Interessentworkshop vedr. revision af DANSKE ARK, PLR og FRI s ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning

Transkript

1 Dato: /6 Ref.: SA m.fl. Interessentworkshop vedr. revision af DANSKE ARK, PLR og FRI s ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning Mødedato: Onsdag den 24. august 2011 kl. 13:00 16:30 Deltagere: Bygherreforeningen: Henrik Bang (HB) Universitets- og Bygningsstyrelsen: Marianne K. Nielsen (MKN) Slots- og Ejendomsstyrelsen: Clars Danvold (CD) Knud Østergaard Madsen (KØM) John Corell Nilsson (JCN) Landsbyggefonden: Ejvind Alf Jensen (EAJ) Dansk Byggeri: Niels Nielsen (NN) Henrik Fausing (HF) Bips og Cuneco: Lars Coling (LC) FRI: Ulla Sassarsson (US) Niels Chr. Toppenberg (NCT) Stig Brinck (SB) Morten Alsdorf (MA) Jørgen Emborg (JE) Frank Slemming (FS) Danske ARK: Jan Sander Fredriksen (JSF) Preben Dahl (PD), Sara Asmussen (SA) PLR: Knud W. Ø. Larsen (KWØL) Torben Møbjerg (TM) Referent: Sara Asmussen (SA) Dagsorden: 1. Velkomst ved Jan Sander Fredriksen, DANSKE ARK.

2 2. Baggrunden for revisionsarbejdet fokuspunkter og status. Niels Chr. Toppenberg, FRI Spørgsmål og debat 3. Håndtering af digitale ydelser - Det digitale byggeri. Sara Asmussen, DANSKE ARK og Stig Brinck, NIRAS Spørgsmål og debat Pause 4. Håndtering af leverandørprojektering. Niels Chr. Toppenberg, FRI 5. Arbejde i grupper, input til det videre arbejde. 6. Opsamling og afslutning. Ad pkt. 1: Velkomst ved Jan Sander Fredriksen, DANSKE ARK. JSF bød velkommen, og,og udtrykte glæde over interessen og det store fremmøde. Baggrunden for revisionen af ydelsesbeskrivelserne er primært de nye krav i forbindelse med digital projektering, arbejdsmiljø, bæredygtighed, energiforbrug, brand og leverandørprojektering. Det er målet at ydelsesbeskrivelserne skal kunne anvendes på alle typer opgaver store og små offentlige og private. Ydelsesbeskrivelserne indeholder ydelser, som bliver præciseret i den enkelte aftale. Ydelsesbeskrivelsen er bilag til aftalen på samme måde som IKT aftalen der skal beskrive de digitale ydelser der er aftalt. På samme måde er det også i aftalen det beskrives hvordan faserne behandles. Ad pkt. 2: Baggrunden for revisionsarbejdet fokuspunkter og status. NCT gennemgik baggrunden for revisionsarbejdet, herunder at 2009 udgaven blev betragtet som en opdatering og med intentioner om en mere gennemgribende revision med fokus på: - Det digitale byggeri - Leverandørprojektering og - Indarbejdelse af andre udestående punkter, herunder vedr. energi, brand og bæredygtighed. Arbejdet blev indledt med en workshop i februar 2010 med deltagelse af bygherre- og entreprenørrepræsentanter samt Gunnar Friborg som repræsentant for bips. Workshoppen bekræftede fokuspunkterne idet Dansk Byggeri yderligere ønskede fokus på arbejdsmiljø og partnering. Der foreligger nu en 80 % udgave som oplæg til dagens workshop og fra organisationernes siden en ambition om at færdiggøre arbejdet med henblik på udgivelse ved årsskiftet. 2

3 Det digitale byggeri og leverandørprojektering behandles særskilt i punkter nedenfor. I relation til Arbejdsmiljø har FRI netop udgivet en Vejledning om arbejdsmiljø i byggeprocessen, august 2011 og forventer i løbet af efteråret at udarbejde ydelsesbeskrivelser for arbejdsmiljøkoordinatorer. Endvidere er en række andre ændringer indarbejdet i ydelsesbeskrivelsen, herunder vedr. brand, energi og et nyskrevet afsnit om bæredygtighed. NN mente generelt at udkastet var et godt materiale, men havde tre kommentarer: Tidsplanredegørelsen bør ind i YB allerede fra idéfasen med reference til Værdibyg-samarbejdet, og bør indarbejdes under punktet tidsplan i alle faser. Vedr. nye samarbejdsformer - det er de samme ydelser, men ændrede processer, og f.eks partnering giver enkelte nye ydelser. Vejrligsforanstaltninger bør ind i YB på samme måde som tidsplanredegørelsen, og det bør dække bredt, et eksempel kunne være dokumentation for fugtindhold i konstruktioner. MKN kommenterede at det tydeligvis har været et stort arbejde, men at UBST har kritik af følgende forhold: YB er ikke ambitiøs nok og er ikke skarp nok på det UBST har behov for. Der er helt nye processer, f.eks brugerinddragelse og forskellige typer af præsentation, som det digitale byggeri understøtter, men som YB ikke afspejler. Det digitale er ikke konkretiseret i YB. Opdelingen i hhv. YB og Bips IKT-specifikationer er dog god nok. MKN mener ikke at YB skal være en bruttoliste, men ønsker at der tages stilling, og at ydelser defineres. HF kommenterede at hovedprojekt bør defineres nærmere, fordi man byder ind med den mindst byrdefulde ydelse, og et ufuldstændigt projekt skaber problemer og tvister i udførelsen. EAJ kommenterede at udkastet var spændende, men studsede over at man holder så krampagtigt fast i fasemodellen. I forhold til digitalisering er det mere relevant at tale om det samlede flow af dataleverancer. JSF svarede at rådgivning i dag er bid for bid - det er nødvendigt at kunne dele projektet op og få godkendelser for hver del. HB kommenterede at det er spørgsmålet om bukserne holder til normalydelserne, når man ser på hvor forskellige bygherrerne er. Har det været overvejet at opgive normalydelsen? Evt. med en afkrydsningsmodel istedet? Og at udkomme digitalt istedet for trykt publikation? NCT svarede at det ikke er muligt for organisationerne at finansiere udarbejdelse og vedligeholdelse af en digital model. I Holland findes en 3

4 digital model med ca tilvalgspunkter, som kostede ca. 4 mio. kr. at udvikle og skal vedligeholdes. Ad pkt. 3: Håndtering af digitale ydelser - Det digitale byggeri. SA og SB gennemgik arbejdsgruppens arbejde og overvejelser, og hvordan tre konkrete cases kunne se ud i en struktur hvor YB fokuserer på ydelser og hvordan de dokumenteres, IKT-specifikationen forklarer hvordan man leverer denne dokumentation digitalt, og IDM er helt præcist beskriver de digitale leverancer. LC kommenterede at Bips gerne vil tage fat på en revision af IKT-ydelses specifikationen, så snitfladen mod YB bliver klar, og der bliver et 1:1 forhold mellem de to publikationer. LC oplyste desuden at Cunecos projekt med Informationsniveauerne forholder sig til fasemodellen. HF kommenterede at der mangler sammenhæng i aftalegrundlaget i forhold til ABR89? US var uenig og svarede at ABR 89 er et sæt rammebetingelse, som sammen med ydelsesbeskrivelsen og aftaleparadigmaet udgør et samlet aftalesæt MKN kommenterede at grebet om det digitale er forkert. Ideologien i DDB er gennemsigtighed og at rådgiveren skal være ansvarlig. Hvis ikke det digitale konkretiseres mere bliver dialogen med de projekterende et slagsmål om ydelser og pris. SB svarede at det der er lagt vægt på er at se på ydelserne, og så på hvordan man leverer med de nye værktøjer. Det kan givet organiseres anderledes. LC kommenterede at det digitale egentlig ikke har noget med YB at gøre. HB kommenterede at når IKT-specifikationerne og IDM erne blive rigtig gode - er der så noget tilbage i YB? SB svarede at arbejdsgruppen har diskuteret meget og afprøvet en del tekster - skal der stå 1:200 eller noget med modelindhold. Der skal også afleveres dokumentation når man arbejder i model, eksempelvis rumskemaer. SA svarede at der er en formidlingsopgave, som arbejdsgruppen vedr. YB må tage på sig. Arbejdsgruppen har til denne revision udvidet til det dobbelte med praktikere i de nye arbejdsmetoder, og for os er det ligetil at definere hvad der skal være i modellen når først den faglige ydelse er fastlagt. Men det skal måske forklares bedre. JSF svarede at digitale værktøjer ikke gør at man bliver klogere tidligere - der er stadig brug for en succesiv konkretisering. MKN kommenterede at der er arbejde der ligger tidligere nu, f.eks energikrav som har indflydelse på arkitekturen. CD kommenterede at man kan sammenligne digitaliseringen med industrialiseringens eksplotion i udbuddet af byggematerialer, som skruede voldsomt op for rådgivernes dokumentationskrav. Det er ikke samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt med store dokumentationskrav. Man kunne måske finde en 80/20 model, som fungerer. 4

5 Ad pkt. 4: Håndtering af leverandørprojektering NCT gennemgik håndtering af leverandørprojektering, som bla. er foretaget ved en udbygning af Projektopfølgningen. NN kommenterede at det er fint at pege på leverandørprojektering under projekteringsledelse, men at det bør tænkes igennem i hovedprojektet, så det fremgår at der stilles krav til leverandørers eller entrepenørers projektering på samme måde som andre projekterende. HF kommenterede at den løbende projektering er uhensigtsmæssig. Det er bedst at projekteringen er på plads inden udførelsen starter, ellers har man alt for ofte AB92 15 sager og konflikter. KØM kommenterede på ansvaret - hvor er bygherrens budgetsikkerhed? NCT svarede at ansvaret er givet på samme måde som i bips A113 om betonelementer. MKN kommenterede at det digitale og leverandørprojekteringen trækker i hver sin retning. Det er som om rådgiverne bestemmer hvad der skal ske, nærmest uden klientens accept. Vi forventer ikke at rådgiveren lægger opgaven og ansvaret fra sig. Det virker som en rodebutik. PD var uenig og svarede at håndteringen af leverandørprojektering i virkeligheden er en måde at imødegå funktionsudbud på. Det har aldrig været meningen, at rådgiveren skulle have frit slag til at vælge funktionsudbud. Formålet er netop at få det op til overfladen, så parterne kan forholde sig til hvad der skal udbydes som funktionsudbud. Derved undgår bygherren at betale for samme ydelse to gange. Uafklaret omkring ansvar, men må afklares efter de sædvanlige erstatningsregler. YB skal ikke fastlægge ansvar, men kun ydelserne. JSF svarede at YB beskriver ydelserne, og de kan udføres af arkitekt, ingeniør, entreprenør eller leverandør. Det er i aftalen der forholdes til ansvar mv. SB: Må give MKN ret i at det er uhensigtsmæssigt i et digitalt workflow. MK kommenterede at det er et paradigmeskift - et hovedprojekt er ikke længere et hovedprojekt. JSF svarede at det snarere er en erkendelse. Ad pkt. 5: Arbejde i grupper, input til det videre arbejde Der var to spørgsmål, som hver gruppe blev bedt om at svare på: Hvad var godt i revisionen? Hvad mangler i revisionen? Herunder er svarene listet i uprioriteret rækkefølge: 5

6 Hvad var godt i revisionen: At leverandørprojektering er med At Det Digitale Byggeri er med Ordlisten God struktur De tre niveauer + niveau 0 = ABR At YB er 80% færdig Hvad mangler i revisionen: Kan man lave en beskrivelse af faste niveauer for forskellige typer byggerier? Prosabeskrivelser af digitalt model indhold med i projektdokumentationen Kan man lave en illustration over udbudsprocesser? Der mangler nærmere specificering (overordnet) af hvordan grænseflader i forbindelse med leverandørprojektering og digitalt byggeri fastlægges D&V mangler fokus Totaløkonomisk beregning mangler mere fokus Arbejdsmiljø mangler i YB, skal indgå i de enkelte afsnit Mindset! Modtageren skal ændre mindset når YB læses - Læs Digitalt. Koordinering af grænseflader i projekteringen tydeliggøres Ordliste - fjern digitale ord - IFC, BIM, IDM og flere Ansvarsforhold ved at trække leverandørprojektering frem i lyset - afklaring! Tidsplanredegørelse Ad 6 Afslutning JSF takkede for et godt og inspirerende møde. Bilag: Præsentationer 6