Handlingsplan

Transkript

1 Årsberetning 2014

2 Indhold Forord... 3 Handlingsplan Kooperationen i tal... 7 Personalejura og arbejdsret... 8 Erhvervs- og virksomhedsjura Byggejura Ny hjemmeside Facebook - Kooperationens sociale forankring Det Kooperative Mærke Nyt fra Kooperationen i verden Kooperationens interessevaretagelse Samarbejde og virksomhedsnævn Rådgivningsfunktionen BPA-arbejdsgiver.dk Koop-Barsel Bestyrelse Medarbejdere Side 2

3 Forord Social økonomi - ikke er et socialt projekt! Siden sidste årsmøde har det såkaldte Udvalg for Socialøkonomiske Virksomheder afgivet sin anbefalingsrapport, som var meget ventet i de socialøkonomiske virksomheder, og de kredse som beskæftiger sig med feltet. Desværre blev såvel udvalget som anbefalingsrapporten godt og grundigt ramt af politik. Udvalget som til alles tilfredshed var startet i regi af Erhvervs- og Vækstministeriet tog ministeren med sig, da hun flyttede til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Det betød blandt andet, at det erhvervs- og virksomhedsfokus der var på, at socialøkonomiske virksomheder er præcis virksomheder og ikke sociale projekter, blev forplumret for, hvorfor skulle en virksomhed registreres i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, hvis ikke det var fordi, det var endnu et socialpædagogisk værktøj? Og kun 4 måneder senere fik ministeriet så oven i købet ny minister, hvilket igen forskubbede det politiske fokus. Det er smadder ærgerligt, at noget, som kunne have været et fint lille politisk svendestykke for regeringen, er endt med at blive en ind til videre meget tynd kop the. Men det betyder så, at blandt andre vi i Kooperationen har en forpligtelse til at fastholde og debattere, at socialøkonomi ikke kun er et spørgsmål om at finde særlige arbejdspladser til mennesker med særlige behov men at det er en model til at finde lokale løsninger på lokale behov. Og selv om finanskrisen på flere områder ser ud til at være blæst over, så er der stadig rigtig megen grund til ikke at læne sig tilbage og tro, at nu er alt igen ved det gamle altså det gode gamle. Den unge franske økonom Thomas Piketty har i sin seneste bog Kapital i det 21. århundrede efter manges mening leveret den mest udførlige og betydningsfulde analyse af kapitalismen i dette århundrede. Den giver for første gang et solidt empirisk belæg for den udbredte intuitive fornemmelse, at den økonomiske ulighed er steget konstant i det 21. århundrede og nu accelererer med en alarmerende hast. Det var præcist, hvad Occupy Wall Street handlede om. Kort fortalt har hverken Karl Marx, der mente, at kapitalismen ville undergrave sig selv i sin endeløse jagt på profit, eller Simon Kuznets, der vandt Nobelprisen i 1971, og mener, at den økonomiske ulighed automatisk ville blive mindre efterhånden som økonomierne vokser i størrelse og sofistikeringsgrad ret. Side 3

4 Ifølge Piketty fejler begge forklaringsmodeller, når man holder dem op imod de data, han har indsamlet. Man må spørge, hvad det her kommer til at betyde for almindelige mennesker, dem, der ikke er rige, og aldrig bliver det. Jeg tror, at vi vil se en erodering af kollektivets økonomiske velstand, altså en nedbrydelse af velfærdsstaterne. Den intuitive fornemmelse har vi arbejdet efter i flere år. Vi har tidligere sagt til hinanden, at vi er nødt til at tage livtag med det faktum, at vores velfærdsstat er under pres og endda mange forskellige pres. Kvaliteten i offentlige ydelser er presset; forsyningssikkerheden; priser og lønninger i byggeriet er presset; energien, virkelysten og hele sammenhængskraften i mange områder i provinsen er presset. Så lad os nu ikke blive ved med at sætte det kooperative lys under en skæppe! Det ér en model, som kan finde andre måder at gøre tingene på på landet og i byen skabe beskæftigelse og fastholde liv i lokalområder. Men den skal genopdages, lige som det skal genopdages, at der ikke kommer nogen og løser det hele for os. Vi er selv de nye nogen men sammen med andre, for så kan vi meget mere ja faktisk det meste. John Dahl, Formand Side 4

5 Handlingsplan Tema SYNLIGHED INTERNT OG EKSTERNT Indsats Som det fremgår af årsrapporten, har der igen i år været lagt kræfter og ressourcer i synlighed og tydelighed både i forhold til potentielle nye medlemmer og i forhold til befolkningen generelt. Og lige så stille begynder vi at se resultaterne af de mange snakke og møder og konferencer. Der kommer nye medlemmer til! Og kredsene vi bliver inviteret til bliver stadig bredere. Så også i denne periode har vi mødt nye venner af mange forskellig slags. Så vi drager stdig rundt og holder oplæg om Kooperationen og den kooperative virksomhedsform, på Sustainfestival i Aarhus, på folkemøde på Bornholm og alle mulige steder derimellem! Vi har siden sidst budt velkommen til fire nye medlemmer. SOCIALØKONOMISK SEKTOR I foråret 2013 startede vi den nye brancheforening for de socialøkonomiske virksomheder i Kooperationen, Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark. Desværre mistede politikerne momentum i forhold til den nye lovgivning om registrering af socialøkonomiske virksomheder og den politiske placering af støttestrukturerne i socialministeriet er heller ikke hjælpsom. Derfor kom det forventede Startskud ikke i efteråret, sådan som vi havde forventet og aktiviteten i sektoren har derfor ikke været stor. Men det er stadig en rigtig satsning for Kooperationen at være en platform for de socialøkonomiske virksomheder, som lever eller etablerer sig på et værdigrundlag, der er i overensstemmelse med det kooperative. Og de socialøkonomiske virksomheder har brug for den stærkere stemme i debatten, som man får ved at være mange sammen. Side 5

6 Oversigt over øvrige prioriteter og ressourceforbrug 2013 / 2014 Prioritet Ressource Opfyldelsesgrad 1. Arbejdsgiverservice 100% i. Arbejdsret Rådgivning 100% ii. Information Hjemmeside 100% iii. Fagretslige sager 100% iv. Overenskomster Fornyelse % 2. Virksomhedsservice 100% i. AB92 Telefonisk rådgivning 100% ii. Byggejura Vejledning og rådgivning 100% 3. Uddannelse 100% i. Lederuddannelse 100% ii. Andre tværgående aktiviteter 100% iii. Tværgående netværk på temaer 25% iv. Evaluering 100% 4. Kommunikation 100% i. Hjemmeside og nyhedsbrev Udbredelse 100% Side 6

7 Kooperationen i tal 2013 Antal Virksomheder Ansatte Boligservice Murer, entreprenør, tømrer og industri Maler Blikkenslager 2 59 Bank, forsikring og revision Kursusejendomme og kantiner Konsulent 5 60 Øvrige Associerede medlemmer I alt Medlemsopgørelsen er baseret på indberetningerne fra ATP, da det giver os en bedre mulighed for at kunne lave sammenlignelige opgørelser år for år. Virksomheder med flere filialer er talt som en virksomhed. De enkelte Boligselskabers medarbejdere er ikke medtaget i statistikken. Tilgang af virksomheder Bramming Banegård Egebjerg Landsbyvirksomhed FirmaMentha Gadens Stemmer Side 7

8 Personalejura og arbejdsret Indenfor personalejuridisk rådgivning har vi registreret en let stigning i henvendelserne. Henvendelserne fra medlemsvirksomhederne omhandler hovedsagelig overenskomstspørgsmål og fortolkning af overenskomsterne og de nært tilknyttede love som funktionærlov, ferielov, dagpengelov og barselslov. Igen i år har spørgsmål i forbindelse med opsigelse af medarbejdere været et emne som mange af medlemsvirksomhederne har henvendt sig om. Der er ikke det store udsving i fordelingen af spørgsmål i forhold til de foregående år. Spørgsmålene fordeler sig i procent således: Kurser og udd.; 3,1% Sygedagpenge; 8,7% Andet; 16,8% Opsigelse; 25,4% Ferielov; 4,4% Funktionærlov; 5,2% Barsel; 1,2% TR/SIR/VN; 2,1% Elever; 2,9% Overenskomst; 30,3% Der er en stigende tendens til, at lovgivningen, der omhandler beskyttelse af medarbejderne (forskelsbehandlings- og ligebehandlingslovene m.fl.), fylder mere end tidligere. Det er noget, der går igen i mange af de sager, der rejses af medarbejderne og deres organisationer. I den forbindelse har vi i 2013 måttet konstatere, at vi til trods for, at vi ikke har nogen aftale om et afskedigelsesnævn i den kooperative hovedaftale, er blevet dømt til at følge DA & LO afskedigelsesnævns praksis. Det har specielt betydning for medarbejdere, der har minimum 25 års anciennitet, som nyder en væsentlig større beskyttelse end medarbejder med en lavere anciennitet, og hvor der stilles større krav til dokumentation for, hvorfor det lige er dem, der er behov for at opsige. I 2013 er vi også blevet mødt af den udfordring, at flere sager end tidligere har omhandlet medarbejdere, som ikke er organiseret i de overenskomstbærende organisationer, hvilket betyder, at tvisterne ikke kan behandles i vores fagretslige system, men skal behandles i det civilretslige system. Side 8

9 Der har i 2013 været afholdt temamøder, hvor emnerne har omhandlet personalepolitik og de særlige forhold, der skal tages højde for i ansættelses- og afskedigelsessituationer, herunder særlig beskyttelseslovgivning. I 2013 er der blevet rejst 36 nye sager i det fagretslige system, hvor der har været uenighed af forskellig karakter, virksomheder og medarbejder imellem. Vi har i 2013 fået afsluttet 38 sager i det fagretlige system. I de 38 sager havde modparten rejst krav for ca. 13,1 mio. i betaling (fx uenighed om akkordregnskaber), erstatning, godtgørelse og bod. Vi har efter endt sagsbehandling i det fagretlige system måttet acceptere at betale ca. 6,7 mio., dvs. ca. 6,4 mio. mindre end modparten havde rejst krav om. I de fagretlige sager, der er blevet behandlet i 2013, er der blevet afholdt 64 møder, dvs. mæglings-, fælles-, voldgifts- og overenskomstudvalgsmøder. I 13 af de 38 sager er der indgået forlig, og i 3 sager har modparten trukket sagen fra det fagretlige system og ikke ønsket at videreføre dem. Side 9

10 Erhvervs- og virksomhedsjura Kooperationens medlemstilbud indenfor erhvervs- og virksomhedsjura, der traditionelt kaldes selskabsret, dækker bl.a.: Rådgivning af iværksættere om etablering af nye kooperative virksomheder, valg af virksomhedsform, udarbejdelse af vedtægter, stiftelse, godkendelse og registrering, ledelse og samarbejde internt som eksternt, herunder i forhold til andre rådgivere, myndigheder m.v. Rådgivning af eksisterende virksomheder om vedtægts- og ledelsesforhold ud fra kooperative værdier og principper, erhvervs- og virksomhedsjura generelt samt spørgsmål i forbindelse med vedtægtsændringer, virksomhedsoverdragelse, fusion og rekonstruktion m.v. Der er i perioden registreret 89 henvendelser specifikt om spørgsmål indenfor disse områder mod 78 sidste år. Hertil kommer en omfattende mødeaktivitet, da en stor del af rådgivningen finder sted direkte på møder med stiftere eller bestyrelsesmedlemmer, direktion og andre rådgivere for at sikre fælles forståelse omkring de ofte vanskelige problemstillinger og beslutninger, som står på spil. Desuden skal nævnes, at Kooperationen har været inviteret til at holde oplæg om kooperative virksomheds- og samarbejdsformer bl.a. for en række faglige organisationer, kommuner og LAG-er, dvs. Landsby Aktions Grupper, der modtager støtte fra landbrugsministeriet til at udvikle erhvervsmæssige aktiviteter i landdistrikter. Ledelse, samarbejde; 25,8% Andet; 3,4% Valg af virksomhedsform; 9,0% Stiftelse, omdannelse; 23,6% Rekonstruktion, konkurs; 19,1% Virksomhedsoverdragelse; 1,1% Vedtægts-ændringer; 18,0% Side 10

11 I rådgivningen om erhvervs- og virksomhedsjura indgår typisk også rådgivning om personalejura, virksomhedsnævn og arbejdsmiljø m.v., som er omtalt i andre afsnit af beretningen. Netop dét, at Kooperationen kan rådgive hele vejen rundt, er med til at tiltrække nye medlemmer, også fra andre arbejdsgiverorganisationer. Fordelingen på emner er nogenlunde som i sidste periode, dog har der især været en stigning i antallet af henvendelser om stiftelse og omdannelse af virksomheder. Dette er udtryk for, at stadig flere kooperative og socialøkonomiske iværksættere søger rådgivning og medlemskab hos Kooperationen. Der er stadig mange henvendelser om at få udarbejdet og godkendt vedtægtsændringer hos erhvervs- eller civilstyrelsen, bl.a. som følge af lovændringer, ændrede ejer- eller ledelsesforhold m.v. Det forholdsvis store antal henvendelser om virksomhedsoverdragelse, rekonstruktion og konkurs er heldigvis ikke udtryk for mange sager, men for at der indgår mange parter i sagsbehandlingen. Reelt er kun få kooperative virksomheder ophørt i perioden, hvilket naturligvis gør lige ondt hver gang, mens det med hjælp fra alle gode kræfter er lykkedes at få flere tilbage på rette spor igen. Den øvrige del af henvendelserne er udtryk for, at også mange nye virksomheder har modtaget rådgivning, typisk over længere forløb, hvor det har handlet om at få den samlede organisation på plads og samarbejdet internt og eksternt i god gænge. Som interessant tendens kan nævnes, at stadig flere især unge mellem- og langvarigt uddannede går sammen i fælles kooperative virksomheder bl.a. som alternativ til en usikker freelance tilværelse indenfor it, kommunikation, kultur, projektudvikling og -ledelse m.v. Som eksempler kan nævnes KnowledgeWorker, Rabotnik, CoWorking Odense og et forsøgsprojekt under udvikling af PROSA. I forhold til håndværkerområdet har bl.a. Ikast-Brande Kommune nu med inspiration fra Kooperationen iværksat udvikling af fælles virksomheder, der kan deles om lærlinge og elever, en model, der følges med stor interesse af andre kommuner. En anden interessant udvikling er, at flere og flere lokalsamfund går sammen om at etablere fælles virksomheder som ramme om en mangfoldighed af erhvervsmæssige aktiviteter med udgangspunkt i lokale ressourcer og sociale formål. Her kan bl.a. nævnes Bramming Banegård, Egebjerg Landsby Virksomhed, Sjællands Oddes Hotel & Spisehus og Orø Natur A.M.B.A. Nyeste skud på stammen er, at også ildsjæle i en såkaldt udsat bydel (for ikke at bruge ordet ghetto ) etablerer et andelsselskab som paraply for erhvervsmæssige aktiviteter, der kan skabe lokale arbejdspladser. I forlængelse af VIK - Det Vegetabilsk Indkøbs Kooperativ, der blev omtalt sidste år, kan også nævnes Københavns Fødevare Fællesskab og Fødevarebanken som fællesskaber indenfor fødevareforsyning. Samt eksisterende socialøkonomiske virksomheder som Gadens Stemmer og ULF, Udviklingshæmmedes Lands Forbund, herunder ULF Ferie. Fælles for dem alle er, at de uden videre opfatter de kooperative værdier og principper som det rigtige og naturlige grundlag for dem - og det lover jo godt for fremtiden! Side 11

12 Byggejura 2013 har på det byggejuridiske område fortsat været præget af, at finanskrisen stadigvæk sætter sine spor i udbudsmaterialet dertil skal lægges, at også i 2013 er flere store hovedentreprenører gået konkurs. Heldigvis har vores medlemmer været forskånet for store tab i forbindelse med disse konkurser. Visse bygherrer har dog også benyttet krisen til at anvende fravigelser til AB92 til ugunst for tilbudsgiverne. Dette har medført, at Kooperationen forsat har haft en del rådgivning om dels AB92 samt tilbudsloven. I 2013 er der løbende blevet orienteret om byggejuridiske emner i Nyhedsbrevet. Dette er dels sket gennem artikler om konkrete juridiske emner, dels ved FAQ er, samt omtale af domme af interesse for vore medlemsvirksomheder. Af øvrige juridiske spørgsmål medlemmerne har henvendt sig om kan nævnes ABT 93, EUudbud, indeksregulering, nøgletal i byggeriet, indeksregulering, kvalitetssikring, ISOcertificering, affaldspladser, arbejde i Tyskland, arbejde i Norge, digitalt byggeri, vinterbyggeri, BR 10 m.v. Andet 10% EU-udbud 9% Tilbudsloven 13% AB92 68% Vinterkonsulenttjenesten Kooperationen sidder i styregruppen for vinterkonsulent tjenesten og denne betjenes af Bent Kofoed fra Teknologisk Institut. I 2013 har der kun været travlt i foråret resten af året var faktisk uden vinterproblemer. Mere end i alt 100 entreprenører, bygherrer og rådgivere har fået telefonisk rådgivning hos vinterkonsulenterne i 2013, og derudover har der været ydet bistand i form af ekstern rådgivning/mægling, såvel som der har været afholdt kurser om vinterbyggeri. Side 12

13 For så vidt angår kurser i AB92 har der ikke været afholdt åbne medlemskurser i stedet for har flere og flere medlemsvirksomheder benyttet sig af muligheden for at få afholdt et eller flere kurser i AB92 hjemme i den enkelte virksomhed - skræddersyet til den enkelte virksomheds ønsker og behov. Revision af AB92 I 2013 blev det første møde om en revision af AB92 afholdt i Klima, Energi- og Bygningsministeriet, hvorunder AB92 nu er placeret. Siden da har der været afholdt flere møder med byggeriets parter og tidsplanen for en revision af AB92 ser i skrivende stund således ud: I 2014: Maj Juli Juli/august August/september Oktober Oktober/november Tidshorisont 2018 Ny udbudslov Kommissorium udarbejdes Minister modtager forslag om revision og kommissoriet godkendes Formand og udvalg nedsættes af Ministeren Sekretariatet og formand planlægger proces, afholdelse af første officielle møde m.v. Afklaring af organisering Første officielle revisionsmøde hvor en køreplan bliver fastlagt Regeringen har besluttet at udarbejde en ny tilbudslov, idet man finder de nuværende udbudsregler for komplicerede. Der er derfor nedsat et udvalg om dansk udbudslovgivning, og udvalget skal komme med forslag til et samlet og overskueligt regelsæt et regelsæt der samtidig implementerer det nye EU-udbudsdirektiv i dansk ret. Udvalget har konkret fået følgende opgaver: Udkast til forslag til ny dansk udbudslov herunder regler for lovens formål, lovens anvendelsesområde, generelle principper og procedurer for udbud. Udkast til forslag til udbudsbekendtgørelse. Eventuelt forslag til hensigtsmæssige konsekvensændringer af tilbudslov og håndhævelseslov. Udvalget skal aflevere sin rapport inklusive forslag til nyt regelsæt medio 2014, og det forventes, at der så kan fremsættes et lovforslag i Folketingssamlingen Side 13

14 Ny hjemmeside Tiden var løbet fra den gamle hjemmeside, som i høj grad bar præg af en anden tid. En ny og moderne hjemmeside med et stærkt visuelt udtryk er undervejs, og vi håber den vil give mere retvisende indblik i, hvad det er, vi som organisation og som medlemsvirksomheder arbejder med. Designmæssige overvejelser Åbenhed, gennemsigtighed og kommunikation i øjenhøjde er nøgleord i tankerne bag det nye design det er det, vi gerne vil og derfor også det vi gerne vil signalere på siden. Vi vil blive endnu bedre til at målrette informationerne og ikke mindst gøre det mere tilgængeligt, at finde det man har brug for. En af de ting, som hidtil ikke har været muligt, men som bliver det nu, er at arbejde mere med formidling gennem billeder og videoer fx i forbindelse med præsentation af medlemsvirksomhederne. De designmæssige overvejelser har været: Stilmæssigt stramt og rent, en overskuelig hjemmeside, typografisk lethed, moderne og brugervenlig navigation og visuelt indbydende med brug af store baggrundsbilleder. Vi håber, at brugerne bliver tilfredse med vores bestræbelser på at skabe en flot og brugervenlig hjemmeside til Kooperationens medlemsvirksomheder. Side 14

15 Facebook - Kooperationens sociale forankring Sociale medier spiller en stadig større rolle i forhold til virksomheders, organisationers og almindelige menneskers kommunikation med deres omverden. Det er på Facebook, at der i dag udveksledes informationer, efterlyses løsninger og skabes netværk. For Kooperationen er tilstedeværelsen på Facebook en ganske naturlig forlængelse af organisationens arbejde med unge og andre ildsjæle, hvor den kooperative idé er på fremmarch i disse år. En stor gruppe af nuværende og mulige medlemmer samt interesserede befinder sig allerede på Facebook. Samtidig åbner Facebook op for en dialog med vores omverden, der ligger i direkte forlængelse af de kooperative værdier om frivilligt samarbejde for at fremme fælles økonomiske, sociale og kulturelle behov og interesser fx gennem en fælles ejet og demokratisk styret virksomhed. Kooperationen lancerede Facebook-siden Kooperation for en bedre verden i forbindelse med starten på FN s Internationale Kooperative År 2012, og Facebook-siden har nu således i 2½ år været en fast del af vores kommunikation udadtil. Udbredelsen af det kooperative budskab er i kraft af Facebook s opbygning proportional dels med sidens samlede antal af såkaldte likes, dels med antal likes af hver enkelt opslag. Disse varierer kontinuerligt, men kaster vi et hurtigt blik, ser vi, at det samlede antal likes per medio marts 2014 er på 532 (mod 405 i juni 2013). Altså en gennemsnitlig stigning på ca. 3 % per måned. Det er målsætningen, at Kooperationens Facebook-side skal sprede budskaber om det kooperative værdigrundlag gennem nyhedsformidling om den kooperative bevægelse i Danmark som i hele verden. I henhold til denne målsætning om at være en platform for informationsog vidensdeling om kooperation i ind- og udland er der fastlagt en overordnet strategi om at skærpe vinkling og sprogbrug i de opslag som formidles, således at eksempelvis udenlandske nyheder bliver sat ind i en dansk sammenhæng. Siden skal dermed fortsat være et naturligt sted for alle interesserede, hvor der kan hentes information og inspiration, hvormed den forhåbentlig kan bidrage til den fortsatte udvikling og fremme af den kooperative virksomhedsform. Side 15

16 Det Kooperative Mærke Det Kooperative Mærke tog sit udspring i årsmødet 2009, hvor årsmøde deltagerne bidrog med mange konstruktive forslag til et kooperativt mærke. Hovedbudskabet var, at: Det Kooperative Mærke skal synliggøre de kooperative værdier og markedsføre de særlige positive kooperative kendetegn. Det Kooperative Mærke skal være frivilligt, praktisk og målbart. Med Det Kooperative Mærke kan de kooperative medlemsvirksomheder dokumentere, hvordan de lever op til de otte kooperative værdier: Fællesskab, medindflydelse, ligeværd, bæredygtighed, åbenhed, kvalitet, troværdighed og kreativitet. I Det Kooperative Mærke skal man igennem tre faser: I første fase skal ledelsen udfylde målepunkter på de kooperative værdier. I anden fase skal medarbejderne (VN/SU) kommentere og vurdere ledelsens beskrivelse af målepunkterne. I tredje fase skal en evaluator fra en anden kooperativ virksomhed kontrollere ledelsens og medarbejdernes kommentar og vurderinger af målepunkterne. I maj 2014 var det første kuld virksomheder nået frem til tredje fase. Malerselskabet SBM, Rørvig Centret og Smålandshavets Kursus- & Konferencecenter bliver således de første af Kooperationens medlemsvirksomheder, der modtager Det Kooperative Mærke. Fremadrettet glæder vi os til at udbrede mærket til resten af medlemmerne, så de også kan markedsføre sig gennem de kooperative værdier og deres bidrage til en bærdygtig samfundsøkonomi. Selve den fysiske udmøntning af mærket er stadig en udfordring. Senest havde vi håbet, at det nye logo for den internationale kooperation ICA kunne blive vores kooperative mærke. Men nej desværre! Det viste sig, at ICA havde valgt at arbejde med forkortelsen coop hvilket jo unægtelig giver os og hele Skandinavien - meget store udfordringer i forhold til et stort kendt forbruger kooperativ! Men vi tegner og tegner og håber på meget snart at kunne præsentere det endelige kooperative mærke. Side 16

17 Nyt fra Kooperationen i verden En milliard kooperatører repræsenteret på ICA's Kongres i Cape Town, Sydafrika 1200 mennesker fra 88 lande var til stede på Den Internationale Kooperative Alliances kongres og generalforsamling, som blev afholdt i Cape Town, Sydafrika. Rammen for kongressen var handlingsplanen for Det Kooperative Årti (Blueprint for a Co-operative Decade), der frem mod år 2020 skal sætte fokus på den kooperative forretningsmodel, som den hurtigst voksende form for virksomhed på verdensplanen. Kongressens officielle åbning den 3. november 2013 var præget af stor gejst og optimistisk tro på det kooperative budskab. Den røde tråd under hele kongressen var i år det sjette princip, nemlig SAMARBEJDE MELLEM KOOPERATIVER. ICA s præsident Dame Pauline Green indledte den officielle åbning med følgende ord: "Det er mig en ære og et privilegium at byde jer velkommen på vegne af den milliard kooperatører, som vi repræsenterer her i dag. Den kooperative bevægelse er fra sin spæde begyndelse vokset, og vi er nu nået ud til alle verdens hjørner. Vi er et bevis på, at den kooperative bevægelse er en verdensomspændende kraft, der bevæger sig fremad. Sammen vil vi bygge videre på et demokratisk, inkluderende og bæredygtigt samfund. Sammen vil vi vise verden, at den kooperative forretningsmodel er holdbar og modstandsdygtig. Sammen vil vi vise verden, at vi er her for at blive". CEDP Konference ICA's kongres tyvstartede den 31. oktober 2013 med en konference organiseret af The Cooperatives Europe Development Platform (CEDP) med titlen Growing Cooperatives Globally (Udvikling af kooperativer på verdensplan). Idet det var første gang i ICA's 118 år lange historie, at kongressen blev afholdt på det afrikanske kontinent, satte CEDP's konference fokus på den rolle, som kooperative virksomheder i dag spiller i udviklingslandene, herunder i særdeleshed Afrika. På konferencen blev det desuden diskuteret, hvordan den kooperative forretningsmodel helt konkret er med til at styrke befolkningens aktive deltagelse i udviklingen af økonomien gennem især særlige uddannelses- og træningsprogrammer samt adgang til finansiering af kooperative projekter. ICA's Generalforsamling ICA's generalforsamling blev afholdt den 4. november Dame Pauline Green blev enstemmigt genvalgt som ICA's præsident. ICA's vice-præsidenter blev ligeledes genvalgt til posten. Disse er: Stanley Charles Muchire, (Afrika); Ramón Imperial Zúñiga (Amerika); Li Chungseng (Asia) og Dirk Lehnhoff (Europa). Side 17

18 31 kandidater til ICA's bestyrelse stillede op til det, som blev beskrevet som et af nyere tids største kampvalg. De 31 kandidater fik hver tre minutter til at præsentere sig selv og deres program for de mere end 1000 delegerede. Efter flere timers anspændt ventetid blev kandidater fra 15 forskellige lande valgt, herunder Argentina, Australia, Brasilien, Bulgarien, Canada, Finland, Frankrig, Italien, Japan, Korea, Rusland, Singapore, Sverige, UK og USA. Beklageligvis blev ingen kandidater fra det afrikanske kontinent valgt denne gang. Afsløring af det kooperative mærke Under ICA's velkomstreception, lørdag den 2. november 2013, afslørede ICA's præsident Dame Pauline Green det nye globale kooperative logo. Pauline Green påpegede i sin tale, at der er et reelt behov for et fælles kooperativt mærke, som kan bidrage til en større synlighed og genkendelighed af den kooperative bevægelse overalt i verden. Ed Mayo, generelsekretær fra Cooperatives UK, tilføjede: "Mærket vil ikke alene bidrage til at udvikle vores fælles fundament, men også til bedre at definere den kooperative bevægelses identitet". Konferencer - kooperativer har et bæredygtigt DNA Det overordnede ledemotiv under ICA's konferencer var, hvordan man på verdensplan kan gøre opmærksom på den politiske, økonomiske og sociale langsigtede bæredygtighed, som er kendetegnende for den kooperative forretningsmodel. Simel Esim, chef for den kooperative branche i ILO (Den Internationale Arbejdsorganisation i FN) fortalte, at der er et reelt behov for at bringe det kooperative budskab frem i lyset, så ledere og beslutningstagere i hele verden lærer det bedre at kende. Esim tilføjede, at: "De kooperative organisationer verden over skal bringe den kooperative forretningsmodels budskab ud til den private sektor for netop at gøre opmærksom på, hvordan kooperativer kan bidrage til at gøre konkurrencen mere bæredygtig og mere fair. Alene på denne måde kan den kooperative bevægelse blive styrket på hele jordkloden". Side 18

19 Kongressen blev afsluttet med et stærkt budskab, hvor Yuill Herbert fra den canadiske kooperative Sustainability Solutions Group (Bæredygtige Løsninger) fremhævede kooperativernes bæredygtige fingeraftryk: "Kooperativer har et bæredygtigt DNA. I dag, hvor verden står over for en lang række udfordringer, kan kooperativer placere sig som bannerførere indenfor bæredygtighed. Kooperativer er anti-kapitalistiske og er uløseligt forbundet. Fællesskabet er vores allervigtigste kendetegn. Mit råd til den kooperative bevægelse er, at vi skal holde gang i den bæredygtige udvikling OG SAMTIDIG VÆRE BEDRE TIL AT PRALE AF VORES KOOPERATIVE FORSKEL. Vi skal alle huske, at bæredygtig udvikling er fundamental for kooperativer. Vi skal gå ud og omfortolke den politiske dagsorden og lære, hvad velstand betyder for os i dag. Vi, i den kooperative bevægelse, bliver nødt til at blive bedre til at løse problemer ". Yuill Herbert anbefalede desuden, at man udvidede de kooperative principper til også at omfatte miljømæssige og økonomiske mål. Folkelig energi i nordisk og europæisk perspektiv Middelgrundens Vindmøllelaug har som en del af det europæiske REScoop-projekt inviteret Kooperationen til det første seminar om folkelig energi på tværs af energisektorer og landegrænser. Seminaret blev afholdt i oktober 2013 i København, og der var ca. 70 deltagere fra Norden, Europa og USA. REScoop er et initiativ, som er iværksat af en forsamling af energifællesskaber og borgerbaserede kooperativer, som alle støtter vedvarende energi i Europa og understøttes af Den Europæiske Kommissions Intelligent Energy Europe Program. Der er tolv partnere i projektet fordelt på syv europæiske lande, som er gået sammen om at forøge antallet af succesfulde borgerstyrede energiprojekter i Europa. REScoop projektet bliver afsluttet i 2015 og i hele projektperioden ( ) skal der indsamles viden og erfaringer fra en række europæiske lande om folkelig energi. REScoopprojektet skal sprede ideen om folkelig energi til de fleste EU lande, og disses eksempler på best practices på energiområdet. Alt i alt har projektet til formål at vise europæerne, at folkelig energi er en succes, som man bør tage i betragtning, når energipolitikken skal tilrettelægges i de enkelte lande. For selv om vi er ét Europa, så er der mange forskellige måder at organisere folkelig energi på, og i nogle lande er folkelig energi et ukendt begreb. I Danmark er folkelig energi et kendt begreb, og det folkelige er typisk organiseret i en del af de forskellige forsyningsgrene. Side 19

20 Kooperationens interessevaretagelse Kooperationen arbejder løbende som interesseorganisation for de kooperative virksomheder i Danmark. Arbejdet har overordnet set tre mål for øje. Først og fremmest har vi arbejdet for en sikring og udvikling af de kooperative virksomheders vilkår i Danmark. Dernæst har vi arbejdet med udbredelse af kendskabet til Kooperationen, den kooperative virksomhedsmodel og en udvidelse af antallet af medlemsvirksomheder, så vi sammen kan blive stærkere. Derfor følger Kooperationen løbende den politiske udvikling på nationalt, regionalt og kommunalt niveau, ligesom vi løbende har møder med relevante embedsfolk og folkevalgte. Fair konkurrencevilkår Medlemmerne indenfor byggebranchen oplever desværre tilfælde i forbindelse med licitationer, hvor de skal konkurrere med urealistisk lave tilbud fra dubiøse entreprenører som ikke lever op til de almindelige regler på det danske arbejdsmarked. Det er en helt uholdbar situation, der kræver opmærksomhed og en reaktion. Derfor var det helt naturligt, at Kooperationen gik sammen med bl.a. 3F om en kampagne mod løndumping op til kommunalvalget i Kampagnen var et konkret tiltag på en alliance i kampen for fair konkurrencevilkår for medlemmerne inden for byggeriet. Samarbejde mellem de enkelte medlemsvirksomheder og Kooperationens sekretariat er afgørende i den forsatte kamp for fair konkurrencevilkår. Det er den enkelte virksomhed, der oplever de konkrete eksempler på konkurrenceforvridende tilbud, men det er sammen med fællesskabet, at vi kan gribe ind og ændre på situationen. Kooperativ virksomhed som løsning på erhvervsstrukturens udfordringer Den danske erhvervsstruktur bestå hovedsagelig af små og mellemstore virksomheder. Denne struktur er i øjeblikket truet. Tusindvis af arbejdsplader er i klemme, fordi ejerne af de små og mellemstore virksomheder ikke har udarbejdet planer for generationsskifte, når de en dag ønsker at gå på pension. Eksempelvis skønner de lokale erhvervscentre på Fyn, at der er mere en jobs i klemme. Den kooperative virksomhedsform med medarbejdereje af virksomheden er en oplagt løsning på udfordringerne, fordi medarbejderne allerede kender virksomheden og dens kundekreds. Og i Europa har formen længe været bredt anerkendt som en god løsning. Vi arbejder derfor målrettet med opbygning af kendskabet til den kooperative virksomhedsform. Vi har bl.a. mødtes med flere fagforbund om modellen, ligesom vi arbejder på et øget kendskab til kooperativ virksomhedsdrift hos relevante institutioner som eksempelvis de regionale væksthuse. Side 20

21 Kooperationen som den tredje mulighed Den overordnede samfundsudvikling i Danmark med et pres på de offentlige udgifter, krav om konkurrenceudsættelse og efterdønningerne efter en historisk krise har skabt en åbning for den kooperative model. Den kooperative virksomhedsmodel udmærker sig således som den tredje mulighed inden for den aktuelle debat om øget konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver - som alternativet til både offentlig og privat virksomhed. De kooperative principper om demokratisk deltagelse, reinvestering og lokal forankring er særligt relevante i landdistrikterne, hvor afvandring og pres på de offentlige budgetter tvinger til nytænkning. Vi har derfor oplevet en stigende interesse og efterspørgsel efter rådgivning og oplysning i forbindelse med socialøkonomiske virksomhedsdannelse, og vi er derfor i tæt kontakt med folkevalgte, embedsfolk og lokale ildsjæle over det meste af landet, så vi kan opbygge ordentlige rammevilkår for nuværende og kommende medlemmer. Kooperationen som den naturlige og konstruktive partner Kooperationens evne til at nå igennem med budskaberne hviler på en udnyttelse af organisationens særlige fordele. Hvad enten der er tale om fair konkurrencevilkår eller oplysning om den kooperative løsning på generations- og ejerskifte problemerne, så kommer Kooperationen med et særligt sæt principper om deltagelse, reinvestering og lokal forankring. Samtidig er afstanden mellem den enkelte medlemsvirksomhed og sekretariatet aldrig længere end et telefonopkald. De relevante beslutningstagere på nationalt, regionalt og lokalt niveau skal derfor vide, at Kooperationen, de kooperative og socialøkonomiske virksomheder er naturlige og konstruktive samarbejdspartnere i udviklingen af ordentlige arbejdspladser og en sund økonomi. Side 21

22 Samarbejde og virksomhedsnævn Kommunikation, information og gensidig respekt er grundlæggende forudsætninger for et godt samarbejde i VN, hvilket også er beskrevet nærmere i samarbejdsaftalen mellem LO og Kooperationen. Og netop kommunikation, information og gensidig respekt var gennemgående på VN-konferencen i 2013, og for konferencens oplægsholdere og DACAPO er det nøglen til det gode samarbejde i VN. Der har i den forløbne beretningsperiode været en række aktiviteter på samarbejdsområdet, hvilket også giver et billede af, at det er et område, som prioriteres og er vigtigt for de kooperative virksomheder. Samarbejdsområdets aktiviteter I beretningsperioden har samarbejdskonsulenterne holdt oplæg om samarbejdsaftale og dens indhold hos syv boligorganisationer. VN-kursus, som blev udbudt i efteråret 2013, blev aflyst på grund af for få tilmeldinger. Kurset henvender sig både til medarbejdere og ledere i virksomhedernes VN og sætter fokus på samarbejdet i virksomheden og indhold i samarbejdsaftalen. Det forventes, at kurset bliver udbudt igen i VN-konferencen blev afholdt den 26. november 2013 i Odense med 90 deltagere fra både ledelses- og medarbejdersiden. Tema på konferencen var VN i praksis. Der var to oplægsholdere på konferencen: Lektor- og arbejdsmarkedsforsker ved FAOS, Steen E. Navrbjerg og fællestillidsrepræsentant på Esbjerg Mejeri, Carsten Hjorth. Steen E. Navrbjerg havde både en teoretisk, men også en praktisk tilgang til, hvordan samarbejdet i VN kan forbedres. Han foreslog bl.a. bedre uddannelse til både A- og B- siden, og det, der er altafgørende for et godt samarbejde i VN, er en strategi for god kommunikation og formidling, både før og efter beslutninger skal tages, og når det skal formidles videre til alle medarbejdere i virksomheden. Carsten Hjorth fortalte om de konkrete erfaringer, de har haft på Esbjerg Mejeri med deres samarbejdsråd. Samarbejdet i virksomheden havde længe fungeret dårligt og brød sammen for syv år siden. Vejen til at få genoprettet det gode samarbejde var bl.a. at få opbygget gode relationer mellem ledelse og medarbejdere og forstå hinandens virkelighed. Respekten og den gode dialog mellem ledelse og medarbejdere vendte tilbage, og i dag har de et velfungerende samarbejdsråd på Esbjerg Mejeri. Side 22

23 Om eftermiddagen gav DACAPO A/S eksempler på velfungerende og mindre velfungerende virksomhedsnævn gennem små spil. Konferencedeltagerne blev også inddraget i denne dialog og spillede også forskellige dilemmaer. Bladet Samarbejde udkommer en gang årligt før VN-konferencen. I bladet for 2013 blev der sat fokus på VN i praksis via aktuelle historier fra medlemsvirksomhederne. Herudover er der den almindelige rådgivning til medlemsvirksomhederne omkring samarbejdsaftalen. Henvendelserne har primært handlet om VN s opgaver, oprettelse af VN samt mulighederne for sammenlægning af VN og arbejdsmiljøorganisationen. Organisationsaftale Organisationsaftalen om muligheden for at lægge VN og arbejdsmiljøorganisationen sammen i et nyt råd, kaldet SVAR, har nu fungeret i mere end tre år og er blevet evalueret af Samarbejdsrådet. Samarbejdsrådet har besluttet, at organisationsaftalen fortsætter med samme indhold og tekst. Der er på nuværende tidspunkt tre medlemsvirksomheder, som har fået godkendt en sammenlægning af VN og arbejdsmiljøorganisationen. Side 23

24 Rådgivningsfunktionen BPA-arbejdsgiver.dk 2. halvår 2013 var det sidste i Kooperationens kontrakt med Socialstyrelsen om arbejdsgiverrådgivning til borgere med en BPA-ordning. Det var vi naturligvis kede af, da vi synes, at det er en utroligt vigtig opgave og en opgaveløsning, som vi efter fire år har opbygget en stor viden om og erfaring med. Men da ordningen jo er betalt af staten, var en eventuel forlængelse af ordningen et spørgsmål om finanslov og politiske aftaler. Vi brugte derfor nogle kræfter på en lille politisk oplysningskampagne overfor et bredt politisk spekter, og den 11. december 2013 blev det officielt meddelt fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, at Kooperationen fortsætter med at varetage rådgivningsfunktionen i 2014, 2015 og Dette er blevet modtaget med stor glæde blandt de mange brugere af rådgivningsfunktionen. Hvilke emner omhandler henvendelserne? CVR nr. 3% Generelle arbejdsretlige problemstillinger 17% * Kurser 5% Overenskomst 0% Forskelsbehandling/ ligebehandlingslov 3% Opsigelse 20% Ferie 4% Forsikring 1% 95 og 96, Kommunens udmåling, problemer med eksternt firma 5% Arbejdsmiljø 8% Pension 0% Ansættelsesbevis/lov 16% Barsel & sygdom 18% * (Henvendelse fra fagforening, væsentlig ændring i ansættelsen, ansættelse af afløser, g-dage, tillidsrepræsentant, anciennitet og anciennitetstillæg, MUS, tyveri, virksomhedsoverdragelsesloven, skriftlig advarsel, personalehåndbog, udeblivelse, vagtplanlægning, funktionærstatus, arbejdstid, løn, hospitalsindlæggelse, barn syg, bortgang i arbejdstiden, frigørelsesattest, arbejdsgivers ansvar og opgaver, søgnehelligdagsbetaling, dagpengegodtgørelse - krav fra a-kasse, persondataloven, hjælpers fritidsaktiviteter, bortvisning, atp) Der ydes personlig rådgivning vedrørende alt inden for det arbejdsretlige område og arbejdsmiljømæssige område, og henvendelserne går fortsat på alt fra konkrete spørgsmål om fx hjælp til udarbejdelse af advarsel, opsigelse, bortvisning, varsling af ændring i ansættelsesvilkårene og ansættelseskontrakt til tolkning af specifikke love og faglig sparring i særligt ansættelses- og opsigelsessituationer. Side 24

25 Som det ses af diagrammet udgør langt størstedelen af henvendelserne fortsat problemstillinger inden for det arbejdsretlige område, hvor arbejdsgiverne/arbejdslederne har brug for råd og vejledning om deres rettigheder og forpligtelser i forbindelse med en specifik problemstilling i forhold til en hjælper, og hvor kommunen ikke direkte udgør en del af problemstillingen. Opsigelse er igen et af de emner, hvor brugerne benytter sig af tilbuddet om rådgivning, og rådgivningsfunktionen oplever, at brugerne er blevet langt bedre til at henvende sig, forinden de opsiger en medarbejder og ikke først, når der eventuelt opstår problemer efter afgivelsen af en opsigelse. Brugerne har således kendskab til, hvad der er BPA-arbejdsgivers område, og det viser sig ved, at langt størstedelen af henvendelserne omhandler emner så som opsigelse, ansættelsesbeviser, barsel og sygdom samt andre generelle arbejdsretlige problemstillinger, og at der igen har været endnu færre henvendelser, der går på kommunernes udmåling af tilskud og utilfredshed med kommunernes håndtering af BPA-ordningerne, hvilket ikke er under BPAarbejdsgivers rådgivningsområde. Igennem rådgivningsfunktionen kommer vi dagligt i kontakt med borgere med BPA-ordning, og det er uden tvivl af afgørende betydning for dem, at de har et sted, hvor de trygt kan henvende sig og få konkret, personlig rådgivning og vejledning om spørgsmål inden for det ansættelsesretslige område og arbejdsmiljømæssige område. Rådgivningen er ikke bare vigtig for at arbejdsgiverne kan overholde den lovgivning, der er på området, men også for at de kan skabe gode og trygge arbejdsrelationer til deres ansatte handicaphjælpere, som er af afgørende betydning for arbejdsgiverne, og som giver dem mulighed for at leve et så normalt liv som muligt. Muligheden for rådgivning er med til at hindre, at der opstår tvister og retssager, der ellers kan koste en arbejdsgiver mange penge - fx min. seks måneders løn i godtgørelse for en opsigelse i strid med ligebehandlingsloven, hvis en arbejdsgiver uden at kende lovgrundlaget fx opsiger en gravid hjælper, fordi hun ikke længere kan udføre arbejdsopgaverne på grund af graviditeten. En godtgørelse som BPA-brugeren selv vil skulle betale af egen lomme, da det er BPA-brugeren, der selv er arbejdsgiver for handicaphjælperne, og dermed ikke en udgift som kommunen vil dække i de fleste tilfælde. Desværre opleves det stadig, at ikke alle kommuner benytter sig af muligheden for at henvise borgeren til at søge rådgivning hos BPA-arbejdsgiver.dk i forbindelse med fx opsigelser, og det har medført, at der er borgere, der er blevet mødt med krav om godtgørelse for fx opsigelse i strid med ligebehandlingsloven, da de med kommunens vidende har opsagt gravide medarbejdere begrundet i graviteten. Rådgivningsfunktionen og hjemmesiden bliver benyttet af målgruppen, og vi bliver løbende kontaktet af nye borgere med BPA-bevilling, hvilket betyder, at der nu er 606 unikke personer registreret som brugere af rådgivningsfunktionen. Primo januar 2014 blev udsendt en opdateret version af rådgivningsfolderen samt følgebrev til samtlige af landets kommuner, hvori der informeres om, at muligheden for gratis rådgivning fortsætter frem til og med Side 25

26 Koop-Barsel Koop-Barsel befinder sig stadigvæk i det fornuftige leje, hvor indbetalingerne til ordningen, dækker de omkostninger, der er i forbindelse med refusion, hvilket som udgangspunkt var meningen med ordningen at den skulle hvile i sig selv. Samlet i alt kr. I alt Kvinder Mænd Kroner per kvinde Kroner per mand År kr kr kr. År kr kr kr. År kr kr kr. År kr kr kr. Anmodningen om refusion skal fortsat være fremsat senest 12 uger efter barnets fødsel. Restrefusion skal være ansøgt senest et år efter barnets fødsel. Refusionen ser herefter således ud til sammenligning er indsat den offentlige barselsfond barsel.dk indsat i tabellen herunder. Koop Barsel Barsel.dk Kontingent per fuldtids medarbejder 750 kr. 750 kr. Max refusion per time 70 kr. Samt 5,50 kr. pr. time til mødres 14 ugers barselsorlov 54 kr. Antal mulige refusionsuger Side 26

27 Bestyrelse FORMAND Chef Strategiske Relationer John Dahl ALKA Forsikring Tlf MEDLEMMER Adm. direktør Carsten Varneskov A/S Boligbeton Tlf Landsformand Jens Terp Frie Børnehaver og Fritidshjem Tlf Direktør Gert R. Jonassen Arbejdernes Landsbank Tlf Frode Møller Nicolaisen Tidligere direktør for LO-Skolen Direktør Mikael Jørgensen Blikkenslagernes Aktieselskab, Odense Tlf Allan Nielsen Tidligere direktør for DCM Malerfirma A/S Udviklingschef Bjarne Zetterström Boligselskabernes Landsforening Tlf Torben Overgaard Tidligere adm. direktør for BB Service SUPPLEANT Direktør Allan Bisgaard TBS A/S Tlf Side 27

28 Medarbejdere Ledelse Personalejura, overenskomster, BPA Personalejura, selskabsret, BPA Adm. direktør Susanne Westhausen Tlf. direkte: Konsulent Tom Klausen Tlf. direkte: Konsulent advokat David Bar-Shalom Tlf. direkte: Personalejura, selskabsret Byggejura, personalejura, BPA Personalejura, overenskomster, BPA Konsulent advokat Uffe Bech Tlf. direkte: Samarbejde, projekter Konsulent Lars Tolstrup Tlf. direkte: Socialøkonomi Konsulent Lykke E. Pedersen. På barsel Tlf. direkte: Konsulent Annette Jacobsen Tlf. direkte: Konsulent Anne Worning Tlf. direkte: Kommunikation, projekter Kommunikation, interessevaretagelse Sociale Medier Konsulent Elsa Brander Tlf. direkte: Konsulent Martin P. W.-Rasmussen Tlf. direkte: Frivillig skribent Martin Merrild Koop-Barsel Økonomi Administration Administration Dorthe L. Rathmann Tlf. direkte: Bogholder Susanne Hassing Tlf. direkte: Administration Henny Maja Gregersen Tlf. direkte: Side 28