- en pædagogisk-antropologisk undersøgelse af forskellige rationaler i den kommunale frivillighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- en pædagogisk-antropologisk undersøgelse af forskellige rationaler i den kommunale frivillighed"

Transkript

1 - en pædagogisk-antropologisk undersøgelse af forskellige rationaler i den kommunale frivillighed Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Antropologi Aarhus Universitet September 2013 Skriftligt speciale udarbejdet af: Marianne Binger Jessen Årskortnummer: Vejleder: Gritt Nielsen Omfangskrav: anslag Specialets omfang: anslag 1

2 Indholdsfortegnelse 1.INDLEDNING PROJEKT SOLVANG PROBLEMFELT TEORETISKE PERSPEKTIVER DE STORE FORTÆLLINGER DE SMÅ FORTÆLLINGER SPECIALETS OPBYGNING METODISKE OVERVEJELSER ADGANG TIL FELTEN AFGRÆNSNING AF MIT EMPIRISKE OBJEKT FELTARBEJDENDE FRIVILLIG - MIN ROLLE I FELTEN INTERVIEW SOM FORSKNINGSMETODE INTERVIEWANALYSE ANONYMISERING SOM EN ETISK OVERVEJELSE HISTORISK BLIK PÅ FRIVILLIGHED IDEEN OM MEDBORGERSKABSDELTAGELSE RETTEN TIL AT DANNE FRIVILLIGE FORENINGER ET VELFÆRDSSAMFUND SKABES FRIVILLIGHED I UDLANDET NONPROFIT SEKTOR ASSOCIATIV DEMOKRATI OPSAMLING DEN FRIVILLIGE INDSATS I DAG FRIVILLIGHED I KOMMUNALT REGI FRIVILLIGPOLITIK ET KRITISK BLIK PÅ KOMMUNAL FRIVILLIGHED PROJEKT SOLVANG - ET FRIVILLIGT INITIATIV I KOMMUNEN OPSAMLING FRIVILLIGHED I PRAKSIS PÅ SOLVANG VEJEN IND I SOLVANG DET FYSISKE RUM OG DETS EKSKLUSION SAMARBEJDE MED DE ANSATTE DEN FRIVILLIGE HJÆLP

3 5.5 NÅR EN FREMMED SKAL VÆRE EN VEN EKSKLUSION SOM KONSEKVENS AF FRIVILLIGHED OPSAMLING MOTIVATIONER FOR FRIVILLIGT ARBEJDE AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE. OG SIG SELV CV OG ARBEJDSERFARING STÅR IKKE ALENE NÅR NPM BLIVER EN DEL AF DET FRIVILLIGE ARBEJDE PASSENDE FORPLIGTELSE FRIHED UDEN EN ORGANISATION LYSTBASEREDE RELATIONER OPSAMLING KONKLUSION LITTERATURLISTE ABSTRACT

4 1.Indledning I starten af dette århundrede er interessen for frivillighed større end nogensinde og det forklares af forskellige samfundskritikere ved den økonomiske krise, den store ældregeneration, manglende sammenhængskraft og ikke mindst et større fokus på CV (Korsgaard, 1997) (Habermann, 2007) (Aarup, 2010). Der eksisterer et politisk rationale om, at der ikke er penge eller mennesker nok til, at velfærdsstaten kan fortsætte som hidtil. Hvormed det frivillige arbejde bliver beskrevet som en mulighed for at sikre en fortsat stigning i velfærdsydelser. Både den tidligere VK-regering og den nuværende SRSF-regering, har været enige om, at frivillige kan være med til, at sikre Danmarks fremtid og demokrati (Socialministeriet, 2010) (Frivilligrådets Frivilligcharter, 2013). Frivillighed får i den offentlige debat meget opmærksomhed. I en tilfældig uge sommeren 2013 registrerede jeg to radioprogrammer, et tv-program, tre artikler og en frokostpause-diskussion om frivilligt arbejde, mens Infomedia understøtter interessen med artikler om emnet (Infomedia, 2013). Frivilligt arbejde er blevet aktualiseret og det vidner tal fra Frivilligrapport 2012 også om. I dag arbejder mere end 40 procent af danskerne frivilligt (Center for Frivilligt Socialt Arbejde, 2013). Den traditionelle forståelse af frivillighed, hvor individet gør det for den gode sag og for at styrke fællesskabet, og hvor det frivillige arbejde sker inden for organisationer, er ved at ændre og udvikle sig til en ny og anden forståelse af frivillighed. Der er flere og flere områder i samfundet, der har brug for frivillige til at løse sociale opgaver, ikke blot som et supplement, men mere som et reelt behov. Denne kommunalt initierede frivillighed er interessant, fordi den umiddelbart står i modsætning til den traditionelle frivillighed, der finder sted i foreningerne. Det frivillige område har ofte været med til, at vise alternative og nye veje for velfærden, og har inspireret samfundet både politisk, økonomisk og socialt (Korsgaard, 1997). Det opfattes modsat med kommunalt styret frivilligt arbejde, da kommunalt styret, også er politisk styret. Det vil sige, at tiltag i kommunalt regi bliver udført med en bagvedliggende politisk strategi og derved vil en frivillig indsats, have rødder i politiske tanker. Det kan betyde, at de frivillige der arbejder i kommunen, kan blive involveret i en bestemt 4

5 politisk linje og rationale, uden nødvendigvis at vide eller ville det. De frivillige der arbejder for kommunen har ingen tilknytning til en forening, som ellers ofte fungerer som rammesættende og værdistyrende for det frivillige arbejde der udføres. Professor Lars Skov Henriksen argumenterer for, at de frivillige i kommunen derved bliver mere selvstyrende og det har betydning for deres måde at involvere og engagere sig på (Henriksen, 2011). Der er skrevet meget om frivillighed i Danmark; undersøgelser, rapporter, specialer, bøger og politiske dokumenter (Boje, Fridberg, & Ibsen, 2006) (Center for Frivilligt Socialt Arbejde, 2013) (Frivilligrådets Frivilligcharter, 2013) (Henriksen, 2011) (Korsgaard, 1997). Dermed kunne der argumenteres for, at dette speciale falder lige ned i en stor samling af viden, der allerede belyser emnet frivillighed på fineste vis. Mit speciale adskiller sig dog fra disse andre undersøgelser, da der ikke findes mange pædagogisk antropologiske feltstudier der omhandler netop den kommunale frivillighed. Der er primært skrevet litteratur om frivilligt arbejde i samarbejde med kommunen, for eksempel Anders La Cours ph.d. om Ældre Sagens besøgstjeneste (La Cour, 2002), men ikke meget om den frivillighed som starter i kommunen og som derfor ingen forbindelse har til de frivillige foreninger. Min interesse ligger altså i det frivillige arbejde, hvor det alene er en af kommunens velfærdsinstitutioner, der står for at implementere og organisere de frivillige. 1.1 Projekt Solvang Projekt Solvang foregår på plejecenteret Solvang, som i tre måneder i efteråret 2012 blev rammen for mit feltarbejde og forskningsfelt. Solvang er et hjem for 60 ældre borgere og da plejecenteret er nyetableret, havde de fleste ældre kun boet der i et år, da jeg startede mit feltarbejde. Projekt Solvang startede i forbindelse med åbningen af plejecenter Solvang i efteråret 2011 og løber i første omgang frem til efteråret Udgangspunktet er, at projektet skal fortsætte efter Projekt Solvang foregår i en større dansk kommune og er et nyt tiltag, der ifølge projektbeskrivelsen, har til hensigt at effektivisere, forbedre og udvikle ældreområdet. Det har kommunen blandt andet valgt at gøre ved, at lade frivillige være en stor del af de ældres hverdag. Dette frivillige initiativ er ny i sin slags, da det i stedet for at fungere igennem en forening er kommunen selv, der står for den frivillige indsats. Jeg 5

6 valgte netop Projekt Solvang, efter at have læst stedets projektbeskrivelse, der beskriver hvordan frivillige bliver et behov i de ældres hverdagsliv. Plejeboligerne får ikke længere tildelt ressourcer til at gøre noget ekstra for og sammen med beboerne, hvilket betyder, at beboerne i fremtiden er mere afhængige af frivillige og pårørende, mht. at få opfyldt behov for fysiske og sociale aktiviteter, som har stor betydning for deres sundhed og trivsel (Projektbeskrivelse). De frivillige skal på Solvang udfylde et reelt behov for omsorg og sociale aktiviteter, blandt andet på grund af personalebesparelse, men også som en del af en større strategi for at give de ældre et alsidigt og socialt ældreliv. Meget af den sociale kontakt de ældre får, er gennem frivillige, da der ikke er personale eller tid nok til at udføre omsorgsopgaverne. De frivillige står for omsorg, sociale aktiviteter, gåture, holden i hånd og selskab til måltider og det var i denne frivillige indsats, at mit feltarbejde udfoldede sig. 1.2 Problemfelt Jeg vil i dette speciale have fokus på såvel de store samfundsmæssige fortællinger om frivilligt socialt arbejde, samt de små fortællinger i det frivillige arbejde jeg har undersøgt på Solvang. Der er forskellige fortællinger, alt efter hvilket rationale der er fremtrædende og på hvilket niveau begrebet undersøges. Jeg vil undersøge det kommunalpolitiske plan, ved at analysere på policydokumenter, såsom Charter for frivilligt socialt arbejde, frivilligpolitikker og Solvangs projekbeskrivelse. Det individuelle plan vil jeg undersøge ved, at analysere mit empiriske materiale, som primært består af interviews og hverdagssamtaler med frivillige, ældre og ansatte, samt min egen deltagelse som frivillig på Solvang. Jeg er interesseret i det frivillige arbejde som er blomstret op i kommunalt regi, de frivilliges rationaler omkring dette arbejde og de større samfundsmæssige fortællinger og rationaler omkring emnet. Denne interesse har mundet ud i følgende fokus for specialet: Jeg vil undersøge hvad der sker i mødet mellem den kommunalpolitiske forståelse af frivillighed og de frivilliges egen forståelse og ageren som frivillig. Samt hvilken betydning disse forståelser har for de implicerede; de ældre, de ansatte og de frivillige på plejecenter Solvang. 6

7 1.3 Teoretiske perspektiver I dette speciale har det været relevant for mig, at benytte en diskurs- og policyanalytisk ramme til, at belyse mit emne frivillighed i kommunalt regi med, da jeg mener, at dette teoretiske fundament kan bidrage til at forstå de processer og tendenser mit empiriske materiale fremskriver. Mit fokus ligger på hvordan frivillighed bliver indlejret i en statslig struktur og derved hvordan ideen om et samfund og borgeren rykker sig. Der sker en konstant bevægelse mellem individet og fællesskabet, og på ét niveau opfattes frivillighed som en måde at løse nogle problemer i samfundet, mens der i praksis udfolder sig nogle andre rationaler. Policy er et diffust begreb og alt efter teoretiker har det forskellig betydning. Jeg har valgt at benytte mig af især Cris Shore og Susan Wright, da de opererer med en forståelse af policy, som kobler samfundets forskellige rationaler sammen med ideer om individet (Shore & Wright, 2011). Frivillighed i Projekt Solvang er både en kommunal indsats, samt en udført praksis. Der figurerer særlige rationaler på det samfundsmæssige plan, som har betydning for hvordan frivillighed udføres på Solvang. Jeg mener derfor, at dette projekt kan opfattes som en policyproces, da policyprocesser ifølge Shore & Wright, har flere lag og aspekter med hver deres betydning, og at policy både foregår gennem politiske dokumenter og i den praktiserede hverdag blandt borgere. Policy ikke kun skaber, men reflekterer også det felt der undersøges og heri bliver det muligt, at fremskrive de rationaler der får betydning for den udførte praksis (Shore & Wright, 2011). Der kan være stor forskel på hvad der er hensigten med et tiltag og hvad der rent praktisk sker, hvilket er mit fokus i dette speciale. Policy kan ifølge Shore & Wright både opfattes som en diskurs og som praktiseret, og dermed bliver interaktionerne mellem de to ting interessante at undersøge i et antropologisk perspektiv (Shore & Wright, 2011). Der findes en bredere ide om hvad frivillighed er i samfundet, hvilket kan fremanalyseres gennem analyser af politiske dokumenter, samt ved at se på hvilke rationaler andre forskere beskriver. Kirsten Hastrup skriver, at antropologiens vidensprojekt er at redegøre for gensidigheden og dynamikken mellem det enkelte handlende menneske og det komplekse sociale fællesskab (Hastrup K., 2003, s. 9). Dette dobbeltfokus i antropologien, samt forskellige niveauer og rationaler omkring frivillighed, har jeg valgt at beskrive som 7

8 de store fortællinger og de små fortællinger. Jeg er bevidst om, at der findes flere fortællinger og at de konstant relaterer sig til hinanden, men jeg mener at inddelingen kan bidrage til en forståelse og nuancering af at policy, foregår på mange niveauer, heri fremskrevet som et overordnet politisk plan og det der sker i praksis blandt individer. Inddelingen af to fortællinger sker som et led i en analytisk forsimpling, med en erkendelse af at der sker mange fortælliger på mange niveauer. De store fortællinger fremanalyserer jeg på baggrund af dokumentanalyse, altså det som i Shore & Wrights termenologi er policies og diskurser overordnet i samfundet, hvor de små fortællinger er udsnit af praksis- og hverdagsbeskrivelser fra de frivillige på Solvang. De store fortællinger kan være med til, at skabe de små fortællinger og nogle gange opstår der en modsætning mellem politiske idealer og den udførte praksis. De små fortællinger bliver i særlig grad en analyse af, hvad de frivilliges udsagn indeholder af rationaler og hvordan de agerer på og udfra de tiltag, der beskrives i politiske dokumenter og projektbeskrivelsen De store fortællinger De store fortællinger vil i dette speciale repræsentere de overordnede politiske og samfundsmæssige rationaler i forhold til frivillighed. Jeg vil undersøge hvordan forskellige rationaler bliver italesat i forskellige dokumenter, og hvordan det knytter an til langt større diskussioner om velfærdsstaten og velfærdsinstituioner. Det er dermed ikke kun en interesse for, hvordan de frivillige gør og hvordan de ældre har det, men hvordan nye rationaler om frivillighed, har betydning det danske samfund. Dette gør jeg, ved at lave en historisk introduktion samt sætte frivillighedsbegrebet ind i udenlandske tænkninger og teorier om emnet. Jeg har været interesseret i, at belyse udviklingen i det frivillige arbejde, og ved at gennemlæse dokumenter i forhold til det frivillige arbejde tidligere og i dag, bliver det tydeligt, at der er sket en udvikling og at en ny frivillighed er på vej eller eksisterer allerede. Udover at se på historiske og udenlanske tekster, vil jeg desuden analysere dokumenter fra Projekt Solvang og kommunalpolitikker. Dokumentanalyse kan, som Kennet Lynggard anfører, bruges til at have fokus på de forandringer der sker over tid inden for et specifikt felt, i mit tilfælde frivillighed. Et dokument er et sprog, der er fikseret i tekst og tid (Lynggaard, 2010, s. 138). Selvom tekst er fanget i tiden, kan der ske en 8

9 forandring, ved for eksempel opdateringer og udviklinger af teksten. Det vil blandt andet vise sig i de skiftende Charters for frivilligt arbejde som forskellige regeringer har skrevet. Her fremskrives store forskelle fra det Charter der blev skrevet i 2001 til det, der er skrevet i Det samme gør sig gældende for frivilligrapporten fra 2010 til den der udkom i juni 2013, hvor der dels er forskellige fokuspunkter og ikke mindst stigning og fald i procent, i forhold til den tidligere rapport. Shore & Wright argumenterer for, at ved at analysere på policyprocesser er det er muligt at observere på hvordan nye tendenser og udviklinger sker i samfundet og hvad det medfører og skaber af forandringer (Shore & Wright, 2011, s. 2). Policydokumenter kan reflektere, hvilke rationaler der ligger i tiden og ved at se på disse dokumenter, er det muligt at få et glimt af, hvad der er relevant eller vigtigt inden for dette specifikke emne. Selvom meget viser sig i disse dokumenter, er det især hvordan de fortolkes og udføres, der har betydning. For en ting er det skrevne ord, et andet er fortolkningen blandt de frivillige (Shore & Wright, 2011, s. 3). Jeg benytter mig både af at analysere primære og sekundære dokumenter. Lynggard beskriver, at de primære dokumenter refererer til et dokument, hvor kun en relativ lukket gruppe af mennesker har adgang til dokumentet, som for eksempel projekbeskrivelsen for Solvang. De sekundære dokumenter er tilgængelig for alle og har derfor en relativ større skare af læsere, for eksempel online kommunale tekster (Lynggaard, 2010, s. 139). Det er særligt de dokumenter med en politisk afsender, jeg har fundet interessant, da det relaterer sig til mit problemfelt, som er den frivillighed der sker i samarbejde med og i kommunen. Ifølge Louise Phillips, organiseres måden der tales på i diskurser, hvilket skaber repræsentationer af virkeligheden, som ikke blot er spejlinger, men som er med til at skabe virkelighed, viden og identiteter (Phillips, 2010, s. 265). Når frivillighed beskrives, rammesættes og italesættes på en bestemt måde i politiske dokumenter, er det med til at skabe den frivillighed, der får betydning og relevans i samfundet. Skrevne dokumenter skal ifølge Phillips, ikke opfattes som et objektivt billede af virkeligheden, men som medskaber af virkeligheden. Når frivillighed, i denne undersøgelse, sættes i forbindelse med kommunale udtryk og rationaler, vil det sandsynligvis påvirke den frivillighed der praktiseres. 9

10 Indenfor den diskursanalytiske tradition, er praksis med til systematisk at forme det objekt som italesættes (Bacchi, 2000, s. 52). Det handler altså ikke om at identificere et bestemt objekt, da det er italesættelsen der skaber objektet. Som observatør, deltager eller kritiker er jeg altså med i den proces, der skaber et bestemt syn på et objekt, for eksempel frivillighed. Det interessante fra et antropologisk perspektiv er ikke blot hvad der står om frivillighed, men lige så meget hvad mennesker tænker om det og hvordan de handler ud fra det (Shore & Wright, 2011, s. 8) De små fortællinger De små fortællinger indbefatter de frivilliges egne rationaler omkring frivillighed og det frivillige arbejde, samt den hverdagspraksis der sker på Solvang. De store fortællinger om det frivillige arbejde, kan ikke forstås uden de små fortællinger, til at uddybe og eksemplificere og eventuelt udfordre i en ny retning. Der er ikke altid sammenfald mellem hvad der bliver skrevet, dels overordnet om frivillighed samt om projektet, og det der gøres og siges. Der er forskel på hvad mennesker gør og hvad mennesker siger. Derfor har jeg både benyttet mig af deltagerobservation og interviews, da jeg har forsøgt at indfange mere end det de frivillige italesætter, som ofte afspejler idealer og efterrationaliseringer. Jeg opererer i dette speciale med flere bærende begreber til at analysere mit empirske materiale fra praksis med, hvilke er; motivation, moods, gavegivning og reciprocitet. Disse begreber har jeg valgt at benytte, da de kan være med til at udfolde de små fortællinger om det frivillige arbejde og hjælpe til, at forstå de frivilliges rationaler omkring det frivillige arbejde. Motivationer for frivilligt arbejde bliver værd at undersøge, fordi der findes en generel og ofte gennemtrængende både offentlig, politisk og befolkningsmæssig fokus på det 'rigtige' motiv, som ikke altid stemmer overens med virkelighedens frivillighed. Jeg har valgt at benytte Ulla Habermann til, at uddybe de frivilliges rationaler omkring motivationer. Habermann har med baggrund i en undersøgelse af frivilliges motivationer, skrevet bogen "En postmoderne helgen" i Habermann er professor 10

11 og har primært brugt interview og spørgeskemaer, til at underbygge hendes tese om frivilliges motiver. Med udgangspunkt i den generelle definition, hvor motiver beskrives som en "indre bevæggrund til en bestemt handling" (Habermann, 2007, s. 47), uddyber Habermann med sin egen, mere uddybende definition at "motiver er de frivilliges intersubjektive tolkninger af deres egen situation og af deres deraf følgende udsagn og handlinger. Motiver er ord, dvs., at de er subjektive og bevidste, og det er denne refleksive og verbalt udtrykte side af de frivilliges adfærd og tolkninger af egne valg, der gøres til genstand for analyse" (Habermann, 2007, s. 54). Denne definition beskriver, at motiver er udtryk for individets holdninger og værdier, og at udsagn derfor er mulige at analysere. Når Habermann vælger netop denne definition af motiver, er det med til at understrege, at hendes empiri primært er fra interview og spørgeskemaer. Det er derfor vigtigt at tydeliggøre, at hendes definition er med udgangspunkt i hendes specifikke materiale, hvor det ikke har været muligt at få en stor grad af de ubevidste og utalte motivationer frem. Hendes informanters udsagn er fra specifikke spørgsmål om motiver for det frivillige arbejde og hendes konklusioner er resultater af motiver som talte ord. Habermann vurderer dermed, at hendes informanter er bevidste og reflekterende individer, som formår at fremstille de reelle motivationer for deres arbejde. Habermanns undersøgelse og den måde hun har lavet sit studie på, har givet hende nogle specifikke svar og bragt hendes analyse et specifikt sted hen. Habermann argumenterer for, at hun som forsker kan spørge til motivation og derved få den frivilliges indre bevæggrund for arbejdet. Jeg har valgt at belyse de frivilliges motivation, ved både deltagerobservation og interview, da jeg mener, at det giver et større og bredere analytisk fundament samt fordi jeg mener, at der kan sættes spørgsmålstegn ved om motiver overhovedet er målbare. Modsat Habermann, har jeg ikke foretaget mange interviews, blot fire, men har til gengæld lavet deltagerobservation blandt frivillige og ansatte, og har feltnoter fra tre måneders feltarbejde. Dermed har jeg haft mulighed for at benytte mig af både de verbale udsagn samt de nonverbale handlinger, når jeg analyserer de frivilliges italesatte frivillighed og aktive ageren som frivillig. Det har stor betydning for materialets værdi, at jeg kan binde ordets magt til handlingens kraft, da det kan indeholde både modsætninger og sammenfald. Ved at sammenkoble de frivilliges ageren og italesatte motivation, har jeg fået en bredere forståelse for de kompleksiteter og udfordringer, 11

12 der findes i det frivillige arbejde. De frivillige beskrev ofte deres arbejde som anderledes end hvordan de udførte det. Jeg har derved fået en udvidet forståelse af, at der er mange rationaler på spil, når der tales om motivation. Det kan handle om både en indre bevæggrund og en ydre omstændighed. Habermann argumenterer for, at hendes materiale viser, at de frivillige stadig arbejder mere for sagen end for sig selv. Det mener jeg ikke er en konklusion der kan drages på baggrund af interview, da mit empiriske materiale fremskriver en langt større kompleksitet, som ikke kun handler om sagen eller sig selv, men viser mange andre variationer og nuancer. Motivation for det frivillige arbejde er en kompleks størrelse at spørge til og jeg vil derfor argumentere for, at jeg ved hjælp af Clifford Geertz teori om moods and motivations, vil kunne nuancere og uddybe Habermanns diskussion om motivationer (Geertz, 1993). Moods er stemninger og følelser, der ifølge Geertz er skalare. Det vil sige at de ingen retning eller hensigt har, men er stemninger der konstant varierer i intensitet. Motivations er derimod vektorale, det vil sige at de har en retning eller et mål. Denne teori kan udfolde og udbygge motivationstankegangen, til ikke kun at handle om intentioner, men også om stemning. Den frivillige kan blive fanget, når en forsker spørger til motivationer, fordi de skal kunne fortælle om den rigtige måde at være motiveret på. Men i stedet for at tale om enten eller, så er der snarere tale om en bevægelse frem og tilbage mellem moods and motivations. Frivilligt arbejde kan dermed både beskrives som indre stemning og følelse, og som en handling med et mål, for eksempel CV. Stemninger er en stor del af menneskers erfaring, men da de ikke har en retning eller mål, kan de være svære at fange. Min rolle som antropolog er netop at indfange og udtrykke disse socialt vigtige fænomener, også uden for sproget (Hastrup K., 2003, s. 26). Det er dog ikke kun moods and motivations, der kan bidrage til forståelsen af de små fortællinger, og de frivilliges rationale omkring frivillighed. Det kan også gavegivning og reciprocitetsbegrebet. Marcel Mauss satte med sin bog "The Gift" fra 1925 fokus på, at udveksling af gaver ikke bare har økonomisk værdi, men også betydning socialt og kulturelt (Mauss, 2001). Gaven er et socialt grundvilkår blandt mennesker og heri består pligten til at give, modtage og returnere gaven. Gaveudveksling er ikke overstået, når gaven er givet eller modtaget, den er konstant under afvikling. Mauss kalder (gave)udveksling for et 'totalt socialt fænomen', fordi det omhandler flere ting, for 12

13 eksempel det sociale (magt), det materielle (økonomiske), det juridiske (pligter og ejendomsforhold), det religiøse, samt slægtskab (hvem man udveksler med). Han beskriver ting som besjælede, da den, der giver, også giver noget af sig selv og dermed skal gaven i en eller anden version tilbage til giveren (Mauss, 2001). Gennem opfyldelsen af gaveudvekslingens pligter skabes og konstrueres sociale relationer. Ved at tilbyde en gave giver individet en rettighed, mens individet ved at tage imod en gave bliver forpligtet. Giveren vil ofte være modtageren overlegen og i en magtposition og gengælder modtageren ikke gaven, lever man på kredit og er i risici for at miste sin ære. Derudover kan en manglende accept af en gave være tegn på over- eller underlegenhed samt være både en afvisning og en udfordring de to individer i mellem. The Principle of Reciprocity er skrevet af den franske antropolog Claude Lévi- Strauss i 1949 (Lévi- Strauss, 1949). Lévi-Strauss var stærkt inspireret af Marcel Mauss studier om gaveudveksling, men hvor Mauss tager udgangspunkt i primitive samfund, placerer Lévi-Strauss reciprocitetsprincippet i en mere moderne kontekst. Lévi-Strauss tager gaveudvekslingen et stykke videre og mener at reciprocitet, det vil sige gensidighed, mellem mennesker er afgørende for sociale relationer og interaktioner. Derudover argumenterer han for, at det ikke kun er materielle ting der kan være gaver, men at også kvinden kan opfattes som en gave (Lévi- Strauss, 1949). Reciprokke gaver er sociale og bundet op på relationer mellem mennesker. Som tidligere beskrevet er det udvekslingen mere end det der udveksles, der har betydning og det er gensidigheden i gaveudvekslingen der har relevans (Lévi- Strauss, 1949). Gavegivning og reciprocitet er begge begreber som hænger sammen med de frivilliges motivationer, men også de samfundsmæssige rationaler om frivillighed. Frivillighed er ofte italesat som filantropi og de frivillige som individer der udfører filantropiske gerninger. Gaveudvekslingen, at give noget til andre og få noget igen, er ofte en måde at beskrive det frivillige arbejde på i for eksempel frivilligpolitikker. Men som Mauss beskriver, så er gavegivning en kompleks størrelse, der også handler om pligten til at give og pligten til at returnere, om at stå i gæld til og at give den rigtige gave tilbage på det rigtige tidspunkt. Ved at beskrive det frivillige arbejde som en gave, kommer frivillighed til at handle om ikke blot at give, men også om at modtage. Dette rationale har forbindelse til de overordnede store fortællinger. Jeg kalder det frivillige 13

14 arbejde for gaver, fordi der ikke finder nogen betaling sted for det de frivillige, ansatte og ældre giver hinanden, og fordi der ikke er aftaler om en bestemt modydelse. 1.4 Specialets opbygning Specialet er delt op i seks kapitler og en konklusion. Kapitel tre og fire vil i særlig grad analyse de store fortællinger i samfundet, hvor de små fortællinger primært finder sted i kapitel fem og seks. I kapitel to beskrives de metodiske overvejelser, begrænsninger og udfordringer der blev skabt i mødet med mit felt på Solvang. Jeg vil komme ind på hvordan den antropologiske metode, skaber en ramme for feltarbejdet, men hvordan feltarbejdet på mange måder har sin egen virkelighed, som løbende influerer på det empiriske materiale og det overordnede fokus. Kapitel tre sætter frivillighedsbegrebet ind i en historisk sammenhæng. Gennem en beskrivelse af medborgerskabstankegangen, retten til at danne filantropiske foreninger og borgernes interesse for aktiv deltagelse, skabes en forståelse for udviklingen af frivillighed i Danmark. Dette er med til at skabe forståelse for de rationaler, der eksisterer omkring frivillighed og som jeg her fremskriver som det filantropiske rationale og det neoliberalistiske rationale. I kapitel fire beskrives, hvordan frivillighed defineres i dag af Det Nationale Forskningcenter for Velfærd (SFI) og hvordan der er ved at blomstre nye typer frivillige op, for eksempel i kommunalt regi. Jeg beskriver her hvilke rationaler der er fremtrædende omkring frivillighed, igennem dokumentanalyse af for eksempel frivilligpolitikker og projektbeskrivelsen for Solvang. I kapitel fem rettes fokus mod de små fortælllinger og på hvordan frivillighed praktiseres på Solvang samt hvilken betydning denne praksis har for de ældre og de ansatte. Der eksisterer en ambivalens i det frivillige arbejde, når de frivillige skal udføre deres indsats i samarbejde med ansatte og det vil fremgå, at de forskellige rationaler har indflydelse for hverdagen på Solvang, Kapitel seks handler om hvordan frivillighed italesættes af de frivillige og heri hvilke moods and motivations, de beskriver i det frivillige arbejde. De frivillige benytter både stemninger og intentioner, når deres frivilllige indsats på Solvang forklares og dermed eksisterer der for dem ikke en stærk opdeling. 14

15 Jeg har valgt, at beskrive informanterne i felten udfra deres egne definitioner og når jeg beskriver dem som de frivillige, de ansatte eller de ældre, er det for at skabe forståelse og lethed i teksten. Således vil de frivillige henvise til de frivillige på plejecenter Solvang. De ansatte vil henvise til det personale der arbejder på Solvang og de ældre vil henvise til de beboere der bor på Solvang. De frivillige jeg beskriver i dette speciale er Lene, Veronica, Marie og Nanna. De var alle kvinder og derfor vil jeg i de følgende kapitler referere til den frivillige som hun. 15

16 2. Metodiske overvejelser Jeg vil i dette afsnit redegøre for den antropologiske metode, der ligger til grund for indsamlingen af mit empiriske materiale. Det gør jeg for at skabe en gennemsigtighed i, hvordan jeg er kommet frem til de analyser jeg i senere afsnit vil udfolde og for at tydeliggøre, at undersøgelsen har været en konstant vekslen mellem feltens præmisser og undersøgelsens interesse. Antropolog Kirsten Hastrup skriver at "antropologien er en videnskab om mennesker og deres sociale og kulturelle forskelle og fællesskaber" (Hastrup K., 2003, s. 9). Det er ikke det enkelte menneske som opmærksomheden rettes mod, men nærmere det sociale fællesskab det tilhører og ikke mindst sammenspillet mellem individet og fællesskabet. I mit feltarbejde var det de frivillige på plejecenter Solvang jeg fulgte. Jeg fulgte dem rundt på deres frivillige arbejdsplads, hvor det sociale fællesskab udfoldede sig og blev skabt. Antropologien er kendetegnet ved dets praksisnære metode, hvor forskeren benytter sig af blandt andet feltarbejde og deltagerobservation for at erkende og forstå de fællesskaber der undersøges. Antropologen undersøger de selvfølgeligheder som individet og fællesskabet tager for givet, og som derfor kan fortælle noget om hvad 'almindelige' handlinger betyder (Hastrup K., 2003, s. 21). Det er i skæringsfeltet mellem empiri og teori, at antropologien har sit fokus, med en opmærksomhed på, at viden er under konstant opståen og at forskeren med sin væren i felten, er en del af den viden og de fællesskaber der skabes. Jeg indtrådte mit felt, et stykke tid inden jeg var der fysisk. Det gjorde jeg ved at læse mig ind på emnet, gennem politiske artikler og projektbeskrivelsen for Solvang. Allerede her læste jeg mig ind på felten og dannede derudfra bestemte forståelser, som jeg uundgåeligt mødte Solvang og dets frivillige med. Netop fordi jeg som feltarbejder var en stor del af den empiri der blev indsamlet og dermed var en stor del af den viden der blev skabt, er det vigtigt at tydeliggøre enkeltdelene i metoden. "I antropologien er det et spørgsmål om, hvordan man kommer 'til' verden, og hvordan man sikrer sig, at den videnskabelige forståelse, man fremlægger, faktisk har noget med verden at gøre og ikke er et frit i luften svævende digt" (Hastrup K., 2003, s. 29). For at sikre validiteten og tydeliggøre hvor min viden kommer fra, vil jeg i det følgende redegøre for mine metodiske valg og ikke mindst fravalg, her- 16

17 iblandt min adgang til felten, min rolle i felten og ikke mindst de etiske udfordringer, der opstår i mødet med andre mennesker. 2.1 Adgang til felten Jeg var fra starten meget opmærksom på min adgang og indgang til Solvang. I det antropologiske feltarbejde er det væsentligt at reflektere over den måde man i starten præsenterer sig selv på, orienterer om sit projekt og måden hvorpå man kommer ind i felten (Gulløv & Højlund, 2003). Efter et enkelt opkald kom jeg i kontakt med en frivilligkoordinator fra en større dansk kommune, Eva. Hun blev min gatekeeper og som gatekeeper var det også hende, der var særlig interesseret i, hvordan det gik med mit feltarbejde og hvad jeg ville finde ud af (Hammersley & Atkinson, 2007). Hun viste en interesse for, om ikke at kontrollere, så i hvert fald at sikre sig at hende og de frivillige ville blive fremstillet i et godt lys. Jeg fortalte ofte, at det ikke var min hensigt at evaluere deres projekt, men blot at forstå det. Det viste sig dog kun som en problemstilling de første uger, da jeg derefter blev overladt til mig selv i huset. Som tiden gik, viste Eva sig mere som min gateopener end min gatekeeper. De der for alvor formåede at hjælpe mig med at lade felten fortsat stå åben for min undersøgelse og deltagelse, var de mennesker jeg til daglig interagerede med; de frivillige, de ansatte og de ældre Afgrænsning af mit empiriske objekt Jeg brugte meget af min første tid på, at vandre rundt mellem husene og etagerne for at finde frivillige, aktiviteter og et felt at undersøge. Det gik op for mig, at jeg var nødt til at vælge ét hus for hele feltarbejdet, men at jeg fra gang til gang kunne vælge hvilken etage jeg ville være på. Det var svært at skabe relationer, når jeg ikke lærte nogen at kende. For mit feltarbejde betød det, at jeg gennem den første lange periode konstant skulle forklare, forhandle og udvikle min tilstedeværelse. Men samtidig var det netop denne tid, der var med til at indsnævre mit forskningsfelt på Solvang, da jeg hele tiden var opmærksom på hvad der skete, hvad der blev sagt og gjort. Jeg valgte et af husene, Hus A og etagen valgte jeg fra gang til gang, alt efter hvor de frivillige befandt sig eller hvor der var aktiviteter. Hastrup skriver, at det fysiske rum 17

18 sætter spor i det sociale fællesskab, og i mit tilfælde blev plejeboligen som rum, en aktiv del af fællesskabet og på de frivilliges færden i huset (Hastrup K., 2003). Huset og dets etager både begrænsede, udfordrede og skabte et bestemt rum, hvilket fik en betydning, som ikke kunne adskilles fra mit forskningsfelt (Baarts, 2003). Jeg fandt ud af, at den formelle adgang jeg havde skabt gennem Eva, ikke var nok. De mennesker der kendte til mig og mit feltarbejde, de frivillige og Eva, var ofte ikke til stede og jeg fornemmede hurtigt, at en reel adgang var mere vigtig (Hammersley & Atkinson, 2007). Jeg havde brug for, at de ansatte, de ældre og de pårørende kendte til mig. Det var trods alt dem, der oftest kom til at møde mig. Det første stykke tid, tænkte jeg meget over hvordan jeg skulle få skabt en reel og tillidsfuld relation til mit felt, og hvilken rolle det ville kræve. Kirsten Hastrup skriver: i felten må man finde den plads, der er åben for antropologen (Hastrup K., 2004, s. 29). Jeg kunne ikke være ansat, heller ikke borger eller pårørende på Solvang. Ved at være studerende, ville jeg komme til at skille sig så meget ud, at jeg aldrig ville blive en del af felten. Jeg påtog mig selv den rolle, som jeg ofte blev bedt om at udfylde og som var ledig. Jeg besluttede mig for at blive frivillig'. Ved at afgrænse mig selv i det fysiske rum og via min rolle, begyndte jeg at kunne agere deltagende i felten. 2.2 Feltarbejdende frivillig - min rolle i felten Som forsker i felten, stødte jeg ofte på mange forskellige forståelser af min tilstedeværelse på Solvang. Jeg mødte mange der undrede sig over min interesse for frivillighed og som, igennem min deltagelse som antropologistuderende, havde forventninger eller bekymringer om mine intentioner. Var jeg kritiker, ekspert eller blot uvidende og hvilken betydning kunne de forskellige roller få for dem. Jeg var derfor meget opmærksom på ikke at blive for deltagende, for at opretholde en balance mellem at være tæt på og langt væk. Det tog lang tid for mig at finde og få tilbudt en passende rolle, og jeg er stadig usikker på, om det lykkedes helt. I hvert fald blev det ikke den rolle jeg havde forventet. Jeg blev ikke betegnet som ansat, og hver- 18

19 ken beboer eller pårørende var en mulig rolle. Derudover kom der konstant nye, og forskellige mennesker ind og ud af dørene i plejeboligen. Det betød at både de ældre og ansatte mange gange dagligt så nye ansigter, og de hæftede sig ikke ved dem alle. Jeg var et af de ansigter i starten, som ikke kunne genkendes eller placeres. Det viste sig dog, at netop denne adgang til felten ikke kun havde en negativ betydning. Jeg startede mit feltarbejde og min ankomst til plejeboligen, på lige præcis den måde nye frivillige kom ind i huset på. Jeg observerede flere frivillige, der startede i løbet af mit feltarbejde, og de beskrev lignende følelser, som dem jeg havde i starten, hvor ingen ved hvem den frivillige er. De ansatte hilste altid, men havde travlt, og manglede derfor overskud til at tage imod nye. Nogle gav hånd og tilbød man sin hjælp, blev den taget imod. Jeg besluttede mig for at indtage rollen som en slags frivillig. Ved at indtage en bestemt rolle, åbnedes muligheder for observationer, erfaringer og viden ud fra et perspektiv, men det udelukkede dermed også andre perspektiver (Gulløv & Højlund, 2003). Havde jeg i stedet ageret ansat, havde min tilegnede viden sandsynligvis været anderledes, da jeg havde skabt relationer med andre mennesker. Ved at blive frivillig, kunne jeg nemmere komme tæt på det felt jeg undersøgte, og som 'nybegynderfrivillig' fandt jeg ud af, hvad der var på spil for de forskellige involverede. Da jeg begyndte at bruge mig selv og tilbyde min hjælp, fik jeg en rolle og en både kropslig og feltnær erfaring og erkendelse (Okely, 2007). Udover alle de italesatte beretninger og udtalelser, giver kropslige erfaringer og fornemmelser en anden type ikke italesat viden. Det kan føles i kroppen om det man gør er rigtigt eller forkert, ud fra en blanding af empati, dømmekraft og følelser og ved at bruge sig selv som metode for viden, vil kroppen uundgåelig være en del af den viden. Ved at bruge mig selv så konkret i felten, har jeg kunnet bruge håndgribelige kropslige oplevelser. Jeg har trukket mig tilbage, gået en anden retning, sagt mere eller mindre, ageret på en særlig måde, ud fra den reaktion jeg har fået fra andre, ofte gennem ikke italesatte reaktioner (Bundgaard, 2003). Antropologen kan ikke blot stå på sidelinjen, men må i stedet tage felten på sig for at blive til (Hastrup K., 2003). Ved at agere frivillig, blev jeg selv til dem jeg undersøg- 19

20 te. Dermed blev min egen rolle en stor del af mit empiri fra feltarbejdet. Da jeg via min rolle som frivillig, begyndte at indtræde mit felt på en ny måde, åbnedes der op for en anden type viden. Jeg var tættere på og de fleste glemte at jeg var feltarbejder, og placerede mig nærmere i en af os kassen. Det betød at jeg blev givet konkrete opgaver og dermed mærkede hvordan det var at være frivillig på Solvang. Jeg lærte hurtigt de gangbare ruter at kende i felten og hvordan og ikke mindst hvornår, de blev benyttet (Hastrup K., 2010, s. 60). 2.3 Interview som forskningsmetode Forskningsinterviewet som håndværk, er ikke kun båret af metode, teori og teknik, men også af intuition og godt håndværk (Kvale & Brinkmann, 2009). Dermed er der ikke nødvendigvis så stor forskel på deltagerobservation og interview, hvis man er opmærksom på konteksten og det relationelles betydning for det data der indsamles (Hammersley & Atkinson, 2007). I et interview, som med feltarbejdet generelt, skabes data mellem informant og interviewer. Interviewmaterialet kan altså ikke nødvendigvis vægtes højere end feltnoter, det er blot en anden version af den frivilliges perspektiv. Interviewmaterialet er udtryk for den frivilliges tanker og følelser omkring det frivillige arbejde, hvor mine feltnoter mere er udtryk for det der blev gjort (Larsen, 2003). Interview i kvalitativ forskning er ikke kun de formelt opsatte møder, men også de spontane og uformelle samtaler der løbende sker i feltarbejdet (Hammersley & Atkinson, 2007). Jeg havde mange af disse uformelle samtaler, som var tilstede hver feltarbejdsdag, men det var de frivillige ikke altid. Når jeg var på Solvang sammen med de frivillige, var der ofte ikke tid til at kunne snakke meget sammen. Det var mest de ældre jeg koncentrerede mig om, så et interview blev en mulighed for mig, til at få de frivillige til at uddybe og fortælle om det frivillige arbejde på Solvang. Interviewet er en samtale blandt andre samtaler, hvor det handler om at få det implicitte ud i et fælles, ryddet område (Rubow, 2003, s. 234). Jeg benyttede mig af det semistrukturerede interview, hvor jeg havde et overordnet emne og enkelte spørgsmål, men hvor der var plads til interviewpersonernes forskellige retninger og interesser. Da jeg har et indgående kenskab til emnet og har læst mig 20

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Nærvær, bevidstgørelse og tro

Nærvær, bevidstgørelse og tro Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

På vej mod en ny frivillighedspolitik? Temamøde i Vidensklubben Anders la Cour Copenhagen Business School

På vej mod en ny frivillighedspolitik? Temamøde i Vidensklubben Anders la Cour Copenhagen Business School På vej mod en ny frivillighedspolitik? Temamøde i Vidensklubben Anders la Cour Copenhagen Business School Temamøde den 7. november: Hvordan lærer man den offentlige sektor at innovere? Oplægget diskuterer

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer

At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer Projektet er støttet af: Dansk Sygepleje Råd H:S Sygeplejerskeuddannelsen Lundbeckfonden Novo Nordisk Fonden Formål Feltstudiet: at karakterisere, tolke og

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere