ARBEJDETS ABC. A-mennesket er samfundets slidere, de har udført store dele af det arbejde, vort moderne samfunds rigdom bygger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDETS ABC. A-mennesket er samfundets slidere, de har udført store dele af det arbejde, vort moderne samfunds rigdom bygger"

Transkript

1 ARBEJDETS ABC Med den fare for overforenkling, som ligger i at kategorisere en størrelse, der vedkommer stort set alle mennesker her på Jorden, har jeg i det følgende søgt at uddifferentiere tre arketypiske arbejdsattituder, A, B og C. 221 Disse tre lever side om side, men forstår eller accepterer kun dårligt hinanden. Det er mit indtryk, at langt de fleste umiddelbart ville kunne placere sig i én af de tre kategorier som den vigtigste. I den udstrækning, vi oplever vores arbejdssituation tilhøre flere kategorier på én gang, vil det ofte indicere en indre konflikt. Bliver vi direkte placeret i arbejdssituationer med forventningssæt fra en kategori, vi ikke harmonerer med, oplever vi os dybt fejlplacerede og frustrerede. De tre arbejdsattituder kan karakteriseres sådan: A: Arbejdet er for A-mennesket en pligt, nødvendiggjort af eksterne forventningssæt og forsørgerpligt. Arbejdets mål er penge til livets opretholdelse, flest mulige på kortest mulig tid og med den mindst mulige indsats. Arbejde og fritid er nøje adskilt. Livet leves fritiden. Modus A er i kraft af den kulturelle prægning en relativt stabil tilstand. B: Arbejdet er for B-mennesket en tilstand af selvudfoldelse og jeg-udtryk. Her bliver den skarpe opdeling imellem arbejde og fritid en absurditet. Lønnen ligger i glæden ved selve præstationen og omgivelsernes anerkendelse af denne. Modus B er en dynamisk-ustabil tilstand. C: Arbejdet er for C-mennesket som et kald, nødvendiggjort af eksistentielle motiver af intern dynamik. Det skabendes kilde ligger udenfor, og C repræsenterer i forhold til B en ego-transcendens. C lader det skabendes kræfter fokusere og udtrykke igennem sig. Hævet over resultatet bliver vejen målet. Modus C repræsenterer en dybt økologisk arbejdsform. A-mennesket er samfundets slidere, de har udført store dele af det arbejde, vort moderne samfunds rigdom bygger på. Den tidlige arbejderklassesolidaritet havde i sin idealisme en kollektiv inklination imod C, men måtte først acceptere, siden cementere A-mennesket som institution. A-menneskets lønmodtagerbevidsthed har ekkoer af feudalsamfundet, og ansvaret er solidt placeret hos arbejdsgiveren. A er således i stand til at acceptere sig selv gøre noget, fordi han eller hun har fået besked på det og får sine penge for det, selv hvor samvittigheden taler imod. Ellers ville en anden (med A-mentalitet) jo blot blive sat i stedet. A-mennesket er gennem et massivt kulturelt tryk fastholdt i sin opfattelse af arbejdet som et nødvendigt onde, hvor fritiden og pausen er livsrummet, og arbejdet forudsætningen herfor. I dagens situation er A-mennesket påført et værdisæt, hvor behovsindustrien er dynamikken og A- kollektivet det konserverende. Modus A er fremmedgørelsens fremmeste tilhørssted. Men trods sine livsfornægtende betingelser går A-mennesket gennem verden med en forbandet evne til tilfredshed. B-mennesket tænker ikke så meget på lønnen, belønningen ligger allerede for en stor del i at kunne udtrykke sig selv igennem arbejdet. Løn har det med at komme under alle omstændigheder. Af lige så stor betydning som aflønningen er omverdenens opmærksomhed på og anerkendelse af B-menneskets udtryk igennem sit arbejde. Arbejdspræstationen er en nødvendighed for selvforståelsen. I modus B er arbejdet sjovt, spændende og udfordrende. Lære- og arbejdsproces bliver en og samme sag. Legen er en del af arbejdet (i A-menneskets øjne en alt for stor del, de skulle slet ikke have lov til at té sig sådan og så ovenikøbet få penge for det). B-mennesket er samfundets dynamik og forandringspotentiale. Fra B-menneskene flyder en stadig strøm af ideer. B-menneskene ligner umiddelbart samfundets forkælede sommerfugle, der flyver fra blomst til blomst i solskinnet og til stadighed suger sød nektar. Men i modus B findes ingen ro og forløsning, intet blivende sted. Den stadige drift mod selv-udtrykket driver uophørligt B-mennesket videre, udstyret med en guddommelig utilfredshed. C-mennesket har et kald. Det har vi måske alle, men C- mennesket kender sit kald. C-mennesket bruger måske ikke lige netop ordet kald, men er fortrolig med sit kald og véd, at han eller hun gennem sin livssituation er præcist forankret det rette sted i universet. Det kan være en højt estimeret placering, men det vil lige så ofte være en ydmyg position. I C er lønnen arbejdet, betalingen i form af penge en abstraktion, en for overlevelse i dette samfund nødvendig abstraktion. Tidligere var dette at være kaldet til noget en udbredt størrelse i vores kultur. Igennem kaldet opnås en psykisk ro i arbejdets bevidsthedsrum, som mange moderne mennesker har mistet og søger. C-mennesket rummer en eksistentiel dimension i sit liv, som afklares og fastholdes gennem intuition og stadig refleksion. Det giver ingen mening at sige, at A-mennesket ikke har eksistentielle værdier; men disse er typisk ureflekterede, henslumrende og af ikke-bevidst karakter. Hvor A- mennesket således demonstrerer eksistentiel indifferens, drives B-mennesket af eksistentiel tvivl, mens C-mennesket hviler rodfæstet i eksistentiel vished. Mytologisk set opstår A-mennesket med uddrivelsen af Paradis. Syndefaldet indebærer en dualistisk skelneevne mellem jeg og arbejde - en smertelig opmærksomhed på arbejdet, som tenderer mod at gøre arbejdet til en forbandelse. C-menneskets arbejdsattitude ligger før syndefaldet og har direkte anknytning til paradisiske tilstande. Taoisten og zen-buddhisten ville sige, at i modus C bliver arbejdet ikke-arbejde. Hvor også B-menneskets bevidsthedsform og opfattelse af sin omverden må karakteriseres som dualistisk, med en fundamental opdeling i jeg/omverden, mig/mit skaberværk, kan C-mennesket karakteriseres ved en synkronistisk bevidsthedsform, som indebærer en åbning mod det ubevidste. C må derfor betragte det rationelle som et smerteligt indskrænket perspektiv - som værende dybt irrationelt. Albert Dams skilderi, Gartner fra romanen Syv Skilde- 55

2 Arbejdets Rum rier, 222 følger en gartner gennem en lang række livs- og arbejdssituationer. Set i ABC-perspektiv kan man læse fortællingen som en stadig bestræbelse på, gennem A- og B- situationer, at nå frem til barndommens tabte C. De følgende citater er alle fra fortællingen Gartner: Der var en veloplært og dygtig ung gartner, 223 indleder Albert Dam fortællingen. Et tilsyneladende velafrettet, veldisciplineret A-menneske. Folk syntes godt om den unge mand der kunde sit fag, var klædt på i fritiden og satte respekt om sig ved sin redelige færd. De roste ham meget, selv var han ikke tilfreds. 224 Han havde som barn sneget sig ind i faderens bagbutik og set sin fader række varer over disken som andre havde lavet, når han blev voksen vilde han række folk det han selv havde frembragt. Han puttede sig dengang mellem kasserne og gemte sig bag sækkene og hørte faderens tonefald der bøjede sig efter folk på den anden side af disken, når han blev stor, vilde han bringe sine egne meninger frem på begge sider af disken. 225 Ud af sådanne oplevelser, uden nogen støtte udefra, fremstår af indre tilskyndelse en klar fornemmelse af hans mål og retning i tilværelsen. Men uddannelse, opdragelse og hele samfundets organisation tvinger ham ind under A-betingelserne. Mens han for omverdenen fremstår som en ung og lovende, dygtig gartner, der måtte prise sig lykkelig for sit livs lod, oplever han sig selv som afsporet og utilfredsstillet. Senere bliver han igen, gennem mødet med kærligheden, mindet om sit livs retning. Han var løftet op over sig selv, 226 og bliver, således mindet om sin tabte natur, kaldet ud i sit livs strøm. Han var født alene for at gå sådan med hende og hendes øjnes glans var hans eget syn, hendes lyse hår fyldte ham med en fremtid og byens travlhed legede i flimrende bevægelse, aftenens morskab gled uænset forbi. 227 Hånd i hånd strejfede de over markerne, og sad på skeldigerne, og hvor skulde han ellers være, deres hænder lå sammen og de simple markblomsters skære farver sitrede som de forlegne træk om hendes pigemund. I sin iver samlede han markblomsterne og ordnede dem til skønsomme buketter, han bandt agrenes kornaks imellem for at give dem blød duven, uden hensyn til normal arbejdstid strejfede han vidt om og fandt de sjældne vækster 56 Leonardo da Vinci ( ): studie af menneskets proportioner ifølge Vitruvius, som indskriveligt i både cirkel og kvadrat. De var begge optaget af harmonien mellem menneskekroppens struktur og universets mest perfekte geometriske former

3 Arbejdets ABC med mange nye farver. 228 Gartneren er, vækket af kærligheden, igen på sporet. Han arbejder af kærlighed, i kærlighed, med kærlighed, og er nærmere sin C-modus end nogensinde. Folk tog glade imod hans ny buketter og roste ham meget fordi han viste dem skønheden i de vilde markblomster som ellers ikke var regnet. Efterhånden fandt de dog at hans buketter dryssede slemt i stuerne, var uanselige og flygtige, visnede hurtigt, og de vendte sig fra dem. 229 Måske lod gartneren sig aflede fra sin kærligheds retning af den megen ros og opmærksomhed. Overfor samfundets massive prægning og manglende lydhørhed overfor hvad han bevæger sig imod, formår han ikke at fastholde den gennem kærligheden genfundne vej. Han resignerer og giver sig for en tid ind under A-menneskets enkle betingelser, de otte timers arbejdsdag om vinteren og de ni om sommeren, han gjorde sin pligt og krævede sin ret, han holdt nøje regnskab med de halve timer fra eller til forår og efterår, han tog pligtskyldigt sin aftenvagt ved fyret og sin helligdagsvagt for blomstersalget, og han var ikke tilfreds. 230 Kærligheden bar frugt. Hun lå i sin vugge hjælpeløs og krævende og han vidste næppe hvordan hun var kommet. 231 Beskytter- og forsørgerfornemmelserne åbner igen hans øjne, og hendes mor fik ny kostelig værdi, han måtte lave blomster med samme fylde. 232 Gartnerens liv er igen samlende, hans arbejde finder igen næring i sit livs retning. Med damp, hed som hans bevægelse over vuggens under, fik han sine latyrus til straks at springe ud med farver så skære som vuggens smil. 233 Gartneren kultiverer og fremelsker, han skaber spænding i sit fag. Han afsøger stadig nye udfordringer og udtryksmuligheder og finder sig pludselig i en situation, hvor der bliver reageret på hans kreationer. Hans kultiveringstrang tugter naturen og dens umiddelbare udtryk, hvorved hans arbejdsattitude rykker imod B-menneskets. Således mister han igen den klarhed og renfærdighed, der var vækket af barnet i vuggen. Selv kærligheden, der i en periode havde mindet ham om hans C-modus, synes nu - stivnet til institutionel form - at holde ham fast. Forsørgelses- og familieforpligtigelsens ydre perspektiv bliver en del af kaldets fornægtelse. Lydig overfor sit væsens indre lov vender gartneren sig dog igen fra at søge sit udtryk gennem stadigt mere kunstfærdigt drevne kulturblomster imod det enkle og uprætentiøse, imod planternes egen natur. Dag efter dag og år efter år uden nogen afslutning og han havde ikke glemt sin blanke ungdoms aparte buketter, når purløgene blev for gamle var de kønne blomster, når artiskokkerne brød igennem, var blomsterkronen dominerende. 234 Da han som barn strejfede om over bymarken, kom han undertiden til en lille kratbevokset kløft, han kunne sidde stille i den stille kløft, krattet havde blade og grene af forvredet form, røde, sorte og hvide mærkelige bær, at spise af de bær vilde være helligbrøde og de mystiske grene og blade måtte ikke røres, engang vilde han avle frugter og bær af samme hemmelighedsfulde værdi. 235 C-driften i gartneren ligger som en fortsat understrøm, som stadigt stærkere dukker op og ikke lader sig rationalisere bort. Den lader sig ikke stille tilfreds med hans ellers udefra set ubestridte succes som gartner. Hans vogne og statens baner bugnede af hans produkter og mættede mange, gennem stæder, byer og landsbyer ud til de mest afsides bosteder flød strømmen af hans varer, og folk tog mod hans afgrøder med lige stor appetit. Hans land roste ham meget fordi han så stærkt hjalp til at højne levestandarden, og han følte sin tilfredshed med at nogle af hans evner blev taget i udstrakt brug. Efterhånden sank folks appetit efter de rigelige fødemidler, der var grænser for, hvad de kunne fortære og der var andre til at levere masseproduktion af gængse varer. Selv var han hellerikke tilfreds, hans virke var ikke det særlige han skyldte efter livets særlige gaver til ham, det hastede, han havde begrænset tid tilbage og den gik med ydre ting, det han rummede og længtes efter blev ikke taget i brug. 236 Gartneren drives videre, videre, videre. Alle naturkræfterne lades ind i hans nye immaterielle væksthus, frit i regn og blæst. Hans indre og ydre arbejde er tættere forbundet end nogensinde før. Han medtog et begrænset antal frø og planter og sit livs ubegrænsede indtryk, solen og snevejret i hans barndomsøjne, sin barndoms henførelse og sin manddoms målbevidste arbejdstrang.... I dette indelukke af tilfældighedernes løse slyng og hans egen faste skæbne gik han oprejst og lod luftstrømme så sine frø i render og kamme efter mulighedernes krav, han lod elektriske strømme sætte sine planter i grøfter og på terrasser efter omstændighedernes magt. 237 Det skabendes kraft ligger ud over ham og fokuseres gennem ham, i øjeblikket. Han indfangede markernes udstrakte åndedrag og havets stædige bølgerullen, bækkes og søers bløde rislen, og han passede afgrøderne med landsbyens tunge redelighed, byens varme og vid. Af den frit indelukkede jord drog hans fortættede erfaring dunkle kræfter til underfundigt kryderi af hans frugter. 238 Han inddrog fuldt ud naturens skaberkraft og fremelskede afgrøder med særlige egenskaber. Hans sind dulmedes, hans dulgte kræfter var nådigt taget i brug og hans organismes strømme randt frit som da han lå i sin moders bug og livets kilder gled frit ind og ud af krop og sind. 239 Men gartneren drives videre endnu. Mod sit livs slutning når han endelig frem til, eller rettere sagt igennem til, sin barndoms dalsænkning: et lille stykke endnu ukultiveret landskab imellem de dyrkede marker. Her lader han sine sidste frø så med tilfældighedens orden. Kravlende på hænder og knæ gravede han med sine forsætter efter kendte og igen glemte spor, han rev med sine ønsker over skjulte og igen frilagte stier, de stubbe han ikke magtede, lod han stå til at støtte sine krav om han tilsidst skulde nå at give udtryk for sit eget inderste. 240 Blomster af uvirkelighed og sandhed voksede til, frugter modnedes med tropisk kraft og kryderi, eller blot med en morgens henåndede friskhed eller en aftens dulmende kølighed. Hans produkter nåede folk som en pågående kalden af en sluknende vilje og de kunde tage mod hans gaver eller lade dem ligge som deres sind var opladt til eller lukket for livets lavkomik og højstemte alvor. Sluttelig, u- forstyrret af kundens og publikums forventninger, ude over egne ønsker om at tilføje det fuldkomne noget, når han dertil, hvor hans virke bliver det særlige han skyldte efter livets særlige gaver til ham. Hans blomster havde en døendes åndeløse ømhed som en endelig afsked, hans frugter smagte som indtrængende hviskende tanker. 241 Han døde i den endelige tilfredshed slidt op til sidste rest og hans brugte krop lå hen som et insekts tomme hylster

4 Arbejdets Rum Det enkelte menneske vil i løbet af livet kunne opleve at skifte kategori. Som i Albert Dams fortælling modsvarer udviklingen fra A over B til C naturligt personlige udviklingsprocesser. Opdagelsen af dette, at kunne udtrykke sig selv gennem sit arbejde, bliver for A-mennesket en uimodståelig drift videre og krumtappen i vedkendelsen af A-situationens fængsel. Fordybet indsigt i kreativitetens udspring bliver for B-mennesket redskabet til udfrielsen fra den stadige søgen efter nye udtryk. Hvor disse skift typisk vil ske i spring udløst af en særlig situation, oplevelse eller glimtvis intuition, vil forandringen i den konkrete arbejdssituation kunne strække sig over en rum tid og være af en stressfremkaldende karakter. Ofte ligger der arbejdsmæssig fejlplacering bag udbrud af alvorlige sygdomme. Muligheden for helbredelse kan afhænge af vilje og evne til en attitudemæssig reorientering. Skiftene den anden vej, fra C til B, fra B til A og fra C til A forekommer omvendt at være svære at forene med en naturlig menneskelig udvikling, hvorfor de ofte vil have tvangens karakter og afstedkomme en voldsom underliggende utilfredshed. Albert Dam antyder med sine Syv skilderier, at der på flere niveauer er tale om en cyklisk bevægelse, fra C til C. 243 I løbet af opvæksten bliver alle C-inklinationer presset ud af barnet til fordel for et anderledes rationelt, jeg-centreret og styrbart værdisystem. Dette finder systematisk sted i en kultur, hvis største kultiske fest - bortset fra landskampe og den slags - hver jul lovsynger menneskebarnet og fejrer mysteriet om dets genfødelse på ny, afsyngende salmer med strofer som at blive barn påny. Når det lille barn legende går på opdagelse i omverdenen, rækker det også af egen tilskyndelse ud efter selvudtrykket - og smager selv på frugterne af Kundskabens Træ på godt og ondt. Kunne der i C-B-A-B-C-bevægelsen ligge et billede på en meningsfuld livsdynamik? Kunne vi blive bedre til at yde hinanden erkendelsesmæssige muligheder gennem arbejdet? Langt de fleste af vore arbejdsopgaver ville umiddelbart kunne løses i både A-, B- og C- modus. Kunne samfundet og virksomhederne indse fordelen i at udvikle psykiske arbejdsrum, der tilbyder det enkelte menneske muligheden for frit at bevæge sig mellem A, B og C? 58 Arbejdet har en central placering i det japanske zen-tempels hverdag. Øverst th. bliver grushaven ved Ryoan-ji revet Japanske håndværkere i afbildninger fra begyndelsen af 14. årh. (ø. tv.) og ca (n. th.)

5 Arbejdets ABC De opvækstbetingelser, vi som forældre, skole og samfund yder, kunne være mere lydhøre overfor det enkelte barns indre tilskyndelse. Som en naturlig del af et højtudviklet samfund kunne vi fordre, at hver enkelt arbejdssituation yder den enkelte optimale muligheder for at arbejde med sig selv. Men dette forudsætter en åbenhed overfor og vilje til at etablere et psykisk arbejdsklima, der bygger på en solid forståelse af, at den måde, hvorpå et arbejde organiseres, samtidig definerer et betingelssæt for udfoldelsen af hver enkelt medarbejders bevidsthedsmæssige arbejdsrum. Vi vil da kunne erfare en række gennemgående mønstre i de enkelte medarbejderes eksistentielle konstitutioner, men disse vil uvilkårligt være rodfæstet i og farvet af den enkeltes individualitet, biografi og særlige talenter. Vi ser idag unge mennesker i konflikt ved deres første møde med arbejdsmarkedet. De vil ikke bestille noget, klager de garvede, der uden overhovedet at tænke over hvorfor, som det selvfølgeligste har defineret de rigide A- betingelser for arbejdets udførelse. Det skal være meningsfuldt, replicerer den unge, der på forunderlig vis har en rest af sin livskraft og pejling af sin retning og vision om livet intakt. De er forkælede unger og vil kun spille guitar, vrisser de garvede, der selv har levet med A-holdets systematiske underkendelsesritualer, og derfor føler sig berettigede til at sende bolden videre til næste generation - arbejde må gerne gøre lidt ondt, særlig i psyken. A-holdets gruppeidentifikation tåler ikke det særlige eller det afvigende manifesteret i egne rækker, og slår ned heroverfor med hård hånd. A-holdet har stærke konserverende kræfter i sig. Der skal ikke rokkes ved hævdvundne principper, herunder A s ret til begrænset ansvarlighed. Går noget galt, er det systemets fejl. A har bare gjort, hvad der blev sagt. A-menneskets samvittighed har måttet rumme at skulle lave krudt og kugler, slå ihjel og deltage i psykologiske og økologiske småforbrydelser - og har følgelig været nødsaget til at opbygge tykke lag af selvretfærdig beskyttelse imod egen indre etik. Stærke kræfter virker sammen om at præge og cementere A-arbejdsrummet. Gennem tiderne synes alle kræfter i samfundet som rygmarvsreaktion at have nedkæmpet alle tendenser til B- og C-afvigelser: kirke og domstol, statsadministration og militær, regering og fagforening, arbejdsgiver, skole og familie. Kunstnerne måtte dog glorificere magten, malerne skabe magtens ikoner, arkitekterne stå for magtens iscenesættelse, ligesom dansere og musikere måtte divertere magtens egne. Munke og nonner fik lov til at gå i kloster, hvor de på tilsvarende ufarlig vis udførte meget nyttigt arbejde. Men ligesom slave- og feudalsamfundets stabilitet byggede på magten over A-mennesket, bygges samfundets stabilitet idag på en måske mere diskret, men mindst lige så massiv styring af arbejdskraften. Stillet overfor B- og C-attituder føler samfundets magtpositioner sig truet. Dog er iværksætteren, foretagsomhedens bevis for, at enhver er sin egen lykkes smed, en undtagelse, hvor samfundet inden for snævert definerede økonomisk rammer accepterer og tilskynder til et vist mål af B-udfoldelse. Men set i lyset af de seneste årtiers udvikling er B-menneskets øvrige potentiale i opstigen og A-menneskets potentiale for nedadgående. I takt med mekanisering, automatisering og den hastige informationsteknologiske udvikling fremstår en lang række arbejdssituationer med behov for rendyrkede B-træk. Samfundet er derfor, omend stadig famlende, i færd med at etablere sin stabilitet også gennem kontrol af B-mennesket. Hvor modus A i det før-sekulariserede samfund havde en åbning mod C, forskubber samfundets prægning af A-holdet sig således i disse år i retning af B-mennesket - i naturlig forlængelse af den informationsteknologiske udvikling. Historisk set må B-mennesket formodes at være det yngste. Det personlige selvudtryks fremkomst hænger sammen med nybrud i den vestlige verdens kulturelle klima efter renæssancen. Kunsten og det kunstneriske udtryk rækker således længere tilbage i tiden end den individuelle kunstner. Mange vil idag umiddelbart forbinde kunstnerisk skabelse med modus B. Men ikke enhver selvudfoldelse er kunst. Omvendt synes en stor del af hvad der almindeligvis regnes for kunst at være skabt i en tilstand med genklang i modus C. Meget af det arbejde, der udføres i hjemmene og haverne, havde tidligere C-karakter. Moderne værdinormer synes at fortabe dette perspektiv. Bonden er blevet bedriftsbestyrer, landsbysnedkeren er kommet på vinduesfabrik. Det indre landskabs meditative karakter er nedbrudt af akkordens ydre målestok. Havearbejdet er fra en indre dialog og nødvendighed blevet en præstation på villavejen - et objekt for selvudtrykket. Moderne kvindebevidsthed har taget kvælertag på den klassisk husmoderlige selvforståelse og trukket en nøgtern A-definition ned over rollen som hjemmegående (m/k). I A-modus fremstår han eller hun ulønnet, ufri og usynlig - med grundlæggende utilfredsstillede livs- og ansættelsesvilkår. Dette syndefald vil kun uddybes ved sin yderste konsekvens: den lønnede husholdning. Sine mål ufortalt indebærer denne udvikling et stort kulturelt tab. Opretholdelsen og videreførelsen af essentielle kulturelle værdier hviler tungt på aktiviteter i C- modus. Nu bringer TV-kokken med sin legende og improviserende attitude B-menneskets frigørende impuls til forløsning af A-slaven hjemme ved komfuret. Moderne livsforståelse forbruger sådanne punktvise selvrealiseringer, der i sit indsnævrede perspektiv rummer en latent uforløsthed. For én ting er som kokkene på TV at lege med maden og måltidet. Det virkeligt svære ligger i at rydde af og vaske op i B-modus. Det moderne menneskes voksende ego oplever sig fængslet under de snærende A-betingelser. Følgelig bliver det en stadig større overvindelse at tjene og betjene. Det indre arbejdsrums konflikter genererer en voldsom psykologisk støj: modvillighed, ugidelighed, ligegyldighed og gøren ting mod bedre vidende. Kan man ikke undslippe kan man i det mindste gennem den lille modstands chikane præge situationen negativt. Alt for mange mennesker vantrives i deres job: buschaufføren, kassedamen, lægen, ekspedienten på skattekontoret, sygeplejersken, juristen, håndværkeren eller arkitekten. Vi støder ind i fænomenet næsten hver dag. Stillet overfor A-menneskets voksende selvudtrykstrang er det traditionelle A-arbejdsrum i fundamental krise. Jobs i pleje- og servicesektoren, som det moderne samfund definerer rigidt i A-betingelser, ville fungere langt bedre, hvis arbejdet blev redefineret med åbenhed overfor mennesker med B- og C-arbejdsattituder. De formår, som situationen er idag, bedre end A-mennesket at møde det 59

6 Arbejdets Rum andet menneske. Sådan ville værdigheden kunne genskabes omkring en lang række idag rent ud sagt forfærdelige arbejdssituationer. Plejehjem ville igen kunne pleje, hospitaler kunne igen sætte mennesket i centrum og vores servicesektor kunne igen blive til alles glæde. Både B- og C- mennesker er i stand til og indstillede på at yde et stort arbejde af høj kvalitet. De formår at tilpasse sig komplekse arbejdssituationer med høj effektivitet, de evner at involvere sig som mennesker, men de vantrives i A-betingelsernes systematiske underkendelsesritualer. Selv samfundets arbejdsløse fastholdes i et præcist A- greb. Den arbejdsløse må iklæde sig et meget præcist norm- og værdisæt som fuldtidsarbejdssøgende, hjælpeløs arbejdsløs. Hele hjælpe- og støttesystemet er bygget op som en cementering af et yderst snævert og konventionelt arbejdsbegreb. Set i ABC-perspektiv kunne arbejdsløshedssituationen for det enkelte menneske indebære en oplagt evalueringssituation. Men kun få synes at kunne mobilisere kræfterne til radikale skridt videre i (arbejds-)livet. Dét store frisættende potentiale, der kunne ligge i, at en kultur har råd til at holde en anselig del af den voksne befolkning arbejdsfri, forbliver i den nuværende håndtering af situationen et næsten uoverstigeligt problem for både samfundet og den arbejdsløse. I den økologiske udfordrings perspektiv er arbejdets problem ganske enkelt det, at der arbejdes for meget med det forkerte. Dette kunne karakteriseres som en strukturel arbejdsrigelighed. For meget af det arbejde, der rent faktisk udføres, vrister mennesket ud af sin indfoldethed i naturen. Både A-mennesket og B-mennesket har et uafklaret forhold imellem deres behov og begær. De må til stadighed smage på frugterne af Kundskabens Træ og afprøve nyt uden tanke for konsekvenserne. I det moderne samfund lader de sig derfor påføre en lang række ressourcekrævende behovssubstitutter. I hele situationens uklarhed forbliver selv det eksponentielt accelererende forbrug fundamentalt set utilfredsstillende - en næsten-behovsopfyldelse, der kun kan dulmes med yderligere forbrug. Kun C-mennesket hviler i sin cykliske arbejdssituation og repræsenterer på denne måde en dybt økologisk bevidsthedsform og arbejdsmåde. Moderne helligdom ved foden af japanernes hellige bjerg, Fuji-san 60

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Identitet og værdighed i en forandringens tid

Identitet og værdighed i en forandringens tid Identitet og værdighed i en forandringens tid Når alt forandres, forandres vi alle. En ny bevidsthed og en ny verden er ved at blive genfødt i os mennesker. Et helt nyt daggry er ved at vågne og gennemtrænge

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Larmende længsler og sjælens forunderlige veje Oplysning om selvindsigt Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Copyright 2012 Charlotte Grøhn Matthiesen All rights reserved Udgivet 2012

Læs mere

Balletastronauten og huskelisten

Balletastronauten og huskelisten Af Gracie Beaver Oversat til dansk af Susan Søgaard Balletastronauten og huskelisten - En fortælling for børn om hjerneskade Killingen Keiko vidste allerede som 6-årig hvad hun skulle være når hun blev

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

December serie med Plejaderne, Kryon Metatron og Det galaktiske Råd. Episode 1

December serie med Plejaderne, Kryon Metatron og Det galaktiske Råd. Episode 1 01.12.2016 December serie med Plejaderne, Kryon Metatron og Det galaktiske Råd. Episode 1 Godaften og velkommen til december meditation. Det er dejligt, at så mange af jer har glæde af serierne og får

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Det autentiske liv 15. marts 2007.

Det autentiske liv 15. marts 2007. 1 Det autentiske liv 15. marts 2007. Jeg har i aften været så letsindig at love at holde et foredrag over emnet Det autentiske Liv. Det var i hvert fald sådan det føltes for nogle måneder siden, da jeg

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer.

De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer. De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer. 3. Spejling af det, som er tabt, givet eller taget væk. 4. Spejling af flugt. 5. Spejling af din

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

Mange, mange mange mange Mestre er gået foran og muliggjort dette skift og endnu flere disciple har i århundreder fulgt med op til dette skift,

Mange, mange mange mange Mestre er gået foran og muliggjort dette skift og endnu flere disciple har i århundreder fulgt med op til dette skift, 08.09.2016 September Meditation Episode 2 af 4 Velkommen til den anden episode af September serien med Plejaderne, Kryon og et stærkt felt af Ærkeengle. I første Episode havde vi syv mægtige Ærkeengle,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36. 04-12-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2016. Tekst. Lukas 21,25-36. Adventstiden er fyldt af forventning. At vente på noget fylder meget i vores liv. Vi er alle mennesker som lever med forventninger.

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 1 11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 Åbningshilsen Skoleferien er slut, de fleste er ved at være tilbage fra

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne juli 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne juli 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne juli 2014. Vædderen: På hovedet. På hovedet. På hovedet. Ærkeenglen Jeremiel er englen der hjælper dig med at evaluere dit liv, brug ham. Du skal tillade dig selv at sprede

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17. Bruger Side 1 20-09-2015 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17. Når døden rammer livet. I september måned fejrer vi høsten, at den er kommet i hus, og i år var det sen høst

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis Læsning. Johs. 15,1-11. 25-09-2016 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2016. Læsning. Johs. 15,1-11. De ord vi har hørt i dag drypper af dåb. Når et menneske bliver døbt får det en velsignelse med sig ud i livet. Vi kalder

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Tid til Nærvær. Time2be

Tid til Nærvær. Time2be Tid til Nærvær Time2be forord»...om middagen - når alt er dysset i søvn af varmen. Tid til Nærvær Så bliver verden gennemsigtig. Som en flod, forstår du? - Man kan se helt ned til bunden... der ligger

Læs mere

jeg sad i toget den anden dag overfor på den anden side af midtergangen

jeg sad i toget den anden dag overfor på den anden side af midtergangen 1 Da Jesus kom nærmere og så Jerusalem, græd han over den og sagde:»vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne. For der skal komme dage over dig,

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Alle helgen I 2015 Strellev

Alle helgen I 2015 Strellev For et par år siden indviede man et fælles gravsted for hjemløse og andre udsatte på Assistens Kirkegård i København. Gravstedet blev oprettet for at anerkende gadens folk, at give dem et sted, hvor de

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl Appetizer: Tænk at få at vide at det menneske som jeg elsker som jeg deler liv med som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl ikke skal være her mere.. vil forlade mig, fordi han eller hun

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Af Grethe Lindholm Pedersen, psykoterapeut og indehaver af Helseværkstedet Helseværkstedet i Jelling har gennem de seneste 4 år ca. en gang om måneden

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere