Kompendium i fysik. 5. udgave - oktober Uddannelsesstyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompendium i fysik. 5. udgave - oktober 2003. Uddannelsesstyrelsen"

Transkript

1 Kompendium i fysik 5. udgave - oktober 003 Uddannelsesstyrelsen

2 Kompendium i fysik 5. udgave - oktober 003 Udgivet af Uddannelsesstyrelsen Redaktion Bjarning Grøn Carsten Claussen Gert Hansen Elsebeth Petersen Jesper Schou-Jørgensen Thorkild Skjelborg Forord Dette kompendium i fysik er tænkt som et hjælpemiddel ved undervisningen i fysik i det almene gymnasium i forbindelse med standardforsøget i fysik på højt niveau for perioden på linje med lærebøger, regnede opgaver, rapporter og andet materiale. Kompendiet fungerer samtidigt som en rettesnor for udarbejdelsen af de skriftlige eksamensopgaver, idet opgavekommissionen bruger de betegnelser og følger den sprogbrug, som er angivet her. Ved skriftlig eksamen kan inddrages emner og formler, som ikke indgår i dette kompendium, men så vil den nødvendige baggrundsviden fremgå af opgaveteksten. Værdier for naturkonstanter og stoffers egenskaber må søges i Databog fysik-kemi, 6. udgave eller senere. Undtaget herfra er værdien af Hubblekonstanten, som altid vil fremgå af opgaveteksten. Uddannelsesstyrelsen oktober 003 Indhold Energi og varme... 1 Elektricitet... Bølgelære... 4 Atom- og kernefysik... 6 Mekanik... 8 Kosmologi Stikordsregister... 17

3 Energi og varme Temperatur T K t = + 73,15 o C T er kelvintemperaturen, og t er celsiustemperaturen. Temperaturforskelle har samme talværdi i de to skalaer. Temperaturen 73,15 o C = 0 K er det absolutte nulpunkt. Varmekapacitet Q er den varme, som tilføres et system, når systemet har varmekapaciteten C, og systemets temperaturtilvækst er T. Q = C T Specifik varmekapacitet For et homogent system er varmekapaciteten C proportional med stoffets masse m. Konstanten c er stoffets specifikke varmekapacitet. C = m c Specifik overgangsvarme Q er den varme, som en stofmængde afgiver eller modtager, når den skifter tilstandsform (fordamper, fortætter, smelter, størkner). L er stoffets specifikke overgangsvarme (fordampningsvarme, smeltevarme), og m er stofmængdens masse. Q = m L Energi og varme side 1

4 Elektricitet Elektrisk strøm Strømstyrke Q = I t Q er den elektriske ladning, der i løbet af tidsrummet t strømmer igennem et tværsnit af en leder, hvor strømstyrken er I. Elektrisk energi og effekt Elektrisk energi E er den elektriske energi, som omsættes i en komponent, når spændingsfaldet over komponenten er U, og den passeres af den elektriske ladning Q. E = U Q Elektrisk effekt P er den effekt, hvormed der omsættes elektrisk energi i en komponent, når spændingsfaldet over komponenten er U, og strømstyrken gennem den er I. P = U I Elektriske kredsløb Knudepunkt I1 + I = I3 + I4 + I5 I et knudepunkt i et kredsløb er summen af strømstyrkerne til knudepunktet lig summen af strømstyrkerne væk fra knudepunktet. Indskudsreglen U = U1 + U + U3 Det samlede spændingsfald U over flere komponenter i en uforgrenet leder er summen af spændingsfaldene over de enkelte komponenter. Elektricitet side

5 Resistans En komponents resistans Resistansen R af en komponent er forholdet mellem spændingsfaldet U over komponenten og strømstyrken I gennem den. U R = I En resistors karakteristik (Ohms lov) U = R I Karakteristikken for en resistor er en ret linje gennem begyndelsespunktet. Konstanten R er resistorens resistans. En resistors effekt En resistors effekt (Joules lov) P er den effekt, hvormed der omsættes elektrisk energi i en resistor med resistansen R, når strømstyrken gennem den er I. P = R I Elektricitet side 3

6 Bølgelære Harmoniske bølgers udbredelse Frekvens og periode f er den harmoniske bølges frekvens, og T er perioden. f 1 = T Bølgers udbredelsesfart v er udbredelsesfarten for en harmonisk bølge, λ er bølgelængden, og f er frekvensen. v = λ f Bølgers interferens Interferens Når bølger ankommer til samme sted til samme tidspunkt, vil den resulterende bølges udsving være summen af de enkelte bølgers udsving. Bølger kan forstærke hinanden og svække hinanden. Konstruktiv interferens AP AQ = m λ, m heltallig To ens bølger udsendt fra P og Q forstærker hinanden, når vejlængdeforskellen for de interfererende bølger er et helt antal bølgelængder. Destruktiv interferens BP BQ = (m + ) λ, m heltallig 1 To ens bølger udsendt fra P og Q svækker hinanden, når vejlængdeforskellen for de interfererende bølger er et ulige antal halve bølgelængder. Bølgelære side 4

7 Gitter m λ = d sin( θ ) m Når stråling med bølgelængden λ falder vinkelret ind på gitterets plan, er der konstruktiv interferens i de retninger, som danner vinklerne θ m med gitterets normal. Tallet m kaldes ordenen. Gitterkonstanten d er afstanden mellem to nabospalter. Bølgelære side 5

8 Atom- og kernefysik Stråling Elektromagnetisk strålings udbredelse Elektromagnetisk stråling udbreder sig i vakuum med lysets fart c. λ er strålingens bølgelængde, og f er frekvensen. c = λ f Stefan-Boltzmanns lov P er den effekt et absolut sort legeme med overfladearealet A udstråler, når overfladen har kelvintemperaturen T. σ er Stefan-Boltzmann konstanten. P = A σ T 4 Fotonens energi E er energien af en foton med frekvensen f. λ er strålingens bølgelængde, c er lysets fart, og h er Planck konstanten. E = h f = h c λ Bohrs frekvensbetingelse h f = E E1 Et atomart system kan overgå fra en energitilstand til en anden ved at udsende eller absorbere en foton med frekvensen f. E 1 og E er energierne i de to tilstande, og h er Planck konstanten. Hydrogen Hydrogens energiniveauer E n er energien af et hydrogenatom i den n te energitilstand. E =,17987 aj n n Atomkerner Atomkernens bestanddele Nukleontallet A er antallet af nukleoner i en kerne. Protontallet Z er antallet af protoner i kernen, og neutrontallet N er antallet af neutroner i kernen. A kaldes også massetallet, idet kernens masse er tæt på A u. Z kaldes også atomnummeret. A = Z+ N Atom- og kernefysik side 6

9 Reaktioner Bevarelsessætninger Ved radioaktive henfald og andre kernereaktioner er følgende størrelser bevarede Det samlede nukleontal Den samlede elektriske ladning Det samlede leptontal Den samlede energi Den samlede impuls Ækvivalensen mellem masse og energi Enhver tilvækst E i et systems energi er proportional med tilvæksten m i systemets masse. c er lysets fart. E = m c Q-værdi Q-værdien for en proces er tilvæksten i den samlede kinetiske energi. m er tilvæksten i den samlede masse ved processen. c er lysets fart. Q = E = m c kin Radioaktive henfald Henfaldsloven N er antallet af kerner til tiden t for et radioaktivt nuklid, når der til tiden t = 0 s er N 0 kerner. k er henfaldskonstanten, og t ½ er halveringstiden. kt 1 t/ t 0 0 ( ) N = N e = N ½ Henfaldskonstanten Sammenhængen mellem henfaldskonstanten k og halveringstiden t ½. k = ln() t ½ Sammenhængen mellem aktivitet og antal kerner Sammenhængen mellem aktiviteten A og antallet af radioaktive kerner N i en prøve, der kun indeholder kerner af ét radioaktivt nuklid med henfaldskonstant k. dn A = = k N dt Aktiviteten som funktion af tiden A er aktiviteten til tiden t fra en prøve, der kun indeholder ét nuklid, og som til tiden t = 0 s har aktiviteten A 0. k er henfaldskonstanten, og t ½ er halveringstiden. kt 1 t/ t 0 0 ( ) A = A e = A ½ Atom- og kernefysik side 7

10 Mekanik Retlinjet bevægelse Hastighed ds v = dt Hastigheden v er differentialkvotienten af stedfunktionen s(t). Hastigheden til tiden t 0 er hældningskoefficienten for tangenten til (t,s)-grafen i punktet (t 0,s 0 ). Farten er absolutværdien af hastigheden. Den vejlængde s, en partikel tilbagelægger i tidsrummet fra tiden t 1 til tiden t, kan beregnes som arealet under (t,v)-grafen fra t 1 til t. Middelhastighed Middelhastigheden v middel i et interval omkring et tidspunkt er en tilnærmet værdi for hastigheden til tidspunktet. s er den vejstrækning, som tilbagelægges i tidsrummet t. v middel s = t Acceleration dv a = dt Accelerationen a er differentialkvotienten af hastighedsfunktionen v(t). Accelerationen til tiden t 0 er hældningskoefficienten for tangenten til (t,v)-grafen i punktet (t 0,v 0 ). Middelacceleration Middelaccelerationen a middel i et interval omkring et tidspunkt er en tilnærmet værdi for accelerationen til tidspunktet. v er hastighedstilvæksten i tidsrummet t. a middel v = t Mekanik side 8

11 Retlinjet bevægelse med konstant hastighed Sammenhængen mellem stedet s og tiden t for en bevægelse med konstant hastighed v og begyndelsessted s 0. s = v t+ s 0 Retlinjet bevægelse med konstant acceleration Sammenhænge mellem stedet s, hastigheden v og tiden t for en bevægelse med konstant acceleration a, begyndelseshastighed v 0 og begyndelsessted s 0. 1 s= a t + v t+ s v = a t+ v = 0 v v a ( s s ) Bevægelse i homogent kraftfelt x = v cos( α ) t 0 1 y = at + v sin( α ) t 0 Stedkoordinaterne (x,y) for en plan bevægelse med konstant acceleration. Accelerationen har størrelsen a og er rettet i y-aksens negative retning. Begyndelsesstedet er (0 m,0 m). Begyndelseshastigheden har størrelsen v 0 og danner vinklen α med x-aksen. v x og v y er hastighedskoordinaterne, og v er farten. v = v cos( α ) x 0 v = a t+ v sin( α ) y 0 x y v = v + v Harmonisk bevægelse Udsving, hastighed og acceleration x= A cos( π t) T v= π A sin( π t) T T a= ( π ) A cos( π t) = ( π ) x T T T Udsvinget x, hastigheden v og accelerationen a for en harmonisk bevægelse med perioden T og maksimalt udsving A til tiden t = 0 s. Størrelsen A af det maksimale udsving kaldes amplituden. Periode og frekvens Sammenhængen mellem frekvens f og periode T for en harmonisk bevægelse f 1 = T Mekanik side 9

12 Cirkelbevægelse med konstant fart Farten v = π r T Farten v i en cirkelbevægelse med konstant fart, radius r og omløbstid T. Accelerationen Størrelsen af accelerationen a i en cirkelbevægelse med radius r, konstant fart v og omløbstid T. v 4 π a = = r r T Impuls Impulsen p af en partikel med masse m og hastighed v. p = m v Kraft Newtons. lov F res er den samlede kraft, der påvirker en partikel med masse m, når accelerationen er a. Den samlede kraft kaldes også den resulterende kraft. Fres = m a Kraft og impuls Tilvæksten p i et systems impuls i tidsrummet t er bestemt ved den samlede kraft F res. p = Fres t Kræfters addition To enkeltkræfter F 1 og F kan erstattes af en samlet kraft. Den samlede krafts størrelse og retning bestemmes ved kræfternes parallelogram. Mekanik side 10

13 Arbejde og energi Arbejde A er det arbejde, som en konstant kraft F udfører på en partikel, der forskydes strækningen s i en retning, der danner vinklen θ med kraftens retning. A = F s cos( θ ) Arbejdet, som en varierende kraft udfører på en partikel, der forskydes i kraftens retning fra s 1 til s, kan beregnes som arealet under (s,f)-grafen fra fra s 1 til s. Ydre krafts arbejde Den samlede ydre krafts arbejde A ydre på et system er lig med tilvæksten i systemets energi. Aydre = E Kinetisk energi Den kinetiske energi E kin af en partikel med masse m og hastighed v. E 1 kin = m v Samlede krafts arbejde Den samlede krafts arbejde A res er lig tilvæksten i partiklens kinetiske energi. A res = E kin Feltkraftens arbejde Når en partikel forskydes i et konservativt kraftfelt, er det arbejde A felt, feltkraften udfører på partiklen, lig med tabet i potentiel energi. A felt = E pot Mekanisk energi Den mekaniske energi er summen af den kinetiske energi og den potentielle energi. I et isoleret system uden gnidning er den mekaniske energi bevaret. Emek = Ekin + Epot Mekanik side 11

14 Effekt Effekt P er den effekt, hvormed energien omsættes. E er den energi, der omsættes i tidsrummet t. de P = dt En krafts effekt P er den effekt, hvormed en kraft F udfører arbejde på en partikel, når kraften danner vinklen θ med partiklens hastighed. v er partiklens fart. P = F v cos( θ ) Stød Impulsbevarelse m1 u1 + m u = m1 v1 + m v Ved et stød mellem to partikler er den samlede impuls bevaret langs enhver retning. Et stød er centralt, når partiklerne bevæger sig langs samme rette linje før og efter stødet. I et elastisk stød er den kinetiske energi bevaret. I et fuldstændig uelastisk stød mellem to partikler har partiklerne samme hastighed efter stødet. Tyngdekraft Tyngdekraftens størrelse F t er størrelsen af tyngdekraften på et legeme med masse m et sted, hvor tyngdeaccelerationen er g. Ft = m g Potentiel energi i tyngdefeltet E pot er den potentielle energi af en partikel med masse m i højden h over et valgt nulniveau i et homogent tyngdefelt, hvor tyngdeaccelerationen er g. Epot = m g h Mekanik side 1

15 Gravitation Gravitationskraften mm F = G r G F G er størrelsen af gravitationskraften mellem to partikler med masser m og M i afstanden r fra hinanden. G er gravitationskonstanten. Potentiel energi i gravitationsfeltet E pot m M = G r E pot er den potentielle energi af to partikler med masser m og M i afstanden r fra hinanden, som påvirker hinanden med gravitationskraften. Nulpunktet er valgt i det uendelige fjerne. G er gravitationskonstanten. Elastisk kraft Størrelse og retning af en elastisk kraft En kraft er elastisk, hvis den er rettet mod et bestemt punkt, ligevægtsstillingen, og kraftens størrelse F er proportional med størrelsen af udsvinget x fra ligevægtsstillingen. Konstanten k kaldes fjederkonstanten. F = k x Svingningstid T er svingningstiden for en partikel med masse m, der er påvirket af en elastisk kraft med fjederkonstant k. T = π m k Potentiel energi E pot er den potentielle energi af en partikel, der er påvirket af en elastisk kraft med fjederkonstant k. Nulpunktet for den potentielle energi er valgt i ligevægtsstillingen, x = 0 m. E 1 pot = k x Mekanik side 13

16 Gnidning F gnid = µ F n F gnid er størrelsen af gnidningskraften mellem faste, tørre flader, der bevæger sig i forhold til hinanden. F n er størrelsen af normalkraften, og µ er gnidningskoefficienten. Densitet Densiteten ρ af et stof er massen pr. rumfangsenhed. m ρ = V Tryk Tryk og kraft p = F A Trykket p er kraften pr. arealenhed. Trykbidrag fra væske- eller gassøjle En væske- eller gassøjle med højden h og densitet ρ giver trykbidraget p på bunden af søjlen. p = ρ g h Opdrift Archimedes lov F op er størrelsen af den kraft, opdriften giver på et legeme, der fortrænger rumfanget V af en væske eller en gas med densiteten ρ. Fop = ρ V g Mekanik side 14

17 Kosmologi Hubbleloven v 0 er den nuværende fart i en galakses bevægelse bort fra os. r 0 er den nuværende afstand til galaksen, og H 0 er Hubblekonstanten. v0 = H0 r0 Rødforskydning Rødforskydning for en spektrallinje z er rødforskydningen, λ obs er den bølgelængde, der observeres for en spektrallinje i strålingen fra en galakse, og λ lab er den bølgelængde, der observeres for den tilsvarende spektrallinje i laboratoriet. λ z = obs λ λ lab lab Skalafaktoren Skalafaktor Skalafaktoren R(t) forbinder afstanden r mellem to objekter til tiden t med den nuværende afstand r 0 mellem dem. Skalafaktoren nu er R(t 0 ) = 1. rt () = Rt () r 0 Skalafaktor og rødforskydning R(t uds ) er skalafaktoren til det tidspunkt, hvor strålingen blev udsendt fra en galakse med rødforskydningen z. 1 Rt ( uds ) = 1 + z Skalafaktor og afstand Hvis tiden t regnes i milliarder år, så er det viste areal lig med den nuværende afstand r 0 målt i milliarder lysår. t uds er udsendelsestidspunktet, og t 0 er tiden nu. Baggrundsstrålingen Temperaturen af baggrundsstrålingen T(t) er kelvintemperaturen af baggrundsstrålingen til tiden t efter Big Bang. T 0 =,735 K er den nuværende temperatur af baggrundsstrålingen. R(t) er skalafaktoren. Tt () = T 0 Rt () Kosmologi side 15

18 Nære objekter (z 0,1) Rødforskydning og fart For små værdier af rødforskydningen, z 0,1, er den nuværende fart v 0 i en galakses bevægelse væk fra os proportional med galaksens rødforskydning z. c er lysets fart. v0 = c z Vinkeldiameter og afstand d0 = r0 θ For små værdier af rødforskydningen, z 0,1, er der proportionalitet mellem diameteren d 0 af en galakse og den vinkel θ, man ser diameteren under. Vinklen θ skal måles i enheden radian. r 0 er den nuværende afstand til galaksen. Kosmologi side 16

19 Register Acceleration 8 aktivitet 7 arbejde 11 arbejde, feltkraftens arbejde 11 arbejde, samlet kraft 11 arbejde, ydre kraft 11 Archimedes' lov 14 atomkernens bestanddele 6 atomnummer 6 Baggrundsstrålingens temperatur 15 bevarelsessætninger, kernereaktioner 7 bevægelse i homogent kraftfelt 9 bevægelse med konstant acceleration 9 bevægelse med konstant hastighed 9 bevægelse, cirkelbevægelse 10 bevægelse, harmonisk 9 Bohrs frekvensbetingelse 6 bølge, frekvens 4 bølge, periode 4 bølge, udbredelsesfart 4 Celsiustemperatur 1 cirkelbevægelse med konstant fart 10 Densitet 14 destruktiv interferens 4 Effekt 1 effekt, elektrisk elastisk kraft 13 elastisk kraft, fjederkonstant 13 elastisk kraft, potentiel energi 13 elastisk kraft, svingningstid 13 elektrisk effekt elektrisk energi elektrisk ladning elektromagnetisk stråling, udbredelse 6 Fjederkonstant 13 foton, energi 6 Gitter 5 gnidning 14 gnidningskoeffecient 14 gravitationskraft 13 Harmonisk bevægelse 9 harmonisk bevægelse, frekvens 9 harmonisk bevægelse, periode 9 hastighed 8 henfaldskonstanten 7 henfaldsloven 7 Hubblekonstanten 15 Hubbleloven 15 hydrogens energiniveauer 6 Impuls 10 impulsbevarelse 1 indskudsreglen interferens 4 interferens, destruktiv 4 interferens, konstruktiv 4 Joules lov 3 Kelvintemperatur 1 kinetisk energi 11 knudepunkt konstruktiv interferens 4 kraft og impuls 10 kraft, addition 10 kraftens effekt 1 Massetal 6 mekanisk energi 11 middelacceleration 8 middelhastighed 8 Neutrontal 6 Newtons. lov 10 normalkraft 14 nukleontal 6 nære objekter 16 Ohms lov 3 opdrift 14 overgangsvarme, specifik 1 Potentiel energi 11 potentiel energi, elastisk kraft 13 potentiel energi, gravitation 13 potentiel energi, tyngdekraft 1 protontal 6 Q-værdi 7 Q-værdi og massetilvækst 7 Resistans 3 resistor 3 resistor, effekt 3 rødforskydning 15 Skalafaktor 15 specifik overgangsvarme 1 specifik varmekapacitet 1 Stefan-Boltzmanns lov 6 strømstyrke stød 1 Tryk 14 tryk fra væskesøjle 14 tyngdekraft 1 Varmekapacitet 1 varmekapacitet, specifik 1 Ækvivalens masse og energi 7 Register side 17

Fysik Formelsamling. Kilde http://www2002159.thinkquest.dk

Fysik Formelsamling. Kilde http://www2002159.thinkquest.dk Fysik Formelsamling Resume En samling af ligninger, konstanter og tabelværdier til faget fysik. Skrevet af Kristian Thostrup og Kim Hansen, designet af Kasper Grønbak Christensen. Velegnet til gymnasieelever

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Kære selvstuderende i: Fysik A. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag.

Kære selvstuderende i: Fysik A. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Fysik A Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Bøgerne er Vejen til fysik AB1 og Vejen til fysik A2 2. udgave, som kan købes hos http://www.hax.dk/ og

Læs mere

Eksamen i fysik 2016

Eksamen i fysik 2016 Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.

Læs mere

Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling.

Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling. Husk at emner der ikke er med, kan optræde i bilag. Eksamensspørgsmål fysik B sommer 2016 2016-05-25. Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling. Regler: Antal spørgsmål:

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommer 2015 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik, niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/August 2014 Institution VUC Vest, Esbjerg afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Energi, bølger repetition af C stof (JR) Kernefysik herunder et eksperimentelt projekt (TG)

Energi, bølger repetition af C stof (JR) Kernefysik herunder et eksperimentelt projekt (TG) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/august 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik C B Thomas

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2015-2016 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold GSK-hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B (Fysik C-B) Janus

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau maj 2015

Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau maj 2015 Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau 2015 26. maj 2015 Opgave 1: Sous vide a) Når man regner med, at varmelegemet er en simpel modstand, gælder Ohms 1. lov U RI også, når det er vekselstrøm,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2016 Skoleår 2015/2016 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik 0- B Karin Hansen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Studenterkurset

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik B Kristian Gårdhus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik 0- B Janus Juul Povlsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016. Institution KØBENHAVN SYD HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold GSK-hold Fysik B

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold GSK-hold Fysik 0-B efter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2016 561247 - VUC Vest, Esbjerg Stx Fysik B Mette Lillistone 15FY61E15

Læs mere

Dronninglund Gymnasium Fysik skriftlig eksamen 27. maj 2011

Dronninglund Gymnasium Fysik skriftlig eksamen 27. maj 2011 Opgave 1. Solfanger Det viste anlæg er et ventilationssystem, som opvarmer luft udefra og blæser den ind i huset. Luften opvarmes idet, den strømmer langs en sort metalplade, der er opvarmet af solstrålingen.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2016 Institution VUC Lyngby Uddannelse stx Fag og niveau Fysik B Lærer(e) Christian Møller Pedersen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Dec 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk Fysik/B

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Klaus Olsbjerg

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Undervisningsplan Side 1 af 5

Undervisningsplan Side 1 af 5 Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: Ca. 200 lektioner (inklusive øvelser og eksamen fordelt med ca. 10 lektioner pr. uge). I perioden hvor eksamensprojektopgaven udfærdiges og i perioden, hvor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B Malene Kryger

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V Opgavesættet består af 8 opgaver med i alt 15 spørgsmål. De stillede spørgsmål

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Fysik B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Dette eksaminationsgrundlag er tilpasset den helt enestående fysikbog: FysikABbogen 1+2.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start jan. 2014) Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B Henrik Jessen(HEJE)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B Karin Hansen 7Bfy2S14

Læs mere

Big Bang Modellen. Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning.

Big Bang Modellen. Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning. Big Bang Modellen Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning. Jacob Nielsen 1 Varmestråling spiller en central rolle i forståelsen af universets stofsammensætning og udvikling. Derfor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse stx Fag og niveau Fysik B Lærer(e) Christian Møller Pedersen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik B Mads Hoy Sørensen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin November 2016 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Fysik B Mirka Smrcinova, Christian

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd.

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

Kræfter og Energi. Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter.

Kræfter og Energi. Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter. Kræfter og Energi Jacob Nielsen 1 Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter. kraften i x-aksens retning hænger sammen med den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik B Pernille Postgaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse 2015.09.22 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2016 Institution HANSENBERG Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Fysik A John

Læs mere

Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Formelsamling i astronomi. November 2015.

Formelsamling i astronomi. November 2015. Formelsamling i astronomi. November 015. Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder: Jordens sideriske

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2013 juni 2014 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik B Klaus Olsbjerg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/Hfe Fysik B august 2014

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 HTX Vibenhus - Københavns Tekniske Gymnasium

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2013 (12/13) Københavns

Læs mere

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken. I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx132-fys/a-15082013 Torsdag den 15. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Side 1 af 9 Billedhenvisninger Opgave 1 U.S. Fish and wildlife Service Opgave 2 http://stardust.jpl.nasa.gov

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 (10/11)

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 (14/15)

Læs mere

Fysik A stx, august 2017

Fysik A stx, august 2017 Bilag 98 Fysik A stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger, forklaringer og modeller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start jan. 2013) Lærer(e)

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-Juni 13/14 Herning HF og VUC Stx Fysik B Niels Kr.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009-Maj 2011 Institution Grenaa Tekniske Skole, Djurslands Erhvervsskoler Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg GSK Fysik C-B

Læs mere

1 FYSIK Maj Identitet og formål 1.1 Fysik udspringer af menneskers grundlæggende nysgerrighed og ønske om at kunne forstå og forklare

1 FYSIK Maj Identitet og formål 1.1 Fysik udspringer af menneskers grundlæggende nysgerrighed og ønske om at kunne forstå og forklare 1 FYSIK Maj 1999 1. Identitet og formål 1.1 Fysik udspringer af menneskers grundlæggende nysgerrighed og ønske om at kunne forstå og forklare fænomener i naturen. Gennem fysikken er der opsamlet og systematiseret

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2009 Landsfinale fredag den 21. november Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2009 Landsfinale fredag den 21. november Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2009 Landsfinale fredag den 21. november 2008 Teoretisk prøve Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med i alt 17 spørgsmål. Bemærk at de enkelte spørgsmål ikke tæller

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015. Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015. Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015 Teoretisk prøve Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 15 spørgsmål fordelt på 5 opgaver. Bemærk, at de enkelte spørgsmål ikke tæller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Onsdag den 9. december 2009 kl STX093-FYA

Fysik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Onsdag den 9. december 2009 kl STX093-FYA Fysik A Studentereksamen Skriftlig prøve (5 timer) STX093-FYA Onsdag den 9. december 2009 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik A (start jan. 2013) Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2009 januar 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Januar 2010 maj2011 Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af

Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg Hfe Fysik B Claus Ryberg Nielsen

Læs mere

Mundlige eksamensspørgsma l. Hold 3g Fy V2 2013 - godkendt af censor

Mundlige eksamensspørgsma l. Hold 3g Fy V2 2013 - godkendt af censor 1 Mundlige eksamensspørgsma l Hold 3g Fy V2 2013 - godkendt af censor 2 Teoretiske spørgsmål... 3 1) Elektricitet... 3 2) Elektricitet... 4 3) El-lære og spændingskilder... 5 4) Elektromagnetisk stråling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Marie Kruses Skole stx Fysik B Jørgen Ebbesen Hold

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenå HTX HTX Fysik B Bo Päivinen Ullersted

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 -juni 2016 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forår 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik B (C-B) Janus Juul

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 2 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX072-FKA V

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 2 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX072-FKA V STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 2 FYSIK A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 STX072-FKA V Opgavesættet består af 7 opgaver med i alt 15 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Den jydske Haandværkerskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Fysik B Peter

Læs mere

Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium

Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13, 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Fysik B 1a 2a Dennis Nielsen Den benyttede holdbetegnelse Oversigt over gennemførte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Klaus Olsbjerg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg Hfe Fysik B Claus Ryberg Nielsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Stx Fysik B Michael Lund Christensen Hold 2.a Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14/15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik B Finn Mølgaard

Læs mere

Kernereaktioner. 1 Energi og masse

Kernereaktioner. 1 Energi og masse Kernereaktioner 7 1 Energi og masse Ifølge relativitetsteorien gælder det, at når der tilføres energi til et system, vil systemets masse altid vokse. Sammenhængen mellem energitilvæksten og massetilvækstener

Læs mere