. Sådan gik det til...

Transkript

1 NR 'AKTIONEN Af indholdet i dette nr kan nawnes: Sugeaktionens forlfb s. 2. Hvad varder galt s. 5. Hvad ender det med. s 8. Gateborgs havn s. 9. Porcelamsstrejken s. 12.

2 2. Sådan gik det til... DA FLERE AF KAMMERATERNE HAVDE FERIE UNDER AKTIONEN MQD SUGERE OG GRABBERE, OG DA HELLER IKKE ALLE, DER VAR PA HAVNEN, VAR LIGE INFORMERET OM HVAD DER SKETE, VIL VI KORT REDEG~RE FOR AKTIONENS FORL~B... BAGGRUNDEN: Folk var ved at blive utålmodige. Ved overenskomsten i marts 1975 blev der underskrevet et stykke papir om, at der senest d. 1. januar 1976 skulle indledes f orhandlinger om en prod ukti onstillaegsaftale for sugere og grabbere. Og der var ikke sket en skid. Stevedore var åbenbart ikke SlEI' lig villig til at amdre ved l;nnen for den slags arbejde. GENERALFORSAMLINGEN I APRIL: På generalf orsamlingen i april var der bred enighed om, at fagf oreningen skulle 18'gge pres på stevedore for at få forhandlingerne i gang; og at vi som krav skulle stille: 1. h;j, fast timel;n 2. uamdret mandskabsantal ET FORSLAG: Da der var gået over en må.ned og stevedores forhandlingsvilje var lige ringe, indsendte en kammerat d. 2Z-5 et forslag til bestyrelsen om9 hvordan man kunne fors;ge at presse stevedore til forhandlinger. ORIENTERENDE M~DE: Fagf oreningen finder det på si plads at indkalde havnearbejderne til et orienterende m;de. Det afholdes onsdag d Her meddelar bestyrelsen, at der ikke er udsigt til, at der kommer gang i forhandlingerne. De forsamlede havnearbejdere, en stykker, bliver derfor enige om at man vil fors;ge at g;re noget ved sagen på egen hånd, og man vedtager principielt at gå. ind.for f;lgende aktionsform. Det samme forslag som en af kammeraterne havde indsendt til bestyrelsen i maj må.ned... Det gik ud på f ;lgende: 1. vi nmgter at k;re igennem frokos t- og middags pausen. 2. vi naegter at arbejde o ver. 3. vi holder vores kotumenessige drikkepauser. Men for at sikre, :at alle havnearbejdere fik.lejlighed til at deltaga i be~lutningen vedtog man f;rs~ at tage endelig stilling til aktionen på et nyt skurm;d~ en uge senere. Der blev nedsat et skurudvalg, som dels skulle lave en l;beseddel om det nye skurm;de, og dels skulle kontakte lager og pak for at sikre, at de ikke modarbejdede aktionen ved at gå 1 bådene efter fyraften.

3 . 3 SKURUDVALGE."1': Skurudvalget som bestod af tre mand udarbejdede en l;beseddel, som indkaldte til nyt skurm de onsdag d Den blev delt ud på stillingsp~adsen tirsdag d Ligeledes kontaktede en fra skurud valget tillidsmamdene på KFK, DLG og Oliem llen. KFK-tillidsmanden havde ferie, men både tilidsmanden på DLG og Oliem;llen udtalte som deres personlige vurdering; at lager o~ pak selvf;lgelig ikke ville ga i bådene, når havnearbejderne havde forladt em. SKURM~DE."l' : På skurm;det onsdag d. 7-7 var alle enige om, at nu skulle aktionen i gang. Specielt da man erfarede at der åbenbart ikke ville blive nogle problemer med lager og pak. TORSDAG: Om torsdagen ligger der en stor fed suger omme ved DLG. PROGRESSO,ARGENTINO er dens na.vn og den medbringer 9000 tons. Samme dag uddeles en l;beseddel til lager og pak; som opfordrer dem til at vise solidaritet over for vores aktion, samtidig med at man forklarer; hvad der er baggrunden for den. Aktionen går planmaessigt. Havnearbejderne forlader PROGRESSO ARGENTINO kl FREDAG: Der sker det samme. Havnearbejderne forlader PROGRESSO ARGEN TINO kl Men senere på aftenen visar det sig at båden forhaler over til DLG på stmolen og grabber til kl Lager og pak har begyndt deres skruebraekkeri. Samme dag er Carsten Andersen til faellesm;de i K;benhavn. Arbe jdsgi verne har klaget over overarbejdsvc:egring. Enden på m;det bliver; at arbejdsgiverne truer med at indstaevne overarbejdsv<egringen for arbejdsretten ; hvis ikke f orholdene normaliseras. L~RDAG: Det visar sig at der fredag kl. 13 blev taget 3 havnearbejdere til at m de på argentinaren l;rdag morgen på ;stmolen. De for~ lader dog omgående båden, da nogle havnearbejdere m;der op og sp rger dem j; hvad de laver der. Også truckf reren med samt hans bob-cat k rer straks hjem igen. Arbejdet på båden fortsaetter i midlertid med en kranf;rer, en DLG-mand som lugemand og en DLGmand med bob-cat i lasten. Senere på formiddagen fors;ger en halv snes havnearbejdere 2 gange at stoppe båden; men uden held. Fors;get gentages om eftermiddagen med en repraesentant for lager og pakhusarbejdernes fagforening. Heller intet resultat. Båden k;rer til kl

4 S~NDAG: Alt ligger stille. MANDAG: Argentineren forhaler tilbage til sugeranlceggene ved DLG. Havnearbejderne fortsetter aktionen. Og båden ligger stille om af'tenen. Det.samme gelder en stor russer på 10-meter kajen. Sekret<m'en for lager og pak henvender sig til vores fagf oreningsf ormand for at h~re narmere om aktionen inden han kontakter sine egne folk. Vores fagforeningsformand forteller ham imidlertid at det er en plattenslageraktion, som fagforeningen overhovedet ikke st~tter. Havnearbejderne vedtager at aktionen skal fort.sette, og at man endnu engang skal fors~ge at o vertale lager og pak til at holde snitterne vek fra aktionsramt arbejde. ONSDAG: Enkelte havnearbejdere går imod skurm~dets beslutning fra dagen i forvejen og siger ja til at arbejde over på russeren på 10- meter kajen. TQRSDAG: Skurudvalget finder det f ormålsl~st at fortsette aktionen og uddeler en 1-beseddel om morgenen, som opfordrer de enkelte hold til selv at afg~re om de vil fortsette aktionen. Aktion?? Nåh, den der, jamen;- det er jo ikke andet end en plattenslageraktion. Den st-tter vi overhovedet ikke: TIRSDAG: Skurudvalget indkalder til skurm~de om middagen. Dels for at h~re om folk mener aktionen skal fortsette. Og dels for at h;re, hvad folk mener; man skal g re ved lager og paks skruebrmkkeri. L~besedlen opf ordrer ligeledes fagforeningen til at indkalde til nyt skurm;de i august såfremt der ikke inden da er kommet gang i forhandlingerne.

5 5 Hvad fa'en varder galt? HVORFOR MÅTTE AKTIONEN MOD SUGE- OG GRABBÅDE FOREL~ BIGT OPGIVES ALLEREDE EFTER EN UGES FORL~B? HVAD - :cb IrEV- DER GJORT FORKER'f?- FOR AT PR~VE AT GIVE ET SVAR PÅ DISSE SP~RGSWAL VIL JEG FORS~GE AT BESKRIVE DE FORSKELLIGE PARTERS ROLLE I HELE DENNE SAG. FAGFORENINGEN Generelt har fagforeningen forholdt sig passiv, ja har endog, med undtagelse af et par bestyrelsesmed-, emmer; direkte mod~bejdet akonen. Her er to eksempler: Allerede i f orbindelse med afholdelsen af det f~rste "orienteringsm~de" lykkedes det fagforeningen at skabe forvirring blandt kammeraterne om, hvem der stod bag indkaldelsen. Så vidt jeg har h~rt fra et bestyrelsesmedlem var der på bestyrelsesm~det i begyndelsen af juni enighed om at indkalde til et "orienteringsm~de" angående su~e- og grabbådene, og det blev pålagt to bestyrelsesmedlemmer at ops~tte et skriftligt opslag ~erom på stillingspladsen, samt dele l~besedler der orienterede om m~det. Som aftalt blev plakaten opslået, og om morgenen d blev l~bedlerne; der udtrykkeligt var underskrevet "bestyrelsen", uddelt. En del kammerater henvendte sig i l~bet af f ormiddagen på fagf oreningskontoret for at få ruermere besked, men fik her at vide, at bestyrelsen skam ikke stod bag indkaldelsen til dette m~de. Selvf~lgelig skabte det stor forvirring hos kammeraterne. Men hvorfor ville en del af bestyrelsen ikke stå ved sin egen beslutning?. Var det arbejdsretssp~gelset der igen fik dem til at stikke halen mellem benene? Vi sp~rger bare: Hvornår er det blevet ulovligt at indkalde sine medlemmer for at orientere dem om et forhandlingsforl~b? Hvad der i~vrigt på et sådant m~de kommer frem af aktionsforslag ke.n bestyrelsen u muligt kr~es til ansvar for. ANTON I Det andet eksempel drejer sig om fagforeningens, specielt formandens rolle i fors;get på at standse lager- og pakhusarbejdernes skruebrrekkeri. L~rdag d overtog DLG's egne folk losningen af PROGRESSO ARGEN TINO efter at tre havnearbejdere var gået hjem. Ca. 10 havnearbejdere f ors~gte adskillige gange at overtale de 3 pakhusarbejdere til at standse arbejdet; men igen u den resultat. Imidlertid ville lager og pak repr~sentanterne have m~de med Antoni. Dette blev arrangeret ma.ndag formiddag. På dette m~de sagde Antoni kort og godt til lagerog pak reprresentanten at fagforeningen ikke havde noget med aktionen at g~re, at det var en plattenslageraktion, og at bestyrel- sen i~vrigt ikke bakkede den op, hvorefter lager og pak reprmsentanten naturligvie trak nmsen til sig.... I

6 Dette var simpelthen en.svinestreg fra Antonis side. Antoni skulle naturligvis ha sagt til lager og pak reprresentanten: "Officielt kan vi selvf~lgelig ikke bakke aktionen op, men pr~v for fanden alligevel at standse jeres folks skruebrrekkeri". I stedet for at mobilisere sine medlemmer omkring en yderst moderat aktionsform har fagforeningen udf ~rt et gedigent stykke arbe jdsgi verarbe jde. En indirekte st;tte fra fagforeningens side ville have gjort aktionen vcesentlig mere slagkraftig end den rent faktisk blev. KAMMERATERNE t gå ind for en aktion inde t ~~e~ andet og mere end bar~ en håndsoprcekning på et skurm~ e Bl a indeba:a:'er det at man ogsa er"vi11ig til at g~re ' det beskidte arbejde. Et andet argument de: kom fre~ efter at aktionen var igang l~d. "Vent bare til der ligger en b~nnebåd ved Århus Oliem~lle, så skider "B~rges folk" på aktionen og arbejder som normalt." Et sådant argument kan kun fremme den indbyrdes splittelse og mistillid. Mig bekendt gik de af B; ges "folk" der var tilstede på skurm~derne stort set også ind for aktionen. Hvorfor så begynde at sprede mistillid til deres hold- ~ ning så lam.ge de rent faktisk ik ke har brudt aktionen? Frem for at brokke sig over aktio-. nen og dens nyttel~shed, efter at den var igang; synes jeg man på de indledende skurm~der klart skulle have fremkommet med sin modstand og kritik af aktionen. Det g~r tingene noget lettere når man ved hvor hinanden står. STEVEDOREFORMJENDENES ROLLE Mange kammerater forholdt sig passive til aktionen. F.eks. brugte man som undskyldning for at bryde aktionen og gå i gang igen argumenter som dette: "Hvad nytter denne aktion? - Lager og pak arbejderne overtager jo bare vores arbe jde og I ( skurudvalget ) har ikke vreret i stand til at stoppe deres skruebr~kkeri." OK, det er rigtigt at vi (skurudvalget)ikke var i stand til at stoppe lager og paks skruebrrekkeri. Hvorf or? Fordi det kun var en meget lille gruppe, der gjorde noget aktivt. ~ stedet for at brokke sig over at vi ikke kunne stoppe lager og pak, ku man jo selv viere kommet og tilbudt sin Jmjrelp. Hvis d~r havde stået 50 havnearbejdere og ikke kun 6-7 stykker på dcekket af Progresso Argentino havde lager og pak garanteret hurtigt forf; jet sig op af lasten. Hvor s~de; rare og omgamgelige og hvor megen sympati for1d1endene end måtte udtrykke for det rimelige i vores krav er der ingen grund til at glemme hvad deres virkelige funktion under en såd aktion er; nemlig at splitte os. ' Det forlyd,er, at Friis er begyndt at uddele medaljer til s(ei'ligt aktive forlnie?ld.

7 ~ ai deres ret ubehj~lpelige le s ~ik ud på at sige til et ~old, nar de varskoede det:"alle e a~dre hold har sagt ja til at arb~:de over; så det g~r I vel ogsa Heldigvis var der ingen der plumpede i. Eller de fors~gte sig med redeg;relser som denne: "DLG og KFK er ivirkeligheden helt vilde med aktionen. De kan nemlig i ~jeblikket ikke skaffe lager kapacitet nok". - Hvorefter de promte varskoede os til at k~re til kl. 22. I ~vrigt kan vi lige kort bema:rke at formamdene var behjmlpelige med at l. ~se kommunikationsproblemet. Ja, de lige frem kastede sig over den l~beseddel, der opfore dr~de folk til at genoptage arbejdet; for at vmre de f~rste til at uddele dem tilde kammerater der var i.gang i bådene. Derfor' var det maske vmrd at overveje om vi ikke i framtiden blot skulle sende l;besedlerne til Stevedore og så trygt f orlade os på at de flinke forinamd tar sig af uddelingen - også når der på l~besedlen opfordres til arbejdsnedlceggelse. HVAD BLEV DER GJORT GALT?? Der er under og efter aktionen rejst en del kritik af dens forl~b. Det drejer sig for det f~r- ~ ste om kommunikationen, hvor det på den ene side er blevet fremhawet at ~en har svigtet - srerlig over for lager og pak - og på den anden side har man sagt, at det var en tåbelighed at udsende l~besedler, der orienterede om aktionens indhold, da man herved ville give arbejdsgiverne håndgribeligt bevis på at man var i frerd med at foretage sig noget overenskomststridigt. Kritikken rammer på dette punkt ved siden af. En forudsmtning for at undgå at udsende l~besedler, der orienterar om aktionens indhold i' er jo at samtlige kammerater m~der op til skurm~derne. 7 Dette er jo desvcerre ikke tilf~ldet M~n i ~vrigt mener jeg nu ikke, vi skal lade os skr~mme af al den snak om bod og om hvad der er lovligt og ikk: lovligt. Sagen er jo at vi gennem det arbejdsretslige system i den grad er bundet på hrender og f~dder a~ arbejdsgiverne snart sagt kan fa o~ d~mt for hvad som helst. Hvis vi ellers er indstillet på ikke passivt at affinde os med arbejdsgivernes mildt sagt henholdende l~npolitik, er vi sirnpelthen n~dt til at handle - og så i~vrigt skide h~jt og flot på om det vi g~r er lovligt eller ej. På et af skurm~derne sagde en kammerat, at aktionen k~rte så dårligt, fordi den ikke var omfattende nok. Han mente således, at vi kort og godt skulle boykotte alt overarbejde indtil en l~sning forelå. For det f~rste fremhmvede han, at aktionen herved ville blive vresentlig mere slagkraftig og for det andet ville en sådan aktion svejse kammeraterne sammen, fordi man herved ville undgå at det blev en mindre gruppe; der kommer til at trtekke det tunge lres. Jeg mener, at denne kritik stort set er rigtig, men når det ikke blev f oreslået at g~re aktionen så omfattende~ fra skurudvalgets side, så skyldes det naturligvis en frygt for at et sådant forslag ikke ville kunne vinde den tilstrmkkelige opbakning hos kammera terne. Måske tog skurudvalget fejl heri. NM

8 8 Hvad ender det med'? Og hvad er det så endt med. S~lle 30 kr. i timen a#conto indtil november, hvor man så sikkert har en produktionstillcegsaftale klar til os. Det var i hvert fald det man blev eniga om på et m;de mellem bestyrelsen og arbejdsgiverne afholdt d. 29 juli. Der blev udfmrdiget nedanstående dokument: Vedeld. d. afholdt mttde under medvirken af underskrevne organieationer behandl edes f11hgende I.. Under henvisning til protokollat fra lokale organieationsforhandlinger JO. november 1975 enedes man om f01gende : a) Et nedsat arbejdsudvalg hestlende ar 3 arbejderreprzt1entanter og 3 arbejdsgiverrepraesentanter udarbejder udkaat til e n produktionatillaegsaftale efter principper som den mellem organisationerne gaeldende produktionstillrgsaftale for terminalarbejdere. b) Udkastet skal forel2gge11 organieationerne. og forhandlii;tgerne akal. vaere afsluttet senest 1. november d. å. c) Aftalen!5.r tilbagevirkende krart til 1. august d. l.. hvorfor der fra denne dato til forhandlin~ernes afalu~ning, dog kun t_il 1. _november d. l., udbetalee en a conto timel.jetahng pr. produkhonahme pl kr. 30, 00 pr. mand. Havnearbejdernea Fagforening i Ärhua '.,-ef:. / (-I: j 't?, '"7>-CJ. -(" Spec1alarbejder1orbundet i Danmark =::.=..:--~-- Århus, den 29. juli 1976 "',' -,. aan<1e1.~~i~~kjd. for jk'rhu'e / t. -t'-( I.--. g;, ~ -rioonin ~a~n af Havne- og K bmandaorganiaationer i Danmark \. Her fremgår det jo tydeligt hvad stevedore er ude på. Under I punkt a) står der på almindelig dansk; at der skal laves en ordning for sugere, der svarer til terminalordningen. Altså en form for akkord. Og det mener jeg er helt uacceptabelt. Og det mente nogen fra bestyrelsen også på m~det. Men hertil kunne Harboe Nielsen beroligende svare, at tiden jo ikke var moden til en fast timel~n. Så er det bare, at vi sp~rger, jamen, for helvede, Harboe, vi har jo i en årr~kke haft fast timel~n på det arbejde. Hvad er det da for noget sludder. Noget andet lusk ved punkt a) er sp-rgsmålet om bemanding ved en sådan slags terminalordning. Hvad med mandskabsantallet????????? Og endelig ser det for mig ud som om stevedore er ved lige så stilla at luske en fastans~ttelse ind ad bagd;ren på denne måde. Vi må på det kraftigste s~rge for at fagforeningen ikke jokker i spinaten og bare skriver under. Vi må krawe, at den indkalder til skurm;de f~r der skrives under på nogen aftaler. Ellers tager de sgu r~ven på os endu en gang. L0se Da der på -havnen går rygter om at jeg under forhandlinger med stevedore skulle hå.ve accepterat en produktions aftale omkring suge- og grabbåde, vil jeg hermed fastslå, at disse rygter ikke har noget med virkeligheden at g-re. Under forhandlingerne gav jeg udtryk for at sagen skulle ordentlig behandles på et bestyrelsesm-de, f-r underskrivelse af noget som, helst. rygter!!! Den almindelige oi:)fattelse var, at der ikke blev skrevet under på noget, der ikke var skrevet under på i forve jen af tidligere fagforeningsf or nend. Hvis nogen stadig er i tvivl om min holdning kan jeg tilf~ldigvis snakkes med. Ellers kommer det jo nok op på generalforsamlingen. IL

9 GOTEBORG ET PAR STYKKER FRA REDAKTIONEN HAR I SOMMERENS L~B V4RET NOGLE DAGE I GOTEBORG FOR AT SE PÅ FORHOLDENE PA HAVNEN. DE TALTE BL.A. MED EN HAVNEARBEJDER, om REDDER LARS ÅKE 00 HAN LOVEDE AT SKRIVE EN ARTIKEL TIL "HAVNEARBEJDEREN", SPECIELT OMKRING ANS. TTELSES FORHOLDENE. OG DET HAR HAN GJORT. VI BRINGER HER HANS BREV. ommer traf jeg på havnen i G;teborg nogle kammerater fra danske havne. De ville gerne vide noget om hvad der adskiller havnearbej- ( ~ i G;teborg fra det i Danmark, O{ om der var ting der fungerede bedre eller dårligere end på Århus havn. Så vidt jeg forstod, så var det bl.a. ans~ttelsesforholdene og fordelingen af arbejdet, som der var berettiget utilfredshed med i flere danske havne. Derfor kunne det måske vcere interessant at h~re noget om hvordan det fungerer her i G-teborg, selv om det ikke fungerar helt på den må.de som vi havnearbejdere selv ~nsker det. I G-teborg findes der to kategorier af havnearbejdere, dels de fast ansatte ( dem h;rer jeg selv til ) og dels de såkaldte "blixten", dvs. l sarbejdere. Mens l~sarbejde~ti~ hverken er garanteret arbejde ~!ler minimumsl;n, så har de fas:tånsatte månedsl;n - i ~jeblikket~.4oo svenske kr. ( hvilket siarer til danske kr. )- uan~et om der er arbejde hele tiden. Flere af de forbedringer vi har -opnået, har vi f;rst fået efter strejker og konflikter i begyndelsen af 70'erne. Da l~sarbejderne på mange områder er helt u den rettigheder må vi naturligvis k~mpe for at alle, der vil leve af at vcere havnearbejdere, kan blive fastansatte. Hvad angår fordelingen af arbejdet på de forskellige både, så har vi fra gammel tid et specielt "t;rnsystem"i der sikrer at alle bliver retfa!lrdigt behandlat og får varierende erbejdsopgaver.

10 Når et hold ha.vnearbejdere udta~es til en båd, så kommer de der star f~rst på listen i lasten, og dem der kommer derefter på listen, kommer på land i samme luge og således f ortsrettes m~nstringen luge for luge. På denne må.de mindskes arbejdsgivernes muligheder for at udvrelge bestemte arbejdere til bestemte jobs. T~rnsystemet fungerer på den må.de at alle arbejdere inden for et bestemt havneafsnit har deres arbejdsnummer opf~rt på en liste. Om morgenen når jobbene ud:åbes så bl!ver de arbejdere, der star ~verst pa listen udtaget til den båd der ligger nrermest ved. De g~r så det arbejde frerdigt hvorefter deres arbejdsnummer opf~res sidst på listen. Dette her system fungerer, selv om det på visse områder modificeres noget. F.eks. er det jo tilfmldet at ikke alle arbejdere har samme uddannelse, eller måske er nogle syge ( har nogle svagheder ) og kan derfor ikke udf;re alt slags arbejde. Derfor fordeles det arbejde der krrever en special uddannelse ( f. eks. betjening af forskellige maskiner ) allerf-rst, men i overensstemmelse med de pågreldende folks placering på listen. I visse dele af havnen og når der er tale om bestemte jobs ( f.ek~ - folk på riggervcerkstederne ) kan det forekomme at der er arbejdere der hele tiden har de samme jobs, m~n det drejer sig om en minoritet. De der var opf~rt efter de f~rste Imidlertid f ors~ger arbejdsgiverpå listen bliver udtaget til den ne ofte at srette t~rnsystemet ud nrestnrermeste båd osv. Og således af kraft, men hidtil er det lykkefår de der er opf~rt sidst på lis- des os at stå fast på det system, ten arbejde på den båd eller det som ha.vnearbejderne selv har varet lager der ligger lrengst vrek. I og med til at udforme. med at man hele tiden opf~res sidst på listen, så snart man er Kammeratlige hilsner frerdig med et job, så sikrer t~rnsystemet at man hele tiden får for- Lars Åke Tylegård skellige jobs på forskellige både (havnearbejder i og med f orskellige arbe jdskammera-. G;teborg) _ ~ :t~e~r~ ~..;_--~ :, ' -' BREV FRA EN SKIBSVJERFTSARBEJDER Kammerater Jeg er godt nok skibsvrerftsarbejder, og altså lidt af en outsider på disse kanter, men hvad pokker, det smager da lidt derhen ad, så hvad med at bringe f~lgende kommentar til Vibeke Sperlings udtalelser i HAVNEARBEJDERENs no. 13/76, i artiklen RAGER RUC OS? Ja RUC ra~er os, men afgjort på en' anden ma.de end fremlagt af.vibeke Sperling, if~lge hvilken studenterne vil uddannes til at behandla de problemer arbejderklassen står i og velat majrke vil de have denne uddannelse på en af anstalterne for den borgerlige sin- Har jeg mon misforstået det hele???? delagskontrol. Alene dette siger der er tale om det glade vanvid. Et yderligere argument for denne opfattelse fremlmgger v.s. selv i sin slutreplik om ledande fagf oreningsf olks st~tte til studenternas kamp.

11 Mon ikke dette ruenger sammen med at de herrer "ledende fagforenin ;sf?lk'! sgu aldrig st~tter os andre, nar vi slås; men at de tvcertimod?r de f;rs~e til ~t jage kniven 1 ryggen pa os? Saledes supplerer disse fagforeningslederes holdning til henholdsvis arbejdere og studenter på udnerket vis hinanden. Jeg har haft den forn~jelse at stifte bekendtskab med en del af de rapporter om arbejdsforhold, der er udarbejdet på diverse universi teter;' og det er klart, e.t hvor de virkelig påviser, f.eks. " dhedsskadelige arbejdsforhold, s kan vi ikke vcere uinteresserede i dem. Men faktum er jo, at kun en br~kdel rapport-fabrikanterne er besv~ rede af sympati med arbejderklassenat rapporterne blot er et led i den uddannelse der skal tjene stik. w, modsatte formå.l, og hvor det ene ~velsesemne kan vcere fuldt så godt som det andet. Lad os hilse rapporterna velkomne, hvis der er noget i dem der kan bruges, men lad os ikke glemme, at det er noget i retning af den sydafrikanske kirurg, der ikke ville operere en sort minearbejder, men som ikke havde noget imod at bruge en sort krop til dissektions ~velser. Århus d John Max Pedersen Strandvejen lo B,l 8000 Århus lndlaeg til bladet Vi ~nsker fortsat primcert at vare et arbejdspladsblad for de århusianske havnearbejdere, og ikke et offentligt debatblad. RED. Hvor bled kan man vaere?? Onsdag morgen. Ingen arbejde. Over, loo havnearbejdere får stregen. sdag formiddag. Nogen af Vagns folk, som er i gang, for tilbudt overflytning til kl i en containerbåd. De sp~rger Vagn, hvorfor fanden.de ikke tog f olkene om morgenen. Jamen, da vidste vi ikke den kom, var svaret..,,.~.. ' - ~ Vi g-r opmarksom på, at indlceg fra ikke-havnearbejdere fremover kun vil blive bragt i undtagelsestilfmlde. HAVNEARBEJDEREN er et arbejdspladsblad. Det laves af havnearbejdere på Århus Havn og uddeles gratis til alle på havnen. Bladm;derne er åbne for alle bavnearbejdere. Tid og sted står 1 hvert nummer. Alle indlceg optages uden cencur. Indlmg til nr. 15 skal sendes til Ib Lund; ~stergade 46, 8000 Århus C. inden 15. september. Nc:este bladm~de afholdes tirsdag d. 31 august i Fredensgade 32 o.g. kl Abonnement kan bestilles hos Ib Lund på ovenstående adresse

12 12 Se, det ~r en_ rigtig ll''l'l~NSI.. 1.\C;J~Il1.\Il'l'ICt N Torsdag d. 17. juni gik 480 malere på den kongelige porcelainsfa brik i strejke på et krav om at få hcevet mindstel~nnen til kr. i timen, hvilket er gennemsni ttet for malergruppen på fabrikken. Store grupper bl,a. muselmalerne ligger helt nede på kr. i timen. Ledelsen på den kongelige porcelainsfabrik gjorde det fra begyndelsen klart, at den ikke ville gå ind på kravene. Ikke fordi fabrikken er i konomiske vanskeligheder. Den kongelige porcelainsfabrik er nemlig et scerdeles -profi tabel t foretagende. Men fordi arbejdsgiverforeningen her inden overenskomstforhandlingerne nsker at strejken på porcelainsfabrikken skal vcere det eksempel, der viser arbejderklassen at l nkrav ikke vil blive im;dekommet. Derfor har arbejdsgiverforeningen også oprettet et fond, der har til formål at st~tte virksomheder, der modstår arbejdernes l~nkrav, for på denne måde at kn~kke arbejderklassens kampvilje. Men i l;bet af mandag d, 21. juni svarede arbejderne igen ved at udvide strejken til at omfatte alle fabrikkens ca arbejdere. Således gik også arbejdere med en timel~n på helt op til 42 kr. i timen i solidaritetsstrejke med deres lavtl;nnede kammerater. Som bekendt har porcelainsarbejderne vist stor styrke og har nu strejket i over 6 uger, og det til trods for at arbejdsretten for lamgst har erklmret strejken for ulovlig og har id mt arbejderne bod. Heller ikke det faktum at arbejdet i begyndelsen af august blev givet frit kunne tvinge porcelainsarbejderne tilbage i arbejde. En af forudsmtningerne for at arbejderne har kunnet holde ud så lamge er ikke mindst den moralske og kont~nte st-tte der er kommet udefra. I begyndelsen fra spredte st-ttekomi teer; der bl.a. varetog salget af strejkeplatter. Men efterhånden som det er blevet tydeligere og tydeligere at dette ber drejer sig om hele arbejderklassens kamp m~ indkomstpolitik og overenskoms mcessige null~sninger, har en del fagf oreninger i fuld offentlighed st~ttet porcelainsarbejderne kontant og i form af st-tteresolutioner. Hvis porcelainsarbejderne skal holde ud i lamgden er det imidlertid bydende n~dvendigt at denne st-tte -ges. Endnu har havnearbejdernes fagforening i Århus ikke ladet h;re fra sig. På en foresp-rgsel i fagforeningen har Antoni imidlertid sagt at han agter meget hurtigt at samle bestyrelsen for at få dens opbakning angående et kontant bel;b til porcelainsarbejdernes kamp. Platten kan k~bes på fagforeningskontoret for kun 10 kr.