VELSTAND OG VELFÆRD HVORDAN MÅLER VI DET?

Transkript

1 VELSTAND OG VELFÆRD HVORDAN MÅLER VI DET? Jens Bonke Rockwool Fondens Forskningsenhed Selskab for Surveyforskning, CSS, 3. marts 2015

2 Velstand Siden SNA (A System of National Accounts) blev udviklet i 1953 og nysna i 1968 har nationalindkomsten (BNI) i nationalregnskabet været målet for rigdom (Stone, 1984; Kutnetz, 1971).som resultat af den produktive aktivitet i samfundet skabes indkomst, som dernæst fordeles og omfordeles,. (DST, 2008) markedsmæssig produktion produktion til eget brug (boligydelser) anden ikke-markedsmæssig produktion (omkostninger ved offentlig produktion) Sidenhen er der udviklet opgørelser og satellitregnskaber for værdien af (andre dele af) produktionen til eget brug og den ikke-markedsmæssige produktion husholdningsproduktionen (Eurostat, 2003), Danmark (Bonke, 1987, 1992; Rørmose & Møllgaard, 1995) Australien (Ironmonger & Soupourmas, 2009), Finland og Tyskland (Rüger og Varjonen, 2008) og USA (Landefeld et al., 2009) værdien af frivilligt arbejde

3 Velfærd I 2009 påpegede Stiglitz-kommissionen (Stiglitz, 2009) og dermed OECD behovet for at indsamle oplysninger om subjektiv og objektiv velfærd, og i 2011 rekommanderede UN s generalforsamling, at der skulle udvikles tilfredsheds-/ happinessmål som supplement til nationalregnskaberne. World happiness report, UN (Helliwell et al., 2013) Gallup-Healthways Well-Being Index (Gallup World Poll, 2014) Videnskabelig diskussion i bl.a. Journal of Happiness (Diener et al., 1985; Kahneman & Krueger, 2006) og Journal of Economic Psychology (Easterlin, 2001) Marginal utility of money (Layard et al., 2007) Life Satisfaction and Relative Income (Mayraz, 2009) Money, Well-being and Loss Aversion (Kahneman, 2011; Boyce, 2014) Mental Illness and Unhappiness (Layard, 2013)

4 Tilfredshedsspørgsmål GLS Global Life Satisfaction GLS-I Hvor tilfreds er du med dit liv i almindelighed? (Kahneman & Krueger, 2006) GLS-II Forestil dig en stige, hvor det nederste trin har værdien 0 og det øverste værdine 10. Det nederste trin repræsenterer det værst mulige liv og det øverste trin det bedst mulige liv. På hvilket trin af stigen føler du, at du personligt befinder dig på nuværende tidspunkt i dit liv? (Cantril, 1965) SWLS Satisfaction with Life Scale (7-pkt-skala) In most ways my life is close to my ideal/the conditions of my life are excellent/i am satisfied with my life... (Diener et al., 1985)

5 Tilfredshedsspørgsmål (cont ) GLS og SWLS: A global assessment of a person s quality of life according to his chosen criteria (Shin & Johnson, 1978), altså kognitive forhold, og ikke emotionelle forhold, som det fx gælder for (mange) målinger af trivsel og lykke/happiness. GLS-I er bl.a. anvendt i England (BHPS), Tyskland (GSOEP), Holland (HILDA) og Danmark (DTUC, DTUS-01)

6 Data DST-panel-survey årige danskere udtrukket blandt deltagere i de seneste 1½ års Omnibusundersøgelser, og som har givet tilladelse til at blive kontaktet igen (16.000) personer udtrækkes hvert kvartal til CAWI-interview (med tilbagelægning/panel) 1. bølge i 2014 (758 IP ere) og 4 bølger i 2015

7 Data (cont ) Skalaer: 0-10 hhv for alle (globale og domæne) tilfredsspørgsmål - 11 trin med midtpunkt - Ordinale (ikke kardinale) skalaer - Kategoriel skala (1-4 ikke tilfreds, 5-7 tilfreds, 8-9 meget tilfreds, yderst tilfreds) IP ere, ikke partnere Registerdata for indkomst, uddannelse, civilstand osv. Vægte fra DST

8 Data (cont ) Spørgsmålstyper: 1) Aktuelle spørgsmål: Tilfredshed i almindelighed etc. 2) Prospektive spørgsmål: Forventet tilfredshed om 5 år 3) Retrospektive spørgsmål: Helbred som ung hhv. barn, i.e. survey plus registeroplysninger A Tilfredshedskomponenter a) Kognitiv subjektiv tilfredshed/velfærd b) Affektiv subjektiv tilfredshed/velfærd

9 GLS-I versus GLS-II

10 Figur III.1 Tilfredshed i almindelighed. GLS- I og GLS- II pct GLS-I GLS-II GLS-I scorer højst Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed og Danmarks Statistik

11 Tabel III.1. Tilfredshed i almindelighed. GLS- I og GLS- II. Mænd og kvinder Vægtet GLS- I Score 1-11 GLS- II Score 1-11 Gns. (st. afv.) 8,72 (1,80) 8,06* (1,83) Median pct. s fraktil pct s fraktil 9 9 Mænd Gns. (st. afv.) 8,58 (1,85) 7,99* (1,87) Kvinder Gns. (st. afv.) 8,86 (1,75) 8,14* (1,79) Note: * signivikant forskel på 0,05- niveau. Ingen signivikant forskel mellem mænd og kvinder for hverken GLS- I eller GLS- II Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed og Danmarks Statistik

12 Test af forskel mellem GLS- I og GLS- II. Forskel mellem GLS-I og GLS-II GLS-I > GLS-II GLS-I = GLS-II GLS-I < GLS-II Pct. 42,6 49,1 8,3 Helbred (1-11) og forskel mellem GLS-I og GLS-II Gns. (St.afv.) GLS-I > GLS-II 8,497 (0.118) GLS-I = GLS-II 8,892 (0,115) GLS-I < GLS-II 7,170* (0,343) * signivikant forskel ift. GLS- I=GLS- II på 0,05- niveau. De syge scorer højere på GLS-II end på GLS-I

13 Surveyskema - spørgsmålsstruktur Spørgsmåls- rækkefølge 1 GLS- II 2 Domæne spørgsmål 3 - Sociale relationer 4 - Fysisk helbred 5 - Psykisk helbred 6 - Økonomi 7 - FriDd Osv. 9 GLS- I

14 Surveyskema - spørgsmålsstruktur Spørgsmåls- rækkefølge Forslag: 1 GLS- II GLS- I 2 Domæne spørgsmål 3 - Sociale relationer 4 - Fysisk helbred 5 - Psykisk helbred 6 - Økonomi 7 - FriDd Osv. 9 GLS- I GLS- II

15 Velstand og velfærd

16 Figur III.3 Tilfredshed i almindelighed (GLS- I) og Bruttoindkomst 2014 Note: Ekskl. 5 % laveste hhv. 5% højeste indkomster Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed og Danmarks Statistik

17 Tabel III.4 Tilfredshed i almindelighed (GLS- I) og personlig brutto- indkomst i undersøgelser for forskellige lande inkl. Danmark. Log personlig bruttoindkomst 1 Log 2 personlig bruttoindkomst 1 Koeff. t- værdi Koeff. t- værdi Tyskland 0,55 27,2-0,10 2,7 England 0,35 14,0-0,06 2,6 European Quality of Life Survey European Social Survey 0,81 17,4-0,08 1,5 0,59 24,9-0,15 5,8 World Values Survey 0,62 26,1-0,09 3,7 General Social Survey 0,70 14,0-0,07 1,7 Note: kontrolleret for køn, alder, alder*alder og civilstand. 1 Indkomst relativ til gennemsnitsindkomst. Der indgår dummy- variable for lande og år. Kilde: Layard et al. (2008).

18 Velfærd og mentalt helbred

19 Tabel VII.3 Mentalt helbred og andre faktorer, og tilfredshed i almindelighed. 25+ årige og excl. 5% top- og 5% bundindkomster. OLS- regression. GLS- I England Tyskland Australien Tilfredshed i almindelighed (GLS- I) Mentale - 0,54** - 0,35** - 0,33** helbredsproblemer Fysiske - 0,10** - 0,18** - 0,09** helbredsproblemer Log indkomst per 0,02** 0,13** 0,01** capita Arbejdsløs - 0,02** - 0,04** - 0,03** Alder 2 0,18** 0,11** 0,23** Gift/samlevende 0,13** 0,07** 0,12** Kvinde 0,08** 0,07** 0,07** R 2 0,37 0,26 0,20 Antal 71,769 76,409 73,812 2 For England, Tyskland og Australien er alder en vægtet sum af alder og alder*alder beregnet i en separat regression. *,**,*** sign. på 0,05, 0,01 og 0,001- niveau Kilde: Layard et al. (2013).

20 Tabel VII.4 Mentalt helbred og andre faktorer, og lav velfærd årige og excl. 5% top- og 5% bundindkomster. Probit- regression. GLS- I England Tyskland Australien Sandsynlighed for at tilhøre den Vjerdedel, der har den laveste tilfredshed i almindelighed (GLS- I) Mentale 0,46** 0,26** 0,28** helbredsproblemer Fysiske helbreds 0,08** 0,16** 0,08** problemer Log indkomst per - 0,05** - 0,12** - 0,04** capita Arbejdsløs 0,02** 0,04** 0,05** Alder 2-0,10** - 0,07** - 0,13** Gift/samlevende - 0,11** - 0,06** - 0,01** Kvinde - 0,04** - 0,04** - 0,04** R 2 0,27 0,17 0,14 Antal 71,769 76,409 73,812 1 Den Vjerdedel af den voksne befolkning med den laveste tilfredshed i almindelighed (GLS- I). 2 For England, Tyskland og Australien er alder en vægtet sum af alder og alder*alder beregnet i en separat regression. *,**,*** sign. på 0,05, 0,01 og 0,001- niveau Kilde: Layard et al. (2013).

21 Tabel VII.5 Sammenhæng mellem mentalt og fysisk helbred over livet. OLS- regression Mentalt helbred som ung Mentalt helbred som barn Mentalt helbred som ung og som barn Mentalt helbred som voksen Xx.... Fysisk helbred som ung.. Xx.. Fysisk helbred som barn.... xx Fysisk helbred som ung og som barn *,**,*** sign. på 0,05, 0,01 og 0,001- niveau Note: Ingen kontrolvariable. Fysisk helbred som voksen xx xx xx

22 Tabel VII.6 Mentalt helbred over tid og andre faktorer, og lav velfærd 1 (score<8) 25+årige Probit- regression. Sandsynlighed for at tilhøre den Vjerdedel, der har den laveste tilfredshed i almindelighed (GLS- I) Mentalt helbred - voksen Xx ung.. Xx.. - barn.... xx Kontrol 1 Ja Ja Ja R 2 Antal 1 Fysisk helbred, log indkomst, arbejdsløs, alder, gift og kvinde. +,*,**,*** sign. på 0,1, 0,05, 0,01 og 0,001- niveau

23 Hvad kan velfærdsmålinger bruges til? Måling af effekten af politikker (ligesom fordeling, ligestilling osv.) hvad betyder forskellige beskæftigelsespolitikker for velfærden hvem scorer og hvem taber velfærd? hvad betyder skattepolitik velfærdsmæssigt? Hvem skal beskattes for at give mest velfærd? hvilke politikker hjælper bedst udsatte unge? hvem får mest velfærd ud af sundhedspolitikken? hvilken integrationspolitik giver mest velfærd?

24 Tak