Ministeriernes arbejde med det aldrende samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ministeriernes arbejde med det aldrende samfund"

Transkript

1 Ministeriernes arbejde med det aldrende samfund - hvad bliver der gjort? Ida-Elisabeth Andersen, Anne Weber og Henriette Pedersen TEKNOLOGIRÅDET 2001

2 Indholdsfortegnelse Forord Generelt aktivitetsniveau Samarbejde mellem ministerierne Livsforløbstænkning Der er en strategi for finansieringen Ikke-finansielle aspekter Bevidstgørelse Beslutningsprocessen Det er noget andet at blive ældre i dag Forventninger til det offentlige Ydelsernes omfang forebyggelsens rolle Ydelsernes karakter Private serviceleverandører? Kan teknologien hjælpe? Mangel på arbejdskraft Fleksible kompetencer Integration af flygtninge og indvandrere Seniorernes arbejdskraft Fastholdelse og integration Fastholdelse og rekruttering i det offentlige: Seniormedarbejdere og IT Ministeriernes interne seniorpolitik Ulighed i det aldrende samfund Ulighed internt i ældregruppen Ulighed mellem kønnene? Immateriel ulighed Ulighed mellem generationerne Bilag...28 Bilag 1: Ministerierne inviteres til at deltage i rundspørgen Bilag 2: Liste over ministerierne hvem har deltaget? Bilag 3: Liste over deltagere Bilag 4: Undersøgelsens design Bilag 5: Oversigt over ministeriernes interne seniorpolitik Bilag 6: Oversigt over høringsspørgsmål fra ministerierne Bilag 7: Anbefalet litteratur

3 Forord Folketingets partier udpegede i januar medlemmer til et Fremtidspanel om Demokrati og velfærd i det aldrende samfund. Fremtidspanelet vil i årene 2001 og 2002 afholde 4 offentlige høringer på Christiansborg om de udfordringer, som den ændrede alderssammensætning af befolkningen stiller samfundet overfor. Projektet sætter fokus på, at den ændrede befolkningssammensætning ikke kun vedrører de ældre i samfundet, men at det aldrende samfund har betydning for hele befolkningen på tværs af alder og generation på en lang lække områder: Arbejdsmarkedsforhold, velfærd og omsorg generelt, forbrugsmønstre, pension og opsparing, bolig- og transportplanlægning, kommunikation og mobilitet. Nærværende katalog er en oversigt over ministeriernes forberedelse til det aldrende samfund. Rundspørgen i ministerierne viser, at det aldrende samfund er et område, som de fleste ministerier beskæftiger sig med. Vi har været i kontakt med alle ministerierne; 13 af dem har deltaget i et interview, mens 5 har deltaget ved at sende et skriftligt oplæg om deres aktiviteter på området. Se bilag 2 for en komplet oversigt over, hvordan de enkelte ministerier har deltaget i rundspørgen. Rundspørgen publiceres som en baggrundsrapport - en værkstøjskasse - for Fremtidspanelets arbejde. Rapporten skal også bidrage til at illustrere, at det aldrende samfund angår samfundet og befolkningen som helhed, samt være et supplement til de 4 høringer. Teknologirådet har også udgivet et notat skrevet af cand. polit. Alexander Schaumann, der er en overskuelig præsentation af regeringens og Det Økonomiske Råds arbejde med at udrede de samfundsøkonomiske konsekvenser af befolkningens ændrede alderssammensætning. Rundspørgen præsenterer, hvilke nøgleord ministerierne selv har sat på deres arbejde i forbindelse med det aldrende samfund. Det skal dog understreges, at ikke alle aspekter kan indfanges i et katalog af denne art. Der er ikke tale om en tilbundsgående analyse af alle de måder, ministerierne arbejder med det aldrende samfund på, men derimod en antydning af nogle af de mest fremtrædende temaer, som indgår i arbejdet med området og som er kommet frem i vores samarbejde med ministerierne. Andre og flere aspekter af ministeriernes arbejde på området kunne inddrages eller eventuelt tilføjes senere. Kataloget skal altså ses som en kilde til information for læseren og som inspiration til læserens videre arbejde med det aldrende samfund. Vi takker ministerierne for deres deltagelse i rundspørgen. Yderligere information om Fremtidspanelets arbejde om demokrati og velfærd i det aldrende samfund fås ved henvendelse til Teknologirådet eller på hvor du også kan finde mange interessante links samt materiale fra Fremtidspanelets første høring, der fandt sted den 20. april i år. På hjemmesiden findes også et debatforum om emnet. Dette debatforum er åbent for alle, der har synspunkter på og idéer til, hvordan fremtidens aldrende samfund bliver godt at leve i. Ida-Elisabeth Andersen Projektleder Teknologirådet 3

4 1.0. Generelt aktivitetsniveau I det følgende skal det generelle aktivitetsniveau i arbejdet med det aldrende samfund søges klarlagt. Det drejer sig om to af de aspekter, som OECD fremhæver som vigtige i forberedelsen til det aldrende samfund, nemlig en national eller tværsektoriel handlingsplan og tænkning i livsforløb. 1.1 Samarbejde mellem ministerierne OECD arbejder med anbefalinger til, hvordan de enkelte samfund kan forberede sig på det aldrende samfund 1. Herfra understreges det, at løsningen på problemerne i denne forbindelse kræver samarbejde på tværs af sektorer. OECD beskriver, hvordan de enkelte ministerier kan blive fristet af at løse problemerne på kort sigt i stedet for at indgå i et langsigtet planlægningsforløb fx omkring det aldrende samfund. Derfor foreslår OECD, at der skabes en overordnet national handlingsplan, som skaber rammerne for planlægning på lang sigt. En egentlig overordnet handlingsplan på området findes ikke, men forberedelsen til det aldrende samfund er i høj grad en tværministeriel opgave, og arbejdet med dette har da også resulteret i flere samarbejdsprojekter ministerierne imellem. Nedenstående giver et indtryk af nogle af initiativerne:! Arbejdsministeriet har i samarbejde med Finansministeriet, Indenrigsministeriet og de kommunale organisationer gennemført analyser om udviklingen fremover på det offentlige arbejdsmarked.! Der er et samarbejde mellem By- og Boligministeriet og Socialministeriet om projektet: Den gode plejebolig, hvor formålet er at analysere samspillet mellem boligen/bebyggelsen og beboernes trivsel. Formålet er at samle eksisterende viden og opnå ny viden om, hvilke parametre vedrørende boligen, der har betydning for beboernes trivsel. Formålet er endvidere at udarbejde et inspirationskatalog til aktørerne på området, som øger bevidstheden om de valg, der træffes ved udformning af plejeboliger.! Der er et samarbejde mellem By - og Boligministeriet og Miljø- og energiministeriet, hvilket udmøntede sig i publikationen Tilgængelighed for alle.! I et samarbejde mellem By- og Boligministeriet og Trafikministeriet har der været flere tiltag for at øge tilgængeligheden. Samarbejdet har bl.a. resulteret i publikationen Den tilgængelige rejse.! Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samarbejder med Socialministeriet om et projekt om Mad og måltider i ældreplejen, der er en forlængelse af ældrehøringerne. Det drejer sig om at uddybe, hvordan man kan forbedre den sociale kontekst ved måltiderne, da denne har vist sig meget vigtig for, hvor meget de ældre spiser.! Socialministeriet og Sundhedsministeriet samarbejder for at undgå en kløft mellem sundheds- og socialområdet. Fx er der i 1999 vedtaget at afsætte 70 mio. kroner (over 4 år) til kortlægning af og metodeudvikling mht. genoptræning. Generelt anses det som afgørende, at den enkelte bliver holdt fysisk i gang for at forkorte forfaldsperioden i den enkeltes liv altså at sundhedsindsatsen kan mindske behovet for omsorg og pleje i alderdommen. 1 Det drejer sig fx om Maintaining Prosperity In An Ageing Society: the OECD Study On the Political Implications of Ageing. 4

5 ! Trafikministeriet samarbejder med Miljø og Planlægningsudvalget omkring projekter om planlægning, som for eksempel trafikvenlige miljøer.! Der er et samarbejde mellem IT- og forskningsministeriet og Socialministeriet om en ny forskningsstrategi på velfærdsområdet. IT- og forskningsministeriet har nedsat et forberedende udvalg, der med udgangspunkt i blandt andet denne betænkning skal danne grundlaget for denne nye forskningsstrategi. Der har fra (forlænget til 2001) endvidere været en bred forskningsindsats til belysning af nogle vigtige forhold knyttet til velfærdssamfundets fremtid. På Finansloven for 1996 blev der således afsat 45. mio. kr. over IT- og forskningsministeriets budget til velfærdsforskning - herunder problematikker der relaterer sig til det aldrende samfund. "Forskning i menneskelige ressourcer i arbejdslivet" og "Forskning i voksenuddannelse" har været to ud af fire prioriterede områder. Desuden er der netop kommet en betænkning fra IT- og forskningsministeriet der skal give status på de seneste 4 års velfærdsforskning. 1.2 Livsforløbstænkning I OECD s anbefalinger fremgår det også, at livsforløbstænkning bør være en del af en bred integreret tilgang til, hvordan samfund skal forberede sig på det aldrende samfund. 2 Livsforløbstankegangen er dog ikke så udbredt i de ministerier, der har deltaget i denne rundspørge. Kun i Ligestillingsafdelingen under By- og Boligministeriet drøfter man ordninger som tidsbanken o.l. med arbejdsmarkedets parter. Både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden er meget imødekommende på dette område. Man er dog i afdelingen også bevidst om de uheldige konsekvenser for ligestillingen, som begreber som tidsbanken og livsarbejdstid 3 kan have. Det drejer sig fx om en fjernelse af den faste arbejdstid. Dette kan betyde, at de ressourcestærke er med til at hæve normen for normal arbejdstid, hvilket man i ministeriet frygter vil have betydelige konsekvenser for ligestillingen. Det skyldes, at mænd sandsynligvis i højere grad end kvinder vil øge arbejdstiden, og på den måde vil differentieringen øges mellem kønnene. Man finder i ministeriet, at der er behov for en mere holistisk tilgang, således at opmærksomheden bliver rettet mod alle grupper på arbejdsmarkedet. I de andre ministerier er livsforløbstænkningen ikke udbredt. I Arbejdsministeriet mener udviklingschef Verner Sand Kirk, at grundproblemet med at tænke livsforløbsorienteret er, at tankegangen er svær at operationalisere. Dette gælder fx idéen om tidsbanken. På en måde mener Verner Sand Kirk dog, at vi allerede har en tidsbank i kraft af en progressiv skattepolitik og et fradragssystem mht. boliglån. Kontorchef Thomas Mølsted Jørgensen mener, at samfundet er bygget op omkring en intergenerationel kontrakt, der er blevet institutionaliseret som fx folkepensionen. Dette afløser i hans øjne livsforløbstænkning. I Justitsministeriet er man mere åben overfor, at Fremtidspanelets høringsrække skal beskæftige sig med, hvordan man kan bruge tidsbanker, som f.eks. fridøgnsbanker, i det aldrende samfund? Det tyder på, at Danmark ikke er nået så langt med hensyn til at tænke i livsforløb, og at høringsrækken kan kaste lys over dette felt. 2 Dette fremgår af ageing working paper AWP 6.1: The capacity for long-term decision making in seven OECD countries: the case of ageing. Der er flere arbejdspapirer samlet under overskriften Maintaining Prosperity In An Ageing Society: the OECD Study On the Political Implications of Ageing. 3 Begrebet indebærer, at man i nogle perioder af ens arbejdsliv arbejder mindre, mens man i andre arbejder mere. Den samlede livsarbejdstid forbliver således uændret. 5

6 2.0 Der er en strategi for finansieringen Den overordnede konklusion fra såvel Finansministeriet som Økonomiministeriet er, at Danmark har en klar strategi til at sikre finansieringen af det aldrende samfund. Fra Finansministeriet siger afdelingschef Per Callesen, at man her er forberedt på det aldrende samfund, og at finansieringen principielt er på plads, forudsat at vi fastholder overskuddet på de offentlige finanser og holder ledigheden nede. Begge dele er imidlertid meget betydelige opgaver, som ingenlunde løser sig selv. En vigtig opgave er derfor at forklare, hvorfor overskuddet på de offentlige finanser spares op i stedet for at gå tilbage til befolkningen i form af skattelettelser eller større offentlige udgifter på kort sigt. Finansministeriets beregninger og overvejelser om det aldrende samfund kan findes i Finansredegørelserne og en række specialpublikationer siden Per Callesen fremhæver Finansredegørelse , som den der er mest udførlig omkring det aldrende samfund. Ifølge Per Callesen er Danmark et af de lande, der har analyseret mest og længst på de økonomiske konsekvenser det aldrende samfund kan have. Ifølge Per Callesen kan Finansministeriets centrale regnestykke udtrykkes i forholdet mellem følgende variable: Udgiftsstigningen til pensioner + udgiftsstigningerne i pleje/omsorgssektoren finansieres af Færre renteudgifter, fordi den offentlige gæld falder + stigende nettoudbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner, hvilket giver flere skatteindtægter. Det er den enkleste fremstilling af, hvordan regeringen vil finansiere det aldrende samfund. Analyserne af det aldrende samfund begyndte i 1988, hvor arbejdsmarkedets parter og regeringen begyndte at drøfte arbejdsmarkedspension. Drøftelserne udmøntede sig i en aftale mellem parterne om arbejdsmarkedspensionen. Arbejdsministeriet havde det overordnede ansvar for arbejdet med arbejdsmarkedspensionen. Indtil aftalen trådte i kraft havde kun en tredjedel af arbejdsstyrken en arbejdsmarkedspension. I dag har omkring 80-90% arbejdsmarkedspension. De resterende 10-20% varierer, idet for eksempel selvstændige og arbejdsløse ikke indbetaler til arbejdsmarkedspensionen. I marts 1995 udgav regeringen "Pensionssystemet og fremtidens forsørgerbyrde" som en respons på den offentlige kritik af, at regeringen ikke debatterede det aldrende samfund som tema. Publikationen gav et bud på problemets størrelse og forslag til, hvordan regeringen ville imødegå udfordringen. Rapporten er ifølge Per Callesen et udtryk for regeringens første langsigtede strategiske overvejelser om det aldrende samfund. En række publikationer er fulgt efter (disse fremgår af litteraturlisten). I det andet ministerium, der beskæftiger sig med finansieringen af det aldrende samfund, Økonomiministeriet, er udgangspunktet at klarlægge, hvad det betyder for samfundsøkonomien, at befolkningssammensætningen ændrer sig. Nøgleordene for økonomiministeriets arbejde med det aldrende samfund er holdbarhed og bæredygtighed; at finde en måde at håndtere økonomien på, så den bliver bæredygtig i økonomisk forstand. Økonomiministeriet fokuserer især på, hvad det aldrende samfund vil betyde fordelingsmæssigt og for de offentlige finanser. 6

7 På spørgsmålet "Hvad er vi så bange for, at det aldrende samfund bringer med sig?" svarer økonomiministeriet: "Vi er ikke bange for noget - økonomien kan blive holdbar, hvis regeringens strategi realiseres. Det vil sige, at vi kan få råd til det aldrende samfund uden ekstreme skattestigninger. Regeringens strategi og forudsætninger for at det aldrende samfund kan finansieres, er fremlagt i Økonomiministeriets publikation "Et bæredygtigt pensionssystem" (Januar 2000). Forudsætningerne kan kort opsummeres således:! Sikring af et fortsat overskud på de offentlige finanser.! Stigning i beskæftigelsen på ! Undgå at arbejdstiden forkortes.! Villighed til opsparing. Der er tale om ambitiøse udfordringer. Den stigende beskæftigelse skal blandt andet sikres ved, at færre i fremtiden er på førtidspension, at færre er ledige, og at flere indvandrere og flygtninge får fast fodfæste på arbejdsmarkedet. Med hensyn til de lidt ældres beskæftigelse ser det ud til at efterlønsreformen virker. Også herfra vil der formentligt komme et bidrag til større arbejdsudbud. Også i andre ministerier overvejer man, hvordan de offentlige udgifter og indtægter skal sammensættes for at medvirke til at fastholde et overskud på de offentlige budgetter. By- og Boligministeriet foreslår, at Fremtidspanelets høringer beskæftiger sig med, hvordan vi får rykket fokus til den enkeltes egne økonomiske ressourcer, med henblik på at gøre de passive ressourcer aktive. På den måde kan der frigøres ressourcer til de svageste grupper. Og i Socialministeriet tænker man også på at hjælpe den ældre til selv at blive i stand til at købe visse ydelser. Det drejer sig fx om, at nedsparingen fremmes og om at give de ældre hjælp til at flytte fra deres nuværende (ejer-) bolig. Begge disse tiltag ville gøre, at den ældre fik frigivet sin formue og derved være i stand til selv at købe visse ydelser. 3.0 Ikke-finansielle aspekter Der er andre aspekter ved det aldrende samfund end selve finansieringen, og der har pågået og pågår stadig aktiviteter, der skal imødekomme de ændringer på fx bolig-, omsorgs- og plejeområdet, som forudses at komme som følge af de demografiske ændringer. Der bliver fx tale om en nedgang i arbejdskraftudbuddet på såvel det private som det offentlige arbejdsmarked. Rekruttering, fastholdelse og rummelighed er nøgleord i arbejdet for at sikre arbejdskraft fremover. Der pågår også et arbejde mht. at sikre den store gruppe ældres adgang til offentlige steder og mht. at redefinere, hvilke opgaver det offentlige står for. Disse og andre aspekter skal behandles i det følgende. Der er generelt i ministerierne en opfattelse af, at der på andre områder er noget at lære fra andre lande, der står i den samme situation mht. en ændret befolkningssammensætning. Problematikken om det aldrende samfund er fælles for alle de industrialiserede lande, og det er derfor nærliggende at hente inspiration til forberedelsen til de demografiske ændringer i andre lande. Dette sker i flere ministerier. Fx Sveriges brug af planlægningsteknologi på sundhedsområdet er til inspiration for Danmark; Sundhedsministeriet følger udviklingen i Sverige på dette punkt som det er beskrevet andetsteds. I Arbejdsministeriet fremhæves prognoser og fremskrivninger som en forberedelse til det aldrende samfund. Der foretages løbende prognoser mht. erhvervsudviklingen - ITredegørelsen er et eksempel. Thomas Mølsted Jørgensen påpeger dog vanskeligheden af at lave sådanne prognoser. Det er kun tendenser, der kan registreres fx i form af udviklingen på kompetenceområdet. Fremskrivninger er ikke en prognose, men et kravforløb (fx krav om, at skattetrykket ikke må stige i løbet af de næste 10 år, at velstandsudviklingen skal være som i 7

8 de foregående 10 år og lignende krav). Der regnes så bagud tidsmæssigt, og der foretages en vurdering af, hvordan der skal handles nu, for at disse krav kan opfyldes. Verner Sand Kirk mener i forhold til Fremtidspanelets høringsrække om det aldrende samfund, at det er mest hensigtsmæssigt at bruge tiden på, hvordan man kunne beslutte noget på baggrund af det, vi allerede ved, end at bruge meget tid på at lave fremtidsværksted. Verner Sand Kirk giver eksempler på, at man fra politisk hold tidligere ikke har været gode nok til at træffe beslutninger på baggrund af et eksisterende vidensgrundlag. 3.1 Bevidstgørelse Én af de opgaver af ikke-finansiel karakter, der venter ministerierne i forbindelse med forberedelsen til det aldrende samfund, drejer sig om bevidstgørelse: Det nævnes fra flere ministerier, at en væsentlig del af forberedelsen til det aldrende samfund består i at bevidstgøre befolkningen. Per Callesen i Finansministeriet siger fx, at der for at løse opgaven med hensyn til finansieringen af det aldrende samfund er en pædagogisk opgave, der skal gøre det klart, hvorfor overskuddet på de offentlige finanser spares op i stedet for at gå tilbage til befolkningen i form af skattelettelser eller større offentlige udgifter. Også på boligområdet er man bevidst om denne bevidstgørelsesopgave, der skal forebygge problemer i boligforsyningen på sigt fortælles det i By- og Boligministeriet. Der er flere muligheder, hvis den enkelte i tide foretager et bevidst boligvalg til en ældreegnet bolig. By- og Boligministeriet har udgivet flere publikationer med dette budskab, bl.a. i et samarbejde mellem Ældreforum og Ældreboligrådet. Ministeren har nedsat Byforum, der har iværksat en undersøgelse, der har til formål at belyse, hvorvidt bevægelserne på boligmarkedet i de senere år følger nye mønstre, og om der er sket ændringer på boligmarkedet, der har betydning for forskellige befolkningsgruppers muligheder for at skaffe sig en bolig. Fx at det er svært for unge familier at finde bolig. By- og Boligministeriet foreslår, at Fremtidspanelets høringsrække bl.a. beskæftiger sig med, hvordan et bevidst boligvalg i tide til seniortilværelsen understøttes. Set i et trafik- og miljøpolitisk perspektiv søger man i dag mod, at folk bosætter sig så tæt på byen, så de kan benytte den offentlige transport frem for privat. Det er et mål, at folk bosætter sig tættere på deres arbejdsplads, og at den mindskede kørsel det medfører kan bidrage til at sænke CO 2 udslippet. Det er, siger kontorchef Conni Jensen fra Trafikministeriet, en stor udfordring at få for eksempel ældre til at flytte fra landområder og parcelhuskvarterer hvor den offentlige transport ikke altid er særlig udbygget, til byområder med større tilgængelighed til offentlig transport. 3.2 Beslutningsprocessen Forebyggelsen af de potentielle problemer, som det aldrende samfund kan medføre, kræver dog en effektiv beslutningsproces. I flere ministerier påpeges det paradoksale i, at de problemer, som det aldrende samfund medfører på det nationale niveau, løses decentralt. Som eksempel giver både embedsmændene i Sundhedsministeriet og Verner Sand Kirk i Arbejdsministeriet beslutninger på omsorgs- og sundhedsområdet, hvor manglen på plejeog omsorgspersonale er et nationalt problem, mens det er amterne, der beslutter hvor mange, der optages på uddannelserne. Dette gør, at selve beslutningsprocessen ikke fremmer løsningen af problemet eller som Verner Sand Kirk siger: Vi har faktisk en beslutningsproces, der ikke kan løse problemer. 8

9 Man benytter sig altså fra centralt hold af forskellige måder for at opfordre de decentrale beslutningstagere til at tage højde for problematikkerne om det aldrende samfund. Det drejer sig om at lave attraktive økonomiske ordninger, anbefalinger eller deciderede opfordringer. Det komplicerede i at løse nationale problemer decentralt kendes også på andre områder, forlyder det fra Trafikministeriet Den kollektive trafik samt individuelle kørselsordninger planlægges fx decentralt i amter og kommuner, Fra By- og Boligministeriet fortælles det, at der vil fremover være behov for et stigende antal boliger til ældre. Antallet af almene ældreboliger bestemmes decentralt i de enkelte kommuner. Det er de enkelte kommuner, der bedst kan bedømme de lokale ressourcer og behov for ældreboliger. Der er så lavet flere tiltag fra centralt hold for at forsøge at styre udviklingen i retning af en løsning på de kommende problemer. Kommunerne har med kommuneaftalen for 2001 fået et incitament til at bygge ældreboliger, herunder plejeboliger, fordi den kommunale grundkapital kan lånefinansieres for projekter, der sættes i gang i Herudover er servicearealtilskuddet til plejeboliger forbedret. Tilskuddet er ændret fra et tilskud på maksimalt kr. til et investeringstilskud på kr. pr. bolig, som servicearealet er knyttet til. Ældreboligrådet har i januar 2001 afleveret en rapport: Det fremtidige behov for plejeboliger til by- og boligministeren. Ministeren har sendt rapporten samtlige kommuner med en opfordring til at lave lokale analyser. Rapporten viser, at der på landsplan vil være en plejebolig til hver tredje ældre over 80 år, hvis de nuværende udbygningstakt fortsætter. Også Miljø- og energiministeriet forsøger at påvirke den kommunale beslutningsproces. Ministeriet skriver, at de indenfor planområdet forsøger at tage højde for demografiske forhold i vejledninger m.v. Eksempelvis udarbejder Landsplanafdelingen for øjeblikket en Vejledning om strategi for kommuneplanlægning. Denne vil indeholde en opfordring til kommunerne om at tage højde for demografiske spørgsmål fx i forhold til institutionsdækning. De decentrale beslutningsprocesser indebærer dog også, at de nuværende ældre får mere indflydelse på områder, der påvirker deres dagligdag. Dette fortæller man i Socialministeriet. Ældrerådene i kommunerne skal nemlig forelægges alle emner, der kan siges at have en ældrepolitisk vinkel. Det kan så diskuteres, hvad dette dækker over, men det drejer sig generelt om alt, hvor der er den mindste mulighed for, at det pågældende forslag kan have indflydelse på ældres hverdag. 4.0 Det er noget andet at blive ældre i dag Der er i ministerierne en klar opfattelse af, at det at være ældre ikke er det samme nu som tidligere og at holdningen til det at være ældre også fremover vil ændre sig. I Arbejdsministeriet mener man, at det drejer sig om en holdningsbearbejdning i virksomhederne, hvorved rekruttering af seniorer vil ske i højere grad end nu. I dag er erhvervsfrekvensen blandt seniorerne væsentligt lavere end i andre aldersgrupper. De demografiske ændringer omtales ikke længere fra regeringens side som en forsørgerbyrde. Per Callesen fra Finansministeriet oplyser, at man har valgt ikke længere bruge ord som "forsørgerbyrde" og "ældrebombe". I stedet bruges for eksempel "udgifter til flere ældre". I By- og Boligministeriet har den ændrede opfattelse af, hvad det er at være ældre resulteret i nye boligformer for ældre. Med ældreboligreformen fra 1987 ønskede man at skabe mulighed for et varieret udbud af selvstændige, ældreegnede boliger. Service og boliger blev adskilt, så den enkelte kunne få målrettet service og en lejers rettigheder. Ældreboligreformen 9

10 byggede bl.a. på Ældrekommissionens anbefalinger. Fra 1. januar 1988 kan der ikke bygges flere plejehjem. Ældrekommissionen kulegravede i de ældres situation og ældrepolitikken her i landet. I den forbindelse understregede kommissionen, at ældrepolitikken burde udformes på en måde, så alderdommen kan henleves som en fortsættelse af den tidligere tilværelse, så de ældre selv får lejlighed til at tilrettelægge dagligdagen og træffe valget mellem forskellige foranstaltninger, og så der i videst muligt omfang gøres brug af de ældres egne ressourcer. Disse synspunkter kunne bedre tilgodeses ved en tilværelse i egen selvstændig bolig end ved ophold på institution. I perioden efter ældreboligloven trådte i kraft, blev der ikke bygget så mange ældreboliger indrettet for de svageste ældre, som man ønskede. Med plejeboligreformen, der trådte i kraft den 1. januar 1996, blev der givet økonomiske incitamenter til at etablere ældreboliger, der er indrettet som plejeboliger med fastknyttet personale og mulighed for den samme omsorg og pleje som i de traditionelle plejehjem. Siden plejeboligreformen trådte i kraft i 1996 er godt 2/3 støttetilsagnene til ældreboliger givet til plejeboliger (der er ældreboliger med serviceareal). Pr. 1. januar 2001 er tilskudsordningen til servicearealer forbedret, som beskrevet ovenfor. Generelt er politikken på boligområdet, at der skal være en vifte af muligheder ikke én fast boligtype, hvilket hænger sammen med udviklingen mod en mere fleksibel opfattelse af ældre. Nyere eksempler herpå er, at det siden den 1. januar 1998 er blevet nemmere at etablere bofællesskaber i det støttede boligbyggeri bl.a. som seniorbofællesskaber og indførelsen pr. 1. januar 2000 af en ny boligtype den ustøttede andelsbolig, hvor aldringsperspektivet indgik i regeringens overvejelser. Samme tendens går igen andre steder. Fuldmægtig Torben Hede fra Socialministeriet beskriver den hidtidige udvikling på dette område som udtryk for en klarere adskillelse mellem boligtilbud ( mursten ) og den service, der tilbydes. Sidstnævnte er Socialministeriets ansvarsområde. Nu gælder det om at sikre størst mulig fleksibilitet, samt at den enkelte har valgmuligheder mht. boligform. Denne tendens ses også i den række tiltag, Socialministeriets har iværksat, for at man i ældreplejen skal møde den enkelte som individ ikke som en kategori. Dette skal sikre, at de ældre betragtes som en differentieret gruppe. Et eksempel på tiltag i den retning er, at ældre på plejehjem i modsætning til tidligere nu får udbetalt sin pension og ud af den køber det, han eller hun ønsker. 5.0 Forventninger til det offentlige Et tema i flere af ministerierne er, hvad forventningerne til offentlige serviceydelser vil være i et samfund med både relativt og absolut flere ældre borgere. Det drejer sig om forventninger både til ydelsernes omfang og karakter. 5.1 Ydelsernes omfang forebyggelsens rolle I Økonomiministeriets fremskrivninger er det beregningsmæssigt antaget, at sygdomsmønstre og pleje-/omsorgsbehovet ikke ændrer sig væsentligt i forhold til, hvordan det ser ud i dag. I Sundhedsministeriet har man en høj middellevetid som et erklæret mål, men man er samtidig bevidst om, at det er et mål, der også kan give udfordringer og mere arbejde til de institutioner, der ligger under sundhedsministeriets; sygehuse, hjemmeplejen osv. I Sundhedsministeriet har man altså en antagelse om, at hvis befolkningen bliver ældre, så bliver der et øget pres på de sundheds- og plejeområdet. Der pågår en del projekter i de respektive ministerier, der har til formål at mindske behovet for pleje og omsorg gennem livskvalitetsfremmende projekter. Dette gælder fx en del 10

11 ældreforskning i Forskningsministeriets regi. Forskningsministeriets Ældreforskningsprogram relaterer sig decideret til det aldrende samfund. Fra 1994 frem til 1999 (forlænget til ) er der afsat 100 millioner, som er fordelt ligeligt på grundforskning og anvendt forskning på ældreområdet. Den anvendte forskning har rettet sig mod en lang række meget forskellige projekter lige fra vurdering af hjemmeplejeservice i Københavns kommune til en undersøgelse af ældres fordele af at bruge rollator. Med hensyn til grundforskningen, er halvdelen af pengene bevilget til "Centeret uden mure", der forsker i molekylær gerontologi. Derudover bevilger forskningsrådene løbende penge til ældreforskning - for eksempel forskningsprogrammerne Ældreforskning I (1989) og Ældreforskning II (1994). Ældreforskningsprogrammet og Ældreforskning II udløber næsten samtidig, og vil give anledning til at se på den samlede forskning i et bredere velfærdsperspektiv, siger fuldmægtig Karen Moestrup Jensen i Forskningsministeriet. Ifølge fuldmægtig Uffe Gebauer Thomsen findes der på nuværende tidspunkt ikke nogen samlet kortlægning af den samlede ældreforskning. Også i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er der fokus på forebyggelse. Fødevaredirektoratets tiltag, der relaterer sig til det aldrende samfund, beskæftiger sig med ældres kostvaner netop under overskriften forebyggelse. Læge Agnes Pedersen og antropolog Jens Erik Kofod refererer følgende projekter om ældres kostvaner.! I en periode på 30 år har man fulgt en gruppe mennesker. Man har undersøgt gruppens kostvaner, kropssammensætning, helbredsdata, funktionalitetsevne og jævnligt taget blodprøver. Det unikke materiale, der er blevet indsamlet, danner nu baggrund for et øjebliksbillede af sammenhængen mellem kostvaner og aldring. Især er det interessant, at materialet kan sige noget om, hvordan de årige ældes. Vi ældes forskelligt nogle får en vellykket aldring, andre en sædvanlig aldring og andre en problemfyldt aldring. De kostforhold, der betinger en vellykket aldring, er derfor vigtige at få afdækket. Meget tyder desuden på, at en lang række faktorer, udover kosten bl.a. det sociale netværk, den fysiske og psykiske formåen, og sygeligheden har indflydelse på ældre menneskers ernæringstilstand. Mange af disse faktorer indgår i forskellige screeningsmetoder, udviklet med henblik på at afdække ældre menneskers ernæringsmæssige risiko, hvorfor disse muligvis kan være velegnede i arbejdet med at sikre en vellykket aldring for flest mulige.! I samarbejde med de andre nordiske lande, er man i Fødevaredirektoratet med til at udforme næringsstofanbefalinger. Arbejdsgruppen har blandt andet forsøgt at pege på, om der bør være forskel i næringsstofanbefalinger til unge og ældre.! I bogen Anbefalinger for den danske institutionskost er der et kapitel om ældres kost. Fødevaredirektoratet har sammen med Økonomaskolen i København taget initiativ til og siddet i redaktionen for denne bog.! Ernæringsrådet er på vej med en ny rapport om raske ældres ernæring. Agnes Pedersen deltager i arbejdsgruppen. Hensigten med rapporten er at undersøge nytten af ernæringsmæssig indsats blandt raske ældre. I denne forbindelse siger Agnes Pedersen, at det er vigtigt at gøre op med skellet mellem gammel og ung. Med hensyn til sundhed og ernæring, er det vigtigere at skelne mellem syg og rask. Der er ingen særlige kostråd til ældre, men der er særlige kostanbefalinger alt efter, om man er rask eller syg.! Jens Erik Kofod har udarbejdet rapporten Du er dem du spiser med. Kofod har i rapporten beskæftiget sig med ældres oplevelse af at få mad udefra. Konklusionen er, at det er vigtigere, at man spiser sammen med nogen, end hvad man spiser. 11

12 Måltidets sociale aspekt vægtes altså højere end dets indhold, hvilket sandsynliggør sammenhængen mellem ensomhed og underernæring.! Jens Erik Kofod har netop fået penge til at fortsætte med at undersøge det sociale aspekt af måltidet, og til at komme med forslag til hvordan man kan forbedre måltidets sociale rammer.! Derudover er Fødevaredirektoratet sammen med Sundhedsstyrelsen initiativtager til Forum for mad til mange der er et koordinerende organ for forskning i offentlig måltidservice for forskellige brugergrupper herunder ældre.! I Storkøkkencentret, som er en del af ernæringsafdelingen i Fødevaredirektoratet, forsøger man blandt andet at se på, hvad der sker med vitaminerne, når mad tilberedes i storkøkkener. Klinisk diætist Anne Marie Beck fra Fødevaredirektoratet har deltaget i forskellige forskningsprojekter og fortæller, at der er en sammenhæng mellem det at være afhængig af det offentliges hjælp og dårlig ernæringstilstand. Undersøgelser har vist, at 30% af plejehjemsbeboere er undervægtige. Det skyldes, at de ældre generelt spiser for lidt. Årsager til dette kan for eksempel være, at man mister appetitten, når man spiser meget medicin, at ældre ikke har lyst til at spise, når de skal spise alene, eller at demens nedsætter appetit eller forstyrrer spisevaner. Der er iværksat en målrettet indsats, der skal gøre op med myten om, at ældre skal være tynde, og man har undersøgt hvilke screeningsmetoder, der kan være med til at finde og hjælpe de ældre, inden de bliver undervægtige. Metoderne indebærer et tværfagligt samarbejde mellem praktiserende læger, hjemmeplejen og andre instanser, der kommer i kontakt med de ældre. Også på det kulturelle område har man startet tiltag, der fremmer de ældres livskvalitet. Der er tale om, at Kulturrådet for Børn bl.a. vil fremme det frivillige møde mellem børn og ældre (besøgsvenner, udflugtspartnere, højtlæsere etc.) samt mange tiltag mht. idræt og ældre. Kulturministeriet har iværksat et idrætspolitisk idéprogram, der har til formål at udvikle idrættens kulturpolitiske dimension og styrke mangfoldigheden, kvaliteten og ytringsfriheden i det danske idrætsliv. Diverse idrætsorganisationer beskæftiger sig også med senioridræt; her spiller det sociale samvær en meget stor rolle. Senioridrætten sigter på at give en alsidig idrætsoplevelse, hvor hele kroppen, hjernen og lattermusklerne bliver brugt. Senioridræt skal være sjovt at gå til, men der skal samtidig være sved på panden, så kroppen bliver vedligeholdt eller styrket, som det hedder fra Kulturministeriet. 5.2 Ydelsernes karakter Der rejses i Socialministeriet en diskussion om de velfærdsstatslige ydelsers omfang i fremtidens aldrende samfund. Socialministeriet oplever, at der er et pres for at definere problemer, som en opgave for det offentlige. De anser det generelt for vigtigt at definere det offentliges opgaver og derved også, hvor det offentliges opgaver ophører - på denne måde tilpasses forventningerne til omfanget af det offentliges ydelser. Også kommunens serviceniveau skal synliggøres, dette sker bl.a. via kvalitetsstandarder. Kritikken af kvalitetsstandarderne med videre går på, at omsorgen bliver for skemalagt og derved måske for rigid. Men Torben Hede mener, at der er tale om en falsk modsætning. Fremtidspanelets tredje høring vil netop dreje sig om sundhed, omsorg og pleje. En præcisering af kravene til den gode pleje skal sikre, at den enkelte ældre får den samme gode pleje, ligegyldigt hvilken hjemmehjælper, der kommer. Kvalitetsstandarderne sikrer på denne måde også den ældres rettigheder. Samtidig sikrer kvalitetsstandarderne en 12

13 overensstemmelse mellem det politisk vedtagne mål med ældreplejen og den faktiske standard af denne. Som en sidegevinst afstedkommer fastsættelsen af kvalitetsstandarderne også en debat omkring værdierne på området, hvilket styrker arbejdskulturen blandt de ansatte. Men det overordnede formål med kvalitetsstandarderne er altså at fastsætte en grænse for, hvor det offentliges opgaver begynder og ender. Samme tankegang findes i Erhvervsministeriet. Her spørger man, om der vil komme øgede krav til det offentlige, og om hvilke problemer der vil komme mht. finansieringen af velfærdssamfundet som en følge heraf. Hvilken udvikling i efterspørgselen på velfærds- /serviceydelser vil ske fremover? I Økonomiministeriet antages i fremskrivningerne, at antallet af ansatte i pleje- og omsorgssektoren vil følge antallet af plejekrævende. Dermed kan man forestille sig en tendens til forbedring i serviceniveauet. Dette skyldes, at teknologien kan tænkes at give mulighed for at forbedre den offentlige service, så det samme stykke omsorgsarbejde for eksempel kan gøres på kortere tid. 5.3 Private serviceleverandører? Erhvervsøkonomisk Center under Erhvervsministeriet beskæftiger sig med sammenhængen mellem offentlig og private serviceydelser. Danmark bruger pga. de mange offentlige serviceydelser en mindre del af BNP på de private serviceydelser. I Erhvervsministeriet ser man på, hvordan den latent stigende efterspørgsel efter velfærdsydelser kan kommes i møde, bl.a. ved at åbne markedet for private serviceleverandører. Forventningerne om, at der vil komme stigende krav til velfærdsydelser (fra bl.a. de kommende ældre medborgere), har været udgangspunktet for, at ministeriet har set på, hvordan markedet for velfærdsydelser kunne fremmes. I Socialministeriet er der også visse forventninger til, at private serviceleverandører kan komme på banen. Det er nu i enkelte kommuner muligt for den enkelte selv at vælge leverandøren af serviceydelser. Den ældre kan selv efter serviceloven udpege en person til at udføre de praktiske opgaver i hjemmet, som pågældende er visiteret til. Det er dog kun få procent, der benytter sig af denne ordning. 5.4 Kan teknologien hjælpe? Der kan måske tænkes teknologiske løsninger på arbejdskraftmanglen fx på sundheds- og plejeområdet. Det er vores holdninger til pleje- og omsorgsarbejde, der bestemmer hvilke teknologier, man kan benytte i sundhedssektoren, siger man i Sundhedsministeriet. Teknologisk er der stort set ingen begrænsninger for, hvad der er muligt. Med hensyn til service, kan man for eksempel forestille sig fjernbehandling og online-kontakt til den praktiserende læge, så patienten ikke behøver at rejse til lægen for at blive behandlet. Som nævnt andetsteds anses Sverige på visse punkter som værende længere fremme i forberedelserne til det aldrende samfund, fx med hensyn til teknologiske løsninger på problemerne i det aldrende samfund. I Sverige er der lavet analyser af vagtplanlægningen i sundhedssektoren. En effektiv vagtplanlægning, der i højere grad tager planlægningsteknologi i brug, har blandt andet medført, at man har centreret specialbehandlinger. For eksempel har ikke alle sygehuse et akutberedskab. Omlægningen har blandt andet medført en mere optimal udnyttelse af personalets arbejdstid, som igen har resulteret i en mindre arbejdsbelastning for den enkelte ansatte. 13

14 Af andre aspekter af teknologiens rolle i forbindelse med det aldrende samfund kunne være, spørgsmålet om hvorvidt, pleje-omsorgssektoren kan kvalitetsforbedres med teknologi. Et andet aspekt er, hvad den medicinske teknologi betyder for aldring i fremtiden og for fremtidens opfattelse af alder. 6.0 Mangel på arbejdskraft Som anført af Socialministeriet er det vigtigt at sikre de ældres fortsatte deltagelse i alle sider af samfundslivet. Det er dog især ændringerne på arbejdsmarkedet, som de forskellige ministerier aktuelt er mest optagede af. Arbejdsministeriet fremlægger regelmæssigt arbejdsstyrkeprognoser for typisk års perioder, og har gennemført analyser af den fremtidige situation på arbejdsmarkedet, bl.a. om de faglærtes arbejdsmarked. I gennem Arbejdsministeriets forskningspulje er der endvidere igangsat og gennemført flere analyser af fx ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og indvandreres placering på arbejdsmarkedet. Forskellige tiltag skal sikre imod mangel på arbejdskraft i det aldrende samfund fx var reformen af efterlønsordningen i i høj grad begrundet i de kommende års ændring af alderssammensætningen i befolkningen. Reformen sigtede mod at øge de ældres fortsatte beskæftigelse, og de foreløbige analyser peger i retning af, at der har været den forventede virkning. Forskellige måder for at fastholde folk i produktionen så længe som muligt foreslås fra de forskellige ministerier. Fra Finansministeriet forlyder det godt nok, at befolkningen i den erhvervsaktive alder falder allerede nu. Men selvom demografien flader ud for de årige, vil arbejdsstyrken stige svagt de næste 10 år. Dette skyldes ændringer i førtidspensionen, efterlønsreformen, og at overgangsydelsen er blevet afskaffet. Desuden afhænger fremtidens arbejdsstyrke af, hvordan regeringens tiltag "Det rummelige arbejdsmarked" udvikler sig. Fastholdelsen på arbejdsmarkedet af central betydning for flere af ministerierne. Spørgsmålet om arbejdskraftsikring søges ifølge Socialministeriet løst gennem arbejdet med det rummelige arbejdsmarked, men også tiltag som fx førtidspensionsreformen skal fastholde folk på arbejdsmarkedet 6.1 Fleksible kompetencer En mulig løsningsmodel på problemerne omkring arbejdskraftmanglen, der går igen i flere ministerier, er en fleksibilisering af kvalifikationer og kompetencer. Fx foreslår Verner Sand Kirk i Arbejdsministeriet at tænke mere fleksibelt på dette område. Der er altid mindst én gruppe, der er for mange af fx kommer vi på sigt til at mangle gymnasielærere pga. et stigende antal unge. Men faktum er jo, at hvis vi fx tænker førskolebørn, skolebørn og unge sammen tegner der sig en flad kurve så hvorfor ikke undersøge, om en gymnasielærer engang imellem kan undervise i 10. klasse i folkeskolen. Han foreslår, at fx arbejdsløse akademikere kunne omskoles til at kunne undervise i folkeskolen for at afbøde manglen på folkeskolelærere. Thomas Mølsted Jørgensen i Arbejdsministeriet er inde på det samme, når han siger, at det offentlige også skal blive bedre til at tage personer med alternative uddannelser ind i jobs det private erhvervsliv mestrer i højere grad end det offentlige at lægge vægt på kompetencer frem for uddannelsesmæssig baggrund. Der ligger en konkret opgave for det offentlige heri. Også i Erhvervsministeriet tænker man i disse baner. Kompetencer er, mener man her, andet og mere end faglige kvalifikationer. Mange i IT-branchen er fx uuddannede og klarer sig godt alligevel; der er altså et paradoks mellem dette og at de højest uddannede generelt klarer 14

15 sig bedst på arbejdsmarkedet. Kompetencerne, der er i højsædet nu og vil komme det fremover er fx evnen til læring gennem hele livet og hurtig omstilling kompetencer, der måske ligger mere til de yngre generationer end til de ældre. Fuldmægtig Ole Jørgensen og specialkonsulent Nanna Møller finder det i den forbindelse vigtigt at overveje nye måder at organisere arbejdet på. Man kan eksempelvis danne projektgrupper, hvor folk ofte skifter plads og får nye arbejdskolleger og udfordringer, og derved mulighed for at udvikle kompetencer og lære at omstille sig 6.2 Integration af flygtninge og indvandrere Der ligger en opgave for regeringen i, at integrere gruppen af indvandrere og flygtninge på arbejdsmarkedet, hvilket vil kunne afbøde en del af arbejdskraftmangelen. Der foreligger en tværministeriel integrationsplan i Indenrigsministeriet med 72 initiativer, der skal udføres blandt andet i Arbejdsministeriet. Verner Sand Kirk i Arbejdsministeriet fastslår nødvendigheden af, at erhvervsfrekvensen i gruppen af indvandrere skal op. I modsat fald løses problemet ikke. Hvis erhvervsfrekvensen ikke stiger i gruppen bliver der tværtimod flere at forsørge, i stedet for at indvandrergrupperne kan deltage i forsørgelsen af de ældre. Derfor er integrationsplanerne af vital betydning, og Verner Sand Kirk mener, at indsatsen skal gå ud af to tangenter. For det første drejer det sig om den tydelige sammenhæng, der er mellem at have et job og at lære dansk (kausaliteten mellem de to er ikke klar, men de påvirker hinanden i positiv retning). For det andet drejer det sig om, at de indvandrere, der har kvalifikationerne, skal accepteres og evt. have mulighed for at få suppleret disse kvalifikationer. Indvandrernes uddannelsesniveau er gennemsnitligt ligeså højt som det danske men det er centralt i den forbindelse at tænke på, hvor forskelligt en uddannelse kan tages sig ud i de forskellige lande; den samme titel kan dække over noget forskelligt fra land til land. Dette ligger i tråd med Undervisningsministeriets arbejde på integrationsområdet. Undervisningsministeriet betragter dansksproglige færdigheder som en afgørende forudsætning for indvandrere og flygtninges integration på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og i samfundet i øvrigt. Integrationen opnås bedst ved at gennemføre integrationsplanen "i respekt for mangfoldighed og individualitet", som det hedder i ministeriets bidrag til denne rundspørge. Endvidere har Undervisningsministeriet med etableringen af Center for Vurdering af udenlandske uddannelser (forkortet CVuu) pr. 1. januar 2000 skabt mulighed for, at udlændinge hurtigere kan få en niveau- og omfangsvurdering af deres formelle kvalifikationer, således at deres indplacering på uddannelses- og /eller arbejdsmarkedet lettes. Og i Forsvarsministeriet ser man en opgave i gøre en særlig indsats for at rekruttere folk med anden etnisk baggrund end dansk. Også Indenrigsministeriet ses flygtninge og indvandrere som værende af central betydning i det aldrende samfund. Der er således nedsat en Indvandrertænketank, som i samarbejde med Danmarks Statistik skal afdække indvandringens betydning for befolkningssammensætningen (herunder alderssammensætningen) og en nordisk arbejdsgruppe, der ser på behovet for import af arbejdskraft. 6.3 Seniorernes arbejdskraft I Arbejdsministeriet ses det ligeledes som en central opgave at udnytte seniorernes arbejdskraft. Erhvervsfrekvensen blandt seniorer er i dag højere end nogensinde; dog er der en stigende andel af langtidsledige. Dette viser, at hvis man som senior først ryger ud af arbejdsmarkedet er det svært for vedkommende at komme ind igen. 15

16 Der er også tale om diskrimination af de ældre (ligesom af indvandrere), fx i ansættelsessituationer, men der er også eksempler på, at der er uforholdsmæssigt mange ældre medarbejdere blandt de fyrede, når offentlige og private virksomheder skærer ned. De ældre søger heller ikke jobs så ofte som andre aldersgrupper. Generelt er det ønskværdigt, at seniorerne både de arbejdsløse seniorer og de seniorer, der stadig er i arbejde søger jobs hyppigere. Hvis der generelt kom flere ældre ansøgere, ville de ikke skille sig ud i et ellers ungt ansøgerfelt, sådan som det er tilfældet i dag. Arbejdsministerens Seniorpolitiske Initiativudvalg, med repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og forskere, gennemførte i perioden analyser, stillede konkrete forslag, udgav rapporter og igangsatte konkrete støtte ordninger til virksomheder der ønsker at udvikle seniorpolitik samt udmøntede en pulje på 25 mio. kr. til seniorpolitiske forsøg. 6.4 Fastholdelse og integration Fastholdelse og integration på arbejdsmarkedet er nøgleord for, hvordan ministerierne ser på løsningen på manglen på arbejdskraften i det aldrende samfund. Og integration er altså her i bred forstand og ikke kun i forbindelse med flygtninge og indvandrere. Derimod drejer det sig om, at grupper med en løs tilknytning til arbejdsmarkedet bliver integreret på arbejdsmarkedet. Verner Sand Kirk i Arbejdsministeriet mener, at der ofte i økonomisk teori er en forudsætning om, at folk arbejder, fordi de er grådige, eller fordi det er nødvendigt. Dette gælder måske ikke for 68-generationen. Det betyder, at der skal nytænkning til for at fastholde folk på arbejdsmarkedet. I Erhvervsministeriet ses manglende integration på arbejdsmarkedet som medført dels af manglende kvalifikationer og kompetencer og dels af aldersdiskrimination, der stammer fra en ungdomsforherligende tendens i samfundet. Generelt er holdningen her, at virksomhederne også er ansvarlige for, at arbejdsstyrkens sammensætning ændrer sig, og derfor også for at være med til at finde en løsning på de eventuelle problemer, der opstår i den anledning. Fastholdelsen betyder en forebyggelse af udstødning, fx ved at sikre rummeligheden i virksomhederne, man udliciterer til, altså en forestilling om det rummelige arbejdsmarked. Der kan fra offentligt hold stilles krav om, at virksomhederne har en seniorpolitik, der for eksempel indebærer en aftrapningsordning, og at virksomheder har en uddannelsespolitik, der giver de ansatte mulighed for at vedligeholde og udbygge deres kvalifikationer. Netop manglende uddannelse kan gøre, at folk oplever sig selv som gamle og derfor resignerer i forhold til arbejdsmarkedet. Loven om voksenlærlinge (der stammer fra Arbejdsministeriet) er et eksempel på, hvordan dette søges undgået. Dette er også holdningen i Undervisningsministeriet, hvor Voksenuddannelsesreformen, der er trådt i kraft pr. 1. januar i år, netop sigter mod at lette adgangen til at få formelle kvalifikationer især for den kortuddannede del af befolkningen. Den ændrede alderssammensætning og det deraf følgende behov for at udvide arbejdsstyrken kræver en opgradering af visse grupper af voksne, som så kan opnå eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet Det rummelige arbejdsmarked Der pågår et udstrakt samarbejde mellem en række ministerier om realisering af det rummelige arbejdsmarked og monitorering heraf. 16

17 I Finansministeriet ses arbejdet med Det rummelige arbejdsmarked som et projekt, der blandt andet sigter mod at ændre holdninger i virksomhederne, bedre arbejdsvilkårene for seniormedarbejdere, og dermed se de ældre som en ressource på arbejdsmarkedet. Den samme holdning findes i Erhvervsøkonomisk Center i Erhvervsministeriet, hvor Ole Jørgensen og Nanna Møller arbejder på et projekt i samarbejde med Kommunernes Landsforening om sociale klausuler ved licitationer. De sociale klausuler er et redskab til at få et rummeligt arbejdsmarked, og formålet med projektet er at udforme praktiske værktøjer og udbrede disse til kommunerne. Som en sidegevinst kan det rummelige arbejdsmarked bidrage til at løse en del af rekrutteringsproblemerne. De sociale klausuler drejer sig både om at integrere folk, der vanskeligt kan komme ind på arbejdsmarkedet og om at fastholde folk på arbejdsmarkedet, sådan at udstødning undgås. På den måde er der en sammenhæng imellem det rummelige arbejdsmarked og seniorpolitikken, da de ældre er en delmængde af den gruppe, der skal gøres plads til med det rummelige arbejdsmarked. Thomas Mølsted Jørgensen fra Arbejdsministeriet spørger, om begrebet om det rummelige arbejdsmarked skal reserveres til folk, der har decideret nedsat erhvervsevne, eller om det også skal gælde for fx indvandrere og seniorer? Han mener, at man skyder sig selv i foden, hvis der både lægges op til, at seniorerne meget gerne skal fortsætte i job samtidigt med, at gruppen behandles som en svag gruppe på arbejdsmarkedet. Respekten for de ældres arbejdsevner bevares ikke ved at klistre hundredekronesedler i nakken på dem, som Thomas Mølsted Jørgensen udtrykker det. Den samme holdning findes i Erhvervsministeriet, hvor man mener, at det kan være uhensigtsmæssigt at behandle seniorer som en svag gruppe. Idéen med den forebyggende indsats/fastholdelse fx i forbindelse med sociale klausuler er at forhindre, at der opstår svage grupper på arbejdsmarkedet ved fx at stille krav om god personalepolitik eller stille krav om aktiveringspladser for ledige på private virksomheder, som kan fremme udsatte gruppers muligheder for at blive selvforsørgende. Dette svarer til den opfattelse, man i Ligestillingsafdelingen har af det rummelige arbejdsmarked. Her foreslog ministeren sidste år, at begrebet det rummelige arbejdsmarked blev omdefineret, således at det rummelige kommer til at dække hele arbejdsstyrken, i stedet for udelukkende at blive forbundet med hjælp til særligt udsatte personer på arbejdsmarkedet. Tankegangen er her, at langt de fleste personer på arbejdsmarkedet i en eller flere perioder af deres arbejdsliv vil opleve at være udsatte personer. Det rummelige arbejdsmarked bør indebære, at arbejdsmarkedet er i stand til at tilpasse sig den enkelte medarbejders behov, uanset køn, etnisk baggrund, alder, helbredsforhold m.m. 7.0 Fastholdelse og rekruttering i det offentlige: Der er i ministerierne stort fokus på den potentielle mangel på arbejdskraft, der i fremtiden kan opleves på deres virkeområde. Selvom flere af ministerierne fremhæver, at det at være ansat i etaten på mange måder er en livsstil ligeså meget som det er et job, så gøres der dog en del overvejelser om disse konsekvenser af det aldrende samfund, og der arbejdes på tiltag, der skal sikre såvel fastholdelse som rekruttering. I Forsvarsministeriet har man gjort flere tiltag for at forebygge de rekrutterings- og fastholdelsesproblemer, som ministeriet forventer, at det aldrende samfund vil betyde her. Forsvarsministeriet forudser, at forsvaret inden for en periode på 5-10 år vil opleve mangel på arbejdskraft. Det skyldes blandt andet, at et stort antal ansatte vil gå på pension i perioden. Pensionsalderen i forsvaret er 60 år for militært ansatte (de civile ansatte følger den generelle 17

18 pensionsalder). 60-års grænsen er fastlagt udfra traditionelle militære tankegange: En soldat skal være fysisk stærk, og skal så at sige kunne komme ned og op fra skyttehullerne hurtigt. Forsvarsministeriet præsenterer 5 hovedeksempler på, hvordan man forsøger at afbøde nogle af problemerne: 1. Ny personale- og lønstrategi 2. Omlægning af officersskolernes uddannelser 3. Vederlagslønnede pensionister 4. Fastholdelse af værnepligten 5. Nye karrierestukturer 1. Ny personale- og lønstrategi Forsvarsministeriet er som det formentlig eneste ministerium på vej med en koncernfælles personale- og lønstrategi, der er tænkt som en kobling mellem Finansministeriets publikationer på personaleområdet og de enkelte styrelsers lokale personale- og lønpolitikker. Hensigten med strategien er at sikre et fælles værdigrundlag på personelområdet. Derudover er seniorpolitik og initiativer til fastholdelse et væsentligt aspekt i den nye koncernfælles strategi. 2. Omlægning af officersskolernes uddannelser Forsvarsministeriet arbejder mod en øget civil anerkendelse af officersskolernes lederuddannelser, der ligger i forlængelse af regeringens politik om øget fleksibilitet i uddannelsessystemet og på arbejdspladserne. Det er tanken, at man fremover skal kunne få fx en bachelorgrad på officersskolen, som man kan overføre og sammensætte med andre civile akademiske uddannelser. Omvendt er det også hensigten, at forsvaret skal få mulighed for at rekruttere civil uddannede akademikere til officerskorpset. Ved at gøre officersuddannelsen akademisk, håber Forsvarsministeriet endvidere på at kunne rekruttere flere kvinder. På officersskolerne har man erfaring for, at kvinder afholder sig fra at søge, fordi de ikke umiddelbart kan bruge uddannelsen i andre sammenhænge end i forsvaret. Forsvaret og Forsvarsministeriet har generelt vanskeligt ved at rekruttere det nødvendige antal medarbejdere; dels bliver ungdomsårgangen mindre, dels står forsvaret svagt i konkurrencen om de unge. Forsvaret mod at kunne leve op til de krav om fleksibilitet, modernitet og hurtighed som dagens unge stiller. Som eksempel på rekrutteringsproblematikken fortælles det, at det er blevet sværere at rekruttere det rette antal kvalificerede unge til den ellers meget prestigefyldte jagerpilotuddannelse. Dette er der flere årsager til, men én forklaring kunne være, at unge i højere grad i dag melder fra overfor meget fysisk og psykisk krævende uddannelser. Andre forklaringsmodeller kan også være, at unge som en følge af Danmarks stigende internationale engagement, er bange for at blive sendt i krig. Det internationale engagement er på den anden side noget, der giver andre unge lyst til at søge ind i forsvaret. Det er med andre ord vanskeligt at præcisere forsvarets rekrutteringsproblem. 3. Vederlagslønnede pensionister I en længere årrække har Forsvarsministeriet i beskedent omfang benyttet muligheden for at ansætte typisk pensionerede officerer som vederlagslønnede pensionister til at løse forskellige arbejdsopgaver. Som følge af de forudsete stigende rekrutterings- og fastholdelsesproblemer må det forventes, at ordningen finder større anvendelse i fremtiden. Ansættelserne finder sted på grundlag af myndighedernes behov og naturligvis på helt frivillig basis blandt de pensionister, der ønsker at fortsætte en aktiv tilværelse på arbejdsmarkedet. 4. Fastholdelse af værnepligten 18

19 Formålet med værnepligten i Danmark er grundlæggende det fælles ansvar for forsvarets af landets territorium. Værnepligten udgør imidlertid samtidig en del af rekrutterings- og fastholdelsesproblematikken, og også i det perspektiv er det helt essentielt at fastholde værnepligten. Set i lyset at de faldende ungdomsårgange stiger værnepligtens relative betydning som et rekrutteringsgrundlag. 5. Nye karrierestrukturer Et andet tiltag der skal imødekomme rekrutterings- og fastholdelsesproblemerne er de såkaldte horisontale karriereforløb: Horika. Horika er et tiltag, der også sigter mod at indbygge mere fleksibilitet i arbejdsforløbet. Det er tanken at man i for eksempel 40-års alderen, når man ikke længere ønsker eller kan stige (vertikalt) i militære grader, i stedet kan vælge at specialisere og fordybe sig. En foreløbig erfaring med Horika er, at flere unge tidligt fravælger den traditionelle militære gradskarriere til fordel for en tidlig specialisering. I IT- og forskningsministeriet forventes en alderspukkel i forskningssystemet, idet mange ældre forskere inden for år vil gå på pension på samme tid. Det er navnlig det samfundsvidenskabelige område, der vil mangle forskere på dette tidspunkt. Fastholdelse af forskere anses ikke som et problem. En ansat i universitetsregi bliver sædvanligvis til vedkommende går på pension; forskning er en livsstil ligeså meget som et arbejde, siger Uffe Gebauer Thomsen. Der er heller ikke tradition for, at forskere går tidligt på pension. Derimod kan det være problematisk, at unge forskere vil søge uden for Danmarks grænser, hvor højere forskningsløn trækker. Derfor iværksætter man forskellige tiltag, der har til hensigt at sikre forskerbestanden, for eksempel Post doc. programmer og Ph.d. programmer. Rekrutteringen af nye forskere er imidlertid også et spørgsmål om bevillinger, siger Uffe Gebauer Thomsen. I Socialministeriet forventer man, at øget professionalisering af stillingerne vil give øget glæde ved arbejdet og højere prestige. Denne professionalisering vil også kunne bidrage til at forhindre de meget skiftende hjemmehjælpere, som er et stort problem for de ældre. Reformen af Social- og sundhedsuddannelserne skal være et redskab i professionaliseringen af området, hvor der skal inddrages undervisning i fx etik. Der skal også ske ændringer i hvem, der rekrutteres til disse uddannelser; som det er nu, kommer mange personer fra aktivering, og dette ønskes ændret. Denne problematik er også aktuel på Sundhedsministeriets virkeområde. Ifølge kontorchef Frans Clemmensen ligger der en stor udfordring både at rekruttere og fastholde ansatte i sundhedssektoren. Rekrutteringsproblemet udgøres af følgende tre aspekter:! I fremtiden vil der være færre at rekruttere af! Sundhedssektoren kan risikere at tabe rekrutteringskampen mod vikarbureauer i den private sektor. Måske har den offentlige sektor for dårlig personalepleje i forhold til det private? Måske giver det offentlige for dårlig løn i forhold til det private?! Sundhedssektorens traditionelt skarpe faggrænser er en hindring for at kunne besætte alle de ledige stillinger i sektoren. Der er mange, der gerne vil være læger, men for få der vil være sygeplejersker. Måske kunne seniorlæger i de sidste år på arbejdsmarkedet få et sygeplejerlignende arbejde? Plejeprofiludvalget har netop nu en rapport på trapperne, der præsenterer rekrutteringsproblemet. Rapporten beskæftiger sig desuden med rekruttering af indvandrere i sundhedssektoren og om nedslidning. Der bliver, mener Frans Clemmensen, nødvendigt at se på eksport og import af arbejdskraft, især set i lyset af lægemanglen i Danmark. Frans Clemmensen spørger, hvordan vi kan ruste os til rekrutteringskonkurrencen i Norden og om, hvordan vi kan drage nytte af den globale arbejdskraft ved af bruge udenlandske læger. 19

20 For at imødekomme rekrutterings- og fastholdelsesproblemer, foreslår Frans Clemmensen fx at se på, hvordan man kan forny arbejdstilrettelæggelsen. Kunne man måske få andre faggrupper til at udføre kontorarbejde i sundhedssektoren, og dermed frigive sygeplejersker? I Sundhedsministeriet lægger man også op til, at arbejdskraftmanglen skal løses ved en fleksibilisering af arbejdstagernes kompetencer. Man forsøger at reformere den traditionelle klare faginddeling af opgaver. Strategien er, at læger overgiver de mere rutineprægede opgaver til sygeplejersker, hvorved begge grupper får mere interessante arbejdsopgaver. Idéen er også, at sygeplejersker skal kunne opnå højere løn ved at tage lægeopgaver, og at det alt i alt skal gøre det lettere at rekruttere nye sygeplejersker. Endelig er der, siger Frans Clemmensen, et der også potentiale i at rekruttere seniorer. Ifølge Frans Clemmensen er der i sundhedssektoren ligeså vigtigt at satse på fastholdelse som på rekruttering. Der er mange konferencer og kurser i rekruttering af unge til sundhedssektoren, hvorimod fastholdelsesproblemet nedtones eller overses. Det er ikke noget problem at fastholde læger. Sygeplejersker derimod, trækker sig tidligere og tidligere tilbage, især på sygehuse og i hjemmeplejen. Der er også en tendens til, at sygeplejersker skifter karriere. Sundhedsministeriet er i samarbejde med Danmarks Statistik i gang med en mobilitetsanalyse af sundhedspersonale, der skal give viden om, hvad sundhedspersonalet erstatter deres pleje-omsorgsarbejde med, og hvorfor de gør det. Allerede på uddannelsesniveau er det vigtigt at fastholde, siger Frans Clemmensen. Der skal gøres noget for at byde de nye SOSU-uddannede velkommen, og det skal gøres klart for de nyuddannede, at der er brug for dem På Justitsministeriets område har man fordelen af at der følger en livsstil med stillingen. Både politiets og kriminalforsorgens ansatte er etatsuddannede. For eksempel er en politimand eller en fængselsbetjent typisk indenfor etaten hele sin arbejdskarriere, hvormed alderssammensætningen i politiet og kriminalforsorgen er forudsigelige, men samtidig vanskelige at ændre. På arbejdsmarkedet i øvrigt, vil man i dag skifte job flere gange i løbet af sin karriere. Derfor følger aldersprofilen i etaten ikke aldersudviklingen generelt. Justitsministeriet foreslår, at Fremtidspanelets høringer om det aldrende samfund skal beskæftige sig med, hvilken rolle etatsuddannelser spiller i det aldrende samfund. Hvilken status har etatsuddannelser i et samfund, hvor livskarrierer i samme organisation ikke længere er normen? Hovedudfordringerne i forbindelse med det aldrende samfund ses i Justitsministeriet som værende:! At fastholde personalet længere! Rekrutteringsprofilen I forbindelse med at forsøge at fastholde personalet længere, drejer det sig om at undgå, at de ansatte ikke trækker sig tilbage "før tiden", hvilket vil sige før, de fylder 63 år. Mange ældre politiansatte oplever et stigende pres, der tilskynder en tidlig tilbagetrækning. Det kan for eksempel være krav til arbejdstempo og krav om hurtig tilpasning til ny teknologi. Der er også et stigende krav fra "brugerne", der ifølge afdelingschef Johan Reimann ikke længere finder sig i så meget som tidligere. Det er desuden blevet mere attraktivt at stoppe med at arbejde "i utide". Man har fuld pensions-anciennitet, og kan supplere sin pension med et vagt- eller varmemesterjob. Mulige tiltag for at undgå den tidlige tilbagetrækning er for eksempel at have ældre betjente i politireservestyrken, hvor man har mulighed for at supplere sin pension med småjobs i politiet, for eksempel hastighedskontrol og andre særlige opgaver, der er tilpasset 20

Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger

Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger ELDREOMSORG I NORDEN: LIKE UTFORDRINGER ULIKE LØSNINGER? Oslo, 4. juni 2015 Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger Eva Pedersen Kontorchef Ministeriet for Børn, Ligestilling,Integration

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

En anstændig hjemmepleje

En anstændig hjemmepleje Enhedslistens folketingsgruppe Tel. +45 33 37 50 50 Pressetjeneste: +45 33 37 50 80 En anstændig hjemmepleje Enhedslistens forslag om hjemmehjælp til Finansloven for 2015 På trods af at kommunerne i finansloven

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord Værdighedspolitik Halsnæs Kommune Forord I Halsnæs Kommune skal det være muligt at leve et værdigt liv, hele livet, også når man bliver ældre og måske får brug for hjælp. Med denne værdighedspolitik sætter

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Allerød Kommunes ældrepolitik

Allerød Kommunes ældrepolitik Allerød Kommunes ældrepolitik Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Værdigrundlag 3. Overordnede målsætninger 3.1 At borgerne, hvis vilkår svækkes, sikres tryghed og omsorg 3.2 At den enkelte borger bevarer

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015 Notat Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud Den 13. august 2015 Baggrund Aarhus Kommune skal kunne tilbyde en varieret og fleksibel vifte af pasningsmuligheder til

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Indstilling. Styrkelse af kost- og ernæringsområdet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17.

Indstilling. Styrkelse af kost- og ernæringsområdet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 17. juni 2009 Styrkelse af kost- og ernæringsområdet 1. Resume Kost- og ernæring er en væsentlig del af borgernes liv og hverdag. For mange borgere er måltiderne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Hovedlinier i finanslovforslaget 2001

Hovedlinier i finanslovforslaget 2001 Hovedlinier i finanslovforslaget 2001 August 2000 Hovedlinier i finanslovforslaget for 2001 August 2000 Hovedlinier i finanslovforslaget for 2001, august 2000 #$% %% &'$% %( ( )*+,---. /0 1/ 2 & 32 411

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

LANDSBESTYRELSESMØDE D. 6. DECEMBER Aktuel Ældrepolitik. Adm. direktør Bjarne Hastrup

LANDSBESTYRELSESMØDE D. 6. DECEMBER Aktuel Ældrepolitik. Adm. direktør Bjarne Hastrup LANDSBESTYRELSESMØDE D. 6. DECEMBER 2016 Aktuel Ældrepolitik Adm. direktør Bjarne Hastrup Finansloven 2017 og satspuljeforlig det fik Ældre Sagen med Besparelserne på boligydelsen er droppet helt Der bevilges

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Politisk udvalg: Socialudvalg

Politisk udvalg: Socialudvalg Demensområdet socialudvalget xx I fremtiden stiger antallet af personer med demens markant. Også forbruget af antidemensmedicin og de samfundsøkonomiske omkostninger af sygdommene forventes at stige. I

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt 1 Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Anledning: Samråd i Folketingets Retsudvalg J.nr. 2007-4736

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark. SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011

Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark. SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011 Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011 Program: Reformer i hjemmeplejen i Europa v/ Tine Rostgaard, seniorforsker, SFI Nye tendenser i USA, v/ Andrew E. Scharlach,

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle

Læs mere

Ligestillingsrapport 2003 for Indenrigs- og Sundhedsministeriet - departementet og større institutioner under ministerområdet

Ligestillingsrapport 2003 for Indenrigs- og Sundhedsministeriet - departementet og større institutioner under ministerområdet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. november 2003 Kontor: Sekr. J.nr.: 2003-030-12 Sagsbeh.: SIS Fil-navn: Ligestillingsrapport nov.2003.doc Ligestillingsrapport 2003 for Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Læs mere

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad med mening mad og måltidspolitik for: Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten

Læs mere

Fremtidens ældrepolitik

Fremtidens ældrepolitik Fremtidens ældrepolitik Social og Sundhed Juni 2008 Et godt ældreliv i Ringsted Kommune Det er med glæde, at Ringsted Kommune kan præsentere kommunens nye ældrepolitik. Ringsted Kommune har vedtaget en

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.: Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 L 8 Bilag 1 Offentligt N O T A T Notat om høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse af ret til sygedagpenge

Læs mere

Revision af demografimodellen ældreområdet

Revision af demografimodellen ældreområdet Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2003

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2003 September 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2003 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN Regeringens finanslovforslag for 2003 viser, at der er afsat væsentligt færre statslige

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Notat Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Socialpolitik: Forebyggelse Dansk Socialrådgiverforening er meget optaget

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Serviceniveau 2016 for pleje, praktisk hjælp m.m. i Sundhed og Omsorg

Serviceniveau 2016 for pleje, praktisk hjælp m.m. i Sundhed og Omsorg Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 3. juli 2015 Serviceniveau 2016 for pleje, praktisk hjælp m.m. i Sundhed og Omsorg 1. Resume Byrådet skal efter servicelovens 139

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Ældrepolitik

Ældrepolitik Ældrepolitik 2007-2017 Ældrepolitik - Pixiversion FORORD SIDE 3 SUNDHED OG FOREBYGGELSE SIDE 4 INFORMATION OG KOMMUNIKATION SIDE 5 KVALITET I ÆLDREPLEJEN SIDE 6 BOLIGER OG NETVÆRK SIDE 8 FRIVILLIGT ARBEJDE

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009

Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009 Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009 Ældre politikken 2 Forord Ældres forhold interesserer mange borgere og er derfor genstand for megen debat. Det er forståeligt, for selv små ændringer i vilkårene kan påvirke

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Et godt ældreliv i Skive Kommune

Et godt ældreliv i Skive Kommune Et godt ældreliv i Skive Kommune Skive kommunes ældrepolitik Forslag, september 2009 Indhold Forord 3 side Fremtidens udfordringer 4 Flere ældre Nye ældre Hvad er et godt ældreliv Vejen frem mod ældrepolitikken

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Godkendelse af Aalborg Kommunes Værdighedspolitik

Godkendelse af Aalborg Kommunes Værdighedspolitik Punkt 9. Godkendelse af Aalborg Kommunes Værdighedspolitik 2016-000683 Ældre- og Handicapudvalget indstiller, at byrådet godkender Ældre- og Handicapforvaltningens værdighedspolitik for ældreplejen. Mette

Læs mere

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked INSPIRATION TIL Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked Selvrealisering Vi står overfor en ny generationer som samfundet, sundhedsvæsenet, virksomhederne og mange enkeltpersoner ikke har opnået

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Interessen for, hvorledes arbejdsstyrken udvikler sig de næste 40 år, er stor. Og med rette. Muligheden for at finansiere

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget NOTAT 18. maj 2011 Ældreudvalget Ældreudvalget har ansvaret for træning, personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), hjemmesygepleje, ældreboliger, plejeboliger, hjælpemidler, omsorgsarbejde samt pensioner.

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Livskraft hele livet. Seniorpolitik Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere