 år, vil fortsætte. Lægerne vil blive udfordret af patienter, der har et stort kendskab til de sygdomme, de søger behandling for, men de vil også blive opsøgt af patienter, der har et større behov for omsorg. Sundhedsvæsenet skifter karakter, og overordnet set tror jeg, at man fremover vil kunne skelne mellem to typer patienter: den kompetente, oplyste patient og i den anden gruppe patienter som ikke har overskud, råd eller den kulturelle baggrund for at være informeret og stille kritiske spørgsmål. Den første kategori vil være befolket af veloplyste borgere, som er på internettet, interesserer sig og nærmest er mere velforberedte end deres læger, når de møder op til en konsultation. En langt større del af befolkningen vil i fremtiden tilhøre denne gruppe. Den anden gruppe vil bestå af patienter, som ikke har gjort sig noget forarbejde, når de kommer til lægen. De har svært ved at overskue deres valgmuligheder og har brug for hjælp og oplysninger om, hvilke rettigheder de har. Det er naturligvis karikeret, alene at se fremtiden som bestående af disse to grupper. En række patienter vil placere sig mellem de to kategorier, og være præget af andre forudsætninger eller have en anden kompleksitet på grund af kroniske sygdomme eller særlige problematikker. Pointen er, at vi skal passe på at vi ikke udvikler et sundhedsvæsen, som kun fokuserer på og varetager behovene for den kompetente gruppe.

3 Lige som gennemsnitsalderen hos patienterne vil stige, vil forventningerne til hvad vi kan udrette i sundhedsvæsenet blive større og større. Der vil i fremtiden være et konstant og voksende behov for politiske beslutninger om, hvordan vi som samfund afsætter økonomi til sundhedsvæsenet. For tiden mærker vi, hvordan finanskrisen præger udviklingen i sundhedsvæsenet og på samme måde vil vi i fremtiden været begrænset af, hvor store økonomiske ressourcer vi som samfund vil afsætte til at drive et sundhedsvæsen for. Regeringen ønsker et sundhedsvæsen i verdensklasse. Det vil kræve en indsats på alle niveauer og at det danske sundhedsvæsen har et aktivt samarbejde med udlandet om både forskning og behandling. Vi skal fastholde og udbygge det samarbejde vi i dag har internationalt, så patienterne får adgang til de bedste behandlinger og så lægerne i det danske sundhedsvæsen har nære samarbejdsrelationer med de bedste faglige miljøer. Styring på vejen til kvalitet For at få mest muligt ud af Den Danske Kvalitetsmodel, er det væsentlig at anvende tidligere erfaringer med opnåelse af motivation og ejerskab blandt medarbejderne, når modellen skal implementeres på sygehusene. Den nationale akkreditering af sundhedsvæsenet kendt som Den Danske Kvalitetsmodel(DDKM) er ved at blive indført. Hvilke krav stilles der til den styring, der anvendes i implementeringen og hvordan kædes indholdet af DDKM sammen med implementeringen? I denne artikel beskrives nogle erfaringer med brug af styringstemaer, der har været anvendt ved implementeringen af tidligere kvalitetsinitiativer. Erfaringerne er beskrevet i en ph.d.-afhandling om kvalitet på sygehusene, se nederst. Formålet er her at bruge resultaterne til at beskrive aspekter, der kan anvendes i styringen af den igangværende implementering af DDKM. Helt afgørende for, at kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet lykkes er, at medarbejdere og ledere i sundhedsvæsenet læger, plejepersonale, terapeuter, bioanalytikere etc. opfatter idéerne og initiativerne i den indsats, der skal forbedre kvaliteten, som meningsfulde. Men hvad betyder det for implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel? Alle der er ansat på sygehusene og i resten af sundhedsvæsenet har mødt en række forslag og idéer til gennemførelse af kvalitetsudvikling. I øjeblikket er det Den Danske Kvalitetsmodel, NIP, patientsikkerhed og brugen af pakkeforløb, der er mest iøjnefaldende. På andre tidspunkter har andre begreber været fremherskende, herunder kvalitetscirkler, kvalitetsteam, Total Quality Management etc. Der er mange historier på sygehusene om initiativer og projekter, der har været med til at udvikle kvaliteten. Der er dog også mange historier, der handler om, at der er brugt mange ressourcer til udviklingsprojekter med begrænset gennemslagskraft. De nyeste historier handler om forløbet af den stigende centralisering af initiativerne til udvikling af kvaliteten af sygehusenes behandling 1. Fælles for alle initiativerne til udvikling af kvaliteten er, at de er baseret på forståelser af, hvordan organisationer fungerer og hvordan de skal ledes. Hvert initiativ har så at sige sin ledelsesforståelse. Og der er god grund til at antage, at initiativernes succes eller fiasko bl.a. hænger sammen med, om forståelsen (hvis forståelse det er ikke helt klart) af sundhedsvæsenets komplicerede organisationer har været brugbar i udviklingsarbejdet. Det er derfor vigtigt at se på, hvordan kvalitetsinitiativerne udgør forskellige forsøg på at styre udviklingen. Samtidig er det væsentligt at se på, hvordan udviklingen i sådanne initiativer udgør bestemte måder at forstå sundhedsvæsenets organisationer på sygehuse, lægepraksis, distriktspsykiatri etc. Her beskrives tre cases, er henholdsvis handler om at styre kvalitetsudvikling gennem organisationsprincippet kvalitetscirkler, at styre gennem fokus på patientforløbene i kliniske team og endelig at styre gennem centraliserede standarder for kvalitet. Pointen er at beskrive den sammenhæng casene udviklede sig i, hvad idéen om udvikling egentlig gik ud på, og hvad der kom ud af initiativet, set med mine organisatoriske og subjektive briller. Kvalitetscirkler organiseringsformen som styringsprincip Kvalitetscirkler blev introduceret i det danske sundhedsvæsen i begyndelsen af 1990 erne, og oplægget var klart: Kvalitetscirkler havde været anvendt i industrien med succes, og dette princip skulle og kunne overføres til sundhedsvæsenet. Kvalitetscirklerne blev præsenteret som en struktureret arbejdsform for en tværfaglig arbejdsgruppe af ansatte inden for og på tværs af sygehusafdelinger. Til gengæld havde cirklerne en stor faglig autonomi i den forstand, at kvalitetscirklerne selv definerede sine mål og sine standarder for kvalitet med afsæt i forståelsen af, hvad der kunne ses som de mest relevante og veldokumenterede diagnose-, behandlings- og plejeprincipper. Der blev gennemført demonstrationsprojekter med del- 1 Lehmann Knudsen J. et. al: Regulering af kvalitet i det danske sundhedsvæsen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk,

4 tagelse af en række sygehusafdelinger. De erfaringer, der blev formidlet, pegede på, at initiativerne oftest fik status af enlige svaler i den forstand, at initiativerne oftest forblev afgrænsede til de medlemmer af personalet, der var direkte involveret i kvalitetscirklen, og derfor døde hen efter afslutningen af projektperioden. I det initiativ, der skal refereres her, deltog personale, som var tilknyttet behandlingen af patienter med muskelsvindsygdommen ALS på to neurologiske afdelinger. På hver af de to afdelinger blev der dannet en tværfaglig kvalitetscirkel, der udviklede kriterier og standarder for kvaliteten med hensyn til information af patienten, koordinering af behandlingsforløbene og tilrettelæggelse af terminalfasen. Kvalitetscirklen kan ses som en organisatorisk styreform, på baggrund af strukturerede regler for opgavefordeling i gruppen, krav om faste ugentlige møder, kravet om udarbejdelse og opfølgning på standarder for den faglige kvalitet sammen med den tværfaglige sammensætning. Den organisatoriske struktur udgjorde således hovedindholdet i dette forsøg på at styre arbejdet med forbedring af kvaliteten en organisatorisk styreform så at sige. Det var gennemgående i arbejdet i de to cirkler, at muligheden for selv at udvikle det faglige indhold i indsatsen virkede stærkt motiverende. De to cirkler var forskelligt sammensat med hensyn til de fagligheder, der var repræsenteret, men dette syntes imidlertid ikke at have nogen afgørende indflydelse på engagement og interesse i at bidrage til processen. Den faglige autonomi i muligheden for selv at opstille kvalitetsstandarder virkede motiverende. Kliniske team forløb som styringsmiddel Hovedstadens Sygehusfællesskab HS lancerede i slutningen af 1990 erne kliniske team som grundlag for den tværfaglige organisering af indlæggelsesforløbet. Hensigten var at få professionerne til at medvirke yderligere i sikringen af hen- 4 sigtsmæssige patientforløb. Kliniske team fik her status af kliniske mikrosystemer, hvor en læge og 2-4 medarbejdere fra afdelingens plejepersonale skulle udgøre patientens kontakt til behandling og pleje med henblik på at bedre kontinuitet, koordinering og kvalitet. Styringsforsøget gik således ud på at bruge ønsket om sammenhængende patientforløb til at ændre professionernes indsats og dermed udvikle kvaliteten af tilbuddet til patienterne. I det medicinske center, som jeg foretog undersøgelser i, var det ikke lykkedes at indarbejde princippet om kliniske team og en patientforløbsorienteret organiseringsform. Forklaringen var ikke, at medarbejderne mente, at kliniske team var en irrelevant eller meningsløs måde at organisere det tværfaglige kliniske arbejde på. De mente heller ikke, at brugen af kliniske team var uden potentiel mulighed for at forbedre den kliniske kvalitet. Langt de fleste af de læger og plejepersoner, jeg talte med, havde egentlig en positiv indstilling til idéerne bag forslaget. Men der blev peget på vanskeligheder med at forene ønsket om kliniske team med den eksisterende vagtplanlægning og ønskerne til at fastholde mulighederne for at sikre medarbejderne fleksible forhold i tilrettelæggelsen af arbejdstiden. Den fleksible tilrettelæggelse af arbejdstiden blev i dette tilfælde vægtet højere end ønsket om at udvikle kvaliteten. Dette kan ses som en indikator for, hvor meningsfuldt dette styringsforsøg blev betragtet af medarbejderne. Centraliserede standarder styring af fagligheden Det tredje eksempel stammer fra 2002 og handler om at forsøge at styre kvalitetsudviklingen på sygehuse ved at bruge centralt fastsatte standarder for kvalitet. Denne form for styring indgår også i Den Danske Kvalitetsmodel. Den indgik også i akkreditering, som det blev praktiseret af Joint Commission på sygehusene i det tidligere Hovedstadens Sygehusfællesskab og i akkrediteringen af sygehusene i Sønderjyllands Amt gennemført af Health Quality Services (HQS) 2. Det eksempel på centraliserede standarder, jeg har studeret, er imidlertid Den Gode Medicinske Afdeling (DGMA). DGMA fungerede i årene som et initiativ, der søgte at medvirke til kvalitetsudvikling på de medicinske sygehusafdelinger gennem udvikling, udbredelse og monitorering af en række kvalitetsstandarder. Styringsprincippet var i dette tilfælde at påvirke de fremgangsmåder og arbejdsmetoder, som medarbejderne på sygehusene anvender, og det har jeg valgt at kalde et fagligt styringsprincip. I dette case undersøgte jeg udbredelsen og brugen af DGMA s standarder på fire udvalgte medicinske afdelinger. Det gennemgående indtryk var, at standarderne kun blev brugt i begrænset omfang, og typisk som et afgrænset initiativ blandt plejepersonalet på trods af, at standarderne i stor udstrækning omhandlede tværfaglige problemstillinger. De centrale standarder motiverede ikke til fagligt engagement, og engagementet var oftest overladt til den læge og den sygeplejerske, der årligt formidlede resultatet af en audit af 50 journaler til DGMA s sekretariat, og efterfølgende formidlede de sammenligninger af afdelingernes audits, som DGMA foretog, til deres respektive afdelinger. Styringstemaer og forholdet til faglig identitet Styringstemaerne altså den bagvedliggende idé i styringen af, hvordan kvaliteten udvikles i de tre cases er naturligvis ikke gensidigt udelukkende, men repræsenterer alligevel forskelligartede måde at tænke organisation på. De tre cases repræsenterer hver et organisatorisk styringstema. Den standardiserede organiseringsform i kvalitetscirkler 2 Akkreditering forskellige modeller. En oversigt over udvalgte modeller til akkreditering i sundhedsvæsenet. Schiøler T., Christennsen M., Lipezak H., Hermann N., DSI Marts 2002.

5 DSKS-nyt nr. 4/2009 gav god plads for fagligt engagement. Professionstemaet, hvor fokus var på tværfaglighed og patientforløb i de kliniske teams, fik til gengæld ikke plads i arbejdet for bedre kvalitet. Endelig viste caset om DGMA, at centraliserede standarder på trods af et relevant indhold ikke i sig selv var nøglen til faglig motivation. Fælles for de tre cases er, at det er helt afgørende, at metoden til udvikling af kvaliteten virker meningsfuldhed for medarbejderne. Det betyder med andre ord, at brugen af styringstemaer i kvalitetsudviklingen er afhængig af, om de sundhedsprofessionelle medarbejderne på sygehusene ser det som meningsfuldt at medvirke i initiativet at tage ejerskab. I de tre cases var medarbejdernes opfattelse af, om et initiativ virkede meningsfuldt forbundet med faglig identitet og faglig forståelse. Dette er ikke nødvendigvis uforanderlige størrelser, men virkede i casene som uomgængelige forudsætninger for udvikling. Faglig identitet ses med andre ord som et centralt element i denne sammenhæng. Ser vi på udviklingen af den faglige identitet blandt lægerne, har denne bevæget sig fra en traditionel professionsforståelse, hvor hver læge fungerer som en autonom autoritet på baggrund af sin uddannelse. Den faglige identitet er flyttet i retning af en kollektiv idé om det evidensbaserede, hvor der eksisterer en bedste behandlingsform, som alle skal anvende.. Lægerne har således stadig været autonome i beslutningen om, hvad der er god kvalitet, men kun som gruppe, og denne situation er efterfølgende gledet videre. Denne tredje faglige identitet, som vi kan kalde en produktionsforståelse, har lagt vægt på det tværfaglige samarbejde og hensynet til patienter og økonomi i fx pakkeforløb. Denne identitet vægter derfor hensynet til at medvirke til at skabe god kvalitet inden for rammerne af den fælles opgave for sygehuset eller afdelingen. De tre identiteter hænger sammen, og eksisterer side om side, men med forskydninger i den vægt, de tillægges hver især. Evidens Standardisering Reduceret autonomi Denne forståelse af de faglige identiteter kan illustreres som ovenstående figur. Koblingen mellem faglig identitet og gennemførelsen af kvalitetsudvikling Kvalitetscirklerne virkede fagligt autonome og motiverende. Nogle af elementerne i idéen om kliniske team var meningsfulde for deltagerne, men havde ikke praktisk gennemslagskraft. Arbejdet med kvalitetsstandarder blev ikke introduceret på en måde, der engagerede personalet, selv om mange kunne se det meningsfulde med kvalitetsstandarder. Det er spørgsmålet, hvad der skal gøre akkrediteringen i Den Danske Kvalitetsmodel engagerende for personalet på sygehusene i en grad, der placerer akkrediteringen som fast holdepunkt i kvalitetsudvikling. Hvis antagelsen om, at koblingen til medarbejdernes faglige identitet er central for kvalitetsudvikling og dermed for ændringer af den faglige praksis i det hele taget så vil implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel være afhængig af dette. Umiddelbart kan denne kobling forekomme vanskelig, når akkrediteringen fjerner noget af autonomien fra faggrupperne. Det er spørgsmålet, om akkrediteringen i DDKM skal gøres til en del af den igangværende bevægelse i retning af opnåelse af en fælles og tværfaglig udvikling Klassisk professionsopfattelse Faglig autonomi Produktionsfokus Tværfaglighed Forløbstankegang af sygehusenes kvalitet en produktionstankegang. Der er fuld gang i introduktionen af DDKM på sygehusene, og der er ingen tvivl om, at en stor del af aktiviteten består i at sikre ejerskab til akkrediteringengennem engagement blandt faggrupperne. Resultatet af denne implementering vil bl.a. afhænge af, i hvor høj grad det lykkes at kombinere ønsket om efterlevelse af centrale kvalitetsstandarder med faggruppernes faglige identitet. Kan de mange standarder gøres tilstrækkelig relevante for den faglige forståelse af kvalitet og identitet? Artiklen er skrevet på baggrund af ph.d. afhandlingen 'Forestillinger om kvalitet og tværfaglighed på sygehuse, der fokuserer på brugen af metoder til udvikling af kvaliteten i en tværfaglig sammenhæng. Afhandlingen kan downloades via dette link: Jeg har fortalt om nogle af pointerne i afhandlingen i Sundhed på P1. Udsendelsen kan aflyttes via dette link: Cand.techn.soc. Jens Albæk, ph.d. Senior projektleder, Dansk Sundhedsinstitut, Fra : Projekt- og forskningskonsulent, Frederikssund Hospital, 5

6 Tillykke! Cheflæge Paul Bartels fra Det Nationale Indikatorprojekt er netop blevet valgt som ny president for det europæiske kvalitetsselskab European Society of Healt Care (ESQH). Udnævnelsen fandt sted på selskabets generalforsamling, som blev holdt i Istanbul, Tyrkiet. Paul Bartels har i en årrække forinden siddet med i the Executiv Board. DSKS ønsker til lykke med udnævnelsen. Jesper Gad Christensen ny direktør for Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, IKAS. Jesper Gad Christensen er 53 år og er uddannet cand.scient.pol. Jesper Gad Christensen har senest været ansat som kommunaldirektør i Ny Hjørring Kommune. Herudover har han en solid erfaring på sundhedsområdet og inden for ledelse fra ansættelser som sundhedsdirektør i det tidligere Nordjyllands Amt, direktør på Aalborg Sygehus og kommunaldirektør i Aabybro Kommune. Jesper Fisker, formand for IKAS' bestyrelse og direktør for Sundhedsstyrelsen, siger om ansættelsen:»jesper Gad Christensen har med sin brede ledelseserfaring fra både kommunalt, regionalt og sygehusniveau den rette baggrund for at videreføre og perspektivere arbejdet i IKAS. Han har med sine erfaringer fra alle niveauer af sundhedsvæsenet de bedste forudsætninger for at implementere og videreudvikle Den Danske Kvalitetsmodel i et bredt samarbejde med sundhedsområdets mange aktører. Samtidig har Jesper det overblik og den autoritet, der skal til for at sikre en konstruktiv udbredelse af Den Danske Kvalitetsmodel. Jeg er overbevist om, at Jesper Gad Christensen er den rigtige til at stå i spidsen for det arbejde.«dsks ønsker tillykke med ansættelsen og ser frem til en positiv og fremadrettet indsats for kvaliteten i det danske sundhedsvæsen. 6

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver

Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver Anne-Mette Buhl, kvalitetskoordinator, Herlev Hospital Hanne Stegemann

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Ekspertmøde om kvalitet i ældreomsorgen Stockholm, 30.september 2013 Carsten Engel, vicedirektør, IKAS, Danmark 1

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Indledning Overordnet skal medlemmerne af BPK drive forretning ud fra følgende værdisæt: Kvalitet og seriøsitet Troværdighed

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Innovationschef Alexandra Instituttet A/S Jane Clemensen: Sygeplejerske, cand.cur., phd.stipendiat indenfor Pervasive Healthcare, Leder af det højteknologiske

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis

Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis Efteruddannelsestilbud fra Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Baggrund DSAM udgav i april måned 2008 en vejledning

Læs mere

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

TEMADAG FOR NIP-DIABETES

TEMADAG FOR NIP-DIABETES TEMADAG FOR NIP-DIABETES National klinisk audit regional kvalitetsudvikling og forandringstiltag for diabetesbehandlingen i hospitals- og praksissektoren Et idékatalog 8. september 2009 Det Nationale Indikatorprojekt

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Brug bioanalytikeren bedre Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Danske Bioanalytikere, dbio, er en af de 11 faglige organisationer, der er samlet

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Nye trends. i samarbejde og organisering. Konference

Nye trends. i samarbejde og organisering. Konference Nye trends i samarbejde og organisering Konference 27. januar 2014 Nye trends i samarbejdet og organisering Nye samarbejdsmodeller i sundhedsvæsenet skal understøtte sammenhængende og effektive patientforløb.

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Et ledelsesudviklingskoncept, der understøtter relationel koordinering

Et ledelsesudviklingskoncept, der understøtter relationel koordinering Kik ind i ledelsesudviklingsværkstedet! Et ledelsesudviklingskoncept, der understøtter relationel koordinering Case fra projektet Relationel Koordinering, Region Nordjylland Juni 2014 Forfatter: Specialkonsulent

Læs mere

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen 31-01-2014 side 2 Hvorfor samarbejde på tværs? 31-01-2014 side 3 Hvorfor samarbejde på tværs?

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Jens Andersen Adm. direktør Region Sjælland Formand for RSI s styregruppe Sundheds-it: Mere i fokus end nogen sinde Myter om hvad der er godt, skidt og galt

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. januar 2008 Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 13.15-14.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/66 Institutionsbesøg...

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Erfaringer med akkreditering i Danmark

Erfaringer med akkreditering i Danmark Erfaringer med akkreditering i Danmark Notat KREVI Akkreditering vinder i disse år frem som styringsredskab inden for både den regionale og kommunale sektor. Kommunerne er i gang med som forsøg at udvikle

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Fysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015

Fysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Fysioterapeuter og ledelse Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Min baggrund Uddannet i 1985 Blev afdelingsfysioterapeut i 1989 Bispebjerg Hospital Overfysioterapeut Klinik for rygmarvskader 1996 Rigshospitalet

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Svag-------------Stærk Kontekst Kultur, ledelse og evaluering Svag-------------Stærk Facilitering Formål, rolle, færdigheder og holdninger

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Systematisk samarbejde om kvalitet

Systematisk samarbejde om kvalitet Dansk Sundhedsinstitut DSI rapport 2009.01 Systematisk samarbejde om kvalitet Samspil mellem personalepolitik og arbejdet med udvikling af kvalitet og tværfaglighed på sygehusene Jens Albæk Marie Lund

Læs mere