BLANDT KØBENHAVNSKE ARBEJDERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BLANDT KØBENHAVNSKE ARBEJDERE"

Transkript

1 Hl Arbejdernes Majdag. BLANDT KØBENHAVNSKE ARBEJDERE KULDE man overfor en Fremmed angive, hvor langt den københavnske Arbejderstand er naaet i social Henseende, hvor langt S dens Kamp for Medbestemmelsesret i Byens Forhold har rakt, vilde man vel anføre, at det københavnske Arbejderparti har Flertal i Byens Repræsentation, at en af dets Mænd er dens Formand, og at der i Hovedstadens Magistrat sidder to socialdemokratiske Mænd, en Borgmester og en Raadmand. Det er naturligvis kun de ydre Tegn, men nægtes kan det ikke, at de er særdeles veltalende, ikke mindst med Fortiden in mente. Det er ikke mere end en Menneskealder, siden det københavnske Socialdemokrati var lige saa lidt indflydelsesrigt og socialt og politisk betydende, som det var ildeset og ugleset i Hovedstadens toneangivende Krese. Dets Lære var en Forbrydelse og dets Førere forvorpne Personer, hvem man fuldt ud undte det Forbedringshus og den Landflygtighed, der for nogles Vedkommende blev Følgen af det berømte Sammenstød paa Fælleden, hvor Husarerne med blanke Klinger huggede ind paa Mængden. I København som andet-

2 GAMLE TIDER 285 steds havde man været vant til at betragte Arbejderen som en Underklasse, der vel nok havde sin Ret til at existere bl. a. fordi man ikke selv kunde existere uden dem men hvis Fordringer om Ligeberettigelse var en Formastelighed, og hvis faglige Sammenslutnings-Forsøg var nær ved at ligne et ugudeligt Oprør mod Tingenes naturlige Orden. Og som altid kaldtes Fortiden og Fortidens Skikke til Hjælp. De gode, gamle Laugstider, da Arbejdsgiveren, Mestren med Svenden og Lærlingen, dannede som én stor Familje og smukke patriarkalske Forhold herskede, det var noget andet! Da fandt ingen Svend paa at sætte sig op mod sin Mester, end sige da forlange højere Løn og andre Vilkaar, end denne selv bestemte, og Drengen tog lydig mod de Klø af Spanderemmen, som hans Herre i retfærdig og forsvarlig Nidkærhed holdt paa at tildele ham. Det var den borgerlige Idyls Dage, da Mester og Svend sad bænkede sammen ved Gildesbordet i Laugshuset eller kørte sammen paa Kaffemøllerne til Charlottes Bøgelund" eller Dyrehavens Skovløberhuse, hvor Mutter bredte Dugen under de grønne Træer og Klukflasken gik paa Omgang fra Mund til Mund. Det var den Gang, da man leverede det propre Arbejde, der kunde holde Generationens Levetid igennem og ikke, som nu, skulde fornyes og repareres efter faa Aars Forløb, og det var længe, før der var noget saa fælt og forbryderisk til som det at lave Strejke. Der er sikkert de Københavnere, som endnu sender en stille Tanke og længselsfuldt Suk til de Dage, og der er ganske aabenbart mange, som med virkelig Bekymring og ildespaaende Hovedrysten er Vidne til det uhyre Fremskridt, Arbejderpartiet har kæmpet sig til, og den store Magt, det sidder inde med. Men Idyllerne har nu en Gang kun deres Frist at leve i, og med Hovedrysten standser man ikke en ny Tid og deres Tanker. Og naar Forandringen kommer saa stærk og saa overvældende, er maaske noget af Grunden den, at man til en Begyndelse saa hidsigt nægtede den nye Bevægelse al Ret til Existens. Og hvad den ikke godvillig fik, det maatte den tage sig! Det kan siges, at den tog for sig af et godt Hjærte og med en Appetit som hos den, der har sultet længe. Aar efter Aar, fra det ene Valg til det andet, vandt Arbejderne frem, først de smaa Skridt, de forsigtige og prøvende, saa de større, efterhaanden som det viste

3 286 DET RØDE SPØGELSE sig, at det virkelig lod sig gøre at vinde frem. Til den Dag for ikke ret længe siden kom, da Det røde Spøgelse" havde faaet Majoriteten i Byens Styrelse. Det røde Spøgelse! Det er en 1. Maj-Dag. Paa den brede Vestre Boulevard er der stærkt Røre. I tætte Rækker er et stort Tog ved at ordne sig, længer Et Demonstrationstog passerer Raadhuspladsen. og iænger strækker det sig ned mod Havnen, og stadig kommer der Forstærkning til, smaa Processioner med Faner og Musik i Spidsen, der lader sig opsluge af den store. Politiet er mødt mandsstærkt op, men dets Hverv er let; det har kun at anvise Pladsen, lydigt og elskværdigt føjer Folkene sig efter Anvisningen og ordner sig under megen Munterhed. Og over den lange Række glimter Bannernes blanke Spydsodder, i den milde Vaarbrise vifter røde, gule, blaa og grønne Silkeduge med de gyldne Indskrifter og de mange sindrige Symboler, og hele Afdelinger er som skjult under de første lyse Bøgegrene, en levende Foraarsskov. Paa Raadhustaarnet falder Uhrværket til Timeslag, Øjeblikket er inde, og medens det store Orkester falder ind med den gamle Overbyeske Slagsang: Nu dages det Brødre!" sætter Toget sig i Bevægelse. Forrest marcherer en Skare

4 UNDER FANERNE 287 værdige Herrer i ulastelige Redingoter, paa hvis sorte Klæde de røde Komité-Rosetter lyser dobbelt stærkt, og hvis velafstrøgne Silkehatte lyser i Solen. Bag dem kommer de enkelte Fag, omviftede af talrige Faner, oftest med store Bannere, der djærvt manende eller med ægte københavnsk Gemytlighed med Kæmpebog- Et Arbejdermøde i fri Luft. staver raaber deres Fordringer om kortere Arbejdstid og højere Løn ud over Mængden, eller med hele, sindrigt opbyggede Stilladser, der symboliserer Faget. Dér kommer Hustømrerne, der bærer over sig en hel Tagkonstruktion, hvorpaa Kransen er hejst, dér er Bagerne og Konditorerne med forgyldte Kringler paa hvide Stænger og højt over dem en mægtig flagsmykket Kransekage, dér tropper Hattemagerne frem, hver Mand med sort skinnende Silkehat, nu kommer en Flok af unge Piger, klædt i lyse Foraarstoiletter, med en rød, vimpelprydet Baldakin over sig og kastende Blomster ud til Tilskuerne, dér er de kvindelige Textilarbejdere, nu Jernbanefunktionærerne i deres guld- eller sølvsnorede Uniformer og nu Snedkerne, der bærer en kæmpestor forgyldt Høvl, hvorom grønt

5 288 BORGEREN OG KAMMERATEN Løv og røde Faner vajer Flok følger paa Flok, Musikkorps efter Musikkorps sætter i, en Sangforening med hvide Huer stemmer op, og Sangen forplanter sig Rækkerne ned. Langs Gaden staar der fuldt af Mennesker, to tætte Mure af Tilskuere, som det ridende Politi har pløjet op for at give Toget Plads, alle Vinduerne langs dets Vej er fyldt til sidste Plads, og der hilses og raabes og vinkes, og Blomster drysser ned over Rækkerne. Det er værd at se paa, dette de københavnske Arbejderes 1. Maj- Tog, og det for andet end det festlige Foraarsskue, det er. Det er støtte og solide Arbejdere at se til, jævne og pæne Borgere, gennemgaaende særdeles velklædte, mange fuldt saa pyntelige som Gadens drivende Herrer, der ser dem drage forbi. Der er et Præg af jævn Velstand og jævn Tilfredshed over disse Mennesker, disse Det røde Spøgelse"s Repræsentanter. De gør ikke Indtryk af at være Folk, der i nogen særlig Grad lider Nød, og som ikke faar deres solide daglige Kost, og de har ikke det onde, skulende Blik eller den fjendtlige, trodsige Holdning, der tillægges dem, der vil styrte Samfundet i Grus og maaske i Morgen kan finde paa at spærre Byens Gader med Barrikader. Det er simpelthen Folk, der gaar til Fest under grønne Træer for at høre paa Taler og synge Sange og strække sig i Græsset ved den velfyldte Madkurv, hvor Snapsen og Bajeren ikke er glemt. Naturligvis er dette dog ikke det hele Billede af den københavnske Arbejder. Han er som Regel fredsommelig og medgørlig som den Dansker, han er, og som Københavner en Smule tilbøjelig til ikke at tage altfor højtideligt paa, hvad der møder ham. Men han har ogsaa Egenskaber af anden og solidere Natur netop de Egenskaber, der har betinget, at hans Stand har kunnet vinde saa langt frem, som den har, i første Række et Sammenhold og en Trofasthed, der er ganske beundringsværdig, og som man ikke finder noget tilsvarende til i andre Samfundsklasser, hvor enhver er sig selv nærmest. De Kampe, det københavnske Socialdemokrati har gennemkæmpet, kan fortælle lidt derom. Gang paa Gang har Arbejderne, særlig i de første vanskelige Aar, bragt de største personlige Ofre for at føre Sagen frem, skønt Udsigterne til et Resultat var rent minimale, sat Penge, Kræfter, Existens ind paa at føre den Sag frem, de vilde tjene, og som dog maaske en Gang kunde blive deres Efterkommere

6 Efter Maleri af Tom Petersen. SÆLLANDSPORTEN I KASTELLET

7 NAAR SMAAFOLK ER I NØD 289 til Gavn, selvom de ikke selv kom til at høste dens Frugter. Fagforeningernes Regnskaber kan fortælle højt om, hvor tunge Ofrene har været, hvor faa Kræfterne, der kunde sættes ind, og hvor lang Vejen, inden man kom saa vidt som at kunne føle sig som en virkelig Magt, der var Modstanderne jævnbyrdig. Og den Solidaritetsfølelse strækker sig videre end til at omfatte selve Sagen, den har ogsaa paa forskellige andre Maader mangfoldige Gange givet sig de smukkeste Udslag. De,derkenderlidt til de københavnske Arbejderes Liv, vil vide, at ingen Stands Hjælpsomhed er saa stor som deres. De ved, hvad Smalhans og det, som værre er, vil sige, og denne deres Viden har udviklet den smukke, menneskelige Egenskab der hedder Medfølelse og Barmhjertighed. Den kommer Ved Arbejdet. til Orde i det daglige Liv paa mange forskellige Maader. Det er den, der bringer dem til bogstavelig at dele deres Smuler med dem, der intet har, og det er den, der gør dem det let af en tarvelig Løn at udrede de ofte ikke smaa Bidrag, som Strejkekassen fordrer, og som betydelig forhøjes, naar et eller andet Fag er i Krigstilstand og i særlig Grad trænger til Kammeraternes Hjælp. Men det er dog ganske særlig under de store Nødstilstande, de store Lock-out'er eller lignende vi dog heldigvis ikke har haft overdrevent mange af at den redebonne Vilje til at hjælpe og lindre den Nød, man boer Dør om Dør med, har givet sig de smukkeste Stor-København

8 290 MED SMAA SKRIDT Udslag, hvor man i bogstaveligste Forstand tog fra sig selv uden at vide, hvor den næste Dags Føde skulde skaffes fra. Københavnske Arbejdere er ikke sentimentale, de har snarere en vis but og grovkornet Facon at vise deres Venlighed paa eller en lidt forsoren Gemytlighed, der siger: Skidt, det slaar ikke til alligevel. Men derfor er Medfølelsen ikke mindre og Samfølelsen det heller ikke. Uden disse var det heller ikke lykkedes i Løbet af saa forholdsvis faa Aar at oparbejde Partiet til det høje Standpunkt, det indtager, ikke alene i numerisk Henseende men fuldt saa meget i Henseende til den mønsterværdige Organisation og Ledelse, der i alle politiske og faglige Spørgsmaal kan manøvrere med en Styrke, der alene for Københavns Vedkommende beløber sig til ca. 42,000 Mand. I Virkeligheden er den nuværende Udvikling knap 30 Aar gammel. Ganske vist kan man datere det danske Socialdemokratis Opstaaen fra 1871, da Pio, Brix og Geleff var Arbejdernes Førere og den danske Afdeling af Internationale" stiftedes, men de første Aars Kampe og Fremgang syntes helt at være forspildt, da Pio og Geleff i 1877 forraadte Arbejdernes Sag og flygtede til Amerika. Fagforeningernes Medlemstal var kun nogle ganske faa Tusinder, og da der samtidig ved Førernes Svigten indtraadte en økonomisk Krise, der fremkaldte en almindelig Arbejdsløshed i København, syntes Bevægelsens Dage talte. Arbejderne tabte Modet, Foreningerne opløstes eller sygnede hen, saa de kun bestod af Navn, og Modstanderne triumferede. Det røde Spøgelse" var manet bort for aldrig at vise sig mere! Det aabenbaredes snart, at man triumferede for tidligt. Allerede næste Aar genoprettedes Det socialdemokratiske Forbund", væsenlig paa Initiativ af de samme Mænd, som endnu staar i Spidsen for det store Partis Ledelse, en Organisation med et udelukkende socialpolitisk Program, og i Begyndelsen af Firserne begyndte det sideordnede Arbejde med at faa Haandværksfagene organiserede. Da det var tilendebragt i 1884, tog man fat paa ogsaa at organisere Fagene Landet over, idet Snedkerne i 1885 begyndte at udsende Agitatorer og danne Afdelinger ude i Provinsen og de øvrige Fag snart fulgte Eksemplet. I 1886 sluttede de københavnske Fagforeninger sig sammen under Navn af De samvirkende Fagforeninger", et Navn, der senere, da den store Landsorganisation De samvirkende Fagforbund" dannedes i 1898, forandredes til den nu be-

9 EN MODERNE ORGANISATION 291 staaende Arbejdernes Fællesorganisation i København", hvis sidste Medlemsliste som sagt kan opvise over 42,000 Medlemmer. Det er en meget stor og betydningsfuld Opgave, som denne københavnske Organisation har sat sig at løse: at være et Slags Arbejder- Raad, en Slags Velfærdskomité for den store københavnske Arbejderstand, en Opgave, som vel nok væsentlig hører Fremtiden til, Naar Gravemaskinen arbejder. men som dog allerede har begyndt at sætte Frugter. Medens alt, hvad der vedrører Lønbevægelser, de dermed i Forbindelse staaende Konflikter o. s. v., er den store Landsorganisations Sag, har den københavnske Organisation sat sig Maal, der ikke alene vedrører Arbejderne som Fagforeningsmedlemmer, men ogsaa som Personer, som Samfundsborgere, som Klasse, og den har i saa Henseende ikke alene materielle men ogsaa aandelige Formaal, specielt paa den almindelige Oplysnings Omraade. Tidligere var det, som bekendt, væsentlig overladt det private Initiativ, men ogsaa denne Side derunder bl. a. ogsaa Teaterbesøg o. 1. forsøger Organisationen at tage sig af, idet man dog naturligvis støtter sig til de alt bestaaende Institutioner. Det er i det hele taget det nye ved Arbejdernes stadig voxende 19*

10 292 ARBEJDERENS SELVBEVIDSTHED Organisation, at den saa at sige søger at faa sine Medlemmer personlig i Tale, i Stedet for alene at sidde som den øverste, unærmelige Myndighed, der træffer de endelige Bestemmelser om Krig og Fred o. s. v. Og sikkert er Vejen den rigtige, om Arbejderne da, aandeligt og materielt set, har Kræfter til at løse Opgaverne, der vil Der lægges Asfalt. blive flere og flere, eftersom Aaringerne gaar. Thi hvor meget Arbejderpartiet end har naaet, er der jo en lang Vej frem mod det Maal, det har stillet sig. Det har naturligvis ikke kunnet undgaas, at den københavnske Arbejder, hvis Organisation med saa stort Held har arbejdet sig fremad, i nogen Grad er blevet paavirket og præget af denne Succes. Han kan til Tider gøre Indtryk af at være bleven noget vel selvsikker i sin Optræden, maaske lidt for meget overbevist om, at det er paa ham og paa hans Arbejde, at hele Samfundet hviler. Det kan føre til en vis Grad af Stædighed, som det endog kan volde Overledelsens Klogskab og Besindighed Besværlighed nok at faa Bugt med der er ikke faa Exempler paa, at enkelte Fagforeninger har villet hævde deres Suverænitet saa vidt, at de i alvorlige Kon-

11 LOVLØSHEDEN SAT I SYSTEM 293 fliktspørgsmaal har vist Tendenser til at ville træffe betydningsfulde Afgørelser og det kan føre til, at de højtraabende og stortalende Elementer, der findes her som allevegne, kan faa Lov til at skvaldre op paa en Maade, der ikke altid er tiltalende. Det er dog Undtagelserne. Som Helhed er vel det danske Arbejderparti det fuldkomnest organiserede, vi har herhjemme, og det bedst disciplinerede. Hvem der har overværet nogle af de Møder, hvorpaa vigtige Afgørelser har været truffet, og hvor maaske Udsigten til Ugers eller Maaneders Savn eller Nød har været ganske aabenbar, maa have beundret den Ro og Fasthed, hvormed de skæbnesvangre Beslutninger har været diskuteret og vedtaget, ikke mindre end den Forstaaelse af Situationen og af Samholdets ubrødelige Nødvendighed, hvoraf de har været præget. Det er da ogsaa betegnende, hvor lidt man herhjemme har kendt til de Tumulter og voldsomme Optrin, som i andre Lande synes at være uadskillelige fra Arbejderpartiets Kamp for menneskeligere Vilkaar. Klogt har man indset, at med voldelige Midler naaede man kun at skade den Sag, man vilde fremme, og selv under saa fortvivlede Forhold som under den store Lock-out i 1899 herskede der en saa mønsterværdig Orden i Arbejdernes Rækker, at det vakte den største Beundring langt ud over Landets Grænser. Efterhaanden har da ogsaa Arbejderpartiet tiltvunget sig en Respekt selv hos de mest fanatiske Modstandere, som man ikke skulde have drømt om for en Snes Aar siden. Da lød Parolen paa, at de københavnske Arbejderes Sejr vilde betyde Lovløsheden sat i System og fri Tumleplads for alle lave Drifter. Det var specielt god Latin at tale om de københavnske Arbejderes Usædelighed og Drukkenskab, og man kørte op med haarrejsende Tal om de uægte Børns stedse stigende Mængde og Antallet af de Bajere, en tørstig Arbejder kunde stikke under Vesten i Dagens Løb. Naa, de københavnske Arbejdere er paa ingen Maade Afholds- Engle, saalidt som de gør Krav paa at være Dydsdragoner. I Forholdet mellem de to Køn vil man med Rette kunne tale noget om Løshed, forsaavidt man da betragter Forbindelser, der ikke har Kirkens Velsignelse, som absolut løsagtige. Men nogen Skyld heri tør man ikke frakende den Langsomhed og den Modvilje, hvormed Regeringer og lovgivende Myndigheder efterhaanden gav Plads for den borgerlige Sanktion af Forholdene. Arbejderne har aldrig været

12 294 RAADHUS KONTRA KIRKE i nogen særlig Grad kirkeligt sindede, og først Indførelsen af den borgerlige Vielse, der nu benyttes i stærkt stigende Grad fra Aar til Aar, har aabnet dem en Udvej, der baade er mindre besværlig ogmindre bekostelig end Kirkens. Sikkert er dog her endnu et Skridt at gøre i alle Parters Interesse. Som man kun nødig gik med til den borgerligevielses Indførelse,ogsom man endnu modsætter sig at gøre den obligatorisk, saaledes har man ogsaa søgt atgøre den saa kontormæssig og saa forretningstør som mulig. At blive borgerligt viet oppe paa Raadhuset har kun grumme lidt højtideligt ved sig, det er en ret tør 'uridisk Akt, der ikke sætter Sindet i større Bevægelse En Passiar over Plankeværket. eller afføder en til Lejligheden passende Stemning. Og dog har man jo i vort skønne, nye Raadhus netop det ideelle Sted, hvor en saadan Højtidelighed kunde finde Sted, og hvor det vilde være grumme let at omgive den med den Stemningsfuldhed, som dog nødig helt skulde mangle ved en saadan Lejlighed. Heller ikke tør det jo siges, at de københavnske Arbejderes Forhold til Spiritus er absolut platonisk. De er sikkert særdeles gode Kunder for Bryggerierne forøvrigt har de som bekendt oprettet

13 ARBEJDER-PRESSEN 295 deres eget Bryggeri, som sammen med deres Fællesbageri vel nok er det af de cooperative Foretagender, der er slaaet bedst an og der omsættes jo nok en Del af Lønnen i vaade Varer, særlig paa Udbetalingsdagen. Alligevel er det paafaldende at se, i hvilken Grad den aabenbare Drukkenskab, der giver sig Udslag i den offenlige Fuldskab paa Gaderne, er aftaget i Aarenes Løb. Nogen Grund hertil kan man vel nok søge i skærpede Politibestemmelser, men det er maaske nok saa betegnende, at den københavnske Afholdsbevægelse i ganske væsenlig Grad støttes og bæres oppe af Arbejderpartiet. Af de københavnske Afholdsmænds Tusinder kan sikkert de ni Tiendedele henregnes til det brede, arbejdende Lag. At den voxende Ædruelighed blandt Arbejderne staar i den nøjeste Forbindelse med den stigende Oplysning, er selvsagt. Om denne og om Arbejderklassens Forhold til den er berettet andetsteds (under Folkeoplysning), her skal kun gøres opmærksom paa den Rolle, Pressen spiller i saa Henseende. Arbejdernes daglige aandelige Føde er naturligvis Aviserne i saa Henseende deler de Kaar med alle andre Samfundsklasser og for en meget stor Del er det Byens Smaablade, der forsyner dem med den. Uden at gaa disse ærede Organer for den offenlige Mening for nær, kan det maaske siges, at nogen særlig nærende Føde yder de ikke, men Arbejderne har da ogsaa anden Presse end denne, der snarere paaoctroyeres dem, end den naturligt voxer op af deres Trang til Oplysning. De har deres eget Blad Socialdemokraten", og der er maaske næppe noget, der bedre karakteriserer Arbejderne og deres Stilling end netop deres Forhold til dette Blad. Hvad de ellers læser af Aviser, betragter de i hvert Fald som sig ret uvedkommende, dette er deres eget Blad, skabt af dem selv og baaret frem af dem selv til en Magt og Betydning, ingen og maaske mindst de selv havde drømt om. Og dette er gjort uden at imødekomme den Trang og Lyst til overfladisk og tom Sensation, Folk jo ikke plejer at lade sig byde forgæves. Det danske Arbejderblad gaar naturligvis ikke Dagens Begivenheder forbi, det røgter i saa Henseende samvittighedsfuldt den journalistiske Side af sin Opgave, det fører heller ikke nogen Salontone, og det kan slaa baade haardt og rammende, naar nødvendigt gøres, men det ejendommelige ved det er det lidt tunge, ofte meget grundige, halvt videnskabelige Præg, det kan have over sig, og som skabes af de mange og ofte lange teoretiske Udvik-

14 296 MØRKE DAGE linger og Afhandlinger, der naturligvis væsenlig drejer sig om faglige og sociale Spørgsmaal; værd er det ogsaa at nævne, at Socialdemokraten" gennem mange Aar har været et af de Blade, hvis Artikler om kunstneriske og litterære Emner har været de i alle Krese mest paaagtede. At Arbejderne har baaret et Blad af den Art og Karakter frem og endda til at være et af Landets allermest udbredte det regner nu med et halvt Hundrede Tusinde Holdere taler tilstrækkeligt tydeligt om den Alvor og virkelige Interesse, hvormed det har været omfattet, og om den Modenhed, der er et af Arbejderpartiets bedste Egenskaber. Det er en mørk, trist Vintermorgen. Der er endnu længe, til Solen kommer op og spreder lidt af Nattens klamme Uhygge, hvis den da i det hele taget viser sig de korte Timer, det er Dag, og hist og her brænder endnu en enlig Gadelygte. Føret er skidden Snesjap, og Manden, der arbejder sig frem i det, har en Fornemmelse, som om han for hvert Skridt fremad gled et halvt tilbage. Og det gælder netop om at skynde sig, at ikke Fabriksporten skal være lukket, naar han kommer; det bliver atter en lille Mulkt, foruden hvad der kan falde af af Ubehageligheder. De tidlige elektriske Sporvogne er flere Gange gledet ham forbi, og han har haft ondt ved at modstaa Fristelsen. Men en 1 O-Øre er Penge i disse Dage. Længe har han været uden Arbejde, og nu, da han endelig har faaet noget, er der saa mange Huller at stoppe, at der ikke bliver Raad til nogen Slags Luxus. Der er tomt derhjemme, efter at det meste af Indboet er vandret paa Laanekontoret, baade Konen og Børnene ser en Smule afpillede ud efter den drøje Tid, da hans Hænder maatte ligge ledige, hvor gerne de end vilde tage fat, og Krediten er forlængst brugt op. Der bliver ikke Raad til at skatte til Elektriciteten den Gang, den lange Vej faar vel ogsaa Ende, og paa Fabriken er der i hvert Fald Lys og Varme. Da han endelig er kommen til Vejs Ende i det sidste Kvarter har han maattet sætte Farten op, saa han trods Vinterblæsten har faaet Sveden frem og er sluppen helskindet indenfor Porten, ser han strax, at der er noget usædvanligt paafærde. Den store Gaard er fyldt af en tætpakket Mængde, fra hvis Midte der lyder hidsige Stemmer og forbitrede Raab, hvis Aarsag han hurtig sættes ind i. Det er kommen til en Kontravers mellem en af Arbejderne og en

15 NAAR KONFLIKTEN KOMMER 297 Værkfører, og inden nogen har kunnet lægge sig imellem, er det endt med, at Manden har faaet sin Afsked paa staaende Fod. Kammeraterne har gjort fælles Sag med ham. Direktøren er blevet tilkaldt, en kort Forhandling har fundet Sted inde paa Kontoret, og den er endt med, at Afskedigelsen er blevet opretholdt. En Trusel om øje- I den store Brødfabrik. blikkelig Strejke har ikke gjort nogen Virkning, og Truslen er blevet sat i Værk. Saa gaar vi, Kammerater," siger Ordføreren, nogle forsigtige mæglende Røster bliver hurtig bragt til Taushed, og i samlet Flok begynder Arbejderskaren at drage ud gennem Porten, der venter dem paa vid Gab. Den nysankomne Arbejder er mellem dem. Det sank saa underligt inde i ham, da han blev klar over, hvad der var paafærde. Saa kort blev altsaa det Arbejde, han havde haabet saa meget af, og som skulde have bragt ham og hans paa Fode igen. Og de derhjemme! Men ikke et Øjeblik er der Spor af Vaklen og Tvivl i hans Sind. Han ved, at der ikke er nogen Vej udenom, og at han ikke vilde

16 298 FAGFORENING KONTRA HJEM følge den, selvom der var nogen. Det har han lært, fra han kunde skønne, at Kammeratskabets Ubrydelighed er den første og sidste Lov, og han har set Exempler nok paa, hvad Lod der venter den, der bliver Skruebrækker". Hellere end det maa det gaa, som det kan. Han véd nogenlunde nøjagtig, hvorledes det vil gaa. Det er jo mulig, at Konflikten kan blive bilagt, naar nu Sagen forebringes Fagforeningens Bestyrelse, og den sætter sig i Forbindelse med Selskabet. Men Forhandlingerne tager Tid, og han ser igen for sig de mange lange Dage, der begynder lige saa graat og haabløst som de ender. Ja, endnu mere haabløst end før, da han var arbejdsløs. Da kunde han dog hver Morgen vaagne med Haabet om, at Dagen dog kunde bringe det Arbejde, han længtes efter, og af hvilket hele Hjemmets Existens afhang. Nu ved han, at der er lukket af, absolut og uigenkaldeligt, indtil Sagen er ordnet ad lovlig Vej gennem hans Fagforening. Selv om han kunde faa noget andet Arbejde, kunde han ikke tage det, nu han er i Strejke. Og hvem ved, hvad det kan blive til! Hvis nu Forhandlingerne ikke fører til noget Resultat, eller de maaske resulterer i, at der fra Arbejdsgivernes Side rykkes angrebsvis frem og en Lock-out bliver Resultatet! Han har været med til det før, og han ved, hvad det betyder. Nogen Understøttelse kan der jo nok ventes fra Kammeraterne, hvis da ikke Lock-out'en breder sig og hvert Fag faar nok med at sørge for sig selv. Og hvad forslaar desuden Strejkebidragene nu, da han i Forvejen er udsultet og havde den hele Dagløn haardt nødig for bare at klare det vigtigste. Hvorfra skal han faa til at mætte de mange Munde derhjemme, og Konen, der snart venter sig! Der er jo nok Samaritanen, naar den lukker op, der kan han da sende Konen og Børnene hen, selv vil han aldrig kunne overvinde sig til at stille sin Ynkelighed tilskue, og der er vel ogsaa den private Godgørenhed! Men hvad forslaar det altsammen, naar der er saa mange, der skal hjælpes. Ja, og saa er der naturligvis Fattigvæsenet I Kammeraternes Følge er han kommen et Stykke paa Hjemvejen, han hører ikke stort efter, hvad der siges, han har nok i sine egne Tanker. Pludselig har Skaren gjort Holdt foran en Kælderbeværtning, gennem hvis aabne Dør en varm lys Em og mange højrøstede Stemmer slaar imøde. Et Øjeblik strejfer Tanken om dem

17 ER DU BRÆKKER?" 299 derhjemme og den Krones Penge, han har i Lommen, hans Bevidsthed. Men hvad! De kan saamænd tidsnok faa at vide, hvad der venter, og skal der sultes, saa ligesaa godt begynde idag som imorgen. Han maa vel tale med Kammeraterne om Tingene, og saa er han bleven saa underlig slap i Knæerne, og det suger ham for Brystet, han har jo heller ikke faaet noget ordentligt i sig uden den tynde Kaffe, han varmede sig imorges og drak ude i det kolde Køkken til en Humpel med skrabet Margarine. En Snaps til den tørre Mad, han har i Lommen, vil gøre ham godt, og der er varmt og lyst dernede blandt de andre, hvis Skæbne han skal dele. Der er fuldt nede i den lave Kælder, men der gøres dog beredvilligt Plads til de nyankomne, man rykker tættere sammen om de smaa Træborde, og naar Stolene ikke slaar til, tager man sin Tilflugt til det skrøbelige gamle Billard midt i Stuen eller hejser sig op i den høje Vindueskarm med Øllet eller Kaffen med Brændevin. Snart svøber Røgen fra de mange Snadder eller Beværtningens tarvelige Cigarer sig om alt og alle, og ud gennem Taagen lyder Stemmerne allevegne fra i et Kor, der stiger og falder eller gennembrydes af en høj, skraldende Latter, naar en rigtig drøj Vittighed har faaet Luft. Men overalt er det Strejken, der drøftes, letsindigt og lidt overlegent af de unge og ugifte, der tager den som en ikke helt ukærkommen Afveksling fra Hverdagenes graa, ensformige Slid, mere betænksomt af de ældre, der har Konen og Børnene derhjemme og af trist Erfaring véd, hvad det kan føre til, om der ikke snart kommer en Løsning. Pludselig bliver der Opstandelse ved et af Bordene. En høj, svær Fyr, hvis røde Ansigtskulør er ganske vaskeægte men næppe har været ham helt billigt, har rejst sig med et pludseligt Sæt og har slaaet sin store Næve ned i Bordet, saa Glas og Kopper har danset: Er Du Brækker, Kam'rat!" Ordene gælder en lang, mager Arbejder, der ser ud som den bare Svindsot og nu forskrækket dækker sig for den andens truende Bevægelse. Han har vovet et Par sagtmodige Ord om en lidt lempeligere Fremgangsmaade, og det har været nok til at bringe den Rødes Blod i Kog. I næste Øjeblik er alle stimlet sammen om Bordet med Forespørgsler og Tilraab og Trusler, og den kæmpestore Vært har al sin Myndighed behov for at brede Olje over de oprørte Bølger, som det ene Ord har rejst. Blandt fagorganiserede Arbejdere er der da heller ikke noget

18 300 BRÆNDEMÆRKET FOR LIVET Ord, der har saa ilde en Klang som Skruebrækker". Og det er ikke alene for den Infami, der klæber ved det, Skammen over at have svigtet Kammeraternes Sag og forraadt den til Fjenden. Ogsaa for de praktiske Følger, det kan have for en Mand at blive stemplet med Navnet. Den danske Arbejderbevægelses Historie har Exempler nok paa, hvad det kan betyde, og hvorledes det kan faa Følger for Livet. Fra Sted til Sted følger det ham, uvægerligt og ubønhørligt, Et Maskinværksted. som var det Galejslavernes Mærke, der synligt for alle var brændt ind i hans Kød. Ingen vil vide af ham, Kammeraterne vil ikke arbejde sammen med ham, og Mestrene og Værkførerne tør ikke antage ham for ikke at faa Konflikt med Folkene. Han er en Spedalsk, en Pestfængt, og overalt, hvor han vender sig hen, følger hans Rygte ham. Han kan rejse til en anden By, maaske til et andet Land, og inden føje Tid har det naaet ham og lukket alle Porte for ham. Der er noget tragisk i en saadan Mands Skæbne, og det kan synes, at den er uretfærdig haard og ubarmhjærtig. Paa den anden Side er den forstaaelig, naar man tænker paa, hvor ofte og hvor meget Arbejdernes Sag har lidt under denne Troløshed fra Kammeraters Side, ikke mindst da den var i sin Opvækst og kun kendte til Modgang. Det har jo været dem, der har gjort saa mange

19 ARBEJDERENS UGE 301 Anstrengelser til Intet, gjort Savn og Nød forgæves og forvandlet Slagene til Nederlag i Stedet for til Sejr. Og Nederlaget kan være galt nok, naar det er Modstanderne, det skyldes, det bliver dobbelt galt og uudholdeligt, naar det forvoldes af Kammeraternes Svig Holmens Arbejdere gaar hjem. Paa dette Punkt er den københavnske Arbejder uden Naade, skønt han ellers ikke kan beskyldes for at være særlig umedgørlig eller haard af sig. Han er som Regel en jævnt fremkommelig Mand, der tager Tingene som de er uden at gøre altfor mange Ophævelser. Han slider sin graa Dag tilende med nogenlunde Humør fra Værkstedet eller Fabriken fløjter ham ind Kl. 7 eller maaske endnu tidligere og piber ham ud igen ved Fyraftenstid Kl. 6. Lidt træt er han, naar han vinder hjem, og naar Maden, der har staaet og snurret efter ham, er sat tillivs og Piben er røget til Avisen, er det som oftest Sengen, der lokker. For en flittig Arbejder, der har Hus og Hjem at opretholde, gaar Arbejdsugen fra Mandag til Lørdag uden større Afveksling, jævnt Slid og jævn Fortjeneste, og uden mange Sorger for Fremtiden. Han lader hver Dag have nok i sin Plage og spekulerer ikke altfor meget over, hvad der kan ske. Han er i Sygekassen for det Tilfælde, at Sygdom skulde gøre ham arbejdsudygtig for en Tid, hans Arbejdsgiver holder ham ulykkesforsikret, og med de 60 Aar har han Alderdomsforsørgelsen eller, om han er heldig, en af de mange store Arbejderstiftelser, hvor man har det husfrit, fri Lægehjælp og Medicin og dertil en aarlig lille Tærepenge, der

20 302 DEN STORE ULYKKE kan vokse ved Hjælp af et eller andet Legat eller lignende. Hvorfor da gøre sig unødig Bekymring. Alligevel er der en Ting, der altid staar for hans Bevidsthed som det truende Spøgelse: den pludselige Ulykke, Katastrofen, der tager sin Mands Liv eller gør ham til Krøbling for Livstid. Han har set Eksempler nok, hvor let det kan ske, at en Drivrem kan nappe en Flig af en Bluse og slynge sin Mand op omkring det store Værksted for elektriske Genstande. Svinghjul, at en Maskine kan rive en Haand eller en Arm til sig og have den knust i samme Øjeblik, at et Stillads kan svigte eller en Mur styrte om og begrave Folkene ved sin Fod. Han glemmer aldrig den første Gang, han var Vidne til en saadan Ulykke. Det pludselige, rædselsfyldte Skrig, der hørtes hele Fabriken over gennem Maskinernes ensformige Larmen, staar ham endnu i Ørene, saa den underlige Stilhed, da alt med én Gang standsede og alle strømmede til Stedet. Dér laa den ulykkelige, hans gode Ven og Kammerat, med hvem han for et Øjeblik siden havde vekslet et Par spøgende Ord, som en blodsølet Masse, hvor man knap kunde se, hvad der var Krop og hvad der var Lemmer, en underlig slatten, sammenfalden Bylt, hvor hvert Ben syntes knust Tomme for Tomme, da Kammeraterne forsigtigt gjorde ham fri og fik en Presenning

21 ET TRIST BUDSKAB 303 slaaet om ham. Det var saamærid ganske ufornødent med Lægen, der straks var blevet tilkaldt; det kunde da enhver se, at saa barmhjærtig havde det store Hjul i hvert Fald været, at det havde taget hans Liv med det samme. Men værst af det Hele var maaske Vandringen hjem til Enken for at fortælle, hvad der var sket. Atter og atter havde han paa Vejen tumlet med, hvorledes han skulde faa det sagt saa skaansomt som muligt. Skulde han varsomt forberede Arbejdernes Kaffevogn. hende eller var det bedst, at hun fik hele Sandheden at vide med det samme. Og saa havde han, da det kom til Stykket, slet ikke behøvet at sige noget. Da han stod ude i det lille Køkken, hvor hun var ifærd med sin Vask, havde hun straks af den usædvanlige Tid og af hans forstyrrede Ansigt læst sig til, hvad der var sket. Hun havde bare set paa ham med forfærdede, spørgende Øjne, og da han bøjede sit Hoved til Svar, var hun sunket om paa Stolen i alt det vaade Tøj, saa hvid som en Væg i sit Ansigt. En saadan Tur gik han nødig igen. Men maaske skulde det engang hænde, at en anden gik den for ham, hjem til hans Hjem med Ulykkesbudskabet. Det var kun en fattig Trøst, at han ifølge Loven var ulykkesforsikret; hvad forslog de faa Hundrede Kroner mod

22 304 HVOR MAN MORER SIG det, at et Hjem var blevet berøvet sin Forsørger. Han skyldte jo baade her og der, saa det meste gik vel til at faa Sagerne bragt i Orden. Og hvad saa? Det er ikke lystelige Vilkaar at være en Arbejders Enke i København med smaa Børn at forsørge og med saa megen Ære i Livet, at Fattigvæsnet er det store Skræmmebillede og Tiggergangen efter Velgørenheds"-Hjælp ikke stort lettere. Men det er dog ogsaa Tanker af den Art, der bidrager sit til at stive ham af, naar han til Tider kan synes, at det dog er lidt vel store Krav, der stilles til ham i Form af det ordinære Bidrag til Fagforeningen eller det ekstraordinære, naar det gælder at støtte et Fag, der er i Konflikt. De lærer ham maaske bedre end meget andet, hvor nødvendigt Sammenholdet er, og at Arbejderne maa stole paa sig selv, om de skal have en nogenlunde taalelig Stilling. De skylder sig selv det, de har naaet, og den Dag, da de lægger Hænderne i Skødet, betyder Tilbagegang, baade aandeligt og materielt. Derfor behøver han dog ikke at blive Melankoliker, og han er det da ogsaa langt fra. Det svære kropslige Arbejde har en egen Evne til at jage de mørke Tanker paa Flugt og bringe Sindet i en vis sund Ligevægt. Man skal ogsaa nyde Livet, og naar der ikke er altfor megen Smalhans i Hjemmet og Moster" ikke er altfor slunken, lader han sig da heller ikke nøde. Og der er nok, der kalder paa ham, naar Søndagene eller Festdagene oprinder, og der er et helt Døgn eller maaske to inden han igen skal staa ved Arbejdet. Staar hans Lyst til hyggeligt og fredeligt Udendørsliv, kan han for en halv Snes Kroner om Aaret have sin Stump Kolonihave, hvor han selv har tømret sig et Lysthus og hvor det medbragte Smørrebrød smager udmærket sammen med Mutter og Børnene, efter at man har gravet og luget sig varm og træt. Er han mere for det selskabelige, er der Forsamlingshusene, Folkets Hus" som de hedder med et Fællesnavn, hvor han kan træffe Kammerater, og hvor der spilles Komedie eller gives Koncerter under saa tvangfri Former, som den københavnske Arbejder netop holder af at have dem. Og saa forøvrigt al den anden Underholdning og Morskab, som Hovedstaden i rigeligt Maal byder sine Børn, og ogsaa dem, der ikke har Raad til at betale dem for dyrt. Han er ikke nogen fordringsfuld Mand at underholde, og han er heller ikke kræsen med Hensyn til sine materielle Nydelser. Hans Livdrik er Øllet, og som god Socialdemokrat foretrækker han na-

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis, Luk 7,11-17. 1. tekstrække.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis, Luk 7,11-17. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 15. september 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 16. søndag efter trinitatis, Luk 7,11-17. 1. tekstrække. Salmer. DDS 750 Nu titte til hinanden de favre blomster

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort Bes An For lutning: al efterladte: sinkelse: 1. Begravelsen En aften dør bedstefaren i familien af et hjerteanfald. Ifølge familiens tro skal liget brændes på et ligbål af træ. Den ældste søn skal kløve

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!

Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 24. december 2014 Kirkedag: Juleaften/A Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: SK & LL: 94 * 119 * 120 * 104 * 121 Koen gumler på sit hø, æslet holder sin skingre skryden

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere