ETISK GRUNDLAG. Kommunikationsstrategi for skabelsen af et etik grundlag for pædagoger. DEBATOPLÆG: APRIL 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ETISK GRUNDLAG. Kommunikationsstrategi for skabelsen af et etik grundlag for pædagoger. DEBATOPLÆG: APRIL 2009"

Transkript

1 UPDATEO PGAVE Udarbejdet af: Allan Baumann, BUPL. Dato: Eksamensopgave: Informationsjournalistikkens metodiske grundlag, obligatorisk modul under diplomuddannelserne i journalistisk arbejde (UPDATE) Ansvarlige undervisere: Mie Femø Nielsen og Jesper Højbjerg Christensen. Kommunikationsstrategi for skabelsen af et etik grundlag for pædagoger. ETISK GRUNDLAG

2 Indholdsfortegnelse 1. Grundlaget fra fagforening til fag og professionsforening Definition af en profession fra patos over logos til etos Et etisk grundlag for pædagoger rammerne for kommunikationsopgaven Sammenhængen til BUPLs professionsstrategier og kommunikationspolitik De politiske beslutninger Målsætninger for etikprocessen Kommunikationsstrategien Analysen BUPLs medlemmer med et analytisk blik Hvor er organisationen? Hvad siger omverdenen? en interessentanalyse Strategien Handlingerne Børn&Unge, debatpjece og Den centrale opgave møder for fagforeningerne Hver fagforening sin handleplan Styringen Resultatet Afrunding og refleksioner Valg og fravalg Fokus på intern kommunikation Element i en fornyet branding af pædagogprofessionen og BUPL Litteraturliste...17 ETISK GRUNDLAG 2

3 1. Grundlaget fra fagforening til fag og professionsforening. BUPL har de seneste 6 år arbejdet for at få etableret pædagogfaget som en profession. I den forbindelse har vi formuleret en række professionsstrategier, hvis formål var denne etablering og beskrivelse af pædagoger som en profession. De væsentligste strategielementer er 1 : Beskrivelse af hvad pædagogisk arbejde er. Beskrivelse af hvilken viden pædagogisk arbejde kræver. Beskrivelse af pædagogerne deres funktioner, uddannelsesforløb og karrierebaner. Debat om et etisk grundlag. Reformulering af vores politikker og kommunikation i relation professionsstrategierne. Etablering af foraer, hvor pædagoger kan debattere og udvikle deres forståelse af og viden om pædagogprofessionen. Målet er, at vore politikker skal være begrundet i vores viden om pædagogisk arbejde. Og vores kommunikation skal afspejle, at vi både er en fagforening, som kæmper medlemmernes sag, og en professionsforening, som arbejder for at fremme betingelserne for at udøve pædagogprofessionen og professionens formål er at skabe de bedst mulige livsudfoldelsesmuligheder for børn og unge m.fl Definition af en profession fra patos over logos til etos. Der findes mange måder at beskrive og definere en profession på. F.eks. at en profession, som sociologisk begreb karakteriserer erhverv, som er udviklet på baggrund af et særligt samfundsmæssigt behov for specialisering. 2 En mere uddybet definition af en profession kan findes hos Parsons. Han ser professioner, som elementer af hverdagslivet, der er udskilt med sin egen uddannelse, teori og praksis. Dvs. kategorier af jobs, der er organiseret omkring mestringen af og som er betroet ansvaret for en vigtig del af samfundets kulturelle tradition. Professionerne har ansvaret for traditionernes bevarelse og fremtidige udvikling i form af nye sociale værdier og ny viden, og der udover for anvendelse af denne viden i praktiske sammenhæng. 3 I Parsons terminologi har pædagogen dermed både ansvaret for socialiseringen og opdragelsen den reproduktive og den produktive side. I forlængelse af dette kan der peges på en række strukturelle og attitudemæssige karakteristika, som kendetegner professioner. De strukturelle kendetegn er 4 : at professionens viden og praksis bygger på systematisk teori. at den professionelle har autoritet i den forstand, at hun ved bedst om sit område. at de professionelle har såvel den formelle som den uformelle kontrol over professionens udvikling af viden og uddannelse af nye professionelle. at professionen styres af et etisk kodeks (min fremhævelse), der regulerer forholdet til kollegaer og klienter. 1 For at styrke vores kommunikation om vores professionsarbejde har vi bl.a. etableret en PÆDAGOGISK PORTAL, hvor vi har samlet al vores professionsmateriale med èn samlet indgang Etikdebatten har også sin egen site: 2 Jensen 2002; s Parsons Hall, 1969 både de strukturelle og attitudemæssige karakteristika. ETISK GRUNDLAG 3

4 at der findes en organiseret fælles professionel kultur i form af fælles normer, symboler og sprog. De attitudemæssige karakteristika handler bl.a. om: at man har personlig engagement. at man ønsker at gøre arbejdet så godt som muligt. at man ikke først og fremmest gør arbejdet for pengenes skyld. at man har en "fælles identitet" gennem formelle og uformelle sammenslutninger. at man har såvel ønsket som kravet om professionel autoritet. Ud fra disse karakteristika kan der udledes mange opgaver, hvis pædagoger skal etablere sig som en anerkendt profession ikke mindst den opgave at pædagogprofessionen selv formulerer et etisk grundlag, hvor formålet både er internt identitetsdannende og eksternt tydeliggørende af hvad pædagoger ved, kan og gør. ETISK GRUNDLAG 4

5 2. Et etisk grundlag for pædagoger rammerne for kommunikationsopgaven. Nedenfor skitseres rammerne for kommunikationsstrategien med hovedfokus på 1. fase af processen, som er selve produktionen af det etiske grundlag Sammenhængen til BUPLs professionsstrategier og kommunikationspolitik. Nærværende kommunikationsstrategi udspringer af BUPLs overordnede professionsstrategi, hvor målsætningerne bl.a. er: Vidensbasering vores krav, vores politik og al vores kommunikation bygger på viden pædagogisk viden. Professionalisering tale vores profession op. Vi skal demonstrere, hvad pædagoger ved, kan og gør og hvor godt det kunne være. Kommunikationsstrategien for skabelsen af et etik grundlag hænger naturligvis også sammen med BUPLs overordnede kommunikationspolitik, som definerer egne medier (Fagbladet Børn&Unge, web, pjecer osv.) samt skitserer rammerne for design og andre kommunikative elementer De politiske beslutninger. På kongressen i 2006 besluttede vi at afsøge muligheden for at skabe et etisk grundlag 5. Denne debat førte til, at BUPLs kongres i november 2008 besluttede, at BUPL i den kommende to årige periode skal udarbejde forslag til et etisk grundlag for pædagoger med henblik på endelig behandling på kongressen i BUPLs hovedbestyrelse drøftede udmøntningen af kongresbeslutningen på et møde ultimo januar 2009, og vedtog en handleplan 7 for processen. Processen består af 2 faser: 1. Skabelsen af et forslag til etik grundlag, som løber i perioden fra nu og frem til januar Debat om forslaget til et etik grundlag, som løber fra februar 2010 til november Budgetforudsætningerne for etikprocessen blev besluttet på et hovedbestyrelsesmøde i marts 2009, hvor der blev afsat 1,3 mio. kr. til hele projektet. Pengene skal bruges til både centrale og lokale aktiviteter. Desuden blev det besluttet at nedsætte en intern arbejdsgruppe i forbundshuset, som suppleret med repræsentanter fra ca. halvdelen af de lokale fagforeninger har fået ansvaret for koordineringen af processen. Dertil skal så lægges de ressourcer, som de enkelte fagforeningerne lokalt beslutter at afsætte Målsætninger for etikprocessen. Et etik grundlag for pædagoger tjener to formål. Først og fremmest er et etik grundlag med til at skabe og udtrykke pædagogers identitet, men dermed viser et etisk grundlag også omverdenen, hvad en pædagog er hvad pædagoger kan, ved og gør. 5 om etikdebatten 6 Kongresbeslutning BUPL Hentet på : 7 Handleplan for skabelse af et etisk grundlag, vedtaget af BUPLs hovedbestyrelse 31. januar 2009 ETISK GRUNDLAG 5

6 Processen for skabelsen af et etisk grundlag er først og fremmest en INTERN proces, men resultatet skal være med til at skabe EKSTERN tydelighed. Målet for processen er dermed at involvere så mange pædagoger i processen, at vi med den nødvendige tyngde kan sige, at det er pædagogernes (og ikke bare BUPLs) etiske grundlag. I den forbindelse har vi besluttet, at succeskriteriet er, at mindst 50% af BUPLs medlemmer skal have været involveret i debatten under en eller anden form. ETISK GRUNDLAG 6

7 3. Kommunikationsstrategien. Kommunikationsstrategiens konkrete udgangspunkt er bygget op omkring nedenstående model kommunikationsstrategihjulet hvor det analytiske grundlag og de strategiske valg bestemmer valget af de konkrete handlinger Analysen. Skabelsen af et etisk grundlag for pædagoger er først og fremmest en intern proces, hvor BUPLs medlemmer skal engageres og involveres, det er deres viden og erfaringer, som er fundamentet i et etisk grundlag. Formålet er, at debatten og ikke mindst resultatet (og det fremtidige arbejde med resultatet) skal være med til at udvikle og styrke en fælles pædagogprofessions identitet. Derfor tager analysen udgangspunkt i at identificere vores medlemmer med henblik på at tilrettelægge den bedst mulige mest involverende proces. Et andet vigtigt analysefokus er organisationen BUPL Er vi i stand til at igangsætte og styre en sådan debat. Et sidste analytisk udgangspunkt er vores omverden. Et etisk grundlag kan måske skabes, som et internt projekt, men skal det have liv også fremadrettet, skal det anerkendes af omverdenen, f.eks. af forældrene, af uddannelsesstederne, af de kommunale forvaltninger osv, så derfor handler det sidste element i analysen om interessenterne. Der ETISK GRUNDLAG 7

8 kunne givet vælges flere analyseelementer, men jeg har valgt disse 3, da de i min optik er de vigtigste BUPLs medlemmer med et analytisk blik. BUPL udarbejder jævnligt medlemsanalyser, hvor vi på forskellig vis prøver at skaffe os viden om pædagoger, om deres ønsker, holdninger osv. Vores seneste undersøgelse er fra 2007, hvor vi spurgte til en række professionsforhold. Medlemsundersøgelsen identificerer f.eks. (mindst) 4 pædagogsegmenter: 1. Mangler tid: Tid til arbejdet (planlægning, udførelse, refleksion og udvikling. For højt arbejdstempo. Primært kvindelige pædagoger over 30 år. 2. Mangler indflydelse: Indflydelse på arbejdstilrettelæggelse, på tempo, på valg af metoder. Primært yngre pædagoger af begge køn. 3. Kræver professionalisering: Fokus på pædagogfaglig ledelse, på efter og videreuddannelse årige pædagoger, mange ledere og mange mænd. 4. Kræver løn: Højere løn vil give mere anerkendelse. Mandlige pædagoger over 30, særligt over 50 og mange ledere. Formålet med etikprocessen er naturligvis, at det etiske grundlag skal favne hovedparten af pædagogerne, men i tilrettelæggelsen af processen er det væsentligt at kende pædagogerne, herunder at vi formulerer os på måder, som slår an hos de forskellige typer af pædagoger, derfor bør strategien udformes med udgangspunkt i segmenterne 2 3, da de er motiverede og tegner fremtiden. Desuden siger vores erfaringer fra sidste debatrunde , at pædagogerne faktisk er optaget af etiske spørgsmål og dilemmaer hovedaktiviteten i sidste runde var 7 regionale konferencer landet rundt, hvor mere end 1200 pædagoger deltog, og de tilbagemeldinger vi har fået fra enkeltmedlemmer og fra fagforeningerne er entydige positive der ønskes mere Hvor er organisationen? BUPL er en traditionel fagforening, som består af et forbund med 12 lokale fagforeninger. Fagforeningerne er selvstændige enheder med egne besluttende organer (bestyrelser og generalforsamlinger). Fagforeningerne er dermed medlemmernes primære aktivitetsudgangspunkt. Det er fagforeningerne, som skal organisere debatten om det etiske grundlag, hvorfor forbundets indsats mest handler om at skabe rammerne for debatten samt motivere fagforeningerne til at påtage sig rollen. De politiske valgte i BUPL (fagforeningernes bestyrelser og forbundets ledelse) såvel som mange af de ansatte i både fagforeninger og forbund er vokset op med de traditionelle fagforeningsdyder med fokus på løn og ansættelsesvilkår. Derfor har BUPLs omstilling fra en fagforening til en fag og professionsforening været (og er stadig) er svær proces. Vi har fået et nyt fokus felt; nemlig vores viden om pædagoger og pædagogisk arbejde, og ikke alle har ment, at det er relevant og rigtigt. BUPL er dermed i en omstillingsproces, hvor der om end ikke længere åbenlyst er modstand mod disse mere brede professionsorienterede arbejdsopgaver. Dermed bliver opgaven i høj grad en ledelsesopgave, hvor det handler om at ETISK GRUNDLAG 8

9 sætte fokus men samtidig invitere til samarbejde og deltagelse, jf. f.eks. begrebet fleksibel ledelse 8. Fællestilidsrepræsentanter (FTR) og tillidsrepræsentanterne (TR) er også en vigtig målgruppe, da de er igangsætterne og meningsdannere på niveauet under fagforeningerne. Begge grupper er og kan motiveres af i hvert fald to grunde. De er tæt på pædagogernes hverdag, og de kender de etiske fordringer og dilemmaerne, som pædagoger møder mange gange dagligt. Derfor vil etikdiskussion give begge grupper den oplevelse, at de rammer noget, der er vigtigt for pædagogerne, at de kan give pædagogerne noget. Den anden grund er, at skal projektet for alvor have succes, så skal det bygge på pædagogers viden og erfaringer, og her spiller FTF/TR en stor rolle i formidlingen af denne viden ind i organisationen, de vil med andre ord blive vigtige, fordi de har en viden, som BUPL i større og større grad vil efterspørge. Både FTR og TR har dermed en nøglerolle i kommunikationen mellem organisationen og dens medlemmer. Konkluderende så skal debatten om skabelsen af pædagogers etiske grundlag drives og styres i en udpræget decentral struktur, og hvor der i disse decentrale strukturer er en ikke ubetydelig modstand mod projektet en modstand, som dog er på retur og meget forskellig i de forskellige fagforeninger. Dette kræver en proces, hvor der satses på dem, der vil, og dermed en proces som lægger hovedvægten på eksemplets magt. Vi skal med derfor skabe en proces, hvor vi tilrettelægger nogle begivenheder, som det er umuligt at komme uden om, og som skaber et forventningspres i hele organisationen ikke mindst hvor skepsis er størst. Dette bør følges op med en økonomisk strategi, der forfordeler de aktive. Heldigvis er vi begunstiget med, at vores medlemmer ønsker denne debat, og rent fysisk møder op når muligheden er der. Der er dermed basis for en succes, når man igangsætter noget, hvilket i sig selv er meget motiverende ikke mindst for en fagforening Hvad siger omverdenen? en interessentanalyse. Skabelse af et etisk grundlag for pædagoger er som nævnt en intern professionsproces, men skal et etisk grundlag have varig betydning, så skal grundlaget være bredt accepteret i vores omverden. Forældrene skal vide og anerkende, at det er det grundlag en pædagog arbejder ud fra. Grundlaget skal indgå i pædagoguddannelsen og i de forskellige efter og videreuddannelsesaktiviteter, pædagoger deltager i, og ikke mindst skal det have en anerkendt status i det politiske og forvaltningsmæssige system både kommunalt og statsligt. Alt dette kommer naturligvis ikke fra den ene dag til den anden. Det skal vi arbejde længe og hårdt for, men ved allerede nu at inddrage interessenterne i skabelsesprocessen kan vi både gøre os interessante, fordi arbejdet vil målrette vores kommunikation omkring vores pædagogiske viden, men også sikre, at grundlaget har en vis overensstemmelse med omverdenens ønsker til og forståelser af det pædagogiske arbejde. Pædagogisk arbejde udspiller og udvikler sig ikke isoleret, men i relation til en omverden, som også har meninger, behov og krav. 8 Pjetursson 2002: s. 110: fleksibel ledelse dvs. lederen er parat til at give indflydelse fra sig, til at lade sig påvirke og til i vid udstrækning at involvere medarbejdere og de andre politiske niveauer (min tilføjelse) i udformningen af vision, mål, indhold og planer osv. ETISK GRUNDLAG 9

10 Derfor er det vigtigt, at vi allerede i denne indledende fase bruger etikprocessen aktivt i vores kommunikationsarbejde. F.eks. viser en interessentanalyse 9, at generelt opfattes BUPL som en professionel samarbejdsparter, men samtidig efterspørger interessenterne en klar strategi, og det understreges, at det er vigtigt, at BUPL også husker børnene, og ikke kun har fokus på pædagogerne. Motivationen for det politiske administrative systems interesse i etikprojektet er, at det kan sandsynliggøre, at vi kan løse den pædagogiske opgave bedre give børn og unge bedre og flere udfoldelsesmuligheder. Omvendt skal vi naturligvis også være opmærksomme på, at tung faglig viden for nogen kan opfattes som en hæmsko for de nødvendige forandringer. Alle tre forhold, der påpeges i interessentanalysen, kan etikprocessen fange op. Det er et seriøst projekt, som fokuserer organisationen og sætter børnene forrest, og kombineret med at projektet engagerer pædagogerne og bringer dem sammen gennem en tydeligere formuleret pædagogidentitet, så er projektet godt håndteret næsten dømt til succes. En anden interessentgruppe er forsknings og uddannelsessektoren. Denne gruppe kan både bidrage med viden og input, men har også en egen interesse i projektet, da højere status for det samlede pædagogiske felt også har betydning for deres positioner. Dette oplever vi allerede gennem en stor interesse for projektet 10 både til at bidrage, men også i forhold til hvor og hvor langt vi er. Derfor skal denne interessentgruppe inddrages og plejes i processen undervejs, da det har stor betydning, når andre (og specielt videnstunge personer) taler vores (etik)sag 11. Strategisk er det derfor vigtigt, at vi allerede nu indtænker de næste faser i processen frem mod et alment anerkendt etisk grundlag for pædagoger, og her spiller interessenterne en afgørende rolle Strategien. Pædagoger er udpræget mundtlig kommunikerende, og derfor skal strategien tilrettelægges, som et samspil mellem forbund, fagforeninger, FTR/TR og medlemmerne med fokus på mødesteder for pædagoger en netværksorienteret strategi. Ideen er at vinde de 2 udvalgte grupper af pædagoger, som ambassadører 12 for etikprojektet, så de bliver fundamentet i den netværkskommunikation, der som ringe i vandet skal brede sig blandt pædagogerne. 9 Uarbejdet af Advice, marts april 2009 interessenterne var her pressen, folketingspolitikere, borgmestre, kommunale børneforvaltninger og KL: 10 I det hele taget har vores professionsarbejde skærpet uddannelses og forskningsverdenens interesse for BUPL, bl.a. også fordi vi har og får produceret viden om pædagoger og pædagogisk arbejde, som ikke findes andre steder, dermed bliver vi også leverandører af viden til deres arbejde, og ikke bare modtagere, som vi har været tidligere 11 M.h.t. begge interessentgrupper er det vigtigt, at de ikke håndteres ens. Det politisk administrative niveau er forskellig på hhv statslig og kommunalt plan, ligesom der er forskel på borgmestrer, Kommunernes Landsforening og Børne og Kulturchefforeningen osv., og det samme gælder det andet felt, der er forskel på universitets og professsionshøjskoleniveauet.. 12 Geday 2004: s. 122 ETISK GRUNDLAG 10

11 Det dominerende fokus er personlig kommunikation på henholdsvis forbundsmøder (motiverende og videnskabende møder henvendt til de lokale drivkræfter), fagforeningsmøder (den lokale fagforening har opgaven), TR møder (FTR eller fagforeningen har opgaven) og personalemøder på institutionerne (TR har opgaven). Strategiens grundlæggende ide er, at pædagogerne har den viden, vi skal bruge for at skabe et fælles etisk grundlag, og samtidig vil et fælles etisk grundlag være en hjælp til den enkelte pædagogs daglige arbejde, som en række centrale pejlemærker for de mange pædagogiske valg, den enkelte pædagog træffer hver dag 13 Et sidefokus er brugen af interessenter (forskere, uddannelsessteder og det politiske/administrative niveau). De kan medvirke til at give arbejdet status. Desuden er det vigtigt, at der allerede nu banes vej for omverdens accept, som er nødvendig for, at vores etiske grundlag får officiel status fremadrettet. f.eks. som undervisningsindhold i pædagoguddannelsen. Måden at fange interessenternes interesse på er, at vi bl.a. med det etiske grundlag kan sandsynliggøre, at vi kan levere en bedre ydelse, og at vi besidder viden, der ikke findes andre steder. 13 Det er vigtigt, at det etiske grundlag finder en balance mellem for lidt og for meget. Det må ikke være så generelt, at det bliver intetsigende, men det må heller ikke være så konkret, at det bliver en forskrift. ETISK GRUNDLAG 11

12 3.3. Handlingerne. Forskellig kommunikation har forskellig effekt, derfor skal der være en rigtig blanding af forskellige kommunikationsformer med henblik på at nå vores målsætninger om, at det etiske grundlag til medvirke til at skabe en (mere) fælles professionsidentitet. Nedenfor er skitseret en idealtypisk model for valg af kommunikationskanaler, som har været udgangspunktet (dog med basis for korrektioner undervejs i processen) for de trufne valg Børn&Unge, debatpjece og Startskuddet til projektet er en såkaldt opstartskonference, hvor fase 1 (produktionen af det etiske grundlag) skydes i gang. Forud for denne konference er der udarbejdet et debatoplæg, som er udsendt til alle vores medlemmer med vores blad Børn&Unge. Børn&Unge dækker også redaktionelt startskuddet og debatten løbende. Debatoplægget har to dele. Første del handler om, hvad et etisk grundlag er, og hvad det kan bruges til, mens anden del indeholder en række spørgsmål, som vi beder medlemmerne tage stilling til forud for den endelige udarbejdelse. Layoutet er: forklaring, eksempel, debatspørgsmål og plads til noter. Ideen er, at materialet skal invitere til at blive brugt aktivt på de forskellige møder, der arrangeres rundt om i fagforeningerne og på institutionerne. ETISK GRUNDLAG 12

13 På etableres et subsite om etik, hvor alt materiale om etikdebatten samles. Indtil videre er hovedmaterialerne: Det gamle oplæg fra sidste kongres om: Hvorfor etik inkl. Slides, brugt på de 7 regionale konferencer. High on Love et bidrag i pjeceform af Claus Holm, prodekan Danmarks Pædagogiske Universitet, samt hans slides brugt på de regionale konferencer. Vejen til en professionsetik for pædagoger et bidrag i pjeceform af Jørgen Husted. Det nye debatoplæg maj Sitet udbygges med en samling etiske dilemmaer, som kan bruges i de konkrete debatter rundt om i landet. I den forbindelse har vi bedt de ca pædagoger (som deltog i de regionale konferencer i 2007, og som vi har e mail adresser på) om at bidrage. Desuden etableres en debatmulighed på sitet, så der kan debatteres/kommenteres direkte til forbundet, og alt nyt materiale uploades naturligvis også Den centrale opgave møder for fagforeningerne. Forbundets hovedopgave er at sætte de lokale fagforeninger i stand til at køre en debat med deres medlemmer. Opstartskonferencen er som nævnt det fælles startskud på processen. Formålet er at illustrere, hvordan en sådan proces kan håndteres, bl.a. med oplæg af Jørgen Husted, som har erfaringer med etikprocesser fra flere organisationer, desuden var der afsat tid til at arbejde med de lokale handleplaner. Andre centrale opgaver er dannelse af en pædagogfokusgruppe (med udgangspunkt i de 1200 deltagere fra sidste runde suppleret med en annoncering af andre pædagoger, som kunne være interesseret). Målet er at få en bredt sammensat gruppe, som kan bruges til at kommentere og give pejlinger på spørgsmål undervejs. I relation til projektets sidefokus, og for allerede nu at skabe medvind på projektet blandt forskere og undervisere, inviteres pædagogiklærerne fra pædagoguddannelsen m.fl. til møde, hvor formålet er at få en ide om, hvordan et undervisningsmateriale om etik kunne se ud Hver fagforening sin handleplan. En BUPL fagforening er en selvstændig enhed med sin egen beslutningsproces, derfor indebærer processen også, at hver fagforening formelt under ansvar for kongres og hovedbestyrelsesbeslutninger beslutter sin egen handleplan. Derfor vil processen være forskellig fra fagforening til fagforening alt afhængig af, hvordan fagforeningen prioriterer etikprocessen. Fagforeningsmøderne, tillidsrepræsentantmøder og helst også personalemøder er organisationens mulighed for personlig kommunikation og dialog, derfor udgør disse møder krumtappen i, hvor langt vi når ud med processen. Dette er hele organisationen enig om, og det samme gælder målsætningen om, at vi skal nå 50% af vores medlemmer med debatten. Målsætningen med etikprocessen er, at pædagogerne gennem processen når handlefeltet (fra lytte, forstå og mene til aktiv handling se model ovenfor), så de fremadrettet ikke nødvendigvis handler anderledes, men handler begrundet i et fælles etisk grundlag. ETISK GRUNDLAG 13

14 3.4. Styringen. BUPLs formelle system indebærer, at hovedbestyrelsen har ansvaret for at føre kongressens beslutninger ud i livet. Forretningsudvalget har ansvaret for forbundets andel, og fagforeningsbestyrelserne har ansvaret for de lokale andele. Med henblik på at koordinere (og involvere flest mulige) dette bedst muligt, nedsættes en arbejdsgruppe i forbundshuset, og de lokale fagforeninger inviteres til at deltage, hvilket ca. halvdelen har benyttet sig af. Styringen af hele processen er dermed en fælles beslutning med et decentralt ansvar og med arbejdsgruppen, som det koordinerende led. Arbejdsgruppens opgave er at først og fremmest at motivere og fremkomme med procesfremmende forslag, men også at rapportere tilbage til hovedbestyrelsen undervejs i forhold til, om planen er på rette kurs. F.eks. skal arbejdsgruppen vurdere om summen af aktiviteter på baggrund af fagforeningernes handleplaner sikrer, at vi når 50% målsætningen Resultatet. Resultatet af 1 fase er, at vi skal nå så langt i debatten, at vi kan få skabt et konkret forslag til et etisk grundlag, som igen kan sendes til debat blandt vores medlemmer forud for kongressen i november Planen er pt., at vi samler op på debatten i januar 2010, hvorefter vi i februar måned afholder en konsensuskonference 14, som skal forstå den helt konkrete skabelsesproces og at dette materiale sikkert i en bearbejdet form udsendes til debat, og at kongressen beslutter grundlaget. Derefter starter en ny proces. 14 En konsensuskonference betyder, at en række deltagere (Pædagoger. Om vi inddrager andre er endnu ikke besluttet) får til opgave indenfor et vist tidsrum at producere en række forslag i enighed. ETISK GRUNDLAG 14

15 4. Afrunding og refleksioner Afslutningsvis vil jeg runde opgaven af med nogle refleksioner i relation til det videre arbejde i BUPL med etikprocessen men også i relation til BUPLs samlede kommunikation, da jeg mener, at arbejdet med kommunikationsstrategien for det etiske grundlag kan danne udgangspunkt for nogle mere grundige overvejelser om BUPLs samlede kommunikation Valg og fravalg. Undervejs i udarbejdelsen af denne kommunikationsstrategi er der truffet en række valg, og dermed også en række fravalg. Det væsentligste valg har været at bygge strategien op omkring den personlige kommunikation mellem organisationen og dens medlemmer på grundlag af ambassadørfunktionen. Dette er et svært udgangspunkt, fordi det kræver en langt større indsats af den samlede organisation. Til gengæld giver dette valg også udsigt til en større gevinst for lykkes strategien, er det, fordi pædagogerne aktivt har adopteret hele projektet, og det er netop pointen ved dette projekt til forskel fra mange andre politiske processer i BUPL. Skabelsen af et etisk grundlag for pædagoger sker nemlig ikke alene ved, at BUPL beslutter det. Det sker kun, hvis pædagogerne aktivt stiller sig bag grundlaget, tager det til sig og arbejder med det og ud fra det. I lyset af dette, har det været vigtigt at tilrettelægge en strategi, der ligger så tæt på medlemmer som muligt Fokus på intern kommunikation. Hele vores arbejde med professionsstrategierne, herunder også med det etiske grundlag har åbnet organisationens øjne for, hvor vigtigt den interne kommunikation er. Professionsarbejdet er nu inde i sin tredie kongresperiode (perioderne er toårige), og vi har ikke tidligere arbejde med så lange forløb. Trenden har mere været, hver kongres sit fokus. Også i det lys fordi to år trods alt er en kort periode har det været usynligt, hvor vigtigt det er, at medarbejderne er aktivt medspillere i forhold til de politiske prioriteringer og beslutninger, og dette sker ikke af sig selv, hvad vi tidligere har taget for givet. Tværtimod skal vi fra politisk hold aktivt søge opbakning og tilslutning til vores beslutninger, og det kræver information og kommunikation. Derfor er en afledt effekt af dette professionsarbejdet, at vi er i gang med at udvikle og professionalisere vores interne kommunikation både den skriftlige med et nyt mere interaktivt intranet og med korte fokuserede informationer fra organisationens vigtigste møder, men også den mundtlige med speciel fokus på kommunikationen fra leder til medarbejder. Dog mangler vi stadig en sammenhængende intern kommunikationsstrategi for hele organisationen samlet for både forbundshusets og fagforeningernes ansatte og valgte. I den forbindelse har vi også arbejdet med at forny vores uddannelses og kompetenceudviklings politikker både i forhold til vores ansatte, men også i forhold til de politiske valgte, og ikke mindst i forhold til uddannelse af FTR/TR Element i en fornyet branding af pædagogprofessionen og BUPL. Arbejdet med professionsstrategierne, og herunder igen arbejdet med det etiske grundlag, kan også give anledning til mere grundlæggende overvejelser om BUPLs samlede image. Traditionelt har vi et image, som socialistiske ballademagere, dog af den seriøse slags, som det er til at lave en aftale med. Det sidste skal fastholdes, men det første kunne der godt ETISK GRUNDLAG 15

16 arbejdes med i lyset af, at vi ønsker at være videnstunge, troværdige og eksponenter af og for den fremmeste pædagogiske viden. I den forbindelse kan man sige, at det, at etablere sig som en profession, i sig selv er en brandingproces. Parson og Halls definitioner af en profession har jo netop det formål at forstå og beskrive sig som forskellig fra andre aktører i feltet med henblik på at opnå eller tilkæmpe sig en privilegeret status, hvilket også er formålet med branding Nielsen 2004: s. 244 ETISK GRUNDLAG 16

17 5. Litteraturliste. Christensen, (2009): Sandheden og virkeligheden. Interessentanalyse Advice Christensen, H., J. (2002): Company branding and company storytelling in: Helder, J. & Simon Ulrik Kragh, U.,S. (eds).: Senders and Receivers New perspectives on Market Communication. Samfundslitteratur. BUPL (2009): Debatoplæg: Etisk grundlag. BUPL Nielsen, F. M. (2004): Under vejr med sig selv virksomhedens identitet og selvfremstilling i interaktion med dens stakeholders in: Nielsen, F. M. (red.): Spin,. selvfremstilling og samfund public relations som reflekterende praksis, Samfundslitteratur Geday, E og Lassen, B., M. (2004): Netværkskampagner in: Nielsen, F., M. (red.): Spin,. selvfremstilling og samfund public relations som reflekterende praksis. Samfundslitteratur. Hall, R. H. (1969): Occupations and the social structure. Prentice Hall. Hansen, K., O., J. (2004): Journalisten på nye græsgange succes venter derude kap. 1.2 in: I andres brød. Forlaget Ajour. Nørregård Nielsen E., Rosenmeier, Hansen, H., V. (2007): BUPL Medlemsundersøgelse. Synovate. Parsons, T. (1939): The professions and Social Structure. University of North Carolina Press Petersen, H. (2002): Strategisk kommunikation kvalitetsstyring og måling. Samfundslitteratur. Petjursen, L. & Petersen, H. (2002): Kommunikation og forandring kunsten at skabe et bedre i morgen in: Helder, J. og Pjetursson, L. (red.): Modtageren som medproducent. Samfundslitteratur. ETISK GRUNDLAG 17

Kommunikation og resultat Allan Baumann

Kommunikation og resultat Allan Baumann Kommunikation og resultat Allan Baumann EKSAMENSOPGAVE I INFORMATIONSJOURNALISTIKKENS STRATEGISKE GRUNDLAG, UPDATE MAJ 2010 OBLIGATORISK MODUL I DIPLOMUDDANNELSERNE I JOURNAISTISKE ARBEJDE VEJLEDER HELLE

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18.

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18. DET NYE HILLERØD Hillerød Skævinge Fusionssekretariatet den 18. januar 2006/ ae Kommunikationsstrategi for fase 2 Beslutningsfasen 1 Formål Formålet med dette notat er at beskrive den fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Kommunikationspolitik Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Åben og offensiv kommunikation i 10 punkter Kommunikationspolitikken skal understøtte Viborg Kommunes vision. Den skal samtidig hjælpe med at

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune Kommunikationspolitik for Hørsholm Kommune December 2012 1 Indhold Forord... 3 Vi gør det bedre med god kommunikation... 3 Introduktion... 4 En fælles politik for alle arbejdssteder i Hørsholm Kommune...

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

Frivillige ledere...

Frivillige ledere... Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Strategi og handleplan

Strategi og handleplan Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland 1 1. Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der skal

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker Tradiums bestyrelse er skolens øverste ledelse. Bestyrelsens rolle og betydning som styrende organ er i

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud November 2012 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Fremtidens Børne- og Kulturchefforening synlighed på de ydre linier og involvering på de indre linier!

Fremtidens Børne- og Kulturchefforening synlighed på de ydre linier og involvering på de indre linier! Diskussionsoplæg Dato: marts 2012/hadl Fremtidens Børne- og Kulturchefforening synlighed på de ydre linier og involvering på de indre linier! Børne- og Kulturchefforeningen er en forening af chefer med

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE. Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE. Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE Diplom i ledelse Diakoni og Ledelse www.diakoni.dk Om uddannelsen Peter Fischer-Møller, Biskop over Roskilde Stift Jo mere komplekst et samfund bliver, jo vigtigere er det,

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE. Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE. Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE Diplom i ledelse Diakoni og Ledelse www.diakoni.dk Om uddannelsen Peter Fischer-Møller, Biskop over Roskilde Stift Jo mere komplekst et samfund bliver, jo vigtigere er det,

Læs mere