Ministeriernes arbejde med det aldrende samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ministeriernes arbejde med det aldrende samfund"

Transkript

1 Ministeriernes arbejde med det aldrende samfund - hvad bliver der gjort? Ida-Elisabeth Andersen, Anne Weber og Henriette Pedersen TEKNOLOGIRÅDET 2001

2 Indholdsfortegnelse Forord Generelt aktivitetsniveau Samarbejde mellem ministerierne Livsforløbstænkning Der er en strategi for finansieringen Ikke-finansielle aspekter Bevidstgørelse Beslutningsprocessen Det er noget andet at blive ældre i dag Forventninger til det offentlige Ydelsernes omfang forebyggelsens rolle Ydelsernes karakter Private serviceleverandører? Kan teknologien hjælpe? Mangel på arbejdskraft Fleksible kompetencer Integration af flygtninge og indvandrere Seniorernes arbejdskraft Fastholdelse og integration Fastholdelse og rekruttering i det offentlige: Seniormedarbejdere og IT Ministeriernes interne seniorpolitik Ulighed i det aldrende samfund Ulighed internt i ældregruppen Ulighed mellem kønnene? Immateriel ulighed Ulighed mellem generationerne Bilag...28 Bilag 1: Ministerierne inviteres til at deltage i rundspørgen Bilag 2: Liste over ministerierne hvem har deltaget? Bilag 3: Liste over deltagere Bilag 4: Undersøgelsens design Bilag 5: Oversigt over ministeriernes interne seniorpolitik Bilag 6: Oversigt over høringsspørgsmål fra ministerierne Bilag 7: Anbefalet litteratur

3 Forord Folketingets partier udpegede i januar medlemmer til et Fremtidspanel om Demokrati og velfærd i det aldrende samfund. Fremtidspanelet vil i årene 2001 og 2002 afholde 4 offentlige høringer på Christiansborg om de udfordringer, som den ændrede alderssammensætning af befolkningen stiller samfundet overfor. Projektet sætter fokus på, at den ændrede befolkningssammensætning ikke kun vedrører de ældre i samfundet, men at det aldrende samfund har betydning for hele befolkningen på tværs af alder og generation på en lang lække områder: Arbejdsmarkedsforhold, velfærd og omsorg generelt, forbrugsmønstre, pension og opsparing, bolig- og transportplanlægning, kommunikation og mobilitet. Nærværende katalog er en oversigt over ministeriernes forberedelse til det aldrende samfund. Rundspørgen i ministerierne viser, at det aldrende samfund er et område, som de fleste ministerier beskæftiger sig med. Vi har været i kontakt med alle ministerierne; 13 af dem har deltaget i et interview, mens 5 har deltaget ved at sende et skriftligt oplæg om deres aktiviteter på området. Se bilag 2 for en komplet oversigt over, hvordan de enkelte ministerier har deltaget i rundspørgen. Rundspørgen publiceres som en baggrundsrapport - en værkstøjskasse - for Fremtidspanelets arbejde. Rapporten skal også bidrage til at illustrere, at det aldrende samfund angår samfundet og befolkningen som helhed, samt være et supplement til de 4 høringer. Teknologirådet har også udgivet et notat skrevet af cand. polit. Alexander Schaumann, der er en overskuelig præsentation af regeringens og Det Økonomiske Råds arbejde med at udrede de samfundsøkonomiske konsekvenser af befolkningens ændrede alderssammensætning. Rundspørgen præsenterer, hvilke nøgleord ministerierne selv har sat på deres arbejde i forbindelse med det aldrende samfund. Det skal dog understreges, at ikke alle aspekter kan indfanges i et katalog af denne art. Der er ikke tale om en tilbundsgående analyse af alle de måder, ministerierne arbejder med det aldrende samfund på, men derimod en antydning af nogle af de mest fremtrædende temaer, som indgår i arbejdet med området og som er kommet frem i vores samarbejde med ministerierne. Andre og flere aspekter af ministeriernes arbejde på området kunne inddrages eller eventuelt tilføjes senere. Kataloget skal altså ses som en kilde til information for læseren og som inspiration til læserens videre arbejde med det aldrende samfund. Vi takker ministerierne for deres deltagelse i rundspørgen. Yderligere information om Fremtidspanelets arbejde om demokrati og velfærd i det aldrende samfund fås ved henvendelse til Teknologirådet eller på hvor du også kan finde mange interessante links samt materiale fra Fremtidspanelets første høring, der fandt sted den 20. april i år. På hjemmesiden findes også et debatforum om emnet. Dette debatforum er åbent for alle, der har synspunkter på og idéer til, hvordan fremtidens aldrende samfund bliver godt at leve i. Ida-Elisabeth Andersen Projektleder Teknologirådet 3

4 1.0. Generelt aktivitetsniveau I det følgende skal det generelle aktivitetsniveau i arbejdet med det aldrende samfund søges klarlagt. Det drejer sig om to af de aspekter, som OECD fremhæver som vigtige i forberedelsen til det aldrende samfund, nemlig en national eller tværsektoriel handlingsplan og tænkning i livsforløb. 1.1 Samarbejde mellem ministerierne OECD arbejder med anbefalinger til, hvordan de enkelte samfund kan forberede sig på det aldrende samfund 1. Herfra understreges det, at løsningen på problemerne i denne forbindelse kræver samarbejde på tværs af sektorer. OECD beskriver, hvordan de enkelte ministerier kan blive fristet af at løse problemerne på kort sigt i stedet for at indgå i et langsigtet planlægningsforløb fx omkring det aldrende samfund. Derfor foreslår OECD, at der skabes en overordnet national handlingsplan, som skaber rammerne for planlægning på lang sigt. En egentlig overordnet handlingsplan på området findes ikke, men forberedelsen til det aldrende samfund er i høj grad en tværministeriel opgave, og arbejdet med dette har da også resulteret i flere samarbejdsprojekter ministerierne imellem. Nedenstående giver et indtryk af nogle af initiativerne:! Arbejdsministeriet har i samarbejde med Finansministeriet, Indenrigsministeriet og de kommunale organisationer gennemført analyser om udviklingen fremover på det offentlige arbejdsmarked.! Der er et samarbejde mellem By- og Boligministeriet og Socialministeriet om projektet: Den gode plejebolig, hvor formålet er at analysere samspillet mellem boligen/bebyggelsen og beboernes trivsel. Formålet er at samle eksisterende viden og opnå ny viden om, hvilke parametre vedrørende boligen, der har betydning for beboernes trivsel. Formålet er endvidere at udarbejde et inspirationskatalog til aktørerne på området, som øger bevidstheden om de valg, der træffes ved udformning af plejeboliger.! Der er et samarbejde mellem By - og Boligministeriet og Miljø- og energiministeriet, hvilket udmøntede sig i publikationen Tilgængelighed for alle.! I et samarbejde mellem By- og Boligministeriet og Trafikministeriet har der været flere tiltag for at øge tilgængeligheden. Samarbejdet har bl.a. resulteret i publikationen Den tilgængelige rejse.! Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samarbejder med Socialministeriet om et projekt om Mad og måltider i ældreplejen, der er en forlængelse af ældrehøringerne. Det drejer sig om at uddybe, hvordan man kan forbedre den sociale kontekst ved måltiderne, da denne har vist sig meget vigtig for, hvor meget de ældre spiser.! Socialministeriet og Sundhedsministeriet samarbejder for at undgå en kløft mellem sundheds- og socialområdet. Fx er der i 1999 vedtaget at afsætte 70 mio. kroner (over 4 år) til kortlægning af og metodeudvikling mht. genoptræning. Generelt anses det som afgørende, at den enkelte bliver holdt fysisk i gang for at forkorte forfaldsperioden i den enkeltes liv altså at sundhedsindsatsen kan mindske behovet for omsorg og pleje i alderdommen. 1 Det drejer sig fx om Maintaining Prosperity In An Ageing Society: the OECD Study On the Political Implications of Ageing. 4

5 ! Trafikministeriet samarbejder med Miljø og Planlægningsudvalget omkring projekter om planlægning, som for eksempel trafikvenlige miljøer.! Der er et samarbejde mellem IT- og forskningsministeriet og Socialministeriet om en ny forskningsstrategi på velfærdsområdet. IT- og forskningsministeriet har nedsat et forberedende udvalg, der med udgangspunkt i blandt andet denne betænkning skal danne grundlaget for denne nye forskningsstrategi. Der har fra (forlænget til 2001) endvidere været en bred forskningsindsats til belysning af nogle vigtige forhold knyttet til velfærdssamfundets fremtid. På Finansloven for 1996 blev der således afsat 45. mio. kr. over IT- og forskningsministeriets budget til velfærdsforskning - herunder problematikker der relaterer sig til det aldrende samfund. "Forskning i menneskelige ressourcer i arbejdslivet" og "Forskning i voksenuddannelse" har været to ud af fire prioriterede områder. Desuden er der netop kommet en betænkning fra IT- og forskningsministeriet der skal give status på de seneste 4 års velfærdsforskning. 1.2 Livsforløbstænkning I OECD s anbefalinger fremgår det også, at livsforløbstænkning bør være en del af en bred integreret tilgang til, hvordan samfund skal forberede sig på det aldrende samfund. 2 Livsforløbstankegangen er dog ikke så udbredt i de ministerier, der har deltaget i denne rundspørge. Kun i Ligestillingsafdelingen under By- og Boligministeriet drøfter man ordninger som tidsbanken o.l. med arbejdsmarkedets parter. Både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden er meget imødekommende på dette område. Man er dog i afdelingen også bevidst om de uheldige konsekvenser for ligestillingen, som begreber som tidsbanken og livsarbejdstid 3 kan have. Det drejer sig fx om en fjernelse af den faste arbejdstid. Dette kan betyde, at de ressourcestærke er med til at hæve normen for normal arbejdstid, hvilket man i ministeriet frygter vil have betydelige konsekvenser for ligestillingen. Det skyldes, at mænd sandsynligvis i højere grad end kvinder vil øge arbejdstiden, og på den måde vil differentieringen øges mellem kønnene. Man finder i ministeriet, at der er behov for en mere holistisk tilgang, således at opmærksomheden bliver rettet mod alle grupper på arbejdsmarkedet. I de andre ministerier er livsforløbstænkningen ikke udbredt. I Arbejdsministeriet mener udviklingschef Verner Sand Kirk, at grundproblemet med at tænke livsforløbsorienteret er, at tankegangen er svær at operationalisere. Dette gælder fx idéen om tidsbanken. På en måde mener Verner Sand Kirk dog, at vi allerede har en tidsbank i kraft af en progressiv skattepolitik og et fradragssystem mht. boliglån. Kontorchef Thomas Mølsted Jørgensen mener, at samfundet er bygget op omkring en intergenerationel kontrakt, der er blevet institutionaliseret som fx folkepensionen. Dette afløser i hans øjne livsforløbstænkning. I Justitsministeriet er man mere åben overfor, at Fremtidspanelets høringsrække skal beskæftige sig med, hvordan man kan bruge tidsbanker, som f.eks. fridøgnsbanker, i det aldrende samfund? Det tyder på, at Danmark ikke er nået så langt med hensyn til at tænke i livsforløb, og at høringsrækken kan kaste lys over dette felt. 2 Dette fremgår af ageing working paper AWP 6.1: The capacity for long-term decision making in seven OECD countries: the case of ageing. Der er flere arbejdspapirer samlet under overskriften Maintaining Prosperity In An Ageing Society: the OECD Study On the Political Implications of Ageing. 3 Begrebet indebærer, at man i nogle perioder af ens arbejdsliv arbejder mindre, mens man i andre arbejder mere. Den samlede livsarbejdstid forbliver således uændret. 5

6 2.0 Der er en strategi for finansieringen Den overordnede konklusion fra såvel Finansministeriet som Økonomiministeriet er, at Danmark har en klar strategi til at sikre finansieringen af det aldrende samfund. Fra Finansministeriet siger afdelingschef Per Callesen, at man her er forberedt på det aldrende samfund, og at finansieringen principielt er på plads, forudsat at vi fastholder overskuddet på de offentlige finanser og holder ledigheden nede. Begge dele er imidlertid meget betydelige opgaver, som ingenlunde løser sig selv. En vigtig opgave er derfor at forklare, hvorfor overskuddet på de offentlige finanser spares op i stedet for at gå tilbage til befolkningen i form af skattelettelser eller større offentlige udgifter på kort sigt. Finansministeriets beregninger og overvejelser om det aldrende samfund kan findes i Finansredegørelserne og en række specialpublikationer siden Per Callesen fremhæver Finansredegørelse , som den der er mest udførlig omkring det aldrende samfund. Ifølge Per Callesen er Danmark et af de lande, der har analyseret mest og længst på de økonomiske konsekvenser det aldrende samfund kan have. Ifølge Per Callesen kan Finansministeriets centrale regnestykke udtrykkes i forholdet mellem følgende variable: Udgiftsstigningen til pensioner + udgiftsstigningerne i pleje/omsorgssektoren finansieres af Færre renteudgifter, fordi den offentlige gæld falder + stigende nettoudbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner, hvilket giver flere skatteindtægter. Det er den enkleste fremstilling af, hvordan regeringen vil finansiere det aldrende samfund. Analyserne af det aldrende samfund begyndte i 1988, hvor arbejdsmarkedets parter og regeringen begyndte at drøfte arbejdsmarkedspension. Drøftelserne udmøntede sig i en aftale mellem parterne om arbejdsmarkedspensionen. Arbejdsministeriet havde det overordnede ansvar for arbejdet med arbejdsmarkedspensionen. Indtil aftalen trådte i kraft havde kun en tredjedel af arbejdsstyrken en arbejdsmarkedspension. I dag har omkring 80-90% arbejdsmarkedspension. De resterende 10-20% varierer, idet for eksempel selvstændige og arbejdsløse ikke indbetaler til arbejdsmarkedspensionen. I marts 1995 udgav regeringen "Pensionssystemet og fremtidens forsørgerbyrde" som en respons på den offentlige kritik af, at regeringen ikke debatterede det aldrende samfund som tema. Publikationen gav et bud på problemets størrelse og forslag til, hvordan regeringen ville imødegå udfordringen. Rapporten er ifølge Per Callesen et udtryk for regeringens første langsigtede strategiske overvejelser om det aldrende samfund. En række publikationer er fulgt efter (disse fremgår af litteraturlisten). I det andet ministerium, der beskæftiger sig med finansieringen af det aldrende samfund, Økonomiministeriet, er udgangspunktet at klarlægge, hvad det betyder for samfundsøkonomien, at befolkningssammensætningen ændrer sig. Nøgleordene for økonomiministeriets arbejde med det aldrende samfund er holdbarhed og bæredygtighed; at finde en måde at håndtere økonomien på, så den bliver bæredygtig i økonomisk forstand. Økonomiministeriet fokuserer især på, hvad det aldrende samfund vil betyde fordelingsmæssigt og for de offentlige finanser. 6

7 På spørgsmålet "Hvad er vi så bange for, at det aldrende samfund bringer med sig?" svarer økonomiministeriet: "Vi er ikke bange for noget - økonomien kan blive holdbar, hvis regeringens strategi realiseres. Det vil sige, at vi kan få råd til det aldrende samfund uden ekstreme skattestigninger. Regeringens strategi og forudsætninger for at det aldrende samfund kan finansieres, er fremlagt i Økonomiministeriets publikation "Et bæredygtigt pensionssystem" (Januar 2000). Forudsætningerne kan kort opsummeres således:! Sikring af et fortsat overskud på de offentlige finanser.! Stigning i beskæftigelsen på ! Undgå at arbejdstiden forkortes.! Villighed til opsparing. Der er tale om ambitiøse udfordringer. Den stigende beskæftigelse skal blandt andet sikres ved, at færre i fremtiden er på førtidspension, at færre er ledige, og at flere indvandrere og flygtninge får fast fodfæste på arbejdsmarkedet. Med hensyn til de lidt ældres beskæftigelse ser det ud til at efterlønsreformen virker. Også herfra vil der formentligt komme et bidrag til større arbejdsudbud. Også i andre ministerier overvejer man, hvordan de offentlige udgifter og indtægter skal sammensættes for at medvirke til at fastholde et overskud på de offentlige budgetter. By- og Boligministeriet foreslår, at Fremtidspanelets høringer beskæftiger sig med, hvordan vi får rykket fokus til den enkeltes egne økonomiske ressourcer, med henblik på at gøre de passive ressourcer aktive. På den måde kan der frigøres ressourcer til de svageste grupper. Og i Socialministeriet tænker man også på at hjælpe den ældre til selv at blive i stand til at købe visse ydelser. Det drejer sig fx om, at nedsparingen fremmes og om at give de ældre hjælp til at flytte fra deres nuværende (ejer-) bolig. Begge disse tiltag ville gøre, at den ældre fik frigivet sin formue og derved være i stand til selv at købe visse ydelser. 3.0 Ikke-finansielle aspekter Der er andre aspekter ved det aldrende samfund end selve finansieringen, og der har pågået og pågår stadig aktiviteter, der skal imødekomme de ændringer på fx bolig-, omsorgs- og plejeområdet, som forudses at komme som følge af de demografiske ændringer. Der bliver fx tale om en nedgang i arbejdskraftudbuddet på såvel det private som det offentlige arbejdsmarked. Rekruttering, fastholdelse og rummelighed er nøgleord i arbejdet for at sikre arbejdskraft fremover. Der pågår også et arbejde mht. at sikre den store gruppe ældres adgang til offentlige steder og mht. at redefinere, hvilke opgaver det offentlige står for. Disse og andre aspekter skal behandles i det følgende. Der er generelt i ministerierne en opfattelse af, at der på andre områder er noget at lære fra andre lande, der står i den samme situation mht. en ændret befolkningssammensætning. Problematikken om det aldrende samfund er fælles for alle de industrialiserede lande, og det er derfor nærliggende at hente inspiration til forberedelsen til de demografiske ændringer i andre lande. Dette sker i flere ministerier. Fx Sveriges brug af planlægningsteknologi på sundhedsområdet er til inspiration for Danmark; Sundhedsministeriet følger udviklingen i Sverige på dette punkt som det er beskrevet andetsteds. I Arbejdsministeriet fremhæves prognoser og fremskrivninger som en forberedelse til det aldrende samfund. Der foretages løbende prognoser mht. erhvervsudviklingen - ITredegørelsen er et eksempel. Thomas Mølsted Jørgensen påpeger dog vanskeligheden af at lave sådanne prognoser. Det er kun tendenser, der kan registreres fx i form af udviklingen på kompetenceområdet. Fremskrivninger er ikke en prognose, men et kravforløb (fx krav om, at skattetrykket ikke må stige i løbet af de næste 10 år, at velstandsudviklingen skal være som i 7

8 de foregående 10 år og lignende krav). Der regnes så bagud tidsmæssigt, og der foretages en vurdering af, hvordan der skal handles nu, for at disse krav kan opfyldes. Verner Sand Kirk mener i forhold til Fremtidspanelets høringsrække om det aldrende samfund, at det er mest hensigtsmæssigt at bruge tiden på, hvordan man kunne beslutte noget på baggrund af det, vi allerede ved, end at bruge meget tid på at lave fremtidsværksted. Verner Sand Kirk giver eksempler på, at man fra politisk hold tidligere ikke har været gode nok til at træffe beslutninger på baggrund af et eksisterende vidensgrundlag. 3.1 Bevidstgørelse Én af de opgaver af ikke-finansiel karakter, der venter ministerierne i forbindelse med forberedelsen til det aldrende samfund, drejer sig om bevidstgørelse: Det nævnes fra flere ministerier, at en væsentlig del af forberedelsen til det aldrende samfund består i at bevidstgøre befolkningen. Per Callesen i Finansministeriet siger fx, at der for at løse opgaven med hensyn til finansieringen af det aldrende samfund er en pædagogisk opgave, der skal gøre det klart, hvorfor overskuddet på de offentlige finanser spares op i stedet for at gå tilbage til befolkningen i form af skattelettelser eller større offentlige udgifter. Også på boligområdet er man bevidst om denne bevidstgørelsesopgave, der skal forebygge problemer i boligforsyningen på sigt fortælles det i By- og Boligministeriet. Der er flere muligheder, hvis den enkelte i tide foretager et bevidst boligvalg til en ældreegnet bolig. By- og Boligministeriet har udgivet flere publikationer med dette budskab, bl.a. i et samarbejde mellem Ældreforum og Ældreboligrådet. Ministeren har nedsat Byforum, der har iværksat en undersøgelse, der har til formål at belyse, hvorvidt bevægelserne på boligmarkedet i de senere år følger nye mønstre, og om der er sket ændringer på boligmarkedet, der har betydning for forskellige befolkningsgruppers muligheder for at skaffe sig en bolig. Fx at det er svært for unge familier at finde bolig. By- og Boligministeriet foreslår, at Fremtidspanelets høringsrække bl.a. beskæftiger sig med, hvordan et bevidst boligvalg i tide til seniortilværelsen understøttes. Set i et trafik- og miljøpolitisk perspektiv søger man i dag mod, at folk bosætter sig så tæt på byen, så de kan benytte den offentlige transport frem for privat. Det er et mål, at folk bosætter sig tættere på deres arbejdsplads, og at den mindskede kørsel det medfører kan bidrage til at sænke CO 2 udslippet. Det er, siger kontorchef Conni Jensen fra Trafikministeriet, en stor udfordring at få for eksempel ældre til at flytte fra landområder og parcelhuskvarterer hvor den offentlige transport ikke altid er særlig udbygget, til byområder med større tilgængelighed til offentlig transport. 3.2 Beslutningsprocessen Forebyggelsen af de potentielle problemer, som det aldrende samfund kan medføre, kræver dog en effektiv beslutningsproces. I flere ministerier påpeges det paradoksale i, at de problemer, som det aldrende samfund medfører på det nationale niveau, løses decentralt. Som eksempel giver både embedsmændene i Sundhedsministeriet og Verner Sand Kirk i Arbejdsministeriet beslutninger på omsorgs- og sundhedsområdet, hvor manglen på plejeog omsorgspersonale er et nationalt problem, mens det er amterne, der beslutter hvor mange, der optages på uddannelserne. Dette gør, at selve beslutningsprocessen ikke fremmer løsningen af problemet eller som Verner Sand Kirk siger: Vi har faktisk en beslutningsproces, der ikke kan løse problemer. 8

9 Man benytter sig altså fra centralt hold af forskellige måder for at opfordre de decentrale beslutningstagere til at tage højde for problematikkerne om det aldrende samfund. Det drejer sig om at lave attraktive økonomiske ordninger, anbefalinger eller deciderede opfordringer. Det komplicerede i at løse nationale problemer decentralt kendes også på andre områder, forlyder det fra Trafikministeriet Den kollektive trafik samt individuelle kørselsordninger planlægges fx decentralt i amter og kommuner, Fra By- og Boligministeriet fortælles det, at der vil fremover være behov for et stigende antal boliger til ældre. Antallet af almene ældreboliger bestemmes decentralt i de enkelte kommuner. Det er de enkelte kommuner, der bedst kan bedømme de lokale ressourcer og behov for ældreboliger. Der er så lavet flere tiltag fra centralt hold for at forsøge at styre udviklingen i retning af en løsning på de kommende problemer. Kommunerne har med kommuneaftalen for 2001 fået et incitament til at bygge ældreboliger, herunder plejeboliger, fordi den kommunale grundkapital kan lånefinansieres for projekter, der sættes i gang i Herudover er servicearealtilskuddet til plejeboliger forbedret. Tilskuddet er ændret fra et tilskud på maksimalt kr. til et investeringstilskud på kr. pr. bolig, som servicearealet er knyttet til. Ældreboligrådet har i januar 2001 afleveret en rapport: Det fremtidige behov for plejeboliger til by- og boligministeren. Ministeren har sendt rapporten samtlige kommuner med en opfordring til at lave lokale analyser. Rapporten viser, at der på landsplan vil være en plejebolig til hver tredje ældre over 80 år, hvis de nuværende udbygningstakt fortsætter. Også Miljø- og energiministeriet forsøger at påvirke den kommunale beslutningsproces. Ministeriet skriver, at de indenfor planområdet forsøger at tage højde for demografiske forhold i vejledninger m.v. Eksempelvis udarbejder Landsplanafdelingen for øjeblikket en Vejledning om strategi for kommuneplanlægning. Denne vil indeholde en opfordring til kommunerne om at tage højde for demografiske spørgsmål fx i forhold til institutionsdækning. De decentrale beslutningsprocesser indebærer dog også, at de nuværende ældre får mere indflydelse på områder, der påvirker deres dagligdag. Dette fortæller man i Socialministeriet. Ældrerådene i kommunerne skal nemlig forelægges alle emner, der kan siges at have en ældrepolitisk vinkel. Det kan så diskuteres, hvad dette dækker over, men det drejer sig generelt om alt, hvor der er den mindste mulighed for, at det pågældende forslag kan have indflydelse på ældres hverdag. 4.0 Det er noget andet at blive ældre i dag Der er i ministerierne en klar opfattelse af, at det at være ældre ikke er det samme nu som tidligere og at holdningen til det at være ældre også fremover vil ændre sig. I Arbejdsministeriet mener man, at det drejer sig om en holdningsbearbejdning i virksomhederne, hvorved rekruttering af seniorer vil ske i højere grad end nu. I dag er erhvervsfrekvensen blandt seniorerne væsentligt lavere end i andre aldersgrupper. De demografiske ændringer omtales ikke længere fra regeringens side som en forsørgerbyrde. Per Callesen fra Finansministeriet oplyser, at man har valgt ikke længere bruge ord som "forsørgerbyrde" og "ældrebombe". I stedet bruges for eksempel "udgifter til flere ældre". I By- og Boligministeriet har den ændrede opfattelse af, hvad det er at være ældre resulteret i nye boligformer for ældre. Med ældreboligreformen fra 1987 ønskede man at skabe mulighed for et varieret udbud af selvstændige, ældreegnede boliger. Service og boliger blev adskilt, så den enkelte kunne få målrettet service og en lejers rettigheder. Ældreboligreformen 9

10 byggede bl.a. på Ældrekommissionens anbefalinger. Fra 1. januar 1988 kan der ikke bygges flere plejehjem. Ældrekommissionen kulegravede i de ældres situation og ældrepolitikken her i landet. I den forbindelse understregede kommissionen, at ældrepolitikken burde udformes på en måde, så alderdommen kan henleves som en fortsættelse af den tidligere tilværelse, så de ældre selv får lejlighed til at tilrettelægge dagligdagen og træffe valget mellem forskellige foranstaltninger, og så der i videst muligt omfang gøres brug af de ældres egne ressourcer. Disse synspunkter kunne bedre tilgodeses ved en tilværelse i egen selvstændig bolig end ved ophold på institution. I perioden efter ældreboligloven trådte i kraft, blev der ikke bygget så mange ældreboliger indrettet for de svageste ældre, som man ønskede. Med plejeboligreformen, der trådte i kraft den 1. januar 1996, blev der givet økonomiske incitamenter til at etablere ældreboliger, der er indrettet som plejeboliger med fastknyttet personale og mulighed for den samme omsorg og pleje som i de traditionelle plejehjem. Siden plejeboligreformen trådte i kraft i 1996 er godt 2/3 støttetilsagnene til ældreboliger givet til plejeboliger (der er ældreboliger med serviceareal). Pr. 1. januar 2001 er tilskudsordningen til servicearealer forbedret, som beskrevet ovenfor. Generelt er politikken på boligområdet, at der skal være en vifte af muligheder ikke én fast boligtype, hvilket hænger sammen med udviklingen mod en mere fleksibel opfattelse af ældre. Nyere eksempler herpå er, at det siden den 1. januar 1998 er blevet nemmere at etablere bofællesskaber i det støttede boligbyggeri bl.a. som seniorbofællesskaber og indførelsen pr. 1. januar 2000 af en ny boligtype den ustøttede andelsbolig, hvor aldringsperspektivet indgik i regeringens overvejelser. Samme tendens går igen andre steder. Fuldmægtig Torben Hede fra Socialministeriet beskriver den hidtidige udvikling på dette område som udtryk for en klarere adskillelse mellem boligtilbud ( mursten ) og den service, der tilbydes. Sidstnævnte er Socialministeriets ansvarsområde. Nu gælder det om at sikre størst mulig fleksibilitet, samt at den enkelte har valgmuligheder mht. boligform. Denne tendens ses også i den række tiltag, Socialministeriets har iværksat, for at man i ældreplejen skal møde den enkelte som individ ikke som en kategori. Dette skal sikre, at de ældre betragtes som en differentieret gruppe. Et eksempel på tiltag i den retning er, at ældre på plejehjem i modsætning til tidligere nu får udbetalt sin pension og ud af den køber det, han eller hun ønsker. 5.0 Forventninger til det offentlige Et tema i flere af ministerierne er, hvad forventningerne til offentlige serviceydelser vil være i et samfund med både relativt og absolut flere ældre borgere. Det drejer sig om forventninger både til ydelsernes omfang og karakter. 5.1 Ydelsernes omfang forebyggelsens rolle I Økonomiministeriets fremskrivninger er det beregningsmæssigt antaget, at sygdomsmønstre og pleje-/omsorgsbehovet ikke ændrer sig væsentligt i forhold til, hvordan det ser ud i dag. I Sundhedsministeriet har man en høj middellevetid som et erklæret mål, men man er samtidig bevidst om, at det er et mål, der også kan give udfordringer og mere arbejde til de institutioner, der ligger under sundhedsministeriets; sygehuse, hjemmeplejen osv. I Sundhedsministeriet har man altså en antagelse om, at hvis befolkningen bliver ældre, så bliver der et øget pres på de sundheds- og plejeområdet. Der pågår en del projekter i de respektive ministerier, der har til formål at mindske behovet for pleje og omsorg gennem livskvalitetsfremmende projekter. Dette gælder fx en del 10

11 ældreforskning i Forskningsministeriets regi. Forskningsministeriets Ældreforskningsprogram relaterer sig decideret til det aldrende samfund. Fra 1994 frem til 1999 (forlænget til ) er der afsat 100 millioner, som er fordelt ligeligt på grundforskning og anvendt forskning på ældreområdet. Den anvendte forskning har rettet sig mod en lang række meget forskellige projekter lige fra vurdering af hjemmeplejeservice i Københavns kommune til en undersøgelse af ældres fordele af at bruge rollator. Med hensyn til grundforskningen, er halvdelen af pengene bevilget til "Centeret uden mure", der forsker i molekylær gerontologi. Derudover bevilger forskningsrådene løbende penge til ældreforskning - for eksempel forskningsprogrammerne Ældreforskning I (1989) og Ældreforskning II (1994). Ældreforskningsprogrammet og Ældreforskning II udløber næsten samtidig, og vil give anledning til at se på den samlede forskning i et bredere velfærdsperspektiv, siger fuldmægtig Karen Moestrup Jensen i Forskningsministeriet. Ifølge fuldmægtig Uffe Gebauer Thomsen findes der på nuværende tidspunkt ikke nogen samlet kortlægning af den samlede ældreforskning. Også i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er der fokus på forebyggelse. Fødevaredirektoratets tiltag, der relaterer sig til det aldrende samfund, beskæftiger sig med ældres kostvaner netop under overskriften forebyggelse. Læge Agnes Pedersen og antropolog Jens Erik Kofod refererer følgende projekter om ældres kostvaner.! I en periode på 30 år har man fulgt en gruppe mennesker. Man har undersøgt gruppens kostvaner, kropssammensætning, helbredsdata, funktionalitetsevne og jævnligt taget blodprøver. Det unikke materiale, der er blevet indsamlet, danner nu baggrund for et øjebliksbillede af sammenhængen mellem kostvaner og aldring. Især er det interessant, at materialet kan sige noget om, hvordan de årige ældes. Vi ældes forskelligt nogle får en vellykket aldring, andre en sædvanlig aldring og andre en problemfyldt aldring. De kostforhold, der betinger en vellykket aldring, er derfor vigtige at få afdækket. Meget tyder desuden på, at en lang række faktorer, udover kosten bl.a. det sociale netværk, den fysiske og psykiske formåen, og sygeligheden har indflydelse på ældre menneskers ernæringstilstand. Mange af disse faktorer indgår i forskellige screeningsmetoder, udviklet med henblik på at afdække ældre menneskers ernæringsmæssige risiko, hvorfor disse muligvis kan være velegnede i arbejdet med at sikre en vellykket aldring for flest mulige.! I samarbejde med de andre nordiske lande, er man i Fødevaredirektoratet med til at udforme næringsstofanbefalinger. Arbejdsgruppen har blandt andet forsøgt at pege på, om der bør være forskel i næringsstofanbefalinger til unge og ældre.! I bogen Anbefalinger for den danske institutionskost er der et kapitel om ældres kost. Fødevaredirektoratet har sammen med Økonomaskolen i København taget initiativ til og siddet i redaktionen for denne bog.! Ernæringsrådet er på vej med en ny rapport om raske ældres ernæring. Agnes Pedersen deltager i arbejdsgruppen. Hensigten med rapporten er at undersøge nytten af ernæringsmæssig indsats blandt raske ældre. I denne forbindelse siger Agnes Pedersen, at det er vigtigt at gøre op med skellet mellem gammel og ung. Med hensyn til sundhed og ernæring, er det vigtigere at skelne mellem syg og rask. Der er ingen særlige kostråd til ældre, men der er særlige kostanbefalinger alt efter, om man er rask eller syg.! Jens Erik Kofod har udarbejdet rapporten Du er dem du spiser med. Kofod har i rapporten beskæftiget sig med ældres oplevelse af at få mad udefra. Konklusionen er, at det er vigtigere, at man spiser sammen med nogen, end hvad man spiser. 11

12 Måltidets sociale aspekt vægtes altså højere end dets indhold, hvilket sandsynliggør sammenhængen mellem ensomhed og underernæring.! Jens Erik Kofod har netop fået penge til at fortsætte med at undersøge det sociale aspekt af måltidet, og til at komme med forslag til hvordan man kan forbedre måltidets sociale rammer.! Derudover er Fødevaredirektoratet sammen med Sundhedsstyrelsen initiativtager til Forum for mad til mange der er et koordinerende organ for forskning i offentlig måltidservice for forskellige brugergrupper herunder ældre.! I Storkøkkencentret, som er en del af ernæringsafdelingen i Fødevaredirektoratet, forsøger man blandt andet at se på, hvad der sker med vitaminerne, når mad tilberedes i storkøkkener. Klinisk diætist Anne Marie Beck fra Fødevaredirektoratet har deltaget i forskellige forskningsprojekter og fortæller, at der er en sammenhæng mellem det at være afhængig af det offentliges hjælp og dårlig ernæringstilstand. Undersøgelser har vist, at 30% af plejehjemsbeboere er undervægtige. Det skyldes, at de ældre generelt spiser for lidt. Årsager til dette kan for eksempel være, at man mister appetitten, når man spiser meget medicin, at ældre ikke har lyst til at spise, når de skal spise alene, eller at demens nedsætter appetit eller forstyrrer spisevaner. Der er iværksat en målrettet indsats, der skal gøre op med myten om, at ældre skal være tynde, og man har undersøgt hvilke screeningsmetoder, der kan være med til at finde og hjælpe de ældre, inden de bliver undervægtige. Metoderne indebærer et tværfagligt samarbejde mellem praktiserende læger, hjemmeplejen og andre instanser, der kommer i kontakt med de ældre. Også på det kulturelle område har man startet tiltag, der fremmer de ældres livskvalitet. Der er tale om, at Kulturrådet for Børn bl.a. vil fremme det frivillige møde mellem børn og ældre (besøgsvenner, udflugtspartnere, højtlæsere etc.) samt mange tiltag mht. idræt og ældre. Kulturministeriet har iværksat et idrætspolitisk idéprogram, der har til formål at udvikle idrættens kulturpolitiske dimension og styrke mangfoldigheden, kvaliteten og ytringsfriheden i det danske idrætsliv. Diverse idrætsorganisationer beskæftiger sig også med senioridræt; her spiller det sociale samvær en meget stor rolle. Senioridrætten sigter på at give en alsidig idrætsoplevelse, hvor hele kroppen, hjernen og lattermusklerne bliver brugt. Senioridræt skal være sjovt at gå til, men der skal samtidig være sved på panden, så kroppen bliver vedligeholdt eller styrket, som det hedder fra Kulturministeriet. 5.2 Ydelsernes karakter Der rejses i Socialministeriet en diskussion om de velfærdsstatslige ydelsers omfang i fremtidens aldrende samfund. Socialministeriet oplever, at der er et pres for at definere problemer, som en opgave for det offentlige. De anser det generelt for vigtigt at definere det offentliges opgaver og derved også, hvor det offentliges opgaver ophører - på denne måde tilpasses forventningerne til omfanget af det offentliges ydelser. Også kommunens serviceniveau skal synliggøres, dette sker bl.a. via kvalitetsstandarder. Kritikken af kvalitetsstandarderne med videre går på, at omsorgen bliver for skemalagt og derved måske for rigid. Men Torben Hede mener, at der er tale om en falsk modsætning. Fremtidspanelets tredje høring vil netop dreje sig om sundhed, omsorg og pleje. En præcisering af kravene til den gode pleje skal sikre, at den enkelte ældre får den samme gode pleje, ligegyldigt hvilken hjemmehjælper, der kommer. Kvalitetsstandarderne sikrer på denne måde også den ældres rettigheder. Samtidig sikrer kvalitetsstandarderne en 12

13 overensstemmelse mellem det politisk vedtagne mål med ældreplejen og den faktiske standard af denne. Som en sidegevinst afstedkommer fastsættelsen af kvalitetsstandarderne også en debat omkring værdierne på området, hvilket styrker arbejdskulturen blandt de ansatte. Men det overordnede formål med kvalitetsstandarderne er altså at fastsætte en grænse for, hvor det offentliges opgaver begynder og ender. Samme tankegang findes i Erhvervsministeriet. Her spørger man, om der vil komme øgede krav til det offentlige, og om hvilke problemer der vil komme mht. finansieringen af velfærdssamfundet som en følge heraf. Hvilken udvikling i efterspørgselen på velfærds- /serviceydelser vil ske fremover? I Økonomiministeriet antages i fremskrivningerne, at antallet af ansatte i pleje- og omsorgssektoren vil følge antallet af plejekrævende. Dermed kan man forestille sig en tendens til forbedring i serviceniveauet. Dette skyldes, at teknologien kan tænkes at give mulighed for at forbedre den offentlige service, så det samme stykke omsorgsarbejde for eksempel kan gøres på kortere tid. 5.3 Private serviceleverandører? Erhvervsøkonomisk Center under Erhvervsministeriet beskæftiger sig med sammenhængen mellem offentlig og private serviceydelser. Danmark bruger pga. de mange offentlige serviceydelser en mindre del af BNP på de private serviceydelser. I Erhvervsministeriet ser man på, hvordan den latent stigende efterspørgsel efter velfærdsydelser kan kommes i møde, bl.a. ved at åbne markedet for private serviceleverandører. Forventningerne om, at der vil komme stigende krav til velfærdsydelser (fra bl.a. de kommende ældre medborgere), har været udgangspunktet for, at ministeriet har set på, hvordan markedet for velfærdsydelser kunne fremmes. I Socialministeriet er der også visse forventninger til, at private serviceleverandører kan komme på banen. Det er nu i enkelte kommuner muligt for den enkelte selv at vælge leverandøren af serviceydelser. Den ældre kan selv efter serviceloven udpege en person til at udføre de praktiske opgaver i hjemmet, som pågældende er visiteret til. Det er dog kun få procent, der benytter sig af denne ordning. 5.4 Kan teknologien hjælpe? Der kan måske tænkes teknologiske løsninger på arbejdskraftmanglen fx på sundheds- og plejeområdet. Det er vores holdninger til pleje- og omsorgsarbejde, der bestemmer hvilke teknologier, man kan benytte i sundhedssektoren, siger man i Sundhedsministeriet. Teknologisk er der stort set ingen begrænsninger for, hvad der er muligt. Med hensyn til service, kan man for eksempel forestille sig fjernbehandling og online-kontakt til den praktiserende læge, så patienten ikke behøver at rejse til lægen for at blive behandlet. Som nævnt andetsteds anses Sverige på visse punkter som værende længere fremme i forberedelserne til det aldrende samfund, fx med hensyn til teknologiske løsninger på problemerne i det aldrende samfund. I Sverige er der lavet analyser af vagtplanlægningen i sundhedssektoren. En effektiv vagtplanlægning, der i højere grad tager planlægningsteknologi i brug, har blandt andet medført, at man har centreret specialbehandlinger. For eksempel har ikke alle sygehuse et akutberedskab. Omlægningen har blandt andet medført en mere optimal udnyttelse af personalets arbejdstid, som igen har resulteret i en mindre arbejdsbelastning for den enkelte ansatte. 13

14 Af andre aspekter af teknologiens rolle i forbindelse med det aldrende samfund kunne være, spørgsmålet om hvorvidt, pleje-omsorgssektoren kan kvalitetsforbedres med teknologi. Et andet aspekt er, hvad den medicinske teknologi betyder for aldring i fremtiden og for fremtidens opfattelse af alder. 6.0 Mangel på arbejdskraft Som anført af Socialministeriet er det vigtigt at sikre de ældres fortsatte deltagelse i alle sider af samfundslivet. Det er dog især ændringerne på arbejdsmarkedet, som de forskellige ministerier aktuelt er mest optagede af. Arbejdsministeriet fremlægger regelmæssigt arbejdsstyrkeprognoser for typisk års perioder, og har gennemført analyser af den fremtidige situation på arbejdsmarkedet, bl.a. om de faglærtes arbejdsmarked. I gennem Arbejdsministeriets forskningspulje er der endvidere igangsat og gennemført flere analyser af fx ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og indvandreres placering på arbejdsmarkedet. Forskellige tiltag skal sikre imod mangel på arbejdskraft i det aldrende samfund fx var reformen af efterlønsordningen i i høj grad begrundet i de kommende års ændring af alderssammensætningen i befolkningen. Reformen sigtede mod at øge de ældres fortsatte beskæftigelse, og de foreløbige analyser peger i retning af, at der har været den forventede virkning. Forskellige måder for at fastholde folk i produktionen så længe som muligt foreslås fra de forskellige ministerier. Fra Finansministeriet forlyder det godt nok, at befolkningen i den erhvervsaktive alder falder allerede nu. Men selvom demografien flader ud for de årige, vil arbejdsstyrken stige svagt de næste 10 år. Dette skyldes ændringer i førtidspensionen, efterlønsreformen, og at overgangsydelsen er blevet afskaffet. Desuden afhænger fremtidens arbejdsstyrke af, hvordan regeringens tiltag "Det rummelige arbejdsmarked" udvikler sig. Fastholdelsen på arbejdsmarkedet af central betydning for flere af ministerierne. Spørgsmålet om arbejdskraftsikring søges ifølge Socialministeriet løst gennem arbejdet med det rummelige arbejdsmarked, men også tiltag som fx førtidspensionsreformen skal fastholde folk på arbejdsmarkedet 6.1 Fleksible kompetencer En mulig løsningsmodel på problemerne omkring arbejdskraftmanglen, der går igen i flere ministerier, er en fleksibilisering af kvalifikationer og kompetencer. Fx foreslår Verner Sand Kirk i Arbejdsministeriet at tænke mere fleksibelt på dette område. Der er altid mindst én gruppe, der er for mange af fx kommer vi på sigt til at mangle gymnasielærere pga. et stigende antal unge. Men faktum er jo, at hvis vi fx tænker førskolebørn, skolebørn og unge sammen tegner der sig en flad kurve så hvorfor ikke undersøge, om en gymnasielærer engang imellem kan undervise i 10. klasse i folkeskolen. Han foreslår, at fx arbejdsløse akademikere kunne omskoles til at kunne undervise i folkeskolen for at afbøde manglen på folkeskolelærere. Thomas Mølsted Jørgensen i Arbejdsministeriet er inde på det samme, når han siger, at det offentlige også skal blive bedre til at tage personer med alternative uddannelser ind i jobs det private erhvervsliv mestrer i højere grad end det offentlige at lægge vægt på kompetencer frem for uddannelsesmæssig baggrund. Der ligger en konkret opgave for det offentlige heri. Også i Erhvervsministeriet tænker man i disse baner. Kompetencer er, mener man her, andet og mere end faglige kvalifikationer. Mange i IT-branchen er fx uuddannede og klarer sig godt alligevel; der er altså et paradoks mellem dette og at de højest uddannede generelt klarer 14

15 sig bedst på arbejdsmarkedet. Kompetencerne, der er i højsædet nu og vil komme det fremover er fx evnen til læring gennem hele livet og hurtig omstilling kompetencer, der måske ligger mere til de yngre generationer end til de ældre. Fuldmægtig Ole Jørgensen og specialkonsulent Nanna Møller finder det i den forbindelse vigtigt at overveje nye måder at organisere arbejdet på. Man kan eksempelvis danne projektgrupper, hvor folk ofte skifter plads og får nye arbejdskolleger og udfordringer, og derved mulighed for at udvikle kompetencer og lære at omstille sig 6.2 Integration af flygtninge og indvandrere Der ligger en opgave for regeringen i, at integrere gruppen af indvandrere og flygtninge på arbejdsmarkedet, hvilket vil kunne afbøde en del af arbejdskraftmangelen. Der foreligger en tværministeriel integrationsplan i Indenrigsministeriet med 72 initiativer, der skal udføres blandt andet i Arbejdsministeriet. Verner Sand Kirk i Arbejdsministeriet fastslår nødvendigheden af, at erhvervsfrekvensen i gruppen af indvandrere skal op. I modsat fald løses problemet ikke. Hvis erhvervsfrekvensen ikke stiger i gruppen bliver der tværtimod flere at forsørge, i stedet for at indvandrergrupperne kan deltage i forsørgelsen af de ældre. Derfor er integrationsplanerne af vital betydning, og Verner Sand Kirk mener, at indsatsen skal gå ud af to tangenter. For det første drejer det sig om den tydelige sammenhæng, der er mellem at have et job og at lære dansk (kausaliteten mellem de to er ikke klar, men de påvirker hinanden i positiv retning). For det andet drejer det sig om, at de indvandrere, der har kvalifikationerne, skal accepteres og evt. have mulighed for at få suppleret disse kvalifikationer. Indvandrernes uddannelsesniveau er gennemsnitligt ligeså højt som det danske men det er centralt i den forbindelse at tænke på, hvor forskelligt en uddannelse kan tages sig ud i de forskellige lande; den samme titel kan dække over noget forskelligt fra land til land. Dette ligger i tråd med Undervisningsministeriets arbejde på integrationsområdet. Undervisningsministeriet betragter dansksproglige færdigheder som en afgørende forudsætning for indvandrere og flygtninges integration på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og i samfundet i øvrigt. Integrationen opnås bedst ved at gennemføre integrationsplanen "i respekt for mangfoldighed og individualitet", som det hedder i ministeriets bidrag til denne rundspørge. Endvidere har Undervisningsministeriet med etableringen af Center for Vurdering af udenlandske uddannelser (forkortet CVuu) pr. 1. januar 2000 skabt mulighed for, at udlændinge hurtigere kan få en niveau- og omfangsvurdering af deres formelle kvalifikationer, således at deres indplacering på uddannelses- og /eller arbejdsmarkedet lettes. Og i Forsvarsministeriet ser man en opgave i gøre en særlig indsats for at rekruttere folk med anden etnisk baggrund end dansk. Også Indenrigsministeriet ses flygtninge og indvandrere som værende af central betydning i det aldrende samfund. Der er således nedsat en Indvandrertænketank, som i samarbejde med Danmarks Statistik skal afdække indvandringens betydning for befolkningssammensætningen (herunder alderssammensætningen) og en nordisk arbejdsgruppe, der ser på behovet for import af arbejdskraft. 6.3 Seniorernes arbejdskraft I Arbejdsministeriet ses det ligeledes som en central opgave at udnytte seniorernes arbejdskraft. Erhvervsfrekvensen blandt seniorer er i dag højere end nogensinde; dog er der en stigende andel af langtidsledige. Dette viser, at hvis man som senior først ryger ud af arbejdsmarkedet er det svært for vedkommende at komme ind igen. 15

16 Der er også tale om diskrimination af de ældre (ligesom af indvandrere), fx i ansættelsessituationer, men der er også eksempler på, at der er uforholdsmæssigt mange ældre medarbejdere blandt de fyrede, når offentlige og private virksomheder skærer ned. De ældre søger heller ikke jobs så ofte som andre aldersgrupper. Generelt er det ønskværdigt, at seniorerne både de arbejdsløse seniorer og de seniorer, der stadig er i arbejde søger jobs hyppigere. Hvis der generelt kom flere ældre ansøgere, ville de ikke skille sig ud i et ellers ungt ansøgerfelt, sådan som det er tilfældet i dag. Arbejdsministerens Seniorpolitiske Initiativudvalg, med repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og forskere, gennemførte i perioden analyser, stillede konkrete forslag, udgav rapporter og igangsatte konkrete støtte ordninger til virksomheder der ønsker at udvikle seniorpolitik samt udmøntede en pulje på 25 mio. kr. til seniorpolitiske forsøg. 6.4 Fastholdelse og integration Fastholdelse og integration på arbejdsmarkedet er nøgleord for, hvordan ministerierne ser på løsningen på manglen på arbejdskraften i det aldrende samfund. Og integration er altså her i bred forstand og ikke kun i forbindelse med flygtninge og indvandrere. Derimod drejer det sig om, at grupper med en løs tilknytning til arbejdsmarkedet bliver integreret på arbejdsmarkedet. Verner Sand Kirk i Arbejdsministeriet mener, at der ofte i økonomisk teori er en forudsætning om, at folk arbejder, fordi de er grådige, eller fordi det er nødvendigt. Dette gælder måske ikke for 68-generationen. Det betyder, at der skal nytænkning til for at fastholde folk på arbejdsmarkedet. I Erhvervsministeriet ses manglende integration på arbejdsmarkedet som medført dels af manglende kvalifikationer og kompetencer og dels af aldersdiskrimination, der stammer fra en ungdomsforherligende tendens i samfundet. Generelt er holdningen her, at virksomhederne også er ansvarlige for, at arbejdsstyrkens sammensætning ændrer sig, og derfor også for at være med til at finde en løsning på de eventuelle problemer, der opstår i den anledning. Fastholdelsen betyder en forebyggelse af udstødning, fx ved at sikre rummeligheden i virksomhederne, man udliciterer til, altså en forestilling om det rummelige arbejdsmarked. Der kan fra offentligt hold stilles krav om, at virksomhederne har en seniorpolitik, der for eksempel indebærer en aftrapningsordning, og at virksomheder har en uddannelsespolitik, der giver de ansatte mulighed for at vedligeholde og udbygge deres kvalifikationer. Netop manglende uddannelse kan gøre, at folk oplever sig selv som gamle og derfor resignerer i forhold til arbejdsmarkedet. Loven om voksenlærlinge (der stammer fra Arbejdsministeriet) er et eksempel på, hvordan dette søges undgået. Dette er også holdningen i Undervisningsministeriet, hvor Voksenuddannelsesreformen, der er trådt i kraft pr. 1. januar i år, netop sigter mod at lette adgangen til at få formelle kvalifikationer især for den kortuddannede del af befolkningen. Den ændrede alderssammensætning og det deraf følgende behov for at udvide arbejdsstyrken kræver en opgradering af visse grupper af voksne, som så kan opnå eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet Det rummelige arbejdsmarked Der pågår et udstrakt samarbejde mellem en række ministerier om realisering af det rummelige arbejdsmarked og monitorering heraf. 16

17 I Finansministeriet ses arbejdet med Det rummelige arbejdsmarked som et projekt, der blandt andet sigter mod at ændre holdninger i virksomhederne, bedre arbejdsvilkårene for seniormedarbejdere, og dermed se de ældre som en ressource på arbejdsmarkedet. Den samme holdning findes i Erhvervsøkonomisk Center i Erhvervsministeriet, hvor Ole Jørgensen og Nanna Møller arbejder på et projekt i samarbejde med Kommunernes Landsforening om sociale klausuler ved licitationer. De sociale klausuler er et redskab til at få et rummeligt arbejdsmarked, og formålet med projektet er at udforme praktiske værktøjer og udbrede disse til kommunerne. Som en sidegevinst kan det rummelige arbejdsmarked bidrage til at løse en del af rekrutteringsproblemerne. De sociale klausuler drejer sig både om at integrere folk, der vanskeligt kan komme ind på arbejdsmarkedet og om at fastholde folk på arbejdsmarkedet, sådan at udstødning undgås. På den måde er der en sammenhæng imellem det rummelige arbejdsmarked og seniorpolitikken, da de ældre er en delmængde af den gruppe, der skal gøres plads til med det rummelige arbejdsmarked. Thomas Mølsted Jørgensen fra Arbejdsministeriet spørger, om begrebet om det rummelige arbejdsmarked skal reserveres til folk, der har decideret nedsat erhvervsevne, eller om det også skal gælde for fx indvandrere og seniorer? Han mener, at man skyder sig selv i foden, hvis der både lægges op til, at seniorerne meget gerne skal fortsætte i job samtidigt med, at gruppen behandles som en svag gruppe på arbejdsmarkedet. Respekten for de ældres arbejdsevner bevares ikke ved at klistre hundredekronesedler i nakken på dem, som Thomas Mølsted Jørgensen udtrykker det. Den samme holdning findes i Erhvervsministeriet, hvor man mener, at det kan være uhensigtsmæssigt at behandle seniorer som en svag gruppe. Idéen med den forebyggende indsats/fastholdelse fx i forbindelse med sociale klausuler er at forhindre, at der opstår svage grupper på arbejdsmarkedet ved fx at stille krav om god personalepolitik eller stille krav om aktiveringspladser for ledige på private virksomheder, som kan fremme udsatte gruppers muligheder for at blive selvforsørgende. Dette svarer til den opfattelse, man i Ligestillingsafdelingen har af det rummelige arbejdsmarked. Her foreslog ministeren sidste år, at begrebet det rummelige arbejdsmarked blev omdefineret, således at det rummelige kommer til at dække hele arbejdsstyrken, i stedet for udelukkende at blive forbundet med hjælp til særligt udsatte personer på arbejdsmarkedet. Tankegangen er her, at langt de fleste personer på arbejdsmarkedet i en eller flere perioder af deres arbejdsliv vil opleve at være udsatte personer. Det rummelige arbejdsmarked bør indebære, at arbejdsmarkedet er i stand til at tilpasse sig den enkelte medarbejders behov, uanset køn, etnisk baggrund, alder, helbredsforhold m.m. 7.0 Fastholdelse og rekruttering i det offentlige: Der er i ministerierne stort fokus på den potentielle mangel på arbejdskraft, der i fremtiden kan opleves på deres virkeområde. Selvom flere af ministerierne fremhæver, at det at være ansat i etaten på mange måder er en livsstil ligeså meget som det er et job, så gøres der dog en del overvejelser om disse konsekvenser af det aldrende samfund, og der arbejdes på tiltag, der skal sikre såvel fastholdelse som rekruttering. I Forsvarsministeriet har man gjort flere tiltag for at forebygge de rekrutterings- og fastholdelsesproblemer, som ministeriet forventer, at det aldrende samfund vil betyde her. Forsvarsministeriet forudser, at forsvaret inden for en periode på 5-10 år vil opleve mangel på arbejdskraft. Det skyldes blandt andet, at et stort antal ansatte vil gå på pension i perioden. Pensionsalderen i forsvaret er 60 år for militært ansatte (de civile ansatte følger den generelle 17

18 pensionsalder). 60-års grænsen er fastlagt udfra traditionelle militære tankegange: En soldat skal være fysisk stærk, og skal så at sige kunne komme ned og op fra skyttehullerne hurtigt. Forsvarsministeriet præsenterer 5 hovedeksempler på, hvordan man forsøger at afbøde nogle af problemerne: 1. Ny personale- og lønstrategi 2. Omlægning af officersskolernes uddannelser 3. Vederlagslønnede pensionister 4. Fastholdelse af værnepligten 5. Nye karrierestukturer 1. Ny personale- og lønstrategi Forsvarsministeriet er som det formentlig eneste ministerium på vej med en koncernfælles personale- og lønstrategi, der er tænkt som en kobling mellem Finansministeriets publikationer på personaleområdet og de enkelte styrelsers lokale personale- og lønpolitikker. Hensigten med strategien er at sikre et fælles værdigrundlag på personelområdet. Derudover er seniorpolitik og initiativer til fastholdelse et væsentligt aspekt i den nye koncernfælles strategi. 2. Omlægning af officersskolernes uddannelser Forsvarsministeriet arbejder mod en øget civil anerkendelse af officersskolernes lederuddannelser, der ligger i forlængelse af regeringens politik om øget fleksibilitet i uddannelsessystemet og på arbejdspladserne. Det er tanken, at man fremover skal kunne få fx en bachelorgrad på officersskolen, som man kan overføre og sammensætte med andre civile akademiske uddannelser. Omvendt er det også hensigten, at forsvaret skal få mulighed for at rekruttere civil uddannede akademikere til officerskorpset. Ved at gøre officersuddannelsen akademisk, håber Forsvarsministeriet endvidere på at kunne rekruttere flere kvinder. På officersskolerne har man erfaring for, at kvinder afholder sig fra at søge, fordi de ikke umiddelbart kan bruge uddannelsen i andre sammenhænge end i forsvaret. Forsvaret og Forsvarsministeriet har generelt vanskeligt ved at rekruttere det nødvendige antal medarbejdere; dels bliver ungdomsårgangen mindre, dels står forsvaret svagt i konkurrencen om de unge. Forsvaret mod at kunne leve op til de krav om fleksibilitet, modernitet og hurtighed som dagens unge stiller. Som eksempel på rekrutteringsproblematikken fortælles det, at det er blevet sværere at rekruttere det rette antal kvalificerede unge til den ellers meget prestigefyldte jagerpilotuddannelse. Dette er der flere årsager til, men én forklaring kunne være, at unge i højere grad i dag melder fra overfor meget fysisk og psykisk krævende uddannelser. Andre forklaringsmodeller kan også være, at unge som en følge af Danmarks stigende internationale engagement, er bange for at blive sendt i krig. Det internationale engagement er på den anden side noget, der giver andre unge lyst til at søge ind i forsvaret. Det er med andre ord vanskeligt at præcisere forsvarets rekrutteringsproblem. 3. Vederlagslønnede pensionister I en længere årrække har Forsvarsministeriet i beskedent omfang benyttet muligheden for at ansætte typisk pensionerede officerer som vederlagslønnede pensionister til at løse forskellige arbejdsopgaver. Som følge af de forudsete stigende rekrutterings- og fastholdelsesproblemer må det forventes, at ordningen finder større anvendelse i fremtiden. Ansættelserne finder sted på grundlag af myndighedernes behov og naturligvis på helt frivillig basis blandt de pensionister, der ønsker at fortsætte en aktiv tilværelse på arbejdsmarkedet. 4. Fastholdelse af værnepligten 18

19 Formålet med værnepligten i Danmark er grundlæggende det fælles ansvar for forsvarets af landets territorium. Værnepligten udgør imidlertid samtidig en del af rekrutterings- og fastholdelsesproblematikken, og også i det perspektiv er det helt essentielt at fastholde værnepligten. Set i lyset at de faldende ungdomsårgange stiger værnepligtens relative betydning som et rekrutteringsgrundlag. 5. Nye karrierestrukturer Et andet tiltag der skal imødekomme rekrutterings- og fastholdelsesproblemerne er de såkaldte horisontale karriereforløb: Horika. Horika er et tiltag, der også sigter mod at indbygge mere fleksibilitet i arbejdsforløbet. Det er tanken at man i for eksempel 40-års alderen, når man ikke længere ønsker eller kan stige (vertikalt) i militære grader, i stedet kan vælge at specialisere og fordybe sig. En foreløbig erfaring med Horika er, at flere unge tidligt fravælger den traditionelle militære gradskarriere til fordel for en tidlig specialisering. I IT- og forskningsministeriet forventes en alderspukkel i forskningssystemet, idet mange ældre forskere inden for år vil gå på pension på samme tid. Det er navnlig det samfundsvidenskabelige område, der vil mangle forskere på dette tidspunkt. Fastholdelse af forskere anses ikke som et problem. En ansat i universitetsregi bliver sædvanligvis til vedkommende går på pension; forskning er en livsstil ligeså meget som et arbejde, siger Uffe Gebauer Thomsen. Der er heller ikke tradition for, at forskere går tidligt på pension. Derimod kan det være problematisk, at unge forskere vil søge uden for Danmarks grænser, hvor højere forskningsløn trækker. Derfor iværksætter man forskellige tiltag, der har til hensigt at sikre forskerbestanden, for eksempel Post doc. programmer og Ph.d. programmer. Rekrutteringen af nye forskere er imidlertid også et spørgsmål om bevillinger, siger Uffe Gebauer Thomsen. I Socialministeriet forventer man, at øget professionalisering af stillingerne vil give øget glæde ved arbejdet og højere prestige. Denne professionalisering vil også kunne bidrage til at forhindre de meget skiftende hjemmehjælpere, som er et stort problem for de ældre. Reformen af Social- og sundhedsuddannelserne skal være et redskab i professionaliseringen af området, hvor der skal inddrages undervisning i fx etik. Der skal også ske ændringer i hvem, der rekrutteres til disse uddannelser; som det er nu, kommer mange personer fra aktivering, og dette ønskes ændret. Denne problematik er også aktuel på Sundhedsministeriets virkeområde. Ifølge kontorchef Frans Clemmensen ligger der en stor udfordring både at rekruttere og fastholde ansatte i sundhedssektoren. Rekrutteringsproblemet udgøres af følgende tre aspekter:! I fremtiden vil der være færre at rekruttere af! Sundhedssektoren kan risikere at tabe rekrutteringskampen mod vikarbureauer i den private sektor. Måske har den offentlige sektor for dårlig personalepleje i forhold til det private? Måske giver det offentlige for dårlig løn i forhold til det private?! Sundhedssektorens traditionelt skarpe faggrænser er en hindring for at kunne besætte alle de ledige stillinger i sektoren. Der er mange, der gerne vil være læger, men for få der vil være sygeplejersker. Måske kunne seniorlæger i de sidste år på arbejdsmarkedet få et sygeplejerlignende arbejde? Plejeprofiludvalget har netop nu en rapport på trapperne, der præsenterer rekrutteringsproblemet. Rapporten beskæftiger sig desuden med rekruttering af indvandrere i sundhedssektoren og om nedslidning. Der bliver, mener Frans Clemmensen, nødvendigt at se på eksport og import af arbejdskraft, især set i lyset af lægemanglen i Danmark. Frans Clemmensen spørger, hvordan vi kan ruste os til rekrutteringskonkurrencen i Norden og om, hvordan vi kan drage nytte af den globale arbejdskraft ved af bruge udenlandske læger. 19

20 For at imødekomme rekrutterings- og fastholdelsesproblemer, foreslår Frans Clemmensen fx at se på, hvordan man kan forny arbejdstilrettelæggelsen. Kunne man måske få andre faggrupper til at udføre kontorarbejde i sundhedssektoren, og dermed frigive sygeplejersker? I Sundhedsministeriet lægger man også op til, at arbejdskraftmanglen skal løses ved en fleksibilisering af arbejdstagernes kompetencer. Man forsøger at reformere den traditionelle klare faginddeling af opgaver. Strategien er, at læger overgiver de mere rutineprægede opgaver til sygeplejersker, hvorved begge grupper får mere interessante arbejdsopgaver. Idéen er også, at sygeplejersker skal kunne opnå højere løn ved at tage lægeopgaver, og at det alt i alt skal gøre det lettere at rekruttere nye sygeplejersker. Endelig er der, siger Frans Clemmensen, et der også potentiale i at rekruttere seniorer. Ifølge Frans Clemmensen er der i sundhedssektoren ligeså vigtigt at satse på fastholdelse som på rekruttering. Der er mange konferencer og kurser i rekruttering af unge til sundhedssektoren, hvorimod fastholdelsesproblemet nedtones eller overses. Det er ikke noget problem at fastholde læger. Sygeplejersker derimod, trækker sig tidligere og tidligere tilbage, især på sygehuse og i hjemmeplejen. Der er også en tendens til, at sygeplejersker skifter karriere. Sundhedsministeriet er i samarbejde med Danmarks Statistik i gang med en mobilitetsanalyse af sundhedspersonale, der skal give viden om, hvad sundhedspersonalet erstatter deres pleje-omsorgsarbejde med, og hvorfor de gør det. Allerede på uddannelsesniveau er det vigtigt at fastholde, siger Frans Clemmensen. Der skal gøres noget for at byde de nye SOSU-uddannede velkommen, og det skal gøres klart for de nyuddannede, at der er brug for dem På Justitsministeriets område har man fordelen af at der følger en livsstil med stillingen. Både politiets og kriminalforsorgens ansatte er etatsuddannede. For eksempel er en politimand eller en fængselsbetjent typisk indenfor etaten hele sin arbejdskarriere, hvormed alderssammensætningen i politiet og kriminalforsorgen er forudsigelige, men samtidig vanskelige at ændre. På arbejdsmarkedet i øvrigt, vil man i dag skifte job flere gange i løbet af sin karriere. Derfor følger aldersprofilen i etaten ikke aldersudviklingen generelt. Justitsministeriet foreslår, at Fremtidspanelets høringer om det aldrende samfund skal beskæftige sig med, hvilken rolle etatsuddannelser spiller i det aldrende samfund. Hvilken status har etatsuddannelser i et samfund, hvor livskarrierer i samme organisation ikke længere er normen? Hovedudfordringerne i forbindelse med det aldrende samfund ses i Justitsministeriet som værende:! At fastholde personalet længere! Rekrutteringsprofilen I forbindelse med at forsøge at fastholde personalet længere, drejer det sig om at undgå, at de ansatte ikke trækker sig tilbage "før tiden", hvilket vil sige før, de fylder 63 år. Mange ældre politiansatte oplever et stigende pres, der tilskynder en tidlig tilbagetrækning. Det kan for eksempel være krav til arbejdstempo og krav om hurtig tilpasning til ny teknologi. Der er også et stigende krav fra "brugerne", der ifølge afdelingschef Johan Reimann ikke længere finder sig i så meget som tidligere. Det er desuden blevet mere attraktivt at stoppe med at arbejde "i utide". Man har fuld pensions-anciennitet, og kan supplere sin pension med et vagt- eller varmemesterjob. Mulige tiltag for at undgå den tidlige tilbagetrækning er for eksempel at have ældre betjente i politireservestyrken, hvor man har mulighed for at supplere sin pension med småjobs i politiet, for eksempel hastighedskontrol og andre særlige opgaver, der er tilpasset 20

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Introduktion Capacent Epinion er blevet anmodet om at præsentere et forslag til gennemførelse

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K

FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Fax 33 36 88 80 Email: ftf@ftf.dk www.ftf.dk FTF OG VELFÆRDSSAMFUNDET FTF og velfærdssamfundet

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Tabel 401 (side 1 af 5)

Tabel 401 (side 1 af 5) Tabel 401 (side 1 af 5) Specifikation af statens finanser, driftsudgifter, netto 1. Dronningen 61,5 62,4 64,3 1. Statsydelse 61,5 62,4 64,3 2. Medlemmer af det kongelige hus 20,1 20,4 21,1 1. Årpenge 20,1

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016.

Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016. Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016. Større indsats mod demens Flere faste læger på plejehjem og bosteder Styrket indsats mod ensomhed

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Med udgangspunkt i individuelle ønsker, behov og ressourcer skal mennesker med epilepsi tilbydes attraktive, fleksible og differentierede boliger/boformer.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Hvidovre rød og grøn. Stem på Enhedslisten. hvidovre.enhedslisten.dk

Hvidovre rød og grøn. Stem på Enhedslisten. hvidovre.enhedslisten.dk Hvidovre rød og grøn Stem på Enhedslisten hvidovre.enhedslisten.dk Enhedslisten det vil vi Enhedslistens politik er at fremme fællesskaber og lighed på alle områder i kommunen. Vi tror på, at det skaber

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 72 Offentligt 17. februar 2006 FAC, MBX/MAR J.Nr. 10-233 Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne 1. Indledning Nedenstående undersøgelse

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Hjemløse i Danmark Herberg et akuttilbud 15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Assertive Community Treatment (ACT) 9/10 hjemløse med

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere