Rapport 2009 Integrationstilstanden i Københavns Kommune Udarbejdet af Catinét - april 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport 2009 Integrationstilstanden i Københavns Kommune Udarbejdet af Catinét - april 2009"

Transkript

1 Rapport 2009 Integrationstilstanden i Københavns Kommune Udarbejdet af Catinét - april

2 Indhold Undersøgelsens formål Side 2 Metode og gennemførelse Side 2 Konklusioner Side 6 Hovedresultater Side 9 Bilag Fra side 35 Udvidet metode Spørgeguide Forklaring på beregning af index Tabeller 2

3 Undersøgelsens formål Baggrund og formål København Kommunes integrationsbarometer For at sikre en forankring i integrationsindsatsen er det blevet besluttet, at Københavns Kommune skal udarbejde et integrationsbarometer, der skal følge tilstanden i Københavns Kommunes integrationsindsats. Der er således for tredje år i træk blevet gennemført en undersøgelse, som skal afdække den nuværende tilstand. Integrationsbarometeret er blevet baseret på syv emner: 1. Medlemskab af kulturelle- og idrætsforeninger 2. Anvendelsen af kulturelle tilbud i København 3. Rygning 4. Motion 5. Selvopfattet helbred 6. Følelsen af ensomhed 7. Følelsen af tryghed Metode og gennemførelse Metode Metoden som er blevet anvendt til denne undersøgelse er CATI (Computer Assisted Telephone Interviewing), dvs. telefoninterviews. Interviewene er foretaget af Catinéts interviewerstab, der alle har gennemgået en grundig uddannelse. Uddannelsen består af interviewerteknik, generel analyse, demografi, statistik, ESOMAR s/etik/regler samt indførelse i Catinéts edb system. I henseende til at kunne etablere en stikprøve, hvor alle typer af mennesker kommer med, og hvor man samtidig opnår en høj besvarelsesprocent, er den telefoniske metode fremragende. Det forhold, at det er en person intervieweren der stiller spørgsmålene, har både sine fordele og ulemper. En nærværende ulempe kan være, at nogle mennesker, når det kommer til meget personlige eller politiske spørgsmål, er tilbøjelige til at pynte lidt på sandheden eller at give et politisk korrekt svar. En væsentlig fordel ved det telefoniske interview, er at intervieweren kan høre, hvis svarpersonen har misforstået spørgsmålet og kan stille dette igen, ligesom en god interviewer kan fastholde svarpersonen gennem et langt interview. 3

4 I denne type interviews er der stor kontrol med respondentens identitet, hvilket har en afgørende virkning på repræsentativiteten. Man kan således sikre, at målgruppen er korrekt repræsenteret og der vil ligeledes være en højere besvarelsesprocent i forhold til øvrige undersøgelsestyper. Det at respondenternes svar registreres ved hjælp af computere (CATI), bevirker at man opnår en høj kvalitet i interviewforløbet. Man sikrer sig således, at respondenten besvarer spørgsmålene og kun de som er relevante for ham/hende. Desuden betyder brugen af computere, at de overtager en del af rutineopgaverne, så intervieweren kan koncentrere sig fuldt om samtalens indhold og registrering af respondentens svar. Sample og stikprøvestørrelse Undersøgelsen er gennemført på baggrund af en tilfældig sample af husstande i Københavns Kommune. Samplen er genereret fra en TDC telefondatabase, som opdateres løbende (se metodebilag for detaljer omk. sampling med indvandere/efterkommere) Der er gennemført i alt telefoniske interviews med personer, der er fyldt 15 år og som har bopæl i Københavns kommune. Data rapporteres uvejet af disse er foretaget med etniske danskere, og er foretaget med indvandrere og disses efterkommere, med baggrund i Mellemøsten, Iran, Pakistan, Somalia, Tyrkiet eller det tidligere Jugoslavien, fordelt efter Danmarks Statistiks oplysninger om befolkningsgrupper. Interviewene med indvandrerne og deres efterkommere blev foretaget på personens modersmål, såfremt denne ønskede det (se metodebilag for detaljer omk. interview med indvandere/efterkommere). De interview blev foretaget i perioden fra 13. til 30. marts Spørgeskemaet Spørgeskemaet er bygget op omkring de ovennævnte 7 emner og disse besvarelser er bl.a. blevet omregnet til et index-tal (en skala fra 0-100). Disse index-tal er efterfølgende krydset med folks baggrund for at belyse evt. forskelle mellem etniske danskere og indvandrere/deres efterkommere. For en fyldestgørende forklaring på beregningen af indextallene, henvises til bilaget index over integrationstilstanden. I forbindelse med Integrationsbarometeret er der blevet stillet en række spørgsmål om diskrimination. Dette er et led i en anden undersøgelse med formål at afdække omfanget af diskrimination i Københavns Kommune. Resultaterne af 4

5 disse er ikke belyst i nærværende rapport, men der henvises til rapporten: Diskriminationsomfanget i Københavns Kommune. 5

6 Hovedresultater Tryghed For såvel de etniske danskere som for flygtninge/indvandrerne gælder det, at udviklingen i tryghedsindekset er inde i en svagt nedadgående trend. Flygtninge/indvandrere er væsentlig mindre trygge end de etniske danskere. Indekset er i de to grupper hhv. 69 og 79. Mænd føler sig tryggere end kvinder Navnlig de belastede områder ligger lavt hvad angår tryghed. Flygtninge/indvandrere der bor i disse får et tryghedsindeks på 62 medens andre flygtninge/indvandrere ligger på indeks 70. Foreningsmedlemskaber Flygtninge/indvandrergruppen er inde i en kraftigt opadgående trend hvad angår foreningsmedlemskab. For de etniske danskere er situationen den, at vi efter et lille fald i 2008 nu i 2009 er tilbage ved niveauet i Det er især en stigning i medlemskab af kulturelle foreninger der er skyld i, at flygtninge/indvandrergruppen har bevæget sig fra indeks 11 i 2007 til indeks 17 i dag. Flygtninge/indvandrergruppen er med indeks 17 stadig et stykke efter de etniske danskere, der ligger på indeks 22. Foreningsindekset ligger lavt i de belastede områder. Flygtninge/indvandrere, der bor i disse har indeks 11 medens de der bor udenfor ligger på indeks 17 Brugen af kulturelle institutioner Bevægelsen i forhold til sidste år er minimal, men dog i positiv retning. Flygtninge/indvandrergruppen ligger på indeks 45 medens de etniske danskeres tal er 58 en forskel på 13 indekspoints. Efterslæbet kan primært henføres til overværelse af koncerter og teaterforestillinger. De kvindelige flygtninge/indvandrere ligger noget foran mændene, når det gælder benyttelse af de kulturelle institutioner. Blandt de etniske danskere er der derimod ingen forskel. Blandt de etniske danskere finder vi faldende indekstal i de ældste aldersgrupper, men ellers et jævnt niveau op til 60-års alderen. Blandt flygtninge/indvandrerne bemærkes det, at de årige ligger en del over niveauet for dem, der er ældre. Flygtninge/indvandrere, der bor i et belastet område, ligger på indeks 39, medens de der bor udenfor disse områder får indeks 46 en ret betragtelig forskel. Rygning Andelen af etniske danskere, der ryger dagligt, er i forhold til sidste år faldet med 4 procentpoints. Flygtninge/indvandrergruppen ser derimod ud 6

7 til at væer inde i en opadgående trend fra 28% i 2007 over 31% i 2008 til nu 32% I flygtninge/indvandrer gruppen ryger 40% af mændene, men kun 22% af kvinderne dagligt. Blandt de etniske danskere er der ingen forskel mellem kønnene. Helbred Flygtninge/indvandrernes helbredsindeks stiger i forhold til sidste år med 4 point til nu 74. Dette er dog stadig et stykke efter de etniske danskere, der i gennemsnit har en score på 80. Helbredsindekset er klart aldersafhængigt. Der er points forskel mellem den yngste og den ældste aldersgruppe. Flygtninge/indvandrere, der bor i et belastet område, oplever deres helbred som en del dårligere end de flygtninge/indvandrere, der bor udenfor de belastede områder. Motion Over tid er den procentdel af de etniske danskere, der mener, at de dyrker motion, steget markant: Fra 70% i 2007 over 75% i 2008 til nu 83% tallet for flygtninge/indvandrere er 72% - altså 11 procentpoint lavere. Motionsdyrkning er klart aldersafhængigt. Blandt de etniske danskere falder procentdelen stille og roligt fra 88% i aldersgruppen år til 77% i gruppen, der er 50 år eller ældre. Motionsprocenten i sidstnævnte gruppe svarer omtrent til procenttallet hos de årige flygtninge/indvandrere. Ensomhed Andelen, der føler sig uønsket alene, er faldet kraftigt på de blot tre år, som vi har målinger for, hvilket bevirker, at vores ensomhedsindeks stiger. Færre etniske danskere (indeks 88) end flygtninge/indvandrere (indeks 80) føler sig ramt af uønsket ensomhed. Indekset stiger med stigende antal personer i husstanden i begge etniske grupper, dvs. at jo flere personer der er i husstanden, desto sjældnere er det at føle sig uønsket alene. Effekten er dog mindre end man kunne have forestillet sig. I single-husstande i flygtninge/indvandrergruppen er indekset f.eks. 76, men stiger til 84, hvis husstanden består af 5 eller flere personer. Tillid Det ses ikke nogen nævneværdig ændring i tillidsindekset i forhold til sidste år. Flygtninge/indvandrergruppen ligger med indeks 55 langt efter de etniske danskere, der gennemsnitlig scorer 66 ud af de mulige 100 point. Tillidsindekset er bygget op omkring tilliden til 6 forskellige persongrupper og institutioner, og Flygtninge/indvandrergruppen har mindre tillid til 7

8 samtlige 6 end de etniske danskere. Størst difference mellem de to etniske grupper findes på tillid til Politiet. I begge grupper er de yngste dem, der får den laveste tillidsscore. Fællesskab Der findes ikke nogen markant udvikling i fællesskabsindekset i forhold til 2008-målingen. Flygtninge/indvandrergruppen ligger stadig noget lavere (indeks 81) i forhold til de etniske danskere (indeks 86). Den demografiske analyse viser, at der ikke findes meget markante effekter, afhængig af køn, alder osv. Dog finder vi, at flygtninge/indvandrere, der bor i et af de belastede områder, ligger en del lavere end dem, der bor udenfor. Etnisk danske single-husstande ligger desuden noget lavere end tilsvarende husstande med flere medlemmer. Indflydelse Indflydelsesindekset, der på en skala fra 0 til 100 måler den grad af indflydelse, som den enkelte mener at have på beslutninger, der vedrører lokalområdet, kommunen og landet som sådan, udviser, i forhold til sidste år et fald. Blandt de etniske danskere er faldet fra 38 til nu 35 point, og i flygtninge/indvandrergruppen er bevægelsen fra 35 til nu 31 point Flygtninge/indvandrere ligger således uændret et stykke efter de etniske danskere. Dette skyldes ikke mindst en lavere oplevet indflydelse på beslutninger, der vedrører det lokale område. I begge etniske grupper finder vi en markant lavere score på indflydelsesindekset i aldersgruppen år. Inklusion Inklusionsindikatoren, der er en sammenvejning af tillids-, fællesskabsog indflydelsesindeksene, udviser omtrent status quo i forhold til De etniske danskere scorer i gennemsnit 56 point medens tallet i flygtninge/indvandrergruppen er 50 point. 8

9 Resultater Oplevet tryghed På spørgsmålet Hvor tryg føler du dig i din dagligdag, f.eks. ved at færdes alene på gaden med svarmulighederne meget tryg, ret tryg, ikke særlig tryg og meget utryg Har vi beregnet et indeks, der kan variere mellem 0 (ved maksimal utryghed) og 100 (ved maksimal tryghed). Udviklingen i tryghed over tid Etnisk danske Flygtninge/indvandrere Ikke mindst i flygtninge/indvandrergruppen går udviklingen den forkerte vej. 9

10 Tryghedsfornemmelse i forhold til køn 2009-målingen viser, at de etnisk danske mænd er noget tryggere end kvinderne indekstallene er hhv. 83 og 77. En omtrent tilsvarende forskel findes i flygtninge/indvandrergruppen her er tallene 71 og 66. Tryghedsfornemmelse i forhold til alderen Blandt de etniske danskere skiller de årige sig ud ved at være den mindst trygge gruppe indekstallet er her 76, medens det i alle andre aldersgrupper ligger på 80 +/- et enkelt point. I flygtninge/indvandrergruppen ses ikke et tilsvarende mønster. Bopælens betydning Vi har for få observationer med etniske danskere, der bor i de belastede områder, til at vi kan sige noget sikkert om disse, men ses der på alle beboere i de belastede områder under ét, finder vi her et tryghedsindex på 63 mod 75 i de ikke-udsatte områder. Og at trygheden i de belastede områder er mindre end andre steder ses af, at de flygtninge/indvandrere, der bor i et belastet område, har et tryghedsindeks på 62, medens flygtninge/indvandrere, der bor i et ikkebelastet område, ligger på indeks 70. Husstandsstørrelsens indvirkning på tryghedsfornemmelsen I begge etniske grupper er der en tilbøjelighed til at tryghedsindekset er lavere, desto flere personer der bor i husstanden. Det er dog nærliggende at tro, at det ikke er antallet af husstandsmedlemmer som sådan, men andre mere determinerende størrelser, der samvarierer med antallet af husstandsmedlemmer, der ligger bag denne effekt. Foreningsmedlemskaber Foreningsindekset er dannet ud fra spørgsmål om, om man er medlem af en idrætsforening og om man er medlem af en kulturel forening. Hvis man har medlemskab begge steder bliver indekset 100 og hvis ingen af stederne 0. 10

11 Udviklingen i foreningsmedlemskab over tid Etnisk danske Flygtninge/indvandrere Flygtninge/indvandrergruppen har klar fremgang over årene, medens foreningsindekset for de etniske danskere må betegnes som stabilt. Det er især de kulturelle foreninger, der trækker flygtninge/indvandrergruppen frem. I 2007 var kun 7% medlem af en kulturel forening i dag er det 13%, dog stadig langt fra de etniske danskeres 20%. Kønnets betydning for medlemskabet af foreninger Hverken i den ene eller den anden etniske gruppe ses der nogen nævneværdig kønsforskel på foreningsindekset. I gruppen af etniske danskere er det dog sådan, at mænd væsentlig hyppigere er medlem af en idrætsforening, men dette kompenseres næsten af at flere etnisk danske kvinder er medlem af en kulturel forening. Alderens indflydelse på foreningsmedlemskaber Blandt de etniske danskere skiller kun den allerældste aldersgruppe på 70 år eller mere sig nævneværdigt ud, hvilket er en effekt af, at medlemsskab af idrætsforeninger her er meget lavt. Mønsteret er nogenlunde tilsvarende i flygtninge/indvandrergruppen: Relativt mange unge (men dog ikke så mange som blandt de etnisk danske) er medlem af en idrætsforening, men dette kompenseres af at især de ældre hyppigt faktisk på niveau med de etniske danskere er medlem af en kulturel forening. Bopælens betydning Foreningsindekset viser nogen forskel, når flygtninge/indvandrergruppen opdeles på, om man bor i et belastet område eller ej. I førstnævnte tilfælde er det 11, i 11

12 sidstnævnte 17, dvs at man i de belastede områder sjældnere er foreningsmedlem. Det er især de kulturelle foreninger, der i de belastede områder forekommer sparsomt. Husstandsstørrelse i forhold til foreningsmedlemskaber Foreningsindekset varierer kun svagt med antallet af medlemmer af husstanden, dog er der i flygtninge/indvandrergruppen lidt faldende indeks med stigende antal husstandsmedlemmer. Brugen af kulturelle institutioner Museumsindekset er sammensat af, om man indenfor det seneste år har været til koncert, været i teateret, har besøgt et museum, været i biografen, har brugt biblioteket eller benyttet kommunens kulturhuse, så navnet er egentlig ret misvisende. For hver af institutionerne får man 16,67 point, hvis der svares ja. Udviklingen i brug af kulturelle institutioner over tid Etnisk danske Flygtninge/indvandrere Bevægelsen fra 2008 til 2009 er minimal, men begge etniske grupper ser dog ud til at udvise en svagt stigende trend. Forskellen mellem de to grupper er fortsat stor. En del af forskellene er også store, når vi ser på, hvilke institutioner der er tale om i 2009: 12

13 Brug af kulturelle institutioner Været til koncert 37% 65% Været i teateret 29% 54% Besøgt museum 49% 62% Været i biografen 76% 80% Brugt biblioteket 65% 63% Benyttet kulturhus 14% 21% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Danske Flygtninge/indvandrere Som det ses findes de afgørende forskelle på andelen, der har været til koncert og andelen, der har været i teateret. Ser man på, hvor ofte de enkelte institutioner er benyttet, finder vi at uanset etnicitet svarer langt de fleste mellem 1-5 gange. Eneste institution, hvor dette ikke tilfældet er bibliotekerne, hvor 53% af de indvandrere, der benytter bibliotekerne, samt 49% af danskerne, der benytter dem, har benyttet dem flere end 10 gange. Kønnets betydning for benyttelsen af kulturinstitutioner I flygtninge/indvandrergruppen er benyttelsen af de kulturelle institutioner større blandt kvinder end blandt mænd. Det er navnlig teater- og museumsbesøg samt biblioteksbenyttelse, der bringer kvinderne foran. Blandt de etniske danskere finder vi næsten samme indeksværdi for mænd og kvinder. 13

14 Alderens indflydelse på brug af kulturelle tilbud Ser vi på indekset over benyttelse af de kulturelle tilbud, opdelt på alder, finder vi blandt de etniske danskere, at indekstallet dykker ret kraftigt i den ældste aldersgruppe (70 år eller mere), og også de årige ligger forholdsvis lavt. Det er især andelen, der har været til koncert og i biografen, der er skyld i dette forhold. I flygtninge/indvandrergruppen ligger de årige en del over de øvrige aldersgruppers niveau. Det er ikke mindst biografbesøg, der trækker du unges indeks op. Bopælen i forhold til brugen af kulturinstitutioner Ser man på forskellene mellem dem, der bor i socialt udsatte områder og dem, der bor udenfor disse, finder vi i flygtninge/indvandrergruppen en ikke helt ubetydelig forskel i det samlede indeks, der er 39 i de belastede områder og 46 i de ikke-belastede. Flygtninge/indvandrere, der bor i et belastet område ligger lavere på benyttelsen af alle 6 institutioner med undtagelse af biblioteksbenyttelse. Især ved koncert- og museumsbesøg er forskellene meget store. Husstandsstørrelsens indflydelse på brugen af kulturinstitutioner Der ses kun temmelig ubetydelige forskelle i det samlede indeks for brug af kulturelle institutioner, når dette opdeles efter hvor mange personer husstanden består af og dette gælder såvel blandt de etniske danskere som blandt flygtninge/indvandrere. Der er derimod, navnlig i flygtninge/indvandrergruppen ret store forskelle på hvilke kulturelle institutioner man benytter, afhængig af husstandsstørrelse. Er man en eller to personer i husstanden benyttes koncerter og biografbesøg væsentlig hyppigere end i de større husstande, der så til gengæld væsentlig hyppigere er biblioteksbrugere, hvilket udjævner forskellene i det samlede indeks. 14

15 Rygning Udviklingen i daglig rygning over tid 35% 30% 25% 29% 29% 25% 28% 31% 32% 20% 15% 10% 5% 0% Etnisk danske Flygtninge/indvandrere Andelen af etniske danskere, der ryger daglig, er som det ses faldet, og faldet kan i det væsentlige henføres til aldersgruppen år. Flygtninge/indvandrergruppen ser derimod ud til at være inde i en svagt stigende trend. Kønnets indvirkning på rygning Næsten lige mange etnisk danske mænd og kvinder er daglige rygere. I flygtninge/indvandrergruppen ser det derimod meget anderledes ud: 40% af mændene, men kun 22% af kvinderne er daglige rygere. Alderens betydning for rygning Blandt de etniske danskere ses der visse forskelle i andelen af daglige rygere, afhængig af alder, men der er ikke noget system deri et tegn på, at det ikke er alderen i sig selv, der er determinerende. Dog står det fast, at de ældste på 70 år eller mere sjældnere er daglige rygere. Et lignende billede findes blandt flygtninge/indvandrere. Bopælens indflydelse på rygning Stikprøven indeholder relativt flere daglige rygere i de belastede områder end i andre dele af byen, men det er næppe boligområdet i sig selv der er skyld i dette. 15

16 Husstandsstørrelsen i forhold til andelen af rygere Blandt såvel etniske danskere som blandt flygtninge/indvandrere finder vi flere daglige rygere i single-husstande, men det antages, at dette skyldes andre, stærkere determinerende faktorer, der blot samvarierer med husstandsstørrelse. Selvvurderet helbred Sundhedsindekset er opbygget på den måde, at den svarperson, der siger, at hans/hendes helbred er udmærket tildeles 100 point, svares der rimelig godt får man 67point, ikke særlig godt udløser 33 point og dårligt 0 point. Udviklingen i selvvurderet helbred over tid Etnisk danske Flygtninge/indvandrere Gennemsnitligt ser flygtninge/indvandrergruppen ud til at have oplevet en lille forbedring i oplevelsen af deres sundhedstilstand, men som det ses ligger de stadig et pænt stykke efter de etniske danskere, og dette til trods for at sidstnævnte gruppe rummer langt flere ældre mennesker, hvilket, som vi skal se om et øjeblik, betyder meget. 16

17 Kønnets indvirkning på helbredet Umiddelbart er der ikke de store udsving på køn. Forskellen er hverken signifikant hos danskerne eller hos indvandrerne. Alderens betydning for helbredet Gennemsnitligt helbredsindeks og alder Etnisk danske Flygtninge/indvandrere år år år 50+ år Der ses for begge etniske grupper et klart fald i helbredsindekset, jo ældre man er. Desuden bemærkes det, at flygtninge/indvandrergruppen systematisk ligger lavere end de etniske danskere f.eks. føler årige etniske danskere sig ved mindst lige så godt helbred som årige flygtninge/indvandrere. Bopælens betydning for helbredet De flygtninge/indvandrere, der bor i et af de belastede områder, scorer gennemsnitlig 69 på helbredsindekset, medens det tilsvarende tal for dem, der ikke bor i et belastet område er 74 en forskel af en vis størrelse. Husstandsstørrelsens indvirkning på helbredsfølelsen Der findes visse forskelle på det gennemsnitlige helbredsindeks størrelse, afhængig af husstandsstørrelse. Især de etnisk danske single-husstande ligger lavt i forhold til andre husstandsstørrelser. Dette skyldes dog i det alt væsentlige, at beboerne i de etnisk danske single-husstande er langt ældre således er 33% 17

18 fyldt 60 år medens det kun gælder få procent af husstande med 3 eller flere husstandsmedlemmer. Motion De tal, vi opererer med her, er den procentdel af de respektive grupper, der angiver at dyrke motion. Udviklingen i motionsdyrkelse over tid Etnisk danske Flygtninge/indvandrere Medens flere og flere etniske danskere har taget dette, at dyrke motion, til sig, så ser billedet lidt mere broget ud i flygtninge/indvandrergruppen. Kønnets betydning for motionen Der er ikke nogen væsentlig sammenhæng mellem respondenters køn og den andel, der dyrker motion. 18

19 Alderens indvirkning på motion Andel, der dyrker motion og alder Etnisk danske Flygtninge/indvandrere år år år 50+ år Blandt de etniske danskere foregår faldet roligt og jævnt, hvilket indikerer, at alder her er en meget vigtig determinant for motionsdyrkning. Bemærk i øvrigt, at de årige flygtninge/indvandreres motionsfrekvens er omtrent på niveau med de 50+ årige etniske danskeres. Bopæl i forhold til motion Bopælen har ikke nogen væsentlig betydning i forhold til mængden af motion folk dyrker, og hvorvidt de overhovedet dyrker motion. Husstandsstørrelsens indvirkning på motionen Der ses visse, moderate forskelle i andelen, der dyrker motion, men disse forskelle antages at være forårsaget af, at husstandsstørrelsen samvarierer med andre, langt mere betydende størrelser som f.eks. alder. 19

20 Ensomhed Ensomhedsindekset er opbygget på den måde, at hvis man har svaret, at man daglig eller næsten daglig føler sig uønsket alene, så gives der 0 point. Hvis svaret er ret ofte gives 33 point, hvis det er sjældent gives 67 point, og hvis det er aldrig gives 100 point. Udviklingen i ensomhedsindekset over tid Etnisk danske Flygtninge/indvandrere Det går i forholdsvis pænt tempo den rigtige vej for begge etniske grupper, men flygtninge/indvandrerne føler sig i alle tre målinger, som det ses, mere uønsket ensomme end de etniske danskere. Kønnets betydning for ensomheden Der er ikke umiddelbart nogen forskel at spore på graden af ensomhedsfølelse blandt mænd og kvinder, uanset etnicitet forskellene er så små, at de ikke er statistisk signifikante. Tendensen er dog, at mænd føler sig ensomme en smule oftere end kvinder. Alderens indvirkning på ensomhedsfølelsen Heller ikke alderen ser ud til at have nogen væsentlig indflydelse på, om man føler sig uønsket alene, hvilket man, specielt for de etniske danskeres vedkommende, godt kan unde sig over, da en hel del personer, der er oppe i årene, sidder tilbage som enker eller enkemænd. 20

21 Bopælens indflydelse på ensomheden Der er heller ikke nogen signifikant sammenhæng mellem, at bo i et socialt udsat område og hvorvidt man er ensom. Husstandsstørrelsens indvirkning på følelsen af ensomhed Ensomhedsindekset afhængig af husstandsstørrelse Etnisk danske Flygtninge/indvandrere 1 person 2 personer 3-4 personer 5+ personer I begge etniske grupper gør det en forskel om man bor alene eller i en husstand med talrige medlemmer, men forskellen er måske mindre end man kunne have ventet sig. Jvfr. Grafen, der viser udviklingen i ensomhedsindekset over tid, og de trods alt hæderlige tal fra single-husstandene, ser uønsket ensomhed ud til at være et fænomen i temmelig hastig tilbagegang. Man kan gætte på, at dette skyldes et bedre netværk af venner, bekendte, naboer og ikke mindst arbejdskammerater (flere er jo kommet i arbejde). Tillidsindeks Tillidsindekset er bygget op af i hvilken grad man har tillid til 6 grupper: Sine naboer, mennesker man møder på gaden, politiet, kommunale institutioner, København Kommunes Borgerrepræsentation og folketinget. Indekset er sådan 21

22 opbygget, at hvis man har stor tillid til alle 6, så har man optjent 100 point, og hvis man ingen tillid har til nogen af de 6, så får man 0 point. Udviklingen i tillidsindekset over tid (ikke målt i 2007) Etnisk danske Flygtninge/indvandrere Indenfor samtlige 6 komponenter, der indgår i indekset, udviser flygtninge/indvandrergruppen en lavere grad af tillid end de etniske danskere, så den store forskel i størrelsen på de to etniske gruppers indekstal kan ikke henføres til bare et par komponenter. Dette ses af nedenstående: 22

23 Graden af tillid til... (tallene er gennemsnit på en skala fra 1 til 4 med 1=Ingen tillid og 4=Stor tillid) Dine naboer 3,17 3,51 Folk du møder på gaden 2,64 2,98 Politiet 3,02 3,42 Kommunale institutioner Borgerrepræsentationen 2,70 2,83 2,98 3,22 Folketinget 2,53 2,79 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 Danske Flygtninge/indvandrere Den største absolutte difference mellem de to etniske grupper findes, som det fremgår, på tillid til politiet. Kønnets indvirken på tillidsindekset Der findes ingen nævneværdige forskelle i de to etniske grupper når disse opdeles efter køn. Alderens indvirken på tillidsindekset De årige etniske danskere ligger med indeks 62 i forhold til hele gruppens gennemsnit på 66 temmelig lavt, og de 50+ årige ligger et par point over snit. For de unges vedkommende er det i mindre grad de to politiske institutioner (Borgerrepræsentation og Folketing), der trækker ned. I flygtninge/indvandrergruppen genfinder vi mønsteret med, at tillidsindekset er lavest i den yngste, og højest i den ældste aldersgruppe. 23

24 Bopælens indflydelse på tillidsindekset Tillidsindekset for de flygtninge/indvandrere, der bor i et af de belastede områder, ligger en anelse under det samlede gennemsnit for gruppen. Husstandsstørrelsens indflydelse på tillidsindekset Der ses ingen nævneværdige forskelle i denne opdeling af materialet. Fællesskabsindeks Fællesskabsindekset er bygget op omkring fire spørgsmål, der går på i hvilken grad man føler sig en del af et fællesskab, bestående af familie og venner, af andre personer, f.eks. kolleger eller studiekammerater, af det danske samfund og af København. I jo højere grad man føler fællesskab, desto flere points optjener man med 100 som det maksimale. Udviklingen i fællesskabsindekset over tid (ikke målt i 2007) Etnisk danske Flygtninge/indvandrere Det er ikke på et enkelt punkt, at flygtninge/indvandrergruppen kommer bagud i forhold til de etniske danskere: 24

25 Graden af fællesskabsfølelse med... (tallene er gennemsnit på en skala fra 1 til 4 med 1=Slet ikke og 4=I høj grad) Familie og venner 3,74 3,83 Kolleger, studiekammerater etc. 3,45 3,57 Det danske samfund 3,21 3,46 København 3,24 3,38 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 Danske Flygtninge/indvandrere Kønnets indvirken på fællesskabsindekset I begge etniske grupper ligger kvinderne på et lidt højere niveau end mændene, uden at der dog er tale om de helt store forskelle. Alderens indvirken på fællesskabsindekset Blandt de etniske danskere er indekset en del lavere blandt de 50+ årige, hvilket kan henføres til et efterslæb på fællesskabsfølelsen med familie og venner samt med andre personer så som arbejds- og studiekammerater. I flygtninge/indvandrergruppen er det ikke de ældre, men de yngste, der skiller sig ud ved at have en høj score på indekset. Det er især fællesskabet med kolleger, studiekammerater etc. der giver de unge denne placering, men de når dog heller ikke på dette punkt etniske danske i samme aldersgruppe. Bopælens indflydelse på fællesskabsindekset De flygtninge/indvandrere, der bor i et af de belastede områder, ligger en del efter andre flygtninge/indvandrere, idet scoren i førstnævnte gruppe er 77 mod 81 i sidstnævnte. 25

26 Husstandsstørrelsens indflydelse på fællesskabsindekset Blandt de etniske danskere skiller single-husstandene sig ud ved at ligge med en temmelig lav score (83 mod andre aldersgruppers 87). Det er især fællesskabsfølelsen med familie og venner, der trækker denne gruppe ned. Lidt af den samme effekt findes i flygtninge/indvandrergruppen, men her er det i højere grad fællesskabet med kolleger, studiekammerater etc. der trækker singlerne ned. Indflydelsesindeks Indflydelsesindekset er konstrueret ud fra tre skalerede spørgsmål, der måler den oplevede indflydelse på beslutninger vedrørende det lokale område, på beslutninger, der tages på politisk niveau i Københavns Kommune og på beslutninger, der træffes af folketinget. Udviklingen i indflydelsesindekset over tid (ikke målt i 2007) Etnisk danske Flygtninge/indvandrere En ikke helt ubetydelig nedgang i begge etniske grupper, og for begge gælder det, at der er tilbagegang på alle de tre spørgsmål, som indekset er konstrueret på. 26

Integrationssurvey 2008 Integrationstilstanden i Københavns Kommune. Udarbejdet af Københavns Kommune marts/april 2008

Integrationssurvey 2008 Integrationstilstanden i Københavns Kommune. Udarbejdet af Københavns Kommune marts/april 2008 Integrationssurvey 2008 Integrationstilstanden i Københavns Kommune Udarbejdet af Københavns Kommune marts/april 2008 Indhold. Undersøgelsens formål Side 3 2. Metode og gennemførelse Side 3 3. Konklusioner

Læs mere

Hjemmegående indvandrerkvinder vil gerne i job

Hjemmegående indvandrerkvinder vil gerne i job Hjemmegående indvandrerkvinder vil gerne i job Flygtninge- og indvandrerkvinder uden for arbejdsmarkedet er motiverede til at komme i arbejde. For otte ud af ti er det vigtigt at have et arbejde. 54 procent

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Aarhusmålene Aarhus Kommune

Aarhusmålene Aarhus Kommune Aarhusmålene Aarhus Kommune Måling af Aarhusmålene [Introtekst til Web-survey] Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen. Vi gennemfører for øjeblikket en undersøgelse på vegne af Aarhus Kommune. Vi vil

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry SVT Sydnytt & Tv2/Lorry Integration i Øresund Gennemført i August/september 2004 Udarbejdet af Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. JYSK ANALYSEINSTITUT A/S Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Finanskrisen kløver Danmark i to

Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen påvirker danskerne vidt forskelligt. Mens nogle er hårdt ramt via tab af job og formue, har et flertal slet ikke mærket den økonomisk. Det viser undersøgelse

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I Hjemmearbejde Hver tredje lønmodtager kan arbejde hjemme. Næsten halvdelen af dem, der gør det, arbejder længere end de ellers ville. To ud af tre oplever mere afveksling og bedre balance mellem arbejds-

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Informationssikkerhed i det offentlige

Informationssikkerhed i det offentlige Informationssikkerhed i det offentlige KMD Analyse Briefing April 2015 HALVDELEN AF DE OFFENTLIGT ANSATTE KENDER TIL BRUD PÅ INFORMATIONSSIKKERHEDEN PÅ DERES ARBEJDSPLADS DANSKERNE USIKRE PÅ AT UDLEVERE

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Omnibusundersøgelse om værdig ældrepleje. Gennemført af CEM Institute Voxmeter for

Omnibusundersøgelse om værdig ældrepleje. Gennemført af CEM Institute Voxmeter for Omnibusundersøgelse om værdig ældrepleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for Januar 205 Metode Interviewmetode Undersøgelsen om værdig ældrepleje er gennemført for Ældre Sagen i forbindelse med Voxmeters

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

Unges brug af tandpleje

Unges brug af tandpleje Grafikrapport Unges brug af tandpleje Undersøgelse om unges brug af tandpleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for TANDLÆGEFORENINGEN Metode Undersøgelsen er baseret på 500 interview med et nationalt

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

Spørgeskema undersøgelse om holdningen til æstetisk kompetence på det offentlige og private arbejdsmarked. udført for. Magasinet Arbejdsmiljø

Spørgeskema undersøgelse om holdningen til æstetisk kompetence på det offentlige og private arbejdsmarked. udført for. Magasinet Arbejdsmiljø Spørgeskema undersøgelse om holdningen til æstetisk kompetence på det offentlige og private arbejdsmarked udført for Magasinet Arbejdsmiljø 17. februar 2009 Udarbejdet af Lars Wiinblad Indholdsfortegnelse:

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side 6-12. Tolkning og grafisk fremstilling af data side 13-15. Offentliggørelse af data side 16-17

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side 6-12. Tolkning og grafisk fremstilling af data side 13-15. Offentliggørelse af data side 16-17 Danske Erhvervsskoler Undersøgelse blandt unge, forældre og virksomheder Opfølgning på undersøgelse fra 2009 Samlet summary rapport - grafer og kommentarer på hovedresultater København, maj 2010 Marie

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Biblioteker og biblioteksbrug i tal Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Indhold: 1. Eksisterende Statistiske Databaser a. KPI Index b. Folke-

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger

Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger December 2005 Om undersøgelsen Beredskabsstyrelsen iværksatte i november 2005 en befolkningsundersøgelse om røgmeldere (røgalarmer). Målet med undersøgelsen

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Efterskolernes vejledning

Efterskolernes vejledning Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni 2011 Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Projekt medlemsservice Survey 2015

Projekt medlemsservice Survey 2015 2015 Projekt medlemsservice Survey 2015 Afrapportering af kvantitativ medlemsundersøgelse gennemført i perioden 10.02.2015-03.03.2015 i forbindelse med Projekt Medlemsservice i Dansk Psykolog Forening

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013 HS ANALYSE BOX 30 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL 1 Borgerne og it - en status over brugen af it i det grønlandske samfund år 2013 Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre

Læs mere

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse Folkeuniversitetet i København Kundeundersøgelse Overordnet konklusion Stor tilfredshed i en relativt smal målgruppe Folkeuniversitetets kundeundersøgelse tegner et meget klart billede af en organisation,

Læs mere

Arbejdsgivere må blande sig i ansattes overvægt

Arbejdsgivere må blande sig i ansattes overvægt Arbejdsgivere må blande sig i ansattes overvægt Fedme påfører samfundet store udgifter, så samfundet har ret til at blande sig i den enkeltes vægt, mener 55 % af danskerne. Tre ud af fire siger også ok

Læs mere