Tema: Innovation i sundhedssektoren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema: Innovation i sundhedssektoren"

Transkript

1 Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren 2 Tema: Innovation i sundhedssektoren 18. årgang, nr. 2 maj 2010 Udgivet af Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren DSKS bestyrelse Ledende overlæge Leif Panduro Jensen (formand) Direktør, ph.d., MHM Anne Mette Fugelholm Ledende overlæge Hans Jørgen Frederiksen Projektleder, MPH Birgitte Randrup Krog Afdelingschef, MPH Lisbeth Rasmussen Enhedschef Marie Fuglsang Oversygeplejerske, MPQM Leni Abrahamsen Redaktion Ansv. Redaktør Afdelingsleder, cand.scient.pol. Jeppe Ottosen Tlf. (Mobil) Sekretariat Al henvendelse vedrørende medlemskab, kontingent, tilmelding til møder mv. bør ske til Bitten Dahlstrøm, Fællessekretariatet, Kristianiagade 12, 2100 København Ø på tlf eller Webmaster Kasper Boas Pedersen Sats og layout Lægeforeningens forlag Tryk Scanprint a/s, Viby J Dårlig økonomi, mangel på ressourcer, afgørende betydning for kvaliteten af behandlingen? LEAN, specialeplanen, ny sygehusstruktur, akutmodtagelser, medicinske og teknologiske udviklinger, nye sygehuse m.m. Vi tidens patient? Hvilken indflydelse vil det Fremtidens patient: Hvad betegner frem- lever i en foranderlig tid for vores sundhedsvæsen. Vores regering og herunder net? Hvordan vil patienterne opfatte kvali- have på indretningen af sundhedsvæse- sundhedsministeren mener, at vi skal have tet i fremtiden? et sundhedsvæsen i verdensklasse. Kvaliteten skal være i top, og vi skal kunne ligger lige rundt om hjørnet? Hvilke mulig- Fremtidens diagnostik: Hvilke muligheder måle os med de bedste. Men hvad menes heder tegner sig lidt længere ude i horisonten? Vil det have indflydelse på, hvor- der med det? DSKS-nyt vil i de kommende numre forsøge at sætte fokus på, hvad visionerne vil det påvirke kvaliteten af behandlingen? dan sundhedsvæsenet indrettes? Hvordan er, og få et bud på, hvordan fremtidens Fremtidens behandling: Hvilke muligheder ligger lige rundt om hjørnet? Hvilke sundhedsvæsen i Danmark kommer til at se ud set fra nogle af nøglepersonerne i muligheder tegner sig lidt længere ude i det danske sundhedsvæsen. horisonten? Hvordan vil det have indflydelse på indretningen af sundhedsvæse- Opgaven er nogenlunde frit stillet, dvs. der er nogle overordnede temaer, og net? Hvordan vil det påvirke kvaliteten af de udvalgte personer vil blive bedt om at behandlingen? forholde sig til mindst et af disse. Ressourcer: Hvordan vil udfordringerne i forhold til ressourcespørgsmålet, både Temaerne er: med hensyn til de menneskelige ressourcer og de økonomiske ressourcer, påvirke Fremtidens sundhedsvæsen: Hvad er det, der er bestemmende for den fremtidige fremtidens hospitalsvæsen? Hvordan vil struktur i sundhedsvæsenet? Hvordan det påvirke kvaliteten? kommer strukturen til at være? Innovation: Hvordan kommer innovation Fremtidens hospitalsvæsen: Hvad er til at påvirke fremtidens sundhedsvæsen? det ved fremtidens hospital, der har en Hvordan vil det påvirke kvaliteten? Fremtidens sundhedsvæsen Af Jesper Fisker, til 2018 har sat rammen for en af vores direktør i Sundhedsstyrelsen tids største anlægsopgaver og der er i de Den teknologiske og medicinske udvikling seneste år sat billeder på både konkrete foregår med så stor hast, at vi i dag ikke sygehusbyggerier og en række af de visioner, kan forestille os, hvilke nye teknikker, der der er for fremtidens sygehusvæsen i vil dukke op, eller hvordan patienterne i Danmark. fremtiden vil søge behandlinger på specialiserede Vi samler de højtspecialiserede becentrestyrelsens sygehuse eller lokale sundhedshandlinger på færre enheder. Sundheds- specialeplanlægning betyder, at Sygehusene fylder meget både i medierne patienterne i fremtiden skal køre længere og i vores bevidsthed. Regeringens for at komme til de store sygehuse. Til 25 mia. kr. til nyt sygehusbyggeri frem gengæld vil de få adgang til behandlinger 1

2 af højere kvalitet, fordi de komplicerede indgreb bliver samlet på færre lægers hænder. Øvelse gør mester er princippet. Samlingen af den højtspecialiserede behandling vil samtidig give mulighed for bedre økonomi på sygehusene og åbne for indkøb af nyt apparatur både på operationsstuerne og på patienternes enestuer, hvor computere og online-medier bliver en del af patienternes ophold. Fremtidens sundhedsvæsen vil dog også bære præg af, at der i vil være langt flere patienter over 65 år. Vi bliver ældre og ældre. Det er godt for den enkelte og for samfundets velstand, men det skaber også en udfordring til hele sundhedsvæsenet om at tage sig af flere patienter med en kronisk sygdom eller langvarige eftervirkninger af skader eller handicap. Forebyggelse er og bliver for både unge og ældre et helt centralt indsatsområde. Fremtidens sundhedsvæsen skal have bud på, hvordan vi få nedbragt antallet af rygere og får reduceret antallet af danskere der drikker mere end de anbefalede genstandsgrænser. Sundhedsvæsenet skal se det som en opgave at skabe gode rammer for alt fra genoptræning til fysisk aktivitet og gode kostvaner. Flere lokale tilbud Uanset hvor mange ønsker, vi kan have til fremtidens sygehuse, er der ingen tvivl om, at en række af de opgaver sygehusene udfører i dag, i fremtiden vil blive løst andre steder. Vi bliver flere, der overlever en kræftsygdom, men vi bliver også flere, der skal monitoreres og gå til kontroller for behandling af kroniske sygdomme som blandt andet diabetes, hjertesygdom, kol og kræft. Det vil skabe et pres på de praktiserende læger, kommuner og sygehuse, som skal blive bedre til at arbejde sammen, men det vil også sætte skub i den udvikling, der allerede i dag er inden for en række kroniske sygdomme, nemlig at patienterne monitorerer sig selv. For fremtiden skal sundhedsvæsenet hænge bedre sammen. De enkelte 2 sektorer er i dag opdelt i sygehuse, kommuner og praktiserende læger. De skal i fremtiden integreres langt mere i hinanden og koordinere deres indsatser ud fra et princip om, at det må være patientens vej gennem systemet, som er afgørende. Vi skal have udviklet det decentrale sundhedsvæsen. Samlingen af den højtspecialiserede behandling kræver en modbevægelse i retning af flere lokale tilbud. Det gælder monitorering, kontroller og træningstilbud, når den ældre udskrives fra sygehuset. Det gælder faciliteter i lokalområdet, hvor ældre kan pleje det sociale og samtidig holde sig fysisk i træning, og det gælder såmænd også den ældremad, som kommunen leverer. Sundhed er ikke kun noget, den ældre kan få hos den praktiserende læge, men i høj grad noget, den ældre selv skal være med til at vedligeholde. Sammenhængende forløb Vi vil i fremtiden også se en markant udvikling af den måde vi organiserer behandlingerne på. Jeg mener, der skal ske en stille revolution af behandlingsforløbene, hvor der i første omgang ikke vil være tale om de store ændringer i selve det faglige indhold, men hvor afdelingerne vil blive tvunget til at arbejde sammen på en helt anden måde for at sikre patienterne et let og sammenhængende forløb på deres vej gennem sundhedsvæsenet. Kræftpakkerne har været et eksempel til efterlevelse. De har vist, hvordan relativt simple organisationsændringer kan have stor betydning for den måde patienterne oplever behandlingen. Jeg tror, at det rummer et betydeligt potentiale, at vi på denne måde skaber en organisatorisk innovation på sygehusene, så behandlingsforløbene tager udgangspunkt i patienternes behov og sikrer dem et sammenhængende forløb gennem diagnostik, supplerende undersøgelser og behandling. Fremtidens patienter vil efterspørge nye ydelser og vil få tilbudt nye teknikker. Det gælder for eksempel genteknologi og markørteknologien, som vil få en stor rolle at spille i sundhedsvæsenet, men det gælder også nye operationsteknikker. Kirurgerne vil i fremtiden kunne udføre langt flere operationer med kikkertkirurgi og være i stand til at operere stadier af sygdomme, som vi i dag ikke har teknikker til at håndtere. To typer patienter Sundhedsvæsenet forandrer sig, men det gør patienterne også. Den udvikling i læge-patientforholdet, vi har set de seneste 30 år, vil fortsætte. Lægerne vil blive udfordret af patienter, der har et stort kendskab til de sygdomme, de søger behandling for, men de vil også blive opsøgt af patienter, der har et større behov for omsorg. Sundhedsvæsenet skifter karakter, og overordnet set tror jeg, at man fremover vil kunne skelne mellem to typer patienter: den kompetente, oplyste patient og i den anden gruppe patienter som ikke har overskud, råd eller den kulturelle baggrund for at være informeret og stille kritiske spørgsmål. Den første kategori vil være befolket af veloplyste borgere, som er på internettet, interesserer sig og nærmest er mere velforberedte end deres læger, når de møder op til en konsultation. En langt større del af befolkningen vil i fremtiden tilhøre denne gruppe. Den anden gruppe vil bestå af patienter, som ikke har gjort sig noget forarbejde, når de kommer til lægen. De har svært ved at overskue deres valgmuligheder og har brug for hjælp og oplysninger om, hvilke rettigheder de har. Det er naturligvis karikeret, alene at se fremtiden som bestående af disse to grupper. En række patienter vil placere sig mellem de to kategorier, og være præget af andre forudsætninger eller have en anden kompleksitet på grund af kroniske sygdomme eller særlige problematikker. Pointen er, at vi skal passe på at vi ikke udvikler et sundhedsvæsen, som kun fokuserer på og varetager behovene for den kompetente gruppe.

3 Lige som gennemsnitsalderen hos patienterne vil stige, vil forventningerne til hvad vi kan udrette i sundhedsvæsenet blive større og større. Der vil i fremtiden være et konstant og voksende behov for politiske beslutninger om, hvordan vi som samfund afsætter økonomi til sundhedsvæsenet. For tiden mærker vi, hvordan finanskrisen præger udviklingen i sundhedsvæsenet og på samme måde vil vi i fremtiden været begrænset af, hvor store økonomiske ressourcer vi som samfund vil afsætte til at drive et sundhedsvæsen for. Regeringen ønsker et sundhedsvæsen i verdensklasse. Det vil kræve en indsats på alle niveauer og at det danske sundhedsvæsen har et aktivt samarbejde med udlandet om både forskning og behandling. Vi skal fastholde og udbygge det samarbejde vi i dag har internationalt, så patienterne får adgang til de bedste behandlinger og så lægerne i det danske sundhedsvæsen har nære samarbejdsrelationer med de bedste faglige miljøer. Styring på vejen til kvalitet For at få mest muligt ud af Den Danske Kvalitetsmodel, er det væsentlig at anvende tidligere erfaringer med opnåelse af motivation og ejerskab blandt medarbejderne, når modellen skal implementeres på sygehusene. Den nationale akkreditering af sundhedsvæsenet kendt som Den Danske Kvalitetsmodel(DDKM) er ved at blive indført. Hvilke krav stilles der til den styring, der anvendes i implementeringen og hvordan kædes indholdet af DDKM sammen med implementeringen? I denne artikel beskrives nogle erfaringer med brug af styringstemaer, der har været anvendt ved implementeringen af tidligere kvalitetsinitiativer. Erfaringerne er beskrevet i en ph.d.-afhandling om kvalitet på sygehusene, se nederst. Formålet er her at bruge resultaterne til at beskrive aspekter, der kan anvendes i styringen af den igangværende implementering af DDKM. Helt afgørende for, at kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet lykkes er, at medarbejdere og ledere i sundhedsvæsenet læger, plejepersonale, terapeuter, bioanalytikere etc. opfatter idéerne og initiativerne i den indsats, der skal forbedre kvaliteten, som meningsfulde. Men hvad betyder det for implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel? Alle der er ansat på sygehusene og i resten af sundhedsvæsenet har mødt en række forslag og idéer til gennemførelse af kvalitetsudvikling. I øjeblikket er det Den Danske Kvalitetsmodel, NIP, patientsikkerhed og brugen af pakkeforløb, der er mest iøjnefaldende. På andre tidspunkter har andre begreber været fremherskende, herunder kvalitetscirkler, kvalitetsteam, Total Quality Management etc. Der er mange historier på sygehusene om initiativer og projekter, der har været med til at udvikle kvaliteten. Der er dog også mange historier, der handler om, at der er brugt mange ressourcer til udviklingsprojekter med begrænset gennemslagskraft. De nyeste historier handler om forløbet af den stigende centralisering af initiativerne til udvikling af kvaliteten af sygehusenes behandling 1. Fælles for alle initiativerne til udvikling af kvaliteten er, at de er baseret på forståelser af, hvordan organisationer fungerer og hvordan de skal ledes. Hvert initiativ har så at sige sin ledelsesforståelse. Og der er god grund til at antage, at initiativernes succes eller fiasko bl.a. hænger sammen med, om forståelsen (hvis forståelse det er ikke helt klart) af sundhedsvæsenets komplicerede organisationer har været brugbar i udviklingsarbejdet. Det er derfor vigtigt at se på, hvordan kvalitetsinitiativerne udgør forskellige forsøg på at styre udviklingen. Samtidig er det væsentligt at se på, hvordan udviklingen i sådanne initiativer udgør bestemte måder at forstå sundhedsvæsenets organisationer på sygehuse, lægepraksis, distriktspsykiatri etc. Her beskrives tre cases, er henholdsvis handler om at styre kvalitetsudvikling gennem organisationsprincippet kvalitetscirkler, at styre gennem fokus på patientforløbene i kliniske team og endelig at styre gennem centraliserede standarder for kvalitet. Pointen er at beskrive den sammenhæng casene udviklede sig i, hvad idéen om udvikling egentlig gik ud på, og hvad der kom ud af initiativet, set med mine organisatoriske og subjektive briller. Kvalitetscirkler organiseringsformen som styringsprincip Kvalitetscirkler blev introduceret i det danske sundhedsvæsen i begyndelsen af 1990 erne, og oplægget var klart: Kvalitetscirkler havde været anvendt i industrien med succes, og dette princip skulle og kunne overføres til sundhedsvæsenet. Kvalitetscirklerne blev præsenteret som en struktureret arbejdsform for en tværfaglig arbejdsgruppe af ansatte inden for og på tværs af sygehusafdelinger. Til gengæld havde cirklerne en stor faglig autonomi i den forstand, at kvalitetscirklerne selv definerede sine mål og sine standarder for kvalitet med afsæt i forståelsen af, hvad der kunne ses som de mest relevante og veldokumenterede diagnose-, behandlings- og plejeprincipper. Der blev gennemført demonstrationsprojekter med del- 1 Lehmann Knudsen J. et. al: Regulering af kvalitet i det danske sundhedsvæsen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk,

4 tagelse af en række sygehusafdelinger. De erfaringer, der blev formidlet, pegede på, at initiativerne oftest fik status af enlige svaler i den forstand, at initiativerne oftest forblev afgrænsede til de medlemmer af personalet, der var direkte involveret i kvalitetscirklen, og derfor døde hen efter afslutningen af projektperioden. I det initiativ, der skal refereres her, deltog personale, som var tilknyttet behandlingen af patienter med muskelsvindsygdommen ALS på to neurologiske afdelinger. På hver af de to afdelinger blev der dannet en tværfaglig kvalitetscirkel, der udviklede kriterier og standarder for kvaliteten med hensyn til information af patienten, koordinering af behandlingsforløbene og tilrettelæggelse af terminalfasen. Kvalitetscirklen kan ses som en organisatorisk styreform, på baggrund af strukturerede regler for opgavefordeling i gruppen, krav om faste ugentlige møder, kravet om udarbejdelse og opfølgning på standarder for den faglige kvalitet sammen med den tværfaglige sammensætning. Den organisatoriske struktur udgjorde således hovedindholdet i dette forsøg på at styre arbejdet med forbedring af kvaliteten en organisatorisk styreform så at sige. Det var gennemgående i arbejdet i de to cirkler, at muligheden for selv at udvikle det faglige indhold i indsatsen virkede stærkt motiverende. De to cirkler var forskelligt sammensat med hensyn til de fagligheder, der var repræsenteret, men dette syntes imidlertid ikke at have nogen afgørende indflydelse på engagement og interesse i at bidrage til processen. Den faglige autonomi i muligheden for selv at opstille kvalitetsstandarder virkede motiverende. Kliniske team forløb som styringsmiddel Hovedstadens Sygehusfællesskab HS lancerede i slutningen af 1990 erne kliniske team som grundlag for den tværfaglige organisering af indlæggelsesforløbet. Hensigten var at få professionerne til at medvirke yderligere i sikringen af hen- 4 sigtsmæssige patientforløb. Kliniske team fik her status af kliniske mikrosystemer, hvor en læge og 2-4 medarbejdere fra afdelingens plejepersonale skulle udgøre patientens kontakt til behandling og pleje med henblik på at bedre kontinuitet, koordinering og kvalitet. Styringsforsøget gik således ud på at bruge ønsket om sammenhængende patientforløb til at ændre professionernes indsats og dermed udvikle kvaliteten af tilbuddet til patienterne. I det medicinske center, som jeg foretog undersøgelser i, var det ikke lykkedes at indarbejde princippet om kliniske team og en patientforløbsorienteret organiseringsform. Forklaringen var ikke, at medarbejderne mente, at kliniske team var en irrelevant eller meningsløs måde at organisere det tværfaglige kliniske arbejde på. De mente heller ikke, at brugen af kliniske team var uden potentiel mulighed for at forbedre den kliniske kvalitet. Langt de fleste af de læger og plejepersoner, jeg talte med, havde egentlig en positiv indstilling til idéerne bag forslaget. Men der blev peget på vanskeligheder med at forene ønsket om kliniske team med den eksisterende vagtplanlægning og ønskerne til at fastholde mulighederne for at sikre medarbejderne fleksible forhold i tilrettelæggelsen af arbejdstiden. Den fleksible tilrettelæggelse af arbejdstiden blev i dette tilfælde vægtet højere end ønsket om at udvikle kvaliteten. Dette kan ses som en indikator for, hvor meningsfuldt dette styringsforsøg blev betragtet af medarbejderne. Centraliserede standarder styring af fagligheden Det tredje eksempel stammer fra 2002 og handler om at forsøge at styre kvalitetsudviklingen på sygehuse ved at bruge centralt fastsatte standarder for kvalitet. Denne form for styring indgår også i Den Danske Kvalitetsmodel. Den indgik også i akkreditering, som det blev praktiseret af Joint Commission på sygehusene i det tidligere Hovedstadens Sygehusfællesskab og i akkrediteringen af sygehusene i Sønderjyllands Amt gennemført af Health Quality Services (HQS) 2. Det eksempel på centraliserede standarder, jeg har studeret, er imidlertid Den Gode Medicinske Afdeling (DGMA). DGMA fungerede i årene som et initiativ, der søgte at medvirke til kvalitetsudvikling på de medicinske sygehusafdelinger gennem udvikling, udbredelse og monitorering af en række kvalitetsstandarder. Styringsprincippet var i dette tilfælde at påvirke de fremgangsmåder og arbejdsmetoder, som medarbejderne på sygehusene anvender, og det har jeg valgt at kalde et fagligt styringsprincip. I dette case undersøgte jeg udbredelsen og brugen af DGMA s standarder på fire udvalgte medicinske afdelinger. Det gennemgående indtryk var, at standarderne kun blev brugt i begrænset omfang, og typisk som et afgrænset initiativ blandt plejepersonalet på trods af, at standarderne i stor udstrækning omhandlede tværfaglige problemstillinger. De centrale standarder motiverede ikke til fagligt engagement, og engagementet var oftest overladt til den læge og den sygeplejerske, der årligt formidlede resultatet af en audit af 50 journaler til DGMA s sekretariat, og efterfølgende formidlede de sammenligninger af afdelingernes audits, som DGMA foretog, til deres respektive afdelinger. Styringstemaer og forholdet til faglig identitet Styringstemaerne altså den bagvedliggende idé i styringen af, hvordan kvaliteten udvikles i de tre cases er naturligvis ikke gensidigt udelukkende, men repræsenterer alligevel forskelligartede måde at tænke organisation på. De tre cases repræsenterer hver et organisatorisk styringstema. Den standardiserede organiseringsform i kvalitetscirkler 2 Akkreditering forskellige modeller. En oversigt over udvalgte modeller til akkreditering i sundhedsvæsenet. Schiøler T., Christennsen M., Lipezak H., Hermann N., DSI Marts 2002.

5 DSKS-nyt nr. 4/2009 gav god plads for fagligt engagement. Professionstemaet, hvor fokus var på tværfaglighed og patientforløb i de kliniske teams, fik til gengæld ikke plads i arbejdet for bedre kvalitet. Endelig viste caset om DGMA, at centraliserede standarder på trods af et relevant indhold ikke i sig selv var nøglen til faglig motivation. Fælles for de tre cases er, at det er helt afgørende, at metoden til udvikling af kvaliteten virker meningsfuldhed for medarbejderne. Det betyder med andre ord, at brugen af styringstemaer i kvalitetsudviklingen er afhængig af, om de sundhedsprofessionelle medarbejderne på sygehusene ser det som meningsfuldt at medvirke i initiativet at tage ejerskab. I de tre cases var medarbejdernes opfattelse af, om et initiativ virkede meningsfuldt forbundet med faglig identitet og faglig forståelse. Dette er ikke nødvendigvis uforanderlige størrelser, men virkede i casene som uomgængelige forudsætninger for udvikling. Faglig identitet ses med andre ord som et centralt element i denne sammenhæng. Ser vi på udviklingen af den faglige identitet blandt lægerne, har denne bevæget sig fra en traditionel professionsforståelse, hvor hver læge fungerer som en autonom autoritet på baggrund af sin uddannelse. Den faglige identitet er flyttet i retning af en kollektiv idé om det evidensbaserede, hvor der eksisterer en bedste behandlingsform, som alle skal anvende.. Lægerne har således stadig været autonome i beslutningen om, hvad der er god kvalitet, men kun som gruppe, og denne situation er efterfølgende gledet videre. Denne tredje faglige identitet, som vi kan kalde en produktionsforståelse, har lagt vægt på det tværfaglige samarbejde og hensynet til patienter og økonomi i fx pakkeforløb. Denne identitet vægter derfor hensynet til at medvirke til at skabe god kvalitet inden for rammerne af den fælles opgave for sygehuset eller afdelingen. De tre identiteter hænger sammen, og eksisterer side om side, men med forskydninger i den vægt, de tillægges hver især. Evidens Standardisering Reduceret autonomi Denne forståelse af de faglige identiteter kan illustreres som ovenstående figur. Koblingen mellem faglig identitet og gennemførelsen af kvalitetsudvikling Kvalitetscirklerne virkede fagligt autonome og motiverende. Nogle af elementerne i idéen om kliniske team var meningsfulde for deltagerne, men havde ikke praktisk gennemslagskraft. Arbejdet med kvalitetsstandarder blev ikke introduceret på en måde, der engagerede personalet, selv om mange kunne se det meningsfulde med kvalitetsstandarder. Det er spørgsmålet, hvad der skal gøre akkrediteringen i Den Danske Kvalitetsmodel engagerende for personalet på sygehusene i en grad, der placerer akkrediteringen som fast holdepunkt i kvalitetsudvikling. Hvis antagelsen om, at koblingen til medarbejdernes faglige identitet er central for kvalitetsudvikling og dermed for ændringer af den faglige praksis i det hele taget så vil implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel være afhængig af dette. Umiddelbart kan denne kobling forekomme vanskelig, når akkrediteringen fjerner noget af autonomien fra faggrupperne. Det er spørgsmålet, om akkrediteringen i DDKM skal gøres til en del af den igangværende bevægelse i retning af opnåelse af en fælles og tværfaglig udvikling Klassisk professionsopfattelse Faglig autonomi Produktionsfokus Tværfaglighed Forløbstankegang af sygehusenes kvalitet en produktionstankegang. Der er fuld gang i introduktionen af DDKM på sygehusene, og der er ingen tvivl om, at en stor del af aktiviteten består i at sikre ejerskab til akkrediteringengennem engagement blandt faggrupperne. Resultatet af denne implementering vil bl.a. afhænge af, i hvor høj grad det lykkes at kombinere ønsket om efterlevelse af centrale kvalitetsstandarder med faggruppernes faglige identitet. Kan de mange standarder gøres tilstrækkelig relevante for den faglige forståelse af kvalitet og identitet? Artiklen er skrevet på baggrund af ph.d. afhandlingen 'Forestillinger om kvalitet og tværfaglighed på sygehuse, der fokuserer på brugen af metoder til udvikling af kvaliteten i en tværfaglig sammenhæng. Afhandlingen kan downloades via dette link: Jeg har fortalt om nogle af pointerne i afhandlingen i Sundhed på P1. Udsendelsen kan aflyttes via dette link: Cand.techn.soc. Jens Albæk, ph.d. Senior projektleder, Dansk Sundhedsinstitut, Fra : Projekt- og forskningskonsulent, Frederikssund Hospital, 5

6 Tillykke! Cheflæge Paul Bartels fra Det Nationale Indikatorprojekt er netop blevet valgt som ny president for det europæiske kvalitetsselskab European Society of Healt Care (ESQH). Udnævnelsen fandt sted på selskabets generalforsamling, som blev holdt i Istanbul, Tyrkiet. Paul Bartels har i en årrække forinden siddet med i the Executiv Board. DSKS ønsker til lykke med udnævnelsen. Jesper Gad Christensen ny direktør for Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, IKAS. Jesper Gad Christensen er 53 år og er uddannet cand.scient.pol. Jesper Gad Christensen har senest været ansat som kommunaldirektør i Ny Hjørring Kommune. Herudover har han en solid erfaring på sundhedsområdet og inden for ledelse fra ansættelser som sundhedsdirektør i det tidligere Nordjyllands Amt, direktør på Aalborg Sygehus og kommunaldirektør i Aabybro Kommune. Jesper Fisker, formand for IKAS' bestyrelse og direktør for Sundhedsstyrelsen, siger om ansættelsen:»jesper Gad Christensen har med sin brede ledelseserfaring fra både kommunalt, regionalt og sygehusniveau den rette baggrund for at videreføre og perspektivere arbejdet i IKAS. Han har med sine erfaringer fra alle niveauer af sundhedsvæsenet de bedste forudsætninger for at implementere og videreudvikle Den Danske Kvalitetsmodel i et bredt samarbejde med sundhedsområdets mange aktører. Samtidig har Jesper det overblik og den autoritet, der skal til for at sikre en konstruktiv udbredelse af Den Danske Kvalitetsmodel. Jeg er overbevist om, at Jesper Gad Christensen er den rigtige til at stå i spidsen for det arbejde.«dsks ønsker tillykke med ansættelsen og ser frem til en positiv og fremadrettet indsats for kvaliteten i det danske sundhedsvæsen. 6

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. De første og de næste 20 år

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. De første og de næste 20 år Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren De første og de næste 20 år De første og de næste 20 år Indholdsfortegnelse 3 Velkommen til Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren 4 En Audit? - er

Læs mere

Se dette nyhedsbrev i en browser

Se dette nyhedsbrev i en browser Se dette nyhedsbrev i en browser Medlemsmøde og generalforsamling d. 26. april kl. 16-20 OBS - Tryk på "Se dette nyhedsbrev i en browser" (øverst) eller tryk "Vis billeder" i dit mailprogram. Der indkaldes

Læs mere

Systematisk samarbejde om kvalitet

Systematisk samarbejde om kvalitet Sammenfatning af ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Systematisk samarbejde om kvalitet Samspil mellem personalepolitik og arbejdet med udvikling af kvalitet og tværfaglighed på sygehusene Jens Albæk,

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Organisatorisk evaluering af partnerskabsprojekt om hjerterehabilitering

Organisatorisk evaluering af partnerskabsprojekt om hjerterehabilitering Organisatorisk evaluering af partnerskabsprojekt om hjerterehabilitering Temamøde om patientuddannelse Torsdag den 9. september 2010 på Trinity Hotel & Konference Center Jens Albæk Fra 01.05.2010: Projekt-

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Notat. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. koordineret specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen. Resume.

Notat. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. koordineret specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen. Resume. Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen Resume På baggrund af Danske Fysioterapeuters Ti pejlemærker om

Læs mere

KAN DE AMBITIØSE KVALITETSMÅL NÅS MED DE EKSISTERENDE RAMMER FOR SUNDHEDSVÆSENET? Organisation, Opgavedeling, Styring

KAN DE AMBITIØSE KVALITETSMÅL NÅS MED DE EKSISTERENDE RAMMER FOR SUNDHEDSVÆSENET? Organisation, Opgavedeling, Styring KAN DE AMBITIØSE KVALITETSMÅL NÅS MED DE EKSISTERENDE RAMMER FOR SUNDHEDSVÆSENET? Organisation, Opgavedeling, Styring Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet 2016-2025 16. januar 2016 DSKS årsmøde 2016 1

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Kvalitet i centrum Akkreditering ved Sygehus Sønderjylland

Kvalitet i centrum Akkreditering ved Sygehus Sønderjylland Information Kvalitet i centrum Akkreditering ved Sygehus Sønderjylland Kvalitet Døgnet Rundt Akkreditering20.indd 1 30/11/07 11:47:38 Akkreditering20.indd 2 30/11/07 11:47:38 Akkreditering et kvalitetsstempel

Læs mere

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3. Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland P O L I T I K Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken udtrykker vores fælles holdning til,

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo 30. oktober 2013 Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo Indledning (knap 10 min.) (GC): Rigtig hjertelig

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Skal I akkrediteres? Januar 2015

Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? I Rudersdal Kommune er RusmiddelRådgivning pilotprojekt for akkreditering som kvalitetsmodel. Pjecen er en kort introduktion til akkreditering som

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Vingesus og nærhed Strategi

Vingesus og nærhed Strategi Vingesus og nærhed Strategi 2010-2013 Profil Vingesus og nærhed Gentofte Hospital, som er placeret i Region Hovedstadens planlægningsområde Midt, er nærhospital for patienter fra Gentofte, Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Administrerende sygehusdirektør

Administrerende sygehusdirektør Stillings- og personprofil Administrerende sygehusdirektør Sygehus Lillebælt Region Syddanmark Februar 2015 Arbejdsgiver Region Syddanmark Adresse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Telefon: 76 63

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Sygehusinvesteringer. Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Sygehusinvesteringer. Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Sygehusinvesteringer Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Historik I Kommunalreformen 2007 5 regioner og flere muskler til Sundhedsstyrelsen Arbejdet med specialeplanen i

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Indsæt Billede Fra fil her

Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller

Læs mere

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. 1 2 NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april 2009 Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. Den Danske Kvalitetsmodel en unik model en unik mulighed 3 Den Danske Kvalitetsmodel,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

begrebet akkreditering

begrebet akkreditering En definition påp begrebet akkreditering Procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, tet, ydelse eller organisation lever op til et sæt s t af fælles f standarder. Ved akkreditering

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Vi vil være danmarksmestre i at skabe sammenhæng i patientforløbene Visionerne frem mod 2020 Sammenhæng og udvikling er rammen. De syv visioner understøtter

Læs mere

DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas

DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas 1 2 DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas 3 Formål med workshoppen Introducere til DDKM i kommunerne Kvalitetsudvikling At skabe et grundlag for,

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen

Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen Strategi for Hospitalsenheden Horsens 2017-2020 Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen FORORD Udgangspunktet for 'Strategi 2017-20 for Hospitalsenheden Horsens' er det fælles, regionale målbillede,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: Information om kvalitet Borgere og patienter har krav på nyttig viden om, hvad der foregår i sygehusvæsnet og svaret fra regionerne er åbenhed og gennemsigtighed.

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

der ikke er en tilfredsstillende kvalitet på området, og/eller der er en uhensigtsmæssig variation i behandlingskvaliteten eller forløbet

der ikke er en tilfredsstillende kvalitet på området, og/eller der er en uhensigtsmæssig variation i behandlingskvaliteten eller forløbet Invitation til at indstille emner til nye lærings- og kvalitetsteams Styregruppen for lærings- og kvalitetsteams inviterer alle interesserede parter til at indstille emner til kommende lærings- og kvalitetsteams.

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Stillings- og personprofil. Lægelig direktør. Sygehus Lillebælt Region Syddanmark. April 2015

Stillings- og personprofil. Lægelig direktør. Sygehus Lillebælt Region Syddanmark. April 2015 Stillings- og personprofil Lægelig direktør Sygehus Lillebælt Region Syddanmark April 2015 Arbejdsgiver Region Syddanmark Adresse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Telefon: 76 63 10 00 Stilling

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Lean på OUH. Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet. Lean-staben

Lean på OUH. Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet. Lean-staben Lean på OUH Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet Lean-staben OUH ganske kort fortalt Odense Universitetshospital er et af landets tre største hospitalscentre med opgaver inden for behandling,

Læs mere

Implementering af et forløbsprogram (Vestegnsprojektet)

Implementering af et forløbsprogram (Vestegnsprojektet) Implementering af et forløbsprogram (Vestegnsprojektet) Årsmøde i DSKS 15 januar 2010 Praktiserende læge Lars Rytter, Albertslund Sundhedschef John Sørensen, Tåstrup kommune Udviklingschef Dorte Jeppesen,

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D. Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet Professor, forløbschef, Ph.D. Jan Mainz Jan Mainz Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Adjungeret professor

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver

Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver Anne-Mette Buhl, kvalitetskoordinator, Herlev Hospital Hanne Stegemann

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel

Den Danske Kvalitetsmodel Den Danske Kvalitetsmodel Malmø 24.4.14 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1 Chefkonsulent Henrik Kousholt IKAS Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet udvikler,

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Endnu flere skal overleve kræft Ældre patienter og borgere med kroniske sygdomme skal have bedre behandling og pleje Nye lægemidler

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Dokumentation af sygeplejen på Gentofte Hospital

Dokumentation af sygeplejen på Gentofte Hospital Dokumentation af sygeplejen på Gentofte Hospital Dasys dokumentationskonference 2009 Præsentation Birgitte Rav Degenkolv Ledende oversygeplejerske Medicinsk afdeling F Peter Lorentzen Klinisk lektor Professionshøjskolen

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Årsberetning 2010 Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Staben Kvalitet og Udvikling Januar 2011 Indhold Side Baggrund... 3 Formål med samarbejdsgruppen

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere