Dansk el og kraftvarme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk el og kraftvarme"

Transkript

1 Livscyklusvurdering Dansk el og kraftvarme April 2010 Dong Energy A/S Kraftværksvej Fredericia Tlf.: Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Tlf.: Vattenfall A/S Oldenborggade Fredericia Tlf:

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund Baggrund Formål og anvendelse Formål og formidling Kvalitetssikring Del 1: Resultater og perspektiver El- og kraftvarmesystemet før, nu og i fremtiden? Historisk udvikling i det danske el- og kraftvarmesystem En LCA-baseret deklaration hvad er der sket ift og 2001? Scenarier for fremtiden Teknologiudvikling og miljøbelastning Forsuring og næringssaltbelastning - SO 2 og NO x Klima - CO 2 og andre drivhusgasser Del 2: Projektgennemførelse og detailrapportering Værktøjer og metode Funktionel enhed Afgrænsninger og allokering Datakilder og håndtering af manglende data Værktøj og modellering. Fra UMIP-værktøjet til GaBi Effektvurderinger Systemresultater for el og kraftvarme Elsystemet i Danmark Varmesystemet i Danmark Nøgletal for dansk el- og kraftvarmeproduktion i Systemmodellering Resultater af systemmodelleringen Teknologiresultater Teknologier i det danske el- og kraftvarmesystem Kul Multibrændsels-anlæg Naturgas Biomasse Affald Vindkraft Øvrige Referenceliste Del 3: Bilag...45

3 Side 1 af Indledning og baggrund 1.1 Baggrund En række af danske energiselskaber gennemførte i perioden et større samarbejdsprojekt der havde til formål at beskrive belastningen af miljøet fra vugge til grav af dansk el og kraftvarme. Som resultat fra projektet blev der offentliggjort LCA-baserede resultater for dansk el og fjernvarme for de historiske år 1997 og I perioden mellem afslutningen af dette første LCA-samarbejde er der imidlertid sket en betydelig udvikling af dels de lovgivnings- og markedsmæssige rammer som energisektoren arbejder indenfor, dels en betydelig teknisk udvikling på produktionsapparat og infrastruktur. De offentliggjorte resultater for el og fjernvarme trænger således til en ajourføring. Som en stor del af projektet dengang var anvendelsen af det af Miljøstyrelsen udviklede PC-værktøj UMIP som det centrale værktøj til opsamling og dokumentation af data, samt til gennemførelse af effektberegninger og analyser. UMIP-værktøjet kom desværre aldrig til at fungere efter planen, og det blev sidenhen opgivet. Dette stillede energiselskaberne i en situation, hvor man enten måtte træffe valget om at flytte data mm. til et andet værktøj eller afskrive det arbejde, der var lagt i det oprindelige LCAsamarbejde. I fællesskab har Energinet.dk, DONG Energy og Vattenfall i Danmark taget initiativ til at genoptage LCAsamarbejdet med det indhold der beskrives nedenstående. Intentionen har været at genoptage modellering og erfaringsudveksling blandt disse tre aktører, for sidenhen, når der var skabt en ny operationel platform, gradvist at udvide samarbejdet f.eks. med deltagelse af fjernvarmeselskaber eller teknologiproducenter. Ansvarlige for projektet og forfattere til rapporten var Christian F. B. Nielsen Abdi A. Hassan Helle Herk-Hansen Karen Hvid Ipsen Energinet.dk DONG Energy Vattenfall Specialkonsulent 1.2 Formål og anvendelse Formål og formidling Hovedformålet med projektet er at beskrive belastningen af miljøet - fra vugge til forbruger - for dansk el og kraftvarme med de udvalgte funktionelle enheder: 1 kwh el og 1 kwh kraftvarme (varme produceret på eller i samproduktion med et elproduktionsanlæg), og gøre disse informationer offentligt tilgængelige. Krav og afgrænsning af de funktionelle enheder er nærmere defineret i afsnit Derudover er der følgende underordnede mål for projektet: at beskrive miljøbelastningen ved anvendelsen af de enkelte produktionsteknologier, der (i dag og med relativt kort tidshorisont) er tilgængelige for det danske el/kraftvarme produktionssystem, at portere erfaringer og resultater fra det oprindelige LCA-samarbejde fra det gamle UMIPværktøj til det nyere GaBi-værktøj, og endelig at der i de deltagende organisationer oparbejdes kompetence til dels at vedligeholde disse informationer og dels anvende metodikken i selskabernes miljøarbejde fremover.

4 Side 2 af 59 Projektet henvender sig således primært til to målgrupper: Medarbejdere i de selskaber, der deltager i projektet. LCA-tankegangen skal integreres i enhver projektvurdering, og blive et dagligt instrument for medarbejderne. Den del af offentligheden der har interesse i energi- og miljøsektoren. Som et input til den offentlige debat omkring miljøkonsekvenser af el- og varmeproduktion, og i særdeleshed omkring ønskerne til udviklingen af fremtidens danske energisystem. Formidling og rapportering Projektets hovedresultater, nemlig systemværdier for 1 kwh el og 1 kwh kraftvarme publiceres på elektronisk form, i form af et regneark med terminerede processer, der kan downloades fra selskabernes hjemmeside. Der udarbejdes en samlet rapport på dansk med de væsentligste teknologi- og systemresultater, der ligeledes kan downloades i pdf-format fra hjemmesiderne. (Denne rapport). Selve den projektinterne dokumentation af data mm. sker primært i de udarbejdede modeller og processer i GaBi-værktøjet. Dette stilles ikke til rådighed for offentligheden. Disclaimer: System- og teknologiresultaterne fra LCA-samarbejdet stilles jf. ovenstående frit tilgængeligt for tredjeparts brug. Resultaterne anses for at være pålidelige og retvisende, med de i denne rapport beskrevne afgrænsninger og systemvalg, men ingen af de deltagende projektparter, DONG Energy A/S, Energinet.dk eller Vattenfall A/S med moder-, søster og datterselskaber, kan garantere for beskrivelsernes nøjagtighed eller påtage sig noget erstatningsansvar ved tredjeparts anvendelse af det offentliggjorte materiale. Anvendelse af projektresultater Udgangspunktet for projektet er at lave en beskrivende LCA, hvor el- og kraftvarmesystemerne dokumenteres for året Resultaterne kan derfor primært bruges til at beskrive miljøpåvirkningen fra el og kraftvarme i andre produkters livscyklus. Data er primært indsamlet med henblik på generering af systemresultaterne. Ved en vurdering af mulighederne for miljøforbedringer af enkelte teknologier kan det derfor være nødvendigt med en mere detaljeret modellering end den foreliggende. Ved sammenligning af forskellige elproduktionsteknologier skal man være opmærksom på, at de ikke har helt ens funktionelle enheder. Vindmøller og solceller har f.eks ikke samme evne til at følge svingninger i energiforbruget som de termiske produktionsteknologier. Derfor kan teknologiresultaterne ikke ukritisk sammenlignes. Ved vurdering af fremtidige energisystemer skal man også være opmærksom på, at teknologierne er beskrevet ud fra deres indpasning i det danske energisystem i Der er altså ikke tale om en ligeværdig sammenligning af teknologierne. Driftsforhold og andre historiske omstændigheder påvirker teknologiresultaterne. Det betyder, at man skal være opmærksom på dette i forbindelse med opbygning af andre elsystemer end det historiske. Samtidig udgør projektet grundlaget for det videre arbejde med livscyklusvurderinger inden for el- og kraftvarmesektoren. Et væsentligt delformål i LCA samarbejdet "Ten years after" er at give de deltagende virksomheder mulighed for - enten i fortsat samarbejde eller udenfor samarbejdet - at gennemføre mere dybdegående analyser med udgangspunkt i det fælles datasæt.

5 Side 3 af Kvalitetssikring Data Som udgangspunkt anvendes de oprindelige data fra projektet "Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme oktober 2000", for alt andet end emissioner, brændselskæde og systemdata. Alle de medvirkende selskaber, Vattenfall, Energinet.dk samt DONG Energy, har kvalitetsstyringssystemer. Vattenfall og DONG Energy (Power) er ISO14001 certificerede, mens alle selskaberne har revisionspåtegnede miljødata. Den systemiske håndtering af data vurderes derfor generelt at være af høj kvalitet. Systemdata og emissioner opdateres til 2008 data opdateringen baseres på afregningsdata fra Energinet.dk s PANDA-system, på de lovpligtige grønne regnskaber der udarbejdes af kraftværkerne, samt ikke mindst de uafhængigt verificerede CO 2 -indberetninger- og brændselsopgørelser der årligt indberettes til Energistyrelsen. Brændselskæderne er derudover gennemgået med henblik på eventuelle opdateringer. F.eks. er store dele af det relativt tungtvejende brændsel kul - blevet erstattet med data fra en ny, certificeret miljøvaredeklaration gennemført af Vattenfall for kul anvendt i Danmark. Sammenlignet med forrige opdatering har DONG Energy og Energinet.dk ligeledes adgang til væsentligt flere data for det danske naturgassystem. På denne baggrund er brændselskæden for naturgas fra Nordsøen opdateret til 2008-niveau. Data for emissioner og systemdata vurderes derfor at have høj datakvalitet. Model og resultater Der blev ved projektets indledning givet kommentarer til projectets goal and scope af LCA centeret. PE North West Europe har ligeledes leveret LCA- og GaBi-faglig assistance på modelleringssiden særligt omkring opsætningen af teknologimodellerne. Det er dog (i denne omgang) fravalgt at få gennemført et decideret eksternt review af projektet, da det primære formål med projektet har været at tilvejebringe et modelapparat der kan anvendes af selskaberne internt. Projektet bygger samtidigt videre på det tidligere LCA-arbejde, der gennemgik en ekstern kvalitetssikring, herunder også en vurdering af afgrænsninger og allokeringer. Resultaterne stilles til rådighed for offentligheden as is, men de deltagende selskaber har ikke selv noget behov for et eksternt gennemsyn, da resultaterne ikke skal anvendes i markedsføringssammenhæng el. lign.

6 Side 4 af Del 1: Resultater og perspektiver Det er valgt at præsentere resultater, perspektiver og konklusioner allerede i rapportens første del. Det er så op til den enkelte læser om man har brug for også at læse de efterfølgende afsnit, der går lidt mere i detaljen med det metodiske grundlag, information der primært har interesse for LCA-praktikere. De mest indlysende anvendelser for et værktøj som LCA i energisektoren, og som er forsøgt illustreret i de kommende afsnit, er: LCA kan anvendes til at følge udviklingen i sektorens miljøbelastning over en årsrække, som illustreret i afsnit og afsnit Styrken ved LCA er her at give et mere helhedsorienteret billede end, hvad der er muligt ved kun at betragte de direkte emissioner. LCA kan anvendes til at fremstille deklarationer for 1 kwh el eller en kwh varme som det er gjort i afsnit Miljøvaredeklarationer (MVD) anvendes ikke kun af producenten der med værktøjet kan dokumentere særlige egenskaber ved et eller flere produkter, men er overordentligt interessant også for forbrugeren eller produktudvikleren fordi viser det sig energiforbruget i et produkts aktive brugsfase ganske ofte er en relativt tung post, når produktets samlede miljøregnskab skal gøres op. LCA kan anvendes til at analysere fremtidige tiltag i energisystemet. Denne anvendelse er illustreret i afsnit Som det er tilfældet for den historisk orienterede overvågning kan dette selvfølgelig gøres alene ud fra forventninger om de direkte udledninger, men der vil altid være en række spørgsmål om andre faser som LCA kan bidrage til at besvare f.eks. hvad betyder et øget forbrug af importeret biomasse i Danmark på drivhusgasudledningen fra skibstransport. LCA kan anvendes til at sammenligne forskellige teknologiløsninger og pege på hvor der er behov for at ligestille eller videreudvikle teknologier i systemet. Dette er gjort i afsnit og hvor der er sat fokus på fordele og ulemper ved enkeltteknologier. LCA kan endelig bruges som et kommunikationsredskab f.eks. i klimadebatten som illustreret i afsnit hvor et af tidens brændende spørgsmål er i fokus. 2.1 El- og kraftvarmesystemet før, nu og i fremtiden? Historisk udvikling i det danske el- og kraftvarmesystem For at sætte scenen for diskussionen af udviklingen af el- og kraftvarmesystemet nu og i fremtiden en ganske kort introduktion til den historiske udvikling, se Figur 1, hvor der er valgt en periode på 20 år. Der fokuseres her på det samlede system, enkeltteknologier beskrives nærmere (også i en historisk kontekst) i afsnit 3.3.

7 Side 5 af 59 GWh Elproduktion og forbrug Central produktion Decentral produktion Vind, vand, sol Indenlandsk forbrug GWh Fjernvarmeproduktion Central k/v Decentral k/v Fjernvarme Brændsler til el og kraftvarme 100% 90% 80% 70% 60% 50% Affald 40% Biomasse 30% Naturgas 20% Olie 10% Kul 0% Virkningsgrader 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Virkningsgrad - centrale 20% Virkningsgrad - decentrale 10% 0% Figur 1 Den historiske sammensætning af el- og fjernvarmeproduktionen i Danmark. (NB akserne er med vilje holdt i samme skala således det er nemmere at relatere de samlede energivolumener til hinanden). Som det ses af figuren er der nogle enkelte gennemgående træk for henholdsvis elsystemet og fjernvarmen. Udviklingen kan i grove træk beskrives som følger: Rygraden i elsystemet for 20 år siden var de centrale kraftværker. Disse leverede (for manges vedkommende) både el og kraftvarme, men der var på det tidspunkt en relativt højere andel af kondensdrift i systemet. Kondensandelen er faldet over perioden, hvilket ses i den stigende tendens i totalvirkningsgrad. I starten af perioden er det generelle billede, at Danmark ikke er selvforsynende med elektricitet. Lidt afhængigt af de klimatiske forhold importeres op mod 25 % af forbruget fra Norden, hvor der stadig er et betydeligt overskud af (billigere) vandkraft. I begyndelsen af 1990 erne med færdiggørelsen af naturgasnettet - etableres en stor, naturgasfyret decentral kraftvarmekapacitet. De decentrale kraftvarmeværker udgør i stadig stigende grad en væsentlig del af den indenlandske elproduktion. Den decentrale kraftvarme er karakteriseret ved en ganske høj effektivitet, når der ses på brændselsudnyttelsen. På systembasis udnyttes ca. 90 % af brændslerne. Parallelt med den decentrale kraftvarme følger en udbygning med vindkraft. Disse to produktionsformer betyder alt andet lige at behovet for udskiftning af central kapacitet falder, og ligeledes behovet for central produceret kondens-el. Udbygningen med decentral kraftvarme betyder også, at andelen af ren fjernvarme falder gennem perioden med en højere systemeffektivitet til følge. Energistyrelsen vurderer i sin årlige energistatistik omkring samproduktionen, at 80 % af fjernevarmen i 2008 var produceret på kraft-

8 Side 6 af 59 varmeanlæg og 55 % af den termiske elproduktion ligeledes. [Energistyrelsen, 2008]. Til sammenligning var værdierne henholdsvis 59 % og 37 % i Med indfasningen af decentral kraftvarme på naturgas ses også begyndelsen til et skifte i brændselsanvendelsen. Fra overvejende at være kulbaseret bliver systemet mere diversificeret, og der er i slutningen af perioden ganske betydelige andele af naturgas og biomasse i el- og kraftvarmeproduktionen. I perioden ses også en udvikling i import/eksport af elektricitet: Kraftoverskuddet i Norden reduceres, og muligheden for at importere store mængder billig vandkraft falder. Kun i år, hvor der falder særligt meget nedbør i Sverige/Norge (vådår som f.eks og 2000) dækkes en større del af det danske forbrug fortsat af import. Tvært imod er der i stigende grad en tendens til at det modsatte sker - i tørre år, hvor vandkraftreserverne falder kan Norge/Sverige ikke mere dække forbruget med egen produktion. I tørår (som f.eks og 2003) eksporteres der derfor betydelige mængder elektricitet fra Danmark til Norden. Forskellen mellem tørår og vådår kan være betydelig fra en elproduktion på 44 TWh i tøråret 2003 til 32 TWh i vådåret 2000 en forskel på næsten 1/3. En sidste væsentlig forandring i perioden er, at reguleringen og ejerskabet af el- og kraftvarmeproducerende selskaber gradvist går fra at være offentlige monopoler til private aktører på markedsvilkår. Dette skifte, og den deraf følgende ændring i driftsvilkårene for kraftværkerne ses måske mest tydeligt i den decentrale kraftvarme. Fra 2005 er de decentrale kraftvarmeværker gradvist gået fra at få deres elproduktion afregnet efter en særlig treledstarif til afsætning af elproduktionen på markedsvilkår. Overgangen til markedsvilkår er medvirkende til at produktionsandelen af elektricitet og kraftvarme fra den decentrale del af sektoren falder sidst i perioden, mens varmeproduktionen fastholdes (med forbehold for klimatiske variationer fra år til år) En LCA-baseret deklaration hvad er der sket ift og 2001? En af de mulige anvendelser af resultaterne fra LCA-projektet er at monitere udviklingen i den miljømæssige belastning fra el/kraftvarme-sektorerne i Danmark. Der hvor LCA kommer til sin ret ift. de analyser og rapporteringer, der allerede eksisterer (f.eks. Energistyrelsens og Energinet.dk s årlige energi- og miljøstatistikker, kraftværkernes lovpligtige grønne regnskaber mm.) er, at livscyklustilgangen tager hele processen med og ikke kun betragter emissioner indenfor landets grænser eller indenfor producentens matrikel. I de mere afgrænsede tilgange er der risiko for at overse udflagning af emissioner til tredjelande/andre sektorer, en ikke uvæsentlig risiko i et system der er under kraftig forandring. Udviklingen i sammensætningen af 1 kwh (el eller kraftvarme) i stikkontakten eller radiatoren systemresultatet - hos den danske forbruger er (for udvalgte miljøeffekter) vist i Figur 2.

9 Side 7 af 59 1 kwh elektricitet - fremme ved forbrugeren ,00 0,01 0,02 0,03 0,04 0,05 0,06 0,07 0,08 mpe Næringssaltbelastning Forsuring Drivhuseffekt Figur 2 Sammenligning af en LCA-baseret deklaration for 1 kwh elektricitet i 1997, 2001 og Sammenligningen er foretaget med allokering efter energiindhold. Figuren er (i modsætning til de fleste af rapportens figurer) vist som personækvivalenter: En af vanskelighederne ved at benytte en metode som LCA er, at der hyppigt er behov for at sammenligne og vurdere miljø- eller andre effekter, der grundlæggende ikke er direkte sammenlignelige. Til dette formål omregnes de enkelte påvirkninger til personækvivalenter. En personækvivalent er en gennemsnitpersons årlige bidrag til en miljøbelastning (og i LCA-projektet der anvender UMIP-metoden er gennemsnitsdanskeren målestokken). En dansker udleder således i gennemsnit ca kg CO 2 -ækvivalenter årligt og 100 kg SO 2 -ækvivalenter. Pga. størrelsesforskellen er det vanskeligt at sammenligne de 2 tal direkte, men ved normalisering gennem omregning til personækvivalenter kan man bedre danne sig et indtryk af, om det giver en relativt bedre miljøeffekt at reducere den ene eller anden parameter. Som det ses af Figur 2 er der ikke sket nogen indbyrdes ændring i hvilke miljøeffekter fra produktion af elog kraftvarme der er de mest betydende. Risikoen for klimapåvirkninger (drivhuseffekten) er fortsat stadig den tungeste miljøfaktor i såvel normerede som absolutte størrelser. Men som det også ses af figuren er det samtidig den påvirkning, hvor der er sket (i absolutte tal) de største fremskridt. Den største relative forskel ses (blandt de valgte kategorier) på forsuring, hvor belastningen er halveret i perioden mellem dette (2008) og foregående (2001) modelår (mere om forsuring i afsnit 2.2.1). Systemresultatet som diskuteret ovenfor er blot det ene af de to hovedaspekter ved dette og tidligere projekter. Teknologiresultatet, dvs. miljøbelastningen fra de enkeltteknologier der bidrager til sammensætningen af den danske kwh er også beregnet, og ses af Figur 3 for kulkraftens vedkommende. Kulkraft er valgt som eksempelteknologi fra de tre modelår fordi en af de basisforudsætninger der ofte antages i såvel LCA-projekter som i systemanalyser af den fremtidige udvikling af energisystemet i Danmark er, at kulkraftkondens er den marginale kwh.

10 Side 8 af Kulkraft "marginalen" Allokering ved exergi-metoden 0,00 0,02 0,04 0,06 0,08 0,10 0,12 mpe Næringssaltbelastning Forsuring Drivhuseffekt PARAMETER Drivhuseffekt Ozonnedbrydning Forsuring kg CO2-ækv 0,93 0,78 0,92 g CFC11-ækv 0,00 0,00 0,00 g SO2-ækv 4,56 0,64 1,25 g C2H4-ækv 0,04 0,03 - Fotokemisk ozon-1 (lavnox) Fotokemisk ozon-2 (højnox) g C2H4-ækv 0,04 0,03 0,02 Næringssaltbelastning g NO3-ækv 3,77 0,76 1,18 Human TOX, vand m3 vand 1,35 0,16 12,99 Human TOX, luft m3 luft Human TOX, jord m3 jord 0,00 0,00 0,00 Øko TOX, vand-kronisk m3 vand 1,90 1,41 486,76 Øko TOX, vand-akut m3 vand 0,08 0,13 48,72 Øko TOX, jord m3 jord 0,08 0,00 0,17 Volumenaffald g 139,40 9,31 458,95 Figur 3 1 kwh el fra kulkraft med miljøbelastningen fordelt mellem el og varme efter energikvalitetsmetoden den marginale kwh? Den marginale kwh er den kwh der enten forbruges yderligere, dvs. den er relevant når der laves LCA for f.eks. elektriske apparater som (antages det) vil medføre et merforbrug, eller den kwh der kan spares ved f.eks. at udskifte alm. glødepærer med elsparepærer. Der er ingen tvivl om, at kulkondens tidligere har været den marginale kwh i Danmark, da denne teknologi dominerede elsystemet. Det er dog formodentlig allerede nu, og især på længere sigt, et åbent spørgsmål hvor længe denne antagelse kan betragtes som (teknisk) valid. Der er nu store mængder vindkraft og decentral (naturgasbaseret) kraftvarme i det danske elsystem. Den decentrale kraftvarme har før 2005, hvor den overgik til markedsvilkår, været kunstigt lavt placeret på udbudskurven gennem anvendelse af afregning efter tre-ledstariffen. Når man betragter Figur 1, og ser den kraftige reaktion til prissignalet fra netop naturgasfyret kraftvarme, er det naturligt at rejse spørgsmålet om ikke naturgasbaseret elektricitet kan antages at være den marginale elektricitet i hvert fald i en vis mængde af årets timer? En nøgle til en evt. tidsmæssig proportionering kunne være at se nærmere på hvilke anlæg, der leverer systemydelser til elnettet. Historisk, og i LCA-modelårene 1997 og 2001, leverede de centrale værker alle systemydelserne og her kunne der med god grund fastholdes en betragtning om at kulkondens var marginalen. Efter overgangen til markedsvilkår kan de decentrale værker også deltage på reserve- og regulerkraftmarkedet (og markedet fra frekvensreserver fra og med sep. 2009). Som en tommelfingerregel vurderes at de decentrale værker nu bidrager med ca. 2/3 af de manuelle reserver i Vestdanmark og ca. 1/3 af aktiveringen på regulerkraftmarkedet blandt vestdanske aktører. Disse tal giver således et fingerpeg af i hvilket omfang decentral naturgasbaseret elektricitet kunne antages at være marginalen. Det er dog ikke målet med projektet og rapporten at løse problemet med at identificere den marginale kwh om end spørgsmålet er relevant. Spørgsmålet er indtil videre sendt til hjørnespark, og det er valgt blot at vise udviklingen i sammensætningen af 1 kwh kulkraft mellem de tre LCA-modelår og dermed overlade det til læseren at drage sine egne konklusioner omkring spørgsmålet om den marginale kwh. Kulkondens er (modsat systemresultatet) tilnærmelsesvis det samme som det resultat der genereres ved at anvende allokering efter energikvalitets-metoden (også ind imellem kendt som exergimetoden), hvorfor dette resultat præsenteres som et bud på den marginale kwh Scenarier for fremtiden Udviklingen af fremtidens energisystem er et af de temaer, der får megen opmærksomhed blandt teknikere, politikere og i forskningsverdenen. Det fremtidsrettede er et af de områder, hvor livscyklusbetragtningen er vigtig for at træffe de rigtige beslutninger, og hvor LCA-samarbejdet s værktøj kan bruges til at understøtte de øvrige nødvendige analyser. Det har ikke været en opgave for LCA-samarbejdet at udarbejde systemmodeller og scenarieanalyser for fremtidens energisystem, så når emnet er inddraget her, er

11 Side 9 af 59 der genbrugt analyser og scenarier fremstillet i anden sammenhæng men med LCA-modellens data overlejret de oprindelige resultater. Det skal dog pointeres, at LCA-modellen ikke i sin nuværende form er udviklet med henblik på at levere fremtidsscenarier, men tager udgangspunkt i el/kraftvarmesystemet anno Det er imidlertid en af de mest spændende anvendelsesmuligheder af LCA arbejdet forudsat de nødvendige model-tilretninger gennemføres. Derfor er det valgt at medtage dette afsnit med forbehold for at illustrere potentialet for modellen. Energinet.dk har længe arbejdet med systemmodeller og scenarieanalyser (se bl.a. Energinet.dk, 2007). Man har i denne nyere scenarieanalyse opstillet 4 mulige udfald for det fremtidige energisystem (2030 er valgt som modelår) under hovedantagelser om mere henholdsvis mindre grad af fokus på miljø og mere henholdsvis ringere internationalisering af energisektoren. Disse scenarier er grafisk skitseret i Figur 4. Miljø et højt prioriteret hensyn 4 - Grønnevang 1 - Greenville Primært nationalt fokus Kraftig vindkraft udbygning Focus på lokal/nationale løsninger El-biler Brint-infrastruktur (lokal) 3 - Blåvang Clean coal teknologi (CCS) Focus på national forsyning af el Lidt el-biler Markant vindkraft udbygning Kraftig international el-infrastruktur El/hybrid-biler VE-gas/brint infrastruktur med internationalt perspektiv 2 - Blueville Naturgas rygrad i systemet International naturgas forsyning Transportsektor på gas Internationalt fokus Miljø et lavere prioriteret hensyn Figur 4 Hovedveje i 4 mulige energifremtider. Bemærk, at scenarierne forholder sig til hele energisektoren, mens LCA-samarbejdsprojektet har begrænset sin analyse til el og kraftvarme. De forskellige fokus som politikere/aktører tilskrives i de 4 mulige scenarier får en betydning for den kapacitet, der kommer til at stå til rådighed for el/kraftvarmeproduktion i 2030 sammenlignet med forholdene i 2008 (se Tabel 1). Karakteristisk for scenarierne er: Der udbygges massivt med vindkraft i de grønne scenarier. Der udbygges ligeledes vindkraft i de blå scenarier, men knap så kraftigt. Overordnet forventes dog væsentligt større vindkraftkapacitet i 2030 end i Den decentrale kapacitet fastholdes nogenlunde på det eksisterende niveau. Men som det fremgår af Energinet.dk's scenarierapport, så vil der i de grønne scenarier ske et brændselsskifte, hvor naturgas udskiftes med biomasse. Den centrale kapacitet er under pres i alle scenarier. Der er fortsat plads til en del central produktion i de internationalt orienterede scenarier, og i særdeleshed i det blå scenarie hvor der antages fastholdt en produktion baseret på kul men på kraftværker udrustet med CO 2 -rensning (CCS Carbon Capture and Storage).

12 Elkapacitet [GW] Greenville Grønnevang Blueville Blåvang 2008 Vind offshore 4,2 2,6 1,3 1,0 0,4 Vind onshore 4,4 3,3 3,7 3,3 2,8 KAD (multifuel) 3,4 3,4 4,1 1,3 7,3 Multifuel med CCS 0,0 0,0 0,0 1,7 0,0 Spidslast 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Dec. k/v 2,6 2,7 2,6 2,6 2,4 Solcelle 1,0 2,0 0,0 0,8 0,0 I alt 15,7 14,1 11,9 10,9 13,1 Tabel 1 Elproduktionskapacitet i 2008 og i de 4 mulige energifremtider. LCA 10 years after Side 10 af 59 En gennemregning af scenarierne med markedsmodellen SIVAEL resulterer i en mulig fremtidig produktion og forbrug af el og kraftvarme som skitseret i Tabel 2. El-produktion [TWh] Greenville Grønnevang Blueville Blåvang 2008 Vind 27,7 18,6 14,7 12,1 7,0 KAD (multifuel) 11,2 8,2 11,9 2,3 20,8 Multifuel med CCS 0,0 0,0 0,0 18,5 0,0 Dec. k/v 6,8 5,5 9,3 10,4 6,9 Solcelle 1,6 1,6 0,0 0,6 0,0 I alt 47,3 33,8 35,9 44,0 34,7 Netto eksport 11,3 2,7-7,5 0,8-1,4 Indenlandsk elforbrug 36,1 31,2 21,2 43,1 36,1 Kraftvarmeproduktion (PJ) Tabel 2 Det fremtidige elsystem fra scenarieanalysen/sivael. Kun teknologier med en betydende ellevering er inkluderet i oversigten. Resultatet af påtrykningen af scenarierne med de LCA-baserede teknologiresultater er valgt illustreret kun for elektricitet: Der er af tidsmæssige/ressourcemæssige hensyn ikke udarbejdet modeller for alle relevante fjernvarmeteknologier, så analysen for varmen vil blive knap så fuldstændig som den tilsvarende visualisering af miljøkonsekvenserne fra produktion og forbrug af elektricitet. Forsuring Næringssalte Drivhuseffekt 2008 Blåvang Blueville Grønnevang Greenville 2008 Blåvang Blueville Grønnevang Greenville 2008 Blåvang Blueville Grønnevang Greenville 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 g/kwh 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 g/kwh g/kwh Figur 5 LCA-baseret resultat for 4 mulige energifremtider sammenlignet med Dansk elproduktion, allokeret ved 125 %-varmevirkningsgrad. Som det ses af Figur 5 sker der en netto-forbedring på de tre udvalgte miljøparametre i alle fire scenarier. Ikke overraskende måske, da alle scenarierne antager, at der vil ske en væsentlig udbygning med vindkraft. Et af de mere bemærkelsesværdige resultater vedrører Blueville/Blåvang-scenarierne, der skiller sig

13 Side 11 af 59 lidt ud på drivhuseffekten. Disse to scenarier indeholder ikke nær så meget vindkraft som de grønne scenarier, men især i Blåvang-scenariet opnås en sammenlignelig reduktion i drivhuseffekt-potentialet gennem anvendelse af kul/ccs. Lokale løsninger, baseret på naturgas som i Blueville-scenariet er derimod ikke helt så effektive, se Figur 6. Drivhuseffekt Brændselsvalg 2008 Blåvang Havmøller Landmøller Multifuel 2008 Blåvang Kul/Olie Blueville Biomasse dec k/v Affald dec k/v Blueville Naturgas Biomasse Grønnevang Greenville Gasmotor Gasturbine Solceller Grønnevang Greenville Affald 0% 50% 100% PJ Figur 6 Drivhuseffekt og brændselsvalg for scenarier og referencen. 2.2 Teknologiudvikling og miljøbelastning Foregående afsnit har fokuseret på det lidt bredere historiske og fremtidsmæssige perspektiv for systemet som et hele. De frem- eller tilbageskridt som modelresultaterne viser har (naturligvis) deres oprindelse i de underliggende produktionsteknologier som dette afsnit vil forsøge at rette blikket imod Forsuring og næringssaltbelastning - SO 2 og NO x I slutningen af 1980 erne begyndte de første afsvovlingsanlæg at holde deres indtog på de danske kraftværker, og i slutningen af 1990 erne de første DeNOx-anlæg. Med udbygningen af miljøanlæggene er der sket et voldsomt fald i udledningen af svovdioxid (forårsager forsuring) og kvælstofilter (forårsager forsuring og næringssaltbelastning af de indre danske farvande). Faldene i udledningen fra kraftværkerne er vist i Figur 7. Ton Svovldioxid Decentral Central Ton Kvælstofoxider Decentral Central Ton SO 2 /NO x : LCA-basis Decentral - Brændsel Decentral - Drift Central - Brændsel Central - Drift LCA Alm. LCA Alm. Næringssalte/NOx Forsuring/SO2 Figur 7 Udvikling i emissioner af kvælstofoxider og svovldioxid fra de danske kraftværker. Som det ses af den yderste højre graf, er der en mere differentieret information i at medtage miljøeffektkategorier frem for blot enkeltstoffer, og der er ligeledes en væsentlig forskel når brændselskæderne medtages i betragtningen.

14 Side 12 af 59 En af de (måske) overraskende detaljer i Figur 7 er, at udledningerne fra den decentrale kraftvarmeproduktion og den centrale kraftvarmeproduktion efterhånden er cirka lige store til trods for at den producerede energimængde fra de centrale kraftværker er mere end tre gange så stor (se Tabel 4). Årsagen hertil skal bl.a. findes i de enkeltteknologier der anvendes til produktion i den centrale henholdsvis den decentrale sektor se Figur 8: Vindkraft (land) Forsuring Anlæg Brændsler Drift Vindkraft Næringssalte Anlæg Brændsler Drift Gasmotorer Gasmotorer Gasturbiner Gasturbiner Multibrændsel Kulkraft med DeNOx Kulkraft (snit) Kulkraft (snit) - 0,5 1,0 1,5 g SO 2 -ækv. pr. kwh - 0,5 1,0 1,5 g NO 2 -ækv pr. kwh Figur 8 Enkeltteknologiers bidrag til forsuring/næringssaltbelastning per kwh el (allokering ved 125 % varmevirkningsgradsfordeling) I tilfældet forsuring bidrager både udledningen af SO 2 og NO x til effekten. For svovlen s vedkommende er bidragets størrelse afhængigt af svovlindholdet i brændslet, og hvorvidt anlæggene er udrustede med miljøanlæg, der kan fjerne SO 2 en fra røggasserne før udledning. Her skiller brændslet naturgas sig ud fra de øvrige brændsler (kul, olie, biomasse), idet der så godt som ingen svovl er i naturgas, og der derfor intet forsuringsbridrag er fra svovl for de i Figur 8 viste gas-teknologier. Når der i driftsfasen af de teknologier, der er baseret på faste brændsler (kul og biomasse), kun er et forsuringsbidrag af cirka samme størrelsesorden som ved de naturgasfyrede anlæg er det fordi de anlæg, der anvender kul og biomasse typisk er udrustede med afsvovlingsanlæg, der fjerner op mod 99 procent af røggassernes svovlindhold. For disse teknologier ses brændslerne (udvinding og transport af kul og biomasse fra oprindelseslandet til Danmark) at bidrage med en relativt stor del af den samlede belastning pr. kwh elektricitet eller varme. Billedet er lidt anderledes når det drejer sig om næringssalte. Her er brændslets iboende egenskaber af mindre betydning de forbrændingstekniske egenskaber ved anlæggne betyder mere for den enkelte teknologi s udledning af NO x. Gasmotorer og gasturbiner har relativt høje udledninger af NO x, hvorfor disse teknologier bidrager med en (relativt) stor del af energisektorens andel af næringssaltbelastningen. Dette ses særligt tydeligt når der sammenlignes med f.eks. kulkraft, hvor kraftværket er udrustet med deno x -anlæg hvorved bidraget i driftsfasen kan reduceres.

15 Side 13 af Klima - CO 2 og andre drivhusgasser Den specifikke CO 2 -udledning fra de produktionsteknologier der i 2008 var til rådighed for det danske elog kraftvarmesystem ses af Figur 9: Vindmøller (til havs) Vindmøller (på land) Affald Biomasse Gasmotorer Gasturbiner Multifuel Kulkraft Drivhuseffekt Anlæg Brændsler Drift g CO 2 -ækv. pr. kwh Figur 9 Drivhuseffekt per kwh el for forskellige produktionsteknologier (allokering ved 125 % varmevirkningsgradsfordeling) Modsat forsuring og nærringssaltbelastning (som diskuteret i foregående afsnit) er driftsfasen for drivhuseffektens vedkommende langt den mest dominerende fase uanset hvilken teknologi der kommer på tale. Fremstilling og transport af brændsler har en effekt, men den er mindre betydende (transport og udvinding af kul udgør for f.eks. kulkraft kun godt 3 procent af den samlede drivhuseffekt). Ikke uventet skiller vindkraft sig markant ud fra de termiske teknologier ved at levere resultater med meget lav klimapåvirkning, men også anvendelsen af biomasse til kraftvarme har et relativt lavt potentiale for klimapåvirkning. Her skiller teknologien sig imidlertid fra stort set alle øvrige teknologier, idet der for biomassens vedkommende bliver en målbar effekt af brændselsfasen transport af biomasse der sammenlignet med kul eller olie har en relativt lav energitæthed slår mere igennem end det er tilfældet for de øvrige teknologier.

16 Side 14 af Del 2: Projektgennemførelse og detailrapportering 3.1 Værktøjer og metode Funktionel enhed Hovedformålet med projektet er at lave en LCA af 1 kwh el og 1 kwh kraftvarme leveret til danske forbrugere i 2008 (i det følgende kaldet systemresultater). Det understreges, at der som udgangspunkt ikke er tale om en komparativ LCA: For systemresultatet kraftvarme har projektet således ikke tilvejebragt resultater for alternative opvarmningsformer (elvarme, oliefyr, solvarme el. lign) der kan bruges i en sammenligning mellem forbrugernes valg af varmeforsyning. For systemresultatet el har der ligeledes ikke været forsøgt at opstille alternativer for produktion/levering af elektricitet til den danske forbruger. Udgangspunktet har primært været den faktuelt kendte sammensætning snarere end opstilling og sammenligning af mulige kombinationer af elsystemet. Elektricitet Den funktionelle enhed er 1 kwh el (system-el) leveret i målerskabet hos forbrugeren. Karakteristisk for denne enhed er, at rådighedsgraden for forbrugeren er meget høj. Det vil sige, at udfald skyldes udelukkende force majeure (lynnedslag, stormskader, havarier m.m.). Systemanalyse, det vil sige om denne ydelse kunne leveres med et andet system, er ikke omfattet af projektet. Den funktionelle enhed på teknologiniveau (teknologi-el) er 1 kwh leveret ab værk. Der er således modsat system-el ingen krav til leveringsgaranti, anlægsrådighed m.m. Kraftvarme Den funktionelle enhed er 1 kwh kraftvarme, der som gennemsnit leveres til den danske fjernvarmeforbruger. Projektet omfatter ikke produktionsteknologier, der alene producerer varme. Der regnes ikke på varme af en specifik kvalitet (fremløbs- og returtemperaturer), men energitabet frem til forbrugerens måler medregnes. For den enkelte teknologi opgøres varme på samme måde som el, dvs. som 1 kwh leveret ab værk. Vurdering af funktionel enhed Ved at vælge 1 kwh som funktionel enhed fokuseres på energiaspektet af det leverede produkt. Det er fra de fleste synsvinkler også det mest interessante aspekt. Da el ikke kan lagres (det vil sige, at forbrug og produktion sker samtidigt), er der imidlertid andre krav, som skal opfyldes. Det gælder primært reguleringsevne, men også en række andre tekniske forhold som reaktiv effekt og spændingskvalitet. Disse krav er opfyldt ved det modellerede system og er ikke kvantificeret yderligere. For de enkelte teknologier er disse kvalitetskrav ikke nødvendigvis opfyldt. Det gælder f.eks. for vindmøller og solceller, hvis produktion skifter i takt med de meteorologiske forhold og ikke efter behovet i elmarkedet. På samme måde kan kombineret produktion af el og varme give vanskeligheder ved den samtidige leverance af begge produkter. Der er ikke gjort noget forsøg på at bringe de enkelte teknologier på sam-

17 Side 15 af 59 me niveau i forhold til de tekniske kvalitetskrav; de er nemlig egenskaber ved systemet og ikke ved det enkelte produktionsanlæg. Brugere, der vil lave deres egne scenarier for energiforsyningssystemer, med udgangspunkt i de offentliggjorte data fra projektet, skal være opmærksomme på selv at sikre, at det samlede system opfylder de krav, forbrugerne vil stille til kvaliteten af leverancerne Afgrænsninger og allokering Afgrænsninger på systemniveau De overordnede systemgrænser for fremstilling af system-el og system-varme i 2008 ses af Figur 10: SYSTEMGRÆNSE Produktionsteknologi 1 El/varme ab værk Produktionsteknologi 2 : :. Produktionsteknologi n El/varme ab værk El/varme ab værk Transmission El/varme ab transmission Distribution El/varme an forbruger Import / eksport El ab værk Ind: Forbrug af primær energi og ressourcer Ud: Emissioner samt produkter fra de enkelte enhedsprocesser Figur 10 Systemgrænser for fremstilling af resultater på systemniveau (system-el og system-varme). Afgrænsninger for fremstilling af el/varme ved hjælp af de forskellige produktionsteknologier er illustreret i Figur 11, mens afgrænsninger for transmission og distribution af el og varme er illustreret i Figur 12. Alle relevante, primære processer for at levere henholdsvis el og kraftvarme hos forbrugeren skal indgå. Hos forbrugeren stopper leverancen ved måleren, således at selve forbrugsfasen ikke er inkluderet i dette studie ( vugge-til-port ). En væsentlig afgrænsning på systemniveau er, om man betragter dansk elproduktion eller dansk elforbrug.

18 Side 16 af 59 Elproduktion omfatter den el, der er blevet produceret på anlæg i Danmark. Det vil svare til betragtningsmåden for et produktionsselskab, som vil deklarere sin produktion. Resultatet kan også anvendes som det danske bidrag, hvis der skal laves gennemsnit for f.eks. europæisk elproduktion. Elforbrug omfatter den el, der leveres hos forbrugeren og er en blanding af el, der er produceret i Danmark og i udlandet. Her er forbrugeren eller salget af el i fokus. Den centrale forskel på de to betragtningsmåder er håndteringen af import/eksport. Det er i projektet besluttet at beregne resultater for både elproduktion og elforbrug. Afgrænsninger på teknologiniveau For produktionsteknologierne fremgår de overordnede systemafgrænsninger af Figur 11. For hver teknologi er data i selve GaBi-modellen opdelt i seks hovedkategorier: Brændselsfremstilling, transport af brændsel, bygning og vedligehold af anlæg, skrotning af anlæg, fremstilling og forbrug af hjælpestoffer og endelig selve kerneprocessen forbrænding af brændsler i kraftværkets kedel. I rapporten er det dog valgt at aggregere denne faseopdeling yderligere, og typisk er de faseopdelte resultater kun præsenteret for tre kategorier: SYSTEMGRÆNSE Brændsel Transport af brændsler Anlæg Brændselsekstraktion Bygning/vedligehold af kraftværk Skrotning af kraftværk Drift Omsætning af brændsler Fremstilling & forbrug af kemikalier mm Produkter: El/varme Ind: Forbrug af primær energi og ressourcer Ud: Emissioner samt produkter fra de enkelte enhedsprocesser Figur 11 Systemgrænser for fremstilling af el/varme ved hjælp af forskellige produktionsteknologier (teknologiresultater) med markering af de tre væsentlige faser. Brændsler dvs. al den aktivitet der ligger udenfor kraftværkets matrikel og som vedrører produktion og transport af brændsler frem til kraftværkets port Anlæg dvs. den energi og de ressourcer der anvendes til at opføre, vedligeholde og efter endt livstid at nedbryde kraftværket og retablere kraftværkspladsen Drift dvs. selve kerneprocessen for et energiproducerende anlæg forbrænding af brændsler ved termisk produktion eller omsætning af vindens kinetiske energi for vindkraftanlæg. I driften medtages

19 Side 17 af 59 forbrug af hjælpestoffer (f.eks. kalk til afsvovling, benzin eller andre drivmidler) der anvendes på selve matriklen. Generelt fokuseres på 1.-ordens-effekter. Det betyder f.eks., at energiforbrug ved driften af en kulmine er medtaget. Det samme er energiforbrug og emissioner ved transport af kul fra minen til kraftværket, mens bygning af skibe og andre transportmidler ikke er medtaget i undersøgelsen. Derimod er selve opførelsen og nedbrydningen efter endt levetid af det energiproducerende anlæg (kraftværket, vindmøllen) taget med. Produktionsteknologier, der ikke vurderes at have væsentlig betydning i den danske energisektor i dag eller med relativt kort tidshorisont, medtages ikke i projektet i samme omfang som illustreret i Figur 11. Dette omfatter vandkraft, solceller, forgasningsteknologier, værker med biogas, olie eller diesel som hovedbrændsel samt produktion på basis af særlige brændsler som petcoke, olivenkerner m.m. der pt. ikke finder generel anvendelse i det danske produktionssystem. Disse produktionsteknologier betegnes i projektet som "Øvrige teknologier", og der medtages ikke yderligere miljøbelastninger herfra end, hvad der indgår i datagrundlaget til Energinet.dk's årlige miljørapport vedrørende driften/jf. Figur 11 af anlæggene. For transmissions- og distributionsanlæg fremgår de overordnede systemafgrænsninger af Figur 12. I dette projekt er det dog kun transmission af el, der overholder de angivne systemafgrænsninger. Distribution af el og transport af varme omfatter således kun nettab. Der skelnes der ud over ikke mellem transmission og distribution af varme i projektet. SYSTEMGRÆNSE El/varme ab værk/transmission Bygning/vedligehold af net/røranlæg Drift af anlæg i brugsfasen Skrotning af net/røranlæg El/varme an distribution/forbrug Ind: Forbrug af primær energi og ressourcer Ud: Emissioner samt produkter fra de enkelte enhedsprocesser Figur 12 Systemgrænser for distributions- og transmissionssystemer for el og kraftvarme (teknologiresultater) For transmission af el er nettab og bidrag til bygning og drift af nettet fordelt jævnt over alle de transporterede kwh. Dette har ingen betydning for det samlede systemresultat, men kan have betydning ved sammenligning af forskellige energisystemer. Det er f.eks. oplagt, at helt lokale energikilder som solceller, ikke har et nettab, når de leverer el til en husstand i fase med forbruget. For at sikre den krævede forsyningssikkerhed er det imidlertid nødvendigt at se transmissions- og distributionssystemet som et hele. Derfor er al el belastet ligeligt med ressource- og energiforbrug i nettet. Vurdering - systemgrænser På det overordnede niveau har systemgrænserne været relativt enkle at fastlægge. Projektet omfatter samtlige processer, der er nødvendige for at tilvejebringe el og kraftvarme i Danmark i Det vanskeligste problem, nemlig skelnen mellem elforbrug og elproduktion, er løst ved at beregne begge resultater. De to resultater har forskellige anvendelsesområder, og derfor er det en oplagt løsning. Ved at sætte systemgrænsen i målerskabet er forbrugsfasen af el og varme ikke omfattet af projektet. Det betyder, at installationer hos forbrugeren ikke er inkluderet i opgørelsen. Samtidigt er de elforbrugende apparater ikke vurderet. Dette har til dels en praktisk årsag: Der er næsten uendeligt mange anvendel-

20 Side 18 af 59 sesmuligheder for el. Det vil derfor være umuligt at give en fuldstændig beskrivelse. Dels giver afgrænsningen ikke de store betænkeligheder. Forbrug af produktet el giver ikke i sig selv anledning til affald på samme måde som mange andre produkter. De elforbrugende apparater hos forbrugeren kan selvfølgelig give anledning til affaldsproduktion, men det er som følge af processens formål ikke som følge af den el, der bliver forbrugt. I den sidste ende bliver både el og kraftvarme omdannet til lavtemperatur-strålingsvarme, som det eneste affaldsprodukt fra elforbruget som sådan. Denne afgrænsning er normal når der foretages en LCA for el- og varmeproduktion. Det er valgt primært at betragte 1.ordens-effekter i livscyklusvurderingen. Det er en standardantagelse i arbejdet med LCA. I dette projekt retfærdiggøres afgrænsningen yderligere af, at selv de primære anlæg, der medtages (kraftværker m.v.), kun har en begrænset indflydelse på resultaterne. Derfor er der grund til at antage, at bygningen af mere sekundære anlæg som transportmidler vil være af yderst ringe betydning for resultaterne. I denne fase af projektet er det valgt for distribution af el og transport af varme ikke at medtage miljøbelastningen ved bygning/nedrivning af anlæg, dvs. ved etablering af eldistribution på de lavere spændingsniveauer, og etablering af fjernvarmenettene. Der er her tale om en forsimpling i forhold til projektet "Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme oktober 2000". Resultaterne fra det pågældende projekt understregede dog samtidigt, at nettab var langt den vigtigste miljøpåvirkning ved transmission og distribution af el og varme og disse er medtaget. Valget er truffet fordi det af tids- og ressourcemæssige årsager ikke har været muligt at inkludere opdateringen af disse anlægstyper i projektet. Allokering deling af miljøbelastning i processer med flere produkter En af de ofte forekommende problemstillinger i forbindelse med LCA er at fordele miljøbelastningen fra processer med mere end ét produkt. Det kan f.eks. være at fordele miljøbelastningen fra et kraftvarmeværk på de to produkter el og varme. At fordele miljøbelastningen i sådan en situation kaldes i LCAsammenhæng for allokering. Allokeringen skal gøre det muligt at sammenligne med alternativer, f.eks. varme produceret alene eller el produceret i andre lande eller med andre teknologier. I UMIP-metoden og ISO-standarderne er det overordnede princip, at man ikke bør anvende allokering, men i stedet foretage systemudvidelse. Dette er ikke altid muligt i praksis, hvorfor der er anvendt forskellige praktiske løsninger på problemet. Den traditionelle løsning på allokeringsproblemet har været at opdele den samproducerende proces (f.eks. kraftvarme), som leverer mere end et økonomisk output efter en bestemt fordelingsnøgle (allokeringsnøgle). Denne fordelingsnøgle har ofte været fysisk, f.eks. vægt eller energiindhold, men man kan også anvende en økonomisk fordelingsnøgle. Væsentlige områder, hvor der foretages allokering I dette projekt er der en række områder, hvor det er nødvendigt at allokere. Det gælder især nedenstående områder: Samproduktion af el og varme (fordeling af miljøbelastninger mellem el og varme). Her anvendes som udgangspunkt 125 % metoden, dvs. det antages, at den samproducerede varme er produceret med en varmevirkningsgrad på 125 %. Import/eksport af elektricitet. Den anvendte metode til udvekslingskorrektion er nærmere beskrevet i afsnit 3.2. Biomasse (fordeling af miljøpåvirkning ved landbrugsproduktion mellem kerne og halm samt mellem gavntræ og flis). Her tilskrives kernen hele miljøbelastningen ved landbrugsprocessen, og

21 Side 19 af 59 halmen tilskrives alene miljøbelastningen ved opsamling, transport og forbrænding. På tilsvarende måde fordeles miljøbelastningen for gavntræ og træflis. Restprodukter fra produktionsteknologier baseret på kul, biomasse og affald. Restprodukter herfra nyttiggøres i vid udstrækning i Danmark, og det kunne således være valgt at tilskrive en del af miljøbelastningen til disse produkter. Det er dog valgt ikke at tilskrive de mineralske restprodukter nogen form for miljøeffekter fra el- og varmeproduktionen, idet restprodukterne ikke er bestemmende for hvor meget el og varme, der produceres. Affaldsforbrænding (fordeling af miljøbelastningerne mellem affaldsbortskaffelse og energiproduktion). Det er normal praksis indenfor LCA at tilskrive produkterne miljøbelastningerne ved affaldsbortskaffelsen, hvorfor affaldsbortskaffelsen tillægges hele miljøbelastningen ved forbrænding af affald. Vurdering af allokeringsmodeller Der skal i forbindelse med allokering træffes en række væsentlige valg. Omkring fordeling af miljøbelastninger mellem el og varme ved kraftvarmeproduktion og metoden til korrektion for import/eksport af elektricitet har projektet som udgangspunkt valgt at præsentere resultaterne ud fra de metodevalg, der anvendes af Energinet.dk ved opgørelse af de årlige miljødeklarationer for el. Metodegrundlaget herfor er nærmere beskrevet i Baggrundsrapporten til Energinet.dk's årlige miljørapport. (Energinet.dk, 2008). Erfaringsmæssigt har metodevalg inden for disse områder dog stor betydning for de endelige systemresultater, hvorfor der ved modelopbygningen i projektet er efterstræbt stor fleksibilitet på dette punkt. F.eks. er modellen udover 125 % -metoden i stand til at levere systemresultater ud fra tre andre hyppigt anvendte metoder hhv.: 200 % -metoden, energi-indholdsmetoden og energikvalitetsmetoden. I forhold til de tidligere LCA-projekter (fra 1997 og 2001) hvor 200 %-modellen var hyppigt anvendt, er der i projektet ikke gennemført væsentlige beregninger ved anvendelsen af 200 %-modellen, da denne anses for kun at være af historisk interesse. Det er dog valgt at inkludere 200 %-modellens resultater i regnearket, men således ikke i rapporten. Et kontroversielt men konsekvent valg er at tillægge brændslerne alle emissionerne ved affaldsforbrænding. Projektet opgør dog emissionerne fra affaldsforbrændingsanlæg på teknologiniveau således, at det er let at ændre valget, hvis det skulle vise sig hensigtsmæssigt. Genanvendelse af materialer Det har vist sig i de tidligere LCA-projekter, at de materialeforbrugende processer (dog ekskl. brændselsforbrug) er af relativt ringe betydning for det overordnede resultat for termiske teknologier og for systemresultatet. For enkelte teknologier, som f.eks. vindkraft, er materialefasen dog af stor betydning for teknologiresultatet. Omkring materialer og genanvendelse/nyttiggørelse skal to pointer fremhæves Genbrug af materialer til fremstilling af vindmøller, til opførelse af kraftværker og transmissionsnet, er et af de områder, hvor der foretages en systemudvidelse. Materialer, der genanvendes, udgør en særlig problematik, da miljøbelastninger ved f.eks. udvinding af råstoffer således kun tilskrives den første bruger, mens efterfølgende brugere af materialet tilskrives de genbrugsprocesser såsom shredding og omsmeltning, der er nødvendige for at gøre materialet genanvendeligt samt udvinding af råstoffer til at supplere kvaliteten af det genbrugte materiale. Et andet område, hvor det ville have været hensigtsmæssigt at anvende systemudvidelse vedrører restprodukter fra produktionsteknologier, hvor der anvendes faste brændsler (kul og biomasse). De mineralske restprodukter som flyveaske, afsvovlingsgips og bioaske nyttiggøres i vidt omfang, og fortrænger ved deres genanvendelse et forbrug af jomfruelige ressourcer. Det havde været LCA-metodemæssigt fuldt legitimt at godskrive el/kraftvarmeproduktionen de sparede miljøomkostninger ved substitution af jomfrue-

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 29. februar 2008 VIH/CFN Status for 2007 I 2007 har en række begivenheder påvirket elmarkedet og muligheden for at handle el. Det påvirker

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Retningslinjer for miljødeklarationen for el Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

BEDRE MILJØTAL FOR DANSK EL OG VARME

BEDRE MILJØTAL FOR DANSK EL OG VARME BEDRE MILJØTAL FOR DANSK EL OG VARME 9 Bedre miljøtal for dansk el og varme Danske energiselskaber har i samarbejde gennemført et omfattende projekt om livscyklusvurdering (LCA) af el og varme, der giver

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme

Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme Hovedrapport August 2000 LÆSEVEJLEDNING Projektet om livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme er rapporteret i nærværende hovedrapport. Sammenfatningen

Læs mere

Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016

Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016 Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016 Miljørapport 2017 2/10 Indhold Elforbrug og -produktion 2016... 3 Elforbrug og -produktion 1990-2026... 4 Brændselsforbrug

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2019 Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Miljørapport 2018 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2017

Miljørapport 2018 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2017 Miljørapport 2018 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2017 Miljørapport 2018 2/12 Indhold Elforbrug og -produktion 2017... 3 Elforbrug og -produktion 1990-2027... 4 Brændselsforbrug

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010 CO 2 -opgørelse 2008 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 CO 2-opgørelse 2008... 4 2.1 CO 2-udledning... 4 2.2 Elforbrug... 6 2.3 Varmeforbrug... 7 2.4 Transport... 8 3 Datagrundlag

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi

Læs mere

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Energiscenarier for 2030

Energiscenarier for 2030 Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse 14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Indsats i Borgmesterpagten

Indsats i Borgmesterpagten Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Energinet.dk's deklarationer for el

Energinet.dk's deklarationer for el Elleverandør: Adresse: Telefon: Hjemmeside: Firma logo genn emsnitsværdi for året. Nettab i det østdanske elsystem og nettoimport af el fra nabolan dene medregnes i eldekla rationen. El produceres i Østdanmark

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018 2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag

Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag Frederikssund Den 4. September 2018 Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Drivhusgasser Drivhusgasserne Stigningen skyldes helt overvejende forbrug af kul,

Læs mere

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"

Baggrundsnotat: Fleksibilitet med grøn gas Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas" I det danske naturgasnet er der lagre, som kan indeholde 11 mia. kwh svarende ca. 35 % af det årlige danske el forbrug eller gasforbrug. Gassystemet kan derfor

Læs mere

Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet

Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljøne etværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration2014forfjernvarmeiHovedstadsområdet Miljødeklarationen for

Læs mere

Vindkraftens Markedsværdi

Vindkraftens Markedsværdi Vindkraftens Markedsværdi Divisionsdirektør Torben Glar Nielsen Energinet.dk 1 Agenda Perspektiverne fra energiforliget Vindkraftens markedsværdi - et mål for hvor effektivt vi integrerer vindkraft Hvordan

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Dansk Gas Forening Nyborg, 26. november 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Naturgas er stadig godt for

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5

NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5 TRAFIK- OG BYGGESTYRELSEN NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KORTFATTET BAGGRUNDSNOTAT INDHOLD

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN

Læs mere

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi

Læs mere

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Økonomiseminar 2016 Rune Duban Grandal, rdg@energinet.dk Energianalytiker Afdeling for forskning og udvikling Energinet.dk 2016-11-17 Gasperspektiver

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Konsekvenser af frit brændselsvalg

Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af frit brændselsvalg Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse 1. oktober 2007 Energikonferencen Disposition Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af oplæg til afgiftsrationalisering

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både

Læs mere

DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT

DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT Energikonference, Torshavn, 7. April 2017 Peter Jørgensen, Vice President, Associated Activities Danske erfaringer med integration af vindkraft April 2017

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Miljødata Udviklingen i miljødeklarationen siden 1990

Miljødata Udviklingen i miljødeklarationen siden 1990 g/gj (SO2, NO) kg/gj (CO2) Miljødata 2017 Miljødata 2017 afløser "Miljøredegørelse" VEKS udgiver fremover fortsat Miljødeklarationen samt de bagvedliggende data og udviklingsmønstre, som det fremgår nedenfor.

Læs mere