Forsyning i 150 år. Lærervejledning

Transkript

1 Forsyning i 150 år Lærervejledning

2 Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl til kl Målgruppe: Forløbet er for 0. klasse til 2. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger: Det forventes, at der er to lærere med på besøget, og at de har sat sig ind i lærervejledningen. Beklædning: Dele af forløbet foregår udenfor, så husk praktisk tøj alt efter dagens vejr. Energi- & Vandværkstedets adresse: Roskildevej , 2500 Valby. Transport: Buslinjer 6A, 15, 21 og 22. Bookning: Spørgsmål vedrørende bookningen kan foretages hos Malene Enderberg dagligt på tlf.: Aflysning: Ved aflysning rettes henvendelse til projektmedarbejder Signe Bacher på tlf.: Forløb kan ikke aflyses over . Øvrige Informationer: Se mere om Energi- & Vandværkstedet på hjemmesiden: 2

3 Dagens program Kl Kl Kl Kl Underviseren byder velkommen og indleder forløbet med en gennemgang af udviklingen i energi- og vandforsyningen. Underviseren introducerer stationerne på Energi- & Vandværkstedet. Elever og lærere opdeles i fire grupper og fordeles på de forskellige stationer. Vi roterer undervejs. Frokostpause Opsamling Sikkerhed og ansvar På Energi- & Vandværkstedet er det de besøgende lærere og pædagoger, der har det fulde ansvar for de børn, de bringer med sig under hele forløbet. Energi- & Vandværkstedet har ikke ansvar for personlige ejendele. Redaktion og producent Layout: Trine Kofoed Hybholt og Ghita Juul Lentz Tegninger: Brian Emil Johansen Tekst og indhold: Trine Kofoed Hybholt og Ghita Juul Lentz Ansvarshavende redaktør: Jesper Steenberg Producent: Energi- & Vandværkstedet, Miljøtjenesten, Københavns Kommune 3

4 Forsyning i 150 år Om Energi- & Vandværkstedet Energi- & Vandværkstedet er en eksperimenterende miljøskole, hvor børn i Københavns Kommune gennem leg og læring fordyber sig i energiens og vandets hemmeligheder. Formålet er, at give børn og unge indsigt i, og forståelse for, energi og vands betydning som livsvigtige ressourcer, der er værd at passe på. Fælles mål Aktiviteterne på forløbet Forsyning i 150 år opfylder en række Fælles Mål for fagene natur/teknik, dansk, idræt og billedkunst. For uddybning, se oversigten side 10 og 11. Energi- & Vandværkstedet er den første af Miljøtjenestens eksperimenterende miljøskoler. Energi- & Vandværkstedet drives i et samarbejde med HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab). Forsyning i 150 år Eleverne skal få forståelse for, hvilken udvikling energi- og vandforsyning har gennemgået de sidste 150 år. De skal have indblik i, hvordan leveforholdene var for 150 år siden, og hvilken positiv betydning udviklingen af den københavnske infrastruktur har haft for vores livsstil og levestandard samt betydningen af adgangen til rent drikkevand, hygiejniske afløbsforhold og en effektiv energiforsyning. På forløbet kan eleverne følge energi- og vandforsyningen helt tilbage til dengang, man havde rendesten i gaderne, tranlamper til belysning, og vandet blev hentet fra byens fællespumpe på torvet. Eleverne kan følge udviklingen på energi- og vandområdet helt op til i dag og får indblik i, hvor vi i dag får vores drikkevandsressourcer fra, hvordan kloaksystemet fungerer, og hvordan vi får varme og lys. Hvor kommer energien og vandet fra, og hvad har vi gjort/gør vi med vores spildevand? Hvilken udvikling har vores energi- og vandforsyning gennemgået? Hvilken betydning har udviklingen haft for vores levestandard? Gennem forløbet bliver eleverne præsenteret for tre centrale spørgsmål: De pædagogiske aktiviteter Forløbet er bygget op om en introduktion fra en underviser samt fire forskellige stationer, hvor eleverne skal arbejde med energi, vand og spildevand gennem 150 år. 4

5 Introduktion Eleverne samles foran et bål og bydes velkommen til Energi- & Vandværkstedet. Lys og varme gennem tiden I lyset og varmen fra ilden i bålet, hører eleverne historien om, hvordan man fik lys og varme i meget gamle dage ( år siden) og for 150 år siden. Eleverne får indblik i, hvorfor man begyndte at brænde koks/kul af i stedet for træ, og denne udviklings betydning for overgangen fra tran- til gaslamper. Vi gennemgår desuden hvordan man får varme og lys i dag og snakker om hvorfor det er smart med centrale systemer. Vand og spildevand gennem tiden Indenfor følger vi udviklingen i vandforsyningen og spildevandsløsningerne op gennem tiden. Vi starter dengang, man hentede vand i spande og dyreskind fra søen og tissede i naturen og bevæger os videre til Kongens København, hvor folk levede med åbne rendestene i gaderne og fælles vandpost på torvet. Undervisningen trækker linjer helt op til i dag, hvor vi får leveret grundvand i hane, og spildevandet forsvinder gennem kloakken. For 150 år skete der en radikal udvikling i infrastrukturen, idet de første spadestik blev taget til det forsyningsnet med el, gas, vand og kloakering, som vi kender i dag. Herefter gik det stærkt og forsyningsnettet medførte gennemgribende forandringer for dagligdagen i byen. Stationer Efter introduktionen gennemgår underviseren de forskellige stationer, som eleverne skal arbejde med selv. På spildevandområdet får eleverne mulighed for at lege natmænd og på lysområdet skal eleverne lave deres egne lamper. På energiområdet skal eleverne besøge H.C. Andersen og høre om belysningen på hans tid, samt bage småkager over åben ild. 5

6 1. Station: Hvor kom lys og varme fra i gamle dage? Tanken bag Eleverne skal få forståelse for, hvilken rolle gas spillede for 150 år siden. Eleverne skal også finde ud af, hvilken betydning gassen har for vores hverdag i dag. Eleverne skal desuden få en forståelse for, hvordan man udnyttede varmen i meget gamle dage og for 150 år siden til at lave mad. Opgaver Eleverne skal prøve selv at bage småkager over åben ild til en repeterende snak om, hvordan man fik lys og varme i gamle dage. Eleverne skal besøge H. C. Andersen og skal i lyset fra gaslamper høre historien om overgangen fra tranlamper til gaslamper, og hvordan man bruger gas i dag. 6

7 Forsyning i 150 år 2. Station: Lorteløbet vær natmænd for en dag Tanken bag Eleverne skal opnå forståelse for, hvad man gjorde med tis og lort inden man fik kloaker. De skal desuden finde ud af, hvilke ting man må smide i toilettet. Eleverne skal opnå viden om, hvorfor der blev etableret kloakker, samt hvilken betydning det havde for borgernes levestandard. De skal ligeledes opnå forståelse for, hvilken betydning kloakken og spildevandsrensningen har i dag. Opgaver Eleverne skal prøve at være natmænd for en dag. De skal først sortere forskellige typer affald alt efter, om det må komme i toilettet eller ej. Derefter skal de transportere tis og lort fra det bedre borgerskab til Amager uden at spilde. Eleverne er delt i to hold, så der er en lille konkurrence om, hvem der får transporteret flest lorte til Amager. Vidste du At de første kloakker i København var murede. At der i 1853 udbrød en kolera epidemi i København som slog 4742 mennesker ihjel. Procentmæssigt ville det svare til at ca indbyggere i København ville være døde i dag. I gamle dage brugte man fugle til at tjekke, om der var gasser i kloakken, før man kravlede derned. 7

8 3. Station: Forsyning dengang og nu & Gæt hvor vandet kommer fra Tanken bag Eleverne skal forholde sig til forskellen på at leve i gamle dage og i dag. De skal fokusere på enten: vand, varme, lys eller spildevand. Eleverne skal opnå forståelse for, hvilken kvalitet drikkevandet havde for år siden, for 150 år siden og hvilken udvikling, vi har gennemgået frem til i dag. Opgaver Eleverne skal tegne, hvordan vi fik enten varme, lys, vand eller kom af med spildevand i gamle dage, samt hvordan vi gør det i dag. Eleverne skal gætte hvor vandet i flaskerne kommer fra og bestemme hvilken af flaskerne de helst vil drikke af. Vidste du I gamle dage fik københavnerne deres drikkevand fra de omkringliggende søer. Vandet blev ført i træ-vandrør til pumpebrønde inde i byen. De rige borgere kunne betale for at få ført vandrør direkte ind i husene, andre måtte ud på torvet til den fælles vandpost. For 150 år siden var det nødvendigt at filtrere drikkevandet, når man kom hjem med det. Der var tit faste stoffer og andet i drikkevandet. Og det var ikke ualmindeligt at finde småfisk i det. I dag stilles der høje krav til drikkevandskvaliteten og indholdet af stoffer i vandet overvåges nøje. 8

9 4. Station: Fra bål til tran til gas Tanken bag Eleverne skal få en forståelse for, hvordan samfundet har udviklet sig fra tran og til gas. Eleverne skal opnå viden om, hvilket teknologisk fremskridt det var at få etableret forsyningsnet til gas, og hvilken betydning det havde for borgernes levestandard. De skal ligeledes opnå forståelse for, hvilken betydning gassen har for vores hverdag i dag. Opgaver Eleverne skal selv prøve at lave små tranlamper ud af en kartoffel, lidt væge og olivenolie. Vidste du Københavns første gasværk (Vestre Gasværk) blev bygget i Arbejdet på et gasværk var hårdt og støvende. Arbejderne skulle både transportere kullet fra kulskibene, fyre op i kedlerne og stå for salget af koks. Arbejdstiden var 12 timer om dagen, 7 dage om ugen. De første gaslamper blev tændt i København i Folk var tryllebundet over det kraftige lys fra de næsten 2000 lygter, der var fordelt over hele byen. 9

10 Fælles mål Oversigten viser, hvordan aktiviteterne på forløbet Forsyning i 150 år opfylder flere af de Fælles mål, som Undervisningsministeriet har fastsat for undervisningen i folkeskolen. Fag Natur/ teknik Dansk Fælles Mål (elevernes skal lære at): Give eksempler på ressourcer, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer, elektricitet og affald. Formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskellige måder, ved fortælling, tegning, udstilling eller fremvisning Kende livsnødvendige ressourcer, der indgår i elevernes dagligdag som vand og affald. Bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig. Give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og beskrive viden om enkle emner. Lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet. Aktiviteter på forløbet Eleverne kommer hele dagen igennem til at arbejde med ressourcer som vand, varme, lys og spildevand, både i dag, for 150 år siden og for ca år siden. Eleverne tegner tegninger, der visualiserer undervisningsforløbets indhold og skal til slut på dagen fortælle om deres tegning. Forløbet handler overordnet om, hvordan samfundet har forsynet sig med ressourcer som vand og energi gennem tiden, og hvordan vi har håndteret/håndterer vores spildevand. Undervisningen veksler dagen igennem mellem fortælling fra underviseren og spørgsmål til eleverne, samt gruppearbejde. Eleverne skal gennem undervisningsforløbet svare på spørgsmål, hvor de kan inddrage deres egne erfaringer og viden på forskellige områder. Det ses f.eks. under introduktionen til vand, varme, lys og spildevand. Eleverne kommer på station 1. til at høre en historie, som de under opsamlingen skal gengive dele af. 10

11 Fag Billedkunst Fælles mål (eleverne skal kunne): Tegne og male med vægt på fortælling. Aktiviteter på forløbet Eleverne skal tegne tegninger, der illustrerer spildevandshåndteringen eller forsyningen af enten vand, varme eller lys nu og i gamle dage. Idræt Deltage i idrætsaktiviteter i uderummet. Eleverne skal lege natmænd på et Lorteløb, hvor de som natmænd løber frem og tilbage mellem Lorteøen og lokummet og konkurrerer mod hinanden. Aktiviteten foregår udendørs uanset årstid. 11