Rapport 2009 Integrationstilstanden i Københavns Kommune Udarbejdet af Catinét - april 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport 2009 Integrationstilstanden i Københavns Kommune Udarbejdet af Catinét - april 2009"

Transkript

1 Rapport 2009 Integrationstilstanden i Københavns Kommune Udarbejdet af Catinét - april

2 Indhold Undersøgelsens formål Side 2 Metode og gennemførelse Side 2 Konklusioner Side 6 Hovedresultater Side 9 Bilag Fra side 35 Udvidet metode Spørgeguide Forklaring på beregning af index Tabeller 2

3 Undersøgelsens formål Baggrund og formål København Kommunes integrationsbarometer For at sikre en forankring i integrationsindsatsen er det blevet besluttet, at Københavns Kommune skal udarbejde et integrationsbarometer, der skal følge tilstanden i Københavns Kommunes integrationsindsats. Der er således for tredje år i træk blevet gennemført en undersøgelse, som skal afdække den nuværende tilstand. Integrationsbarometeret er blevet baseret på syv emner: 1. Medlemskab af kulturelle- og idrætsforeninger 2. Anvendelsen af kulturelle tilbud i København 3. Rygning 4. Motion 5. Selvopfattet helbred 6. Følelsen af ensomhed 7. Følelsen af tryghed Metode og gennemførelse Metode Metoden som er blevet anvendt til denne undersøgelse er CATI (Computer Assisted Telephone Interviewing), dvs. telefoninterviews. Interviewene er foretaget af Catinéts interviewerstab, der alle har gennemgået en grundig uddannelse. Uddannelsen består af interviewerteknik, generel analyse, demografi, statistik, ESOMAR s/etik/regler samt indførelse i Catinéts edb system. I henseende til at kunne etablere en stikprøve, hvor alle typer af mennesker kommer med, og hvor man samtidig opnår en høj besvarelsesprocent, er den telefoniske metode fremragende. Det forhold, at det er en person intervieweren der stiller spørgsmålene, har både sine fordele og ulemper. En nærværende ulempe kan være, at nogle mennesker, når det kommer til meget personlige eller politiske spørgsmål, er tilbøjelige til at pynte lidt på sandheden eller at give et politisk korrekt svar. En væsentlig fordel ved det telefoniske interview, er at intervieweren kan høre, hvis svarpersonen har misforstået spørgsmålet og kan stille dette igen, ligesom en god interviewer kan fastholde svarpersonen gennem et langt interview. 3

4 I denne type interviews er der stor kontrol med respondentens identitet, hvilket har en afgørende virkning på repræsentativiteten. Man kan således sikre, at målgruppen er korrekt repræsenteret og der vil ligeledes være en højere besvarelsesprocent i forhold til øvrige undersøgelsestyper. Det at respondenternes svar registreres ved hjælp af computere (CATI), bevirker at man opnår en høj kvalitet i interviewforløbet. Man sikrer sig således, at respondenten besvarer spørgsmålene og kun de som er relevante for ham/hende. Desuden betyder brugen af computere, at de overtager en del af rutineopgaverne, så intervieweren kan koncentrere sig fuldt om samtalens indhold og registrering af respondentens svar. Sample og stikprøvestørrelse Undersøgelsen er gennemført på baggrund af en tilfældig sample af husstande i Københavns Kommune. Samplen er genereret fra en TDC telefondatabase, som opdateres løbende (se metodebilag for detaljer omk. sampling med indvandere/efterkommere) Der er gennemført i alt telefoniske interviews med personer, der er fyldt 15 år og som har bopæl i Københavns kommune. Data rapporteres uvejet af disse er foretaget med etniske danskere, og er foretaget med indvandrere og disses efterkommere, med baggrund i Mellemøsten, Iran, Pakistan, Somalia, Tyrkiet eller det tidligere Jugoslavien, fordelt efter Danmarks Statistiks oplysninger om befolkningsgrupper. Interviewene med indvandrerne og deres efterkommere blev foretaget på personens modersmål, såfremt denne ønskede det (se metodebilag for detaljer omk. interview med indvandere/efterkommere). De interview blev foretaget i perioden fra 13. til 30. marts Spørgeskemaet Spørgeskemaet er bygget op omkring de ovennævnte 7 emner og disse besvarelser er bl.a. blevet omregnet til et index-tal (en skala fra 0-100). Disse index-tal er efterfølgende krydset med folks baggrund for at belyse evt. forskelle mellem etniske danskere og indvandrere/deres efterkommere. For en fyldestgørende forklaring på beregningen af indextallene, henvises til bilaget index over integrationstilstanden. I forbindelse med Integrationsbarometeret er der blevet stillet en række spørgsmål om diskrimination. Dette er et led i en anden undersøgelse med formål at afdække omfanget af diskrimination i Københavns Kommune. Resultaterne af 4

5 disse er ikke belyst i nærværende rapport, men der henvises til rapporten: Diskriminationsomfanget i Københavns Kommune. 5

6 Hovedresultater Tryghed For såvel de etniske danskere som for flygtninge/indvandrerne gælder det, at udviklingen i tryghedsindekset er inde i en svagt nedadgående trend. Flygtninge/indvandrere er væsentlig mindre trygge end de etniske danskere. Indekset er i de to grupper hhv. 69 og 79. Mænd føler sig tryggere end kvinder Navnlig de belastede områder ligger lavt hvad angår tryghed. Flygtninge/indvandrere der bor i disse får et tryghedsindeks på 62 medens andre flygtninge/indvandrere ligger på indeks 70. Foreningsmedlemskaber Flygtninge/indvandrergruppen er inde i en kraftigt opadgående trend hvad angår foreningsmedlemskab. For de etniske danskere er situationen den, at vi efter et lille fald i 2008 nu i 2009 er tilbage ved niveauet i Det er især en stigning i medlemskab af kulturelle foreninger der er skyld i, at flygtninge/indvandrergruppen har bevæget sig fra indeks 11 i 2007 til indeks 17 i dag. Flygtninge/indvandrergruppen er med indeks 17 stadig et stykke efter de etniske danskere, der ligger på indeks 22. Foreningsindekset ligger lavt i de belastede områder. Flygtninge/indvandrere, der bor i disse har indeks 11 medens de der bor udenfor ligger på indeks 17 Brugen af kulturelle institutioner Bevægelsen i forhold til sidste år er minimal, men dog i positiv retning. Flygtninge/indvandrergruppen ligger på indeks 45 medens de etniske danskeres tal er 58 en forskel på 13 indekspoints. Efterslæbet kan primært henføres til overværelse af koncerter og teaterforestillinger. De kvindelige flygtninge/indvandrere ligger noget foran mændene, når det gælder benyttelse af de kulturelle institutioner. Blandt de etniske danskere er der derimod ingen forskel. Blandt de etniske danskere finder vi faldende indekstal i de ældste aldersgrupper, men ellers et jævnt niveau op til 60-års alderen. Blandt flygtninge/indvandrerne bemærkes det, at de årige ligger en del over niveauet for dem, der er ældre. Flygtninge/indvandrere, der bor i et belastet område, ligger på indeks 39, medens de der bor udenfor disse områder får indeks 46 en ret betragtelig forskel. Rygning Andelen af etniske danskere, der ryger dagligt, er i forhold til sidste år faldet med 4 procentpoints. Flygtninge/indvandrergruppen ser derimod ud 6

7 til at væer inde i en opadgående trend fra 28% i 2007 over 31% i 2008 til nu 32% I flygtninge/indvandrer gruppen ryger 40% af mændene, men kun 22% af kvinderne dagligt. Blandt de etniske danskere er der ingen forskel mellem kønnene. Helbred Flygtninge/indvandrernes helbredsindeks stiger i forhold til sidste år med 4 point til nu 74. Dette er dog stadig et stykke efter de etniske danskere, der i gennemsnit har en score på 80. Helbredsindekset er klart aldersafhængigt. Der er points forskel mellem den yngste og den ældste aldersgruppe. Flygtninge/indvandrere, der bor i et belastet område, oplever deres helbred som en del dårligere end de flygtninge/indvandrere, der bor udenfor de belastede områder. Motion Over tid er den procentdel af de etniske danskere, der mener, at de dyrker motion, steget markant: Fra 70% i 2007 over 75% i 2008 til nu 83% tallet for flygtninge/indvandrere er 72% - altså 11 procentpoint lavere. Motionsdyrkning er klart aldersafhængigt. Blandt de etniske danskere falder procentdelen stille og roligt fra 88% i aldersgruppen år til 77% i gruppen, der er 50 år eller ældre. Motionsprocenten i sidstnævnte gruppe svarer omtrent til procenttallet hos de årige flygtninge/indvandrere. Ensomhed Andelen, der føler sig uønsket alene, er faldet kraftigt på de blot tre år, som vi har målinger for, hvilket bevirker, at vores ensomhedsindeks stiger. Færre etniske danskere (indeks 88) end flygtninge/indvandrere (indeks 80) føler sig ramt af uønsket ensomhed. Indekset stiger med stigende antal personer i husstanden i begge etniske grupper, dvs. at jo flere personer der er i husstanden, desto sjældnere er det at føle sig uønsket alene. Effekten er dog mindre end man kunne have forestillet sig. I single-husstande i flygtninge/indvandrergruppen er indekset f.eks. 76, men stiger til 84, hvis husstanden består af 5 eller flere personer. Tillid Det ses ikke nogen nævneværdig ændring i tillidsindekset i forhold til sidste år. Flygtninge/indvandrergruppen ligger med indeks 55 langt efter de etniske danskere, der gennemsnitlig scorer 66 ud af de mulige 100 point. Tillidsindekset er bygget op omkring tilliden til 6 forskellige persongrupper og institutioner, og Flygtninge/indvandrergruppen har mindre tillid til 7

8 samtlige 6 end de etniske danskere. Størst difference mellem de to etniske grupper findes på tillid til Politiet. I begge grupper er de yngste dem, der får den laveste tillidsscore. Fællesskab Der findes ikke nogen markant udvikling i fællesskabsindekset i forhold til 2008-målingen. Flygtninge/indvandrergruppen ligger stadig noget lavere (indeks 81) i forhold til de etniske danskere (indeks 86). Den demografiske analyse viser, at der ikke findes meget markante effekter, afhængig af køn, alder osv. Dog finder vi, at flygtninge/indvandrere, der bor i et af de belastede områder, ligger en del lavere end dem, der bor udenfor. Etnisk danske single-husstande ligger desuden noget lavere end tilsvarende husstande med flere medlemmer. Indflydelse Indflydelsesindekset, der på en skala fra 0 til 100 måler den grad af indflydelse, som den enkelte mener at have på beslutninger, der vedrører lokalområdet, kommunen og landet som sådan, udviser, i forhold til sidste år et fald. Blandt de etniske danskere er faldet fra 38 til nu 35 point, og i flygtninge/indvandrergruppen er bevægelsen fra 35 til nu 31 point Flygtninge/indvandrere ligger således uændret et stykke efter de etniske danskere. Dette skyldes ikke mindst en lavere oplevet indflydelse på beslutninger, der vedrører det lokale område. I begge etniske grupper finder vi en markant lavere score på indflydelsesindekset i aldersgruppen år. Inklusion Inklusionsindikatoren, der er en sammenvejning af tillids-, fællesskabsog indflydelsesindeksene, udviser omtrent status quo i forhold til De etniske danskere scorer i gennemsnit 56 point medens tallet i flygtninge/indvandrergruppen er 50 point. 8

9 Resultater Oplevet tryghed På spørgsmålet Hvor tryg føler du dig i din dagligdag, f.eks. ved at færdes alene på gaden med svarmulighederne meget tryg, ret tryg, ikke særlig tryg og meget utryg Har vi beregnet et indeks, der kan variere mellem 0 (ved maksimal utryghed) og 100 (ved maksimal tryghed). Udviklingen i tryghed over tid Etnisk danske Flygtninge/indvandrere Ikke mindst i flygtninge/indvandrergruppen går udviklingen den forkerte vej. 9

10 Tryghedsfornemmelse i forhold til køn 2009-målingen viser, at de etnisk danske mænd er noget tryggere end kvinderne indekstallene er hhv. 83 og 77. En omtrent tilsvarende forskel findes i flygtninge/indvandrergruppen her er tallene 71 og 66. Tryghedsfornemmelse i forhold til alderen Blandt de etniske danskere skiller de årige sig ud ved at være den mindst trygge gruppe indekstallet er her 76, medens det i alle andre aldersgrupper ligger på 80 +/- et enkelt point. I flygtninge/indvandrergruppen ses ikke et tilsvarende mønster. Bopælens betydning Vi har for få observationer med etniske danskere, der bor i de belastede områder, til at vi kan sige noget sikkert om disse, men ses der på alle beboere i de belastede områder under ét, finder vi her et tryghedsindex på 63 mod 75 i de ikke-udsatte områder. Og at trygheden i de belastede områder er mindre end andre steder ses af, at de flygtninge/indvandrere, der bor i et belastet område, har et tryghedsindeks på 62, medens flygtninge/indvandrere, der bor i et ikkebelastet område, ligger på indeks 70. Husstandsstørrelsens indvirkning på tryghedsfornemmelsen I begge etniske grupper er der en tilbøjelighed til at tryghedsindekset er lavere, desto flere personer der bor i husstanden. Det er dog nærliggende at tro, at det ikke er antallet af husstandsmedlemmer som sådan, men andre mere determinerende størrelser, der samvarierer med antallet af husstandsmedlemmer, der ligger bag denne effekt. Foreningsmedlemskaber Foreningsindekset er dannet ud fra spørgsmål om, om man er medlem af en idrætsforening og om man er medlem af en kulturel forening. Hvis man har medlemskab begge steder bliver indekset 100 og hvis ingen af stederne 0. 10

11 Udviklingen i foreningsmedlemskab over tid Etnisk danske Flygtninge/indvandrere Flygtninge/indvandrergruppen har klar fremgang over årene, medens foreningsindekset for de etniske danskere må betegnes som stabilt. Det er især de kulturelle foreninger, der trækker flygtninge/indvandrergruppen frem. I 2007 var kun 7% medlem af en kulturel forening i dag er det 13%, dog stadig langt fra de etniske danskeres 20%. Kønnets betydning for medlemskabet af foreninger Hverken i den ene eller den anden etniske gruppe ses der nogen nævneværdig kønsforskel på foreningsindekset. I gruppen af etniske danskere er det dog sådan, at mænd væsentlig hyppigere er medlem af en idrætsforening, men dette kompenseres næsten af at flere etnisk danske kvinder er medlem af en kulturel forening. Alderens indflydelse på foreningsmedlemskaber Blandt de etniske danskere skiller kun den allerældste aldersgruppe på 70 år eller mere sig nævneværdigt ud, hvilket er en effekt af, at medlemsskab af idrætsforeninger her er meget lavt. Mønsteret er nogenlunde tilsvarende i flygtninge/indvandrergruppen: Relativt mange unge (men dog ikke så mange som blandt de etnisk danske) er medlem af en idrætsforening, men dette kompenseres af at især de ældre hyppigt faktisk på niveau med de etniske danskere er medlem af en kulturel forening. Bopælens betydning Foreningsindekset viser nogen forskel, når flygtninge/indvandrergruppen opdeles på, om man bor i et belastet område eller ej. I førstnævnte tilfælde er det 11, i 11

12 sidstnævnte 17, dvs at man i de belastede områder sjældnere er foreningsmedlem. Det er især de kulturelle foreninger, der i de belastede områder forekommer sparsomt. Husstandsstørrelse i forhold til foreningsmedlemskaber Foreningsindekset varierer kun svagt med antallet af medlemmer af husstanden, dog er der i flygtninge/indvandrergruppen lidt faldende indeks med stigende antal husstandsmedlemmer. Brugen af kulturelle institutioner Museumsindekset er sammensat af, om man indenfor det seneste år har været til koncert, været i teateret, har besøgt et museum, været i biografen, har brugt biblioteket eller benyttet kommunens kulturhuse, så navnet er egentlig ret misvisende. For hver af institutionerne får man 16,67 point, hvis der svares ja. Udviklingen i brug af kulturelle institutioner over tid Etnisk danske Flygtninge/indvandrere Bevægelsen fra 2008 til 2009 er minimal, men begge etniske grupper ser dog ud til at udvise en svagt stigende trend. Forskellen mellem de to grupper er fortsat stor. En del af forskellene er også store, når vi ser på, hvilke institutioner der er tale om i 2009: 12

13 Brug af kulturelle institutioner Været til koncert 37% 65% Været i teateret 29% 54% Besøgt museum 49% 62% Været i biografen 76% 80% Brugt biblioteket 65% 63% Benyttet kulturhus 14% 21% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Danske Flygtninge/indvandrere Som det ses findes de afgørende forskelle på andelen, der har været til koncert og andelen, der har været i teateret. Ser man på, hvor ofte de enkelte institutioner er benyttet, finder vi at uanset etnicitet svarer langt de fleste mellem 1-5 gange. Eneste institution, hvor dette ikke tilfældet er bibliotekerne, hvor 53% af de indvandrere, der benytter bibliotekerne, samt 49% af danskerne, der benytter dem, har benyttet dem flere end 10 gange. Kønnets betydning for benyttelsen af kulturinstitutioner I flygtninge/indvandrergruppen er benyttelsen af de kulturelle institutioner større blandt kvinder end blandt mænd. Det er navnlig teater- og museumsbesøg samt biblioteksbenyttelse, der bringer kvinderne foran. Blandt de etniske danskere finder vi næsten samme indeksværdi for mænd og kvinder. 13

14 Alderens indflydelse på brug af kulturelle tilbud Ser vi på indekset over benyttelse af de kulturelle tilbud, opdelt på alder, finder vi blandt de etniske danskere, at indekstallet dykker ret kraftigt i den ældste aldersgruppe (70 år eller mere), og også de årige ligger forholdsvis lavt. Det er især andelen, der har været til koncert og i biografen, der er skyld i dette forhold. I flygtninge/indvandrergruppen ligger de årige en del over de øvrige aldersgruppers niveau. Det er ikke mindst biografbesøg, der trækker du unges indeks op. Bopælen i forhold til brugen af kulturinstitutioner Ser man på forskellene mellem dem, der bor i socialt udsatte områder og dem, der bor udenfor disse, finder vi i flygtninge/indvandrergruppen en ikke helt ubetydelig forskel i det samlede indeks, der er 39 i de belastede områder og 46 i de ikke-belastede. Flygtninge/indvandrere, der bor i et belastet område ligger lavere på benyttelsen af alle 6 institutioner med undtagelse af biblioteksbenyttelse. Især ved koncert- og museumsbesøg er forskellene meget store. Husstandsstørrelsens indflydelse på brugen af kulturinstitutioner Der ses kun temmelig ubetydelige forskelle i det samlede indeks for brug af kulturelle institutioner, når dette opdeles efter hvor mange personer husstanden består af og dette gælder såvel blandt de etniske danskere som blandt flygtninge/indvandrere. Der er derimod, navnlig i flygtninge/indvandrergruppen ret store forskelle på hvilke kulturelle institutioner man benytter, afhængig af husstandsstørrelse. Er man en eller to personer i husstanden benyttes koncerter og biografbesøg væsentlig hyppigere end i de større husstande, der så til gengæld væsentlig hyppigere er biblioteksbrugere, hvilket udjævner forskellene i det samlede indeks. 14

15 Rygning Udviklingen i daglig rygning over tid 35% 30% 25% 29% 29% 25% 28% 31% 32% 20% 15% 10% 5% 0% Etnisk danske Flygtninge/indvandrere Andelen af etniske danskere, der ryger daglig, er som det ses faldet, og faldet kan i det væsentlige henføres til aldersgruppen år. Flygtninge/indvandrergruppen ser derimod ud til at være inde i en svagt stigende trend. Kønnets indvirkning på rygning Næsten lige mange etnisk danske mænd og kvinder er daglige rygere. I flygtninge/indvandrergruppen ser det derimod meget anderledes ud: 40% af mændene, men kun 22% af kvinderne er daglige rygere. Alderens betydning for rygning Blandt de etniske danskere ses der visse forskelle i andelen af daglige rygere, afhængig af alder, men der er ikke noget system deri et tegn på, at det ikke er alderen i sig selv, der er determinerende. Dog står det fast, at de ældste på 70 år eller mere sjældnere er daglige rygere. Et lignende billede findes blandt flygtninge/indvandrere. Bopælens indflydelse på rygning Stikprøven indeholder relativt flere daglige rygere i de belastede områder end i andre dele af byen, men det er næppe boligområdet i sig selv der er skyld i dette. 15

16 Husstandsstørrelsen i forhold til andelen af rygere Blandt såvel etniske danskere som blandt flygtninge/indvandrere finder vi flere daglige rygere i single-husstande, men det antages, at dette skyldes andre, stærkere determinerende faktorer, der blot samvarierer med husstandsstørrelse. Selvvurderet helbred Sundhedsindekset er opbygget på den måde, at den svarperson, der siger, at hans/hendes helbred er udmærket tildeles 100 point, svares der rimelig godt får man 67point, ikke særlig godt udløser 33 point og dårligt 0 point. Udviklingen i selvvurderet helbred over tid Etnisk danske Flygtninge/indvandrere Gennemsnitligt ser flygtninge/indvandrergruppen ud til at have oplevet en lille forbedring i oplevelsen af deres sundhedstilstand, men som det ses ligger de stadig et pænt stykke efter de etniske danskere, og dette til trods for at sidstnævnte gruppe rummer langt flere ældre mennesker, hvilket, som vi skal se om et øjeblik, betyder meget. 16

17 Kønnets indvirkning på helbredet Umiddelbart er der ikke de store udsving på køn. Forskellen er hverken signifikant hos danskerne eller hos indvandrerne. Alderens betydning for helbredet Gennemsnitligt helbredsindeks og alder Etnisk danske Flygtninge/indvandrere år år år 50+ år Der ses for begge etniske grupper et klart fald i helbredsindekset, jo ældre man er. Desuden bemærkes det, at flygtninge/indvandrergruppen systematisk ligger lavere end de etniske danskere f.eks. føler årige etniske danskere sig ved mindst lige så godt helbred som årige flygtninge/indvandrere. Bopælens betydning for helbredet De flygtninge/indvandrere, der bor i et af de belastede områder, scorer gennemsnitlig 69 på helbredsindekset, medens det tilsvarende tal for dem, der ikke bor i et belastet område er 74 en forskel af en vis størrelse. Husstandsstørrelsens indvirkning på helbredsfølelsen Der findes visse forskelle på det gennemsnitlige helbredsindeks størrelse, afhængig af husstandsstørrelse. Især de etnisk danske single-husstande ligger lavt i forhold til andre husstandsstørrelser. Dette skyldes dog i det alt væsentlige, at beboerne i de etnisk danske single-husstande er langt ældre således er 33% 17

18 fyldt 60 år medens det kun gælder få procent af husstande med 3 eller flere husstandsmedlemmer. Motion De tal, vi opererer med her, er den procentdel af de respektive grupper, der angiver at dyrke motion. Udviklingen i motionsdyrkelse over tid Etnisk danske Flygtninge/indvandrere Medens flere og flere etniske danskere har taget dette, at dyrke motion, til sig, så ser billedet lidt mere broget ud i flygtninge/indvandrergruppen. Kønnets betydning for motionen Der er ikke nogen væsentlig sammenhæng mellem respondenters køn og den andel, der dyrker motion. 18

19 Alderens indvirkning på motion Andel, der dyrker motion og alder Etnisk danske Flygtninge/indvandrere år år år 50+ år Blandt de etniske danskere foregår faldet roligt og jævnt, hvilket indikerer, at alder her er en meget vigtig determinant for motionsdyrkning. Bemærk i øvrigt, at de årige flygtninge/indvandreres motionsfrekvens er omtrent på niveau med de 50+ årige etniske danskeres. Bopæl i forhold til motion Bopælen har ikke nogen væsentlig betydning i forhold til mængden af motion folk dyrker, og hvorvidt de overhovedet dyrker motion. Husstandsstørrelsens indvirkning på motionen Der ses visse, moderate forskelle i andelen, der dyrker motion, men disse forskelle antages at være forårsaget af, at husstandsstørrelsen samvarierer med andre, langt mere betydende størrelser som f.eks. alder. 19

20 Ensomhed Ensomhedsindekset er opbygget på den måde, at hvis man har svaret, at man daglig eller næsten daglig føler sig uønsket alene, så gives der 0 point. Hvis svaret er ret ofte gives 33 point, hvis det er sjældent gives 67 point, og hvis det er aldrig gives 100 point. Udviklingen i ensomhedsindekset over tid Etnisk danske Flygtninge/indvandrere Det går i forholdsvis pænt tempo den rigtige vej for begge etniske grupper, men flygtninge/indvandrerne føler sig i alle tre målinger, som det ses, mere uønsket ensomme end de etniske danskere. Kønnets betydning for ensomheden Der er ikke umiddelbart nogen forskel at spore på graden af ensomhedsfølelse blandt mænd og kvinder, uanset etnicitet forskellene er så små, at de ikke er statistisk signifikante. Tendensen er dog, at mænd føler sig ensomme en smule oftere end kvinder. Alderens indvirkning på ensomhedsfølelsen Heller ikke alderen ser ud til at have nogen væsentlig indflydelse på, om man føler sig uønsket alene, hvilket man, specielt for de etniske danskeres vedkommende, godt kan unde sig over, da en hel del personer, der er oppe i årene, sidder tilbage som enker eller enkemænd. 20

21 Bopælens indflydelse på ensomheden Der er heller ikke nogen signifikant sammenhæng mellem, at bo i et socialt udsat område og hvorvidt man er ensom. Husstandsstørrelsens indvirkning på følelsen af ensomhed Ensomhedsindekset afhængig af husstandsstørrelse Etnisk danske Flygtninge/indvandrere 1 person 2 personer 3-4 personer 5+ personer I begge etniske grupper gør det en forskel om man bor alene eller i en husstand med talrige medlemmer, men forskellen er måske mindre end man kunne have ventet sig. Jvfr. Grafen, der viser udviklingen i ensomhedsindekset over tid, og de trods alt hæderlige tal fra single-husstandene, ser uønsket ensomhed ud til at være et fænomen i temmelig hastig tilbagegang. Man kan gætte på, at dette skyldes et bedre netværk af venner, bekendte, naboer og ikke mindst arbejdskammerater (flere er jo kommet i arbejde). Tillidsindeks Tillidsindekset er bygget op af i hvilken grad man har tillid til 6 grupper: Sine naboer, mennesker man møder på gaden, politiet, kommunale institutioner, København Kommunes Borgerrepræsentation og folketinget. Indekset er sådan 21

22 opbygget, at hvis man har stor tillid til alle 6, så har man optjent 100 point, og hvis man ingen tillid har til nogen af de 6, så får man 0 point. Udviklingen i tillidsindekset over tid (ikke målt i 2007) Etnisk danske Flygtninge/indvandrere Indenfor samtlige 6 komponenter, der indgår i indekset, udviser flygtninge/indvandrergruppen en lavere grad af tillid end de etniske danskere, så den store forskel i størrelsen på de to etniske gruppers indekstal kan ikke henføres til bare et par komponenter. Dette ses af nedenstående: 22

23 Graden af tillid til... (tallene er gennemsnit på en skala fra 1 til 4 med 1=Ingen tillid og 4=Stor tillid) Dine naboer 3,17 3,51 Folk du møder på gaden 2,64 2,98 Politiet 3,02 3,42 Kommunale institutioner Borgerrepræsentationen 2,70 2,83 2,98 3,22 Folketinget 2,53 2,79 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 Danske Flygtninge/indvandrere Den største absolutte difference mellem de to etniske grupper findes, som det fremgår, på tillid til politiet. Kønnets indvirken på tillidsindekset Der findes ingen nævneværdige forskelle i de to etniske grupper når disse opdeles efter køn. Alderens indvirken på tillidsindekset De årige etniske danskere ligger med indeks 62 i forhold til hele gruppens gennemsnit på 66 temmelig lavt, og de 50+ årige ligger et par point over snit. For de unges vedkommende er det i mindre grad de to politiske institutioner (Borgerrepræsentation og Folketing), der trækker ned. I flygtninge/indvandrergruppen genfinder vi mønsteret med, at tillidsindekset er lavest i den yngste, og højest i den ældste aldersgruppe. 23

24 Bopælens indflydelse på tillidsindekset Tillidsindekset for de flygtninge/indvandrere, der bor i et af de belastede områder, ligger en anelse under det samlede gennemsnit for gruppen. Husstandsstørrelsens indflydelse på tillidsindekset Der ses ingen nævneværdige forskelle i denne opdeling af materialet. Fællesskabsindeks Fællesskabsindekset er bygget op omkring fire spørgsmål, der går på i hvilken grad man føler sig en del af et fællesskab, bestående af familie og venner, af andre personer, f.eks. kolleger eller studiekammerater, af det danske samfund og af København. I jo højere grad man føler fællesskab, desto flere points optjener man med 100 som det maksimale. Udviklingen i fællesskabsindekset over tid (ikke målt i 2007) Etnisk danske Flygtninge/indvandrere Det er ikke på et enkelt punkt, at flygtninge/indvandrergruppen kommer bagud i forhold til de etniske danskere: 24

25 Graden af fællesskabsfølelse med... (tallene er gennemsnit på en skala fra 1 til 4 med 1=Slet ikke og 4=I høj grad) Familie og venner 3,74 3,83 Kolleger, studiekammerater etc. 3,45 3,57 Det danske samfund 3,21 3,46 København 3,24 3,38 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 Danske Flygtninge/indvandrere Kønnets indvirken på fællesskabsindekset I begge etniske grupper ligger kvinderne på et lidt højere niveau end mændene, uden at der dog er tale om de helt store forskelle. Alderens indvirken på fællesskabsindekset Blandt de etniske danskere er indekset en del lavere blandt de 50+ årige, hvilket kan henføres til et efterslæb på fællesskabsfølelsen med familie og venner samt med andre personer så som arbejds- og studiekammerater. I flygtninge/indvandrergruppen er det ikke de ældre, men de yngste, der skiller sig ud ved at have en høj score på indekset. Det er især fællesskabet med kolleger, studiekammerater etc. der giver de unge denne placering, men de når dog heller ikke på dette punkt etniske danske i samme aldersgruppe. Bopælens indflydelse på fællesskabsindekset De flygtninge/indvandrere, der bor i et af de belastede områder, ligger en del efter andre flygtninge/indvandrere, idet scoren i førstnævnte gruppe er 77 mod 81 i sidstnævnte. 25

26 Husstandsstørrelsens indflydelse på fællesskabsindekset Blandt de etniske danskere skiller single-husstandene sig ud ved at ligge med en temmelig lav score (83 mod andre aldersgruppers 87). Det er især fællesskabsfølelsen med familie og venner, der trækker denne gruppe ned. Lidt af den samme effekt findes i flygtninge/indvandrergruppen, men her er det i højere grad fællesskabet med kolleger, studiekammerater etc. der trækker singlerne ned. Indflydelsesindeks Indflydelsesindekset er konstrueret ud fra tre skalerede spørgsmål, der måler den oplevede indflydelse på beslutninger vedrørende det lokale område, på beslutninger, der tages på politisk niveau i Københavns Kommune og på beslutninger, der træffes af folketinget. Udviklingen i indflydelsesindekset over tid (ikke målt i 2007) Etnisk danske Flygtninge/indvandrere En ikke helt ubetydelig nedgang i begge etniske grupper, og for begge gælder det, at der er tilbagegang på alle de tre spørgsmål, som indekset er konstrueret på. 26

Integrationssurvey 2008 Integrationstilstanden i Københavns Kommune. Udarbejdet af Københavns Kommune marts/april 2008

Integrationssurvey 2008 Integrationstilstanden i Københavns Kommune. Udarbejdet af Københavns Kommune marts/april 2008 Integrationssurvey 2008 Integrationstilstanden i Københavns Kommune Udarbejdet af Københavns Kommune marts/april 2008 Indhold. Undersøgelsens formål Side 3 2. Metode og gennemførelse Side 3 3. Konklusioner

Læs mere

Hjemmegående indvandrerkvinder vil gerne i job

Hjemmegående indvandrerkvinder vil gerne i job Hjemmegående indvandrerkvinder vil gerne i job Flygtninge- og indvandrerkvinder uden for arbejdsmarkedet er motiverede til at komme i arbejde. For otte ud af ti er det vigtigt at have et arbejde. 54 procent

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

NYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013

NYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013 NYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013 OVERBLIK OG GENNEMGANG KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Side INKLUSIONSBAROMETRET - JANUAR 2013 - OVERBLIK For hvert mål vises,

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Indre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

INKLUSIONSUNDERSØGELSE 2012

INKLUSIONSUNDERSØGELSE 2012 JANUAR 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE, BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN INKLUSIONSUNDERSØGELSE 2012 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT. September. KK notat. Københavnernes oplevelse af Inklusion 2011

KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT. September. KK notat. Københavnernes oplevelse af Inklusion 2011 KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT KK notat September 2011 Københavnernes oplevelse af Inklusion 2011 Indhold Indledning Fra Integrations- til Inklusionspolitik... 3 Resumé... 4 1. Om spørgeskemaundersøgelsen...

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark [0] Dansk KundeIndex 2003 skadesforsikring Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark Hovedresultater Indledning og metode For tredje år i træk gennemføres en samlet kundetilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med Region... 24 5. Kryds med Indkomst... 31 6. Kryds med oprindelsesland... 38 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

Aarhusmålene Aarhus Kommune

Aarhusmålene Aarhus Kommune Aarhusmålene Aarhus Kommune Måling af Aarhusmålene [Introtekst til Web-survey] Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen. Vi gennemfører for øjeblikket en undersøgelse på vegne af Aarhus Kommune. Vi vil

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Kendskab til Borger.dk December 2016

Kendskab til Borger.dk December 2016 Digitaliseringsstyrelsen Statistik for fordeling af renovationsaktiviteter Kendskab til Borger.dk December 2016 2016 Side 1 Indhold Formål 3 Summary 4 Kendskab og besøg 6 Kendskabskanal 10 Unge 15 17 år

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016

Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 November 2016 0 ISBN: 978-87-93396-44-9 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Læs mere

Rapport Survey om medborgerskab blandt unge

Rapport Survey om medborgerskab blandt unge Rapport Survey om medborgerskab blandt unge Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) November 2016 Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tlf. 26 24 68 06 mbla.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Uddannelse. 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse?

Uddannelse. 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse? Uddannelse 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse? 2. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med adgangen til kompetencegivende uddannelser i dit område? Med "dit område" menes i rimelig køreafstand.

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge

Læs mere

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet

Læs mere

METODE Dataindsamling & Målgruppe

METODE Dataindsamling & Målgruppe METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til ca. 4,5 millioner danskere. Interviews 1500 interviews i målingen. Dataindsamling Dataindsamlingerne

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET

Læs mere

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil halvere merledigheden for københavnere med ikke-vestlig baggrund og hjælpe flere i gang

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Denne rapport må kun offentliggøres med følgende kildeangivelse: Epinion A/S for 3F. 3F - Dagpenge. 27. april Side 1 af 8

Denne rapport må kun offentliggøres med følgende kildeangivelse: Epinion A/S for 3F. 3F - Dagpenge. 27. april Side 1 af 8 3F - Dagpenge 27. april 2006 Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S... 3 2 Baggrund... 4 2.1 Indledning... 4 3 Frekvenser... 5 4 Undersøgelsens metode... 8 Side 2 af 8 1 Kort om Epinion

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk

Læs mere

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2013: Aktivitetstilbud 1

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2013: Aktivitetstilbud 1 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Aktivitetstilbud 1 Brugerundersøgelse Aktivitetstilbud Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion AS og Afdeling for Data og Analyse, Sundheds-

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Endeligt spørgeskema Analyse om bogmarkedet Konkurrencestyrelsen

Endeligt spørgeskema Analyse om bogmarkedet Konkurrencestyrelsen Endeligt spørgeskema Analyse om bogmarkedet Konkurrencestyrelsen Adfærd og holdninger i dag Tak fordi du vil deltage i denne undersøgelse om dine holdninger til og køb af bøger. Undersøgelsen fokuserer

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Revideret version, august 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4

Læs mere

Frederikssund Kommune

Frederikssund Kommune 2015 Frederikssund Kommune RAPPORT OM KOMMUNIKATION OG KONTAKT BORGERUNDERSØGELSE 2015 PROMONITOR www.promonitor.net Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 4 Undersøgelsens sikkerhed... 5 Om indeks...

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse på Esbjerg Kommunes Kommunikationscenter og Hjælpemiddelcentral

Brugertilfredshedsundersøgelse på Esbjerg Kommunes Kommunikationscenter og Hjælpemiddelcentral Brugertilfredshedsundersøgelse på Esbjerg Kommunes Kommunikationscenter og Hjælpemiddelcentral Udarbejdet af: Peter Hillerup August 2011 Fællesforvaltning Udvikling & Evaluering Evaluering Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Så velfærdskæden ikke hopper af...

Så velfærdskæden ikke hopper af... Så velfærdskæden ikke hopper af... Temamøder om udvikling af en national handlingsplan for de videregående velfærdsuddannelser Temamøde 1: Øget rekruttering til uddannelserne 8. januar 2009 i Danske Regioner,

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller NOTATSERIE Medborgerskab 17 Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller AUGUST 17 Nydanskeres holdninger til kønsroller 1. Hovedpointer Indvandreres og efterkommeres holdninger til kønsroller adskiller

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Finanskrisen kløver Danmark i to

Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen påvirker danskerne vidt forskelligt. Mens nogle er hårdt ramt via tab af job og formue, har et flertal slet ikke mærket den økonomisk. Det viser undersøgelse

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Danskernes daglige økonomi

Danskernes daglige økonomi Danskernes daglige økonomi TNS Maj/juni 2016 Om undersøgelsen TNS Gallup har på vegne af Penge- og Pensionspanelet gennemført en undersøgelse omkring danskernes daglige økonomi. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere