Årsberetning om situationen vedrørende racisme og fremmedhad i EU-medlemsstaterne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning om situationen vedrørende racisme og fremmedhad i EU-medlemsstaterne"

Transkript

1 Årsberetning om situationen vedrørende racisme og fremmedhad i EU-medlemsstaterne EUMC 2006 SAMMENDRAG

2

3 Forord til Årsberetning 2006 Denne årsberetning for 2005 er den første, der dækker et helt år siden EU s udvidelse i Der bor store grupper af romaer i en række af de nye medlemsstater i Central- og Østeuropa, hvilket betyder, at de spørgsmål, der vedrører diskrimination af romaer, nu trænger sig mere på igen som tema i EUMC s beretninger, herunder denne årsberetning. Desuden vækker situationen for romaerne, som denne beretning også lægger op til, fortsat bekymring og er et emne, der står højt på den Den Europæiske Unions politiske dagsorden. Der var flere begivenheder i 2005, der var med til at sætte fokus på temaer som udstødelse, diskrimination og integration i EU. I juli rettede britiske muslimske selvmordsbombere flere angreb mod Londons offentlige transportsystem, hvorunder over 50 mennesker omkom og yderligere hundredvis af mennesker blev såret. Det udløste i starten et stigende antal tilfælde af religiøs hadkriminalitet i Det Forenede Kongerige, men som en rapport fra EUMC om eftervirkningerne af de kriminelle handlinger konkluderer, synes reaktionen fra politiske ledere og ledere fra de enkelte samfundsgrupper, som på den ene side fordømte anslagene i skarpe vendinger og på den anden forsvarede muslimernes rettigheder, at have været medvirkende til at lægge en dæmper på sådanne angreb i de måneder, der fulgte. Året 2005 var også præget af voldsom uro i oktober og november i forstæderne i franske byer. Det var primært unge mænd af nordafrikansk afstamning, der var involveret, og det gav fornyet næring til diskussionerne om sådanne unge mænds fremmedgørelse og om den diskrimination og udstødelse, som de ofte oplever, især på arbejdsmarkedet. Situationen udløses generelt af frygt og mistro, følelsen og oplevelsen af ikke at høre til nogen steder. Der har aldrig i den grad som nu været behov for at gennemføre koordinerede tiltag og for afbalanceret information, for at få afklaret muligheder og begrænsninger, og for at udforme et regelsæt i samfundet, der skal sikre, at etniske, kulturelle og religiøse minoriteter og majoritetsbefolkningerne kan leve fredeligt side om side og under respekt for menneskerettighederne. Begivenhederne i 2005 understreger vigtigheden af politisk lederskab i en medlemsstat. For det første har politiske ledere et ansvar for ikke at slå politisk mønt på kort sigt af sådanne voldelige hændelser. Lige så vigtigt er det, at de utvetydigt støtter tiltag i deres medlemsstater, der aktivt bekæmper diskrimination og derved reducerer faren for fremmedgørelse og udstødelse, som rammer visse grupper af unge i Europa. Især skal de være synlige i deres uforbeholdne støtte til de tiltag, der lægges op til i antidiskriminationsdirektiverne. Det gælder især i de lande, hvor reaktionen har været sløv med den konsekvens, at det sender et signal om, at diskrimination er et problem, der ikke tages alvorligt. De store forskelle, der tilsyneladende hersker mellem medlemsstaterne med hensyn til den prioritering, de foretager omkring bekæmpelse af racisme og diskrimination, er en af de observationer, der gøres i denne beretning. Den beskriver, hvor langt medlemsstaterne i slutningen af 2005 var kommet med udmøntningen af de to 3

4 antidiskriminationsdirektiver, og noterer, at EF-Domstolen har kendt fire medlemsstater skyldige i at undlade at vedtage de bestemmelser, der er nødvendige for at overholde racelighedsdirektivet, selv om fristen for gennemførelsen af direktivet var i juli I beretningen nævnes også de vidt forskellige ordninger, der findes i medlemsstaterne for oprettelse af et specialiseret organ for fremme af ligebehandling, således som det foreskrives i racelighedsdirektivet. I nogle lande var et sådant organ slet ikke blevet udpeget ved slutningen af Omvendt havde andre lande ikke alene udpeget sådanne organer, disse var også blevet udstyret med beføjelser til at bistå ofre for diskrimination, som går ud over den i direktivet fastsatte minimumsstandard. I tilknytning til de problemer med racediskrimination og racistisk motiveret kriminalitet, som beskrives i beretningen, opfordrer EUMC til bedre dataindsamlingsmekanismer, der skal være med til at identificere og bekæmpe disse fænomener og til, at positiv særbehandling medtages som en integreret del af medlemsstaternes politikker for race-/etnisk lighed. Det ville være yderst relevant med en række forbedringer på disse områder i det kommende år set i lyset af, at 2007 er udpeget som Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle. Denne årsberetning fra EUMC for 2006 følger opbygningen fra tidligere år, i og med at den dækker udviklingen på fem tematiske områder: beskæftigelse, boligforhold, uddannelse, racistisk vold og kriminalitet samt retlig og institutionel udvikling i 2005 af relevans for racisme- og diskriminationsproblematikken. I lighed med sidste års beretning er der et separat kapitel for hvert af disse fem tematiske områder. Der er dog kommet en yderligere udvikling til i år, som indgår i et kapitel, der beskriver relevante udviklingstendenser i 2005 i EU og Europa- Kommissionen, og ikke i de enkelte medlemsstater. EUMC vil fortsat give sin støtte til Den Europæiske Union og dens medlemsstater i deres bestræbelser på at fremme integration, bekæmpe racisme og diskrimination, og vise den positive værdi af mangfoldighed og lighed. Det støtter fortsat Europa- Kommissionens dagsorden for integration og for bekæmpelse af voldelig radikalisme. Endelig vil vi gerne takke bestyrelsen og EUMC s medarbejdere for deres støtte, deres målrettede indsats og for det vigtige arbejde, de har udført i de seneste 12 måneder. Anastasia Crickley Formand for bestyrelsen Beate Winkler Direktør for EUMC 4

5 TU1.UT TU2.UT TURetlige TU3.UT TURacisme TU4.UT TU5.UT TURacisme TU6.UT TURacistisk TU7.UT TUDen TU8.UT TU9.UT TUdtalelserUT Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad Årsberetning 2006 Sammendrag Indholdsfortegnelse TUIndledningUT... T7T og institutionelle initiativerut... T10T og diskrimination på beskæftigelsesområdetut... T12T TURacisme og diskrimination på boligområdetut... T15T og diskrimination på uddannelsesområdetut... T17T vold og kriminalitetut... T19T politiske og lovgivningsmæssige udvikling i EUUT... T21T TUKonklusionerUT... T23T... T34T 5

6 6

7 TP TP PT PT FPT blev Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad Årsberetning 2006 Sammendrag 1. Indledning Årsberetningen for 2006 indeholder oplysninger om og beskriver udviklingstendenser i 2005 for forekomsten af og indsatsen mod racisme, fremmedhad, antisemitisme og antimuslimske manifestationer i de 25 EUmedlemsstater. I lighed med sidste års beretning dækkes de fem tematiske områder lovgivning, beskæftigelse, bolig, uddannelse samt racistisk vold og kriminalitet. Dataene og oplysningerne er indsamlet af EUMC s 25 nationale knudepunkter, et i hver medlemsstat, som leverer dataene til EUMC under fælles kategorier i hvert af de fem tematiske områder. I år er der for første gang tilføjet et ekstra område, nemlig en oversigt over Europa-Kommissionens initiativer i 2005 vedrørende racisme, diskrimination og fremmedhad i Europa. I 2005 fandt der flere dramatiske begivenheder sted, som var med til at puste liv i diskussionerne om udstødelse, diskrimination og integration af indvandrere og minoriteter i EU. Mest bemærkelsesværdigt var en serie bombeangreb på Londons offentlige transportsystem den 7. juli, der kostede 52 mennesker livet og sårede yderligere flere hundrede. Bombemændene var unge britiske muslimske mænd. Den 21. juli fulgte yderligere fire forsøg på bombeanslag på Londons offentlige transportsystem, der ikke kostede sårede eller tab af menneskeliv. I sidste 1 årsberetning fra EUMCTPF en række hændelser i det foregående år omtalt togbomberne i Madrid i marts 2004 og det efterfølgende mord på Theo van Gogh i Amsterdam begge forbrydelser begået af radikale islamister, og som begge udløste voldelige begivenheder i flere lande, primært rettet mod muslimer og moskeer. På same måde blev der i Det Forenede Kongerige i 2005 rapporteret om en kraftig stigning i religiøst motiveret hadkriminalitet rettet mod muslimer, der fulgte i kølvandet af bombeanslagene. Men som vist i analysen i kapitel 6 i denne beretning var antallet af indberettede hændelser ved udgangen af den efterfølgende måned faldet til normale niveauer. 2 I november 2005 offentliggjorde EUMC en rapporttpf FPT om virkningen af bombeanslagene, som konkluderede, at: den kompromisløse holdning, som politiske ledere og samfundsledere lagde for dagen, både ved at fordømme anslagene og forsvare muslimernes legitime rettigheder, medførte et hurtigt fald i sådanne [racistiske] hændelser. Samfunds- og politiske ledere var hurtigt ude og skelne nogle få britiske muslimske bombemænds handlinger fra det muslimske samfund generelt. Dette budskab gik rent hjem og blev gentaget af de britiske og udenlandske medier og var medvirkende til, at det muslimske samfund i Storbritannien ikke blev dæmoniseret, ligesom det heller ikke rejste grundlæggende spørgsmål om eksistensen af et multikulturelt samfund. Det er 1 2 Se bilag 1 i den fuldstændige beretning vedrørende den i årsberetningerne anvendte metode. EUMC (2005) Konsekvenserne af bombeangrebene i London den 7. juli 2005 for de muslimske samfund i EU, Wien HEUMC. 7

8 TP PT FPT Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad Årsberetning 2006 Sammendrag værd at bemærke, at en meningsmåling foretaget af firmaet MORI en måned efter bombeanslagene i London viste, at 62 % af de adspurgte var enige i udtalelsen om, 3 at et multikulturelt samfund gør Storbritannien til et bedre sted at leve.tpf 2005 var også et år, hvor man oplevede dramatiske uroligheder i byerne i Frankrig, som begyndte i slutningen af oktober og fortsatte ind i midten af november, og hvor mange unge mænd af nordafrikansk oprindelse i forstæderne i Paris og andre franske byer var indblandet. Optøjerne mundede ud i natlige brandanslag mod hundredvis af biler og bygninger. I mange af de efterfølgende analyser af årsagerne til disse uroligheder var der et tema, der gik igen, nemlig fremmedgørelsen af store dele af de unge indbyggere i disse forstæder, og deres oplevelse af udstødelse og diskrimination på arbejdsmarkedet. Baggrunden for disse fænomener i 2005 diskuteres i årsberetningens Kapitel 3, som anfører de statistiske indikatorer for ulighed på arbejdsmarkedet i EU-medlemsstaterne, beskriver de måder, hvorpå diskrimination kommer til offentlighedens kendskab, og giver eksempler på, under hvilke former den kan manifestere sig. I dette kapitel citeres ligeledes undersøgelser i 2005, som viste, hvordan tredjelandsstatsborgere i Frankrig ligesom i mange andre EU-lande er udsat for højere arbejdsløshed, også selv om deres uddannelsesniveau ligger på højde med majoritetsbefolkningens. Ligeledes udbrød der i Frankrig i 2005 en række brande i hotel- og lejlighedskomplekser, der huser indvandrere. Der opstod to brande i august, hvor over 20 mennesker omkom, og en brand i april, hvor et tilsvarende antal mennesker mistede livet. Mange af de omkomne var børn, og de fleste familier kom fra Afrika. Disse begivenheder rettede offentlighedens søgelys mod de forfærdende boligforhold, som mange indvandrere må leve under. Kapitel 4 i årsberetningen ser nærmere på boligsituationen for indvandrere og minoriteter i Europa for 2005 og beskriver arten af ulighed og isolering, som indvandrer- og minoritetssamfundene oplever, og hvordan den direkte og indirekte diskrimination, som de udsættes for, kommer til udtryk. Ovennævnte begivenheder skal imidlertid ikke bortlede opmærksomheden fra, at fænomenet diskrimination er en del af mange europæeres hverdag, uanset sådanne højt profilerede hændelser. I denne henseende beskrives i årsberetningens kapitel 5 diskriminerende praksis og strukturer inden for uddannelse, med særlig fokus på isolering i uddannelsessystemet, og især den uholdbare situation for mennesker fra romasamfundene med hensyn til deres gennemførelse af en uddannelse og de diskriminerende holdninger, som de bliver udsat for. Derudover diskuteres i kapitel 5 den seneste udvikling i politikkerne og debatten om religiøse symboler i uddannelsessektoren, som afsluttes med eksempler på god praksis, som blev gennemført i 2005 til bekæmpelse af racisme og forbedring af forholdene for indvandrere og minoriteter i uddannelsessektoren. 3 MORI, 10. august Se HTUhttp://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/ stmUTH. 8

9 Med de eksisterende uligheder inden for de tematiske områder beskæftigelse, bolig, og uddannelse in mente er gennemførelsen af EU s ligebehandlingsdirektiver af særlig betydning. Årsberetningens kapitel 2 beskæftiger sig med status for gennemførelsen i EU-medlemsstaterne af racelighedsdirektivet og direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse. Desuden beskriver kapitel 2 situationen omkring medlemsstaternes oprettelse af specialiserede organer for fremme af ligebehandling samt god praksis vedrørende ligebehandling og integration. Begivenhederne i 2005 afslørede med al ønskelig tydelighed manglen på data, som kunne anskueliggøre eller forklare visse udviklinger. Denne mangel på data berører samtlige de tematiske områder, der er omfattet af årsberetningen, men er især udtalt med hensyn til den meget vekslende kvalitet af statistiske data for racistisk vold og kriminalitet, hvor sådanne data i visse tilfælde slet ikke eksisterer. Kapitel 6 giver således ikke alene information om tendenser inden for racistisk vold og kriminalitet i medlemsstaterne, hvor sådanne oplysninger er tilgængelige, men diskuterer også den aktuelle status for dataindsamlingen i EU-medlemsstaterne. Særlig fokus er der på sårbare grupper, såsom asylansøgere og flygtninge, samt romaer, muslimer og jøder som enkeltpersoner og som samfund. Derudover fokuseres der på god praksis i forbindelse med overvågning og dataindsamling, forebyggelse af racisme og ekstremisme samt assistance og støtte til ofre. EU har fortsat gang i en lang række aktiviteter til bekæmpelse af racisme, og i årsberetningens kapitel 7 vises en oversigt over disse i Kapitlet beskæftiger sig også med solidaritet og beskyttelse af grundlæggende rettigheder samt med den særlige fokus, som EU s institutioner retter mod forholdene for romasamfundene i EU-medlemsstaterne. Desuden står emner som frihed og sikkerhed højt på Den Europæiske Unions dagsorden. Inden for disse rammer fortsætter EU sin indsats i kampen mod voldelig radikalisme. Kommissionen fortsætter ligeledes sit arbejde med udgangspunkt i sin meddelelse om en fælles dagsorden for integration af indvandrere, der bygger på de fælles grundlæggende principper for integration vedtaget af Rådet i De følgende seks afsnit sammenfatter de seks tematiske kapitler i EUMC s årsberetning for

10 2. Retlige og institutionelle initiativer Gennemførelsen af de to antidiskriminationsdirektiver er enten afsluttet eller er undervejs, og de fleste EU-medlemsstaters parlamenter har fået forelagt udkast til lovgivning. I 2005 afsagde EF-Domstolen imidlertid dom om, at Finland, Luxembourg, Tyskland og Østrig havde undladt at vedtage alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterleve racelighedsdirektivet før udløbet af datoen for gennemførelsen den 19. juli EF-Domstolen afsagde ligeledes dom om, at Luxembourg havde undladt at gennemføre direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet inden den påkrævede dato. (De 10 nye EU-lande havde en senere gennemførelsesdato end de 15 gamle EU-lande.) I nogle medlemsstater kunne der registreres problemer i forbindelse med gennemførelsen og med de politiske debatter, hvilket tyder på en fundamental uenighed om gennemførelsen af direktiverne. I Den Tjekkiske Republik forkastede overhuset i parlamentet lovforslaget om gennemførelse af direktiverne. I Luxembourg offentliggjorde Conseil d Etat en kritisk udtalelse om lovforslaget til gennemførelse af direktiverne. I Letland og Malta findes den vigtigste lovgivning om gennemførelse af det ene eller begge direktiver fortsat kun i form af udkast og afventer vedtagelse i parlamentet. I Estland og Polen kunne der ikke registreres nogen større lovgivningsmæssig aktivitet omkring gennemførelsen af direktiverne. Specialiserede organer Der var også problemer omkring udpegelsen af et specialiseret organ for fremme af ligebehandling i henhold til racelighedsdirektivets artikel 13. I Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Luxembourg og Malta var der ved udgangen af 2005 ikke udpeget noget specialiseret organ. I Polen var der tidligere blevet udpeget et organ, som imidlertid ophørte sin virksomhed i november I de fleste medlemsstater var der dog udpeget et specialiseret organ for fremme af ligebehandling, som for nogles vedkommende har beføjelse til ligefrem at støtte ofre for diskrimination i eventuelle søgsmål, hvilket rækker ud over den i racelighedsdirektivet fastsatte minimumsstandard det gælder i Belgien, Irland, Letland, Ungarn, Østrig, Slovakiet, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige. Ungarns ligebehandlingsmyndighed skal fremhæves for sine omfattende beføjelser til støtte af ofre for diskrimination. Myndigheden kan gå ind i prøvelsen af administrative beslutningers lovlighed. Den kan også fungere som repræsentant for et offer for diskrimination ved domstolene. Ligeledes kan den anlægge søgsmål på offentlighedens vegne for at beskytte enkeltpersoners eller gruppers rettigheder. Et andet eksempel på et specialiseret organ med stærke beføjelser til at støtte ofre for diskrimination er det slovakiske nationale center for menneskerettigheder. Disse organer står med deres stærke beføjelser til at yde retshjælp til ofre for 10

11 diskrimination godt rustet til at bidrage positivt til at gøre antidiskriminationslovgivningen i medlemsstaterne mere effektiv. 11

12 3. Racisme og diskrimination på beskæftigelsesområdet Efterhånden som gennemførelsen af antidiskriminationslovgivningen er ved at tage form, og der bliver anlagt flere og flere sager ved domstolene, ligesom der forskes stadig mere i diskrimination og formidles flere og flere forskningsresultater, bliver det tydeligt, at tidligere tiders generelle opfattelse af, at indvandreres uddannelsesmæssige underskud og underskud på andre områder skulle være hovedårsagen til ulighed på beskæftigelsesområdet, mere og mere erstattes af en større bevidsthed om, hvordan diskrimination fungerer, og om behovet for at bekæmpe den. Flere af de udviklinger, der blev nævnt i 2005, syntes at pege i retning af, at der var en stigende bevidsthed blandt politiske beslutningstagere i en række medlemsstater om diskrimination og et stigende behov for at gøre noget ved det, bl.a. gennem nye initiativer til indsamling af officielle statistikker eller ved at få gennemført forskning, som mere præcist vil identificere problemets omfang og karakter. Spørgsmålet om etniske data En generel mangel på data om etnisk/national oprindelse betyder, at der er mindre mulighed for at evaluere politikker for bekæmpelse af racisme. I nogle medlemsstater er det i første omgang medvirkende til, at der kun er begrænset fokus på diskriminationsproblematikken. Der er imidlertid tegn på, at nogle medlemsstater er begyndt at se mere positivt på registrering af etnisk/national oprindelse, end de gjorde tidligere. Eksempelvis rapporteredes det, at man i nogle officielle undersøgelser i Frankrig nu er begyndt at bruge kategorier, der ligger tæt op ad disse variabler. Det blev også noteret, at nogle arbejdsgivere i Frankrig er begyndt at notere oprindelsesmangfoldigheden hos deres medarbejdere og hos jobansøgerne. Det er i denne henseende også af betydning, at Commission Nationale de l'informatique et des Libertés (CNIL) i Frankrig i en henstilling i 2005 erklærede, at den franske persondatabeskyttelseslov ikke er til hinder for en tidsbegrænset indsamling af visse informationer, der har med enkeltpersoners etniske oprindelse at gøre, men som samtidig er strengt afgrænset til antidiskriminationsformål, såfremt der træffes visse sikkerhedsforanstaltninger, som sikrer anonymitet i statistikkerne. Diskriminationstest og bevidsthed Såfremt der ikke findes nogen variabel for etnisk oprindelse i de eksisterende statistikker, som kan anvendes af dem, der vil påvise ulighed, kan forskning 12

13 udfylde en del af dette hul. Sidste årsberetning gav mange eksempler på anvendelsen af forskningsmetoden diskriminationstest i mange medlemsstater, hvor man lader to lige kvalificerede ansøgere søge på en stilling for at undersøge, om ansættelsen/afslaget skyldes etnicitet eller hudfarve. I modsætning hertil blev der kun nævnt én test i år. Imidlertid er det måske af betydning, at myndigheder i både Sverige og Frankrig i 2005 opfordrede ILO til at gennemføre et diskriminationstestprogram i en række byer, og at resultaterne skulle rapporteres til dem i Begge disse lande havde i tidligere år med forskellige begrundelser afvist at deltage i sådanne eksperimenter. Denne udvikling kan opfattes som en yderligere indikation af en officiel anerkendelse af, at problemet med diskrimination på beskæftigelsesområdet skal tages alvorligt, og at det er vigtigt at indsamle data herom. Brug af offerundersøgelser Hvor diskriminationstestning giver en objektiv indikation af fænomenet diskrimination, kan forskning også bruges til at tilføje en subjektiv dimension, især gennem undersøgelser af ofrenes opfattelser og erfaring. Der blev rapporteret om langt flere af disse i 2005 end i det foregående år. Eksempelvis viste undersøgelser af russisktalende i Estland, indvandrere i Danmark, tyrkere i Tyskland,TP PTserbere og bosniere i Slovenien og somaliere, russere, estere og vietnamesere i Finland, at alle havde haft erfaringer med diskrimination. I Frankrig berettede indvandrere og efterkommere af indvandrere, at de rutinemæssigt blev udsat for negativ behandling, som har med deres oprindelse, hudfarve, navn eller tale at gøre. Følsomheden over for den slags erfaringer viste sig at stikke dybere hos den yngre andengeneration, også selv om de intolerante holdninger og negative erfaringer, som de kommer ud for, kan være mindre alvorlige, end de havde været for den ældre førstegeneration. Juridisk status og sårbarhed Integration og lighed for indvandrere og minoriteter har en direkte sammenhæng med spørgsmålet om juridisk status. Adgang til arbejdsmarkedet er direkte knyttet til den type arbejds- eller opholdstilladelse, som en vandrende arbejdstager er i besiddelse af. Den juridiske status kan afgøre, om en indvandrer får lov til at skifte arbejdsplads eller branche. Selv når tredjelandsstatsborgere opholder sig lovligt og permanent i en medlemsstat, begrænser love og bestemmelser deres ret til adgang til beskæftigelse. Selv om statsborgere fra tredjelande ikke kan udelukkes fra beskæftigelsesmuligheder på grundlag af f.eks. deres etniske oprindelse eller religion, kan de på grundlag af deres statsborgerskab udelukkes fra adgang til visse kategorier af jobs, især i den offentlige sektor. Der var adskillige rapporter i 2005 om grupper af vandrende arbejdstagere, der arbejder under forhold med begrænset retsbeskyttelse, og som kun dårligt er i stand 13

14 til at modstå ekstreme former for udnyttelse, således at den traditionelle beskyttelse mod diskrimination er så godt som irrelevant. Til tider kan regeringer direkte eller bevidst gøre grupper af arbejdstagere, der nyder begrænset retsbeskyttelse, ekstra sårbare, hvilket eksempelvis er tilfældet i Cypern for de nye officielle kontrakter for arbejdstagere, der arbejder som hushjælp, og som forbydes at blive medlem af en fagforening eller deltage i nogen politisk aktivitet, med trussel om automatisk inddragelse af arbejds- og opholdstilladelsen. Der fandt i 2005 begivenheder sted, som fik kommentatorer til at understrege betydningen af at bevare minimumsstandarder for indvandreres arbejdsvilkår for at undgå racistiske udtalelser. I 2005 var der ved to lejligheder i to forskellige lande, Irland og Nederlandene, lignende tilfælde af grupper af udenlandske arbejdstagere, der blev bragt til landet for at underbyde lønningerne og arbejdsvilkårene for landets egne arbejdstagere, hvilket gav næring til frygt for, hvad dette kunne føre med sig i form af en oppisket indvandrerfjendsk stemning. 14

15 4. Racisme og diskrimination på boligområdet Det er indlysende, at boligsituationen for indvandrere og etniske minoriteter er et alvorligt problem i alle EU-medlemsstater. Der er ved at blive gennemført en række projekter, og der er iværksat initiativer, der skal integrere indvandrere og etniske minoriteter. Ikke desto mindre er boligforholdene for indvandrere, romaer og asylansøgere fortsat problematiske. I en række lande lever indvandrere og romaer under dårligere og mere kritisable boligforhold end landsgennemsnittet. Indvandrer- og romafamilier vil sandsynligvis også være udsat for mere diskrimination på boligmarkedet end den indfødte befolkning. Romaer og omrejsende grupper savner normalt en egentlig infrastruktur, og for romaernes vedkommende er deres boliger i bycentre ofte i en elendig forfatning og byder kun på ringe sikkerhed. Indvandrerstrømmenes ændrede karakter og mønster i de seneste år rejser en hel række nye spørgsmål omkring boliger, som de enkelte medlemsstater skal forholde sig til. Indvandrere i mange lande er bevisligt særligt udsatte for at blive hjemløse. Afviste asylansøgere og ældre indvandrere synes ligeledes at være med til at få andelen af hjemløse, der ikke er statsborgere i det pågældende land, til at stige. Også sæsonarbejdere rammes i alvorlig grad af elendige boligforhold. Eftersom de kun opholder sig i kort tid i et land, og da de er specielt sårbare på beskæftigelsesmarkedet, mangler der fortsat at blive fundet løsninger på boligproblemet. Et resultat af de manglende boligtilbud har været, at indkvartering i saneringsmodne boliger har været i hastig vækst i de regioner, hvor sæsonarbejderne opholder sig. Bekæmpelse af ghettoer Segregation i byerne rejser en lang række andre problemer. Det vil typisk være indvandrere og etniske minoriteter, der bliver ofre for denne isolering i byerne, som tydeligst kommer til udtryk i den såkaldte ghettodannelse. Kun et fåtal af medlemsstaterne har iværksat programmer til bekæmpelse af ghettodannelse. Det er imidlertid vigtigt at sondre mellem tiltag til bekæmpelse af ghettodannelse og tvangsspredning, da de ikke nødvendigvis er sammenfaldende. Hvor bekæmpelse af ghettodannelse således inddrager en bred vifte af foranstaltninger, der omfatter alle områder beskæftigelse, uddannelse, boliger, sikkerhed osv. kan en tvangsspredning udelukkende ændre de geografiske fordelingsmønstre, hvorimod de største integrationsproblemer fortsat er uløste. Diskriminationstest og data Der findes kun meget sparsomme data om diskrimination på boligområdet. Imidlertid har forskning med diskriminationstest vist, at indvandrere udsættes for 15

16 forskelsbehandling af ejendomsmæglere og udlejere. Ganske vist har testningen i nogle medlemsstater udløst etiske overvejelser, men der er ikke desto mindre en tydelig tendens til, at nogle lande har taget denne metode til måling af omfanget af diskrimination til sig. Efter opstandene i byerne i oktober-november 2005 overvejede man i Frankrig at anvende testningen for at få et billede af de barrierer, som indvandrere stilles over for. Generelt forventes det, at antallet af klager over diskrimination på boligområdet ikke kommer til at afspejle den virkelige situation i medlemsstaterne. Hvor andre indikatorer, såsom segregation i byerne, boligforhold eller lejeforholdet kan ses som udtryksformer for diskrimination på boligområdet, er disse ikke funderet i håndfaste beviser. I mangel af andre metoder er testning fortsat generelt et effektivt værktøj til indsamling af data om direkte diskrimination. Bevidsthed og god praksis Der er mange nyskabende initiativer om udstødelse på boligmarkedet på vej i medlemsstaterne. På trods af, at de enkelte lande har gennemført god praksis i varierende omfang, kan vi notere en stigende bevidsthed om den vigtige rolle, som boligforholdene spiller i integrationsprocessen for indvandrere og etniske minoriteter. Det er blevet klart, at segregation i byerne, racistisk betinget diskrimination på boligmarkedet og de elendige boligforhold er snævert forbundet med flere forskellige former for udstødelse, der er en hæmsko for forbedring af den sociale status. Der er iværksat tiltag i en række af de nye medlemsstater til forbedring af boligsituationen for romaerne - i hvad der synes at være en koordineret national indsats. 16

17 5. Racisme og diskrimination på uddannelsesområdet Delvis eller endog total segregation i uddannelsessektoren er fortsat almindeligt udbredt i store dele af EU. En analyse af og oversigt over den europæiske PISAundersøgelse i 2005 om skolebørns færdigheder konkluderede, i lighed med andre undersøgelser, utvetydigt, at stærkt differentierede og opdelte skolesystemer skaber og genskaber ulighed. Nogle få medlemsstater rapporterede, at forskellen mellem majoritetsbefolkningen og nogle indvandrer-/minoritetsgrupper med hensyn til gennemførelsen af en uddannelse var indsnævret. Men generelt er forskellen mellem etniske kontra nationale gruppers gennemførelse af en uddannelse imidlertid fortsat markant stor, og især nogle grupper, blandt dem romaerne, står i fare for at sakke agterud. Uddannelsessituationen for romabørn En af hovedårsagerne til, at romabørn sakker agterud i forhold til gennemsnittet af de skolebørn, der gennemfører en uddannelse, er, at de i mange medlemsstater er den gruppe, der rammes hårdest af udstødelse og forskellige former for direkte og indirekte diskrimination. Der er taget skridt i år og i de foregående år til at nedbringe omfanget af segregation, diskrimination og utilstrækkelige præstationer i skoleforløbet. Uddannelsessituationen for romabørn er fortsat alvorlig og kræver skærpet opmærksomhed. Ufuldstændige data Der mangler fortsat en systematisk registrering af racistiske og diskriminerende hændelser i de fleste medlemsstaters uddannelsessystemer. Desuden er data om forskellige etniske kontra nationale gruppers gennemførelse af en uddannelse i de fleste medlemsstater enten kun delvist tilgængelige eller slet ikke tilgængelige overhovedet. Således mangler der pålidelige oplysninger i mange medlemsstater om tilfælde af direkte og indirekte diskrimination, som f.eks. kunne bruges til at vurdere og fremme effektiviteten af tiltag for god praksis. Religiøse symboler Spørgsmålet om tilladelse til eller forbud mod visning af religiøse symboler i uddannelsessammenhænge har ført til ny lovgivning og nye debatter i De enkelte medlemsstaters politikker på området varierer fra et landsdækkende forbud mod at vise nogen religiøse symboler i offentlige skoler til fuldstændig frihed for elever og lærere til at bære enhver form for religiøst symbol. Derimellem findes der 17

18 politikker, som overlader beslutningerne herom til delstater eller individuelle skoler, eller som kun forbyder visse religiøse symboler, mens andre symboler ikke anses for at være omfattet af en regulering. God praksis i uddannelsessektoren Nye forskningsresultater om institutionelle hindringer for indvandrere og minoriteter på uddannelsesområdet viser, at selektive støtteforanstaltninger alene i mange tilfælde kun har en ringe virkning på en forbedring af situationen for indvandrere og minoriteter. Tværtimod har mere bredt anlagte ændringer i retning af et mere integrationsorienteret og mindre differentieret uddannelsessystem, der så følges op af selektive støtteforanstaltninger, større muligheder for at nedbringe hindringer og fremme gode uddannelsespræstationer. Med hensyn til selektive foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination er der en lang række instrumenter, som bliver bragt i anvendelse for at forbedre situationen for indvandrere og minoriteter i uddannelsessektoren og bekæmpe racisme og diskrimination. Til disse foranstaltninger hører mainstreaming af tiltag for bevidstgørelse om mangfoldighed og diskrimination i uddannelsessektoren, tilbud om individuel støtte til elever med sprog- eller indlæringsproblemer eller tilbud om programmer til støtte af forældre og lærere. I nogle lande findes der finansieringsprogrammer, enten i form af tilskud og legater til elever, eller gennem incitamenter for virksomheder til at investere i lærlinge med indvandrer-/minoritetsbaggrund, ligesom der findes finansieringsordninger for projekter, der er rettet mod at forbedre situationen for indvandrere og minoriteter i uddannelsessektoren. Nogle medlemsstater opretter ordninger for bekæmpelse af segregation i uddannelsessektoren, opgiver specialundervisning og nedlægger opdelte klasser. Atter andre opretter strukturer for systematisk dataindsamling om racistiske hændelser og diskriminerende praksis. 18

19 6. Racistisk vold og kriminalitet De oplysninger, der findes for perioden , antyder, at racistisk vold og kriminalitet fortsætter med at være et problem i de 25 EU-lande, hvor fænomenet optræder i forskellige former, som generelt er underdokumenterede i officielle dataindsamlingsmekanismer. At en række medlemsstater fortsat ikke har indført tilstrækkelige officielle strafferetlige dataindsamlingsmekanismer, der kan registrere og levere information om racistisk vold og kriminalitet, kunne tyde på, at der ses stort på problemet i det meste af EU. Der fandtes i indberetningsperioden ingen officielle data om racistisk vold og kriminalitet for fem medlemsstater, nemlig Grækenland, Spanien, Italien, Cypern og Malta. I samme periode omfattede kategorien af medlemsstater, der har indført begrænsede dataindsamlingsmekanismer, som enten havde en tendens til at fokusere på et begrænset antal efterforskninger og retssager, eller hvor de indsamlede oplysninger drejede sig mere generelt om diskrimination og ikke specifikt om racistisk vold og kriminalitet, ni lande, nemlig Belgien, Estland, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Nederlandene, Portugal og Slovenien. Omvendt faldt ni medlemsstater ind under kategorien af lande, der har indført gode mekanismer til registrering af indberetninger og registrering af forbrydelser og/eller et system med fokus på det specifikke problem højreorienteret ekstremisme/hadkriminalitet, nemlig Den Tjekkiske Republik, Danmark, Tyskland, Frankrig, Irland, Østrig, Polen, Slovakiet og Sverige. I kategorien af lande, der har indført omfattende dataindsamlingsmekanismer med udstrakt brug af dataindsamling, som også indeholder mere detaljerede karakteristikker af ofrene, hører kun to lande, nemlig Finland og Det Forenede Kongerige (England og Wales). Tendenser Ved en nærmere betragtning af elleve medlemsstater, som kan levere officielle strafferetlige data for perioden , og ved beregning af et middeltal for de procentvise ændringer i indberettet/registreret kriminalitet år for år, kan der (på basis af de mest fuldstændige tilgængelige data for hver enkelt medlemsstat, som i nogle tilfælde kun omfatter perioden eller ) udledes følgende: Otte lande oplevede i den pågældende periode en generelt stigende tendens i indberettet/registreret racistisk kriminalitet, nemlig Danmark, Tyskland, Frankrig, Irland, Polen, Slovakiet, Finland og Det Forenede Kongerige (England og Wales). I tre af de elleve lande var der en generelt nedadgående tendens i indberettet/registreret racistisk kriminalitet i den pågældende periode, nemlig Den Tjekkiske Republik, Østrig og Sverige. Disse tendenser skal imidlertid fortolkes med forsigtighed, idet de lige så meget afspejler ændringer i registreringspraksis i de enkelte medlemsstater, som de viser noget om det reelle omfang af racistisk 19

20 vold og kriminalitet. Eftersom dataindsamlingen er forskellig i hver enkelt medlemsstat, kan der kun foretages sammenligninger af tendenserne inden for den enkelte medlemsstat, men ikke mellem dem indbyrdes. Sammenfattende kan det generelt konkluderes (med nogle få undtagelser), at de medlemsstater, som har veludviklede officielle strafferetlige dataindsamlingsmekanismer, synes at fremvise højere tal for indberettet og registreret racistisk vold og kriminalitet, mens medlemsstater med utilstrækkelige dataindsamlingsmekanismer ikke har nogen data eller kun meget begrænsede data om racistisk vold og kriminalitet. Information fra ngo er På grund af den utilstrækkelige officielle dataindsamling er det i dag uofficielle ngo-kilder, der udfylder hullerne omkring den manglende viden om, hvem der er de mest udsatte offergrupper. I afslørede ngo er, at asylansøgere, flygtninge og indvandrere var blandt de mest sårbare grupper, der oplever racistisk vold og kriminalitet, og som, hvad der er mest alarmerende, ofte var udsat for overgreb fra offentligt ansatte herunder fra politifolk. Især ngo er fra sydlige medlemsstater identificerede en række tilfælde af overgreb, hvor offentligt ansatte var involveret. Rapporter fra øst- og sydeuropæiske medlemsstater afslørede også, at især romaerne er et specifikt mål for racistisk vold og kriminalitet, både fra offentlighedens side og fra offentligt ansatte. Jøder fortsætter også med at blive udsat for antisemitiske hændelser, hvilket synes at være veldokumenteret fra både officielle og uofficielle kilder. Og selv om deres erfaringer fortsat er underdokumenterede, bliver ngo er i stigende omfang opmærksomme på, at muslimer er ved at blive ofre for racistisk vold og kriminalitet. God praksis Som modpol til de officielle og uofficielle rapporter om racistisk vold og kriminalitet blev der i identificeret en række initiativer for god praksis, som på forskellig måde forsøger at forholde sig til problemet. Det er opmuntrende, i betragtning af de fortsat mange utilstrækkelige officielle dataindsamlingsmekanismer, at en række initiativer fokuserer på praktiske foranstaltninger til forbedring af politiets dataindsamling om racistisk vold og kriminalitet. Andre initiativer spænder fra konkrete eksempler på praktiske indgreb over for gerningsmænd eller potentielle gerningsmænd til initiativer, der fokuserer på offeret. 20

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(96)43 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 1: BEKÆMPELSE AF RACISME, FREMMEDHAD, ANTISEMITISME OG INTOLERANCE VEDTAGET

Læs mere

Kortlægning af forskelsbehandling i Europa Den Europæiske Unions undersøgelse om mindretal og forskelsbehandling (EU-MIDIS)

Kortlægning af forskelsbehandling i Europa Den Europæiske Unions undersøgelse om mindretal og forskelsbehandling (EU-MIDIS) Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) MEMO / 9. december 2009 Kortlægning af forskelsbehandling i Europa Den Europæiske Unions undersøgelse om mindretal og forskelsbehandling

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Hovedpunkter i EUMC s rapport Muslimer i Den Europæiske Union: Diskrimination og islamofobi

Hovedpunkter i EUMC s rapport Muslimer i Den Europæiske Union: Diskrimination og islamofobi Hovedpunkter i EUMC s rapport Muslimer i Den Europæiske Union: Diskrimination og islamofobi Sammendraget foreligger på alle EU-sprog til orientering. Kun den engelske udgave er autentisk. Muslimer i Den

Læs mere

CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse

CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse Vejledning til arbejdsgivere om mulighederne for at anvende CPR oplysninger til en opgørelse over medarbejderes oprindelse. Hvorfor en vejledning om CPR-opgørelse

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(97)36 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 2: SPECIALORGANER TIL BEKÆMPELSE AF RACISME, FREMMEDHAD, ANTISEMITISME OG

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

RACISTISK VOLD I 15 EU-MEDLEMSSTATER. Sammenfattende rapport

RACISTISK VOLD I 15 EU-MEDLEMSSTATER. Sammenfattende rapport RACISTISK VOLD I 15 EU-MEDLEMSSTATER En komparativ oversigt over resultaterne af rapporterne fra RAXEN s nationale knudepunkter 2001-2004 Sammenfattende rapport Landespecifikke data og oplysninger indeholdt

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.011 KOM(011) 35 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET anden rapport om frivillig

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget for Andragender 16.12.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Vedr.: Andragende 0895/2011 af Anthony Webb, britisk statsborger, om afslag på ydelse til arbejdssøgende i henhold

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 10.6.2013 2012/2324(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 Raül Romeva i Rueda (PE510.768v01-00) om gennemførelsen af Rådets

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN 7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 17.9.2008 ARBEJDSDOKUMENT om omsætning, gennemførelse og håndhævelse af direktivet om vildledende og sammenlignende reklame

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

A. Opfattelser med hensyn til alvoren af forskellige problemer i verden

A. Opfattelser med hensyn til alvoren af forskellige problemer i verden Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion KLIMAÆNDRINGER 2009 Standard-Eurobarometer (EB 71 EP/Kommissionen): Januar-februar 2009 Første resultater: Europæisk

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0072 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0072 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0072 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.02.2006 KOM(2006) 72 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN Kommissionens anden rapport i medfør

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 18.7.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 1919/2009 af M.B, italiensk statsborger, om ukorrekt italiensk gennemførelse (Dlgs 106/09) af direktiver

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2010/2039(INI) 7.4.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om mindsteindkomstens betydning for bekæmpelse af fattigdom og fremme af et samfund

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1968L0360 DA 01.05.2004 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 15. oktober 1968 om afskaffelse af restriktioner om

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller

Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller 1. INDLEDNING

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0387/2002),

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0387/2002), P5_TA(2002)0594 Beskyttelse af forsøgsdyr Europa-Parlamentets beslutning om Rådets direktiv 86/609/EØF om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål (200/2259(INI)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - K(2008) 2976 endelig.

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - K(2008) 2976 endelig. RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 30. juni 2008 (02.07) (OR. fr) 11253/08 FRONT 62 COMIX 533 FØLGESKRIVELSE fra: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for Europa-Kommissionen

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 28.07.2004 KOM(2004) 524 endelig SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om anvendelsen af artikel 4 og 5

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION

DEN EUROPÆISKE UNION Europaudvalget 2010 COD (2010) 0801 Offentligt DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET RÅDET Bruxelles, den 22. januar 2010 (OR. en) 2010/0801 (COD) PE-CONS 1/10 DROIPEN 6 COPEN 22 CODEC 41 RETSAKTER OG

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 05.12.2007 ARBEJDSDOKUMENT om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union 2004-2007 Udvalget

Læs mere

FÆLLES ERKLÆRINGER FRA DE NUVÆRENDE KONTRAHERENDE PARTER OG DE NYE KONTRAHERENDE PARTER I AFTALEN

FÆLLES ERKLÆRINGER FRA DE NUVÆRENDE KONTRAHERENDE PARTER OG DE NYE KONTRAHERENDE PARTER I AFTALEN ER FRA DE NUVÆRENDE KONTRAHERENDE PARTER OG DE NYE KONTRAHERENDE PARTER I AFTALEN AF/EEE/BG/RO/DC/da 1 OM DEN SNARLIGE RATIFICERING AF AFTALEN OM REPUBLIKKEN BULGARIENS OG RUMÆNIENS DELTAGELSE I DET EUROPÆISKE

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 24.7.2006 KOM(2006) 410 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af visse medlemsstater

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2011 KOM(2011) 138 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1987L0402 DA 01.01.2007 006.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juni 1987 om styrtsikre frontmonterede førerværn

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN. af 23.10.2015

UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN. af 23.10.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.10.2015 C(2015) 7100 final UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN af 23.10.2015 om hvorvidt Tysklands og Østrigs genindførelse af kontrol ved de indre grænser er nødvendig og

Læs mere

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten P5_TA(2004)0139 Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 9. januar 2012 til: Generalsekretariatet for Rådet Komm.

Læs mere

Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 19. februar 2010 Kontor: Det Internationale Kontor Dok.: HLL40258 G R U N D N O T A T vedrørende forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.10.2002 KOM(2002) 561 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme

Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme 12664/97 (Presse 358) C/97/358 2049. samling i Rådet - TURISME - den 26. november 1997 i Bruxelles Formand: Fernand BODEN Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 6. juni 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked til Udvalget om Kultur,

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.6.2008 KOM(2008) 225 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 11.7.2013 PE516.631v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Udkast til forslag til beslutning Eva Joly, for Udviklingsudvalget (PE512.301v01-00) om kastebaseret diskrimination

Læs mere

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Tysk kritik af EF-Domstolen for aktivisme To fremtrædende tyske jurister, Roman Herzog og Lüder Gerken

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 26. juni 2001 PE 305.695/1-23 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport FORBEREDENDE 12. juli 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport til Udvalget

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig stilling

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig stilling EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.2.2016 COM(2016) 48 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLES ERKLÆRINGER TIL AFTALEN

DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLES ERKLÆRINGER TIL AFTALEN DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLES ERKLÆRINGER TIL AFTALEN FÆLLES ERKLÆRING OM DEN SAMTIDIGE UDVIDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE De kontraherende parter understreger

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INDLEDNING

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK Ikke-medlem af Europarådet (Hviderusland) MEDLEMSSTATER HOVEDSÆDE OG KONTORER BUDGET Albanien, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Belgien, Bosnien-Herzegovina,

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS

RÅDETS DIREKTIV 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS Deltid RÅDETS DIREKTIV 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til aftalen om

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0635 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0635 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0635 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.11.2009 KOM(2009) 635 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse

Læs mere