Mentalbeskrivelsen. etologi signaler funktion STEN SØNDERGAARD

Transkript

1 Mentalbeskrivelsen etologi signaler funktion STEN SØNDERGAARD 1

2 UUUUUH 148 sider bare om mig? I må da være komplet vanvittige! 2

3 MENTALBESKRIVELSEN ETOLOGI - SIGNALER - FUNKTION STEN SØNDERGAARD 3

4 Sten Søndergaard Fotos: Colorbox.com alle fotos med nedenstående undtagelser: Sten Søndergaard omslag samt side 35, 63, 75-86, 116, 118, 127 og 145 Niels Roesgaard side 10 Tegninger: Alice Rasmussen (fra Hundesprog, Roger Abrantes) side 98 og 100 Niels Roesgaard (frit efter forlæg af Alf Lannerbäck / Din hund fortsätter, Jarverüd) side Skema og diagrammer: Dansk Kennel Klub (Hundeweb.dk) side 72 samt Tilrettelæggelse og layout: Tryk: Sten Søndergaard ScandinavianBook A/S, Aarhus 1. udgave 2015 Hel eller delvis gengivelse af indholdet i denne bog er ifølge Lov om Ophavsret kun lovlig med tilladelse fra forfatteren. Det gælder enhver form for videreformidling, kopiering eller mangfoldiggørelse, hvad enten det sker elektronisk, mekanisk, fotografisk eller på anden måde. Sådan tilladelse skal indhentes skriftligt fra forfatteren. Videreformidling, kopiering eller mangfoldiggørelse af fotos, tegninger, skemaer eller diagrammer kræver desuden skriftlig tilladelse fra ophavsrettens indehaver. Korte citater i overensstemmelse med Ophavsretslovens citatret er dog tilladt med tydelig kildeangivelse. 4

5 FORORD side 11 INDHOLD INDLEDNING side 13 Art eller race side 15 Medfødt adfærd side 18 Evolution og funktionsavl side 21 Ekstinktion og rekonstruktion side 22 ETOLOGIEN BAG MENTALBESKRIVELSEN side 25 Funktionskredse side 26 Funktionshæmmere side 27 Tærskelværdier side 28 Stimulation - substitution, forstærkning og svækning side 30 Medført eller indlært adfærd - arv eller miljø? side 33 Træning til mentalbeskrivelsen side 34 Identifikation af funktioner side 35 GENERELLE FUNKTIONER OG ADFÆRD side 37 Socialadfærd side 38 Underkastelse side 40 Neotenisk adfærd side 40 Dominans side 41 Etologiske observationer side 41 5

6 Legeadfærd side 46 Jagtadfærd side 47 Hyrdeinstinktet side 48 Stress side 51 Undersøgefunktion side 52 Flugtfunktion side 53 Trueadfærd side 57 Trinvis opbygning side 58 Børsterejsning side 59 Impulsiv adfærd side 59 Blandede funktioner side 61 Kampadfærd side 61 Konfliktadfærd side 66 Overspringshandlinger side 66 Pendling side 67 Omorienteret adfærd side 68 Pacificering (dæmpende signaler) side 68 Afreaktion (kontrol af tilbageværende skræk) side 70 Reaktion på pludselig lyd side 70 MENTALBESKRIVELSEN - SKEMA OG PROFIL side 71 Opbygning og skema side 73 Ønskeprofil side 74 DE ENKELTE TESTMODELLER side 75 Generelt side 75 Kontakt side 78 6

7 Leg side 79 Jagt side 80 Aktivitetsniveau (stress) side 81 Overraskelserne side 82 Bevægelse (visuel overraskelse) side 82 Lyd (akustisk overraskelse) side 83 Revir (spøgelserne) side 84 Skarp lyd (skud) side 85 HUNDENS SIGNALER side 87 Indledning side 87 Generelt om signaler side 89 Basale krav til kommunikation side 89 Uden signaler ingen beskrivelse side 90 Signalgrupperne side 91 Synlige signaler (visuelle signaler) side 91 Hørbare signaler (akustiske signaler) side 91 Duftsignaler (olfaktoriske signaler) side 91 Berøringssignaler (taktile signaler) side 92 De synlige signaler side 93 Bevægelser side 93 Løb og gang side 93 Spring, hop eller stampen side 93 Stå, sidde eller ligge side 93 Hoveddrejninger side 94 Halebevægelser side 94 Positurer side 95 Mimik side 96 7

8 Gaben side 97 Smasken side 97 Børsterejsning side 99 Hørbare signaler side 99 Gøen side 99 Knurren side 101 Fnys side 101 Piben, klynken og skrig side 101 Hylen eller tuden side 102 Duftsignaler side 102 Berøringssignaler side 104 Reduceret signalevne side 105 Sammensatte signaler side 106 SIGNALER UNDER MENTALBESKRIVELSEN side 109 Generelt side 109 Sociale signaler side 109 Legens signaler side 111 Jagtens signaler side 114 Stresssignaler side 114 Trusselssignaler side 114 Den selvsikre, truende hund side 115 Den usikre truende hund side 115 Kampsignaler side 116 Flugtsignaler side 117 8

9 Konfliktende signaladfærd side 119 Overspringshandlinger side 120 Pendling side 121 Omorienterende adfærd side 121 Impulsivitet / eksplosiv adfærd side 121 MENTALBESKRIVELSENS FUNKTION side 123 Avl efter naturmetoden side 123 Udvælgelse efter test side 126 Mentalbeskrivelsen som avlsværktøj side 127 Næsepilleri på beskrivelsen side 127 Dokumenteret arvbarhed side 128 Et regneeksempel side 130 Diagrammer letter arbejdet side 132 Kompromiernes kunst side 133 Han og tæve skal matche side 134 Mentalbeskriv kuldet samlet side 134 OVERVEJELSER FØR EN PARRING side 137 Kennel Pløresøens avlsmål side 137 Avlsmål for Lady side 138 Hundeweb er en guldgrube side 138 Spindeldiagrammerne side 140 Arvelighed side 142 Arvelighedskoefficienter side 143 De sidste beregninger side 146 Afsluttende bemærkninger side 147 9

10 Lige for tiden er det Imagine Zaco of Trebons Berger Blanc, der træner os i hundesprog. 10

11 Jeg har i adskillige år følt, at vi har behov for en samlet fremstilling af det etologiske grundlag, som mentalbeskrivelsen af hunde hviler på. Bogen her er mit bidrag til at afhjælpe denne mangel. Ordet etologi stammer fra græsk ethos, der betyder noget i retning af sædvane eller karakter. Det bruges i dag - og i denne sammenhæng - som en betegnelse for læren om dyrs (og menneskers) adfærd, med andre ord deres adfærdsbiologi. Dyrenes etologi er i dag genstand for videnskabelig interesse og behandles i mange sammenhænge som en strengt videnskabelig disciplin. Det er ikke tilfældet i denne bog. Mange af mine påstande og synspunkter støtter sig naturligvis direkte eller oftest indirekte på resultaterne af etologisk forskning, men fremstillingen er i sig selv langt fra videnskabelig. De etologiske iagttagelser, begreber og overvejelser, jeg henviser til, er dels hentet hos etologer, forfattere og praktikere i hundeverdenen, dels et resultat af egne iagttagelser og konklusioner på mentalbeskrivelser gennem de seneste næsten 25 år. Specielt skylder jeg i denne forbindelse tak til en række forfattere og praktikere. Den vigtigste er Sven Järverud, der i sin og hustruen Gunvor af Klinteberg-Järveruds bog Din hund fortsätter i kort form opsummerer den enorme fond af viden, han erhvervede sig som hundeejer, -instruktør, underviser og leder af Statens Hundskola i Sollefteå. Det er Sven Järveruds fortjeneste, at den mentalbeskrivelse, der i første omgang blev brugt på hundeskolen, senere blev et vigtigt element i den Svenska Brukshundklub og inspiration for Aage Christensen og Rottweilerklubben, som importerede mentalbeskrivelsen til Danmark i midten af 70 erne. Sven Järverud døde i med ham har vi mistet en stor personlighed og inspirator. Den anden forfatter og hundepraktiker, jeg skylder tak, er biolog Hanne Hjelmer Jørgensen, fra hvis bog Hund eller ulv? - om ulves og hundes velfærd, adfærd og økologi jeg ikke kun har hentet faktaoplysninger, men især uvurderlig inspiration. Inspiration og viden har jeg også hentet hos etologer og adfærdspraktikere som Konrad Lorenz, Dorit Feddersen-Petersen, Lars Fält, Roger Abrantes og Turid Rugaas m. fl. Sten Søndergaard, 2015 FORORD 11

12 Hunden er den dyreart, der varierer mest i udseende. Men alle hunde nedstammer fra den samme forfader - ulven. 12

13 Hunden er formentlig den dyre(under)art, der udviser størst variation i udseende (morfologi) og fænotype, altså størrelse, vægt, kropsbygning, hårlængde, pelsfarver og hvad der ellers kan fotograferes, måles og vejes. Sammenlign en Kinesisk Hårløs på højst seks kilo med en Pyrenærhund på knap 60 kilo, og det kan være svært at tro, at der er tale om dyr af samme art. Ser man derimod på de arvelige egenskaber (genotype), er der ingen tvivl om, at Kine- INDLEDNING Afrikansk vildhund Guldsjakal (Canis Aureus) Dingo (Canis lupus dingo) Vildtlevende (forvildet) hund 13

14 Hvid Schweizisk Hyrdehund (Canis lupus familiaris) er en underart af ulven ligesom alle andre hunde. Ligheden med den hvide arktiske ulv på modstående side er da også til at få øje på. Etologiens fader, den østrigske adfærdsforsker Konrad Lorenz, troede oprindeligt, at hunden nedstammer fra guldsjakalen og argumenterede ud fra det. Denne teori blev senere gennemhullet af en tysk adfærdsforsker, Dorit Feddersen-Petersen fra Universitetet i Kiel. Hun påviste fejltagelsen, dels gennem afkomsforsøg, dels gennem studier af hundens og guldsjakalens adfærdsformer. sisk Hårløs og Pyrenærhund tilhører samme art. De to hunde har en lang række genetisk betingede fysiske fællestræk, for eksempel knoglebygning, antallet og udformningen af tænderne, poternes konstruktion og så videre. Sammen med deres ensartede, arveligt betingede adfærdsformer placerer det begge hunderacer som fuldgyldige repræsentanter for den underart i hundefamilien, der i den biologiske systematik betegnes Canis lupus familiaris. Det er almindeligt antaget, at der findes omkring 800 forskellige hunderacer verden over. Den internationale hundeorganisation FCI (Fédération Cynologique Internationale) aner kender i øjeblikket 343 forskellige racer, der alle er beskrevet med racestandarder. Standarderne beskæftiger sig først og fremmest med racens fysiske fremtræden, men har også normalt et afsnit om hundens temperament, der som regel bygger på viden el- 14

15 Den hvide arktiske ulv (Canis lupus arctos) er ligesom hunden en underart af ulven (Canis lupus). Den lever vildt på de polare øer nord for Canada og i den nordligste halvdel af Grønland. ler (oftest) antagelser om racens oprindelige anvendelse og funktion. Vi står altså med en række ensartede, arveligt betingede adfærdsformer, der placerer individerne i de mange forskellige racer som hunde - og på den anden side har vi så store forskelle i temperament, at det indgår som en del af de enkelte racers særlige karakteristika. Dette tilsyneladende paradoks er mentalbeskrivelsens fundament. ART ELLER RACE Sammenlignende adfærdsstudier, morfologiske sammenligninger og ikke mindst DNAanalyser har fastslået, at hunden har så tæt et slægtskab med ulven, at de er af samme art. Der foreligger en række teorier om, hvornår og hvordan den vilde ulv blev til den tamme (domesticerede) hund. Nogle mener, at det er sket for allerede år siden, andre bygger på arkæologiske vidnesbyrd, der peger Inden den egentlige adfærdsforskning tog fart i løbet af 1930 erne, var det en almindelig antagelse, at de forskellige hunderacer nedstammede fra flere forskellige stamformer - en antagelse der skyldes de mange hunderacers vidt forskellige udseende eller morfologi. Moderne DNA-teknik har imidlertid siden fastslået, at hunden kun har én stamfader - ulven. 15

16 Siberian Husky er en af de slædehunderacer, hvor det er sandsynligt, at der er sket opblanding med ulv helt op i nyere tid. på, at hunden blev knyttet til stenaldermenne ske ne for omkring år siden. Sandsynligheden taler for, at tilknytningen er vokset gradvist frem, og at der er sket genetisk opblanding mellem hund og ulv helt frem til vore dage. Visse arktiske slædehunde og ulvehybrider er eksempler på disse blandinger. Opdelingen i dyrearter bygger på den biologiske klassifikation, som den svenske læge, botaniker og zoolog Carl von Linné foretog i midten af 1700-tallet. For pattedyrenes vedkommende er de i dag opdelt i ordener, familier, slægter og arter. Hunden hører til i rovdyrenes (Canivora) orden, hundenes (Canidae) familie, slægten Canis, arten ulve (Canis lupus) og underarten domesticerede hunde (Canis lupus familiaris). I afgørelsen af, om to forskellige grupper af individer tilhører samme art indgår både en vurdering af den morfologiske ensartethed og graden af overensstemmelse i den medfødte adfærd. Det væsentligste kriterium for, at to forskellige grupper af individer tilhører samme art er, at de er i stand til at parre sig og at få forplantningsdygtigt afkom. Hesten og æslet tilhører for eksempel samme familie, men ikke samme art. De er i stand til at parre sig, men afkommet - muldyret - er ikke i stand til at forplante sig. Derimod er hunden og ulven (Canis lupus) principielt i stand til at parre sig og få afkom, der igen er i stand til at reproducere sig selv. (Forbeholdet principielt går alene på, at en naturlig parring mellem hund og ulv i praksis kan være vanskelig eller umulig, hvis der er tale om en meget lille hund.) Samtidig er der en række morfologiske og adfærdsmæssige 16

17 Tjekkisk Ulvehund er et levende bevis på, at parringer mellem ulv og hund kan give et leve- og forplantningsdygtigt afkom. ligheder. Ulven og hunden tilhører derfor samme art - og man beskriver derfor den domesticerede hund som en underart af arten ulv. Prærieulven (Canis latrans) og hunden kan også parre sig og få frugtbart afkom. Men der er så store uoverensstemmelser i adfærd mellem prærieulv og hund, at biologerne generelt fastholder, at der her er tale om to arter. Eksemplerne viser imidlertid, at en præcis og uangribelig klassifikation ikke kan foretages mellem forskellige medlemmer af slægten Canis. Skøn og vurderinger spiller også ind her - som i så mange andre etologiske problemstillinger. Og så en enkelt systematisk bemærkning: Begrebet race bruges ikke i den videnskabelige, biologiske klassifikation. Her vil man 17

18

19 HUNDENS SIGNALER Selv om hunden gør, hvad den kan for at lære vores sprog, lykkes det nok aldrig for den at tale til os på menneskesprog. Vi mennesker er derfor nødt til at lære os hundesprog, hvis vi vil forstå, hvad hunden siger til os. INDLEDNING Emnet for dette afsnit er hundens signaladfærd, altså hvordan hunden konkret meddeler sig til sin omverden. Men en bare nogenlunde fyldestgørende beskrivelse af de signaler, hunden betjener sig af, er i realiteten en umulighed. For det første er vi som mennesker ikke i stand til at registrere betydningsindholdet af en række af de signaler, vi ved, at hunden ud- 87

20 Nogle signaler er nemme at forstå. Ingen er i tvivl om, at den Sibiriske Husky på billedet spørger, om du vil lege. sender. Det gælder for eksempel i udpræget grad hundens duftsignaler. For det andet er vi ikke i stand til at identificere mange af hundens signaler som kommunikation overhovedet, selv om vi kan konstatere, at der har fundet kommunikation sted mellem to hunde. Vi kan for eksempel udpege den overlegne og den underlegne hund, når to hunde mødes for første gang. Men hvordan to vidt fremmede hunde ofte har kommunikeret sig frem til rollefordelingen, allerede inden de hilser på hinanden, er langt mere usikkert. For det tredje er emnet så omfattende, at det kan fylde et helt adfærdsforskerliv og deraf følgende tykke afhandlinger. Vi må konkludere, at udforskningen og ikke mindst forståelsen af hundens signaladfærd fortsat er særdeles mangelfuld, selv om adfærdsforskere som blandt andre Konrad Lorenz, Dorit Feddersen-Petersen og Hanne Hjelmer Jørgensen sammen med praktikere som Roger Abrantes, Gunvor af Klinteberg, Sven Järve rud, Lars Fält og Turid Rugaas sammen med mange andre er nået et stykke ad vejen. Denne fremstilling må derfor ikke ses som andet end en opsummering af signaladfærdsbegrebet og en gennemgang af de af hundens mange signaler, der er relevante i forhold til mentalbeskrivelsen. 88

21 GENERELT OM SIGNALER Stort set alle højerestående dyr har behov for at kunne meddele sig til deres omverden. Det gælder specielt dyr, hvor artens videreførelse er afhængig af en parring - altså fysisk nærkontakt mellem en han og en hun. Fugle og pattedyr tager vare på afkommet under opvæksten. Det skaber yderligere behov for kommunikation mellem forældredyrene indbyrdes og mellem afkom og forældre. Dyr, der indgår i en territorial sammenhæng med andre dyr af samme art, har desuden ofte udviklet kommunikationsmetoder eller signaler, som kan hjælpe med til at sikre artens overlevelse. Det drejer sig for eksempel om signaler som fuglenes advarselsskrig. Endelig har dyr, som lever i flokke eller kolonier, normalt udviklet indbyrdes sociale signaler - igen af hensyn til artens og koloniens overlevelse. Signalerne er mangfoldige, lige fra biernes blomsterdans over alpemurmeldyrets skarpe advarselsfløjt til hundens hilsecermonier. Det er imidlertid karakteristisk for dyrenes signaler eller kommunikation, at de fleste signaler kun forstås af artsfæller. En undtagelse er aggressive signaler og advarselssignaler. For eksempel forstår rådyrene udmærket betydningen af skovskadens advarselsskræppen, sandsynligvis gennem en indlæring fra rå til kid. BASALE KRAV TIL KOMMUNIKATION Som flokdyr har hunden altså behov for at kunne kommunikere med artsfæller i en lang række situationer. Det gælder i forbindelse med parring, yngelpleje, social rangordning, i trusselssituationer og så videre. Det sker på en række forskellige måder - rent faktisk tager hunden stort set alle sine muligheder i brug - men som ved alle former for kommunikation er der nogle basale regler, der skal være opfyldt: Signalerne skal forstås af modtageren Signalerne skal være éntydige Signalerne skal nå intakte frem til modtageren For at disse forudsætninger kan være opfyldte, er det nødvendigt, at alle hunde så at sige taler samme sprog - og det betyder igen, at i hvert fald nogle grundlæggende signaler skal være medfødte og altså arvelige. Alpemurmeldyr har et socialt velorganiseret samfund, hvor ét individ holder vagt, mens de øvrige fouragerer. Nærmer en fare sig, vil vagtens skarpe advarselsfløjt straks få resten af flokken til at løbe i sikkerhed i hulerne under klippeblokkene. 89

22 Desuden sker der en struktureret, artsbundet indlæring eller udbygning af en række signaler under hvalpens og unghundens opvækst. Hvis det ikke var sådan, ville hundens kommunikation med sine artsfæller ende i kaos, fordi hver enkelt hund eller hundeflok så ville udvikle sine egne signaler, som ikke umiddelbart kunne forstås af andre. Det ville nedsætte artens overlevelseschancer betydeligt. Derfor er det formodentlig en naturlig følge af evolutionen, at alle hunde rent faktisk grundlæggende taler samme sprog, uanset størrelse, køn eller race. UDEN SIGNALER INGEN BESKRIVELSE Det er også forudsætningen for at teste eller mentalbeskrive hunde. Her er det jo netop hundens signaler og adfærd, vi iagttager og Hallo - hvad er det lige du siger? Prøv igen, langsomt og tydeligt, tak. beskriver. Det havde ingen mening, hvis signaler og adfærd var forskellige fra hund til hund eller fra race til race. Det er vigtigt, at vi gør os klart, at vi mennesker grundlæggende hverken forstår eller taler hundens sprog, alene af den grund, at vi er en anden dyreart. Vi har ikke de basale signaler indbygget i generne, og vi modtager ikke den strukturerede, artsbundne indlæring, som hundehvalpen får. Vi kan imidlertid forsøge at lære os nogle af de signaler, der er basale for vores omgang med og forståelse af hunden. Men vi bør samtidig gør os klart, at vi som mennesker aldrig vil komme til at kommunikere med hunden på lige vilkår. Det forhindrer vores kropsbygning, fysiognomi og vores ringe udviklede høre- og lugtesans. Specielt er menneskets dårlige lugtesans et handicap. Hvilken Don Juan kan som hanhunden konstatere på otte kilometers afstand, at en tæve i nabobyen er i løbetid? Det er samtidigt ekstremt vigtigt at lære at se hundens signaler og adfærd som en helhed. Ellers går man meget nemt galt i byen, når man vil fortolke hundens kommunikation alene på baggrund af et enkelt signal. 90

23 SIGNALGRUPPERNE Vi kan vælge at inddele hundens signaler i nogle hovedgrupper, alt efter hvilke sanser, signalerne er rettet mod og igen opdele hovedgrupperne i undergrupper. der virker over afstand og tid Duftspor fra kirtler i poterne Tømning af analkirtler og blære og en formentlig række andre duftsignaler, vi mennesker ikke har næse for og derfor ikke opdager. En Hvid Schweizisk Hyrdehund og en West Highgland får sig en fornuftig snak. Alle hunde taler samme sprog på tværs af racer og størrelse. SYNLIGE SIGNALER (VISUELLE) Bevægelser Positurer Mimik, herunder stift stirrende blik Børsterejsning Smasken Gaben HØRBARE SIGNALER (AKUSTISKE) Gøen Knurren Fnysen Piben, klynken og skrig Hylen og tuden DUFTSIGNALER (OLFAKTORISKE) Duftsignaler fra ekskrementer og urin, 91

24

25

26

27 Vi har i det foregående afsnit set lidt på, hvordan man arbejder med mentalbeskrivelsen og spindeldiagrammerne. Men lad os alligevel tage et sidste eksempel, denne gang mere detaljeret: Lad os sige, at vi driver Kennel Pløresøen, og at det er en af vores skønne tæver, Pløresøens Lady, der nu er blevet godt tre år og skal i avl. Det første, der skal ske er, at vi skal have valgt et antal mulige avlshanner ud. Det gør vi ud fra personlige bekendtskaber med andre opdrættere, hvad vi har set af interessante hunde på udstillinger og mentalbeskrivelser samt hvad der foreligger af sundhedsoplysninger på de mulige hanhunde. Efter den første grovsortering bliver der så tre hanhunde tilbage som mulige kandidater til Ladys første parring. Små selskabsracer som Bichon Havanais bør også mentalbeskrives, så opdrætteren får bedre kontrol over hvalpenes mentale egenskaber. Mange små hunde ligger for højt i trueadfærd og andre bliver forskrækkede over selv dagligdags ting. Men de uønskede egenskaber kan ret let avles væk. Ud af de tre hunde vil vi vælge den, der passer bedst til Lady. Men inden det sker, er vi nødt til at opstille nogle avlsmål for det kommende kuld. Det kan enten være Kennel Pløresøens overordnede avlsmål, men det kan også være et specifikt avlsmål for Ladys første hvalpekuld. Eller det kan være begge dele, hvor det specifikke avlsmål for Lady jo helst skal kunne rummes i de overordnede avlsmål. KENNEL PLØRESØENS AVLSMÅL Lad os starte med at opstille de overordnede avlsmål for Kennel Pløresøen - i dette tilfælde meget kortfattet for eksemplets skyld: Pløresøens generelle avlsmål: Eksteriør Kennel Pløresøens opdræt skal eksteriørmæssigt ligge så tæt op ad FCI-standarden for racen, dog er målet, at hunde fra Pløresøen er muskelstærke, meget velgående og vægtmæssigt i den letteste halvdel af racen for at reducere risikoen for belastningsskader. Sundhed Hvalpe fra Kennel Pløremosen er fysisk sunde, uden albueledsartrose (AA 0-1) og uden hofteledsdysplasi (HD A-B). Entropion og PRA OVERVEJELSER FØR EN PARRING 137

28 sten skal ligge lidt under racens ønskeprofil, mens nysgerrigheden gerne må ligge højt. Hunde fra Kennel Pløresøen stresser ikke op, de har en god balance mellem en relativt lav trueadfærd og en tendens til flugt godt under racens gennemsnit. Hundene skal også være gode til at afreagere eventuelle skrækpåvirkninger, og de påvirkes ikke af skud. Kennel Pløresøens hunde er legeglade. Det er vigtigt, hvis man vil træne hunden, til brugshundesport eller mere alvorligt arbejde. forekommer ikke i opdrættet, tandsæt og bid skal være ubetinget korrekt. Temperament Kennel Pløresøens hunde skal alle være afbalancerede, kontaktvillige og legeglade. Jagtly- AVLSMÅL FOR LADY Specifikke avlsmål for hvalpe efter Lady: Eksteriør og sundhed Som kennelens generelle avlsmål. Temperament Ladys gode kontaktevne og legelyst bør bevares i hvalpene, mens hendes ret høje jagtlyst helst ikke må slå igennem i afkommet. Nysgerrigheden må derimod gerne styrkes. True adfærden skal dæmpes en smule, flugtniveauet er fint og evnen til at afreagere skrækpåvirkninger skal fastholdes. Det samme gælder reaktionen på skud. HUNDEWEB ER EN GULDGRUBE Når man som opdrætter har opstillet sine 138

29 avlsmål, gerne mere detaljeret end i eksemplet, kan vi begynde at kikke på, om vi synes, at nogle af de tre mulige hanhunde er acceptable - eller om vi skal ud i en ny runde for at finde den rigtige hanhund. Vi har hanhundenes navne og stambogsnummer, så det er en smal sag at gå ind på Kennelklubbens hjemmeside hundeweb.dk og søge nærmere oplysninger i hundedatabasen. Her finder man blandt andet oplysninger om forældrelinjen bagud, kuldsøskende, eventuelle hvalpe, brugs- og udstillingsresultater samt ikke mindst sundhedsoplysninger og HD-index. Men der også en fane, der hedder Mentalbeskrivelse. Her finder man resultatet, hvis den påtænkte avlshan (forhåbentligt) er mentalbeskrevet. Resultatet er en række tal, der fortæller hvilken kolonne, mentalbeskriveren satte krydset i. Over resultatet er der et link, Spindeldiagram og det er der, vi skal hen. Sæt flueben i Vis resultat til hund DKXXXXX/20YY og sæt også flueben i enten Vis profil til racen eller Vis racens gennemsnit. Det er naturligvis interessant at se hundene sammenholdt med det, specialklubben mener er den mentalt ideelle hund. Men personligt ser jeg hellere, at det planlagte opdræt er med til at forbedre racen, og jeg sætter derfor flueben i rubrikken Vis racens gennemsnit. Her skal man så yderligere angive, hvilken periode, man ønsker gennemsnittet fra. Så klikker man blot på Vis spindeldiagram, og vupti ligger spindeldiagrammet på ens computer som en PDF-fil. Et eksempel på et udtræk fra Dansk Kennel Klubs hundedatabase, der findes på Hundeweb.dk. Her er det et fiktivt udtræk for Pløresøens Lady - den hund vi bruger i avlseksemplet på disse sider. 139

30 Mentalbeskrivelse - DKXXXXX/20YY 1a Kontakt 8 Skarp lyd 1b Håndtering 5 7c Spøglser - afreaktion - spøgelse 2 1c Håndtering 4 7c Spøglser - afreaktion - spøgelse 1 2a - Leg - engagment 3 7b Spøgelse - trusler/aggressivitet 2b Leg - greb 2 7a Spøgelser - skræk 1 2c Leg - træk 0 6c Lyd - afreaktion 3a Jagt - fart - 1. gennemløb 6b Lyd - nysgjerrighed 3a Jagt - fart - 2. gennemløb 6a Lyd - skræk 3b Jagt - fangst - 1. gennemløb 5d Overraskelse - afreaktion 3b Jagt - fangst - 2. gennemløb 5c Overraskelse - nysgerrighed 4 Aktivitetsniveau 5b Overraskelse - trusler/angreb 5a Overraskelse - skræk Mentalbeskrivelse - DKXXXXX/20YY Testet hund Racens gennemsnit 1a Kontakt 8 Skarp lyd 1b Håndtering 5 7c Spøglser - afreaktion - spøgelse 2 1c Håndtering 7c Spøglser - afreaktion - spøgelse 1 4 Pløresøens Lady 3 7b Spøgelse - trusler/aggressivitet 2 7a Spøgelser - skræk 1 0 6c Lyd - afreaktion 6b Lyd - nysgjerrighed 6a Lyd - skræk 5d Overraskelse - afreaktion 5c Overraskelse - nysgerrighed PLØRESØENS LADY 5b Overraskelse - trusler/angreb 5a Overraskelse - skræk TØRVEMOSENS KING 2a - Leg - engagment 2b Leg - greb 2c Leg - træk 3a Jagt - fart - 1. gennemløb 3a Jagt - fart - 2. gennemløb 3b Jagt - fangst - 1. gennemløb 3b Jagt - fangst - 2. gennemløb 4 Aktivitetsniveau SPINDELDIAGRAMMERNE Lad os så først gennemgå Ladys spindeldiagram: Kontakt: Perfekt. Leg: Engagement perfekt, grebet for højt - hænger sammen med den høje jagtlyst. Jagt: Farten ligger på ønskeprofilen, men skal en hel værdi ned. Fangsten ligger på ønskeprofilen, men skal gerne mindst et trin ned. Aktivitet: Ingen tendens til stress - lidt under racens gennemsnit. Flugt: Lidt for kraftig skrækreaktion på overraskelse, glimrende på spøgelser. Trueadfærd: Et trin for højt på overraskelsen, bedre men stadig lidt for højt på spøgelserne. Nysgerrighed: Under racens gennemsnit ved overraskelsen, men godt ved lyden. Afreaktionen to trin for dårlig ved spøgelserne, her skal der sættes ind. Afreaktion: Kunne være bedre ved overraskelse, perfekt ved lyden. Skarp lyd: Perfekt. Så lad os se på hanhundene. Først Tørvemosens King. Kontakt: Perfekt. Leg: For høj i legen - samarbejder ikke. Greb ok. Jagt: Farten fin - et trin under Lady, men fangsten er høj. Aktivitet: Ok - på ønskeprofilen. Flugt: Som Lady - ok. Trueadfærd: Ingen ved overraskelse - moderat ved spøgelser - passende til Lady. 140 Testet hund Racens gennemsnit Tørvemosens King

31 Bestil bogen på 31

32 32