Sygeplejestuderende og social- og sundhedselever med anden etnisk baggrund end dansk

Transkript

1 Sygeplejestuderende og social- og sundhedselever med anden etnisk baggrund end dansk - et aktionsforskningsprojekt på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup med henblik på udvikling og forbedring af læringsmiljøet så flere uddannelsessøgende gennemfører uddannelsen 1.delrapport, efterår 2009 Karen Marie Lund og Elsebeth Larsen Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup HR-afdelingen, uddannelse

2 Indhold 1. Indledning Begrebsafklaring Aktionsforskning som metode Aktionsforskningens faser Trin 1: forberedelse Trin 2: orientering Trin 3: udførelse (aktion) Trin 4: evaluering Interventionsgruppen Aktionsforskere og medforskere Etiske overvejelser Tiltag i trin 2: orientering Oversigt over aktionsforskningsforløbet Samarbejdspartnere og netværk i orienteringsfasen Inspirationsmøde Resultatet af mødet Referencegruppe Temadag Interventionsgruppen Udvælgelse af interventionsgruppen Samarbejdsaftale vedrørende deltagelse i projektet Samtykkeerklæring Uddannelsessøgende i interventionsgruppen Fokusgruppeinterview Hvorfor fokusgruppeinterview? Overvejelser vedr. udvælgelse af interviewpersoner Overvejelser vedr. dataindsamling Bearbejdning af data Interview med uddannelsessøgende Hvilke barrierer og udfordringer oplever uddannelsessøgende? De uddannelsessøgendes positive erfaringer Gode råd fra de uddannelsessøgende Opsummering Interview med vejledere Hvilke barrierer og udfordringer oplever vejledere? Vejlederes positive erfaringer Gode råd fra vejlederne Opsummering: Konklusion Referencer Bilagsfortegnelse... 41

3 1. Indledning Denne rapport er den første delrapport i forbindelse med et aktionsforskningsprojekt på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup med fokus på udvikling og forbedring af læringsmiljøet for sygeplejestuderende og social- og sundhedselever med anden etnisk baggrund end dansk. Rapporten henvender sig til alle med interesse i projektet og til alle, der på en eller anden måde deltager i projektet: medforskere, medarbejdere og ledelse i HRafdelingen, uddannelse og de ledende sygeplejersker på hospitalsenheden. Baggrunden for projektet er, at antallet af uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk øges, og både vejledere og uddannelsessøgende oplever mange komplekse barrierer og udfordringer i praktikforløbene. Formålet med projektet er - At udvikle et læringsmiljø på hospitalet, der støtter uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk i at gennemføre og bestå praktikuddannelsen - At skabe et læringsmiljø på hospitalet, der motiverer uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund til at søge job på hospitalet som færdiguddannede - At medvirke til, at hospitalets evne til, at løse opgaverne mht. pleje- og behandling, lindring og rehabilitering i et multikulturelt samfund på kvalificeret vis, øges Projektet gennemføres som et aktionsforskningsforløb, der er inddelt i 3 faser: planlægnings-, udførelses- og evalueringsfasen. Projektets planlægningsfase startede i foråret Trin 1 i denne fase er beskrevet i projektbeskrivelsen fra efteråret 2008 (Lund og Larsen 2008). Trin 2 i planlægningsfasen, der forløber i perioden fra efteråret 2008 til sommeren 2009, beskrives i denne delrapport. I planlægningsfasen er der lavet research og søgt inspiration i forskellige netværk, projektet forankres på hospitalet i udvalgte afsnit, en interventionsgruppe bliver dannet og der afholdes inspirationsmøde, temadag og fokusgruppeinterview med uddannelsessøgende og vejledere. Første delrapport er en fastholdelse og dokumentation af arbejdet i planlægningsfasens trin 2. Delrapporten indeholder en beskrivelse af processen, bl.a. også mere teoretiske afsnit, der uddyber og begrunder de valg, der er truffet i forskningsforløbet. Udførselsfasen forløber fra juli 2009 til juli Den beskrives i 2.delrapport, der udarbejdes i løbet af efteråret Derefter beskrives evalueringsfasen, der indeholder formative evalueringer, i en afsluttende rapport. Side 4

4 I perioden fra efteråret 2008 og frem har vi fået megen konstruktiv kritik, værdifuld sparring og inspiration til projektet i alle de sammenhænge, vi har fortalt om projektet. Det har vi sat stor pris på, da det har haft en stor betydning for projektets forløb. Tak for det! Det er blevet muligt for at os at gennemføre denne fase i projektet, fordi vi har søgt og fået midler fra VULS-puljen på regionshospitalet. Samarbejde med og midler fra mangfoldighedsindsatsen i Region Midtjylland har gjort det muligt for os at afholde den første i en række temadage. Vi har valgt et logo til projektet, som symboliserer et ønske om at projektet vil sprede sig som ringe i vandet fra involverede vejledere til hospitalet som helhed og videre til samarbejdspartnere i regionen og andre interesserede. Den dynamik, der ligger i at anvende aktionsforskning som metode, har betydet at projektet allerede nu har bredt sig i mange forskellige retninger. Det har derfor været en udfordring at fastholde og adskille proces og resultat i et dokument, der skal fremstå stringent og transparent. 2. Begrebsafklaring For læsevenlighedens skyld indledes rapporten med en begrebsafklaring, der er en lettere revideret udgave af begrebsafklaringen i projektbeskrivelsen fra oktober Social- og sundhedselever og sygeplejestuderende benævnes uddannelsessøgende. Elever og studerende, der har en anden etnisk baggrund end dansk og som nu bor i Danmark benævnes uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund. Vi har valgt at alle uddannelsessøgende, der ikke har Danmark som oprindelsesland, indgår i projektet, som uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund Social- og sundhedseleverne er tilknyttet praktikvejledere i deres praktikforløb, mens sygeplejestuderende er tilknyttet kliniske vejledere i den kliniske del af sygeplejestudiet. Begrebet vejleder bliver brugt som fælles betegnelse for både Side 5

5 praktikvejledere og kliniske vejledere og begrebet praktikforløb bruges som fælles betegnelse for elevernes praktikuddannelse og de studerendes kliniske undervisning. I projektet fokuseres udelukkende på den del af de uddannelsessøgendes uddannelse, der foregår på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. 3. Aktionsforskning som metode Som nævnt i projektbeskrivelsen (Lund og Larsen 2008) har vi valgt aktionsforskning som metode. Aktionsforskning har to formål, at forandre og forbedre praksis, samtidig med at den skaber ny viden og eventuelt ny teori gennem forskningsarbejdet. Det vil sige, at det er interaktioner, sociale sammenhænge og udviklingsprocesser, der forskes i (Jensen 2002). Aktionsforskning kan ses som en forsker tradition, hvor samfundet forstås som værende skabt af menneskelige handlinger og derfor kan det også ændres af menneskelige handlinger, der er dog forhold, som man er underlagt, uden man selv har valgt dem. Metoden har et demokratisk aspekt og deltagerne er underlagt demokratiske læreprocesser (Nielsen og Nielsen, 2006 s. 66). Det betyder, at der er en høj grad af deltagerstyring i forskningsforløbet og det dermed kan være uforudsigeligt, og der kan opstå uventede drejninger undervejs. Til forskel fra andre forskningsformer har aktionsforskning til hensigt at igangsætte forandringsprocesser, mens der forskes og anvende den viden der produceres undervejs til at styre forskningen (Kildedal, 2006). Aktionsforsknings metoden stemmer således godt overens med projektets formål, der bl.a. handler om at udvikle læringsmiljøet på Regionshospital Viborg, Skive, Kjellerup ved at sætte en række læreprocesser i gang med udgangspunkt i eksisterende praksis. 3.1 Aktionsforskningens faser Aktionsforskning tager afsæt i en idé og der startes en proces indeholdende planlægning, udførelse og evaluering. Evaluering vil medføre ny planlægning, nye tiltag osv., der er således tale om en proces, som en fremadskridende spiral. Siden projektbeskrivelsen udkom i oktober 2008 har vi været i en planlægningsfase og må erkende, at aktionsforskning er uforudsigelig og der ofte er kommet nye ideer og drejninger, hvilket har betydet, at udførselsfasen er kommet senere i gang end planlagt. Blandt andet fordi det har været svært at skelne mellem planlægningsfasen og udførselsfasen. Som en hjælp til at få belyst alle facetter i planlægningsfasen og afgrænset udførselsfasen til selve interventionen på hospitalsafsnit, har vi anvendt Jan Side 6

6 K Hummelvoll s beskrivelse af et aktionsforskningsforløb foretaget på en akut psykiatrisk afdeling (Hummelvoll, 2006). Hummelvoll deler forskningsprocessen op i 4 trin, hvor planlægningsfase består af trin 1: forberedelse og trin 2: orientering. Trin 3 er udførselsfasen og trin 4: evaluering. Indholdet i de fire trin beskrives for at give et samlet og detaljeret overblik over projektet på nuværende tidspunkt Trin 1: forberedelse Forskere og praksis bliver enige om, hvad de vil udforske og opstiller formål og mål. Forskningsarenaen afgrænses og der udarbejdes en første projektbeskrivelse Trin 2: orientering Forskere og praksis aftaler, hvordan forskningen skal gennemføres. Aftalerne omhandler: Udvælgelse af interventionsgruppe og medforskere Udarbejdelse og underskrivning af samarbejdsaftale og samtykkeerklæring Etiske overvejelser Indsamling af data ved hjælp af f.eks. fokusgruppeinterview Aftaler og planer for udførselsfasen Etablering af referencegruppe Trin 3: udførelse (aktion) Medforskerne agerer i egen praksis, er åbne for nye erfaringer og prøver nye tiltag af. De er observerende og rapporterer tilbage til forskerne. Ved at være åben for det der sker med dem selv og andre i den daglige praksis, kan praksis udvikles Trin 4: evaluering Der foretages formative og summative evalueringer. Her evalueres og reflekteres over formål og mål for aktionsforskningsforløbet i lyset af de erfaringer, der er gjort undervejs i forløbet. Det er også her, at man stiller sig kritisk og løbende afviser, reviderer eller videreudvikler ideer og tiltag, der er opstået undervejs. 3.2 Interventionsgruppen Interventionsgruppen er den praksis, der er inkluderet i projektet, dvs. de afsnit på Regionshospital Viborg, Skive, Kjellerup, der har sagt ja til at indgå i projektet. Side 7

7 I hvert afsnit er der udvalgt to vejledere fra henholdsvis sygeplejerskeuddannelsen og social- og sundhedsuddannelsen til at indgå i et nærmere aftalt samarbejde med projektlederne Aktionsforskere og medforskere Aktionsforskere ser sig selv som med skabere af ny viden i et samarbejde med de aktører, der deltager i praksis og ikke som privilegerede i forhold til et projekt. Aktionsforskerne er afhængige af aktører i praksis og et fællesskab mellem forsker og aktører, der bygger på tillid og aktørernes fri vilje til at deltage i projektet. Samtidig skal aktionsforskerne have og respekteres for en professionel viden i forhold til at håndtere data, skabe teori, planlægge lære- og udviklingsprocesser, relatere resultater til eksisterende viden og i etiske forhold (Svensson, Nielsen 2006, s. 4). Aktørernes deltagelse i projektet gør dem til medforskere. Dette begrundes med, at aktørerne med deres tanker og afgørelser bidrager til at skabe ideer og udforme og gennemføre projektet. Sideløbende trækker de konklusioner fra egne erfaringer og fra kolleger i interventionsgruppen ind i projektet (Hummelvoll, 2006). Projektet er udsprunget af et ønske blandt nogle vejledere om at forbedre læringsmiljøet for de uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk, samtidig med at aktionsforskerne har et ønske om at skabe bedre læringsvilkår for de uddannelsessøgende, og medvirke til at vejlederne får en større viden og handlingsgrundlag for at håndtere vejledningen af disse uddannelsessøgende. Der er således et fælles mål for aktionsforskerne og vejlederne og dermed skabt et samarbejdsgrundlag for et aktionsforskningsforløb parterne imellem. Vejlederne indgår dermed i projektet som medforskere. Medforskernes rolle er, at deltage i selve praksisforløbet af projektet, interventionen, i et nærmere aftalt omfang. Aktionsforskernes rolle er i samarbejde med medforskerne at planlægge forløbet, iværksætte og studere udviklingsprocesser, som løbende inddrages i forskningsprocessen. Desuden dokumenterer aktionsforskerne forløbet og beskriver evt. ny viden. Aktionsforskerne i dette projekt vil fremover blive nævnt som projektledere. Kildedal (2006) forklarer samspillet mellem forskere og det felt aktionsforskningen foregår i, i nedenstående model. Modellen skal ikke følges lineært, men cirkulært som det fremgår af pilene. Her fremgår hvilke opgaver deltagerne / medforskerne og forskerne er fælles om, og hvilke kun den ene part tager del i. Side 8

8 Forandringstema: Figur Etiske overvejelser Aktionsforskning bygger på et humanistisk menneskesyn og beskrives som en demokratisk og deltagerstyret proces. Da forskningen er deltagerstyret og foregår i praksis med reelle problemstillinger, som en gruppe mennesker ønsker hjælp til at løse, stiller det krav til både etiske og moralske overvejelser og til at forskerne vil det bedste for deltagerne. I projektbeskrivelsen fremhæver vi nogle etiske hensyn til de involverede uddannelsessøgende og til vejlederne. Fx ikke at påføre de uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund flere problemer ved at rette opmærksomheden ekstra mod dem og risikoen for at vejlederne føler, at de ikke har gjort deres arbejde godt nok, når udefra kommende kommer og intervenerer i deres praksis. Side 9

9 I arbejdet med projektet er det vigtigt at deltagere i forløbet beskyttes, således at forskningsforløbet og resultaterne ikke kommer til at skade de involverede personer. Beskyttelse kan ske gennem informeret samtykke, fortrolighed og anonymitet. Der kan stilles spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt at anonymisere medforskerne og lade forskerne løbe med hele æren, når der er tale om aktionsforskning, da det fratager medforskerne retten til de oplysninger, de har givet i en proces, der er planlagt til at være demokratisk og deltagerstyret (Jensen, 2002 s ). Tvivlen er kommet medforskeren til gode og de har været medbestemmende i forhold til beslutningen om anonymisering. Resultatet blev at medforskerne nævnes ved navn i projektet, men fremstår som en samlet gruppe i interviews m.m. De etiske overvejelser vi har haft i konkrete situationer vil løbende fremgå i rapporten. 4. Tiltag i trin 2: orientering 4.1 Oversigt over aktionsforskningsforløbet Aktionsforskningsforløbet strækker sig over ca. 3 år, men implementering af forskningsresultater i interventionsgruppen og spredning af disse ud til øvrige dele af hospitalet fortsætter i forlængelse af forløbet. Nedenstående tidslinje giver et overblik over aktionsforskningsforløbets faser, tidsforløbet og de planlagte rapporter Marts April Maj Juni Juli Aug Sept Okt Nov Dec Jan Feb Marts April Maj Juni Planlægningsfasen Trin 1: Forberedelse (projektbeskrivelse) Trin 2: Orientering (1. delrapport) Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Marts April Maj Juni Udførselsfasen Trin 3: Intervention (2. delrapport) Figur 2 Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Jan. Evalueringsfasen Trin 4: Evaluering (afsluttende rapport) Side 10

10 Fokus i denne delrapport er trin 2: orientering. Nedenfor vises en kronologisk oversigt over forløbet. Her fremgår nogle af de tiltag og møder, der er afholdt undervejs i orienteringsfasen og navnene på nogle af de personer, der er involveret i projektet. Nogle af tiltagene er fremhævet og bliver beskrevet yderligere i rapporten. Oversigt over aktionsforskningsforløbets trin 2: orientering Fra oktober 2008 til oktober 2009 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Tid Tiltag Deltagere 2008 Oktober Projektbeskrivelsen er udarbejdet Projektledere 29. oktober Projektet præsenteres på Ledende Sygeplejerskers Råd på hospitalet Chefsygeplejerske, oversygeplejersker og deres stedfortrædere samt sygeplejersker ansat i kvalitets- og uddannelsesafdelingen November Starte samarbejde med mangfoldighedskonsulenten, HRafd., Mangfoldighedskonsulent Anders Kristensen og projektledere Region Midtjylland Fra nov. maj 2009 Projektet præsenteres på vejledermøder Praktikvejledere og kliniske vejledere på hospitalet December Uge 47 Projektet annonceres i hospitalets personaleblad: Skopet januar Præsentere projektet på staffmeeting Deltagere på det ugentlige orienteringsmøde på hospitalet 21. januar Inspirationsmøde Indenfor sygeplejerske og social- og sundhedsuddannelserne var der repræsentanter for de uddannelsessøgende, vejlederne, undervisningsinstitutionerne og fagforeningerne. Desuden Sprogcenter Viborg, UUvejleder, mangfoldighedskonsulenten og projektlederne 27. januar Temadag omkring mentor Projektleder ordning, Social- og sundhedsskolen, Århus 28. januar Kursusdag for integrationsmedarbejdere: De sammenhængende bånd, Projektleder Side 11

11 Syddansk Universitet 19. Præsentere projektet for februar uddannelsesafdelingen på hospitalet 2. juni Temadag: Når forskellige verdener mødes. Regionshospitalet Viborg Uddannelseskoordinatorer og uddannelsesansvarlige Arrangør: Mangfoldighedskonsulenten og projektlederne 45 deltagere fra hele Region Midtjylland 10. juni Temaeftermiddag med emnet: Projektleder deltager Kombination af sprogundervisning og arbejde for indvandrere, Sprogcenter Viborg. 29. juni Fokusgruppeinterview Uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk Juni / juli Endelig udvælgelse af interventions- gruppe og medforskere på hospitalet Underskrive samarbejdsaftale Tre sengeafsnit med praktikpladser til sygeplejestuderende og social- og sundhedselever. Neurorehabiliteringsafsnit N2021, Regionshospitalet Skive Medforskere: Lisbet Bak Hanne Bitsch MMA nu Akutafdeling A24, Regionshospitalet Viborg Medforskere: Dorthe Jensen Dorte Moustsen August Samarbejde med VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Ortopædkirurgisk afsnit T10-3, Regionshospitalet Viborg Medforskere: Anette Laursen Mariann Thorup Heidi Ruddock Christensen Gitte Rhode 27. august Fokusgruppeinterview Vejledere Figur 3 Aase Stjerne Hansen Lene Mygind Jensen Side 12

12 4.2 Samarbejdspartnere og netværk i orienteringsfasen Dette afsnit beskriver de relationer og ressourcepersoner vi har været i forbindelse med i orienteringsfasen og resultaterne af samarbejdet. Første skridt i planlægningsfasen var at projektet blev ledelsesforankret på hospitalet og finde opbakning til at udvælge en interventionsgruppe. Derfor blev projektbeskrivelsen fremlagt for Ledende Sygeplejerskers Råd, her deltager bl.a. chefsygeplejersken og oversygeplejersker på hospitalet. Projektet blev positivt modtaget og fundet aktuel, idet fokus er meget oppe i tiden, både når det drejer sig om at fastholde og rekrutterer medarbejdere og når det handler om personer med anden etnisk baggrund end dansk. Ligeledes var der blandt oversygeplejerskerne interesse for at udvalgte afsnit kunne indgå i en interventionsgruppe. Til mødet blev det nævnt, at hvis der fokuseres på uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund i en afdeling, vil det evt. have en positiv afsmittende effekt på hele personalet og dermed brede sig til problematikker, som plejepersonalet kan stå i, i mødet med patienter med anden etnisk baggrund end dansk. Projektet kan dermed komme andre end de uddannelsessøgende til gode. Der var således skabt grundlag for at arbejde videre med projektet. På mødet blev vi ligeledes opmærksomme på forskellige personer på hospitalet og i regionen, som vi kunne drage nytte af i forbindelse med projektet. Personer, der har en viden om og arbejder med mennesker med anden etnisk baggrund og medarbejdere, som har en viden i forhold til f.eks. at søge økonomisk støtte til projekter eller om at udføre forskningsprojekter. Vigtigheden af at profilere projektet udenfor hospitalet blev også nævnt. På hospitalet arbejdes der i løn og personaleafdeling med rekruttering og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft, ligesom der er nedsat en arbejdsgruppe, der udarbejder retningslinjer for patientrelaterede problemstillinger, når patienterne har anden etnisk baggrund. Begge steder er der mulighed for samarbejde, sparring og udveksling af erfaringer. For at gøre opmærksom på arbejdet med projektet og evt. få sparring og et kommende samarbejde omkring emnet, sendte vi bl.a. projektbeskrivelsen til mangfoldighedskonsulenten i HR-afdelingen og Sundhedssekretariatet i Region Midtjylland. Side 13

13 Senere kontaktede vi mangfoldighedskonsulenten med henblik på sparring og inspiration til dette projekts udførelse. Dette gav bl.a. kendskab til flere netværk og kurser / temadage omkring integration og idéer til projektet, som faldt i tråd med projektets formål. Desuden er det muligt, at få økonomisk støtte til aktiviteter udført i samarbejde med mangfoldighedsindsatsen. Samarbejdet med mangfoldighedsindsatsen har udmøntet sig i et inspirationsmøde, en temadag og dannelsen af en erfaringsudvekslingsgruppe. En del af orienteringsfasen har været at søge viden. For at få en større viden på området har projektlederne bl.a. deltaget i en temadag på Syddansk Universitet for integrationsmedarbejdere med fokus på integration som fænomen, som problemstilling og som udfordring. Her blev emner som identitet, fordomme og kulturelle misforståelser debatteret. Desuden er vi blevet inspireret på en temadag omkring mentorordninger på Social- og sundhedsskolen i Århus og en temaeftermiddag på Sprogskolen Viborg, hvor emnet var kombinationen af sprogundervisning og arbejde for indvandrere. Foruden den viden vi har opnået, som vi har haft stor glæde af at inddrage undervejs i forløbet, har temadagene også givet anledning til at danne værdifulde netværk, og inspireret os i valg af oplægsholdere til en temadag arrangeret i samarbejde med mangfoldighedsindsatsen. I projektbeskrivelsen er samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne nævnt i forbindelse med at etablere konkrete tiltag, der kan forbedre overgangen fra skole til praktik for de uddannelsessøgende. For at etablere et samarbejde med sygeplejerskeuddannelsen i Viborg har vi haft et møde med to medarbejdere herfra, der er i gang med et aktionsforskningsprojekt, som først og fremmest skal fokusere på de teoretiske underviseres didaktiske overvejelser og refleksioner over, hvordan undervisningen kan kvalificeres til gavn for de studerende med anden etnisk baggrund end dansk. På mødet drøftede vi henholdsvis skolens og vores projekt og enedes om et fortsat samarbejde, hvor drøftelser af metodiske problemstillinger i forhold til aktionsforskning som metode, drøftelser af indholdsmæssige spørgsmål og koordinering af konkrete tiltag i de to projekter kan være relevant. 4.3 Inspirationsmøde I samarbejde med mangfoldighedskonsulenten i regionen definerede vi i efteråret 2008 potentielle interessenter i projektet og inviterede én repræsentant fra hver gruppe til Side 14

14 et 2½-timers inspirationsmøde, der blev afholdt i januar 2009 på Patienthotellet i Viborg, se bilag 1. Alle inviterede takkede ja til invitationen og deltog enten selv i mødet eller fandt en suppleant. De 16 deltagere var: 2 sygeplejestuderende med anden etnisk baggrund - den ene var tidl. social- og sundhedselev, 2 vejledere fra hhv. sygeplejerske- og socialog sundhedsuddannelsen, 3 medarbejdere fra sosu-skolen og sygeplejerskeuddannelsen: 1 underviser, 1 studievejleder og 1 praktikkoordinator. 2 medarbejdere fra hhv. FOA og DSR og desuden en lokal fællestillidsmand fra DSR, 1 medarbejder fra det lokale sprogcenter, 1 medarbejder fra et lokalt UU-center, hospitalets trivselskonsulent, mangfoldighedskonsulenten og projektlederne. Formålet med mødet var at få ideer og inspiration til projektet gennem deltagernes viden og erfaringer, bl.a. om de barrierer og udfordringer, uddannelsessøgende og vejlederne står overfor. Formålet var også at få deltagernes bud på det ideelle læringsmiljø og tanker om, hvordan læringsmiljøet kan udvikles, - og ideer til indhold på en fælles temadag i foråret På mødet blev projektbeskrivelsen fra efteråret 2008 kort præsenteret og med mangfoldighedskonsulenten som mødeleder kom mødedeltagerne derefter med inspiration til projektet. Deltagernes udsagn blev fastholdt i et referat, der senere er sendt til alle deltagere Resultatet af mødet Deltagerne kom alle med tydelige tilkendegivelser af behovet for at arbejde med de problemstillinger, der ligger i kulturmøder, også når det gælder læringsmiljøet på hospitalet og uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund og af, at udveksling af de mange gode erfaringer på området er et skridt på vejen. Resultatet af mødet har først og fremmest været, at der er etableret et godt inspirerende netværk under projektet, og at projektet er beriget med megen værdifuld viden og inspiration gennem mødedeltagernes erfaringer. Der fremkom bl.a. forslag om, at uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund fortrinsvis blev uddannet på udvalgte praktiksteder med specielle interkulturelle kompetencer, dvs. afsnit, der havde lyst til at have området som specielt indsatsområde. Side 15

15 Deltagerne kom med mange idéer til indhold på den planlagte temadag: fx undervisning om og drøftelse af kulturbegrebet, fordomme og spilleregler og undervisning om mentorordninger. Desuden kom der forslag til undervisere og forslag til relevant litteratur 1. De mange forslag til, hvordan læringsmiljøet kan udvikles og forbedres, så flere uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund gennemfører uddannelsen, er præsenteret i den gode historie om det ideelle læringsmiljø på hospitalet i personalebladet, Skopet nr , Se bilag 2. Deltagerne i inspirationsmødet har alle givet tilbud om fornyet sparring og ønsker ajourføring i forhold til projektets forløb. 4.4 Referencegruppe På inspirationsmødet blev der nedsat en erfaringsudvekslingsgruppe. Alle tilstedeværende var interesseret i at indgå i gruppen som sparringspartnere og til at give inspiration gennem projektforløbet. Dannelse af en erfaringsudvekslingsgruppe stemmer overens med tankegangen i aktionsforskning, hvor man taler om en referencegruppe. Gruppen er bredt sammensat af uddannelsessøgende, vejledere, repræsentanter for fagforeninger og uddannelsesinstitutioner indenfor plejeuddannelserne. Desuden repræsentanter fra sprogcentret, UU-vejleder og mangfoldighedskonsulenten. Den brede sammensætning af gruppen betyder, at der findes mange og alsidige kompetencer i gruppen, hvilket giver mulighed for en varieret sparring og refleksioner. Aftalen blev at projektlederne indkalder til møde i referencegruppen, når de første resultater fra projektforløbet foreligger. Mødet afvikles i starten af 2010, hvor 1.delrapport er klar til præsentation. 4.5 Temadag Før projektets opstart har vejlederne hovedsageligt lært at vejlede uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund gennem learning by doing. De har 1 Bl.a. Institut for menneskerettigheder og Dansk Sygeplejeråd 2006, Ruddock og de Sales 2007 og Sprogcenter Skive, 2008 se referencelisten. Side 16

16 meget tidligt i forløbet givet udtryk for at mangle viden og værktøjer for at kunne vejlede uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk. Da et af projektets mål er at komme med konkrete forslag til forbedring af den nuværende praksis i forhold til bl.a. vejlederne, har det været oplagt meget tidligt i forløbet at satse på oplæring og uddannelse. Det første tiltag i den retning har været at arrangere en temadag omkring læringsmiljø for uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund. Temadagen blev afholdt d. 3.juni i lokaler ved Regionshospitalet i Viborg. Dagen blev finansieret af mangfoldighedsindsatsen i Region Midtjylland og var derfor arrangeret i tæt samarbejde med regionens mangfoldighedskonsulent. Målgruppen var vejledere på hospitalerne i Region Midtjylland, uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund og andre med interesse for emnet, fx på uddannelsesinstitutionerne. Dagen blev derfor annonceret i hospitalets interne personaleblad, Skopet (se bilag 3), på regionens hjemmeside og sendt via mail til relevante samarbejdspartnere i regionen. De praktiske opgaver vedr. arrangementet: elektronisk annoncering, tilmelding, bestilling af lokaler, forplejning og IT-udstyr, booking af billet til oplægsholder, udarbejdelse af deltagerlister og evalueringsskemaer, kopiering af undervisningsmateriale osv., blev varetaget af Koncern HR, Efter- og Videreuddannelse i regionen. Formålet med dagen var bl.a. at skabe interesse for emnet blandt hospitalets ansatte og dermed sætte fokus på læringsmiljøet for uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund. Samtidig var det et ønske, at temadagen skulle motivere vejledere til at deltage i aktionsforskningsprojektets interventionsgruppe. Da temadagen blev udbudt i hele regionen var der god mulighed for at sprede kendskabet til projektet og desuden mulighed for at etablere tværgående regionale netværk. Temadagen var planlagt med et teoretisk oplæg og et mere praksisnært emne, så kursisterne både fik ny viden og nogle redskaber, de kunne bruge efter temadagen. Professor Per Schulz Jørgensen holdt et oplæg med titlen Integration handler også om tillid. Jørgensen perspektiverede oplægget til, hvordan man kan udvikle læringsmiljøet på hospitalet og understregede betydningen af at tilhøre et fællesskab. Integration Side 17

17 bliver dermed et krav til alle, og alle må dagligt yde en indsats for at blive accepteret i forskellige fællesskaber. Antropolog og forfatter Marianne Nøhr Larsen skulle derefter fortælle om kulturbegrebet og kulturmøder i praksis, og ville bl.a. inddrage øvelser i sit oplæg. Desværre måtte hun aflyse i sidste øjeblik. Per Schultz Jørgensen fik derfor mere tid til sit oplæg og dagen blev afsluttet med teaterstykket BodyLanguage, der blev opført af Opgang2Turnéteater. I Bodylanguage illustrerede to skuespillere, hvordan konflikter og misforståelser let kan opstå i mødet mellem forskellige kulturer. De to skuespillere fra Opgang2Turnéteater fik dagen til at slutte med et befriende, godt grin. De 45 deltagere evaluerede dagen meget positivt: som spændende, inspirerende og sjov. Temadagen blev omtalt i en artikel i Skopet nr. 25, 2009, se bilag 4. Som projektledere evaluerer vi muligheden for at udbyde sådanne temadage som en stor gevinst for projektet. Den økonomiske og praktiske hjælp fra mangfoldighedsindsatsen har gjort det muligt at tilbyde alle interesserede vejledere en gratis temadag på hospitalet med meget kompetente oplægsholdere og mulighed for at etablere kontakter på tværs af hospitalets afsnit og på tværs af regionen. Desuden har vi gennem temadagen fået hjælp til at sprede kendskabet til projektet i hele regionen, og projektet er kvalificeret af gode råd og sparring fra oplægsholderne. Det har endvidere været muligt at gentage tilbuddet og planlægge en tilsvarende temadag d. 14.januar 2010 igen i samarbejde med mangfoldighedsindsatsen i regionen. 4.6 Interventionsgruppen I de følgende underafsnit beskrives udvælgelse af interventionsgruppen, medforskere og uddannelsessøgende og diverse samarbejdsaftaler Udvælgelse af interventionsgruppen For at starte og gennemføre et projekt er det vigtigt at have opbakning fra både ledelse og medarbejdere, som kommer i berøring med projektet. I foråret 2008 fik vi tilsagn fra chefsygeplejersken og i oktober blev projektet forelagt oversygeplejerskegruppen. Her fik vi tilsagn om, at vi gerne selv måtte finde interesserede deltagere, dvs. vejledere for henholdsvis sygeplejerskeuddannelsen og social- og sundhedsuddannelsen, der ønskede at deltage i projektet. Side 18

18 Ideen til projektet var opstået i et samarbejde med en gruppe praktikvejledere fra hele hospitalet. Vi valgte at starte projektet i en mindre gruppe og løbende brede kendskabet til projektets resultater ud til resten af hospitalet. For at indkredse afsnit med ildsjæle til at indgå i forløbet blev projektet fremlagt for alle vejlederne på hospitalet i løbet af vinteren 2008 og foråret Under disse møder blev vi bekræftet i, at der ligger et behov for mere viden omkring kulturmøder mellem kolleger, uddannelsessøgende og patienter med anden etnisk baggrund. Flere af vejlederne havde stået i problematikker omkring bl.a. sprog og samarbejdsrelationer og kom med eksempler på, hvordan nogle problemstillinger kan imødegås, hvis man har kendskab til hinanden før mødet og får afstemt forventninger til hinanden i starten af forløbet. Der var stor interesse for projektet og vejledere, der var interesserede i at deltage blev opfordret til at melde sig efterfølgende. En anden indgangsvinkel til at vælge interventionsgruppen var via vore kolleger i HRafdelingen, uddannelse, som har et stort kendskab til de uddannelsessøgende og vejlederne i de forskellige afdelinger. Vi præsenterede projektet og de overvejelser vi havde omkring, hvilke afsnit der kan indgå i projektet, for at få flere nuancer med i udvælgelse af interventionsgruppen. På mødet tilkendegav vore kolleger, hvilke afsnit de så, som mulige deltagere. Det er vigtigt for os at deltagelse i projektet bliver set som et tilbud. Afdelingerne har de uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund i forvejen og med projektet vil de få en ekstra bevågenhed, hvor der kan tilbydes undervisning, supervision til vejlederne m.m., afhængig af hvilke behov, der opstår undervejs. Samtidig gives vederlag til ekstra arbejde og undervisning i forbindelse med projektet, f.eks. til mødedeltagelse. At valget af medforskere faldt på vejledere begrunder vi med, at det er vejlederne, der har ønsket at få projektet sat i gang, idet de mangler viden og redskaber i forhold til undervisning og vejledning af uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund. Indtil nu har vejlederne bygget på egne erfaringer i forhold til vejledning af de uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund og selv bygget vejledningsmetoder op. Det er ligeledes vejlederne, der står med den daglige kontakt til og vejledning af de uddannelsessøgende og de er dermed en vigtig led i udvikling af læringsmiljøet på afsnittene. Side 19

19 Vi besluttede os for at interventionsgruppen skulle bestå af 3-4 afsnit og der skulle være ildsjæle blandt vejlederne indenfor både sygeplejerskeuddannelsen og social- og sundhedsuddannelsen, som ønskede at deltage i projektet. En gruppe på 6-8 vejledere vurderede vi var et godt udgangspunkt for dialog og give mulighed for at alle kan komme til orde. Medforsker gruppen skulle bestå af en vejleder fra hver uddannelsesretning fra hvert afsnit. På tre afsnit var en vejleder fra hver uddannelse med på ideen, på et fjerde sted var der ikke tid og overskud fra vejleder på den ene uddannelse, hvorfor de ikke blev inkluderet. Ud over ildsjæle blandt vejlederne ønskede vi ledelsesopbakning og en positiv tilgang til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund i afsnittet Samarbejdsaftale vedrørende deltagelse i projektet Der blev udarbejdet en samarbejdsaftale (se bilag 5) hvor formål med projektet, tidshorisont og gensidige forventninger indgår. Aftalen er underskrevet af medforskere, afdelingssygeplejersken og projektlederne. Udover at deltage i de daglige undervisnings- og vejledningsopgaver i forhold til de uddannelsessøgende, ligger det i aftalen, at medforskerne deltager i fokusgruppeinterview forud for udførselsfasen med henblik på en uddybning og nuancering af de udfordringer og barrierer, der er forbundet med vejledning af de uddannelsessøgende. Desuden indeholder aftalen, at medforskerne får afgørende indflydelse på de tiltag, der sættes i værk på hospitalet i løbet af aktionsforskningsforløbet og de kvalificerer projektet gennem erfaringsudveksling og sparring i en projektgruppe. Her indgår også tilbud om ekstra undervisning og supervision. Medforskerne skal beregne et ekstra tidsforbrug på gennemsnitlig 2-3 timer om måneden i udførselsfasen, som honoreres af forskningsmidler. Fordele ved at deltage i projektet for vejlederne kan bl.a. være ekstra undervisning og supervision efter behov. Fordele for de uddannelsessøgende er, at der kan tilbydes ekstra vejledningstimer ved behov og fordele for afsnittet er, at medarbejderne gennem arbejdet med de uddannelsessøgende kan få kompetence til at løse de udfordringer, der kan opstå i samarbejde med patienter og medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk Samtykkeerklæring For at beskytte deltagerne i projektet, udarbejder vi en samtykkeerklæring, som medforskerne skriver under på, se bilag 6. Samtykkeerklæringen skal ses i Side 20

20 sammenhæng med samarbejdsaftalen, hvor medforskernes deltagelse i fokusgruppeinterview og i en projektgruppe med henblik på erfaringsudveksling, giver adgang til personfølsomme oplysninger om uddannelsessøgende og kolleger. I samtykkeerklæringen giver medforskerne tilladelse til, at deres navn fremgår af projektet og synliggør dermed deres ejerskab til projektet og at projektet er demokratisk og deltagerstyret. Der gives også tilladelse til at fokusgruppeinterview og erfaringsudveksling på projektmøder må optages på digital lydoptager, og anvendes i anonymiseret form i projektet. Tavshedspligt er vigtig, når det handler om personfølsomme oplysninger, men oplysninger om arbejdsform, nye idéer og handlingsforslag, der fremkommer, som resultat af arbejdet i projektperioden må medforskerne meget gerne dele med andre, da det er en del af aktionsforskning, at resultaterne sættes i spil i praksis og prøves af. Når man som i aktionsforskning går ind og intervenerer i en praksis med reelle problemstillinger, som en gruppe mennesker ønsker hjælp til at løse, kan det medføre uforudsete og utilsigtede konsekvenser. Derfor er det vigtigt at understrege for medforskerne, at det er frivilligt at deltage og det er muligt, når som helst, at trække sig ud af projektet Uddannelsessøgende i interventionsgruppen En forudsætning for at gennemføre projektet er, at der er uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk under uddannelse i interventionsperioden Et spørgsmål har været, om de uddannelsessøgende skal vide, at de indgår i projektet. På social- og sundhedsuddannelsen foregår tildeling af praktikpladser ved, at den uddannelsesansvarlige tilfældigt tildeler eleverne pladser på de normerede hospitalsafsnit. Her har vi bedt den uddannelsesansvarlige tildele én elev med anden etnisk baggrund plads på de involverede afsnit. På sygeplejerskeuddannelsen tildeles de studerende praktikplads af en studieadministrativ medarbejder i samarbejde med studievejlederen, og de studerende har mulighed for at komme med ønsker. Her har vi rettet henvendelse til sygeplejeskolens kliniske koordinator, studievejlederen og den studieadministrative medarbejder med ønske om, at der kommer én studerende med anden etnisk baggrund på hver af de involverede afsnit. Vi har således valgt at følge normal procedure for tildeling af praktikpladser, med den undtagelse at de ansvarlige for tildeling af pladser er blevet bedt om at tilgodese de involverede afsnit med uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund. De Side 21