BULLETIN INFORMATION FRA FÆNGSELSLÆRERFORENINGENS BESTYRELSE Nr. 31 Sommer årgang

Transkript

1 BULLETIN INFORMATION FRA FÆNGSELSLÆRERFORENINGENS BESTYRELSE Nr. 31 Sommer årgang FLF-Bulletin udkommer nogle uger efter bestyrelsen har holdt møde. Bulletinens indhold bestemmes bl.a. af bestyrelsens diskussioner, hvad der er kommet af bidrag fra medlemmerne og hvad pressen skriver om fængselsundervisning. INDHOLD FORMANDENS SOMMERHILSEN 10 STUDIEVEJLEDERE TIL 4000 INDSATTE FOR FÅ VEJLEDERE TIL AT LØFTE AMBITIONER OMBUDSMANDENS RAPPORT RAPPORT OM KRAGSKOVHEDE. KRIMINALFORSORGEN BRØD REGLERNE DFK TRÆKKER FRIKØBSORDNING TILBAGE KONFERENCE I TROMSØ NORDISK KONFERENCE Side 1 af 7 flf@flf.dk 6. årgang / Sommer 2008 / Nr. 31

2 Sommerhilsen Fængselslærerforeningen fylder 56 i år og har efterhånden masser erfaringer i bagagen, som den kan øse af. Erfaring er imidlertid ikke nok for at overleve i denne globaliserede verden. Vi må bevæge os ud over landegrænserne for at hente ny inspiration. Jeg har haft mulighed for at deltage i en PAN ( prison art network ) konference i Bulgarien med deltagelse af repræsentanter fra de fleste europæiske lande. Det var en vidunderlig oplevelse, idet samværet med så mange kreative og musiske mennesker skabte en anden stemning end den, vi normalt oplever ved konferencer. Overskriften på konferencen var Best Practice, og der blev i sandhed sunget, danset, spillet musik og malet. Jeg var imponeret over de dygtige og kreative læreres bestræbelser på og iver for at lade kunstneriske udfoldelser være en del af undervisningen i fængslerne. Ideen om at give de indsatte mulighed for at udtrykke sig via kunst danner i mine øjne et fantastisk godt grundlag for læring, idet vi dermed har fat i det hele menneske. Repræsentanter fra EPEA ( european prison education association ) var også til stede ved denne konference, og som formand for FLF havde denne sammenslutning min særlige interesse. Jeg anmodede derfor om mulighed for at deltage i et af deres møder for at introducere FLF. Den nordiske fængselskonference i Tromsø med deltagelse af 160 undervisere fra de nordiske lande var på et højt fagligt niveau, varieret og alligevel med en rød tråd gennem hele programmet. Konferencens overskrift var Ligheder og uligheder i Norden, og der er flere ligheder end uligheder, idet lignende undersøgelser, som dem Peter Koudahl har gennemført her i landet, også har været gennemført i de andre nordiske lande. Møgelkærmodellen er også på dagsordenen i de nordiske lande, hvor andre parametre ende blot erhvervelse af en faglig uddannelse er til stede: Anerkendelsesprincippet Grundig studie- og erhvervsvejledning, hvor vejlederen møder den indsatte der, hvor han er, med det formål at føre ham ud i et samfund med de forudsætninger, han har. Støtte og support i forhold til behandling Faglig opdatering i forhold de grundlæggende færdigheder. Samværet med disse mange mennesker var inspirerende og jeg føler igen energi til vedvarende at argumentere for fængselsskolernes berettigelse og værdi. Dette har været nødvendigt ovenpå skuffelsen i forbindelse med indgåelse af flerårsaftalen, hvor fængselsundervisning ikke fik tildelt de yderligere ressourcer, som vi i den grad har kæmpet for. Fængselslærerforeningen bestyrelse samles traditionen tro i Karens sommerhus på Fanø her i juni måned, hvor årsmødet evalueres og det kommende års arbejde fastlægges, så efter sommerferien arbejder FLF igen for fuld skrue. Til slut vil jeg ønske jer alle og jeres familier en dejlig sommerferie, og jeg håber, at I vil nyde friheden til at kunne gøre lige nøjagtig, hvad I har lyst til. Kirsten Grønnebæk Frigang til behandling? Mange bliver behandlet for misbrug i fængslerne Siden de indsatte i fængslerne for et år siden fik garanti for at kunne blive behandlet for stof- eller alkoholmisbrug, har flere end 1000 indsatte valgt at gå i behandling. Samtidig er 10 procent af samtlige fængselspladser i landet blevet lavet om til behandlingspladser. Dermed er Kriminalforsorgen blevet en af landets største udbydere af misbrugsbehandling. - Og det ser faktisk ud til, at vi snart bliver nødt til at udvide kapaciteten for at i mødekomme efterspørgslen, siger kontorchef i Kriminalforsorgen Ina Eliasen til Kristeligt Dagblad. Men det er ikke kun en succeshistorie mener Torsten Kolind, der er lektor ved center for rusmiddelforskning. - Fængslet som institution er oprettet for, at folk skal frihedsberøves, så det miljø, der er derinde er jo ikke et terapeutisk miljø - modsat det et behandlingsmiljø gerne skulle være, siger Torsten Kolind til Radioavisen. Derfor mener Torsten Kolind, at flere af de indsatte med fordel kunne behandles uden for murene. - Det er vigtigt at overveje at få en større del af de indsatte uden for fængslerne og blive behandlet. Selvfølgelig er der nogle, som ikke kan grundet den dom, de har fået på grund af deres kriminalitets farlighed. Men jeg er helt overbevist om, at der er en større del end dem, der i øjeblikket bliver behandlet inde i fængslerne, som også kunne blive behandlet udenfor, siger Torsten Kolind. Dr.dk 5/ studievejledere til 4000 indsatte Når de indsatte fravælger viden og uddannelse, handler det om Kriminalforsorgens stedmoderlige behandling af undervisningsområdet, siger John Hatting formand for Kriminalforsorgsforeningen. Side 2 af 7 flf@flf.dk 6. årgang / Sommer 2008 / Nr. 31

3 Mere end hver tiende aldrig har afsluttet en uddannelse, og de indsatte i landets fængsler fravælger desværre de gængse tilbud om uddannelse på folkeskoleniveau, men det er der desværre flere gode forklaringer på, påpeger Kriminalforsorgsforeningen. Det seneste år er en lang række veldokumenterede tal om hvor lidt undervisning, der tilbydes i fængslerne blevet præsenteret for Kriminalforsorgen. Alligevel har Kriminalforsorgen sammen med forligspartierne fravalgt at bedre forholdene for de indsatte i den netop vedtagne flerårsaftale. Som fagforening har vi specifikt påpeget, at vi til 4000 indsatte kun råder over ca. 10 studievejledere, hvilket er et åbenlyst svigt af selve fængselsundervisningen og de indsatte, siger John Hatting. Vi påpeger i fuld overstemmelse med forskningen, at fængselsundervisningen er nødlidende, men direktoratet foretager sig desværre fortsat ikke meget, siger John Hatting. De indsatte i de danske fængsler skal have bedre mulighed for at uddanne sig. Kriminalforsorgen er i gang med at kortlægge problemerne. Kun en tredjedel af danske indsatte tror på, at de kan gennemføre en uddannelse. Det viser en undersøgelse fra Kriminalforsorgen fra Men det er vigtigt, at fangerne får muligheden for at uddanne sig, så de rustes bedre, når de skal uden for murene. Derfor har Kriminalforsorgen igangsat en ny undersøgelse, der skal finde frem til, hvad der forhindrer de indsatte i danske fængsler i at komme i gang med en uddannelse.»noget tyder på, at nogle fanger fravælger undervisning, fordi der i nogle fængsler kun tilbydes tre timers dansk og tre timers engelsk om ugen. De vil have et fuldt skoleskema, «siger PETER KOUDAHL, Danmarks Pædagogisk Universitet (DPU), der foreta- ger undersøgelsen. Han vurderer samtidig, at gamle fængsler som Horsens og Vridsløselille har brug for istandsættelse og nye faciliteter for at kunne leve op til fangernes behov. Vridsløselille Statsfængsel tilbyder mange forskellige uddannelser for de indsatte, men også her kan tingene forbedres, fortæller uddannelsesleder, SABINE DEDLOW.»Selvom de ansatte lærere gør alt, hvad de kan, for at imødekomme de indsattes behov, er der ikke penge nok til at opfylde alle indsattes ønsker,«siger hun. Pligt til at realisere ønsker Undervisningsleder KAJ RAUNDRUP fra Kriminalforsorgen understreger dog, at der allerede nu sker en større indsats for at give unge indsatte en uddannelse. De indsatte får blandt andet bedre informationen om mulighederne. Men mange indsatte ønsker også papir på mere praktiske færdigheder, eksempelvis et truckførercertifikat.»mange af de indsatte gider ikke skole. Det har de haft dårlige oplevelser med. De efterspørger mere erhvervsrettede uddannelser, og det må vi også tage hensyn til,«siger Kaj Raundrup fra Kriminalforsorgen. Undersøgelsen ventes at være færdig til februar URBAN øst, Kriminalforsorgen brød reglerne JP Direktoratet for Kriminalforsorgen har i årevis udbetalt et ulovligt løntilskud til ledelsen i Dansk Fængselsforbund. Ifølge direktør for kriminalforsorgen, William Rentzmann, uden at overveje, om det var imod reglerne. Normalt betaler fagforeninger selv lønninger til foreningens medarbejdere og ledelse. Sådan har det i midlertidigt ikke været, når det gælder Dansk Fængselsforbund og tre andre fagforeninger. Siden firserne har fire forskellige fagforeninger modtaget millioner af kroner i støtte fra deres arbejdsgiver, Direktoratet for Kriminalforsorgen, til aflønning af fagforeningernes ledelse, selvom ordningens strider imod reglerne. Udover Dansk Fængselsforbund har HK Landsklubben i Kriminalforsorgen, Dansk Socialrådgiverforening og Kriminalforsorgsforeningen har sammenlagt modtaget omkring 3,8 millioner årligt af skatteyderens penge fra deres arbejdsgiver, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Fagforeninger mister millionstøtte Dansk Fængselsforbund, der repræsenterer fængselsfunktionærerne, modtog sidste år omkring to millioner kroner om året i ulovligt løntilskud til forbundets ledelse. Men nu skal det være slut med den offentlige aflønning af fagforeningernes personale. Efter at Jyllands-Posten har afsløret ordningen, har Personalestyrelsen nu meldt klart ud, at de mange løntilskud er imod reglerne. Kriminalforsorgen har derfor opsagt aftalen pr. 31. august i år. I fremtiden må Dansk Fængselsforbund derfor selv gribe til lommerne, når lønchecken skal udbetales til fire personer i forbundsledelsen plus formanden for lederforeningen. "Fornuftig ordning" Ordningen har, ifølge direktør William Retzmann, eksisteret i flere år af hensyn til "det gode samarbejde." Til trods for, at direktør William Rentzmann bestrider et af landets højeste, juridiske embeder, har direktøren aldrig overvejet, om det stred imod reglerne, at Kriminalforsorgen i årtier har betalt flere millioner af skatteborgernes penge i direk- Side 3 af 7 flf@flf.dk 6. årgang / Sommer 2008 / Nr. 31

4 te støtte til flere fagforbundsledelser. "Vi har anset det som en fornuftig ordning, som har gjort sig gældende i rigtig mange år, uden at der blev stillet spørgsmålstegn ved det fra nogen side, siger William Rentzmann, der som øverste direktør påtager sig det fulde ansvar for, at reglerne ikke er blevet overholdt. "Der skæres i samarbejdet" Dansk Fængselsforbund beklager, at ordningen ophører og frygter endda for det fremtidige samarbejde mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og fagforeningen. Både arbejdsgiver og fagforbund har været tilfredse med den nuværende ordning, hvor vi samarbejder om både den daglige drift og den langsigtede udvikling af Kriminalforsorgen. Derfor er det ærgerligt at der nu skæres i samarbejdet, siger Kim Østerbye, som er formand for Dansk Fængselsforbund. Fagforeningskontingent kan stige Han undrer sig over, at Kriminalforsorgen ikke har været bekendt med, at ordningen strider imod reglerne. Jeg er mildt sagt overrasket over, at arbejdsgiveren ikke har haft overblik over egne regler. Men det må jeg tage til efterretning, lyder det fra formanden. Han ved endnu ikke, om ordningens ophør kommer til at betyde, at fagforeningskontingentet skal sættes op, men "det bliver nok svært at undgå, at det i sidste ende går økonomisk ud over medlemmerne, siger Kim Østerby. Ombudsmandens rapport om Kragskovhede Undervisning I udtalelsen af 12. juni 2007 til mig oplyste fængslet at uddannelsen på højere niveau end klasse bør tages under frigang. Jeg anmodede på denne baggrund ledelsen om en skriftlig uddybning af baggrunden for at der ikke (kan) undervises i fængslet på højere niveau end 9. klasse. Fængslet har oplyst at der er tale om en misforståelse. Der undervises således på klasses niveau i fængslet, men i det omfang de indsatte går til prøve efter 9. og/eller 10. klasse, sker det på Voksenuddannelsescentret (VUC) i Frederikshavn. Direktoratet har henholdt sig hertil. Jeg har noteret mig det oplyste. Jeg anmodede om oplysning om hvorvidt det havde været overvejet at få etableret korte AMU-kurser i fængslet til f.eks. indsatte der ikke har mulighed for frigang fordi deres ophold er kortvarigt. Fængslet har oplyst at f.eks. truckcertifikat-kurser på fængslets grund har været overvejet, men at alle indsatte hidtil har kunnet erhverve truckcertifikat ved frigang. Hvis en indsat har en dom på mindre end 5 måneder, og derfor som udgangspunkt ikke er frigangsberettiget, kan direktoratet dispensere. Fængslet har tilføjet at det er meget dyrt at etablere faciliteter til eksempelvis svejse- eller bygge- og anlægskurser i fængslet. Direktoratet har henholdt sig til fængslets oplysninger. Jeg har noteret mig det oplyste, herunder om muligheden for dispensation, og jeg foretager mig ikke mere vedrørende dette forhold. Jeg anmodede desuden om oplysning om hvorvidt der siden sidste inspektion var sket væsentlige ændringer i undervisningstilbuddene for de indsatte på de åbne afdelinger og den måde som undervisningen foregår på i fængslet. Fængslet har oplyst at det ikke er tilfældet, bortset fra at der nu anvendes betydeligt mere it i undervisningen og foregår decideret itundervisning. Direktoratet har henholdt sig hertil. Jeg har noteret mig det oplyste. Jeg bad om ledelsens bemærkninger til det som talsmændene for de indsatte på den lukkede afdeling havde anført om at der ikke er det tilstrækkelige antal pladser til indsatte der ønsker undervisning på denne afdeling, og at der (derfor) er op til tre måneders ventetid på undervisning. Fængslet har oplyst at der i den lukkede afdelings første to år har været venteliste til dagskolen. Det hænger sammen med at der kun er en stor arbejdsplads montageværkstedet i denne afdeling. Skolen har med de ressourcer der er tildelt den lukkede afdeling (et lærerårsværk), etableret undervisningstilbud til 8-10 indsatte i form af dels en dagskole ( klasses niveau) og dels forberedende voksenundervisning (FVU). Side 4 af 7 flf@flf.dk 6. årgang / Sommer 2008 / Nr. 31

5 Fængslet har videre oplyst at ventetiden for at komme til undervisning er reduceret væsentligt siden 1. juli 2007 hvor den lukkede afdelings belægning blev halveret, og at ventetiden nu er omkring en måned. Fængslet har desuden oplyst at ventetiden næppe hensigtsmæssigt kan nedbringes yderligere idet indsattes undervisningsbehov også skal afdækkes, hvilket sker både ved indsættelsessamtalen og i handleplansarbejdet. Afdeling 9 skulle åbne igen medio december 2007, og halvdelen af de indsatte fra denne afdeling skulle deltage i et alkoholprogram. Fængslet forventer derfor ikke at vende tilbage til tidligere tiders lange venteliste til undervisning. Direktoratet har oplyst at direktoratet ikke har været bekendt med at der har været tre måneders ventetid til undervisning, og at en sådan ventetid ikke er acceptabel. Direktoratet har videre oplyst at udviklingen vedrørende beskæftigelsen på afdelingen vil blive fulgt nøje efter åbningen af afdeling 9 igen medio december Direktoratet har i øvrigt i et brev af 19. december 2007 meddelt samtlige fængsler at direktoratet skal underrettes hvis ventetiden til skolegang er længere end tre uger. Direktoratet har vedlagt kopi af dette brev. Jeg er enig med direktoratet i at en ventetid på tre måneder til undervisning ikke er acceptabel. Jeg har noteret mig det oplyste, herunder at ventetiden for de indsatte på fængslets lukkede afdeling nu er nedbragt til ca. en måned, og indholdet af direktoratets brev af 19. december 2007 til alle fængslerne. På denne baggrund foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette forhold. Konference i Tromsø FLFs formand Kirsten Grønnebæk deltog i den seneste konference for fængselsundervisning i Norden. Her er hendes betragtninger. "Fengslende utdanning" Likheter og uligheter i Norden Rica Ishavshotel, Tromsø, Norge maj 2008 Evaluering ved Kirsten Grønnebæk Det faglige indhold: Temaet for denne konference har været " Fængslende uddannelse - ligheder og uligheder i Norden, og Statssekretær Terje Moland Petersens "stortingsmeldinger om kriminalomsorgen" ligner stort set de satsninger, som vi ser i det øvrige Norden. "Tilbageføringsgarantien", hvor den frie forsorg tidligere kommer på banen og dermed indbyder til samarbejde med Kriminalforsorgen med henblik på at tilvejebringe en bolig, et job eller en uddannelsesplads til de indsatte er et tiltag i den rigtige retning og i harmoni med intentionerne bag projektet " god løsladelse". Der er sat flere løsladelsesprojekter i gang i Danmark, men vi mangler stadig den politiske opbakning. Socialantropolog Sigrid Knaps feltarbejde i Statsfængslet Jyderup tydeliggør, at de eksisterende regimer, på den måde de er sammensat, ikke kvalificerer de indsatte til at tage del i eller integrere sig i det moderne samfund. De indsatte opbygger ikke sociale relationer med hinanden, selv om de rent faktisk lever og bor sammen i døgnets 24 timer. Hun sammenligner fængselsafdelingerne med supermarkederne, hvor kunderne blot går forbi hinanden med fokus på egne behov. Fagchef Ole Johan Eikelands kvantitative kortlægning af ligheder og uligheder i Norden på baggrund af den fællesnordiske forskning på området viser store ligheder i nordiske lande. Jeg efterlyser imidlertid, at der blev knyttet flere kvalitative kommentarer til denne undersøgelse. Det er problematisk og uacceptabelt, at % af de indsatte ikke kender til skolernes tilbud eller at skolernes tilbud ikke er tilpasset den enkelte indsattes behov, forudsætninger og ønsker. Men forskningen har bidraget til, at der nu er fokus på fængselsundervisning, hvilket er meget tiltrængt. På denne baggrund er der igangsat tiltag med henblik på forbedring af uddannelsestilbudene i Norden, men vi er ikke ved vejs ende. Vi er kommet godt i gang Side 5 af 7 flf@flf.dk 6. årgang / Sommer 2008 / Nr. 31

6 Jeg kunne ønske, at den kommende konference i højere grad har fokus på visionerne: Hvad er de fremadrettede visioner på uddannelsesområdet og Hvilke ønsker har de indsatte og møder vi dem der, hvor de er. Vi skal ligeledes være opmærksomme på, at klientellet fremover bliver mere belastet med flere psykiske syge, flere indvandrere og flere misbrugere. En optælling i Ringe Ungdomsfængsel i Danmark viste, at 55 ud af 100 unge end ikke havde grunduddannelsen. Jeg tror, problemet eksploderer i de kommende år. Beskæftigelsesleder Benny Christensens glimrende beskrivelse af Møgelkærmodellen åbner nye muligheder for indsatte i fængslerne. Grundstenen i Møgelkærmodellen er, at de indsatte kvalificerer sig til at erhverve en faglig uddannelse, men andre parametre er involveret i forhold til at nå dette mål: Anerkendelsesprincippet. Grundig studie- og erhvervsvejledning, hvor vejlederen møder den indsatte der, hvor han er, med det formål at føre ham ud i et samfund med de forudsætninger, han har. Støtte og support i forhold til behandling. Faglig opgradering i forhold til de grundlæggende færdigheder. Mon ikke Internettet er kommet for at blive? Dette har Kriminalforsorgen også endelig indset. Pipeline projektet og VEPS har bedraget med denne indsigt således, at de indsatte ikke længere er teknologiske analfabeter og dermed yderligere marginaliserede efter endt afsoning. 4 kvaliteter skal ifølge Kevin Warner, Coordinator af prison education in Ireland, minimere de menneskelige skader, som et fængselsophold forårsager: Anerkendelse Fokus på rehabilitering Den sociale dimension - med vægt på opbygning af selvværdet De indsatte som borgere i samfundet. Disse kvaliteter kan ifølge Kevin Warner bidrage til at skabe hele mennesker, der efterfølgende kan tage del i det moderne samfund. Sammenfattende har det faglige indhold på denne konference været på et højt fagligt niveau, varieret og alligevel med en rød tråd gennem hele programmet. Jeg er blevet inspireret og jeg føler igen energi til at rejse hjem og til stadighed argumentere for fængselsskolerne berettigelse og værdi. Det kulturelle og sociale indhold. På det sociale og kulturelle plan har jeg kun rosende ord. "Get together" i Ølhallen torsdag aften havde til formål at bringe 155 mennesker sammen. Dette lykkedes - en øl eller to altid løsner på stemmebåndet. Den kulturelle udflugt til Skervøy var med en danskers øjne storslået og overvældende. Den nordnorske natur, lyset, den rene luft og ikke mindst midnatssolen var en uforglemmelig oplevelse. Midnatskoncerten i Isbjergskappellet dannede en perfekt afslutning på denne udflugt. Jeg rejser hjem nu - mæt og veltilpas af faglighed, sociale relationer, kulturelle oplevelser og god mad. Tusind tak for denne gang. Kommende konferencer Prison Art Network Konference på Skanderborghus 2. til 5. juni 2009 EPEA 12. EPEA Konference på Cypern 29. oktober til 1. november 2009 Side 6 af 7 flf@flf.dk 6. årgang / Sommer 2008 / Nr. 31

7 EUROPARÅDET RESOLUTION NR. R(89)12 1. Alle indsatte skal have muligheden for at blive undervist i almindelige skolefag, erhvervsrettede fag, kulturelle og kreative aktiviteter, fysisk udfoldelse og sport, sociale færdigheder samt have adgang til et bibliotek. 2. Indsattes undervisning skal ligne den, de kan få uden for fængslet for tilsvarende aldersgrupper, og skal tilrettelægges, så den giver størst bredde i indlæringsmulighederne. 3. Uddannelsen i fængslet skal have som formål at udvikle det hele menneske, idet den tager hensyn til den enkeltes sociale, økonomiske og kulturelle baggrund. 4. Alle ansatte i fængslerne skal så vidt det er muligt støtte fængselsundervisningen og medvirke til at fremme den. 5. Undervisning i fængslerne må ikke have en ringere status end almindeligt arbejde, og indsatte, som deltager i undervisning, må ikke stilles ringere økonomisk eller på anden måde blive underprioriteret i forhold til anden beskæftigelse. 6. Man skal gøre sig anstrengelser for at opmuntre indsatte til at deltage i alle aspekter af undervisning. 7. Der skal skabes udviklingsprogrammer som sikrer at undervisningspersonalet benytter sig af tidssvarende undervisningsmetoder som gælder inden for voksenuddannelsen. 8. Der skal gives speciel opmærksomhed til indsatte med særlige vanskeligheder og især indsatte med læse- og skriveproblemer. 9. Den erhvervsrettede undervisning skal sikre en alsidig uddannelse af det enkelte individ og skal følge udviklingen på arbejdsmarkedet. 10. Indsatte skal mindst en gang om ugen have direkte adgang til et velassorteret bibliotek. 11. Kropslig udfoldelse og sport skal støttes, og indsatte skal have mulighed for at deltage i sådanne aktiviteter. 12. Der skal lægges særlig vægt på kreative og kulturelle aktiviteter, som hjælper indsatte til bedre at udvikle og udtrykke sig. 13. Den sociale uddannelse skal indeholde praktiske elementer, som gør hverdagen i fængslet lettere og hjælper til, at indsatte bliver bedre rustet til en tilbagevenden til samfundet. 14. Når det er muligt, skal indsatte have tilladelse til at deltage i undervisning uden for fængslet. 15. Når udannelse skal ske i fængslet, skal samfundet udenfor i størst muligt omfang inddrages. 16. Der skal gøres foranstaltninger, så indsatte kan fortsætte en uddannelse efter løsladelsen. 17. Økonomiske midler, teknisk udrustning og lærerpersonale skal stilles til rådighed, så indsatte sikres en passende uddannelse. COUNCIL OF EUROPE RECOMMENDATION REC(2006)2 ON THE EUROPEAN PRISON RULE Education 28.1 Every prison shall seek to provide all prisoners with access to educational programmes which are as comprehensive as possible and which meet their individual needs while taking into account their aspirations Priority shall be given to prisoners with literacy and numeracy needs and those who lack basic or vocational education Particular attention shall be paid to the education of young prisoners and those with special needs Education shall have no less a status than work within the prison regime and prisoners shall not be disadvantaged financially or otherwise by taking part in education Every institution shall have a library for the use of all prisoners, adequately stocked with a wide range of both recreational and educational resources, books and other media Wherever possible, the prison library should be organised in cooperation with community library services As far as practicable, the education of prisoners shall: a. be integrated with the educational and vocational training system of the country so that after their release they may continue their education and vocational training without difficulty; and b. take place under the auspices of external educational institutions. Side 7 af 7 flf@flf.dk 6. årgang / Sommer 2008 / Nr. 31