BRANDVÆSEN. En helt anden verden. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRANDVÆSEN. En helt anden verden. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer"

Transkript

1 NR. 5 juni 2009 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer En helt anden verden I Cochabamba i Bolivia har brandfolkene fået nye indsatsdragter, men det materiel, der stadig kan bruges, er gammelt og slidt, og værst af alt: Uddannelse og øvelser er et ukendt begreb. Side 26-33

2 NR. 5 juni ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: mobil: Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: mobil: Ekspedition LH Kontorservice Dalgårdsvej 31, 6600 Vejen Telefon Kontortid: Bedst kl Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på Bladudvalg beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, viceberedskabschef Ole Nedahl, beredskabschef Jørgen Pedersen, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen Lay out Fingerprint reklame Telefon: Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: Fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til august 2009 er 20. juli 2009 Indhold Leder: Tid for eftersyn af holdlederuddannelsen Af Niels Christensen, bestyrelsesmedlem i FKB... side 3 NAVNE Jacob Christensen, ny chef i Tønder... side 4 Knud Aage Eriksen, 70 år... side 5 Nyt om navne... side 5 Erik Andersen, 25 år i Næstved... side 6 FKB Stevns Brandvæsen er noget helt særligt... side 7 Små og store helte søges... side 7 Beredskabsforum, 18 kommuner... side 7 Norma, ny forening for brand og sikring... side 7 FKB årsmøde Forslag til ændring af vedtægter... side 8 Årets varme emner... side 9 FKBs 16. årsmøde... side 9 Indkaldelse til generalforsamling... side 9 SINE Åbent brev til Rigspolitichefen... side 11 Træk i nødbremsen... side 12 Vejledning efter sommerferien... side 12 Fokus på kontrolrum... side 12 Fortsat usikkerhed om kontrolrum... side 12 Dobbelt terminal... side 13 Mere funktionalitet til kontrolrummene Af Michael Lentge Andersen... side 13 Plan B i hovedstaden... side 14 Ingen ambulance meldinger til alarmcentralen... side 14 Falck-hjælp til regionerne... side 14 Region Sjælland venter på klarmelding... side 15 Københavns særstilling... side 15 Opkald går ikke tabt på SINE-nettet... s i d e sendepositioner... side 16 Uddannelse er et tilbud... side 17 Struktur for kontrolrum kan simuleres... side 17 Vellykket grænse-forsøg... side 18 DMO rækker som en skadestedsradio... side 19 Mulighed for kryds-backup på kontrolrum... side 20 Falck har selv reservestrøm... side 20 Brændselsceller sikrer SINE-nettet i mindst en uge... side 21 DIMSUM AG Udvikling af samarbejdet mellem stat og kommuner Af Flemming Klokager, BRS... side punktsplanen... side 23 Brandmandskonkurrencer i Tjekkiet... side 24 Førstehjælp: Ny håndbog i førstehjælp... side 25 Nye uddannelsesplaner i førstehjælp... side 25 Bolivia: En brandsprøjte til 2 mio. mennesker... side 26 Største problem er manglende uddannelse... side 29 Næsten ingen kender til førstehjælp... side 31 Brandvæsnets opgaver... side 32 Alarmering i Bolivia... side 33 Hvem sælger... side 34 2

3 Leder: Tid for eftersyn af holdlederuddannelsen Instruktøruddannelsen kan tilpasses den enkelte kommune Efter en lang og grundig forberedelse er indsatslederuddannelsen blevet udvidet fra tre til syv uger, og alle nuværende indsatsledere skal gennemføre en obligatorisk overgangsuddannelse på tre uger. Med denne vigtige forbedring af det øverste ledelsesniveau på skadestedet er tiden kommet, hvor vi bør se på holdledernes uddannelse. Den nuværende holdlederuddannelse indeholder både en føringsmæssig uddannelse og en uddannelse som hjælpeinstruktør. I modsætning til brandmandsuddannelsen, der i dag hedder funktionsuddannelse indsats, så er holdlederuddannelsen stadig delt op i to selvstændige uddannelser; holdleder/brand og holdleder/redning. Kravene til holdlederne er, som i alle andre indsatssituationer, blevet skærpet. Holdlederne fungerer ofte som tekniske ledere, og redningsopgaverne er integreret som en selvfølgelig del af redningsberedskabets opgavesæt. Spørgsmålet er derfor, om den nuværende uddannelse stadig er tidssvarende, og samtidig kan der vel stilles spørgsmål ved, om alle holdledere skal være instruktører? Fokus på holdlederens opgaver En ny struktur kunne være, at holdlederne uddannes som holdleder/indsats. I denne uddannelse fokuseres på holdlederens opgaver som fører for førsteudrykningen og et grundigt fagligt kendskab til alle forekomne brandsituationer, et bred kendskab til redningsindsatser og et tilsvarende kendskab til indsatsen ved uheld med farlige stoffer. Målet må være at styrke holdlederens faglige kompetencer ved de dagligt forekomne indsatssituationer og, sammen med indsatsledelsen, at være solidt rustet ved store og komplicerede hændelser. Ikke alle skal være instruktører Instruktørfunktionen skal naturligvis ikke nedprioriteres, men alle holdledere skal ikke nødvendigvis være instruktører. Her kunne peges på en model, hvor egnede holdledere udpeges til en videre uddannelse som instruktører. Første modul kunne være et hjælpeinstruktørkursus, hvor eleven sættes i stand til at fungere som instruktør i dele af grund- og funktionsuddannelsen og dele af de 12 årlige øvelser. De efterfølgende moduler skal derefter afspejle behovet i den enkelte kommune. Et eller flere instruktørmoduler kan vælges til indenfor eks. røgdykkerinstruktør, frigørelse, overtryksventilering, brandforløb og overtænding etc. Ideen er, at vi uddanner nogle fagspecialister, der indenfor hvert sit fagområde varetager uddannelsen af kommunens indsatsmandskab. Med dette forbedres mulighederne for, at den samme instruktør fungerer på flere af kommunens stationer indenfor sit fagspeciale. Vigtigt at vedligeholde uddannelsen En vigtig detalje skal være, at såvel den føringsmæssige uddannelse som instruktøruddannelsen løbende skal vedligeholdes. Vedligeholdelsesuddannelser findes i dag, men området bør styrkes med en mere systematisk vedligeholdelses- og efteruddannelse. En omlægning som beskrevet, fordrer en grundig forberedelse, hvor fagpersoner, og ikke mindst erfarne holdledere skal inddrages i tilrettelæggelsen. Det så vi senest med de nye indsatslederuddannelser, hvor mange gode kræfter var forenet med et fælles mål om at skabe en fremtidssikker indsatslederuddannelse. Disse mange gode erfaringer bør kunne videreføres, når vi skal tilrettelægge fremtidens holdleder- og instruktøruddannelser. Niels Christensen Bestyrelsesmedlem i FKB Foreningen af Kommunale Beredskabschefer 3

4 navne Jacob Christensen roser Beredskabsstyrelsens nye vejledning til udarbejdelse af kommunale beredskabsplaner. i forbindelse med influenzaadvarslerne, hvor beredskabet i Tønder Kommune indkaldte en sundhedsmæssig del-stab. Fremover vil man se flere af den slags øvelser, hvor beredskabet går ind og sætter sit præg på krisestaben, forventer han. Ny, erfaren chef i Tønder Den hidtidige viceberedskabschef Jacob Christensen, er uddannet som akademiingeniør og master i brandsikkerhed Kontinuiteten er sikret i Tønder, hvor Jacob Christensen, hidtidig viceberedskabschef, den 1. juni overtog chefstillingen efter Lars Hviid, der er blevet viceberedskabschef i Århus. Ud over at have været viceberedskabschef i Tønder siden 2003, har 42-årige Jacob Christensen en stor både teoretisk og praktisk baggrund, begyndende med en uddannelse som akademiingeniør og master i brandsikkerhed, samt en officersuddannelse i Beredskabsstyrelsen. STP8000 SERIEN RØGDYKKER UDGAVE Den seneste TETRA terminal fra Sepura fås nu også i en røgdykker udgave med begrænset tastatur. STP8038 er certificeret til SINE STP8138 forventes certificeret inden udgangen af maj AACOMPANY COMPANYIN INTHE THE VHF VHF GROUP GROUP AS Efter nogle år ved Beredskabsstyrelsen i Thisted var han tre år hos styrelsen i Birkerød, hvor han arbejdede med forebyggelse, som han også i Tønder har beskæftiget sig en del med. Desuden har Jacob Christensen været dybt involveret i arbejdet med den risikobaserede dimensionering og er lige nu ved at lægge sidste hånd på kommunens nye beredskabsplan. Dette arbejde har i mange kommuner trukket ud, fordi man har ventet på vejledningen fra Beredskabsstyrelsen, der kom i efteråret. Den har til gengæld været en stor hjælp og har været værd at vente på. I forhold til de tidligere noget teoretiske planer, er der nu krav om krisestabe og øvelser, og meget tyder på, at vi i beredskabet skal tage vore chefkolleger og politikere i kommunen i hånden og deltage i disse øvelser, siger han. Selv har Jacob Christensen netop afprøvet systemet Kommune med 11 brandstationer Der var ti ansøgere til stillingen som chef for beredskabet i Tønder, der adskiller sig fra de fleste andre beredskaber både ved opbygningen med frivillige brandværn og ved at ligge i det område af landet med størst risiko for oversvømmelser. Beredskabet i Tønder har i alt 11 brandstationer, hvor de ni passes af frivillige brandværn og de to af Falck og på den ene af disse er det i øvrigt et frivilligt brandværn, der løser opgaven for Falck, fortæller Jacob Christensen. Dertil kommer et katastrofeberedskab, hvori Beredskabsforbundet varetager indkvartering og forplejning. Planen for stormflodsberedskabet indgår som en del af kommunens samlede beredskabsplan, hvor redningsberedskabet i første omgang har nogle afhjælpende opgaver og også, når der varsles risiko for oversvømmelse, kører rundt og minder beboerne om, at de har fået udleveret sandsække til brug ved digebrud i et par lave diger. Ansvaret ved brud på det fremskudte dige hører derimod under den overordnede stormflodsplan, hvor politiet er ansvarlig, fortæller Jacob Christensen.

5 navne Med grundighed som varemærke FKBs sekretær, Knud Aage Eriksen fylder 70 Grundighed har altid været et varemærke for Knud Aage Eriksen, tidligere beredskabschef i Århus og nu på femte år sekretær for FKB. Ja, faktisk har han opbygget sekretariatet fra bunden, og han er om nogen manden, der kender baggrunden for de enkelte sager og ved hvem i foreningen, der er tovholder på hvad. Knud Aage Eriksen, der i forbindelse med sin fratræden som beredskabschef i Århus i 2004 blev udnævnt til Ridder af Dannebrog, fejrer sin 70 års fødselsdag den 9. juli. Bag Knud Aage Eriksens altid venlige og imødekommende væsen gemmer sig en dygtig strateg og en mand med holdninger, som FKBs bestyrelse lytter til, når han på sin stille facon fremlægger et forslag. Efter en uddannelse som akademiingeniør i 1962 arbejdede Knud Aage Eriksen i en rådgivende ingeniørvirksomhed, indtil han i 1971 blev ansat i Århus Amts tekniske forvaltning, hvor han blandt andet fik nogle store udfordringer ved indførelsen af miljøreformen i I 1983 slog Århus Brandvæsen en stilling op som vicebrandchef, og uden særlige forudsætninger inden for brand og redning søgte Knud Aage Eriksen stillingen og fik den. Typisk for ham begyndte han med et brandmandskursus allerede den første dag. Det ene kursus fulgte det andet også inden for ledelse, brandteknisk byggesagsbehandling, indsatsledelse m.v. I nogle år deltog han også i indsatsledervagten og som lærer på Århus Brandskole, men det stoppede i 1988, da brandchefen fratrådte med kort varsel, og Knud Aage Eriksen blev konstitueret som ny brandchef. Megen tid gik nu med at forberede sammenlægning af brandvæsnet og Civilforsvaret. Sammenlægningen blev en realitet i 1991, hvor civilforsvarschef Edmund Lynggaard, blev Århus Kommunes første beredskabschef, og Knud Aage Eriksen viceberedskabschef. To år senere overtog han chefstillingen. Altid velforberedt Typisk for Knud Aage Eriksen meddelte han allerede ved nytårsparolen den 31. december 2003, at han agtede at trække sig efter sommerferien, når han var fyldt 65. Tidspunktet passede godt til de arbejdsopgaver, han var i gang med, og både politikere og medarbejdere havde tid til at forberede et godt generationsskifte på brandstationen i Århus. Som beredskabschef har Knud Aage Eriksen ikke mindst interesseret sig for det forebyggende arbejde og for at få opbygget en god struktur for beredskabet. Samkøringen af to meget forskellige kulturer i brandvæsen og Civilforsvar var langt fra den lette opgave, som politikerne forventede, og den fyldte meget i flere år. Ingen har nogensinde været i tvivl om, at Knud Aage Eriksen altid har interesseret sig dybt for sit brandvæsen, og FKBs tilbud om efter pensioneringen at bruge sine planlægningsmæssige evner som ulønnet sekretær på deltid for FKB faldt i god jord. Ud over brand og redning omfatter hans interesser bl.a. opera og ikke mindst sommerhuset ved Jammerbugten, hvor han og fru Kirsten tilbringer mange dejlige timer #8400 Nyt om navne omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: 5

6 navne Danmarks dygtigste inden for skadebegrænsning...verdens største inden for fugtteknik 24 timers døgnvagt Skadebegrænsning Brand Erik Andersen, der netop har fejret 25 års jubilæum, begynder inden længe på brandteknisk diplomuddannelse. Vand Miljø 25 år i Næstved Fra kontorjob til brandsyn Indeklima Yderligere information på Polygon & Munters Rypevang 5, DK-3450 Allerød Tlf Fax Vicebrandinspektør Erik Andersen, Næstved Brand og Redning, har fortsat en del arbejde ved skrivebordet, men nu meget anderledes end det, han for 25 år siden var uddannet til inden for kontor og handel. Han har aldrig fortrudt, at han dengang forlod den forudsigelige hverdag til fordel for en administrativ stilling hos Næstved Kommunale Brandvæsen. Karriereskiftet indebar blandt andet, at han skulle uddannes som brandmand, og efter ti år på vagtcentralen blev han brandmester, siden indsatsleder og nu vicebrandinspektør med ansvar for indsatsen på ulykkesteder. I dag er Erik Andersen ligeledes stedfortræder for beredskabschefen, har ansvaret for personaleledelse for det faste personale og klarer halvdelen af alle brandsyn i den gamle Næstved Kommune. Dertil kommer brandteknisk byggesagsbehandling, samt ansvar for brandmateriel, køretøjer og bygninger. Ind i mellem får han tid til at undervise i førstehjælp. 6

7 FKB Stevns Brandvæsen er noget helt særligt Hædret som Årets Frivilligberedskab. Sparer kommunen for en mio. kr. Stevns Brandvæsen er et flot eksempel for andre, hedder det i forbindelse med, at netop Stevns er udnævnt til Årets Frivilligberedskab. I 2008 brugte jeres frivillige vagthold 887 timer på 141 indsatser. Det er i sig selv en væsentlig grund til at tildele jer prisen som årets frivilligberedskab. Men faktisk er der en million gode grunde til, at det er Stevns Brandvæsen, der står her i dag: En mio. kr. Efterlysning: Små og store helte søges Kommunale beredskabschefer har mulighed for at belønne personer, der har ydet en ganske særlig indsats i forbindelse med brandbekæmpelse, personredning, eller anden beredskabsmæssig indsats. FKB har et legat, så stor er gevinsten nemlig for Stevns Kommune ved at anvende frivillige. Det er godt gået. Det understreger, at frivillige er en god forretning for samfundet, sagde Susan Nissen, der er kontorchef i Forsvarsministeriet og formand for Frivilligkontaktudvalget, der fungerer som priskomite for frivilligpriserne inden for redningsberedskabet. der hvert år kan yde en hædersbevisning eller et hæderslegat, hvilket som regel sker efter indstilling fra den lokale beredskabschef. Derfor denne opfordring: Hvis I lokalt i jeres kommune har en person, der Beredskabsforum: Ikke 16, men 18 kommuner Prisen som Årets frivillige gik til Else Højsager, Kolding, der i 32 år har ydet en stor indsats i Beredskabsforbundet og blandt andet været regionsleder i Region Syddanmark, mens fire hjemmeværnssoldater modtog en frivilligpris for sidste år at have reddet DR-vært Søren Benthin efter et dramatisk helikopterstyrt. bør hædres for en ekstraordinær indsats, må I være venlige at kontakte FKBs kasserer, Ole Nedahl, viceberedskabschef i Gladsaxe, og fortælle ham de nærmere omstændigheder. Ny forening for brand og sikring Målet for NORMA er at sikre en høj og ensartet kvalitet af tekniske ydelser Ti brancheorganisationer med interesser inden for brandsikring og sikringsteknik har stiftet foreningen NORMA, der skal arbejde for en høj og ensartet kvalitet af brand- og sikringstekniske ydelser. Et af formålene er at udgive kravspecifikationer, som branchernes virksomheder kan blive certificeret efter. Flere af de stiftende parter har i forvejen egne kravspecifikationer for en række af de ydelser, de arbejder med. Disse kravspecifikationer overgår fremover til den nye forening. De ti organisationer er: SikkerhedsBranchen TEKNIQ Installatørernes Organisation Dansk Industri Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) Dansk Byggeri Dansk Låsesmedeforening Dansk Passiv Brandsikring Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening Forsikring & Pension (F&P) Godkendt Teknologisk Service (GTS). I sidste nummers oversigt over kommuner i Beredskabsforum Storkøbenhavn manglede Herlev og Ishøj. Det samlede antal kommuner kommer dermed op på 18. Beredskabsforum Stor-københavn er et både formelt og uformelt forum for de kommuner, der hører under Alarmcentralen for Storkøbenhavn, der er placeret på Hovedbrandstationen i København. Chefkonsulent i Forsikring & Pension, Bo Balschmidt, er valgt til formand for bestyrelsen, og DBI, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, skal varetage sekretariatsfunktionen. 7

8 fkbs årsmøde , stk. 1, 3. punkt, foreslås ændret til: Generalforsamlingen er for A-medlemmer og æresmedlemmer, ansat som beredskabschefer m.m. 4, stk. 1, 4. punkt, foreslås ændret til: Seniormedlemmer og æresmedlemmer, tidligere ansat som beredskabschefer m.m., kan overvære generalforsamlingen uden tale- og stemmeret. 6. Som nyt stk. 3 foreslås: Bestyrelsen opretter fagområder og udpeger de enkelte fagområdeformænd, normalt blandt bestyrelsens medlemmer. Et fagområdes øvrige medlemmer udpeges således: hver kreds udpeger 1 medlem, dog udpeger Kreds Hovedstaden 2 medlemmer, hvoraf den ene skal være ansat ved Københavns Brandvæsen/ Frederiksberg Brandvæsen. herudover kan bestyrelsen udpege 1-2 medlemmer. Bestyrelsen udarbejder retningslinier for faggruppernes arbejde. 6 stk. 3-7, ændres til stk. 4-8 FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER Forslag til ændring af FKBs vedtægter FKBs vedtægter pr. 1. januar 2007 blev vedtaget på FKBs generalforsamling den 25. august 2006 i Odense Dette forslag til vedtægtsændringer indeholder dels enkelte mindre ændringer for præcisering af teksten m.m. og dels en større ændring som følge af en ny samarbejdsaftale mellem KL og FKB. Formålet med denne større vedtægtsændring er at styrke arbejdet i de enkelte fagområder ved i højere grad at inddrage de regionale kredse. Herved sikres en større geografisk bredde i FKBs faglige arbejde. De konkrete forslag til vedtægtsændringer 12, stk. 1, tilføjelse foreslås: Det påhviler kredsen, at udpege medlemmer til de enkelte fagområder, jf. 6, stk stk. 2, 1. punkt, foreslås ændret til: Kredsgeneralforsamlingen er for A- medlemmer og æresmedlemmer, ansat som beredskabschefer m.m. 13, stk. 2, 3. punkt, foreslås ændret til: Kredsens seniormedlemmer og æresmedlemmer, tidligere ansat som beredskabschefer m.m., kan overvære generalforsamlingen uden tale- og stemmeret. 13 stk. 3 punkt d, foreslås ændret til: d. Valg af kredsformand og næstformand (på skift hvert 2. år) samt suppleant. 13 stk. 4, tilføjelse foreslås: Suppleanten vælges for 1 år. 13 stk. 9, foreslås ændret til: Som kandidat til formand, næstformand og suppleant kan opstilles A- medlemmer. Bestyrelsen for FKB Kreds Hovedstaden foreslås repræsenteret med 2 medlemmer i de enkelte fagområder, idet København og Frederiksberg Kommuner nu indgår i KL og ikke længere har en selvstændig status. Det ene medlem skal være ansat ved Københavns Brandvæsen/Frederiksberg Brandvæsen. Kredsbestyrelsesarbejdet foreslås styrket ved foruden kredsformand og næstformand at vælge en suppleant. 14. Overskriften foreslås ændret til: Kredsformanden og kredsbestyrelsen. 14 stk. 1, foreslås ændret til: Kredsformanden, næstformanden og suppleanten udgør kredsens bestyrelse, som tilrettelægger kredsens arbejde.. 14 stk. 3, foreslås ændret til: Kredsformanden aflægger rapport om de på generalforsamlingen foretagne valg til kredsbestyrelsen. 14 stk. 4, tilføjelse foreslås: Suppleanten indtræder i givet fald i næstformandens funktion indtil næste generalforsamling. 19. Vedtægternes ikrafttræden. Foreslås ændret til: Vedtægterne er vedtaget på foreningens generalforsamling i Odense den 25. august 2006 og revideret på generalforsamlingen i Aalborg den 28. august De reviderede vedtægter træder i kraft umiddelbart efter sidstnævnte generalforsamling. Zodiac SRR er en ny RHIB serie udviklet til militære og professionelle opgaver. De udmærker sig ved at have et særlig kraftigt og forstærket skrog, aftagelig ponton og så kan de opbygges efter kundeønsker da konsoller, sæder og lanternebøjer m.m. er valgfrie optioner. SRR leveres fra 4,20 8,78 meter. Få flere oplysninger her: Vi ønsker Næstved Brand- & Redning tillykke med deres nye Zodiac RHIB. Se den på årsmødet i Ålborg August w w w. u n i s a f e. d k - i n f u n i s a f e. d k Amager Strandvej København S Tlf Beredskabsbåd Zodiac SRR 650 monteret med 2x75 HK Evinrude E-TEC. 8

9 fkbs årsmøde 2009 Årets varme emner Virkeligheden er også andet end SINE men for ikke helt at drukne i radiosnak har bestyrelsen også sørget for indlæg om andre vigtige emner. Således vil onsdagens første indlæg, hvor politiinspektør Erik Johansen fra Rigspolitiet vil fortælle om den danske krisestyringsorganisation, i høj grad være aktuelt, og ikke kun i forbindelse med FNs klimatopmøde i København. Krisestyring er også en udfordring for alle landets kommuner, hvor det lokale redningsberedskab helt naturligt vil være en af de centrale spillere. Et andet aktuelt emne vil være den nye professionsbacheloruddannelse i beredskab, som begynder om et år ved Professionshøjskolen Metropol i København. Det er en længe ønsket uddannelse, som nu skal stå sin prøve. Men selvfølgelig glemmes SINE ikke. Her ses med spænding frem til torsdag eftermiddag, hvor beredskabets topfolk skal høre om den seneste udvikling i det store projekt. Det er svært at komme uden om SINE som årets varmeste emne på FKBs årsmøde i Aalborg den august, FKBs 16. årsmøde FKB blev stiftet i 1994 som en sammenlægning af Brandinspektørforeningen og Foreningen af Civilforsvarsledere, og med den stiftende generalforsamling som den første indkaldes i år til foreningens 16. årsmøde. Årsmøde 2009 holdes i Aalborg Kongres og Kultur Center. FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER Odense, den 28. maj 2009 Indkaldelse til generalforsamling I henhold til 4 i Vedtægter for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer indkaldes herved til generalforsamling fredag den 28. august 2009 kl i Aalborg Kongres & Kulturcenter Generalforsamlingen er for Foreningens A-medlemmer. Seniormedlemmer og ikke-erhvervsaktive æresmedlemmer kan overvære generalforsamlingen uden tale- og stemmeret. På generalforsamlingen kan der ikke stemmes ved fuldmagt, jf. vedtægternes 4 stk. 8 Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Regnskab for det foregående år (2008). 4. Budget for det kommende år (2010), herunder fastsættelse af kontingent. 5. Indkomne forslag. a. Bestyrelsens forslag om revision af Foreningens vedtægter pr. 28. august Valg af formand (hvert andet år). Punktet er ikke aktuelt i Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer (for 2 år ad gangen). På valg er Jesper G. Djurhuus og Niels Christensen. Bestyrelsen indstiller genvalg af Jesper G. Djurhuus og Niels Christensen. 8. Godkendelse af den af bestyrelsen foreslåede statsautoriserede revisor eller registrerede revisor Bestyrelsen foreslår revisionsfirmaet Mortensen & Beierholm. 9. Valg af 1 kritisk revisor og 1 revisorsuppleant. Bestyrelsen indstiller genvalg af T.K. Jensen som kritisk revisor og Leif Bang som revisorsuppleant. 10. Fastlæggelse af tid og sted for de kommende 2 årsmøder og generalforsamlinger. 11. Eventuelt. Evt. forslag, jf. punkt 5 og 7, skal fremsendes til undertegnede senest 4 uger før generalforsamlingen. Peter Staunstrup, Formand for FKB 9

10

11 sine Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg Polititorvet København V Odense den 10. juni 2009 Åbent brev Kære Rigspolitichef Den politiske vedtagelse af SINE-projektet opfyldte et gammelt, stærkt ønske om tværgående radiokommunikation mellem myndighederne på et skadested hos Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Vi deltog derfor med stor entusiasme i det omfattende forberedelsesarbejde, hvor bl.a. beredskabschefer fra 6 kommuner trak det store læs ved deltagelse i mange møder og udvalg og ved alle landets brandvæsener startede overvejelserne om, hvorledes det nye system skulle implementeres med størst muligt udbytte i egen organisation. Den landsdækkende implementering af SINE er som bekendt stærkt forsinket i dag kontrolrummene er smertensbarnet, hvorimod selve radionettet og terminalerne ikke volder de store besværligheder. Kontrolrumsproblematikken vækker stor frustration blandt beredskabscheferne. Rygtedannelser og gisninger har overtaget den faktuelle diskussion, da det er utroligt svært at skabe sig et overblik over den overordnede tidsplan og den generelle, justerede plan for implementering af SINE. Alle ved, at kontrolrummene både er omdrejningspunktet i SINE og projektets akilleshæl men ingen får klar information om problemernes omfang eller karakter eller en forventet løsningshorisont. Det ville også være naturligt at placere et fælles kontrolrum på alarmcentralerne (112), således at der kunne opnås overblik, kommunikation og koordination, men dette er ikke i spil. Som ansvarlige kommunale chefer har vi også erkendt, at selv gode, velplanlagte projekter kan møde uventede forhindringer, og at den oprindelige projektplan som en følge heraf måtte justeres. Så meld derfor klart ud, hvorledes en revideret implementeringsplan ser ud, således at vi kan få fakta at forholde os til. Den nuværende situation er uholdbar, hvor vi fra SINE-sekretariatets side opfordres til at køre videre med forberedelserne, som intet var hændt velvidende at delprojeket med kontrolrummene har nået et dødvande. Mit umiddelbare råd er derfor at trække i nødbremsen. For ikke at smide flere gode penge efter dårlige er mit bud, at implementeringsprojektet gøres faseopdelt, således at Sjælland udpeges til et pilotområde, og når SINE kører problemfrit her, udbredes projektet til resten af landet. Jeg tror, at der kan spares rigtigt mange ressourcer, kvæles megen frustration og udvikles et bedre radiosystem ved denne opdeling af projektet. Så derfor, kære Rigspolitichef: giv os nu klar besked om tingenes tilstand og overvej, om implementeringsplanen ikke skal revurderes. Med venlig hilsen Peter Staunstrup Formand 11

12 sine Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg Polititorvet København V Odense den 10. juni 2009 Åbent brev Kære Rigspolitichef Den politiske vedtagelse af SINE-projektet opfyldte et gammelt, stærkt ønske om tværgående radiokommunikation mellem myndighederne på et skadested hos Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Vi deltog derfor med stor entusiasme i det omfattende forberedelsesarbejde, hvor bl.a. beredskabschefer fra 6 kommuner trak det store læs ved deltagelse i mange møder og udvalg og ved alle landets brandvæsener startede overvejelserne om, hvorledes det nye system skulle implementeres med størst muligt udbytte i egen organisation. Den landsdækkende implementering af SINE er som bekendt stærkt forsinket i dag kontrolrummene er smertensbarnet, hvorimod selve radionettet og terminalerne ikke volder de store besværligheder. Kontrolrumsproblematikken vækker stor frustration blandt beredskabscheferne. Rygtedannelser og gisninger har overtaget den faktuelle diskussion, da det er utroligt svært at skabe sig et overblik over den overordnede tidsplan og den generelle, justerede plan for implementering af SINE. Alle ved, at kontrolrummene både er omdrejningspunktet i SINE og projektets akilleshæl men ingen får klar information om problemernes omfang eller karakter eller en forventet løsningshorisont. Det ville også være naturligt at placere et fælles kontrolrum på alarmcentralerne (112), således at der kunne opnås overblik, kommunikation og koordination, men dette er ikke i spil. Som ansvarlige kommunale chefer har vi også erkendt, at selv gode, velplanlagte projekter kan møde uventede forhindringer, og at den oprindelige projektplan som en følge heraf måtte justeres. Så meld derfor klart ud, hvorledes en revideret implementeringsplan ser ud, således at vi kan få fakta at forholde os til. Den nuværende situation er uholdbar, hvor vi fra SINE-sekretariatets side opfordres til at køre videre med forberedelserne, som intet var hændt velvidende at delprojeket med kontrolrummene har nået et dødvande. Mit umiddelbare råd er derfor at trække i nødbremsen. For ikke at smide flere gode penge efter dårlige er mit bud, at implementeringsprojektet gøres faseopdelt, således at Sjælland udpeges til et pilotområde, og når SINE kører problemfrit her, udbredes projektet til resten af landet. Jeg tror, at der kan spares rigtigt mange ressourcer, kvæles megen frustration og udvikles et bedre radiosystem ved denne opdeling af projektet. Så derfor, kære Rigspolitichef: giv os nu klar besked om tingenes tilstand og overvej, om implementeringsplanen ikke skal revurderes. Med venlig hilsen Peter Staunstrup Formand Opfordring: Træk i nødbremsen Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg er øverste ansvarlige for SINE-projektet, og Brevet til Rigspolitimesteren kan læses på side 11. han har netop modtaget en kraftig opfordring fra FKB om at stoppe enhver implementering af kontrolrum vest for Storebælt, indtil det er 100 % kørt ind på Sjælland. Vejledning efter sommerferien I sidste ende er det SINE-sekretariatet, der beslutter, hvad man må og ikke må Den vejledning, som SINE-sekretariatet er ved at udarbejde for, hvordan hele SINE-systemet kan og må benyttes, når ikke at blive færdig før sommerferien. Seneste udmelding lyder på, at vejledningen ventes udsendt til høring lige efter sommerferien. Brugerne blandt andet de kommunale redningsberedskaber vi så få nogle uger til at læse vejledningen igennem og komme med deres høringssvar. Til slut vil SINE-sekretariatet, der har det endelige ansvar, udsende den vejledning, som brugerne skal arbejde efter. Men det er oplagt, at hele netværket omkring SINE-projektet med konceptgruppe og koordineringsgruppe fra brugerne vil få et stort ord med på vejen, siger leder af SINE-sekretariatet, Lars Bo Kjær. 6 kommuner må vente Seks sjællandske kommuner er specielt interesseret i ét af de forhold, som vejledningen vil tage stilling til, nemlig sikkerheden omkring kontrolrum. De seks kommuner ønsker i hvert fald nogle år endnu at bevare deres nuværende, ubemandede kontrolrum og tilslutte sig SINE-nettet gennem et fælles integrationspunkt. Hidtil har SINE-sekretariatet afvist denne løsning. Fordi den vil skabe risiko omkring sikkerheden i den lukkede, krypterede SINE-net. De seks kommuner, Slagelse, Sorø, Ringsted, Kalundborg, Odsherred og Lejre, mener, at de er i deres gode ret til at fastholde deres forslag, og en endelig fortolkning af, hvad der er tilladt, kommer først i den omtalte vejledning. Indtil da har de seks kommuner et problem, fordi de ikke kan tage en beslutning. Nogenlunde samme problematik findes bl.a. i Tønder, hvor man lokalt har behov for at kunne lede beredskabet ved stormflodsvarsel. Her kan det ikke nytte, at hele det elektroniske overblik befinder sig i et eventuelt fælleskommunalt kontrolrum langt væk. Løsningen kan blive en form for medkig, så man lokalt kan følge en indsats, men det giver stadig ikke mulighed for aktiv, lokal ledelse af store indsatser. SINE-netter giver i sig selv store muligheder, og sikkerheden sætter efterfølgende en del begrænsninger. Fokus på kontrolrum To tredjedele af landets beredskabschefer har tilmeldt sig eller en stedfortræder til chefseminaret den Juni om SINE-kontrolrum. Sideløbende med, at den tekniske situation omkring kontrolrum har udviklet sig uheldigt, dukker der flere og flere uafklarede spørgsmål op om, hvordan de nye muligheder skal forvaltes og af hvem. Kontrolrummene kræver en klar rollefordeling mellem de forskellige myndigheder, og det kan igen føre til nye organisationer og nye samarbejdsmodeller. Alt sammen hænger nøje sammen med hele kommunikations-arkitekturen i SINE-projektet. Ud fra de mange nye muligheder skal seminaret søge at afdække fordele og ulemper omkring kontrolrum, så seminaret kan slutte med en konklusion, der peger fremad. Fortsat usikkerhed om kontrolrum På trods af positive udmeldinger de sidste måneder om, at parterne nærmer sig hinanden, er der fortsat ikke underskrevet en ny tidsplan for SINE-projektets kontrolrum. Hverken Terma eller SINE-sekretariatet vil oplyse, hvori problemet ligger. Inden for beredskabet er der hidtil kun opsat kontrolrum i pilot-området, og det er meget usikkert, hvornår de kommunale beredskaber kan forvente at kunne tage de nye kontrolrum i brug. De kommuner, der i år har afsat penge på budgettet til indkøb af kontrolrum og andet SINE-udstyr, kan derfor godt forvente, at pengene skal overflyttes til Selve SINE-nettet følger tidsplanen, men med usikkerhed omkring kontrolrummene flyder hele udrulningen. 12

13 Dobbelt-terminal Første model til både Tetra og GSM Unimo Technology i Korea har udviklet en telefon/terminal, der både kan benyttes som en mobiltelefon på GSM-nettet og som en Tetra-terminal. Telefonen sættes op til at have Tetra som første prioritet, men således at den også modtager GSM-opkald. sine Motorola har for flere år siden arbejdet med en tilsvarende terminal, men valgte dengang ikke at sende den må markedet. En sådan dobbelt-terminal kan være praktisk for nogle brugere, men der kan være et sikkerhedsmæssigt problem, hvis det er samme elektronik, der modtager på begge sendenet, hvor meddelelser fra det krypterede Tetra-net kunne tænkes at kunne videresendes på det ikkekrypterede GSM-net. Men hvis terminalen blot er én enhed med vandtætte skotter mellem de to selvstændige systemer, kan leder af SINE-projektet Lars Bo Kjær ikke umiddelbart se, at den skulle kunne give problemer i SINE-nettet. Det vil dog komme an på en nøjere vurdering. Mere funktionalitet til kontrolrummene Pilotforsøg med tilvalg 3 og tilvalg 9 begynder i juni Af Michael Lentge Andersen, chef for public safety sektionen i Terma Terma har i maj overstået et testforløb og en certificering af næste fase for kontrolrum, den såkaldte maj-release eller version 2.1, som udrulles i begyndelsen af juni til de tre pilotdeltagere: Politiet i Næstved, Region Sjælland i Slagelse og Vordingborg Brandvæsen. Version 2.1 indeholder ny funktionalitet samt en række forbedringer og rettelser på baggrund af input fra brugerne. Blandt de nye features er: Tilvalg 9 Rapportering og efterbehandling bliver frigivet. Tilvalg 9 gør det muligt at udarbejde standardrapporter og efterbehandle informationer, baseret på de informationer, som er tilgængelige i Tilvalg 1 (Opgave- og Ressourcestyring). Tilvalg 9 kan f.eks. bruges til at skabe overblik over aktiviteter, til afregning, til dokumentation af responstider o.lign. Tilvalg 3 Vagtplanlægning er ligeledes tilføjet. Via Tilvalg 3 kan man få overblik over ressourcer og automatisk få udarbejdet vagtplaner på basis af specifikke kriterier. Dermed kan man sikre sig et præcist overblik over de nødvendige kompeterncer og mindst lige så vigtigt sikre sig, at de nødvendige kompetencer er til rådighed på et givet tidspunkt. Derudover indeholder version 2.1 nye, integrerede desktopfunktionaliteter, som yderligere kan lette operatørens arbejde og give overblik over hændelser (eks. nødopkald, alarm 112, Pushto-talk (PTT) forbedring, opkaldsanmodning, tekstbeskeder (SDS), individuelle opkald), samt en lang række andre nye og forbedrede funktioner på baggrund af brugerinput. Det omfatter bl.a. ekstra central sikkerhed, forbedret audioløsning og understøttelse af radiodispatch for multizoner. Tema A/S har i sit seneste regnskabsår haft et overskud på 60 mio. kr. efter en omsætning på lidt over en mia. kr. 83 % af omsætningen eksporteres. Virksomheden har medarbejdere. 13

14 sine Plan B i Hovedstaden Falck-udkald til københavnske ambulancer Regionernes kontrolrum bliver ikke færdige inden den 1. september, som det var en forudsætning i SINE-tidsplanen. I Region Hovedstaden er datoen skarp på grund af de nye ambulancekontrakter, og regionen er nu i fuld gang med Plan B: Regionen har valgt at benytte Falcks vagtcentralsystem til at disponere alle regionens ambulancer, hvoraf den største del vil være Falcks, mens resten drives af Københavns Brandvæsen og Frederiksberg Brandvæsen. Overlæge Jan Nørtved fra regionens præhospitale enhed, der har ansvaret for, at den nye ordning fungerer, forventer at indgå en aftale med Falck om udstyr og i starten lokaler. Personalet til disponering af ambulancerne ansættes i regionen. Ordningen kommer til at fungere i mindst et halvt år, indtil SINEprojektet er klar med en kontrolrums-løsning. Hvem, der skal betale Falck, er ikke afklaret, men da det er en ekstra udgift, som regionen er blevet påført, fordi det statslige SINE-projekt ikke overholder sin tidsplan, forventer Jan Nørtved, at regningen i sidste ende hører hjemme i Staten. Ingen ambulance-meldinger til alarmcentralen 1. september mister alarmcentralen overblikket over ambulancer i Storkøbenhavn Hverken Falck, hvis vagtcentralsystem skal disponere ambulancer i Region Hovedstaden, eller Region Hovedstaden, der har valgt at benytte Falcks vagtcentralsystem til opgaven, kan love, at positioner og status for ambulancerne uden videre kan sendes videre til Alarmcentralen for Storkøbenhavn. Overlæge Jan Nørtved fra regionen mener ikke, at alarmcentralen kan kræve at kunne overskue ambulanceenhederne. Det er ikke en opgave som regionen har bedt alarmcentralen om at løse, men regionen vil gerne være behjælpelig med at finde en fornuftig løsning. Ti år med GPS Ole Qvist Petersen, divisionsdirektør i Falck, er helt enig: Vores opgave har ikke noget med alarmcentralen at gøre. Det er et spørgsmål om Falck-hjælp til regionerne Falck har foreløbig haft drøftelser med de tre regioner, der har nye ambulancekontrakter, som træder i kraft i år. Disse regioner ønsker i en overgangsperiode at disponere ambulancer med brug af Falcks nuværende EVA 2000-teknologi og radiokommunikation, indtil SINE-nettet med tilhørende vagtcentralsoftware bliver rullet ud og er godkendt. Henholdsvis den 1. september og den 1. december overtager regionerne ansvaret for udkald af ambulancer for Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Hovedstaden. I Region Sjælland og Region Nordjylland træder nye kontrakter først i kraft henholdsvisden 1. februar og den 1. april næste år at stille udstyr og mandskab til rådighed for regionen til at løse udkald og disponering af regionens ambulancer. Alarmcentralen skal ikke se vores køretøjer. Derimod skal ambulancerne fra Københavns Brandvæsen og Frederiksberg Brandvæsen kaldes ud via regionens vagtcentral, og det er kun et spørgsmål om at installere noget udstyr i deres ambulancer. Falck har brugt GPS i ti år, så vi kan se alle vore køretøjer, og nu ønsker regionen blot en ensartet måde at håndtere ambulancerne i en overgangsperiode. Hvorvidt Alarmcentralen for Storkøbenhavn har en særstilling, er ikke vores område. Det ligger i Justitsministeriet, siger Ole Qvist Petersen. 14

15 sine Regionen venter på klarmelding Region Sjælland overtager først kontrolrumsdriften til februar 2010 Region Sjællands kontrolrum på Slagelse Sygehus er ved at være klar til drift. Faktisk afventer regionen kun en klarmelding fra SINEsekretariatet, der i sidste ende har ansvaret for og skal godkende, at systemet virker. Regionen er derfor i ekstrem god tid, for kontrolrummet skal først i drift om syv måneder, nærmere betegnet den 1. februar Region Sjælland har nemlig forlænget sin ambulancekontrakt med Falck, så Falck Københavns særstilling I kravspecifikationen, som Økonomistyrelsen i sin tid udarbejdede til SINE-projektet, står der tydeligt, at Rigspolitiet driver syv af landets otte alarmcentraler, og at den sidste drives af Københavns Brandvæsen for Københavns og Frederiksberg kommune samt en række omegnskommuner i Storkøbenhavn. Alle alarmcentraler modtager og visiterer opgaver fra folk, der ringer ind til 112. Funktionen er først og fremmest at modtage alarmopkald og skaffe det nødvendige informationsgrundlag for at udrykning etableres, hvorefter opgaven videresendes til det kontrolrum hvor der disponeres. Derudover skal Alarmcentralen for Storkøbenhavn også foretage en koordinering af ambulance-, brand- og redningsindsatser i det storkøbenhavnske område. Dette indebærer at alarmcentralen har behov for at modtage status- og positionsmelding fra områdets beredskaber, ligesom man har behov for at kunne rekvirere yderligere assistance samt afblæse indsatser. frem til nævnte dato fortsat kører og disponerer ambulancer i det meste af regionen. I Roskilde vil Roskilde Brandvæsen ligeledes fortsat have ansvaret blot her i en ny kontrakt, fordi regionen i sit udbudsmateriale havde taget højde for denne mulighed. Selv om Region Sjællands kontrolrum ikke skal i aktiv indsats lige med det samme, forventer Peter Mondrup Braad, der er regionens chefkonsulent på området, at der i denne måned skal køres pilotforsøg i samarbejde med SINE-sekretariatet. Indtil videre ser alt lovende ud, og man kan se alarmer gå ind og ud: Nu kommer så kontrollen af, om der kan ske svipsere, når 112-alarmerne sendes til kontrolrummet og herfra videre ud til ambulancerne. Erfarne operatører Rent fysisk er kontrolrummet placeret på regionens sygehus i Slagelse, men det vil ikke blive bemandet af Regionen, der udelukkende skal stå for den overordnede ledelse. Region Sjælland overlader ansvaret for at disponere ambulancer til Falck og Roskilde Brandvæsen for på denne måde at kunne hænge dem op på at overholde responstiderne. Det kunne være svært, hvis regionen selv skulle bemande kontrolrummet. Samtidig forventer regionen, at det bliver meget erfarne medarbejdere, der fremover skal stå for det ansvarsfulde arbejde. Kan se fremmede ambulancer De fem regioner har aftalt, at man indbyrdes skal kunne se og i særlige tilfælde disponere over andre regioners ambulancer. Det er lagt ind i udbudsbetingelserne, at man fra regionernes kontrolrum frit vil kunne dirigere en tom ambulance fra en anden region til akutte, livstruende hændelser, så man altid får den korteste responstid. Det betyder, at regionerne skal have et samlet, integreret kontrolrumssystem, hvor man kan se alle ambulancer i området med status for deres kørsel. Stamdata for alle ambulancer og alt ambulancepersonel skal derfor konfigureres på en hensigtsmæssig måde. 15

16 sine Opkald går ikke tabt SINE-nettet er dimensioneret til meget store katastrofer Selv om SINE-nettet er dimensioneret til mindst brugere, er der begrænsninger, men det betyder ikke, at opkald vil gå tabt, forklarer Bo Wassberg, direktør i Dansk Beredskabskommunikation. Det almindelige mobilnet blokerer mere eller mindre nytårsaften, når alle skal ønske godt nytår, og mange oplever, at samtaler ikke går igennem. Den slags vil aldrig ske på SINE-nettet. Hvis nettet er midlertidigt optaget, bliver opkaldet sat på standby, så det går igennem, når der er plads på nettet. Med Tetra mister man ikke et opkald, understreger Bo Wassberg. Han tror dog ikke, at ret mange samtaler må vente. SINE-nettet er dimensioneret til at kunne klare kommunikationen ved katastrofer større end fyrværkeribranden i Seest, lover han og henviser til erfaringer fra London, hvor Motorola har radioer på AirWave, der er det engelske sikkerhedsnet, ligeledes leveret af Motorola. Ved de helt store begivenheder i London har Motorola 24 timers vagt for at tage statistik på kommunikationen, og hidtil har nettet kunnet klare alle samtaler. Men skulle der opstå problemer, åbner Tetra mulighed for en prioritering af samtaler på nettet, så fx den øverste indsatsleder på et skadested altid vil kunne få en samtale igennem. Her er det udelukkende op til SINE-sekretariatet (eller anden myndighed) at beslutte, hvem der skal have forrang for hvem. Positioner bruger båndbredde Staten har for 1,6 mia. kr. SINE-nettet er forberedt for det kommende Tetra 2, når det på et tidspunkt er færdigudviklet med større datahastighed, fortæller Bo Wassberg, der er direktør i Motorola Danmark og i Dansk Beredskabskommunikation. købt ti års ubegrænset forbrug på SINE-nettet. I kontrakten er der store krav til dækning, kapacitet og oppetid, og det er derefter op til brugerne at fordele kapaciteten, der i første omgang er indrettet efter mange samtaler og få data. Nogle data vil sluge meget af båndbredden, fx GPS-positioner. Hvis alle terminaler skulle afgive en position hvert sekund, kunne det gå ud over andre meldinger, men det er der nok heller ikke behov for. I praksis kan hver terminal sættes op til en individuel GPS-opdatering på både tid og position. Man kan således vælge en GPS-melding på fx hvert 20. sekund eller hver 50 meter, alt efter, hvad der måtte komme først. Nettet kan udvides Mens det norske Nødnett fra starten indrettes til den næste Tetra-generation, kaldet Tetra 2 eller TEDS, er det danske SINE-net udelukkende første generation, men dog forberedt til Tetra 2, hvis Staten vil have det opgraderet. Når Tetra 2 er færdigudviklet, vil det forøge antallet af kanaler i luften og 5-10 doble data-hastigheden i forhold til Tetra 1, men endnu er den nye generation ikke taget i brug i noget land. Parallelt system Der er stor usikkerhed omkring behovet for at sende data over SINE-nettet, ikke mindst video. På den ene side er der ikke et umiddelbart behov, men på den anden side er det et stort ønske fra flere kunder, lyder det fra den internationale Tetra Sammenslutning. Indtil systemet er udviklet mere, foreslår Bo Wassberg, at brugerne benytter parallelle systemer til datatransmissioner som kræver meget høj kapacitet. SINEnettet dækker langt de fleste behov, men hvis sundhedsvæsenet således ønsker at sende hjertediagrammer eller lignende oplysninger fra en akut-ambulance på vej til et hospital, kunne det sagtens ske over et andet net, siger han. 500 sendepositioner SINE-nettet har ca. 500 sendepositioner, hvilket er tre gange så mange, som er nødvendig til en almindelig, udendørs mobildækning. De mange ekstra master sikrer både tilbagefaldsdækning i hele landet for det tilfælde, at nogle sendepositioner skulle falde ud, og indendørs dækning i byerne. Nettet ejes af Dansk Beredskabskommunikation, DBK, der i de fleste tilfælde har lejet plads i bestående master og høje bygninger. En almindelig sendehøjde er meter over jorden. DBK har desuden lejet faste transmissionslinier i eksisterende kobber- eller fiberforbindelser i jorden eller microbølge-links i luften. 16

17 Uddannelse er et tilbud DBK og Terma er klar med de kontraktmæssige bruger-uddannelser sine I SINE-projektet har de enkelte leverandører en forpligtelse til at tilbyde uddannelse i brug af terminaler og kontrolrum, og denne del opfylder de allerede, fortæller Runo Cederbye, der er projektmedarbejder i SINE-sekretariatet og uddannelsesansvarlig for net og terminaler. Leverandørerne er henholdsvis Dansk Beredskabskommunikation (DBK), når det gælder terminaler, og Terma, når det gælder kontrolrum, og især for kontrolrummene vil uddannelsen nøje skulle tilpasses den enkelte bruger alt afhængig af, hvilke tilvalg, der er valgt. Det er ikke et krav, at alle beredskaber benytter sig af disse uddannelsestilbud, og lederen af SINE-projektet, Lars Bo Kjær, forventer da også, at de store beredskaber vælger at lade nogle få medarbejdere uddanne sig til superbrugere, så de efterfølgende kan videregive deres viden lokalt. På samme måde vil der rent økonomisk være fordel ved, at flere mindre aktører går sammen og deler udgifterne til et kursus, siger han. Struktur for kontrolrum kan simuleres Finsk firma har specialiseret sig i undervisning af Tetra-slutbrugere Det kan være svært at overskue de mange nye muligheder, som Tetra-teknologien giver for kommunikation og overførsel af data på kryds og tværs, og alene derfor er kommunikations-arkitekturen en stor udfordring. Efterfølgende skal der også sættes store ressourcer af til undervisning, så de nye muligheder bliver udnyttet. Det er her, firmaer som finske TetraSim kommer ind. Det har siden 2001 specialiseret sig i Tetra-undervisning af slutbrugere fra vidt forskellige organisationer og med vidt forskellige behov. Firmaet sælger både undervisning og hele klasselokaler til undervisning, hvor der kan køres øvelser med simulering af store hændelser inden for brugernes område, fortæller brugerkonsulent Samuli Pihlaja. Det har TetraSim gjort i så forskellige lande som Tyskland, Rumænien, Malaysia TetraSim har solgt hele undervisningssæt til simulator-undervisning til bl.a. det belgiske sikkerhedsnet, Astrid. og Sverige, sidstnævnte med bl.a. det svenske sikkerhedsnet Rakel som kunde. Alt efter kundens ønske og organisatoriske struktur opsættes en model for, hvem der må tale med hvem, så simuleringsøvelsen kan blive så realistisk som muligt, og TetraSim har efterhånden været i kontakt med så mange slutbrugere, at det også vil være muligt at afprøve forskellige modeller. Under øvelserne har deltagerne hovedtelefoner på, så de ikke forstyrres, og så tiden udnyttes bedst muligt. Når kommunikationsstrukturen er fastlagt, bruges simulerings-opsætningen til træning af operatører og andre brugere af både kontrolrum og terminaler. Det hele foregår i et realistisk netværk og med brugernes egne øvelser. 17

18 sine Vellykket grænse-forsøg Europæiske DMO-frekvenser til internationale operationer Repræsentanter for 17 europæiske lande har i et vellykket forsøg vist, at de rent teknisk vil kunne tale sammen i deres Tetra-terminaler, hvis de skulle deltage i fælles operationer på tværs af landegrænser. Forsøget fandt sted i Portugal under det halvårlige møde i PSRG (Public Safety Radio Group). Et af punkterne på mødet gjaldt de ti talegrupper, som landene er blevet enige om at forbeholde til DMO ved fælleseuropæiske aktioner, kaldet Euro-DMO kanaler. Ca. ti af de deltagende lande havde medbragt egne Tetra-terminaler til forsøget, fortæller Gitte Justesen fra SINE-sekretariatet, der var en af de danske deltagere. Som helhed gik samtalerne på engelsk fint igennem. Nogle af de danske terminaler havde imidlertid programmeringsfejl, som nu skal rettes af Dansk Beredskabskommunikation. Gitte Justesen indrømmer, at Euro-DMO er en lavpraktisk løsning, men når ellers terminalerne er programmeret korrekt, virker den trods alt. Noget helt andet er sproget. Ved et forsøg, som Tyskland, Holland og Belgien har gennemført omkring deres fælles grænser, viste, at en fjerdedel af alle fejl viste sig at relatere direkte til sproglige misforståelser. Mest et teknisk problem Hun understreger samtidig, at alle lande har et stort ønske om en grænseoverskridende Tetra-løsning, og at problemet ikke mindst er teknisk ud fra, at leverandørerne ikke i øjeblikket er interesseret i at udvikle den nødvendige teknologi til fx gruppekald til egen gruppe i udlandet. Det første land, der bestiller en sådan løsning, vil let kunne komme til at betale en meget stor regning. I øjeblikket skal hver enkelt terminal kunne genkendes af det lokale Tetra-net, og Tetra rummer ikke mulighed for, at indsætte SIM-kort som i en GSM-telefon til at åbne forbindelsen. Lokalt i grænseegne som omkring Øresund kunne det tænkes, at Sverige og Danmark oprettede nogle fælles talegrupper, så de via en såkaldt gateway kan tale sammen, men der vil formentlig gå mange år, før en større, forkromet løsning vil være klar. Lille risiko for forstyrrelser Danmark har afsat et enkelt THR9 TETRA radio: Se din indsats fra en ny vinkel Oplev et exceptionelt overblik over din indsats med den nye EADS THR9 håndholdte radio. Det store, tydelige display giver dig øjeblikkeligt overblik over situationen, mens radioens robuste design sikrer brugen under selv de vanskeligste betingelser. Højkapacitetsbatteriet giver dig en sikkerhed for, at radioen har strøm nok til at holde under selv en længevarende indsats. Ligesom alle de øvrige radioer i EADS omfattende produktprogram er THR9 ekstremt pålidelig og intuitivt nem at betjene selv under de mest krævende forhold. For the Security of all.

19 sine skadestedssæt til tale i DMO, og det er tilfældigvis samme frekvenser som Euro-DMO talegrupperne. Gitte Justesen indrømmer, at der derfor vil være en teoretisk mulighed for, at talegrupperne kan genere hinanden. Det skulle i så fald være ved en international indsats i Danmark, hvor det danske SINE-net samtidig er helt nede, så en lokal, dansk indsatsgruppe må bruge DMO inden for samme lokalområde, som den internationale indsats foregår. Men parterne vil aldrig kunne tale med hinanden. I de danske DMO grupper vil man kunne høre kommunikationen på Euro-DMO grupperne, såfremt de to talegrupper benytter samme frekvens. I Euro-DMO talegrupperne kan man derimod ikke lytte med hos andre og altså heller ikke de danske skadesteds DMO grupper. DMO rækker som en skadestedsradio Rækkevidden uden repeater når næsten op på 4 km DMO står for Direct Mode og betyder, at terminalerne taler direkte med hinanden som walkie-talkies og uden om selve SINE-nettet. Denne mulighed kan benyttes, hvis der af en eller anden grund ikke er dækning til nettet, eller der ikke er noget net. DMO er derfor velegnet ved fx store naturkatastrofer, hvor hele infrastrukturen er ødelagt. Rækkevidden for DMO har været afprøvet i pilotprojektet, i hvis evalueringsrapport der står følgende: De fleste beredskaber i pilotprojektet har afprøvet terminalerne i DMO, specielt inden der blev etableret dækning. Pilotbrugerne vurderer, at anvendelse af terminaler fungerer rigtigt godt, og rækkevidden er større end forventet. Region Sjælland har således målt rækkevidden i DMO til 1,7 km, mens den med anvendelse af DMO repeater kan komme helt op på 5 km. Hjemmeværnet har i ekstreme tilfælde fundet steder, hvor rækkevidden imellem to terminaler uden repeater er nået op på 3,8 km. Der har dog også været erfaringer med en rækkevidde på under 1 km. Generelt er det vurderingen, at rækkevidden på Tetra-terminalerne svarer til rækkevidden på de eksisterende analoge skadestedsradioer. Autoriseret distributør

20 sine Mulighed for kryds-backup på kontrolrum Generel stor forbedring af driftssikkerheden Alle flaskehalse i SINE-projektet skal sikres med backup. Det gælder også kontrolrum, der som et minimum skal have lige så lang oppetid som selve SINE-nettet, så de virker uanset strømafbrydelser. Ét af målene med indførelsen af SINE er et teknologisk løft, så sikkerheden må i hvert fald ikke blive ringere end den nuværende, understreger Lars Bo Kjær, leder af SINE-projektet. I dag får 112-alarmcentralerne en returmelding, når de eksempelvis har alarmeret brandvæsnet. Og hvis der ikke kommer en returmelding, ringes brandvæsnet ud manuelt. De nye SINE-kontrolrum skal tilsvarende bekræfte et udkald, men herudover bliver der, hvis kontrolrummet af en eller anden grund går ned, mulighed for en automatisk backup. Nabohjælp i kontrolrummet Her giver SINE-systemet mulighed for, at et kontrolrum kan indgå sikkerheds-aftaler med naboen, og naboen kan i dette tilfælde være et kontrolrum hvor som helst i landet. Hvis sådan en aftale foreligger på forhånd, vil nabo-kontrolrummet med få minutters varsel kunne gå ind og overtage hele styringen og foretage nøjagtig de samme handlinger, som det første. Lige netop den backup på kryds mellem to kontrolrum kaldet fall back glæder Lars Bo Kjær sig meget til at få på plads. Driftssikkerheden i SINE bliver høj med mange dubleringer af kritiske dele, understreger Lars Bo Kjær. DIN SIKKERHED I TRAFIKKEN Falck har selv reservestrøm Korpset har 180 radio-sites landet over AUTOTEC INDSATSLEDER BEREDSKAB ALT INDEN FOR ADVARSEL, MARKERING & UDRYKNING - EN DEL AF LS NORDIC APS FOLDAGERVEJ 12A 4623 LILLE SKENSVED TLF: FAX: WEB: VI KAN LEVERE ALT INDEN FOR LYD & LYS TIL DIT KØRETØJ. RING OG HØR NÆRMERE OM HVAD VI KAN TILBYDE LIGE PRÆCIS DIG OG HVILKEN LØSNING DER PASSER DIG BEDST. SE MERE PÅ VOR HJEMMESIDE OM HVILKE PRODUKTER VI HAR ELLER KONTAKT OS. Falck sørger selv for nødstrømforsyning til sine døgnbemandede vagtcentraler ca. 160 stationer med udkaldeanlæg og ca. 180 radio-sites med til sammen 350 basisstationer i Danmark. Elforsyningen til vagtcentralerne er sikret af både en UPS (uninterupted power supply) og en dieselgenerator, og netop fordi de er døgnbemandede og tilmed ofte er beliggende, hvor der i forvejen er nødmateriel, vil den elektriske backup ikke være det store problem, og som en ekstra sikkerhed afprøves nødstrømforsyningen en gang om ugen. Falck har desuden ca. 340 fysiske lokaliteter i form af sendemaster samt bemandede og ubemandede stationer. Mange steder vil batterier umiddelbart tage over ved strømudfald, og samtidig vil alarmer til vagtcentralen fortælle om strømudfald, hvorefter Falck selv vil oprette nødstrømforsyning fra en generator, der enten er placeret på stedet i forvejen eller køres ud, inden de lokale batterier er opbrugt. Hidtil har Falck kun oplevet meget få og kortvarige strømudfald. 20

SINE. Danmarks nye digitale radiosystem for beredskabet

SINE. Danmarks nye digitale radiosystem for beredskabet SINE Danmarks nye digitale radiosystem for beredskabet Orientering om SINE for Beredskabskommissionen Emner 1. Grundlaget 2. Hvad er SINE? 3. Hvem er ansvarlig? 4. Fællesoffentligt projekt organisation

Læs mere

Fakta om SINE SINE Landgreven 4 1017 København K

Fakta om SINE SINE Landgreven 4 1017 København K Side 1 af 5 Fakta om SINE SINE Landgreven 4 1017 København K T: +45 3392 9169 E: sine@sikkerhedsnet.dk W: www.sikkerhedsnet.dk SINE - det nye fælles radiosystem for det danske beredskab Maj 2008 Hvad er

Læs mere

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 4 maj 2010 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Helikopteren er landet Viceberedskabschef Jan Bærtelsen fra Ringsted vinker Danmarks første lægehelikopter ned. Halvandet års forsøg er

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 1. september 2013 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 1. september 2013 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 1. september 2013 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen,

Læs mere

FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER

FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER Vedtægter pr. 28. august 2009 Indhold: Kapitel I Foreningen Kapitel II Kredsene Kapitel III Vedtægterne Kapitel IV Overgangsbestemmelser Kapitel V Ikrafttrædelsestidspunkt

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

VEJLEDNING TIL BEKENDTGØRELSE NR. 262 AF 22. APRIL 2008 OM TILSLUTNING TIL OG ANVENDELSE AF DET LANDSDÆKKENDE RADIOKOMMUNIKATIONSNET

VEJLEDNING TIL BEKENDTGØRELSE NR. 262 AF 22. APRIL 2008 OM TILSLUTNING TIL OG ANVENDELSE AF DET LANDSDÆKKENDE RADIOKOMMUNIKATIONSNET VEJLEDNING TIL BEKENDTGØRELSE NR. 262 AF 22. APRIL 2008 OM TILSLUTNING TIL OG ANVENDELSE AF DET LANDSDÆKKENDE RADIOKOMMUNIKATIONSNET SINE. Nimbusparken 24, 4.. 2000 Frederiksberg. Tel +45 4515 2165. Fax

Læs mere

Referat. fra. Foreningen af Kommunale Beredskabschefers kredsformandsmøde mandag den 2. juni 2014 kl. 13.15 i København (frokost fra kl. 12.

Referat. fra. Foreningen af Kommunale Beredskabschefers kredsformandsmøde mandag den 2. juni 2014 kl. 13.15 i København (frokost fra kl. 12. Referat fra Foreningen af Kommunale Beredskabschefers kredsformandsmøde mandag den 2. juni 2014 kl. 13.15 i København (frokost fra kl. 12.30) Afbud: Per Højriis Vedsted, Henrik Jørgensen, Poul Laursen

Læs mere

Vedtægter for foreningen Danske Hospitalsklovne

Vedtægter for foreningen Danske Hospitalsklovne Vedtægter for foreningen Danske Hospitalsklovne 1. Foreningens navn Foreningens navn er Danske Hospitalsklovne. Foreningen anvender navnet Danish Hospital Clowns i internationale sammenhænge. 2. Foreningens

Læs mere

2. juni 2015. "Hvidbog" - navngivning af 60-fællesskabet.

2. juni 2015. Hvidbog - navngivning af 60-fællesskabet. "Hvidbog" - navngivning af 60-fællesskabet. Den politiske styregruppe besluttede på sit møde den 27. maj 2015 at sende navnet på &0- selskabet i høring. Orienteringen blev lagt projektets hjemmeside samt

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

Vedtægter for Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Vedtægter for Dansk Selskab for Patientsikkerhed Vedtægter for Dansk Selskab for Patientsikkerhed 1 - Navn og hjemsted Selskabets navn er: Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Over for udlandet er selskabets navn: Danish Society for Patient Safety. Selskabets

Læs mere

VEDTÆGTER NAVN OG HJEMSTED FORMÅL

VEDTÆGTER NAVN OG HJEMSTED FORMÅL VEDTÆGTER 1 NAVN OG HJEMSTED 1.1 Foreningens navn er: Trædballe - Uhrhøj Antenneforening. 1.2 Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. 2 FORMÅL 2.1 Foreningens formål er at etablere, eje og drive fællesantenneanlæg

Læs mere

Notat. I dette afsnit er beskrevet den nuværende status for de to kommuner i forbindelse med ovenstående opgaver.

Notat. I dette afsnit er beskrevet den nuværende status for de to kommuner i forbindelse med ovenstående opgaver. Notat vedrørende samarbejde mellem Faxe kommune og Stevns Kommune for området omhandlende indsatsledervagter, brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn. Notatet er udarbejdet efter samtale mellem teknisk

Læs mere

Indstilling. Radiokommunikationssystemet SINE. Tillægsbevilling til anskaffelse af radiokommunikationssystemet SINE (SIkkerhedsNEttet)

Indstilling. Radiokommunikationssystemet SINE. Tillægsbevilling til anskaffelse af radiokommunikationssystemet SINE (SIkkerhedsNEttet) Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 8. januar 2013 Radiokommunikationssystemet SINE Tillægsbevilling til anskaffelse af radiokommunikationssystemet SINE (SIkkerhedsNEttet)

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sådan fungerer afdelingsmødet

Sådan fungerer afdelingsmødet Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 12 til afdelingsbestyrelserne: Sådan fungerer afdelingsmødet Hellerup 20.05.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

Danske Sportsfaciliteters Brancheforening

Danske Sportsfaciliteters Brancheforening Danske Sportsfaciliteters Brancheforening Vedtægter 1. Navn Foreningens navn er Danske Sportsfaciliteters Brancheforening, i daglig tale Sportsfaciliteter.dk. Over for udlandet benævnes foreningen Danish

Læs mere

UUUC og UU47 Lederforsamlingen To foreninger som knytter Danmarks UU centre sammen

UUUC og UU47 Lederforsamlingen To foreninger som knytter Danmarks UU centre sammen & UUUC og UU47 Lederforsamlingen To foreninger som knytter Danmarks UU centre sammen Formålet med de to foreninger er at skabe klarhed mellem UU-ledernes politiske arbejde i Lederforsamlingen af de 47

Læs mere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og

Læs mere

UDKAST 13. april 2015. Shanghai Suite 1818, 18/F No. 699 Nanjing West Road Jing an District, Shanghai, 200041

UDKAST 13. april 2015. Shanghai Suite 1818, 18/F No. 699 Nanjing West Road Jing an District, Shanghai, 200041 København april 2015 Slettet: marts Sagsnr. 039186-0017 jhw/krl/liz Vedtægter for Brand & Redning MidtVest (Fællesskabet) [5. udkast til vedtægter er udarbejdet på grundlag af bemærkninger modtaget under

Læs mere

Stk. 1. Kredsens øverste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes hvert tredje år inden udgangen af oktober måned.

Stk. 1. Kredsens øverste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes hvert tredje år inden udgangen af oktober måned. VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR KREDS VEST 1. KREDSENS NAVN Stk. 1. Kredsens navn er Kreds Vest. Den udgør en kreds af Finansforbundet i henhold til denne organisations vedtægter. Kredsens hjemsted er København

Læs mere

Dagsorden til ØDF s generalforsamling 2007

Dagsorden til ØDF s generalforsamling 2007 Dagsorden til ØDF s generalforsamling 2007 Tidspunkt: 12. november 2009, kl. 15.45 Sted: Hotel Trinity, Fredericia 1. Valg af dirigent Bestyrelsen foreslår Rune Jönsson, Glostrup Kommune, som dirigent.

Læs mere

Vedtægter for Ringkøbing Fjord Erhvervsråd

Vedtægter for Ringkøbing Fjord Erhvervsråd Vedtægter for Ringkøbing Fjord Erhvervsråd 1 NAVN OG FORMÅL 1. Foreningens navn er Ringkøbing Fjord Erhvervsråd med hjemsted i Ringkøbing Skjern kommune. 2. Formålet med Ringkøbing Fjord Erhvervsråds arbejde

Læs mere

Referat fra møde i Beredskabskommissionen mandag den 27. april 2009

Referat fra møde i Beredskabskommissionen mandag den 27. april 2009 Referat fra møde i mandag den 27. april 2009 Mødet startede kl. 08:00 på Beredskabsstationen, Vintapperbuen 2, 4070 Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 3 2. Orientering...

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ERHVERVSRÅDET I HØJE-TAASTRUP

VEDTÆGTER FOR ERHVERVSRÅDET I HØJE-TAASTRUP VEDTÆGTER FOR ERHVERVSRÅDET I HØJE-TAASTRUP 1 Erhvervsrådet i Høje-Taastrup er en uafhængig institution. Dets hjemsted er Høje-Taastrup Kommune. Erhvervsrådet omfatter Høje-Taastrup Kommune. 2 Formål Erhvervsrådets

Læs mere

Vedtægt for Foreningen OVNHUS

Vedtægt for Foreningen OVNHUS Vedtægt for Foreningen OVNHUS 1. Navn og hjemsted Stk. 1 Foreningens navn er Foreningen OVNHUS. Stk. 2 Foreningens hjemsted er Odsherred Kommune 2. Formål Foreningens formål er: a. Primært en gang årligt

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935.

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN 1 NAVN OG HJEMSTED. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. Korpset er en selvejende institution og er hjemmehørende i Roskilde

Læs mere

VEDTÆGTER DANSKE KREDS

VEDTÆGTER DANSKE KREDS VEDTÆGTER DANSKE KREDS 1 Navn og hjemsted 1.1 Kredsens navn er Danske Kreds, Den faglige organisation i Danske Bankkoncernen. Dens hjemsted er København. 1.2 Danske Kreds er tilsluttet Finansforbundet

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 17. januar 2010 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 17. januar 2010 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 17. januar 2010 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Bjarne

Læs mere

Love & Vedtægter. Side 1 af 6

Love & Vedtægter. Side 1 af 6 Love & Vedtægter Forening og formål 1 Foreningen navn er Kastrup Gymnastik Forening af 1966 (KG66) herefter kaldet foreningen. Foreningens hjemsted er Tårnby Kommune. Foreningen er stiftet den 9. november

Læs mere

Vedtægter for Highland Cattle Danmark

Vedtægter for Highland Cattle Danmark Vedtægter for Highland Cattle Danmark 1. Navn og hjemsted 1. Highland Cattle Danmark Avlsforeningen for Skotsk Højlandskvæg 2. Avlsforeningens hjemsted er formandens postadresse. 2. Formål 1. Avlsforeningens

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 262 af 22. april 2008 om tilslutning til og anvendelse af det landsdækkende radiokommunikationsnet

Vejledning til bekendtgørelse nr. 262 af 22. april 2008 om tilslutning til og anvendelse af det landsdækkende radiokommunikationsnet Vejledning til bekendtgørelse nr. 262 af 22. april 2008 om tilslutning til og anvendelse af det landsdækkende radiokommunikationsnet Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Ansvarlig offentlig myndighed... 3 1.2

Læs mere

Vedtægter for foreningen Maskinleverandørerne - Park, Vej & Anlæg

Vedtægter for foreningen Maskinleverandørerne - Park, Vej & Anlæg Navn Vedtægter for foreningen Maskinleverandørerne - Park, Vej & Anlæg 1 Foreningens navn er "Maskinleverandørerne Park, Vej & Anlæg. Foreningen er stiftet den 8. september 2004 med ikrafttræden den 1.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN VESTDANSK INVESTERINGSFREMME

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN VESTDANSK INVESTERINGSFREMME VEDTÆGTER FOR FORENINGEN VESTDANSK INVESTERINGSFREMME 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen Vestdansk Investeringsfremme Foreningens hjemsted er Odense kommune. 2. Formål Foreningen Vestdansk

Læs mere

SSP Samrådets vedtægter

SSP Samrådets vedtægter Gældende vedtægter SSP Samrådets vedtægter Forslag til ændringer 1. NAVN. Foreningens navn er SSP-Samrådet. Foreningens navn er SSP-Samrådet. 2. FORMÅL. At være kontaktorgan mellem medlemmerne. At holde

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Viborg Håndbold Klub. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den 19.03.36.

V E D T Æ G T E R. for. Viborg Håndbold Klub. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den 19.03.36. V E D T Æ G T E R for Viborg Håndbold Klub 1. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den 19.03.36. Dets hjemsted er Viborg kommune. 2. Foreningens formål er at fremme interessen og bedre

Læs mere

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtaget på kredsgeneralforsamlingen Den. 16. februar 2015 1 Kredsrådet Kredsrådets medlemmer er de enkelte lokalforeninger i kredsen. Kredsrådets opgave er at - samle

Læs mere

Indkaldelse til ordinær generalforsamling.

Indkaldelse til ordinær generalforsamling. Indkaldelse til ordinær generalforsamling. Odder Højskoles Elevforening indkalder, i overensstemmelse med vedtægternes 4, nr. 3, til ordinær general forsamling den 12. april 2014 kl. 9.30 på Odder Højskole.

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune

Læs mere

Nyt om brugen af SINE i dansk beredskab

Nyt om brugen af SINE i dansk beredskab Nyt om brugen af SINE i dansk beredskab Carsten Mau, sektionsleder i CFB 28. januar 2015 Dagsorden Fakta om SINE Regionale koordinationsgruppemøder, ny form Superbrugere og vidensdelere Automatisk tildeling

Læs mere

Her følger 3 dokumenter 1) Dagsorden ved stiftende generalforsamling i web-lystfiskerforeningen. (side 1) 2) Vedtægter for Fisketips Forening (side 2-4) 3) Praktiske retningslinier for generalforsamling

Læs mere

KTCs vedtægter gældende fra den 23. september 2009

KTCs vedtægter gældende fra den 23. september 2009 1 KTCs vedtægter gældende fra den 23. september 2009 Indhold KAPITEL I FORENINGEN... 1 1. NAVN, OMRÅDE OG HJEMSTED... 1 2. FORMÅL... 2 Stk. 1. Mission... 2 Stk. 2. Vision... 2 Stk. 3. Vidensformidling...

Læs mere

Foreningen Ulstrup IF er stiftet den og har hjemsted i Ulstrup i Favrskov Kommune.

Foreningen Ulstrup IF er stiftet den og har hjemsted i Ulstrup i Favrskov Kommune. Ulstrup IF 1: NAVN OG HJEMSTED. Foreningen Ulstrup IF er stiftet den 15.06.2010 og har hjemsted i Ulstrup i Favrskov Kommune. 2: FORMÅL. Foreningens formål er, med udgangspunkt i afdelingerne, at skabe

Læs mere

Stk. 4. Regionskredsen kan jfr. 10 varetage specifikke opgaver på vegne af lokalafdelinger

Stk. 4. Regionskredsen kan jfr. 10 varetage specifikke opgaver på vegne af lokalafdelinger Forslag til vedtægter for SIND, Regionskreds Midtjylland NAVN OG HJEMSTED 1 Navn, hjemsted og organisationstilknytning Stk. 1. Regionskredsens navn er Landsforeningen SIND, Regionskreds Midtjylland. I

Læs mere

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening VEDTÆGTER for Kolding Herreds Landbrugsforening LANDBRUGSFORENING Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrs Vej 2-6000 Kolding - Tlf. 76 34 17 00 - www.khl.dk 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er:

Læs mere

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet 1 Foreningens navn Foreningens navn er RUC on. 2 Foreningens formål Stk. 1 Foreningens formål er, igennem selskabeligt samvær og fælles

Læs mere

11. Drøftelse af elementer i kommende forslag vedrørende risikobaseret dimensionering

11. Drøftelse af elementer i kommende forslag vedrørende risikobaseret dimensionering Indkaldelse Henning Jensen Nyhuus Claus Omann Jensen Nils Borring Niels Kallehave Jan Pedersen Jan Fischer Torben Jensen 11. Drøftelse af elementer i kommende forslag vedrørende risikobaseret dimensionering

Læs mere

Vedtægter for Kreds Øst

Vedtægter for Kreds Øst Vedtægter for Kreds Øst 1 Kredsens navn Kredsens navn er Kreds Øst. Den udgør en kreds af Finansforbundet i henhold til denne organisations vedtægter. Kredsens hjemsted er Finansforbundets hjemstedskommune.

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

LOKAL FORSIKRING G/S CVR nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15, 4700 Næstved VEDTÆGTER FOR

LOKAL FORSIKRING G/S CVR nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15, 4700 Næstved VEDTÆGTER FOR LOKAL FORSIKRING G/S CVR nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15, 4700 Næstved VEDTÆGTER FOR LOKAL FORSIKRING G/S 1. Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Lokal Forsikring G/S. 1.2 Selskabet har følgende binavne

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Vestdansk Investeringsfremme Juni 2016

Vedtægter for Foreningen Vestdansk Investeringsfremme Juni 2016 Vedtægter for Foreningen Vestdansk Investeringsfremme Juni 2016 Side 1 / 6 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen Vestdansk Investeringsfremme Foreningens hjemsted er Odense kommune. 2. Formål

Læs mere

Vedtægter Danske Bestyrelsesadvokater

Vedtægter Danske Bestyrelsesadvokater Bestyrelsesadvokater Vedtægter Danske Bestyrelsesadvokater En professional, kompetent og velfungerende bestyrelse er vigtig for ethvert selskab uanset størrelse og branche. Danske Bestyrelsesadvokater

Læs mere

stiftet den 9. oktober 1862

stiftet den 9. oktober 1862 V E D T Æ G T E R for KØGE HANDELSSTANDSFORENING stiftet den 9. oktober 1862 Navn og formål 1 Foreningens navn er: Køge Handelsstandsforening Foreningens hjemsted er Køge, og dens adresse er foreningens

Læs mere

Vedtægter for Brancheforeningen for Legepladsinspektører (BFLI).

Vedtægter for Brancheforeningen for Legepladsinspektører (BFLI). Vedtægter for Brancheforeningen for Legepladsinspektører (BFLI). 1. Foreningens navn og hjemsted: 1.1: Foreningens navn er Brancheforeningen for Legepladsinspektører (BFLI). Hjemsted er Brancheforeningens

Læs mere

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Navn Foreningens navn er DANSKE ÆLDRERÅD. 1 Hjemstedet er København, Danmark. Medlemskreds Som medlemmer kan optages alle ældreråd i Danmark, der er valgt i henhold til gældende

Læs mere

[UDARBEJDET PÅ BAGGRUND AF BEMÆRKNINGER MODTAGET MED E-MAIL AF 4. JUNI 2015]

[UDARBEJDET PÅ BAGGRUND AF BEMÆRKNINGER MODTAGET MED E-MAIL AF 4. JUNI 2015] København juni 2015 Sagsnr. 039186-0017 jhw/krl/liz Vedtægter for Brand & Redning MidtVest (Fællesskabet) [UDARBEJDET PÅ BAGGRUND AF BEMÆRKNINGER MODTAGET MED E-MAIL AF 4. JUNI 2015] CVR-nr. [**] København

Læs mere

Vedtægter. for Bredbåndsforeningen Primanet. a. Foreningens navn er "Bredbåndsforeningen Primanet" (i det efterfølgende kaldet Primanet).

Vedtægter. for Bredbåndsforeningen Primanet. a. Foreningens navn er Bredbåndsforeningen Primanet (i det efterfølgende kaldet Primanet). Vedtægter for Bredbåndsforeningen Primanet 1. Navn og Hjemsted a. Foreningens navn er "Bredbåndsforeningen Primanet" (i det efterfølgende kaldet Primanet). b. PRIMANET er en uafhængig, praktisk, organisatorisk

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Faxe Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. september 2012 Faxe Kommune har den 2. august

Læs mere

Vedtægter for Danske Populær Autorer

Vedtægter for Danske Populær Autorer Vedtægter for Danske Populær Autorer 1. FORENINGENS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1.1. Foreningens navn er Danske Populær Autorer (DPA). 1.2. DPA er en interesseorganisation for ophavsmænd m/k til værker inden

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Vedtægter for Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen

Vedtægter for Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen Vedtægter for Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup. Telefon 36 75 30 88 E-mail: admin@hjernesagen.dk 1. Navn og hjemsted

Læs mere

Regionalforeningen SydØstjyllands Dyrlægeforening.

Regionalforeningen SydØstjyllands Dyrlægeforening. Regionalforeningen SydØstjyllands Vejledende vedtægter for regionalforeningen stiftet d. 22/4-2015 ved genforening af Vejle Amts Dyrlægeforening samt Horsens og Omegns Foreningernes fælles historie er

Læs mere

Vedtægter for Juni 2014

Vedtægter for Juni 2014 Vedtægter for Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Beredskabsforbundet (BF)... 3 2. Formål... 3 3. Opgaver... 4 4. Beredskabsforbundets organisation:... 4 5. Lederfunktioner og uniformering... 4 6. Mobiliseringspligt...

Læs mere

Beredskabskommissionen, Side 1

Beredskabskommissionen, Side 1 Beredskabskommissionen, 02-06-2015 Side 1 2. Åbent punkt - Etablering af fælles beredskab på Vestsjælland - Sag nr. 13/61010 Indstilling Beredskabschef Kristian Nabe-Nielsen indstiller, at 1. Beredskabskommissionen

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

3. at oplyse offentligheden om det ateistiske synspunkt og derved mindske fordommene imod ateister

3. at oplyse offentligheden om det ateistiske synspunkt og derved mindske fordommene imod ateister Vedtægter Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Ateistisk Selskab (på engelsk: "Danish Atheist Society") Foreningens hjemsted afgøres af bestyrelsen 2 Foreningens formål er: 3 1. at være en forening

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DANSK BETON FABRIKSBETONGRUPPEN. (Dansk Fabriksbetonforening) (DFBF)

VEDTÆGTER FOR DANSK BETON FABRIKSBETONGRUPPEN. (Dansk Fabriksbetonforening) (DFBF) VEDTÆGTER FOR DANSK BETON FABRIKSBETONGRUPPEN (Dansk Fabriksbetonforening) (DFBF) Vedtaget den 15. september 1964. Ændret den 17. april 1970, den 14. april 1972, den 26. april 1974, den 26. august 1975,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KREDS VEST KREDS VEST

VEDTÆGTER FOR KREDS VEST KREDS VEST VEDTÆGTER FOR KREDS KREDS VEST VEST 1. KREDSENS NAVN Stk. 1. Kredsens navn er Kreds Vest. Den udgør en kreds af Finansforbundet i henhold til denne organisations vedtægter. Kredsens hjemsted er København

Læs mere

FSD generalforsamling 2011. FSD s 62. ordinære generalforsamling, afholdt på Hotel Pejsegården i Brædstrup, onsdag den 5. oktober 2011, kl.16.00.

FSD generalforsamling 2011. FSD s 62. ordinære generalforsamling, afholdt på Hotel Pejsegården i Brædstrup, onsdag den 5. oktober 2011, kl.16.00. FSD generalforsamling 2011. FSD s 62. ordinære generalforsamling, afholdt på Hotel Pejsegården i Brædstrup, onsdag den 5. oktober 2011, kl.16.00. Der var mødt 42 personer op til generalforsamlingen heraf

Læs mere

Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt

Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt 1. Navn: Landsorganisationens navn er Dansk Skoleidræt med hjemsted i Nyborg. 2. Formål: 1. Dansk Skoleidræt har som mål at fremme folkesundheden ved:

Læs mere

- De Danske Skytteforeninger Storkøbenhavn, - Københavns Skytteforbund og - Dansk Sportsskytte Forbund Distrikt København,

- De Danske Skytteforeninger Storkøbenhavn, - Københavns Skytteforbund og - Dansk Sportsskytte Forbund Distrikt København, Vedtægter for Skydeba neforen i n gen Køben havns Skyttecenter (binavn Københavns Skyttecenter) Stiftet d. 74. december 2011 $ 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er "skydebaneforeningen Københavns Skyttecenter".

Læs mere

Vedtægter for Studenterrådet Metropol Ved Professionshøjskolen Metropol

Vedtægter for Studenterrådet Metropol Ved Professionshøjskolen Metropol Vedtægter for Studenterrådet Metropol Ved Professionshøjskolen Metropol (Godkendt på Studenterrådet Metropols stiftende generalforsamling d. 8. oktober 2009, senest ændret på ordinær generalforsamling

Læs mere

Velkommen. Henning H Holm Stationsleder Ambulance / Brand i Vejen Kommune. Køre som indsatsleder i Vejen Kommune hver 4 uge.

Velkommen. Henning H Holm Stationsleder Ambulance / Brand i Vejen Kommune. Køre som indsatsleder i Vejen Kommune hver 4 uge. Velkommen Henning H Holm Stationsleder Ambulance / Brand i Vejen Kommune. Køre som indsatsleder i Vejen Kommune hver 4 uge. Fyrværkeriulykke St.Andst 8 oktober 2011 kl.10.42 Sending 1: kl.10.50 Bygningsbrand

Læs mere

VEDTÆGTER DANSKE KREDS

VEDTÆGTER DANSKE KREDS VEDTÆGTER DANSKE KREDS 1 Navn og hjemsted 1.1 Kredsens navn er Danske Kreds, Den faglige organisation i Danske Bankkoncernen. Dens hjemsted er København. 1.2 Danske Kreds er tilsluttet Finansforbundet

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

VEDTÆGTER. FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922

VEDTÆGTER. FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922 VEDTÆGTER FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922 VEDTÆGTER FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Kolding Svømmeklub (forkortet KSK), stiftet den

Læs mere

Vedtægter for Aalborg Boldklub á 1337 AB 1337

Vedtægter for Aalborg Boldklub á 1337 AB 1337 Vedtægter for Aalborg Boldklub á 1337 AB 1337 Vedtaget på den stiftende generalforsamling 2016 1. Navn Foreningens navn er Aalborg Boldklub á 1337. Foreningen er hjemmehørende i Aalborg Kommune. 2. Formål

Læs mere

Rhododendronforeningens vedtægter

Rhododendronforeningens vedtægter 1 Navn, hjemsted og stiftelse Foreningens navn er Rhododendronforeningen, Chapter of The American Rhododendron Society (ARS) Foreningen er stiftet den 20. januar 1974 og har hjemsted i Egedal Kommune.

Læs mere

Ændringsforslag til budget

Ændringsforslag til budget sforslag til 2009-2012 Økonomi- og Planudvalget Teknik & Miljø Forslagstype: Minusmål Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: 701.08.01.09 Drift/anlæg/finansiering: Drift Tilskud til Beredskabsforbund

Læs mere

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen Februar 2011 REFERAT AF GENERALFORSAMLING I FORBINDELSE MED SELSKABETS ÅRSKURSUS Fredag den 28. januar 2011, kl. 16.30 Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS ! " # $% &'()*+,(-./0121(3 444,(-./0121(3 & 5 %" 67 %7 %$7" 9229 LH/kh/cl 27.10.2004 VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen BoligNet-Aarhus. Foreningens

Læs mere

Dansk Solvarme Forening (DSF)

Dansk Solvarme Forening (DSF) 14. januar 2014 VEDTÆGTER FOR Dansk Solvarme Forening (DSF) NAVN OG HJEMSTED Stk. 2: 1. Foreningens navn er: Dansk Solvarme Forening - (DSF) Foreningen har hjemsted på Foreningens sekretariats adresse

Læs mere

GREVE UNGDOMS BRANDVÆSEN

GREVE UNGDOMS BRANDVÆSEN 1 Navn Foreningens navn er, stiftet den 5. januar 2010. Foreningen har hjemsted i Greve Kommune. 2 Formål Foreningens formål er at fremme interessen for faget brandmand, til børn og unge, på en sikker,

Læs mere

GREVE BRANDMANDSFORENING

GREVE BRANDMANDSFORENING 1 NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL. Foreningens navn er, stiftet den 15. januar 2002. er en selvstændig økonomisk og administrativ enhed. Foreningen har hjemsted i Greve Kommune. Foreningens formål er at samle

Læs mere

Vedtægter for LOBPA Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance

Vedtægter for LOBPA Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance Vedtægter for LOBPA Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Stk. 1. Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance, i det følgende benævnt LOBPA, er stiftet

Læs mere

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd Vedtægter for: Slagelse Kulturråd 1. Foreningens navn er: Slagelse Kulturråd Foreningens Hjemsted er Slagelse kommune: Foreningens adresse er formandens. 2. Foreningens formål er: 1. At samle kulturelt

Læs mere

Onsdag den 12. maj 2010 kl. 13.45 på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg

Onsdag den 12. maj 2010 kl. 13.45 på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Næstved den 16. april 2010 Indkaldelse til generalforsamlingen i Skatterevisorforeningen Herved indkaldes til ordinær generalforsamling i Skatterevisorforeningen i henhold til vedtægternes 7. Generalforsamlingen

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Vedtægter for Jysk Akademisk Fægteklub

Vedtægter for Jysk Akademisk Fægteklub Vedtægter for Jysk Akademisk Fægteklub Vedtaget 1957 Revideret december 1964 Revideret november 1980 Revideret november 1981 Revideret november 1984 Revideret januar 1989 Revideret april 2001 Revideret

Læs mere

Gymnastikforeningen Køge Bugt

Gymnastikforeningen Køge Bugt Gymnastikforeningen Køge Bugt Stiftet den 21. september 1970 Således vedtaget på generalforsamlingen den 21. september 1970 med seneste ændringer den 7. oktober 2002 4. marts 2008 4. marts 2009 4. marts

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN AIR LIQUIDE DANMARK A/S HEDENSTED OXYGEN FABRIK FREJASVEJ 4, 8722 HEDENSTED Revideret 20.01.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Virksomheden

Læs mere

Foreningen har til formål at virke for alle forhold af relevans for danske svømmebade, herunder at:

Foreningen har til formål at virke for alle forhold af relevans for danske svømmebade, herunder at: Dansk Svømmebadsteknisk Forening Vedtægter 1. Navn Foreningens navn er Dansk Svømmebadsteknisk Forening. Over for udlandet benævnes foreningen Danish Association for the Technology of Swimming Pools og

Læs mere

Vedtægter for RUCalumne

Vedtægter for RUCalumne Vedtægter for RUCalumne DATO/REFERENCE 13. oktober 2015 Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er RUCalumne The Alumni Society of Roskilde University. Foreningens hjemsted er Roskilde Universitet

Læs mere

Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen

Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen April 2015 Baggrund KL og regeringen er blevet enige om at reducere antallet af kommunale redningsberedskaber

Læs mere

Vedtægter for Oxfam IBIS Udkast til vedtægtsændringer 2015 til Generalforsamling [Vedtaget på Generalforsamling for IBIS den xx dato 2016]

Vedtægter for Oxfam IBIS Udkast til vedtægtsændringer 2015 til Generalforsamling [Vedtaget på Generalforsamling for IBIS den xx dato 2016] Vedtægter for Oxfam IBIS Udkast til vedtægtsændringer 2015 til Generalforsamling 16.12.15 [Vedtaget på Generalforsamling for IBIS den xx dato 2016] 1. Navn Stk. 1. Organisationens danske navn er Oxfam

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation

Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation 1: Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen for Intern Kommunikation. Dens hjemsted er formandens adresse. 2: Formål : Foreningen, som er upolitisk,

Læs mere

VEDTÆGTER DANSK PATCHWORK FORENING

VEDTÆGTER DANSK PATCHWORK FORENING August 2014 Dansk Patchwork Forening blev dannet på en stiftende generalforsamling i Middelfart den 12. april 1986. 1 Foreningens navn 1.1 Foreningens navn er Dansk Patchwork Forening. I international

Læs mere