BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK"

Transkript

1 BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2015

2 INDHOLD Indledning 2 Vaccinationsprogrammet 3 Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? 4 Sygdommene 5 Difteri 5 Stivkrampe 5 Kighoste 6 Polio (børnelammelse) 6 Meningitis og strubelågsbetændelse forårsaget af Hib-bakterien 7 Meningitis og andre sygdomme forårsaget af pneumokokker 8 Mæslinger 8 Fåresyge 9 Røde hunde 9 Livmoderhalskræft 10

3 Vaccinerne 11 Spørgsmål og svar om vaccination 12 Bivirkninger 13 Difteri-stivkrampe-kighoste-polio og Hib vaccine (DiTeKiPolHib) 14 Pneumokokvaccine 15 Mæslinge-fåresyge- og røde hunde vaccine (MFR) 16 Difteri- stivkrampe- kighoste- og polio vaccine til re-vaccination 17 (DiTeKiPol revaccination) 17 HPV-vaccine mod livmoderhalskræft 17 Overvågning af vaccinationsprogrammet 19 Yderligere information 20 1

4 INDLEDNING I alle lande anbefaler sundhedsmyndighederne, at børn bliver vaccineret mod sygdomme, der kan være alvorlige og give varige skader i værste fald medføre dødsfald. Når dit barn følger det danske vaccinationsprogram, er det godt beskyttet mod at få følgende ti sygdomme: Difteri Stivkrampe Kighoste Polio Meningitis og strubelågsbetændelse forårsaget af bakterien Haemophilus influenzae type b (Hib) Meningitis og andre alvorlige sygdomme forårsaget af pneumokokbakterien Mæslinger Fåresyge Røde hunde Livmoderhalskræft (kun piger). Vaccinationerne er gratis, og det er frivilligt, om du vil lade dit barn vaccinere. Det er de praktiserende læger, som vaccinerer. Kvinder over 18 får gratis vaccination mod røde hunde, hvis de ikke har fået MFR-vaccination. 2

5 Vaccinationsprogrammet Tabellen viser, hvilke vaccinationer Sundhedsstyrelsen anbefaler og hvornår. Alder Vaccination mod Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. Difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Haemophilus influenza type b (Hib) infektioner + pneumokoksygdom 5 mdr. Difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Haemophilus influenza type b (Hib) infektioner + pneumokoksygdom 12 mdr. Difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Haemophilus influenza type b (Hib) infektioner + pneumokoksygdom 15 mdr. MFR: mæslinger, fåresyge og røde hunde 2 år 3 år 4 år MFR: mæslinger, fåresyge og røde hunde 5 år Revaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio 12 år Mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR) hvis ikke barnet har fået to MFR-vaccinationer Piger 12 år Kvinder fra 18 år Livmoderhalskræft (Human Papillomavirus HPV) (2 gange se side 17) Røde hunde (MFR) 3

6 HVORFOR VACCINERER VI I DANMARK? Børnevaccinationsprogrammet beskytter dit barn imod sygdomme, der kan være alvorlige og give varige skader. I værste fald kan de medføre dødsfald. Nogle af sygdommene er næsten udryddet, men de kan stadigt findes i udlandet. De kan derfor vende tilbage til Danmark, hvis vi ikke vaccinerer. Nogle vacciner beskytter mod sygdomme, som især kan være livstruende for spædbørn fx kighoste, Hib-meningitis og pneumokoksygdom. Andre vacciner beskytter mod infektioner, som er så smitsomme, at de fleste børn ville blive syge, hvis vi ikke havde et vaccinationsprogram. Mange børn bliver helt raske, men ved hver epidemi er der børn, der bliver alvorligt syge og kan få varige mén fx af mæslinger, fåresyge og poliosygdom. Der er også vacciner, som forebygger alvorlige, men sjældne sygdomme som stivkrampe og difteri. Et barn, som ikke er vaccineret, risikerer at få infektionerne i en senere alder, hvor sygdommene kan have et mere alvorligt forløb end i barnealderen. 4

7 SYGDOMMENE Difteri Difteri er en smitsom sygdom, der skyldes bakterien Corynebacterium diphteriae. Difteri er livstruende selv under gode og moderne behandlingsforhold. Sygdommen begynder oftest med feber og en alvorlig halsbetændelse med belægninger og hævede slimhinder, som kan medføre kvælning. Bakterierne kan danne et giftstof (toksin), der kan sprede sig til andre dele af kroppen. Herved kan der opstår betændelse i hjertemusklen og i nervesystemet. I de sidste 50 år har der kun været enkelte tilfælde af difteri i Danmark. Der er dog stadig en risiko for at blive smittet i udlandet, ligesom besøgende kan tage bakterien med ind i landet. Stivkrampe Stivkrampe (tetanus) skyldes stivkrampebakterien Clostridium tetani. Bakterien findes især i jorden og trænger ind i kroppen fra fx forurenede sår. Sygdommen smitter ikke fra person til person. Bakterien danner et giftstof (toksin), der trænger ind i nervesystemet og medfører muskelstivhed og anfald af kramper. I værste fald kan vejrtrækningen stoppe. 5

8 Tidligere fik nyfødte stivkrampe på grund af forurening af navlen. Nu ses sygdommen hos ældre mennesker, som enten slet ikke er vaccinerede eller kun har fulgt vaccinationsprogrammet delvist. Vi ser cirka ét tilfælde hvert andet år af og til med dødsfald til følge. Kighoste Kighoste skyldes bakterien Bordetella pertussis. Den smitter via dråber fra luftvejene, oftest ved hoste eller nys. Bakterien er meget smitsom. Kighoste hos spædbørn kan være livstruende. Sygdommen ligner i starten en almindelig forkølelse, men udvikler sig i løbet af 1-2 uger med meget voldsomme og langvarige hosteanfald. Hosten kommer i stød lige efter hinanden og forhindrer barnet i at trække vejret. Derefter kommer hivende indånding ( kigen ). Barnet hoster sejt slim op og kan kaste op ved et hosteanfald. Hosteanfaldene er meget udmattede, og helt små børn har ikke kræfter til at hoste det seje slim op. Milde tilfælde af kighoste hos større børn eller voksne kan ligne en forkølelse eller halsbetændelse. Spædbørn bliver ofte smittet af større søskende eller voksne i hjemmet. Derfor bør forkølede eller hostende personer så vidt muligt undgå kontakt med spædbørn, som ikke er vaccinerede. Lægen kan eventuelt give et spædbarn forbyggende antibiotika, hvis barnet har været udsat for smitte. Polio (børnelammelse) Polio skyldes poliovirus, som er meget smitsomt. De fleste får ingen symptomer, eller kun lettere symptomer som feber og hovedpine i nogle dage. Under én procent får alvorlige lammelser. 6

9 Lammelserne kan omfatte nogle enkelte muskelgrupper eller være så omfattende, at også musklerne til brug for vejrtrækningen bliver lammet. Nogle patienter har lammelser resten af livet, mens andre kommer sig. Man kan dø af sygdommen Selvom vi ikke har haft poliosmitte i Danmark i næsten 40 år, er det vigtigt, at alle fortsat er vaccinerede, indtil sygdommen er helt udryddet. Det seneste år har der været udbrud af polio i Syrien, Cameroun, Ækvatorialguinea og på Afrikas horn. Sygdommen ses endvidere i Afghanistan, Pakistan og Nigeria. På grund af verdenssundhedsorganisationen WHO s udbredte kampagner for poliovaccination bør vi kunne udrydde sygdommen helt. Meningitis og strubelågsbetændelse forårsaget af Hib-bakterien Bakterien Haemophilus influenzae type b (Hib) kan især hos små børn give alvorlige og potentielt livstruende sygdomme som meningitis (hjernehindebetændelse) og strubelågsbetændelse. Ved meningitis har barnet høj feber og er alment påvirket. Det kan være svært at få kontakt med barnet, og vejrtrækningen kan være påvirket. Hib-infektioner kan give varige mén som nedsat hørelse og hjerneskade. Før vaccinen blev indført i Danmark, døde småbørn hvert år af meningitis. Nu er sygdommen stort set udryddet. Hib-vaccinen beskytter ikke mod de former for meningitis, der skyldes andre bakterier end Hib eller virus. 7

10 Meningitis og andre sygdomme forårsaget af pneumokokker Pneumokokker er det danske navn for bakterien Streptococcus pneumoniae. Bakterien findes i mange undertyper. Alvorlig pneumokoksygdom kan give varige skader som nedsat hørelse og hjerneskade, i sjældne tilfælde dødsfald. Sygdommen giver hyppigt akut mellemøre-, bihule- og lungebetændelse. Vi ser de alvorligste former for pneumokoksygdom, når bakterien spreder sig i blodbanen og giver blodforgiftning (sepsis) og/ eller hjernehindebetændelse (meningitis). Små børn, ældre og personer med nedsat modstandskraft er særligt udsat for at blive syge af pneumokokker. Risiko for alvorlig pneumokoksygdom aftager med alderen, og børn over fire år har meget lille risiko for at få alvorlig pneumokoksygdom. I Danmark havde vi årligt ca. 20 tilfælde af meningitis og ca. 50 andre alvorlige tilfælde af pneumokoksygdom hos børn under 2 år, før vaccinen blev indført. Mæslinger Mæslinger skyldes det meget smitsomme virus morbillivirus. I sjældne tilfælde kan der opstå alvorlige komplikationer som hjernebetændelse, der kan medføre varig hjerneskade, døvhed og i værste fald dødsfald. Sygdommen begynder som regel med høj feber og forkølelse. Desuden ses et rødplettet udslæt efter 3-4 dage. Barnet får ofte også følgesygdomme som mellemørebetændelse og lungebetændelse. Næsten alle børn i Danmark fik mæslinger, før vi indførte vaccination. Sygdommen har i mange år været sjælden i Danmark. Den er dog fortsat udbredt i mange lande, herunder i Europa. 8

11 I 2011 blev Danmark ramt af et udbrud af mæslinger, der udviklede sig til det største i 15 år. Epidemien i Europa har medført hundredevis af dødsfald blandt ellers raske børn, og WHO har som mål at eliminere mæslinger i Europa. Fåresyge Fåresyge skyldes parotitisvirus, der er mindre smitsomt end mæslinger. Virus giver betændelse og hævelse i spytkirtlerne, let feber og utilpashed. Op mod 10 % af de smittede kan få en mildere hjernehindebetændelse (meningitis). Enkelte børn bliver døve på det ene øre. Hos drenge i og efter puberteten kan fåresyge give betændelse i testiklerne. Det kan medføre nedsat sæddannelse enten forbigående eller varigt, hvilket kan resultere i, at de får eller risikerer at få sværere ved at få børn. Røde hunde Røde hunde er hos børn en mild sygdom, der skyldes rubellavirus. Sygdommen hos børn begynder ofte med forkølelsessymptomer og let feber. Efter et døgns tid kan lymfeknuderne i nakken blive ømme og hævede, og barnet kan få udslæt. Udslættet er småplettet og svagt rødt, og det forsvinder igen i løbet af 2-3 dage. Vaccination mod røde hunde skal først og fremmest forhindre, at børn smitter gravide. En kvinde risikerer nemlig at føde et barn med misdannelser som øjenskader, høreskader, hjerne- eller hjerteskader, hvis hun får røde hunde i første halvdel af graviditeten. Mange andre virussygdomme ligner røde hunde. Derfor kan en voksen kvinde ikke vide, om hun har haft sygdommen. Det er årsagen til, at vi tilbyder alle børn vaccination mod røde hunde. 9

12 Kvinder kan gratis få tilbud om MFR-vaccination (mod blandt andet røde hunde), hvis de er fyldt 18 år og ikke allerede er vaccinerede. Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes bestemte typer af vortevirus, human papillomavirus, også kaldet HPV. HPV-virus smitter ved seksuel kontakt og kan i sjældne tilfælde være årsag til andre kræftformer. HPV-virus er meget almindelige især blandt unge. Man mærker ikke, at man er smittet, og hos de fleste forsvinder infektionen af sig selv. Hos nogle bliver virus dog ved med at være der. Her kan de føre til celleforandringer, som mange år senere kan give kræft. Vaccination beskytter mod to af de typer HPV, der er årsag til ca. 70 % af tilfældene af livmoderhalskræft. Da HPV-vaccination ikke beskytter mod alle tilfælde af livmoderhalskræft, vil kvinder blive tilbudt undersøgelse for eventuelle celleforandringer i livmoderhalsen, fra de er fyldt 23 år. Gennem dette screeningsprogram kan man finde og behandle forstadier til sygdommen, inden de udvikler sig til kræft. Andre HPV-virus kan give kønsvorter (kondylomer), der sidder på eller omkring kønsorganerne. Kønsvorter er ufarlige, men generende. 10

13 VACCINERNE Tabellen viser, hvornår der er indført vaccination mod de forskellige sygdomme i Danmark: ÅRSTAL FOR VACCINERNES INDFØRSEL Difteri 1943 Stivkrampe 1949 Polio 1955 Kighoste 1961 Mæslinger, fåresyge, røde hunde (MFR) 1987 Haemophilus influenzae type b (Hib) infektion 1993 Pneumokoksygdom (Pn) 2007 Livmoderhalskræft (HPV) 2008 De sygdomme, vi har vaccineret mod i mange år, er næsten udryddet eller forekommer kun hos ganske få personer. Det er dog vigtigt, at så mange som muligt fortsat bliver vaccineret, ellers vil sygdommene kunne brede sig. Sygdommene kan være hyppigere i udlandet og kan vende tilbage til Danmark, hvis vi holder op med at vaccinere. Når vi i Sundhedsstyrelsen tager stilling til, hvilke vacciner, der skal anbefales, vurderer vi, om den smitsomme sygdom er så hyppig og 11

14 alvorlig, at alle børn anbefales en vaccination. Vi vurderer også, om vaccinen er sikker, og om den kan passe ind i det eksisterende vaccinationsprogram. Spørgsmål og svar om vaccination Hvad består en vaccine af? Vacciner kan være dræbte vacciner, der indeholder dele fra de dræbte virus eller bakterier. Vacciner kan også være svækkede vacciner, der består af virus eller bakterier i en levende, men svækket form. Andre vacciner kan bestå af afgiftede giftstoffer (fx stivkrampe) eller af viruslignende partikler, der er fremstillet ved gensplejsning (fx HPV). Hvordan virker en vaccine? Et barn, der er vaccineret, danner antistoffer, der beskytter mod sygdommen på samme vis, som hvis barnet havde haft sygdommen. Vi siger, at barnet er blevet immunt. Kroppen kan nemlig huske det, hvis barnet senere møder den virus eller bakterie, det er vaccineret mod. Her kan antistofferne forebygge sygdom/smitte. Kan mit barn få flere vacciner samtidig? Ja. Undersøgelser af vacciner har vist, at vi kan vaccinere mod flere sygdomme samtidigt, så barnet skal have færre stik. Hvor skal mit barn stikkes? Det afhænger af den enkelte vaccine, hvor på kroppen barnet bliver vaccineret. Normalt vaccinerer lægen dog små børn i låret og større børn i overarmen. 12

15 Kan et sygt barn blive vaccineret? Normalt vaccinerer lægen ikke et barn, der er sygt, fx med feber. Dit barn kan godt blive vaccineret, selv om det er lidt forkølet. Kan man udsætte en vaccination? Dit barn skal ikke begynde forfra på en vaccinationsserie, hvis en vaccination bliver udsat. Bivirkninger Bivirkninger ved vacciner er sjældne. Bivirkningerne er derudover mindre alvorlige, end de komplikationer, som barnet risikerer at få af sygdommene, hvis det ikke bliver vaccineret. I løbet af et vaccinationsprogram vil de fleste børn få almindelige og kendte bivirkninger. Det kan fx være hævelse på vaccinationsstedet, kortvarig feber eller udslæt. Der er hidtil blevet givet mere end vaccinationer til børn om året i Danmark. Der bliver registreret omkring 400 bivirkninger årligt, som kan skyldes vaccinerne. De fleste drejer sig om hævelse på vaccinationsstedet, udslæt eller feber. Småbørn kan efter vaccination også blive irritable, døsige, få urolig søvn, kaste op, få diarré eller nedsat appetit. Sundhedsstyrelsen får sjældnere indberetninger om feberkramper og andre alvorlige bivirkninger hos børn. Du kan finde mere information om bivirkninger på Husk at indberette bivirkninger! Lægen har pligt til at indberette alvorlige eller uventede bivirkninger til Sundhedsstyrelsen. 13

16 Patienter og pårørende kan også indberette bivirkninger på: meldenbivirkning.dk. Du kan søge erstatning hos Patientforsikringen, hvis dit barn får en varig skade efter vaccination. Syg af vaccinen eller bare syg! Små børn vil af og til få infektioner eller andre sygdomme, i den periode hvor de bliver vaccinerede. Overvej derfor at lade en læge kigge på dit barn, hvis det virker medtaget med fx høj feber i dagene efter vaccinationen. Vaccinens virkning og eventuelle bivirkninger Den læge, der er ansvarlig for vaccinationerne, har pligt til informere barnet og forældrene om vaccinernes virkning og eventuelle bivirkninger. Ved besøget hos lægen bør man få udleveret indlægssedlen, som beskriver kendte bivirkninger ved vaccinen. Du kan også finde den på Difteri-stivkrampe-kighoste-polio og Hib vaccine (DiTeKiPolHib) Et barn skal have difteri-, stivkrampe-, kighoste-, polio-, Haemophilus influenza b vaccinen(ditekipolhib) 3 gange, når barnet er 3, 5 og 12 måneder. Vaccinen består af en fuldstændig afgiftet del af difteri-, stivkrampeog kighostebakteriens giftstof (toksoid) samt inaktiveret poliovirus og bestanddele af dræbte Haemophilus influenza b bakterier. 14

17 Hvor længe virker vaccinen? Efter de 3 vaccinationer er barnet godt beskyttet mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio, indtil barnet er 5-6 år. I 5-årssalderen får barnet endnu en vaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio. Barnet vil herefter være beskyttet mod difteri og stivkrampe i yderligere 10 år. Vaccinationen beskytter mod kighoste i 5-10 år og mod polio resten af livet. Efter 3 vaccinationer mod Haemophilus influenza b er børnene fuldt beskyttede. Hvilke bivirkninger har DiTeKiPolHib-vaccinen? De hyppigste bivirkninger er rødme og ømhed på vaccinationsstedet. Nogle få børn får desuden feber og utilpashed i de første par døgn efter vaccinationen. I forbindelse med feberen vil der af og til optræde feberkramper. Det er især hos børn, der er disponeret for det. I Danmark giver læger over vaccinationer om året med DiTeKiPolHib-vaccinen. Næsten alle børn får vaccinen. Pneumokokvaccine Vaccinen indeholder bestanddele af de 13 typer af pneumokokker, som resulterede i ca. 90 % af alvorlig pneumokoksygdom blandt børn under 5 år i Danmark før vaccinen blev indført. Vaccinen forebygger også et mindre antal af de lunge- og mellemørebetændelser, børn kan have. Børn under 2 år får pneumokokvaccinen, når de er 3, 5 og 12 måneder gamle (samme tidspunkter som DiTeKiPolHib-vaccinationen). Lægen giver de 2 vaccinationer på 2 forskellige indstikssteder normalt på ydersiden af hvert lår. 15

18 Pneumokokvaccinen beskytter ikke mod alle typer pneumokokker. Der er derfor en meget lille risiko for, at vaccinerede børn kan få meningitis af pneumokokbakterien. Hvor længe virker vaccinen? Pneumokokvaccinen virker, indtil barnet er over 4 år. Herefter er risikoen for alvorlig pneumokoksygdom meget lille. Sundhedsstyrelsen anbefaler kun at give børn en ny vaccination, hvis de har specielle sygdomme. Hvilke bivirkninger har pneumokokvaccinen? Op til halvdelen af de børn, der bliver vaccineret, få feber. Enkelte børn kan få høj feber, som kan udløse feberkramper. Ca. 1/3 vil få ømhed og hævelse omkring vaccinationsstedet. Overfølsomhedsreaktioner er sjældne. Mæslinge-fåresyge- og røde hunde vaccine (MFR) Barnet får MFR-vaccinen, når det er 15 måneder og 4 år. Børn født før 2004 får den anden vaccination, når de er 12 år. Vaccinen består af levende, svækket virus, der kan give symptomer, som minder om en meget mildt forløbende infektion. Der bliver givet over MFR-vaccinationer om året. Der vil stadig kunne opstå mindre epidemier af mæslinger, fåresyge og røde hunde, fordi mere end % af børnene ikke er blevet vaccineret gennem flere år. Hvor længe virker vaccinen? Barnet forventes at være beskyttet resten af livet, når det har fået to MFR-vaccinationer. 16

19 Hvilke bivirkninger har MFR? En til to uger efter vaccinationen kan barnet få symptomer, der i mild grad minder om mæslinger, fåresyge og røde hunde. Det skyldes, at vaccinen består af levende, svækket virus. De fleste bivirkninger drejer sig om feber, snue eller udslæt, som ikke smitter. Hjernebetændelse er yderst sjælden. Difteri- stivkrampe- kighoste- og polio vaccine til re-vaccination (DiTeKiPol revaccination) Vaccinen indeholder samme bestanddele af vaccinen mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio (DiTeKiPol), som vaccinen mod difteri, stivkrampe (Tetanus), kighoste, polio, Haemophilus influenza type b (Hib)(DiTeKiPolHib), men i svagere styrke for difteri og kighoste. Barnet får en ny vaccination mod difteri og stivkrampe i 5-årsalderen for at sikre langvarig beskyttelse mod begge sygdomme. Barnet vil herefter være beskyttet i yderligere 10 år. Beskyttelsen mod kighoste er 5-10 år. Barnet er beskyttet mod polio resten af livet. Hvilke bivirkninger har vaccinen? Barnet kan få hævelse på vaccinationsstedet efter vaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio. HPV-vaccine mod livmoderhalskræft Børnevaccinationsprogrammet tilbyder kun vaccinationen til piger. Den forebygger livmoderhalskræft, og pigen skal have den, inden hun bliver smittet med de virus, vaccinen virker imod. Derfor bliver piger vaccineret i 12-årsalderen inden deres seksuelle debut. Piger skal vaccineres 2 gange, hvis de får deres første stik, før de fylder 14 år. Der skal gå mindst 6 måneder mellem 1. og 2. vaccination. 17

20 Sundhedsstyrelsen anbefaler 3 vaccinationer til piger, der får den anden vaccination mindre end 6 måneder efter den første, eller er fyldt 14 år, før de får første stik. I Sundhedsstyrelsen anbefaler vi, at flest muligt får HPV-vaccinationen i 12-årsalderen. Vi anbefaler også, at vaccinationen er afsluttet inden for 1 år uanset hvilket program pigen følger. Det gratis tilbud i børnevaccinationsprogrammet gælder, til pigen fylder 18 år. Hvor længe virker HPV-vaccinen? Sundhedsstyrelsen vurderer, at vaccinen virker meget længe. Men den er ny, så vi ved det ikke med sikkerhed. Måske kan det blive nødvendigt at gentage vaccinationen efter en årrække. Hvilke bivirkninger har HPV-vaccinen? Det er almindeligt at få ømhed, rødme og hævelser der, hvor man bliver stukket, og nogle får lidt feber. Overfølsomhedsreaktioner og andre alvorlige bivirkninger er sjældne. Kendte bivirkninger er beskrevet i den indlægsseddel, som følger med HPV-vaccinen. I Sundhedsstyrelsen overvåger vi alle indberetninger om formodede bivirkninger ved HPV-vaccinen. Vi modtager også indberetninger om formodede bivirkninger, som ikke er beskrevet i indlægssedlen. Du kan finde mere information på 18

21 OVERVÅGNING AF VACCINATIONSPROGRAMMET Der bliver hele tiden holdt øje med, om børnevaccinationsprogrammet virker efter hensigten, og om der er behov for ændringer. Det bliver registreret, hvor mange sygdomstilfælde, der er af de sygdomme, vi vaccinerer imod. Det bliver også vurderet, hvor mange vaccinationer lægerne giver og endelig registrerer vi hvor mange og hvilke bivirkninger, læger og andre indberetter. Statens Serum Institut sender påmindelser om børnevaccination til forældre, som har børn, der fylder 2, 6½ og 14 år. De sender kun påmindelser, hvis børnene på dette tidspunkt mangler mindst én af de vaccinationer, vi anbefaler i børnevaccinationsprogrammet. Formålet er at sikre, at så mange børn som muligt er beskyttet mod de alvorlige sygdomme, vaccination kan forebygge. Det danske vaccinationsprogram er velfungerende. Derfor ser vi kun sjældent de sygdomme i Danmark, som vaccinerne beskytter mod. Det er dog vigtigt at fortsætte med at vaccinere blandt andet fordi der også er risiko for, at danske børn bliver smittede i udlandet. 19

22 YDERLIGERE INFORMATION Information om smitsomme sygdomme og offentlige vaccinationsprogrammer. Information om vacciner og bivirkninger. Statens Serum Institut Information om børnevaccinationsprogrammet og de enkelte sygdomme og vacciner. World Health Organization (WHO) Informationer om WHO s mål for børnevaccinationsprogrammer i EU og vaccinationsstatistik i EU. 20

23 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Udg. Sundhedsstyrelsen, december Trykt ISBN Elektronisk ISBN Kategori Faglig rådgivning Emneord Børnevaccinationsprogram, difteri, stivkrampe, kighoste, polio, meningitis, mæslinger, fåresyge, røde hunde, HPV, livmoderhalskræft, Hib, pneumokoksygdom Grafisk tilrettelæggelse Rosendahls Schultz Grafisk Tryk Rosendahls Schultz Grafisk Udgivet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Rosendahls Schultz Grafisk a/s Bestil hos Rosendahls Schultz Grafisk T F Publikationen er gratis, men du skal betale forsendelsen. Publikationen ligger også på

24 sundhedsstyrelsen.dk

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2009 1 Vaccinationsprogrammet pr. 1. januar 2009 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2012 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2012 7. rev. udg. Sundhedsstyrelsen, 2012 Trykt ISBN: 978-87-7104-426-3 Elektronisk ISBN: 978-87-7104-425-6 Kategori:

Læs mere

Information om dit barns vaccinationer

Information om dit barns vaccinationer Børnevaccinationsprogrammet i Grønland 2010 Information om dit barns vaccinationer Indhold Sundhedsmyndighedernes anbefaling... 3 Børnevaccinationsprogrammet... 4 Hvorfor vaccinere?... 6 Vaccinationerne

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Asle er en bomstærk dreng, der aldrig er syg. Han tør binde en bjørn til et træ eller tæmme en elefant, hvis det skal være! Der er kun én ting, som Asle er bange for... Og det er kanyler og læger i hvide

Læs mere

Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne. Indholdsfortegnelse

Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne. Indholdsfortegnelse Marts 2000 Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...2 2. MFR VACCINEN... 2 OPBEVARING AF VACCINEN... 2 3. FØR DEN UNGE

Læs mere

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? 16 sider HPV-vaccinen INDHOLD I DETTE HÆFTE: HPV-vaccinen kan give dig alvorlige bivirkninger... 4 To

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner

Læs mere

livsfarlig Guide Din medicin kan være PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin sider April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

livsfarlig Guide Din medicin kan være PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin sider April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Din medicin kan være livsfarlig PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin 20 sider Din medicin kan være livsfarlig INDHOLD

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 113 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Den nuværende side om HPV-vaccination på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk (se print screen) vil blive ændret og opdateret

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: 1. Målgruppe 2. Formål 3. Målet med undervisningsforløbet 4. Tværfagligt samarbejde 5. Det mener ULF om familie og børn 6. Udviklingsprojektet At være forældre 7. Etiske spilleregler

Læs mere

Hib-vaccination mod meningitis og strubelågsbetændelse

Hib-vaccination mod meningitis og strubelågsbetændelse Hib-vaccination mod meningitis og strubelågsbetændelse 1. Emne Vaccination mod bakterien Haemophilus influenzae type b (Hib) forebygger alvorlige sygdomme som hjernehindebetændelse (meningitis) og strubelågsbetændelse

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

"Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre"

Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre Top/Bund "Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre" Indhold FORORD OM SMITSOMME SYGDOMME HVAD ER EN SMITSOM SYGDOM? Bakterier Virus Svampe Parasitter Forsvar mod

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Klub Æblebørn. Guld Tema November 2013

Klub Æblebørn. Guld Tema November 2013 Klub Æblebørn Guld Tema November 2013 Wow så er vi allerede nået til årets næstsidste måned. Jeg elsker jul, men jeg blev alligevel lidt overrasket, da jeg opdagede at der allerede lige efter 1. oktober

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9 INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9 Ændringer i forhold til version 8: Afsnittet Økonomiske Forhold: Der tilbydes nu dækning

Læs mere

Læs denne pjece, hvis dit barn netop har haft feberkramper.

Læs denne pjece, hvis dit barn netop har haft feberkramper. Feberkramper 1 Feberkramper er forfattet af Finn Ursin Knudsen, overlæge, dr.med., og opdateret af Peter Uldall, professor, dr.med., Rigshospitalets børneafdeling og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

Vaccination og anden forebyggelse for søfarende

Vaccination og anden forebyggelse for søfarende og anden forebyggelse for søfarende September 2007 vaccinationdk.indd 2 24/07/07 15:15:27 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Børnelammelse (polio) 3 Denguefeber 4 Difteri 5 Fugleinfluenza 6 Gul feber 7 HIV

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

BØRNESYGDOMME. - en håndbog

BØRNESYGDOMME. - en håndbog BØRNESYGDOMME - en håndbog Tekst: Hill & Knowlton A/S Redaktion: Ansvarshavende redaktør Henrik Schrøder, dr.med., speciallæge i pædiatri, overlæge ved Børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby.

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2.

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2. Til beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2004-05 (2. samling) Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 16. september 2005 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis

Læs mere

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft?

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft? Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft 1 Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes en virus. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom. Livmoderhalskræft udvikles langsomt, tit over 10 15 år.

Læs mere

ANSØGNING SOM KOSTELEV TIL GRUNDSKOLEN

ANSØGNING SOM KOSTELEV TIL GRUNDSKOLEN OM ELEVEN Der ansøges om optagelse som kostelev i: klasse til august Fulde navn: Kommunenavn: Nuværende skole: Vær opmærksom på, at det er elevens folkeregisteradresse og kommune, der skal anføres her.

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

Når tandlæger behandler patienter, er der risiko for

Når tandlæger behandler patienter, er der risiko for videnskab & klinik Oversigtsartikel Abstract Vaccination af klinikpersonale Vaccination af tandlæger Når tandlæger behandler patienter, er der risiko for at blive smittet eller smitte med potentielt alvorlige/livstruende

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1. Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1. Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1 Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand Januar 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.02.1 af marts 1992 - Opdateret april 2015 2

Læs mere

Sandheden om Gardasil

Sandheden om Gardasil moralsk og i den grad relevant journalistik. På trods af adskillige overskrifter vedrørende lægers tætte samarbejde med medicinalindustrien, korruption, lobbyisme og økonomiske interessekonflikter har

Læs mere

Landslægeembedet. Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.

Landslægeembedet. Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. Landslægeembedet Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2012 Forord Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i institutioner

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

smitsomme sygdomme hos børn og unge

smitsomme sygdomme hos børn og unge Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. Vejledningen henvender sig både til institutioner, skoler, forældre og sundhedsvæsenet med oplysninger og

Læs mere

Dagplejen I REBILD KOMMUNE

Dagplejen I REBILD KOMMUNE Dagplejen I REBILD KOMMUNE Indholdsfortegnelse Velkommen... 3 Når dit barn skal starte... 3 Opfølgningsmøde... 3 Aflevering og afhentning af barnet... 4 Medbringes... 4 Mad i dagplejen... 5 Legestue samarbejde...

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Sådan minimerer du problemer med Legionella

Sådan minimerer du problemer med Legionella Sådan minimerer du problemer med Legionella Fakta og gode råd om Legionella i varmt vand Til husejere og viceværter Energistyrelsen Miljøstyrelsen By- og Boligministeriet Statens Seruminstitut Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

Sygdom og ulykke om bord - hvad kan fritidssejleren gøre?

Sygdom og ulykke om bord - hvad kan fritidssejleren gøre? Sygdom og ulykke om bord - hvad kan fritidssejleren gøre? Hvor alvorlig er sygdommen? Hvor alvorlig er ulykken? Hvad kan vi gøre om bord? Hvornår skal vi kontakte læge? Hvordan får vi fat i en læge? Søg

Læs mere

Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.

Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2013 Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2013 Smitsomme

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dalacin. 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dalacin. 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat Indlægsseddel: Information til brugeren Dalacin 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

SUNDE BØRN i et nyt land 2. udgave, 1. oplag 2005 Sundhedsstyrelsen 2005 ISBN: 87-7676-024-3 Udgivet af Sundhedsstyrelsen Hæftet findes følgende

SUNDE BØRN i et nyt land 2. udgave, 1. oplag 2005 Sundhedsstyrelsen 2005 ISBN: 87-7676-024-3 Udgivet af Sundhedsstyrelsen Hæftet findes følgende Urdu SUNDE BØRN i et nyt land 2. udgave, 1. oplag 2005 Sundhedsstyrelsen 2005 ISBN: 87-7676-024-3 Udgivet af Sundhedsstyrelsen Hæftet findes følgende sprog: Engelsk, arabisk, farsi, somali, urdu, tyrkisk,

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT Danmarks skove og natur besøges årligt ca. 150 mio. gange. Ud af disse mange besøg udvikler 6 7000 mennesker en behandlingskrævende

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Emla 5 % creme Lidocain / Prilocain

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Emla 5 % creme Lidocain / Prilocain INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN 48 000 86 03 Emla 5 % creme Lidocain / Prilocain Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer Du kan få Emla uden recept. For at opnå de

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til forældre 2011 Sundhedsstyrelsen Island Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 sst@sst.dk www.sst.dk Pjecen kan bestilles hos: Rosendahls

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende i Danmark. og sammenligning med indberetninger fra sundhedsprofessionelle

Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende i Danmark. og sammenligning med indberetninger fra sundhedsprofessionelle Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende i Danmark og sammenligning med indberetninger fra sundhedsprofessionelle 2012 Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende i Danmark

Læs mere

Allergivaccination. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet

Allergivaccination. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet Allergivaccination Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet Allergivaccination Hvorfor vaccination mod allergi? En allergisk reaktion

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE Astma - en folkesygdom Astma er en kronisk sygdom, hvor der er en betændelseslignende tilstand i lungerne. Det giver hævede slimhinder og slim i luftvejene. Astma behandles

Læs mere

Version 1.2, 10/2006. Rev.1. 07/2008 INDLÆGSSEDDEL

Version 1.2, 10/2006. Rev.1. 07/2008 INDLÆGSSEDDEL Version 1.2, 10/2006 Rev.1. 07/2008 INDLÆGSSEDDEL 1 INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Zoviduo 50 mg/g og 10 mg/g creme Aciclovir og hydrokortison Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere