Mangfoldighed i sundhedsvæsenet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mangfoldighed i sundhedsvæsenet"

Transkript

1 Mangfoldighed i sundhedsvæsenet

2 Mangfoldighed i sundhedsvæsenet Copyright Dansk Sygeplejeråd/Institut for Menneskerettigheder 2006 Redaktion: Institut for Menneskerettigheder/Dansk Sygeplejeråd Tekst: Institut for Menneskerettigheder/Dansk Sygeplejeråd Fotos: Fotograf Jasper Carlberg Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Aasted, Egedal & Filipsen ApS, Juni 2006 ISBN:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 5 1. Indledning 6 2. Mangfoldighed og ligebehandling Mangfoldighed det angår os alle Ligebehandling og forbud mod diskrimination 8 Direkte diskrimination 9 Indirekte diskrimination 9 Chikane Hvem omfatter forbuddet mod diskrimination? 10 Køn 10 Etnisk oprindelse 11 Religion 12 Alder 13 Handicap 14 Seksuel orientering Mangfoldighedsledelse 15 Rekruttering 16 MUS-samtaler 17 Det sociale fællesskab 17 Udvikling og forfremmelse 17 Løn 17 Afvikling Medarbejdere og mangfoldighed Patienter og mangfoldighed Den faglige organisations rolle Tillidsrepræsentanten og mangfoldighed Arbejdsgiverens rolle Afslutning 28 Litteraturliste 29

4 FORORD Institut for Menneskerettigheder og Dansk Sygeplejeråd har valgt at slå kræfterne sammen i denne folder om mangfoldighed i sundhedsvæsenet. Det har vi, fordi vores opfattelse er, at sam fund og arbejdsliv bliver rigere af mangfoldighed. Sådan er det også i sundhedsvæsenet. Ligesom i andre sektorer og brancher bliver et moderne sundhedsvæsen kun bedre, hvis vi ser ud over Danmarks grænser og henter inspiration og ideer udefra. For eksempel ved at til trække arbejdskraft udefra og udveksle erfaringer, viden og kultur med udlandet. Det for ud sæt ter åbenhed og accept af, at det er i forskellene ikke i lighederne at nye ideer springer frem, og vi udvikler os som samfund og som mennesker. Den åbenhed og accept skal vi fi nde hos os selv. Og derfor er det vigtigt, at et moderne dansk sundhedsvæsen og så i fremtiden er kendetegnet ved, at alle inkluderes, og at alle behandles lige uanset køn, alder, etnisk oprindelse, religion, handicap eller seksuel orientering. Derfor ønsker vi at inspirere til mere visionære tanker om mangfoldighed i arbejdslivet og i sam fundet generelt. Og derfor udsender vi denne folder med konstruktive bud på, hvordan man med fordel kan sætte mangfoldigheden i spil på arbejdspladserne indenfor sund hedsvæsenet og i vores land hvad enten du er medarbejder, aktiv i organisationsarbejde, leder eller bare interesseret i mangfoldighed. Vi håber, at du deler vores holdninger og visioner, så vi sammen kan arbejde for at sikre, at det danske sundhedsvæsen kan håndtere de udfordringer, som fremtiden utvivlsomt vil byde på. Hvis vi vil være med i front, skal vi gribe udfordringen. God læselyst og held og lykke med mangfoldigheden! Connie Kruckow Formand for Dansk Sygeplejeråd Morten Kjærum Direktør for Institut for Menneskerettigheder

5 1. INDLEDNING Danmark bliver ofte beskrevet som et lille og homogent land. Men vi er også et mangfoldigt land med mennesker af forskellig alder, køn, etnicitet, seksuel orientering, religiøs overbevisning mv. Det er mennesket, som er vores eneste naturlige råstof. Og måske et af de bedste råstoffer overhovedet. Mangfoldighedsledelse handler om at bruge dette råstof på bedste vis. Det vil sige, at mennesker skal være frie til at være dem, de er. Og at arbejdspladser og samfund skal lære at bruge forskellene til noget positivt. Flere undersøgelser peger desuden på, at mangfoldighed udover at være en økonomisk gevinst for vores samfund giver klare fordele for arbejdspladserne.1 Bedre arbejdsmiljø, gladere medarbejdere og flottere tal på bundlinien ikke mindst i form af brugertilfredshed. Sådan er det også for sundhedsvæsenet. I sundhedsvæsenet mødes dagligt mangfoldigheden af mennesker i form af patienter, deres pårørende, kollegaer og øvrige ansatte. Det giver en særlig arbejdsplads, og det stiller særlige krav til alle. Derfor kan man som et minimum forvente, at alle behandles lige, og at alle har lige muligheder. Mangfoldighed handler om, at selvom vi ikke alle er ens, skal vi alle være lige med hensyn til rettigheder og muligheder. Det er forskellighed modsat enshed, som styrker fællesskabet og skaber det samfund og sundhedsvæsen, vi har brug for. Sådan læses folderen Folderen er naturligvis bedst læst fra ende til anden, for på den måde kommer du bredt omkring de mange spændende tiltag og forslag til, hvordan den faglige organisation, med arbejderne og arbejdsgiverne kan bidrage til at fremme mangfoldigheden i arbejdslivet. Men du kan også vælge at slå op på det område, der interesserer netop dig mest. Vi har opdelt folderen i forhold til fem forskellige målgrupper: Medarbejdere, patienter, den faglige orga ni sation, tillidsrepræsentanter og arbejdsgivere. Efter en generel introduktion til ligebehandling og mangfoldighed fi nder du således et afsnit målrettet hver relevant part. 1 Nour, Susanne & Thisted, L.N. Mangfoldighed i arbejdslivet. Når vi er lige men ikke ens. 2005, Børsens forlag. Johnston, W.B., & Packer, A.H. Workforce 2000: Work and Workers for the 21st Century. 1987, Indianapolis: Hudson. 6 Mangfoldighed i sundhedsvæsenet

6 Er du f.eks. tillids repræsentant og vil vide, hvad du eller din faglige organisation kan gøre og ikke mindst hvad dine kollegaer kan forvente af dig så kan du hurtigt slå op i afsnit 5 og 6 og få konkrete for slag til handling. Er du arbejdsgiver, kan du på samme overskuelige måde bladre direkte hen til afsnit 7 og se, hvad du kan gøre for at sikre, at din arbejdsplads er mangfoldig og giver plads til alle medarbejdere. Vi håber under alle omstændigheder, at du fi nder inspiration til at tænke endnu mere på mang foldighed, og at vi kan give dig lyst til at gøre mere for at fremme mangfoldigheden og sikre ligebehandlingen, hvor du end er. Mangfoldighed i sundhedsvæsenet 7

7 2. MANGFOLDIGHED OG LIGEBEHANDLING 2.1. MANGFOLDIGHED DET ANGÅR OS ALLE Mangfoldighed vedrører os alle. Det handler om frihed til forskellighed og ret til ligebehandling i samfundet såvel som på arbejdspladsen. Og mangfoldighed angår os alle, for det er jo ikke kun kvinder, der har et køn, etniske minoriteter, der har en etnicitet eller ældre, der har en alder. Det har vi alle. Ligesom vi har en seksuel orientering, et forhold til religion og en risiko for at få et handicap. Derfor er diskussioner om mangfoldighed og ligebehandling rele vante for os alle. Det er vigtigt, at vi forstår, hvad mangfoldighed og ligebehandling bety der, og at vi gør os forestillinger om, hvordan vi undgår diskrimination og giver plads til vores forskelle. Vores forskelle er den bedste kilde vi har til nytænkning, kreativitet og forandring. Alle har prøvet at arbejde i grupper og teams og lært, at vi komplementerer hinandens talenter og kompe tencer. Og hvis vi lytter og giver plads til hinanden, ser vi også, at flere hjerner arbejder bedre end én. Mangfoldighed er at insistere på at se forskelle som noget positivt og produktivt. Og forskellene er der allerede. Spørgsmålet er, hvordan vi får noget positivt ud af dem? For det sker ikke af sig selv. Tværtimod kan vores forskelle sagtens give anledning til problemer, hvis ikke vi aktivt forholder os til dem og insisterer på at se det positive frem for det negative LIGEBEHANDLING OG FORBUD MOD DISKRIMINATION Alle mennesker er forskellige. Heldigvis kunne man sige, for forskellene er en styrke og en kilde til kreativitet. Hvis vi diskriminerer folk, der ikke er som os selv, mister vi denne styrke. Lige behandling indebærer, at vi sikrer den enkeltes ret til ligebehandling og yder den nødvendige beskyttelse mod diskrimination på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt. Diskrimination er ulovlig forskelsbehandling, og i Danmark har vi vedtaget regler, der skal sikre, at alle bliver behandlet lige uanset deres køn, etniske baggrund, religion, alder, handicap eller seksuelle orientering. Disse grunde kaldes diskriminationsgrundene.2 Diskrimination fi nder sted, når en person stilles ringere end andre i en tilsvarende situation alene pga. køn, etnisk baggrund, religion, alder, handicap eller seksuel orientering, og der ikke kan anføres saglige grunde til forskelsbehandlingen. Lovens forbud mod diskrimination 2 Forbuddet mod diskrimination på arbejdsmarkedet er beskrevet hhv. i Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. og i Lov om ligebehandling af mænd og kvinder. Desuden indeholder Lov om etnisk ligebehandling et forbud mod diskrimination og sikring af lige adgang til sundhedsydelser. 8 Mangfoldighed i sundhedsvæsenet

8 gælder for al offentlig og privat virksomhed, herunder også i forhold til sundhedspleje, sociale goder, ud dannelse, adgang til bolig og vare- og tjenesteydelser. Loven forbyder både direkte og indirekte diskrimination og chikane. * Direkte diskrimination Direkte diskrimination forekommer, hvis en af de ovennævnte diskriminationsgrunde er en direkte og afgørende faktor for en afgørelse, adfærd eller anden handling på arbejdspladsen. Eksempler: En velkvalifi ceret sygeplejerske søger en lederstilling som afdelingssygeplejerske, men får ikke jobbet. Efterfølgende kommer det frem, at det skyldes, at hun er i den fødedygtige alder. (KØN ) En 56-årig sygeplejerske søger en stilling som visitationschef for Ældreplejen. Hun bliver afvist med den begrundelse, at hun er for gammel og sikkert snart går på pension. (ALDER) Indirekte diskrimination Indirekte diskrimination forekommer, hvis arbejdspladsen opstiller krav, der umiddelbart fremstår neutrale, men som medfører, at personer, der tilhører en af de i loven omfattede grupper, stilles ringere i en ansættelses- eller arbejdssituation end personer, som tilhører en anden gruppe. Eksempler: En afdelingssygeplejerske undlader at ansætte en mandlig sygeplejerske, der er sikh og bærer turban. Hun henviser til, at hospitalet kun kan tilbyde uniformstilpasset hovedtørklæde. (RELIGION) En sygeplejerske med en udenlandsk sygeplejerskeuddannelse oplever, at kollegaerne kontrollerer hende og stiller spørgsmål ved hendes faglige kvalifi kationer, fordi hun taler dansk med accent. Sygeplejersken har dansk autorisation. (ETNISK BAGGRUND) Chikane Chikane forekommer, hvis en uønsket optræden i relation til en persons tilhørsforhold til en af diskriminationsgrundene fi nder sted med det formål eller den virkning at krænke personens værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende. * Alle nedenstående eksempler er opdigtede. Mangfoldighed i sundhedsvæsenet 9

9 Eksempler: En sygeplejerske bliver mobbet af sine kollegaer, fordi hun stammer. (HANDICAP) En sygeplejerske gør gentagne gange grin med en ny læge i afdelingen. Lægen er homoseksuel, og hun underholder de andre i afdelingen ved at karikere den måde, han går og taler på. (SEKSUEL ORIENTERING) 2.3. HVEM OMFATTER FORBUDDET MOD DISKRIMINATION? Vi vil i det følgende illustrere, hvordan personer kan opleve diskrimination pga. deres køn, etniske baggrund, religion, alder, handicap og seksuelle orientering. Køn Både mænd og kvinder kan opleve, at de ikke får de samme muligheder som deres kollegaer, alene på grund af deres køn. Nogle gange sker dette af saglige årsager men andre gange på grund af ulovlig diskrimination. Derfor er det også i dag relevant med en lov, der beskytter med arbejdere mod kønsdiskrimination. Kønsdiskriminination fi ndes i alle brancher. Sygeplejefaget er ingen undtagelse. Her er der tale om en typisk kvindedomineret branche, og det kan give anledning til en række problematikker, der vedrører den kønsmæssige fordeling blandt de ansatte og kan ramme både mænd og kvinder. Tillægges de mandlige sygeplejersker f.eks. nogle mandlige kompetencer eller færdigheder, som de i virkeligheden ikke har? F.eks. særlige tekniske evner. Eller forfremmes mændene forud for deres kvindelige kollegaer, fordi der fra ledelsens side eksi sterer en usaglig forventning om, at mænd er mere karrieremindede end kvinder?3 3 Se Bloksgaard, Lotte og Brock Faber, Stine: Køn på arbejde En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv, Aalborg Universitetsforlag Mangfoldighed i sundhedsvæsenet

10 100% 80% 60% 40% Sygeplejersker Samlet arbejdsmarked 20% 0% Mæ nd Kvinder Sygeplejersker 3.5% 96.5% Samlet 51.6% 48.4% arbejdsmarked Diagrammet viser kønsfordelingen blandt beskæftigede sygeplejersker (bygger på DSRs medlemsstatistik) samt kønsfordelingen blandt alle beskæftigede lønmodtagere i Danmark i 2004 (bygger på Statistikbanken (Danmarks Statistik) RASOFF1). Etnisk oprindelse Diskrimination på grund af etnisk oprindelse er en af barriererne for mangfoldigheden på det danske arbejdsmarked og ligesom det gælder for køn, er dette også en problematik, man må for holde sig til indenfor sygeplejefaget og det danske sundhedsvæsen. F.eks. risikerer ansatte med anden etnisk baggrund end dansk at støde ind i fordomme eller forestillinger om, at ny danske sygeplejersker rent fagligt og socialt er kompetencesvage, eller at deres kulturelle bag grund er et problem og gør, at de ikke helt er indforstået med dansk praksis og behandling. En så dan manglende anerkendelse af faglige og sproglige kompetencer kan nemt give anledning til, at f.eks. sygeplejersker med etnisk minoritetsbaggrund har svært ved at få job eller blive forfremmet også selvom de har de nødvendige kvalifi kationer. De rammer det så kaldte glasloft. Mangfoldighed i sundhedsvæsenet 11

11 Religion Religion spiller ofte en afgørende rolle for, hvorvidt der er plads til alle medarbejdere på en arbejds plads, og er derfor tit en årsag til diskrimination. En udfordring for arbejdspladsen og det gælder ledelse såvel som ansatte er at acceptere og give rum til personalets og patien ternes forskellige religiøse praksisser. Og ikke mindst at undgå fordomme omkring religiøs prak sis. Helt konkret handler det om, at man så vidt muligt bør give plads til forskellige reli giø se praksisser frem for at problematisere dem. Man kan f.eks. indrette bederum og servere retter uden svinekød til de patienter eller ansatte, der måtte ønske det. Det handler med andre ord om respekt for forskelle og om vores ret til at kunne udøve vores religion, uden at det går ud over andre. På Rigshospitalet har man som det foreløbigt eneste hospital i Danmark besluttet at indrette et bederum. Bederummet skal kunne bruges af patienter fra alle trosretninger. Herudover har hospitalet valgt at tilknytte en imam til at hjælpe de tre hospitalspræster i kontakten med patienter og på rørende med muslimsk baggrund. 12 Mangfoldighed i sundhedsvæsenet

12 Alder Aldersdiskrimination kan ramme os alle. Unge kan diskrimineres med den usaglige be grundelse, at de ikke har tilstrækkelig pondus eller livserfaring til at bestride en lederstilling, som de ellers er kvalifi ceret til. Eller de kan blive fravalgt til en stilling, fordi de er i den re pro duktive al der. Og ældre kan opleve diskrimination, måske fordi de fejlagtigt betragtes som ud brændte og vanetænkende, og det derfor vurderes, at de ikke kan tilføre arbejdspladsen noget nyt. Ofte tror man, at diskrimination handler om, at én gruppe diskriminerer en anden gruppe. Men sådan hænger det ikke altid sammen. F.eks. er det ikke kun yngre, som diskriminerer ældre, eller ældre der diskriminerer yngre. Faktisk fi nder aldersdiskriminationen ofte sted inden for den samme aldersgruppe. Det skyldes bl.a., at de fordomme og stereotyper, der eksi sterer i vores samfund, f.eks. om det at være henholdsvis yngre eller ældre medarbejder, præger tankegang og handlinger hos os alle. For at forhindre diskrimination og give plads til mang foldighed er det derfor vigtigt, at vi forsøger at være bevidste om vores egne fordomme og stereotyper. Hovedpointen er igen, at den store gevinst henter man ved at satse på mang foldighed. % 20.0% 18.0% 16.0% 14.0% 12.0% 10.0% 8.0% 6.0% 4.0% 2.0% 0.0% Sygeplejersker Samlet arbejdsmarked Diagrammet viser aldersfordelingen blandt beskæftigede sygeplejersker (bygger på DSRs medlemsstatistik) samt aldersfordelingen blandt alle beskæftigede lønmodtagere i Danmark i 2004 (bygger på Statistikbanken (Danmarks Statistik) RASOFF1). Mangfoldighed i sundhedsvæsenet 13

13 Handicap Mange kvalifi kationer og kompetencer ligger uudnyttede hen, fordi nogle arbejdspladser ikke vil ansætte mennesker med handicap. Men der fi ndes mange forskellige former for handicap, og ikke alle behøver at udelukke en ansøger fra en stilling alt, der behøves, er at tænke kreativt. Måske kan en medarbejder med et psykisk handicap bestride stillingen pro blem frit? Måske kan der med tilskud installeres faciliteter, der øger tilgængeligheden for med ar bejdere med handicap, som derved vil kunne udføre deres arbejde? Eller måske er der helt andre stillinger på arbejdspladsen, som en medarbejder med et handicap sagtens vil kunne bestride? Alle disse overvejelser er også relevante indenfor sundhedsvæsenet, hvor der tradi tionelt er en lav andel af medarbejdere med handicap. Det vigtige er i sidste ende, at man ikke lader et handicap overskygge den ressource, som mennesket repræsenterer. 14 Mangfoldighed i sundhedsvæsenet

14 Seksuel orientering Blandt heteroseksuelle eksisterer der ofte en antagelse om, at heteroseksualitet er normen, og at f.eks. homoseksualitet er udtryk for en seksuel orientering, der falder ved siden af det normale. En sådan normalitetsantagelse kan være skyld i problemer i arbejdslivet, herunder dis krimination. F.eks. fordi en leder af frygt for uro i sin afdeling fravælger at forfremme en ellers kvalifi ceret og oplagt kandidat, alene fordi vedkommende er homoseksuel. Eller hvis der ofte fortælles nedsættende vittigheder om homoseksuelle på arbejdspladsen. Dette kan nemlig lede til, at homoseksuelle modsat deres heteroseksuelle kollegaer ikke tør være åbne om deres seksuelle identitet på arbejdspladsen. Ganske enkelt af frygt for chikane eller mobning. Vil man sikre sine medarbejderes og kollegaers trivsel og høje produktivitet er det derfor vig tigt, at man ikke pådutter andre sine egne normalitetsbegreber. Og at man undgår ned sæt tende og krænkende adfærd overfor såvel homoseksuelle som biseksuelle og transseksuelle personer MANGFOLDIGHEDSLEDELSE Mangfoldighedsledelse skal ses som en tosidet proces. På den ene side handler det om at sikre ligebehandling for alle medarbejdere og jobsøgende. Dette skaber rum for, at forskelle kan komme i spil. På den anden side fokuseres der på at udnytte de ressourcer, som ligger i en mang foldig arbejdsstyrke. Dette skaber øget vækst, innovation og nytænkning. Man kan beskrive dynamikken i mangfoldighedsledelse således: Når barrierer overfor en mere mangfoldig personalesammensætning fjernes, åbnes der samtidigt op for nye typer med arbej dere. Disse sikrer ikke kun en øget mangfoldighed rent talmæssigt, men bidrager også med nye perspektiver og nye idéer til, hvordan arbejdsopgaver kan løses. Mangfoldighedsledelse er der for med til at skabe en mere dynamisk arbejdsplads, hvor nye idéer og innovative bidrag sæt tes i spil mellem medarbejderne. Mangfoldighed i sundhedsvæsenet 15

15 En konstruktiv mangfoldighedsstrategi tilrettelægges på en måde, så den inddrager alle medarbejdere. Hvis man vil dyrke mangfoldigheden på sin arbejdsplads, er man nødt til at være i kontakt med den. Man kan sammenfatte, hvad mangfoldighedsledelse handler om, i tre mangfoldighedsprincip per, som er grundlæggende for mangfoldighedsarbejdet på enhver arbejdsplads. For at gøre mang foldighed til en ressource på din arbejdsplads, kræver det, at du: DE TRE MANGFOLDIGHEDSPRINCIPPER 1) Sikrer lige muligheder for alle og forhindrer diskrimination i alle faser af ansættelsesforholdet 2) Gør mangfoldighed til en ressource i alle virksomhedens funktioner, ydelser og forretninger 3) Inddrager målgrupper og medarbejdere i processen. Mangfoldighedsledelse handler altså om, at man fra ledelsessiden er bevidst om sine medarbejde res forskelle. Og det handler om at lede disse på en måde, som er til arbejdspladsens klare fordel. Det er derfor helt i orden, at en arbejdsgiver tænker på bundlinjen og afdelingens produktivitet som et led i arbejdet med mangfoldighed. For i sidste ende har det jo en positiv effekt for medarbejderne. De bliver nemlig betragtet som indi vider med særlige talenter og kompetencer, og de får hver især mulighed for at bidrage med disse. At lede en arbejdsplads ud fra mangfoldighedsledelsens principper handler langt fra kun om at an sætte mangfoldigt. F.eks. skal arbejdspladskulturen og de organisatoriske rammer hele tiden udvikles sideløbende med rekrutteringen, så man opnår den bedste udnyttelse af alle an sattes særlige kompetencer. Og ikke mindst så der sikres lige muligheder for alle medarbejdere. Rekruttering Det er vigtigt at sikre sig, at man ved screening af ansøgninger, udvælgelse af kandidater til job samtale, afholdelse af jobsamtaler samt ved det endelige valg af medarbejder sikrer lige behand ling af alle uanset køn, etnisk baggrund, religion, alder, handicap og seksuel oriente ring. Det er således vigtigt, at der udarbejdes klare retningslinier for ligebehandling i forbindelse med rekruttering, at de rekrutteringsansvarlige har kendskab til gældende regler om 16 Mangfoldighed i sundhedsvæsenet

16 lige behandling og at der anvendes interviewguides ved jobsamtaler, således at det sikres, at alle får lige muligheder for at præsentere deres kompetencer. Medarbejderudviklingssamtaler (MUS-samtaler) Ved afholdelse af MUS-samtaler er det vigtigt at være opmærksom på og spørge ind til, om den enkelte medarbejder trives med og føler sig respekteret af såvel kollegaer som ledere. Det er vigtigt, at ledere går i dialog med medarbejdere med minoritetsbaggrund. Ledere skal være opmærksomme på, at der kan være særlige problemstillinger forbundet med at være en med arbejder, der adskiller sig fra flertallet enten ved sit køn, sin etniske baggrund eller religion, alder, handicap eller seksuelle orientering. Det sociale fællesskab Mangfoldighed handler som nævnt om at sikre, at der er plads til forskelle i alle sammenhænge på arbejdspladsen. Det er f.eks. vigtigt, at man kan spise i kantinen, også selvom man er vegetar eller ikke spiser svinekød. At man ved fester og i andre sociale sammenhænge er op mærksom på og tager hensyn til, at medarbejderne er forskellige, f.eks. at man ved planlæg ning af sociale arrangementer har alle med i tankerne uanset deres alder, handicap, køn, etniske baggrund etc. Udvikling og forfremmelse På nogle arbejdspladser er der en tendens til, at man satser på de unge, f.eks. når det gælder kompe tenceudvikling. Men en medarbejder i 50 erne kan sagtens have mange år tilbage på arbejds pladsen. Det er vigtigt at sikre, at det er rent saglige vurderinger, der ligger til grund for beslutninger om, hvem der skal tilbydes kompetenceudvikling og forfremmelse. Og at der ikke skeles til personlige forhold som eksempelvis køn, etnicitet eller seksuel orientering. Løn Det skal sikres, at alle medarbejdere uanset baggrund og andre personlige forhold har lige vil kår, både når det gælder ansættelsesbetingelser, løn og andre goder, herunder forhandling og til deling af tillæg. Afvikling Det er vigtigt, at personlige fordomme over for ansatte eller kollegaer på grund af køn, etnisk bag grund eller alder ikke får lov at have indflydelse på beslutninger om afbrydelse af ansættelsesforhold. Og det bør sikres, at afskedigelse ikke rammer personer med f.eks. en be stemt alder eller religion, eller andet uden at det er sagligt begrundet. Mangfoldighed i sundhedsvæsenet 17

17 3. MEDARBEJDERE OG MANGFOLDIGHED I sundhedsvæsenet har personalet tæt kontakt med en bred og mangfoldig patientskare. Som medarbejder i sundhedsvæsenet møder man mangfoldigheden i vores samfund. Alle typer mennesker og alle typer livssituationer mødes f.eks. på et hospital, i hjemmeplejen eller i sundhedsplejen. Det giver en helt særlig slags arbejdsplads med meget tæt kontakt til menne sker og det at være menneske. Og det er et af de forhold der gør, at mange for alt i verden ikke vil skifte branche. Men mødet med alle slags mennesker stiller også krav til personalet, og derfor er det vigtigt, at man som ansat kender og tør flytte sine grænser. Kulturelle normer udfordres gennem ar bejdet med de mange og forskellige patienter og kollegaer, og det kan give anledning til talrige dilemmaer. Den bedste måde at imødekomme disse udfordringer på er gennem en mang foldig medarbejdersammensætning. Mangfoldighed blandt medarbejderne kan fungere som en oplagt ressource, fordi der vil være medarbejdere, som med netop deres livserfaring og baggrund har særligt gode forudsætninger for mødet med den enkelte patient. Forskelle kolle gaer imellem og blandt personalet overordnet set er altså en ressource, som ikke må overses. Det betyder også, at det ikke kun er arbejdsgiveren eller den faglige organisation, der bør tage hånd om mang foldigheden. Visionerne om ligebehandling og mangfoldighed kan kun blive til virkelighed i det øjeblik, medarbejderne også bakker op. Som medarbejder har man med andre ord sin del af ansvaret for, at mangfoldigheden sættes i spil, at ligebehandling er sikret og at arbejds pladsen er et godt og trygt sted at være for alle. Helt konkret er der en række ting, du som medarbejder kan gøre: Vær opmærksom på dine kollegaer og vær parat til at støtte dem, hvis de skulle opleve diskri mination eller chikane. Det værste ved chikane eller diskrimination er, hvis den får lov at trives i skyggen og hvis man står alene overfor den. Det er vigtigt, at du kender dine rettigheder. Det ruster dig til at håndtere diskri mi nation, hvad enten den rammer dig selv, eller du overværer, at andre blive diskrimineret. Søg viden om mangfoldighed og ligebehandling. Det kan du gøre ved at læse det materi ale, som din arbejdsgiver eller faglige organisation stiller til din rådighed eller du kan besøge hjemmesiden 18 Mangfoldighed i sundhedsvæsenet

18 Vær med til at sikre, at der er plads til forskellighed på din arbejdsplads. Hvad enten det handler om dagligdags drillerier, ansættelse af nye medarbejdere, kantinemad eller soci ale arrangementer, er det altid vigtigt, at der er nogen, der har øje for mangfol digheden. Du kan f.eks. være med til at presse på for, at ansættelses- eller festudvalget næste gang bliver mangfoldigt sammensat så der er øje for alle forskelle. Mangfoldighed kræver ind imellem en ekstra indsats fra dig som medarbejder. Gør din ledel se opmærksom på det, hvis der er behov for ekstra ressourcer, øget dialog eller en ander ledes tilrettelæggelse af opgaverne for at kunne håndtere mangfoldigheden bedst muligt. Mangfoldighed i sundhedsvæsenet 19

19 20 Mangfoldighed i sundhedsvæsenet

20 4. PATIENTER OG MANGFOLDIGHED Alle mennesker bliver syge og har brug for pleje og behandling på et eller andet tidspunkt i deres liv. Sundhedsvæsenet behandler mennesker med mange forskellige baggrunde på tværs af økonomiske og sociale skel, køn, etnisk baggrund, religion, alder osv. I sund hedsvæsenet skal der være plads til alle patienter. Og der må aldrig ske nogen form for diskri mination i forbindelse med pleje og behandling af patienterne. Tværtimod skal patienten til enhver tid bevare sin følelse af ligeværd, værdighed og integritet. For at opnå dette, kræves et højt etisk og ikke mindst højt fagligt niveau hos personalet. Ligesom patienten skal føle denne sikkerhed under sin pleje og behandling, er det også vigtigt, at man som patient har forståelse for, at sundhedsvæsenet er til for alle. Og at det derfor er vigtigt, at man accepterer og giver plads til forskellighed, hvad enten det drejer sig om andre patien ter eller personalet. Det er derfor heller ikke acceptabelt, at man som patient stiller krav om at blive plejet eller behandlet af personale med f.eks. et bestemt køn eller en bestemt etnisk bag grund. Personalet ville faktisk overtræde loven, hvis de føjede patienten i et sådant ønske. Som patient i sundhedsvæsenet kan man bidrage til mangfoldighed og ligebehandling ved at: Vise åbenhed og respekt for andre patienter. Være opmærksom på diskrimination af andre patienter og henlede perso nalets opmærksomhed herpå. Hvad enten det er køn, alder, handicap, religion eller etnisk oprindelse, som er baggrund for den diskriminerende handling. Vise ligelig respekt for mandlige og kvindelige sundhedspersoners faglighed. Have forståelse for at personale såvel plejepersonale som læger med anden etnisk bag grund end dansk i mange tilfælde er født og har taget deres uddannelse i Danmark og derfor ikke adskiller sig fra andet personale ved andet end deres etniske bag grund. Undlade at stille urimelige og usaglige krav til sin pleje og behandling; f.eks. at frabede sig pleje fra en bestemt sygeplejerske på grund af hans eller hendes køn eller etniske baggrund. Mangfoldighed i sundhedsvæsenet 21

21 5. DEN FAGLIGE ORGANISATIONS ROLLE En faglig organisation har ansvar for at repræsentere og støtte sine medlemmer i alle hen seender, der handler om løn, arbejdsvilkår og arbejdsmiljø. Men også når det handler om mangfol dighed og retten til ligebehandling. Den faglige organisation skal på den ene side kende sine forskellige medlemmers behov og be kym ringer vedrørende diskrimination og ligebehandling for ellers kan den ikke indarbejde disse i sine målsætninger og politikker. Og på den anden side skal den faglige organisation til byde praktisk assistance og bistand til de medlemmer, der mener at have oplevet ulovlig forskels behandling på deres arbejdsplads. Man kan altså sige, at mangfoldighed i arbejdslivet for en faglig organisation ligeså meget er en indadrettet som en udadrettet opgave. På den ene side skal en faglig organisation til passe sig til at håndtere disse problemstillinger, og på den anden side skal den arbejde aktivt for at forhindre ulovlig forskelsbehandling og fremme mangfoldighed ude på arbejdspladserne. Hvis vi ser på de indadrettede opgaver først, er der en række ting, en faglig organisation kan gøre i den sammenhæng. En faglig organisation kan: Kortlægge sine medlemmers mangfoldighed og evt. lave en oversigt over, hvem der del tager i aktiviteter i den faglige organisation, og hvem der arbejder fagpolitisk. På den baggrund kan organisationen tilstræbe at skabe en ligevægtig repræsentation af alle grupper i sine for skellige strukturer og organer. Sikre, at der internt i den faglige organisation ikke er bureaukratiske, politiske eller andre forhindringer for de forskellige gruppers deltagelse og aktive medlemskab. Uddanne tillidsrepræsentanterne i gældende ligebehandlingslovgivning samt i konkret håndtering af sager om diskrimination på arbejdspladsen. Informere medlemmer om organisa tio nens retningslinier og politikker om mangfoldighed og ligebehandling. Oprette regionale ligebehandlings- eller mangfoldighedskomitéer, således at komitéerne er ude i nærområderne og har indgående kendskab til de lokale og regionale forhold på arbejds pladserne. 22 Mangfoldighed i sundhedsvæsenet

Mennesker er forskellige. men vi skal alle have lige muligheder. Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling

Mennesker er forskellige. men vi skal alle have lige muligheder. Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds

Læs mere

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds

Læs mere

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:

Læs mere

for helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi

for helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi Anerkendelse Vi har en positiv tilgang til hinanden Vi vil anerkendende ledelse Vi fremmer arbejdsglæden og det gode kollegiale fælleskab Vi skaber positiv sammenhæng mellem værdier og dagligdag! Sig det...

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Politik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune

Politik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Politik for håndtering af mobning og chikane Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk

Læs mere

Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund

Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund Ligebehandlingens Emma Gad Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund regionsyddanmark.dk På engelsk hedder det Diversity På

Læs mere

Ligestillingspolitik

Ligestillingspolitik Ligestillingspolitik Indledning Ligestillingspolitikken indgår som et led i Silkeborg Kommunes overordnede personalepolitik og beskriver nogle grundlæggende holdninger til ligestilling og rummelighed vedrørende

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

ligestillingspolitik En rummelig arbejdsplads giver plads til kreativitet og nytænkning En ligeværdig arbejdskultur

ligestillingspolitik En rummelig arbejdsplads giver plads til kreativitet og nytænkning En ligeværdig arbejdskultur ligestillingspolitik En ligeværdig arbejdskultur Den familievenlige arbejdsplads sikrer en sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv Ly n g by-ta arbæk Kommune En rummelig arbejdsplads giver plads til

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Diskrimination? Nej, ikke hos os!

Diskrimination? Nej, ikke hos os! Diskrimination? Nej, ikke hos os! Diskrimination sker ofte utilsigtet. Denne pjece giver dig, som er leder, viden og gode råd, så du undgår, at det sker i din virksomhed. - plads til rummelighed Fakta

Læs mere

Et fælles ansvar. Værktøj til forebyggelse af mobning og chikane i Teknik & Miljø

Et fælles ansvar. Værktøj til forebyggelse af mobning og chikane i Teknik & Miljø Et fælles ansvar Værktøj til forebyggelse af mobning og chikane i Teknik & Miljø Dette værktøj er resultatet af et arbejde, der har været gennemført i Teknik og Miljø i foråret 2014. Her blev der gennemført

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for Plads til alle Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen Plads til alle - mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen I Frederikshavn Kommune ønsker vi at tilbyde vores ansatte de bedste

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

miaprisen for mangfoldighed i arbejdslivet INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER

miaprisen for mangfoldighed i arbejdslivet INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER miaprisen for mangfoldighed i arbejdslivet 1 INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER pris MIA står for Mangfoldighed I Arbejdslivet. miaprisen er en frontløberpris til private og offentlige virksomheder, der

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt T A L E 23.08.2016 J.nr. 2016-4514 Ministerens tale ved samråd den 1. september 2016 om spørgsmål stillet ved jobsamtaler

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Middelfart Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

Revideret personalepolitik

Revideret personalepolitik Revideret personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning Normer for det daglige arbejdsliv Delpolitik for rekruttering og ansættelse Delpolitik for løn Delpolitik for kompetence- og karriereudvikling

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Økonomi- og Digitaliseringscenterets overordnede mangfoldighedsstrategi

Økonomi- og Digitaliseringscenterets overordnede mangfoldighedsstrategi STRATEGI Økonomi og Digitaliseringscenter 22. januar 2010 Økonomi- og Digitaliseringscenterets overordnede mangfoldighedsstrategi Økonomi- og Digitaliseringscenterets (ØDC) mangfoldighedsarbejde er funderet

Læs mere

Indorama Ventures Public Company Limited

Indorama Ventures Public Company Limited Indorama Ventures Public Company Limited Politik vedrørende menneskerettigheder (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 den 22. februar 2013) Revision 1 (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2015 den 20. februar

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

LIGEBEHANDLING DET ANGÅR OS ALLE

LIGEBEHANDLING DET ANGÅR OS ALLE LIGEBEHANDLING DET ANGÅR OS ALLE LIGEBEHANDLING DET ANGÅR OS ALLE Institut for Menneskerettigheder, 2006 Tilrettelæggelse: Mandana Zarrehparvar og Clarissa Alexandersen Berg Redaktion: Mandana Zarrehparvar,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE UDGIVET DECEMBER 2015 2 3 FOREBYG SEKSUEL CHIKANE I denne pjece kan I læse anbefalinger til, hvordan I kan forebygge og håndtere seksuel chikane udøvet

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Indledning...1 Formål...2 Arbejdsmiljø...2 Ledelse...3 Rekruttering...3 Mangfoldighed og ligestilling...3 Introduktion...3 Fastholdelse...4 Kompetenceudvikling

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Virksomhedernes Sociale Barometer

Virksomhedernes Sociale Barometer Virksomhedernes Sociale Barometer 1. Vi er en socialt ansvarlig og rummelig virksomhed Socialt engagement og rummelighed er en integreret del af vores virksomhed. Vi er åbne over for at ansætte personer

Læs mere

CSR & Employer Branding. Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk

CSR & Employer Branding. Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk CSR & Employer Branding Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk Oversigt! Hvad I ikke får med hjem?! Employer Branding?! Hvad betyder CSR?! Hvorfor kan CSR betale sig?!

Læs mere

Fastholdelse. Vejle 23. september Jens Frahm-Rasmussen Integrationsservice Integrationsministeriet

Fastholdelse. Vejle 23. september Jens Frahm-Rasmussen Integrationsservice Integrationsministeriet Fastholdelse Vejle 23. september 2010 Jens Frahm-Rasmussen Integrationsservice Integrationsministeriet Fastholdelse Forskellige tilgange: Kompetenceafklaring Kompetenceudvikling Sproglig opkvalificering

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet

Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet 23 Indhold Side Indledning 5 Loven Forbuddet mod forskelsbehandling 6 Direkte og indirekte forskelsbehandling 7 Chikane og instruktion 8 Forbud mod repressalier

Læs mere

Overordnede retningslinjer for mobning og chikane

Overordnede retningslinjer for mobning og chikane Overordnede retningslinjer for mobning og chikane Allerød Kommune har udarbejdet rammepolitik for forebyggelse af vold, trusler, mobning og chikane. Disse overordnede retningslinjer er et supplement, der

Læs mere

Rapport for Sekretariat (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014

Rapport for Sekretariat (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014 Rapport for (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014 Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret 46 45 97,83% 08-09-2014 Trivselsmåling for [] Dimension

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Resultater: HR-afdelingen

Resultater: HR-afdelingen Resultater: HR-afdelingen Følgende rapport indeholder resultater fra afdelingens besvarelse af APV spørgeskemaet. Følgende resultater er trukket 4. og 25. februar 2013. Et eventuelt spring i nummeringen

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse

Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse Dette nyhedsbrev er det første i en række nyhedsbreve om ledelse af mangfoldighed og de emner, der ligger inden for området. Nyhedsbrevet bliver udgivet

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Mangfoldighedsorganisering. - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne

Mangfoldighedsorganisering. - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne Mangfoldighedsorganisering - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne Organisering handler om at involvere og engagere medlemmerne og gøre fagforeningen til en konkret, nærværende

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Forskelsbehandlingslove n. Handicapkonference Aalborg 7. oktober 2010 Pia Justesen, Advokat og PhD

Forskelsbehandlingslove n. Handicapkonference Aalborg 7. oktober 2010 Pia Justesen, Advokat og PhD + Forskelsbehandlingslove n Handicapkonference Aalborg 7. oktober 2010 Pia Justesen, Advokat og PhD E-mail: pj@justadvice.dk 1 + Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet Diskriminationsgrunde:

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Furesø Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Lyngby-Taarbaek Kommune

Lyngby-Taarbaek Kommune Lyngby-Taarbaek Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs egne

Læs mere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Medbestemmelse F O A F A G O G A R B E J D E Et MED-udvalg i vækst om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Et MED-udvalg i vækst er udgivet af FOA Fag og Arbejde i oktober 2005. Politisk ansvarlig:

Læs mere

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 2 FORORD Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende holdninger og visioner på personaleområdet. Personalepolitikken er således det fælles grundlag

Læs mere

Sammen skaber vi sundhed

Sammen skaber vi sundhed Sammen skaber vi sundhed Sundhedspolitik for Favrskov Kommune 2016-2019 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Vision...5 Sundhedspolitikkens fem temaer: Sunde børn og unge i trivsel...6 Mere sundhed for alle...7

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Holstebro Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 2 Forord Ligeværd, respekt og at nedbryde barrierer er nøgleordene i Høje-Taastrup Kommunes nye handicappolitik, ligesom de er helt centrale,

Læs mere

EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR

EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR Finansforbundet November 2006 Tekst og layout: Kommunikation Tryk: Datagraf Oplag: 1.000 KÆRE NYDANSKER Velkommen som medarbejder

Læs mere

gladsaxe.dk Personalepolitik

gladsaxe.dk Personalepolitik gladsaxe.dk Personalepolitik 2016 1 personalepolitik I Gladsaxe Kommune har vi høje ambitioner. Vi er en stærk velfærdskommune, der løser de kommunale opgaver på et højt niveau. Vi er en kommune, som prioriterer

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 1 Indhold Status om ligestilling fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 3 Ligestillingsindekset

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Region Sjælland Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Skatteministeriets departement

Skatteministeriets departement Skatteministeriets departement Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Fra forskelsbehandling til fælles trivsel

Fra forskelsbehandling til fælles trivsel Fra forskelsbehandling til fælles trivsel LO-fagbevægelsens holdning til forskelsbehandling og diskrimination på baggrund af etnisk eller national oprindelse, race, tro, religion og hudfarve. Marts 2012

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere