Årsberetning om situationen vedrørende racisme og fremmedhad i EU-medlemsstaterne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning om situationen vedrørende racisme og fremmedhad i EU-medlemsstaterne"

Transkript

1 Årsberetning om situationen vedrørende racisme og fremmedhad i EU-medlemsstaterne EUMC 2006 SAMMENDRAG

2

3 Forord til Årsberetning 2006 Denne årsberetning for 2005 er den første, der dækker et helt år siden EU s udvidelse i Der bor store grupper af romaer i en række af de nye medlemsstater i Central- og Østeuropa, hvilket betyder, at de spørgsmål, der vedrører diskrimination af romaer, nu trænger sig mere på igen som tema i EUMC s beretninger, herunder denne årsberetning. Desuden vækker situationen for romaerne, som denne beretning også lægger op til, fortsat bekymring og er et emne, der står højt på den Den Europæiske Unions politiske dagsorden. Der var flere begivenheder i 2005, der var med til at sætte fokus på temaer som udstødelse, diskrimination og integration i EU. I juli rettede britiske muslimske selvmordsbombere flere angreb mod Londons offentlige transportsystem, hvorunder over 50 mennesker omkom og yderligere hundredvis af mennesker blev såret. Det udløste i starten et stigende antal tilfælde af religiøs hadkriminalitet i Det Forenede Kongerige, men som en rapport fra EUMC om eftervirkningerne af de kriminelle handlinger konkluderer, synes reaktionen fra politiske ledere og ledere fra de enkelte samfundsgrupper, som på den ene side fordømte anslagene i skarpe vendinger og på den anden forsvarede muslimernes rettigheder, at have været medvirkende til at lægge en dæmper på sådanne angreb i de måneder, der fulgte. Året 2005 var også præget af voldsom uro i oktober og november i forstæderne i franske byer. Det var primært unge mænd af nordafrikansk afstamning, der var involveret, og det gav fornyet næring til diskussionerne om sådanne unge mænds fremmedgørelse og om den diskrimination og udstødelse, som de ofte oplever, især på arbejdsmarkedet. Situationen udløses generelt af frygt og mistro, følelsen og oplevelsen af ikke at høre til nogen steder. Der har aldrig i den grad som nu været behov for at gennemføre koordinerede tiltag og for afbalanceret information, for at få afklaret muligheder og begrænsninger, og for at udforme et regelsæt i samfundet, der skal sikre, at etniske, kulturelle og religiøse minoriteter og majoritetsbefolkningerne kan leve fredeligt side om side og under respekt for menneskerettighederne. Begivenhederne i 2005 understreger vigtigheden af politisk lederskab i en medlemsstat. For det første har politiske ledere et ansvar for ikke at slå politisk mønt på kort sigt af sådanne voldelige hændelser. Lige så vigtigt er det, at de utvetydigt støtter tiltag i deres medlemsstater, der aktivt bekæmper diskrimination og derved reducerer faren for fremmedgørelse og udstødelse, som rammer visse grupper af unge i Europa. Især skal de være synlige i deres uforbeholdne støtte til de tiltag, der lægges op til i antidiskriminationsdirektiverne. Det gælder især i de lande, hvor reaktionen har været sløv med den konsekvens, at det sender et signal om, at diskrimination er et problem, der ikke tages alvorligt. De store forskelle, der tilsyneladende hersker mellem medlemsstaterne med hensyn til den prioritering, de foretager omkring bekæmpelse af racisme og diskrimination, er en af de observationer, der gøres i denne beretning. Den beskriver, hvor langt medlemsstaterne i slutningen af 2005 var kommet med udmøntningen af de to 3

4 antidiskriminationsdirektiver, og noterer, at EF-Domstolen har kendt fire medlemsstater skyldige i at undlade at vedtage de bestemmelser, der er nødvendige for at overholde racelighedsdirektivet, selv om fristen for gennemførelsen af direktivet var i juli I beretningen nævnes også de vidt forskellige ordninger, der findes i medlemsstaterne for oprettelse af et specialiseret organ for fremme af ligebehandling, således som det foreskrives i racelighedsdirektivet. I nogle lande var et sådant organ slet ikke blevet udpeget ved slutningen af Omvendt havde andre lande ikke alene udpeget sådanne organer, disse var også blevet udstyret med beføjelser til at bistå ofre for diskrimination, som går ud over den i direktivet fastsatte minimumsstandard. I tilknytning til de problemer med racediskrimination og racistisk motiveret kriminalitet, som beskrives i beretningen, opfordrer EUMC til bedre dataindsamlingsmekanismer, der skal være med til at identificere og bekæmpe disse fænomener og til, at positiv særbehandling medtages som en integreret del af medlemsstaternes politikker for race-/etnisk lighed. Det ville være yderst relevant med en række forbedringer på disse områder i det kommende år set i lyset af, at 2007 er udpeget som Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle. Denne årsberetning fra EUMC for 2006 følger opbygningen fra tidligere år, i og med at den dækker udviklingen på fem tematiske områder: beskæftigelse, boligforhold, uddannelse, racistisk vold og kriminalitet samt retlig og institutionel udvikling i 2005 af relevans for racisme- og diskriminationsproblematikken. I lighed med sidste års beretning er der et separat kapitel for hvert af disse fem tematiske områder. Der er dog kommet en yderligere udvikling til i år, som indgår i et kapitel, der beskriver relevante udviklingstendenser i 2005 i EU og Europa- Kommissionen, og ikke i de enkelte medlemsstater. EUMC vil fortsat give sin støtte til Den Europæiske Union og dens medlemsstater i deres bestræbelser på at fremme integration, bekæmpe racisme og diskrimination, og vise den positive værdi af mangfoldighed og lighed. Det støtter fortsat Europa- Kommissionens dagsorden for integration og for bekæmpelse af voldelig radikalisme. Endelig vil vi gerne takke bestyrelsen og EUMC s medarbejdere for deres støtte, deres målrettede indsats og for det vigtige arbejde, de har udført i de seneste 12 måneder. Anastasia Crickley Formand for bestyrelsen Beate Winkler Direktør for EUMC 4

5 TU1.UT TU2.UT TURetlige TU3.UT TURacisme TU4.UT TU5.UT TURacisme TU6.UT TURacistisk TU7.UT TUDen TU8.UT TU9.UT TUdtalelserUT Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad Årsberetning 2006 Sammendrag Indholdsfortegnelse TUIndledningUT... T7T og institutionelle initiativerut... T10T og diskrimination på beskæftigelsesområdetut... T12T TURacisme og diskrimination på boligområdetut... T15T og diskrimination på uddannelsesområdetut... T17T vold og kriminalitetut... T19T politiske og lovgivningsmæssige udvikling i EUUT... T21T TUKonklusionerUT... T23T... T34T 5

6 6

7 TP TP PT PT FPT blev Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad Årsberetning 2006 Sammendrag 1. Indledning Årsberetningen for 2006 indeholder oplysninger om og beskriver udviklingstendenser i 2005 for forekomsten af og indsatsen mod racisme, fremmedhad, antisemitisme og antimuslimske manifestationer i de 25 EUmedlemsstater. I lighed med sidste års beretning dækkes de fem tematiske områder lovgivning, beskæftigelse, bolig, uddannelse samt racistisk vold og kriminalitet. Dataene og oplysningerne er indsamlet af EUMC s 25 nationale knudepunkter, et i hver medlemsstat, som leverer dataene til EUMC under fælles kategorier i hvert af de fem tematiske områder. I år er der for første gang tilføjet et ekstra område, nemlig en oversigt over Europa-Kommissionens initiativer i 2005 vedrørende racisme, diskrimination og fremmedhad i Europa. I 2005 fandt der flere dramatiske begivenheder sted, som var med til at puste liv i diskussionerne om udstødelse, diskrimination og integration af indvandrere og minoriteter i EU. Mest bemærkelsesværdigt var en serie bombeangreb på Londons offentlige transportsystem den 7. juli, der kostede 52 mennesker livet og sårede yderligere flere hundrede. Bombemændene var unge britiske muslimske mænd. Den 21. juli fulgte yderligere fire forsøg på bombeanslag på Londons offentlige transportsystem, der ikke kostede sårede eller tab af menneskeliv. I sidste 1 årsberetning fra EUMCTPF en række hændelser i det foregående år omtalt togbomberne i Madrid i marts 2004 og det efterfølgende mord på Theo van Gogh i Amsterdam begge forbrydelser begået af radikale islamister, og som begge udløste voldelige begivenheder i flere lande, primært rettet mod muslimer og moskeer. På same måde blev der i Det Forenede Kongerige i 2005 rapporteret om en kraftig stigning i religiøst motiveret hadkriminalitet rettet mod muslimer, der fulgte i kølvandet af bombeanslagene. Men som vist i analysen i kapitel 6 i denne beretning var antallet af indberettede hændelser ved udgangen af den efterfølgende måned faldet til normale niveauer. 2 I november 2005 offentliggjorde EUMC en rapporttpf FPT om virkningen af bombeanslagene, som konkluderede, at: den kompromisløse holdning, som politiske ledere og samfundsledere lagde for dagen, både ved at fordømme anslagene og forsvare muslimernes legitime rettigheder, medførte et hurtigt fald i sådanne [racistiske] hændelser. Samfunds- og politiske ledere var hurtigt ude og skelne nogle få britiske muslimske bombemænds handlinger fra det muslimske samfund generelt. Dette budskab gik rent hjem og blev gentaget af de britiske og udenlandske medier og var medvirkende til, at det muslimske samfund i Storbritannien ikke blev dæmoniseret, ligesom det heller ikke rejste grundlæggende spørgsmål om eksistensen af et multikulturelt samfund. Det er 1 2 Se bilag 1 i den fuldstændige beretning vedrørende den i årsberetningerne anvendte metode. EUMC (2005) Konsekvenserne af bombeangrebene i London den 7. juli 2005 for de muslimske samfund i EU, Wien HEUMC. 7

8 TP PT FPT Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad Årsberetning 2006 Sammendrag værd at bemærke, at en meningsmåling foretaget af firmaet MORI en måned efter bombeanslagene i London viste, at 62 % af de adspurgte var enige i udtalelsen om, 3 at et multikulturelt samfund gør Storbritannien til et bedre sted at leve.tpf 2005 var også et år, hvor man oplevede dramatiske uroligheder i byerne i Frankrig, som begyndte i slutningen af oktober og fortsatte ind i midten af november, og hvor mange unge mænd af nordafrikansk oprindelse i forstæderne i Paris og andre franske byer var indblandet. Optøjerne mundede ud i natlige brandanslag mod hundredvis af biler og bygninger. I mange af de efterfølgende analyser af årsagerne til disse uroligheder var der et tema, der gik igen, nemlig fremmedgørelsen af store dele af de unge indbyggere i disse forstæder, og deres oplevelse af udstødelse og diskrimination på arbejdsmarkedet. Baggrunden for disse fænomener i 2005 diskuteres i årsberetningens Kapitel 3, som anfører de statistiske indikatorer for ulighed på arbejdsmarkedet i EU-medlemsstaterne, beskriver de måder, hvorpå diskrimination kommer til offentlighedens kendskab, og giver eksempler på, under hvilke former den kan manifestere sig. I dette kapitel citeres ligeledes undersøgelser i 2005, som viste, hvordan tredjelandsstatsborgere i Frankrig ligesom i mange andre EU-lande er udsat for højere arbejdsløshed, også selv om deres uddannelsesniveau ligger på højde med majoritetsbefolkningens. Ligeledes udbrød der i Frankrig i 2005 en række brande i hotel- og lejlighedskomplekser, der huser indvandrere. Der opstod to brande i august, hvor over 20 mennesker omkom, og en brand i april, hvor et tilsvarende antal mennesker mistede livet. Mange af de omkomne var børn, og de fleste familier kom fra Afrika. Disse begivenheder rettede offentlighedens søgelys mod de forfærdende boligforhold, som mange indvandrere må leve under. Kapitel 4 i årsberetningen ser nærmere på boligsituationen for indvandrere og minoriteter i Europa for 2005 og beskriver arten af ulighed og isolering, som indvandrer- og minoritetssamfundene oplever, og hvordan den direkte og indirekte diskrimination, som de udsættes for, kommer til udtryk. Ovennævnte begivenheder skal imidlertid ikke bortlede opmærksomheden fra, at fænomenet diskrimination er en del af mange europæeres hverdag, uanset sådanne højt profilerede hændelser. I denne henseende beskrives i årsberetningens kapitel 5 diskriminerende praksis og strukturer inden for uddannelse, med særlig fokus på isolering i uddannelsessystemet, og især den uholdbare situation for mennesker fra romasamfundene med hensyn til deres gennemførelse af en uddannelse og de diskriminerende holdninger, som de bliver udsat for. Derudover diskuteres i kapitel 5 den seneste udvikling i politikkerne og debatten om religiøse symboler i uddannelsessektoren, som afsluttes med eksempler på god praksis, som blev gennemført i 2005 til bekæmpelse af racisme og forbedring af forholdene for indvandrere og minoriteter i uddannelsessektoren. 3 MORI, 10. august Se HTUhttp://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/ stmUTH. 8

9 Med de eksisterende uligheder inden for de tematiske områder beskæftigelse, bolig, og uddannelse in mente er gennemførelsen af EU s ligebehandlingsdirektiver af særlig betydning. Årsberetningens kapitel 2 beskæftiger sig med status for gennemførelsen i EU-medlemsstaterne af racelighedsdirektivet og direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse. Desuden beskriver kapitel 2 situationen omkring medlemsstaternes oprettelse af specialiserede organer for fremme af ligebehandling samt god praksis vedrørende ligebehandling og integration. Begivenhederne i 2005 afslørede med al ønskelig tydelighed manglen på data, som kunne anskueliggøre eller forklare visse udviklinger. Denne mangel på data berører samtlige de tematiske områder, der er omfattet af årsberetningen, men er især udtalt med hensyn til den meget vekslende kvalitet af statistiske data for racistisk vold og kriminalitet, hvor sådanne data i visse tilfælde slet ikke eksisterer. Kapitel 6 giver således ikke alene information om tendenser inden for racistisk vold og kriminalitet i medlemsstaterne, hvor sådanne oplysninger er tilgængelige, men diskuterer også den aktuelle status for dataindsamlingen i EU-medlemsstaterne. Særlig fokus er der på sårbare grupper, såsom asylansøgere og flygtninge, samt romaer, muslimer og jøder som enkeltpersoner og som samfund. Derudover fokuseres der på god praksis i forbindelse med overvågning og dataindsamling, forebyggelse af racisme og ekstremisme samt assistance og støtte til ofre. EU har fortsat gang i en lang række aktiviteter til bekæmpelse af racisme, og i årsberetningens kapitel 7 vises en oversigt over disse i Kapitlet beskæftiger sig også med solidaritet og beskyttelse af grundlæggende rettigheder samt med den særlige fokus, som EU s institutioner retter mod forholdene for romasamfundene i EU-medlemsstaterne. Desuden står emner som frihed og sikkerhed højt på Den Europæiske Unions dagsorden. Inden for disse rammer fortsætter EU sin indsats i kampen mod voldelig radikalisme. Kommissionen fortsætter ligeledes sit arbejde med udgangspunkt i sin meddelelse om en fælles dagsorden for integration af indvandrere, der bygger på de fælles grundlæggende principper for integration vedtaget af Rådet i De følgende seks afsnit sammenfatter de seks tematiske kapitler i EUMC s årsberetning for

10 2. Retlige og institutionelle initiativer Gennemførelsen af de to antidiskriminationsdirektiver er enten afsluttet eller er undervejs, og de fleste EU-medlemsstaters parlamenter har fået forelagt udkast til lovgivning. I 2005 afsagde EF-Domstolen imidlertid dom om, at Finland, Luxembourg, Tyskland og Østrig havde undladt at vedtage alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterleve racelighedsdirektivet før udløbet af datoen for gennemførelsen den 19. juli EF-Domstolen afsagde ligeledes dom om, at Luxembourg havde undladt at gennemføre direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet inden den påkrævede dato. (De 10 nye EU-lande havde en senere gennemførelsesdato end de 15 gamle EU-lande.) I nogle medlemsstater kunne der registreres problemer i forbindelse med gennemførelsen og med de politiske debatter, hvilket tyder på en fundamental uenighed om gennemførelsen af direktiverne. I Den Tjekkiske Republik forkastede overhuset i parlamentet lovforslaget om gennemførelse af direktiverne. I Luxembourg offentliggjorde Conseil d Etat en kritisk udtalelse om lovforslaget til gennemførelse af direktiverne. I Letland og Malta findes den vigtigste lovgivning om gennemførelse af det ene eller begge direktiver fortsat kun i form af udkast og afventer vedtagelse i parlamentet. I Estland og Polen kunne der ikke registreres nogen større lovgivningsmæssig aktivitet omkring gennemførelsen af direktiverne. Specialiserede organer Der var også problemer omkring udpegelsen af et specialiseret organ for fremme af ligebehandling i henhold til racelighedsdirektivets artikel 13. I Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Luxembourg og Malta var der ved udgangen af 2005 ikke udpeget noget specialiseret organ. I Polen var der tidligere blevet udpeget et organ, som imidlertid ophørte sin virksomhed i november I de fleste medlemsstater var der dog udpeget et specialiseret organ for fremme af ligebehandling, som for nogles vedkommende har beføjelse til ligefrem at støtte ofre for diskrimination i eventuelle søgsmål, hvilket rækker ud over den i racelighedsdirektivet fastsatte minimumsstandard det gælder i Belgien, Irland, Letland, Ungarn, Østrig, Slovakiet, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige. Ungarns ligebehandlingsmyndighed skal fremhæves for sine omfattende beføjelser til støtte af ofre for diskrimination. Myndigheden kan gå ind i prøvelsen af administrative beslutningers lovlighed. Den kan også fungere som repræsentant for et offer for diskrimination ved domstolene. Ligeledes kan den anlægge søgsmål på offentlighedens vegne for at beskytte enkeltpersoners eller gruppers rettigheder. Et andet eksempel på et specialiseret organ med stærke beføjelser til at støtte ofre for diskrimination er det slovakiske nationale center for menneskerettigheder. Disse organer står med deres stærke beføjelser til at yde retshjælp til ofre for 10

11 diskrimination godt rustet til at bidrage positivt til at gøre antidiskriminationslovgivningen i medlemsstaterne mere effektiv. 11

12 3. Racisme og diskrimination på beskæftigelsesområdet Efterhånden som gennemførelsen af antidiskriminationslovgivningen er ved at tage form, og der bliver anlagt flere og flere sager ved domstolene, ligesom der forskes stadig mere i diskrimination og formidles flere og flere forskningsresultater, bliver det tydeligt, at tidligere tiders generelle opfattelse af, at indvandreres uddannelsesmæssige underskud og underskud på andre områder skulle være hovedårsagen til ulighed på beskæftigelsesområdet, mere og mere erstattes af en større bevidsthed om, hvordan diskrimination fungerer, og om behovet for at bekæmpe den. Flere af de udviklinger, der blev nævnt i 2005, syntes at pege i retning af, at der var en stigende bevidsthed blandt politiske beslutningstagere i en række medlemsstater om diskrimination og et stigende behov for at gøre noget ved det, bl.a. gennem nye initiativer til indsamling af officielle statistikker eller ved at få gennemført forskning, som mere præcist vil identificere problemets omfang og karakter. Spørgsmålet om etniske data En generel mangel på data om etnisk/national oprindelse betyder, at der er mindre mulighed for at evaluere politikker for bekæmpelse af racisme. I nogle medlemsstater er det i første omgang medvirkende til, at der kun er begrænset fokus på diskriminationsproblematikken. Der er imidlertid tegn på, at nogle medlemsstater er begyndt at se mere positivt på registrering af etnisk/national oprindelse, end de gjorde tidligere. Eksempelvis rapporteredes det, at man i nogle officielle undersøgelser i Frankrig nu er begyndt at bruge kategorier, der ligger tæt op ad disse variabler. Det blev også noteret, at nogle arbejdsgivere i Frankrig er begyndt at notere oprindelsesmangfoldigheden hos deres medarbejdere og hos jobansøgerne. Det er i denne henseende også af betydning, at Commission Nationale de l'informatique et des Libertés (CNIL) i Frankrig i en henstilling i 2005 erklærede, at den franske persondatabeskyttelseslov ikke er til hinder for en tidsbegrænset indsamling af visse informationer, der har med enkeltpersoners etniske oprindelse at gøre, men som samtidig er strengt afgrænset til antidiskriminationsformål, såfremt der træffes visse sikkerhedsforanstaltninger, som sikrer anonymitet i statistikkerne. Diskriminationstest og bevidsthed Såfremt der ikke findes nogen variabel for etnisk oprindelse i de eksisterende statistikker, som kan anvendes af dem, der vil påvise ulighed, kan forskning 12

13 udfylde en del af dette hul. Sidste årsberetning gav mange eksempler på anvendelsen af forskningsmetoden diskriminationstest i mange medlemsstater, hvor man lader to lige kvalificerede ansøgere søge på en stilling for at undersøge, om ansættelsen/afslaget skyldes etnicitet eller hudfarve. I modsætning hertil blev der kun nævnt én test i år. Imidlertid er det måske af betydning, at myndigheder i både Sverige og Frankrig i 2005 opfordrede ILO til at gennemføre et diskriminationstestprogram i en række byer, og at resultaterne skulle rapporteres til dem i Begge disse lande havde i tidligere år med forskellige begrundelser afvist at deltage i sådanne eksperimenter. Denne udvikling kan opfattes som en yderligere indikation af en officiel anerkendelse af, at problemet med diskrimination på beskæftigelsesområdet skal tages alvorligt, og at det er vigtigt at indsamle data herom. Brug af offerundersøgelser Hvor diskriminationstestning giver en objektiv indikation af fænomenet diskrimination, kan forskning også bruges til at tilføje en subjektiv dimension, især gennem undersøgelser af ofrenes opfattelser og erfaring. Der blev rapporteret om langt flere af disse i 2005 end i det foregående år. Eksempelvis viste undersøgelser af russisktalende i Estland, indvandrere i Danmark, tyrkere i Tyskland,TP PTserbere og bosniere i Slovenien og somaliere, russere, estere og vietnamesere i Finland, at alle havde haft erfaringer med diskrimination. I Frankrig berettede indvandrere og efterkommere af indvandrere, at de rutinemæssigt blev udsat for negativ behandling, som har med deres oprindelse, hudfarve, navn eller tale at gøre. Følsomheden over for den slags erfaringer viste sig at stikke dybere hos den yngre andengeneration, også selv om de intolerante holdninger og negative erfaringer, som de kommer ud for, kan være mindre alvorlige, end de havde været for den ældre førstegeneration. Juridisk status og sårbarhed Integration og lighed for indvandrere og minoriteter har en direkte sammenhæng med spørgsmålet om juridisk status. Adgang til arbejdsmarkedet er direkte knyttet til den type arbejds- eller opholdstilladelse, som en vandrende arbejdstager er i besiddelse af. Den juridiske status kan afgøre, om en indvandrer får lov til at skifte arbejdsplads eller branche. Selv når tredjelandsstatsborgere opholder sig lovligt og permanent i en medlemsstat, begrænser love og bestemmelser deres ret til adgang til beskæftigelse. Selv om statsborgere fra tredjelande ikke kan udelukkes fra beskæftigelsesmuligheder på grundlag af f.eks. deres etniske oprindelse eller religion, kan de på grundlag af deres statsborgerskab udelukkes fra adgang til visse kategorier af jobs, især i den offentlige sektor. Der var adskillige rapporter i 2005 om grupper af vandrende arbejdstagere, der arbejder under forhold med begrænset retsbeskyttelse, og som kun dårligt er i stand 13

14 til at modstå ekstreme former for udnyttelse, således at den traditionelle beskyttelse mod diskrimination er så godt som irrelevant. Til tider kan regeringer direkte eller bevidst gøre grupper af arbejdstagere, der nyder begrænset retsbeskyttelse, ekstra sårbare, hvilket eksempelvis er tilfældet i Cypern for de nye officielle kontrakter for arbejdstagere, der arbejder som hushjælp, og som forbydes at blive medlem af en fagforening eller deltage i nogen politisk aktivitet, med trussel om automatisk inddragelse af arbejds- og opholdstilladelsen. Der fandt i 2005 begivenheder sted, som fik kommentatorer til at understrege betydningen af at bevare minimumsstandarder for indvandreres arbejdsvilkår for at undgå racistiske udtalelser. I 2005 var der ved to lejligheder i to forskellige lande, Irland og Nederlandene, lignende tilfælde af grupper af udenlandske arbejdstagere, der blev bragt til landet for at underbyde lønningerne og arbejdsvilkårene for landets egne arbejdstagere, hvilket gav næring til frygt for, hvad dette kunne føre med sig i form af en oppisket indvandrerfjendsk stemning. 14

15 4. Racisme og diskrimination på boligområdet Det er indlysende, at boligsituationen for indvandrere og etniske minoriteter er et alvorligt problem i alle EU-medlemsstater. Der er ved at blive gennemført en række projekter, og der er iværksat initiativer, der skal integrere indvandrere og etniske minoriteter. Ikke desto mindre er boligforholdene for indvandrere, romaer og asylansøgere fortsat problematiske. I en række lande lever indvandrere og romaer under dårligere og mere kritisable boligforhold end landsgennemsnittet. Indvandrer- og romafamilier vil sandsynligvis også være udsat for mere diskrimination på boligmarkedet end den indfødte befolkning. Romaer og omrejsende grupper savner normalt en egentlig infrastruktur, og for romaernes vedkommende er deres boliger i bycentre ofte i en elendig forfatning og byder kun på ringe sikkerhed. Indvandrerstrømmenes ændrede karakter og mønster i de seneste år rejser en hel række nye spørgsmål omkring boliger, som de enkelte medlemsstater skal forholde sig til. Indvandrere i mange lande er bevisligt særligt udsatte for at blive hjemløse. Afviste asylansøgere og ældre indvandrere synes ligeledes at være med til at få andelen af hjemløse, der ikke er statsborgere i det pågældende land, til at stige. Også sæsonarbejdere rammes i alvorlig grad af elendige boligforhold. Eftersom de kun opholder sig i kort tid i et land, og da de er specielt sårbare på beskæftigelsesmarkedet, mangler der fortsat at blive fundet løsninger på boligproblemet. Et resultat af de manglende boligtilbud har været, at indkvartering i saneringsmodne boliger har været i hastig vækst i de regioner, hvor sæsonarbejderne opholder sig. Bekæmpelse af ghettoer Segregation i byerne rejser en lang række andre problemer. Det vil typisk være indvandrere og etniske minoriteter, der bliver ofre for denne isolering i byerne, som tydeligst kommer til udtryk i den såkaldte ghettodannelse. Kun et fåtal af medlemsstaterne har iværksat programmer til bekæmpelse af ghettodannelse. Det er imidlertid vigtigt at sondre mellem tiltag til bekæmpelse af ghettodannelse og tvangsspredning, da de ikke nødvendigvis er sammenfaldende. Hvor bekæmpelse af ghettodannelse således inddrager en bred vifte af foranstaltninger, der omfatter alle områder beskæftigelse, uddannelse, boliger, sikkerhed osv. kan en tvangsspredning udelukkende ændre de geografiske fordelingsmønstre, hvorimod de største integrationsproblemer fortsat er uløste. Diskriminationstest og data Der findes kun meget sparsomme data om diskrimination på boligområdet. Imidlertid har forskning med diskriminationstest vist, at indvandrere udsættes for 15

16 forskelsbehandling af ejendomsmæglere og udlejere. Ganske vist har testningen i nogle medlemsstater udløst etiske overvejelser, men der er ikke desto mindre en tydelig tendens til, at nogle lande har taget denne metode til måling af omfanget af diskrimination til sig. Efter opstandene i byerne i oktober-november 2005 overvejede man i Frankrig at anvende testningen for at få et billede af de barrierer, som indvandrere stilles over for. Generelt forventes det, at antallet af klager over diskrimination på boligområdet ikke kommer til at afspejle den virkelige situation i medlemsstaterne. Hvor andre indikatorer, såsom segregation i byerne, boligforhold eller lejeforholdet kan ses som udtryksformer for diskrimination på boligområdet, er disse ikke funderet i håndfaste beviser. I mangel af andre metoder er testning fortsat generelt et effektivt værktøj til indsamling af data om direkte diskrimination. Bevidsthed og god praksis Der er mange nyskabende initiativer om udstødelse på boligmarkedet på vej i medlemsstaterne. På trods af, at de enkelte lande har gennemført god praksis i varierende omfang, kan vi notere en stigende bevidsthed om den vigtige rolle, som boligforholdene spiller i integrationsprocessen for indvandrere og etniske minoriteter. Det er blevet klart, at segregation i byerne, racistisk betinget diskrimination på boligmarkedet og de elendige boligforhold er snævert forbundet med flere forskellige former for udstødelse, der er en hæmsko for forbedring af den sociale status. Der er iværksat tiltag i en række af de nye medlemsstater til forbedring af boligsituationen for romaerne - i hvad der synes at være en koordineret national indsats. 16

17 5. Racisme og diskrimination på uddannelsesområdet Delvis eller endog total segregation i uddannelsessektoren er fortsat almindeligt udbredt i store dele af EU. En analyse af og oversigt over den europæiske PISAundersøgelse i 2005 om skolebørns færdigheder konkluderede, i lighed med andre undersøgelser, utvetydigt, at stærkt differentierede og opdelte skolesystemer skaber og genskaber ulighed. Nogle få medlemsstater rapporterede, at forskellen mellem majoritetsbefolkningen og nogle indvandrer-/minoritetsgrupper med hensyn til gennemførelsen af en uddannelse var indsnævret. Men generelt er forskellen mellem etniske kontra nationale gruppers gennemførelse af en uddannelse imidlertid fortsat markant stor, og især nogle grupper, blandt dem romaerne, står i fare for at sakke agterud. Uddannelsessituationen for romabørn En af hovedårsagerne til, at romabørn sakker agterud i forhold til gennemsnittet af de skolebørn, der gennemfører en uddannelse, er, at de i mange medlemsstater er den gruppe, der rammes hårdest af udstødelse og forskellige former for direkte og indirekte diskrimination. Der er taget skridt i år og i de foregående år til at nedbringe omfanget af segregation, diskrimination og utilstrækkelige præstationer i skoleforløbet. Uddannelsessituationen for romabørn er fortsat alvorlig og kræver skærpet opmærksomhed. Ufuldstændige data Der mangler fortsat en systematisk registrering af racistiske og diskriminerende hændelser i de fleste medlemsstaters uddannelsessystemer. Desuden er data om forskellige etniske kontra nationale gruppers gennemførelse af en uddannelse i de fleste medlemsstater enten kun delvist tilgængelige eller slet ikke tilgængelige overhovedet. Således mangler der pålidelige oplysninger i mange medlemsstater om tilfælde af direkte og indirekte diskrimination, som f.eks. kunne bruges til at vurdere og fremme effektiviteten af tiltag for god praksis. Religiøse symboler Spørgsmålet om tilladelse til eller forbud mod visning af religiøse symboler i uddannelsessammenhænge har ført til ny lovgivning og nye debatter i De enkelte medlemsstaters politikker på området varierer fra et landsdækkende forbud mod at vise nogen religiøse symboler i offentlige skoler til fuldstændig frihed for elever og lærere til at bære enhver form for religiøst symbol. Derimellem findes der 17

18 politikker, som overlader beslutningerne herom til delstater eller individuelle skoler, eller som kun forbyder visse religiøse symboler, mens andre symboler ikke anses for at være omfattet af en regulering. God praksis i uddannelsessektoren Nye forskningsresultater om institutionelle hindringer for indvandrere og minoriteter på uddannelsesområdet viser, at selektive støtteforanstaltninger alene i mange tilfælde kun har en ringe virkning på en forbedring af situationen for indvandrere og minoriteter. Tværtimod har mere bredt anlagte ændringer i retning af et mere integrationsorienteret og mindre differentieret uddannelsessystem, der så følges op af selektive støtteforanstaltninger, større muligheder for at nedbringe hindringer og fremme gode uddannelsespræstationer. Med hensyn til selektive foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination er der en lang række instrumenter, som bliver bragt i anvendelse for at forbedre situationen for indvandrere og minoriteter i uddannelsessektoren og bekæmpe racisme og diskrimination. Til disse foranstaltninger hører mainstreaming af tiltag for bevidstgørelse om mangfoldighed og diskrimination i uddannelsessektoren, tilbud om individuel støtte til elever med sprog- eller indlæringsproblemer eller tilbud om programmer til støtte af forældre og lærere. I nogle lande findes der finansieringsprogrammer, enten i form af tilskud og legater til elever, eller gennem incitamenter for virksomheder til at investere i lærlinge med indvandrer-/minoritetsbaggrund, ligesom der findes finansieringsordninger for projekter, der er rettet mod at forbedre situationen for indvandrere og minoriteter i uddannelsessektoren. Nogle medlemsstater opretter ordninger for bekæmpelse af segregation i uddannelsessektoren, opgiver specialundervisning og nedlægger opdelte klasser. Atter andre opretter strukturer for systematisk dataindsamling om racistiske hændelser og diskriminerende praksis. 18

19 6. Racistisk vold og kriminalitet De oplysninger, der findes for perioden , antyder, at racistisk vold og kriminalitet fortsætter med at være et problem i de 25 EU-lande, hvor fænomenet optræder i forskellige former, som generelt er underdokumenterede i officielle dataindsamlingsmekanismer. At en række medlemsstater fortsat ikke har indført tilstrækkelige officielle strafferetlige dataindsamlingsmekanismer, der kan registrere og levere information om racistisk vold og kriminalitet, kunne tyde på, at der ses stort på problemet i det meste af EU. Der fandtes i indberetningsperioden ingen officielle data om racistisk vold og kriminalitet for fem medlemsstater, nemlig Grækenland, Spanien, Italien, Cypern og Malta. I samme periode omfattede kategorien af medlemsstater, der har indført begrænsede dataindsamlingsmekanismer, som enten havde en tendens til at fokusere på et begrænset antal efterforskninger og retssager, eller hvor de indsamlede oplysninger drejede sig mere generelt om diskrimination og ikke specifikt om racistisk vold og kriminalitet, ni lande, nemlig Belgien, Estland, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Nederlandene, Portugal og Slovenien. Omvendt faldt ni medlemsstater ind under kategorien af lande, der har indført gode mekanismer til registrering af indberetninger og registrering af forbrydelser og/eller et system med fokus på det specifikke problem højreorienteret ekstremisme/hadkriminalitet, nemlig Den Tjekkiske Republik, Danmark, Tyskland, Frankrig, Irland, Østrig, Polen, Slovakiet og Sverige. I kategorien af lande, der har indført omfattende dataindsamlingsmekanismer med udstrakt brug af dataindsamling, som også indeholder mere detaljerede karakteristikker af ofrene, hører kun to lande, nemlig Finland og Det Forenede Kongerige (England og Wales). Tendenser Ved en nærmere betragtning af elleve medlemsstater, som kan levere officielle strafferetlige data for perioden , og ved beregning af et middeltal for de procentvise ændringer i indberettet/registreret kriminalitet år for år, kan der (på basis af de mest fuldstændige tilgængelige data for hver enkelt medlemsstat, som i nogle tilfælde kun omfatter perioden eller ) udledes følgende: Otte lande oplevede i den pågældende periode en generelt stigende tendens i indberettet/registreret racistisk kriminalitet, nemlig Danmark, Tyskland, Frankrig, Irland, Polen, Slovakiet, Finland og Det Forenede Kongerige (England og Wales). I tre af de elleve lande var der en generelt nedadgående tendens i indberettet/registreret racistisk kriminalitet i den pågældende periode, nemlig Den Tjekkiske Republik, Østrig og Sverige. Disse tendenser skal imidlertid fortolkes med forsigtighed, idet de lige så meget afspejler ændringer i registreringspraksis i de enkelte medlemsstater, som de viser noget om det reelle omfang af racistisk 19

20 vold og kriminalitet. Eftersom dataindsamlingen er forskellig i hver enkelt medlemsstat, kan der kun foretages sammenligninger af tendenserne inden for den enkelte medlemsstat, men ikke mellem dem indbyrdes. Sammenfattende kan det generelt konkluderes (med nogle få undtagelser), at de medlemsstater, som har veludviklede officielle strafferetlige dataindsamlingsmekanismer, synes at fremvise højere tal for indberettet og registreret racistisk vold og kriminalitet, mens medlemsstater med utilstrækkelige dataindsamlingsmekanismer ikke har nogen data eller kun meget begrænsede data om racistisk vold og kriminalitet. Information fra ngo er På grund af den utilstrækkelige officielle dataindsamling er det i dag uofficielle ngo-kilder, der udfylder hullerne omkring den manglende viden om, hvem der er de mest udsatte offergrupper. I afslørede ngo er, at asylansøgere, flygtninge og indvandrere var blandt de mest sårbare grupper, der oplever racistisk vold og kriminalitet, og som, hvad der er mest alarmerende, ofte var udsat for overgreb fra offentligt ansatte herunder fra politifolk. Især ngo er fra sydlige medlemsstater identificerede en række tilfælde af overgreb, hvor offentligt ansatte var involveret. Rapporter fra øst- og sydeuropæiske medlemsstater afslørede også, at især romaerne er et specifikt mål for racistisk vold og kriminalitet, både fra offentlighedens side og fra offentligt ansatte. Jøder fortsætter også med at blive udsat for antisemitiske hændelser, hvilket synes at være veldokumenteret fra både officielle og uofficielle kilder. Og selv om deres erfaringer fortsat er underdokumenterede, bliver ngo er i stigende omfang opmærksomme på, at muslimer er ved at blive ofre for racistisk vold og kriminalitet. God praksis Som modpol til de officielle og uofficielle rapporter om racistisk vold og kriminalitet blev der i identificeret en række initiativer for god praksis, som på forskellig måde forsøger at forholde sig til problemet. Det er opmuntrende, i betragtning af de fortsat mange utilstrækkelige officielle dataindsamlingsmekanismer, at en række initiativer fokuserer på praktiske foranstaltninger til forbedring af politiets dataindsamling om racistisk vold og kriminalitet. Andre initiativer spænder fra konkrete eksempler på praktiske indgreb over for gerningsmænd eller potentielle gerningsmænd til initiativer, der fokuserer på offeret. 20

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere Du er EU-borger V E L K O M M E N t i l L u x e m b o u r g Information fra ASTI og par tnere O V E R S I G T Du bosætter dig i Luxembourg : I mindre end 3 måneder I mere end 3 måneder : - lønmodtager

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INDLEDNING

Læs mere

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med PROTOKOL I TILKNYTNING TIL UNDERTEGNELSEN AF KONVENTIONEN OM DEN TJEKKISKE REPUBLIKS, REPUBLIKKEN ESTLANDS, REPUBLIKKEN CYPERNS, REPUBLIKKEN LETLANDS, REPUBLIKKEN LITAUENS, REPUBLIKKEN UNGARNS, REPUBLIKKEN

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 10.06.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0143/2005 af Michael Humphries, britisk statsborger, om manglende fagforeningsstøtte efter sin

Læs mere

7161/03 HV/hm DG H I DA

7161/03 HV/hm DG H I DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 25. marts 2003 7161/03 FRONT 22 COMIX 139 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik på vedtagelse af Rådets direktiv

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

Samlenotat vedrørende forslag til fremme af arbejdstagernes

Samlenotat vedrørende forslag til fremme af arbejdstagernes Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0236 Bilag 2 Offentligt N O T A T Samlenotat vedrørende forslag til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed 18. november 2013 J.nr. 2013-3509

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INTRODUKTION

Læs mere

1. Identifikation af den adspurgte

1. Identifikation af den adspurgte Revision af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (2006/2004/EF) Denne offentlige høring er et led i revisionen af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (2006/2004/EF). Dette dokument

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu KE-80-09-930-DA-C www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu Er De interesseret i publikationerne fra Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980)

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980) Beskæftigelsesministeriet Att.: Birgitte Buchwald Jørgensen (bbj@bm.dk) STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 6.12.2010 2010/0228(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS ORGANER AFGØRELSE AF 10. februar 2000 OM EN ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Europæiske priser for god praksis

Europæiske priser for god praksis Sikkerhed og sundhed er godt for alle både dig selv og din arbejdsplads. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Samarbejde om forebyggelse www.healthy-workplaces.eu INDKALDELSE AF ANSØGNINGER Europæiske priser

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten op oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ÆNDRINGSFORSLAG 23-34

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ÆNDRINGSFORSLAG 23-34 EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2008/0140(CNS) 19.12.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 23-34 Udkast til udtalelse Amalia Sartori (PE415.287v01-00) Gennemførelse af

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser 25. marts 2004 A5-0155/37 ÆNDRINGSFORSLAG 37 37 Betragtning 10 (10) En sådan lovgivning bør forbyde forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og. Tjenesteydelser

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Bank & Finans IP & Technology

Bank & Finans IP & Technology Den 7. november 2013 Nyhedsbrev Bank & Finans IP & Technology Forslag til obligatoriske interne whistleblowerordninger i finansielle virksomheder Finanstilsynet sendte den 15. august 2013 forslag til lov

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 2 ),

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 2 ), L 77/36 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende 14. 3. 98 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere