DANMARKS PRODUCERENDE FELTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS PRODUCERENDE FELTER"

Transkript

1 DANMARKS PRODUCERENDE FELTER 2011

2

3 INDHOLD Danmarks producerende felter. 2 Signaturforklaring 3 Cecilie feltet 4 Dagmar feltet 6 Dan feltet 8 Gorm feltet 10 Halfdan feltet 12 Halfdan feltet (hovedfelt) 14 Halfdan feltet (nordøst) 15 Harald feltet 16 Kraka feltet 18 Lulita feltet 20 Nini feltet 22 Regnar feltet 24 Roar feltet 26 Rolf feltet 28 Siri feltet 30 Skjold feltet 32 Svend feltet 34 Syd Arne feltet 36 Tyra feltet 38 Tyra Sydøst feltet 40 Valdemar feltet 42 Indhold 1

4 DANMARKS PRODUCERENDE FELTER Denne rapport indeholder data om de producerende felter i Danmark opdateret pr. 1. januar I Energistyrelsens rapport Danmarks olie- og gasproduktion samt anvendelse af undergrunden 2011 kan produktionen for 2011 findes i bilag A, og felternes placering i geologisk tid kan ses i bilag E. Rapporten kan findes på Energistyrelsens hjemmeside 2 Danmarks producerende felter

5 SIGNATURFORKLARING Udbygning og investering Akkumulerede investeringer omfatter omkostninger til brønde og udbygning af anlæg. Figuren viser antallet af aktive brønde det pågældende år, dvs. brønde kan således godt være nedlukket en periode og ikke indgå i tallene for enkelte år. Brøndene er opdelt i produktionsbrønde og injektionsbrønde. Figuren viser brøndenes primære funktion i det pågældende år, dvs. enten produktion eller injektion. En brønd kan producere i en periode og derefter blive konverteret til injektor inden for samme år. Injektionsbrønde Produktionsbrønde Prod/Injkt.-brønde* *Kun for Tyra feltet. Enkelte brønde skifter mellem injektion og produktion. Produktion af olie, gas og vand Grafen viser de enkelte felters primære produktion, dvs. olie eller gas. Tallene viser den akkumulerede produktion af olie, gas og vand frem til 1. januar Oliefelt (f.eks. Dan) Olie, mio. m 3 Gas, mia. Nm 3 Vand, mio. m 3 Ved produktionens start er der en høj olieproduktion, men med tiden vil andelen af vandproduktion stige. Når olie kommer fra reservoiret til overfladen vil den afgasse, så der er ligeledes en mindre gasproduktion. Gasfelt (f.eks. Harald) Olie og kondensat, mio. m 3 Gas, mia. Nm 3 Vand, mio. m 3 Produktionen fra et gasfelt består af gas, vand og kondensat, som er en let olie. Grundet trykforskel mellem reservoiret og overfladen bliver en del af gassen fortættet ved overfladen, således at der ligeledes produceres flydende kulbrinter, såkaldt kondensat. Olie- og gasfelt (f.eks. Tyra Sydøst) Olie og kondensat, mio. m 3 Gas, mia. Nm 3 Vand, mio. m 3 Visse felter indeholder både olie- og gasreservoirer. Fra disse felter produceres der olie, gas, kondensat og vand. Injektion af vand og gas Grafen viser de enkelte felters primære injektion dvs. vand eller gas. Tallene viser den akkumulerede injektion af vand og gas frem til 1. januar Der anvendes ikke injektion på alle felter. Ved injektion af vand i oliereservoirer kan trykket opretholdes, og samtidig presses olien hen mod olieproduktionsbrøndene. Injektion af gas kan ligeledes opretholde trykket i reservoiret, men gassen har ligeledes indflydelse på kulbrinternes flydeegenskaber (viskositet). Felter med vandinjektion (f.eks. Halfdan) Vand, mio. m 3 På f.eks Halfdan feltet anvendes vandinjektion til at fortrænge olien mod olieproduktionsbrøndene. Felter med gasinjektion (f.eks. Tyra) Gas, mia. Nm 3 Enkelte felter anvender injektion af gas for at optimere produktionen af flydende kulbrinter. Reserver sammenholdt med den akkumulerede produktion Der er anført tal for såvel olie som gasreserverne for de enkelte felter. Figuren viser forholdet mellem den producerede mængde frem til 1. januar 2012 og den forventede tilbageværende mængde, reserven. Produceret Akkumuleret produktion af olie eller gas, som er produceret frem til 1. januar Reserver De opgjorte mængder af olie eller gas, som inden for en overordnet økonomisk ramme kan indvindes med kendt teknologi. For gasfelterne er både de producerede mængder og reserverne opgjort som nettogasmængder. Signaturforklaring 3

6 CECILIE FELTET 4 Cecilie feltet

7 GEOLOGISK KARAKTERISTIK, CECILIE FELTET Cecilie forekomsten er en kombination af en strukturel og en stratigrafisk fælde. Opskydning af lagene over en salthorst samt forkastninger og omlejring af sandet danner forekomstens grænser. Cecilie feltet omfatter også Connie forekomsten. PRODUKTIONSSTRATEGI Indvindingen er baseret på trykvedligeholdelse ved injektion af vand. I perioder har vandinjektionen været standset i forbindelse med vurdering af effekten af vandinjektion. Produktionsbrøndene er placeret på toppen af strukturen, mens vandinjektion er placeret på flanken af feltet. ANLÆG Cecilie feltet er udbygget som satellit til Siri feltet med en ubemandet indvindingsplatform med helidæk. Produktionen sendes ubehandlet til Siri platformen gennem en 12 flerfaserørledning. Olien færdigbehandles på Siri platformen og eksporteres via tankskib. Gassen fra Cecilie feltet injiceres i Siri feltet. Injektionsvand føres til Cecilie feltet gennem en 10 rørledning. Cecilie feltet 5

8 DAGMAR FELTET 6 Dagmar feltet

9 GEOLOGISK KARAKTERISTIK, DAGMAR FELTET Strukturen er fremkommet ved opskydning af kalklagene over en salthorst. Opskydningen er så kraftig, at Dagmar er det oliereservoir på dansk område, som ligger tættest på havbunden. Reservoiret er i lighed med Skjold, Rolf, Regnar og Svend felterne stærkt opsprækket. Vandzonen synes dog ikke at være tilsvarende opsprækket. PRODUKTIONSSTRATEGI Begge brønde på feltet er midlertidigt lukket. Produktionsstrategien for Dagmar feltet var at producere brøndene med den størst mulige rate. Feltet udviste indledningsvis høje produktionsrater for olie, men efterfølgende udviste reservoiret ikke gode produktionsegenskaber fra matrix. I 2006 og 2007 har feltets to produktionsbrønde været lukket. Ved en genåbning og test i 2008 blev der produceret meget lidt olie med en vandandel på 98 pct. Brøndene er derfor lukket igen og feltets potentiale revurderes. ANLÆG Dagmar feltet er udbygget som satellit til Gorm feltet med en ubemandet indvindingsplatform uden helidæk. Produktion kan sendes ubehandlet til Gorm F platformen, hvor der er installeret særlige behandlingsfaciliteter for Dagmars svovlbrinteholdige produktion. Den forholdsvis ringe gasproduktion fra Dagmar blev afbrændt grundet det høje svovlbrinteindhold. Dagmar feltet 7

10 DAN FELTET 8 Dan feltet

11 GEOLOGISK KARAKTERISTIK, DAN FELTET Strukturen er fremkommet ved opskydning af kalklagene over en salthorst. En hovedforkastning deler feltet i to reservoirblokke, som yderligere er gennemsat af en række mindre forkastninger. Kalken har høj porøsitet, men lav permeabilitet. Dan feltet er et oliefelt med en gaskappe. Der foregår indvinding fra den centrale del af Dan feltet samt fra store dele af feltets flanker. Især Dan feltets vestlige flanke over mod Halfdan feltet har vist gode produktionsegenskaber. Tilstedeværelsen af olie på Dan feltets vestlige flanke blev først erkendt i 1998 med udførelsen af brønden MFF-19C, som også påviste Halfdan feltet. PRODUKTIONSSTRATEGI Indvindingen fra feltet er baseret på produktion af olie under samtidig injektion af vand for at holde reservoirtrykket oppe. Vandinjektion blev indledt i 1989 og er efterhånden udbredt til hele feltet. Indvindingen af olie optimeres ved at gennemskylle mest muligt af reservoiret med vand. ANLÆG Dan feltet er udbygget med fem indvindingsplatforme A, D, FA, FB og FE, en kombineret indvindings- og behandlingsplatform FF, en behandlingsplatform FG med afbrændingstårn samt to behandlings- og indkvarteringsplatforme B og FC og to afbrændingsplatforme C og FD. På Dan feltet modtages produktionen fra de omkringliggende ubemandede satellitfelter Kraka og Regnar samt noget af gasproduktionen fra Halfdan. Anlæggene på Dan forsyner Halfdan feltet med injektionsvand. Olien sendes færdigbehandlet til Gorm og videre til land. Gassen forbehandles og sendes til Tyra Øst for endelig behandling. Produktionsvandet fra Dan og satellitfelterne udledes til havet efter rensning. På Dan feltet er der på FC platformen indkvartering til 95 personer og på B platformen til 5 personer. Dan feltet 9

12 GORM FELTET 10 Gorm feltet

13 GEOLOGISK KARAKTERISTIK, GORM FELTET Strukturen er fremkommet ved opskydning af kalklagene over en salthorst. En nord-sydgående hovedforkastning deler forekomsten i to reservoirblokke. Derudover er især den vestlige reservoirblok gennemsat af en række mindre forkastninger. PRODUKTIONSSTRATEGI Produktionsstrategien på Gorm feltet er at opretholde reservoirtrykket ved vandinjektion, som blev indledt i Derudover medvirker vandindtrængning fra vandzonen og kompaktion af reservoiret til produktionen. Vandinjektionen på feltet sker både på flanken og i bunden af reservoiret. Reinjektion af produceret vand benyttes. ANLÆG Gorm feltet er udbygget med to indvindingsplatforme Gorm A og B, en behandlings- og beboelsesplatform Gorm C, en afbrændingsplatform Gorm D, en stigrørsog pumpeplatform Gorm E (ejet af DONG Oil Pipe A/S) samt en kombineret indvindings-, behandlings- og pumpeplatform Gorm F. På Gorm modtages produktionen fra satellitfelterne Skjold, Rolf og Dagmar. Gorm installationerne forsyner henholdsvis Skjold med injektionsvand og løftegas samt Rolf med løftegas. Den stabiliserede olie fra behandlingsanlæggene på samtlige af DUC s anlæg bliver ført i land via pumpeplatformen Gorm E. Den producerede gas sendes til Tyra Øst. Olieproduktionen fra Halfdan feltet færdigbehandles på Gorm C. På Gorm C er der indkvartering for 98 personer. Gorm feltet 11

14 HALFDAN FELTET INKL. SIF OG IGOR 12 Halfdan feltet

15 GEOLOGISK KARAKTERISTIK, HALFDAN FELTET Halfdan feltet omfatter Halfdan, Sif og Igor områderne. Der er tale om en sammenhængende kulbrinteforekomst. Feltets sydvestlige del indeholder primært olie beliggende i lag af Maastrichtien alder, mens der mod nord og øst primært er tale om gas i lag af Danien alder. Forekomsten findes i et afgrænset område af kalklagene, der tidligere i geologisk tid udgjorde en strukturel fælde. På grund af senere bevægelser i undergrunden er strukturen gradvis forsvundet, og olien er begyndt at strømme væk fra området. Den lave permeabilitet i reservoiret betyder dog, at forekomsten af olie og gas ikke har flyttet sig særlig meget. Den porøse uopsprækkede kalksten svarer til den vestlige flanke af Dan feltet. PRODUKTIONSSTRATEGI Indvindingen foregår her ved hjælp af FAST-teknikken (Fracture Aligned Sweep Technology), hvor lange vandrette brønde ligger parallelt som skiftevis produktions- og vandinjektionsbrønde. Ved at variere injektionstrykket i brønden opsprækkes bjergarten. Herved skabes en sammenhængende vandfront i hele brøndens længde, som kan presse olien hen mod produktionsbrøndene. Produktionen af gas på Danien niveau foregår ved trykaflastning med flergrenede vandrette brønde. På Sif ligger brøndene i et vifteformet mønster ud fra Halfdan BA platformen, mens de på Igor ligger i et spirallignende mønster ud fra Halfdan CA platformen. ANLÆG Halfdan feltet er udbygget med to anlæg, Halfdan A og Halfdan B, samt en ubemandet brøndhovedplatform, Halfdan CA. Afstanden mellem Halfdan A og Halfdan B er ca. 2 km. Halfdan CA er placeret ca. 7 km nordøst for Halfdan B anlægget. På Halfdan A anlægget er der indkvartering til 32 personer, mens der på Halfdan B anlægget er indkvartering til 80 personer. Der er fra Halfdan A anlægget (HDA) via en 12 rørledning til Dan anlægget mulighed for at importere og eksportere HP Gas og via en anden 12 rørledning er det muligt at eksportere LP gas. Der eksporteres/importeres løftegas mellem Halfdan A og Halfdan B via en 6 rørledning. Dan anlægget forsyner både Halfdan A og Halfdan B med injektionsvand via en 16 rørledning. Injektionsvand ledes til Halfdan B via Halfdan A. Produceret vand fra Halfdan A og Halfdan B udledes til havet efter rensning. Der udledes ikke produceret vand fra Halfdan CA. Halfdan A og Halfdan B har egen elforsyning, men der er etableret et 3 kw kabel mellem Halfdan A og Halfdan B, som kan anvendes i tilfælde af forsyningssvigt mv. Halfdan CA forsynes med el fra Halfdan B. Flere detaljer om anlæggene findes på de to næste sider. Halfdan feltet 13

16 HALFDAN FELTET (HOVEDFELT) Halfdan A består af en kombineret behandlings- og brøndhovedplatform HDA, en beboelsesplatform HDB og en afbrændingsplatform HDC. Platformene er indbyrdes forbundne via kombinerede gang- og rørbroer. Gasproduktionen på Halfdan A ledes via en 24 rørledning til Tyra Vest. Olien ledes via en 14 rørledning til Gorm. Halfdan B består af en brøndhovedplatform HBA, en stigrørsplatform HBB, en beboelsesplatform HBC og en behandlingsplatform HBD. Platformene er indbyrdes forbundne via kombinerede gang- og rørbroer. Gassen sendes via en 16 rørledning koblet til en 24 rørledning mod Tyra Vest. Olien ledes via en 14 rørledning og riser på Halfdan A, videre til Gorm via 14 rørledningen. 14 Halfdan feltet (Hovedfelt)

17 HALFDAN FELTET (NORDØST) Produktionen på Halfdan CA føres efter separation i en væske- og en gasfase gennem to rørledninger til Halfdan B anlægget. Gassen føres via Halfdan B riser til Tyra Vest, mens kondensat ledes til behandling på Halfdan B (HBD). Fra Halfdan B ledes olien derefter via riser på Halfdan A anlægget (HDA), videre til Gorm anlægget. Halfdan feltet (Nordøst) 15

18 HARALD FELTET 16 Harald feltet

19 GEOLOGISK KARAKTERISTIK, HARALD FELTET Harald feltet består af to akkumulationer, Harald Øst (Lulu) og Harald Vest (Vest Lulu), med gas som det overvejende indhold. Harald Øst strukturen er dannet ved opskydning af kalklagene over en salthorst. Gaszonen er op til 75 m tyk. Harald Vest strukturen er en hældende jurassisk forkastningsblok. Sandstensreservoiret er af Mellem Jura alder og har en tykkelse på 100 m. PRODUKTIONSSTRATEGI Både Harald Øst og Harald Vest reservoirerne produceres ved at lade gassen ekspandere med en moderat, naturlig vandtilstrømning i reservoiret. Tilrettelæggelse af produktionen fra Harald feltet er underlagt hensynet om optimeret produktion af flydende kulbrinter på Tyra feltet. Ved at maksimere aftrækket fra de øvrige gasfelter minimeres gasaftrækket fra Tyra. ANLÆG Harald feltet er udbygget med en kombineret indvindings- og behandlingsplatform, Harald A, samt en beboelsesplatform, Harald B. Den ubehandlede kondensatproduktion og den færdigbehandlede gas føres til Tyra Øst. Det producerede vand udledes til havet efter rensning. Der er forbindelse fra Harald til den gasrørledning, som fører gassen fra Syd Arne feltet til Nybro. Normalt eksporteres der ikke gas fra Harald til Syd Arne rørledningen. Det norske gasfelt Trym er via en 8 multifaserørledning tilsluttet Harald feltet, hvorfra produktionen bliver sendt videre til Tyra Øst. På Harald A platformen er der etableret særligt måleudstyr til separat måling af olie- og gasproduktionen fra Trym. På Harald feltet er der indkvartering for 16 personer. Se mere information under Lulita feltet, der også anvender Harald A platformen som vært. Harald feltet 17

20 KRAKA FELTET 18 Kraka feltet

21 GEOLOGISK KARAKTERISTIK, KRAKA FELTET Strukturen er fremkommet ved opskydning af kalklagene over en saltpude. Dette har forårsaget en vis opsprækning af reservoirkalken. Reservoiret har rimelig porøsitet, men lav permeabilitet. Oliezonen er karakteriseret ved høj vandmætning og ringe tykkelse. Feltet har en mindre gaskappe. PRODUKTIONSSTRATEGI Kraka produceres ved naturlig ekspansion af gaskappen samt ved støtte fra akviferen. De enkelte brønde produceres med det lavest mulige bundhulstryk. Feltets olieproduktion maksimeres ved at prioritere gasløft i brønde med lavt vandindhold og lavt gas/olie-forhold. ANLÆG Kraka feltet er udbygget som satellit til Dan feltet med en ubemandet indvindingsplatform uden helidæk. Produktionen sendes til behandling på Dan F og videre transport derfra. Der importeres løftegas fra Dan feltet. Kraka feltet 19

22 LULITA FELTET 20 Lulita feltet

23 GEOLOGISK KARAKTERISTIK, LULITA FELTET Lulita forekomsten findes i en strukturel, forkastningsbetinget fælde, hvor sandsten af Mellem Jura alder udgør reservoiret. Forekomsten består af olie med en overliggende gaskappe. PRODUKTIONSSTRATEGI Indvindingen af olie og gas foregår ved naturlig dræning. ANLÆG Lulita feltet er udbygget fra de faste installationer på Harald feltet. Brøndhovederne til Lulita brøndene er således anbragt på Harald A platformen, hvor udstyret også håndterer produktionen fra Lulita. Olien fra Lulita føres sammen med Harald feltets kondensat via en 16 rørledning til Tyra Øst og videre til land. Gassen fra Lulita sendes til Tyra via 24 rørledningen mellem Harald og Tyra Øst og videre til land. Produktionsvandet fra Lulita behandles på Harald feltets udstyr og udledes til havet efter rensning. På Harald A platformen er der etableret særligt måleudstyr til separat måling af olie- og gasproduktionen fra Lulita. Lulita feltet 21

24 NINI FELTET 22 Nini feltet

25 GEOLOGISK KARAKTERISTIK, NINI FELTET Nini forekomsten er defineret ved en kombination af en strukturel og en stratigrafisk fælde i forbindelse med opskydning af en salthorst. Reservoiret udgøres af sand aflejret i Siri kanalen. Feltet omfatter flere mere eller mindre afgrænsede forekomster. PRODUKTIONSSTRATEGI Produktionsstrategien er baseret på trykvedligeholdelse ved injektion af vand. Gassen fra Nini feltet injiceres i Siri feltet. ANLÆG Nini (NA) og Nini Øst (NB) er udbygget som satellitter til Siri feltet og består af to ubemandede indvindingsplatforme, der begge har helidæk. Nini Øst platformen blev installeret i 2009 og produktionen herfra startede i Produktionen fra Nini Øst sendes ubehandlet gennem en 8 flerfaserørledning til Nini, hvorfra den samlede produktion fra både Nini Øst og Nini sendes videre til Siri platformen gennem en 14 flerfaserørledning. På Siri platformen behandles produktionen inden den eksporteres via tankskib. Injektionsvand og løftegas til Nini og Nini Øst leveres fra Siri via Nini platformen. Injektionsvandet transporteres i en 10, mens løftegassen leveres gennem en 4 rørledning. Den gamle 10 vandinjektionsledning fra Siri (SCA) til Nini (NA) er erstattet af en ny i 2009, hvor den samtidigt blev suppleret med forbindelse videre til Nini Øst (NB). Nini feltet 23

26 REGNAR FELTET 24 Regnar feltet

27 GEOLOGISK KARAKTERISTIK, REGNAR FELTET Strukturen er fremkommet ved opskydning af kalklagene over en salthorst. Reservoiret er stærkt opsprækket. PRODUKTIONSSTRATEGI Regnar produceres fra en lodret brønd placeret på toppen af strukturen. Olien fortrænges mod produktionsbrønden af indstrømmende vand fra den underliggende vandzone. Målet for indvindingen er at fortrænge og producere mest mulig af olien fra den tætte del af formationen. Regnar er midlertidigt lukket på grund af udstyrsproblemer. ANLÆG Regnar feltet er udbygget som satellit til Dan feltet, og indvinding foregår fra en undervandsinstallation. Produktionen føres via en flerfaserørledning til Dan F for behandling og videretransport. Overvågning og kontrol af brøndinstallationen foregår ved fjernstyring fra Dan FC. Regnar feltet 25

28 ROAR FELTET 26 Roar feltet

29 GEOLOGISK KARAKTERISTIK, ROAR FELTET Strukturen er fremkommet ved en svag ophvælvning af kalklagene. Forekomsten består af en kondensatholdig gas. Reservoiret er kun opsprækket i mindre grad. PRODUKTIONSSTRATEGI Roar feltet produceres ved at lade gassen ekspandere. Tilrettelæggelse af produktionen fra Roar feltet er underlagt hensynet om optimeret produktion af flydende kulbrinter på Tyra feltet ved at maksimere aftrækket fra de øvrige gasfelter og derved minimere gasaftrækket fra Tyra. ANLÆG Roar er udbygget som satellit til Tyra feltet med en ubemandet indvindingsplatform af STAR typen uden helidæk. Produktionen sendes efter separation i en gas- og en væskefase i to rørledninger til Tyra Øst for behandling og ilandføring. Roar platformen forsynes med kemikalier gennem en rørledning fra Tyra Øst. En 16 flerfaserørledning er etableret fra Valdemar BA platformen via Roar til Tyra Øst, hvori gassen fra Roar nu føres til Tyra Øst. Roar feltet 27

30 ROLF FELTET 28 Rolf feltet

31 GEOLOGISK KARAKTERISTIK, ROLF FELTET Strukturen er fremkommet ved opskydning af kalklagene over en salthorst. Reservoiret er stærkt opsprækket. PRODUKTIONSSTRATEGI Rolf produceres via to brønde placeret på toppen af strukturen. Olien fortrænges mod de producerende brønde af indstrømmende vand fra den underliggende vandzone. Den naturlige vandindstrømning fra vandzonen svarer til det volumen, som fjernes ved produktionen centralt på strukturen. Rolf feltet har været lukket siden marts 2011 på grund af lækage på rørledningen fra Rolf feltet til Gorm feltet. Der arbejdes på at finde en løsning. ANLÆG Rolf feltet er udbygget som satellit til Gorm feltet med en ubemandet indvindingsplatform med helidæk. Produktionen føres ubehandlet til Gorm C platformen, hvor behandling af produktionen finder sted. Rolf feltet forsynes endvidere med løftegas fra Gorm. El-forsyningskablet har i længere tid været beskadiget, så det anvendes ikke. I stedet anvendes dieselgeneratorer på Rolf til elforsyning. Rolf feltet 29

32 SIRI FELTET 30 Siri feltet

33 GEOLOGISK KARAKTERISTIK, SIRI FELTET Siri forekomsten findes i en strukturel fælde, hvor sandsten af Paleocæn alder udgør reservoiret. Forekomsten indeholder olie med et relativt lavt indhold af gas. PRODUKTIONSSTRATEGI Der indvindes fra Siri Central samt fra de nærliggende forekomster, Stine segment 1 og 2. Indvindingen fra Siri Central er baseret på produktion af olie under trykvedligeholdelse ved hjælp af injektion af vand og gas. I Siri feltet injiceres desuden gas fra Cecilie og Nini felterne. Indvinding fra Stine segment 1 foregår med trykvedligeholdelse ved hjælp af vandinjektion. Indvinding fra Stine segment 2 har frem til 2006 foregået ved naturlig dræning, men i 2006 er der påbegyndt vandinjektion. ANLÆG Siri og Stine segment 2 (SCA) er udbygget med en kombineret brøndhoved-, behandlings- og beboelsesplatform. Behandlingsanlægget består af et separationsanlæg for produktionen samt et behandlingsanlæg for produktionsvandet. Desuden er der udstyr til samtidig injektion af gas og vand. Stine segment 1 (SCB) er udbygget som satellit til Siri platformen og består af to undervandsinstallationer med en produktionsbrønd og en injektionsbrønd. Produktionen fra SCB føres til SCA platformen for behandling. Injektionsvand og løftegas til satellitinstallationerne på SCB, Nini, Nini Øst og Cecilie leveres fra SCA platformen. Vandinjektionsrørledningen til Nini blev fornyet i 2009 og suppleret med forbindelse videre til Nini Øst. Injektionsvandet til SCB leveres gennem en afgrening på denne rørledning. Den producerede olie føres til en lagertank på havbunden. Tanken har en kapacitet på m 3. Herfra eksporteres olien via en lastebøje til et tankskib. På Siri er der indkvartering til 60 personer. Siri feltet 31

34 SKJOLD FELTET 32 Skjold feltet

35 GEOLOGISK KARAKTERISTIK, SKJOLD FELTET Strukturen er fremkommet ved opskydning af kalklagene over en salthorst. Reservoiret er gennemsat af talrige, mindre forkastninger centralt på strukturen. På strukturens flanker er reservoiret mindre opsprækket. Reservoiret har vist usædvanligt gode produktionsegenskaber. PRODUKTIONSSTRATEGI Indvindingen af olie fra Skjold foregår ved vedligeholdelse af reservoirtrykket ved injektion af vand. Olien produceres overvejende fra vandrette brønde på reservoirets flanker, hvor produktions- og injektionsbrønde ligger skiftevis i et radialt mønster. ANLÆG Skjold feltet er, som satellit til Gorm feltet, udstyret med to indvindingsplatforme Skjold A og B samt en beboelsesplatform Skjold C. Der er intet behandlingsanlæg på Skjold feltet. Produktionen sendes til Gorm F platformen for behandling. Gorm anlæggene forsyner Skjold med injektionsvand og løftegas. Reinjektion af produceret vand benyttes. På Skjold C er der indkvartering for 16 personer. Skjold feltet 33

36 SVEND FELTET 34 Svend feltet

37 GEOLOGISK KARAKTERISTIK, SVEND FELTET Strukturen er fremkommet ved opskydning af kalklagene over en todelt salthorst. Dette har forårsaget opsprækning af reservoirkalken og en større nord-sydgående forkastning, der opdeler feltet i en vestlig og en østlig blok. Derudover er den sydlige del af Svend feltet beliggende ca. 250 m dybere end den nordlige del. Reservoiret i den nordlige del har vist usædvanligt gode produktionsegenskaber. PRODUKTIONSSTRATEGI Olieproduktionen maksimeres ved naturlig dræning over oliens boblepunkt samtidig med at brøndenes produktionstid maksimeres. ANLÆG Svend feltet er udbygget som satellit til Tyra feltet med en ubemandet indvindingsplatform uden helidæk. Produktionen sendes til Tyra Øst for behandling og ilandføring. Svend er tilsluttet 16 rørledningen fra Harald til Tyra Øst. Svend feltet 35

38 SYD ARNE FELTET 36 Syd Arne feltet

39 GEOLOGISK KARAKTERISTIK, SYD ARNE FELTET Syd Arne strukturen er fremkommet ved en kraftig ophvælvning af kalklagene, hvilket har forårsaget opsprækning af kalken. Strukturen indeholder olie med et forholdsvist højt indhold af gas. PRODUKTIONSSTRATEGI Indvindingen af kulbrinter foregår med trykstøtte ved injektion af vand. ANLÆG Feltet er udbygget med en kombineret brøndhoved-, behandlings- og beboelsesplatform. Behandlingsanlægget består af et separationsanlæg for kulbrinteproduktionen. Den producerede olie føres til en lagertank på havbunden, hvorfra olien kan eksporteres til tankskib. Tanken har en kapacitet på ca Gassen føres efter behandling via rørledning til Nybro på den jyske vestkyst. En del af produktionsvandet injiceres, mens resten udledes til havet efter rensning. Der er installeret et behandlingsanlæg for injektionsvandet, inden det injiceres I 2010 blev der givet tilladelse til etablering af to brøndhovedplatforme WHP-N og WHP-E på Syd Arne feltet. Udbygningen forventes klar i starten af De to nye platforme opkobles til det eksisterende anlæg og infrastruktur. WHP-N er en ubemandet platform med helidæk og placeres ca. 2,5 km nord for den eksisterende Syd Arne platform. WHP-E forbindes med en kombineret rør- og gangbro til den eksisterende Syd Arne platform og placeres øst for denne. På Syd Arne er der indkvartering for 57 personer. Syd Arne feltet 37

40 TYRA FELTET 38 Tyra feltet

41 GEOLOGISK KARAKTERISTIK, TYRA FELTET Strukturen er fremkommet ved en svag ophvælvning af kalklagene. Forekomsten består af kondensatholdig, fri gas med en tynd underliggende oliezone. Reservoiret er kun svagt opsprækket. PRODUKTIONSSTRATEGI Tyra feltet anvendes som svingproducent for gasproduktionen. Det vil sige, at gas fra andre felter kan injiceres i Tyra feltet i perioder med lavt gasforbrug og dermed lavt salg af gas, f.eks. om sommeren. Når efterspørgslen på gas stiger, produceres den injicerede gas igen fra Tyra feltet. Den injicerede tørre gas medvirker til at forsinke tryktabet i feltets gaskappe, hvorved olieindvindingen fra Tyra feltet optimeres. Anvendelsen af Tyra feltet som svingproducent støtter således, at forholdene for indvinding af kondensat og olie ikke forringes gennem en for tidlig sænkning af reservoirtrykket. En øget produktion af gas fra DUC s øvrige felter, herunder specielt gasfelterne Harald og Roar, optimerer derfor indvinding af flydende kulbrinter på Tyra. ANLÆG Tyra feltet er udbygget med to platformskomplekser, Tyra Vest (TW) og Tyra Øst (TE). Tyra Vest består af to indvindingsplatforme TWB og TWC, en behandlings- og indkvarteringsplatform TWA, en afbrændingsplatform TWD samt et bromodul placeret ved TWB og understøttet af et firbenet understel TWE. Procesanlægget på Tyra Vest anvendes til en forbehandling af olie- og kondensatproduktionen fra brøndene på Tyra Vest. Her er der endvidere installeret gasbehandlingsanlæg og anlæg til injektion og/eller eksport af gas samt behandlingsanlæg for produceret vand. På Tyra Vest modtages en del af gasproduktionen fra Halfdan og Valdemar. Tyra Øst består af to indvindingsplatforme TEB og TEC, en behandlings- og indkvarteringsplatform TEA, en afbrændingsplatform TED samt en stigrørsplatform TEE med et tilknyttet bromodul understøttet af en STAR søjlekonstruktion TEF. På Tyra Øst modtages produktion fra satellitfelterne Valdemar, Roar, Svend, Tyra Sydøst og Harald/Lulita samt gasproduktionen fra Gorm, Dan og dele af Halfdan D. Tyra Øst procesanlægget omfatter anlæg til færdigbehandling af såvel gas, olie/kondensat og vand. Produktionsvandet fra det samlede Tyra felt udledes til havet efter rensning. De to platformskomplekser på Tyra feltet er indbyrdes forbundet med rørledninger for at skabe den højest mulige fleksibilitet og forsyningssikkerhed. Olie- og kondensatproduktionen fra Tyra feltet og tilhørende satellitfelter ilandføres via Gorm E. Størstedelen af gasproduktionen ilandføres fra TEE på Tyra Øst og resten eksporteres fra TWE på Tyra Vest til NOGAT ledningen. På Tyra Øst er der indkvartering til 96 personer, mens der på Tyra Vest er indkvartering til 80 personer. Tyra feltet 39

42 TYRA SYDØST FELTET 40 Tyra Sydøst feltet

43 GEOLOGISK KARAKTERISTIK, TYRA SYDØST FELTET Tyra Sydøst strukturen er fremkommet ved en svag ophvælvning af Øvre Kridt kalklagene. Strukturen er opdelt i to blokke adskilt af en NØ-SV gående forkastningszone. Strukturen er en del af den større ophvælvningszone, som også omfatter Roar, Tyra og dele af Halfdan feltet. Tyra Sydøst feltet indeholder fri gas med en underliggende oliezone i den sydøstlige del. PRODUKTIONSSTRATEGI Indvindingen af olie og gas foregår med naturlig dræning. ANLÆG Tyra Sydøst feltet er udbygget som satellit til Tyra feltet med en ubemandet platform. Produktionen sendes efter separation i en gas- og en væskefase til Tyra Øst for behandling. Tyra Sydøst feltet 41

44 VALDEMAR FELTET 42 Valdemar feltet

45 GEOLOGISK KARAKTERISTIK, VALDEMAR FELTET Valdemar feltet består af en nordlig beliggende del kaldet Nord Jens og en sydlig beliggende del kaldet Bo. Strukturerne er fremkommet ved ophvælvning af kalk lagene. Valdemar feltet består af flere adskilte forekomster. Der er påvist olie og gas i lag af Danien/Øvre Kridt alder, samt påvist betydelige oliemængder i kalkstenslag af Nedre Kridt alder. De meget lavpermeable lag i Nedre Kridt udviser meget vanskelige produktionsegenskaber i visse dele af Valdemar feltet, mens de i Bo området har vist sig, at have bedre produktionsegenskaber. Reservoirkvaliteten i de øvre kalkstensreservoirer er sammenlignelige med andre danske felter som Gorm og Tyra. Reservoirerne af både Øvre og Nedre Kridt alder er udbyggede i både Bo og Nord Jens områderne. PRODUKTIONSSTRATEGI Indvindingen af olie foregår med naturlig dræning. Udviklingen af indvindingsteknikken med lange vandrette brønde med sandfyldte, kunstige sprækker har gjort det muligt at indvinde olie kommercielt fra Nedre Kridt. Desuden foregår der indvinding fra Danien/Øvre Kridt. ANLÆG Nord Jens området i Valdemar feltet er udbygget som satellit til Tyra feltet med to broforbundne, ubemandede indvindingsplatforme, Valdemar AA og AB, uden helidæk. På Valdemar AB platformen separeres produktionen. Væskeproduktionen sendes til Tyra Øst for behandling og ilandføring, mens gassen føres til Tyra Vest. Valdemar AA/AB komplekset forsynes med kemikalier fra Tyra Øst og med elektricitet fra Tyra Vest. Bo området i Valdemar feltet er udbygget med en ubemandet indvindingsplatform, Valdemar BA, uden helidæk. Produktionen herfra føres i en 16 flerfaserørledning til Tyra Øst via Roar. Valdemar feltet 43

PRODUKTION 20 december 2016 MB 1

PRODUKTION 20 december 2016 MB 1 PRODUKTION 1 20 december 2016 PRODUKTION I 2015 blev der produceret 9,1 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 5,5 pct. i forhold til 2014. Mængden af salgsgas var stabil fra 2014 til 2015

Læs mere

Udviklingspotentialet i den danske del af Nordsøen

Udviklingspotentialet i den danske del af Nordsøen Udviklingspotentialet i den danske del af Nordsøen Indlæg ved Steffen B. Olsen, Energistyrelsen 1 Disposition Indledning Udbygning og produktion Efterforskning Afrunding 2 olie, mio. m 3 30 20 Produktionsprognoser

Læs mere

RESSOURCER OG PROGNOSER

RESSOURCER OG PROGNOSER RESSOURCER OG PROGNOSER 1 29. august 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I

Læs mere

NINI FELTET. Nini feltet. Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del Bilag 303 Offentligt. 126 Bilag B UDBYGNING OG INVESTERING

NINI FELTET. Nini feltet. Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del Bilag 303 Offentligt. 126 Bilag B UDBYGNING OG INVESTERING Det Energipolitiske Udvalg 9-1 EPU alm. del Bilag 33 Offentligt NINI FELTET Platform Oliebrønd Lukket brønd Vandinjektor 168 NB-3 166 NINI-3 165 NB-1 NINI-5 NINI-5A Brøndspor 167 NINI-5B NB- Boret i 9

Læs mere

Tilsyn med olie- og gas aktiviteterne på dansk område

Tilsyn med olie- og gas aktiviteterne på dansk område Tilsyn med olie- og gas aktiviteterne på dansk område Energiindvindingsområdet Havanlægsenheden www.ens.dk Anne Højer Simonsen Olie-gas aktiviteterne i tal Produktionsanlæg: 10 bemandede, 11 ubemandede,

Læs mere

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Telefon 33 92 67 00 Telefax 33 11 47 43 Hjemmeside www.ens.dk

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Telefon 33 92 67 00 Telefax 33 11 47 43 Hjemmeside www.ens.dk Danmarks olie- og gasproduktion 26 NORDISK MILJØMÆRKNING Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Transport- og Energiministeriet. Energistyrelsen beskæftiger sig med områderne indvinding,

Læs mere

OMREGNINGSFAKTORER. For oil field units benyttes de forkortelser, som SPE (Society of Petroleum Engineers) anbefaler.

OMREGNINGSFAKTORER. For oil field units benyttes de forkortelser, som SPE (Society of Petroleum Engineers) anbefaler. Danmarks olie- og gasproduktion 2004 FORORD FORORD Olieproduktionen i 2004 satte ny rekord, idet den oversteg den tidligere produktionsrekord fra 2002 med 5 pct. Samtidig satte mængden af solgt gas i

Læs mere

Danmarks olieog gasproduktion og anvendelse af undergrunden

Danmarks olieog gasproduktion og anvendelse af undergrunden 8 Danmarks olieog gasproduktion og anvendelse af undergrunden Energistyrelsen beskæftiger sig nationalt og internationalt med opgaver i relation med energiforsyning og forbrug samt indsatsen for at nedbringe

Læs mere

Bekendtgørelse om indsendelse af oplysninger om indvinding (produktion) af kulbrinter fra Danmarks undergrund

Bekendtgørelse om indsendelse af oplysninger om indvinding (produktion) af kulbrinter fra Danmarks undergrund Bekendtgørelse om indsendelse af oplysninger om indvinding (produktion) af kulbrinter fra Danmarks undergrund I medfør af 25, stk. 2, 34 a og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven),

Læs mere

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Telefon 33 92 67 00 Telefax 33 11 47 43 Hjemmeside www.ens.dk. Udgivet: Juni 2006 2.

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Telefon 33 92 67 00 Telefax 33 11 47 43 Hjemmeside www.ens.dk. Udgivet: Juni 2006 2. Danmarks olie- og gasproduktion 2005 Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Transport- og Energiministeriet. Energistyrelsen beskæftiger sig med områderne indvinding, forsyning og

Læs mere

DENERCO OIL. Side 1 af februar 2003 PRESSEMEDDELELSE

DENERCO OIL. Side 1 af februar 2003 PRESSEMEDDELELSE Side 1 af 5 18. februar 2003 PRESSEMEDDELELSE 2002 var endnu et godt år for DENERCO OIL. Siri og Syd Arne felterne var i produktion gennem hele året, hvilket - sammen med den gunstige oliepris og tilkøb

Læs mere

Danmarks olie og gasproduktion 1994

Danmarks olie og gasproduktion 1994 e energistyrelsen Danmarks olie og gasproduktion 1994 Energistyrelsen er oprettet ved lov i 1976 og varetager Miljø- og Energiministeriets faglige og forvaltningsroressige opgaver på energiområdet Energistyrelsen

Læs mere

Information om forsyningssituationen 2011-2013

Information om forsyningssituationen 2011-2013 Information om forsyningssituationen 2011-2013 Information om forsyningssituationen 2011-2014 Det danske naturgassystem Roller i Gasmarkedet Forsyningssituationen Udbygning af transmissionsnettet Hvorfor

Læs mere

VURDERING AF VIRKNINGEN PÅ MILJØET FRA YDERLIGERE BRØNDE

VURDERING AF VIRKNINGEN PÅ MILJØET FRA YDERLIGERE BRØNDE FRA YDERLIGERE BRØNDE JULI 2005 SAMMENFATNING Vurdering af virkning på miljøet i perioden 2006 til 2010 Denne redegørelse for miljøpåvirkninger forbundet med drift- og udbygningsaktiviteter i de opererede

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Danmarks olie- og gasproduktion07

Danmarks olie- og gasproduktion07 Danmarks olie- og gasproduktion7 NORDISK MILJØMÆRKNING Energistyrelsen beskæftiger sig nationalt og internationalt med opgaver i relation med energiforsyning og forbrug samt indsatsen for at nedbringe

Læs mere

Danmarks olie- og gasproduktion 2003

Danmarks olie- og gasproduktion 2003 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Tlf.: 33 92 67 00 Fax: 33 11 47 43 e-post: ens@ens.dk CVR-NR: 59 77 87 14 www.ens.dk Danmarks olie- og gasproduktion 2003 I 1966 blev der for første gang

Læs mere

Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen

Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen 1 Olie- og gasproduktion Den historiske olie- og gasproduktion for perioden 1990-2014 er vist på figur 1, og Energistyrelsens prognose fra 2015

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

Danmarks olie- og gasproduktion 2002

Danmarks olie- og gasproduktion 2002 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Tlf.: 33 92 67 00 Fax: 33 11 47 43 e-post: ens@ens.dk CVR-NR: 59 77 87 14 www.ens.dk Danmarks olie- og gasproduktion 2002 I 1966 blev der for første gang

Læs mere

Tirsdag, den 15. maj 2007 Ilulissat Offshore Center Danmark og dansk offshore

Tirsdag, den 15. maj 2007 Ilulissat Offshore Center Danmark og dansk offshore Tirsdag, den 15. maj 2007 Ilulissat Offshore Center Danmark og dansk offshore 1 Offshore Center Danmark Program 1. Offshore Center Danmark - Baggrund og arbejde 2. Offshore sektoren og dens betydning for

Læs mere

NATIH OLIE FELTET. Forhistorien

NATIH OLIE FELTET. Forhistorien NATIH OLIE FELTET Forhistorien Forfatteren til denne artikel har tidligere fortalt (Geologisk Nyt nr. 1,2003) om overflade geologien for Natih antiklinalen i Oman. I den forbindelse blev det nævnt at antiklinalen

Læs mere

Sikkert frem under havet fra Nini, Cecilie og Stine

Sikkert frem under havet fra Nini, Cecilie og Stine Sikkert frem under havet fra Nini, Cecilie og Stine Der er brug for teknologisk nytænkning, når morgendagens oliefelter skal indvindes. En løsning er at bruge ubemandede installationer med tie-in til eksisterende

Læs mere

RESSOURCER OG PROGNOSER

RESSOURCER OG PROGNOSER RESSOURCER OG PROGNOSER 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I de mellemliggende

Læs mere

Olie og Gas i Danmark

Olie og Gas i Danmark Ruth Christensen ~. fuldmægtig, r Olie og Gas i Danmark Efterforskning og Produktion o Arsrapport 1987 t Energistyrelsen blev oprettet ved lov i 1976. Styrelsen skal bistå Energiministeren og andre myndigheder

Læs mere

FORORD. Hvis den positive udvikling inden for olie- og gasområdet fortsætter, vil Danmark være selvforsynende med olie og gas i mange år endnu.

FORORD. Hvis den positive udvikling inden for olie- og gasområdet fortsætter, vil Danmark være selvforsynende med olie og gas i mange år endnu. FORORD FORORD År 2000 var endnu et godt år for olie- og gasaktiviteterne på dansk område. Der blev ligesom de foregående år sat rekord for olieproduktionen, og samtidig har Energistyrelsen foretaget den

Læs mere

Handlingsplan for en mere energieffektiv indvinding af olie og gas i Nordsøen

Handlingsplan for en mere energieffektiv indvinding af olie og gas i Nordsøen NOTAT 8. april 2009 J.nr. 1115/1068-0001 Ref. hea/kle/jha/jlk/jbc/jsk Indvinding og energiteknologi Side 1/5 Handlingsplan for en mere energieffektiv indvinding af olie og gas i Nordsøen 2009-2011 Energiforbruget

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION. samt anden anvendelse af undergrunden

DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION. samt anden anvendelse af undergrunden DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION samt anden anvendelse af undergrunden 2013 Forord Mens EU-landenes afhængighed af importeret naturgas fra især Norge, Rusland og Nordafrika nærmer sig 70 pct., har Danmark

Læs mere

DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION. samt anden anvendelse af undergrunden

DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION. samt anden anvendelse af undergrunden DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION samt anden anvendelse af undergrunden 2013 Forord Mens EU-landenes afhængighed af importeret naturgas fra især Norge, Rusland og Nordafrika nærmer sig 70 pct., har Danmark

Læs mere

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Velkomst: Status og perspektiver for dansk offshore - vurderet af Peter Blach fra kompetence centeret

Læs mere

STENLILLE NATURGASLAGER

STENLILLE NATURGASLAGER Miljøregnskab 2010 Miljøregnskab 2013 STENLILLE NATURGASLAGER Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Basisoplysninger... 3 Virksomhedsprofil... 4 Væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkninger...

Læs mere

Danmarks olieog gasproduktion 2001

Danmarks olieog gasproduktion 2001 I 1966 blev der for første gang fundet olie og naturgas i Danmark. Energistyrelsen har siden 1986 årligt udgivet rapporten "Danmarks olie- og gasproduktion". 2001-udgaven af årsrapporten beskriver som

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Boreteknologi og vandrette boringer

Boreteknologi og vandrette boringer 1 Sub-soil konference. Tirsdag den 6. februar 2007 Boreteknologi og vandrette boringer Ved Allan Christensen Offshore Center Danmark Program Generel rundtur i olie/gas brøndteknikken 1. De danske koncessioner

Læs mere

MÆRSK OLIE OG GAS as

MÆRSK OLIE OG GAS as MÆRSK OLIE OG GAS as VURDERING AF VIRKNINGEN PÅ MILJØET FRA YDERLIGERE OLIE OG GAS AKTIVITETER I NORDSØEN AUGUST 2010 SAMMENFATNING Vurdering af virkning på miljøet i perioden 2011 til 2015 Denne redegørelse

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto HGS Geotermisk Demonstrationsanlæg Geotermivandskreds med boringer Geotermivandskreds med boringer Varmepumpebygning Varmepumpe bygning Kastrup Luftfoto HGS - Princip for geotermisk indvinding Drivvarme

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Mærsk Olie og Gas A/S Britanniavej Esbjerg

Mærsk Olie og Gas A/S Britanniavej Esbjerg Mærsk Olie og Gas A/S Britanniavej 10 6700 Esbjerg Miljøstyrelsen - Virksomheder J.nr. MST-400-00023 Ref. Hebec/emibm Den 16. december 2016 Generel tilladelse for Mærsk Olie og Gas A/S (Mærsk Olie) til

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat

Bekendtgørelse af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat LBK nr 277 af 25/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 13. juni 2016 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 1014/1026-0002

Læs mere

Sekretariatet for Energitilsynet. Overvågning af de danske engrosmarkeder for elektricitet og naturgas

Sekretariatet for Energitilsynet. Overvågning af de danske engrosmarkeder for elektricitet og naturgas Sekretariatet for Energitilsynet Overvågning af de danske engrosmarkeder for elektricitet og naturgas Kvartalsrapport - 1.kvartal 2012 Indholdsfortegnelse Det danske engrosmarked for naturgas 1. Markedsbeskrivelse...

Læs mere

Effektiv transport af olie, gas og vand i undersøiske rørledninger

Effektiv transport af olie, gas og vand i undersøiske rørledninger Artikel 2 om de tekniske udfordringer, der er forbundet med effektiv transport af olie, gas og vand i undersøiske rørledninger. Den første artikel blev bragt i Dansk Kemi nr. 9, side 18-21. Effektiv transport

Læs mere

Erfa Konference Gasmåling Hindsgavl Slot 30. oktober 2007 v/finn V. Smith

Erfa Konference Gasmåling Hindsgavl Slot 30. oktober 2007 v/finn V. Smith Erfa Konference Gasmåling Hindsgavl Slot 30. oktober 2007 v/finn V. Smith Transmissionssystemet Afsætning: 4.2 mia.m 3 Stenlille Gaslager 0 m Ll. Torup Gaslager Aalborg Dybde (M) 500 X» X» X 1000 m 1000

Læs mere

Status for den danske Offshore handlingsplan

Status for den danske Offshore handlingsplan Miljøstyrelsen 25.06.2008 tva Status for den danske Offshore handlingsplan Miljøministeren fremlagde den 19. december 2005 den såkaldte Offshore handlingsplan (jf. Bilag 2) med det formål, at miljøpåvirkningerne

Læs mere

VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé

VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion Ikke-teknisk resumé 2006 Udarbejdet af: COWI A/S for Hess Denmark ApS Layout: COWI A/S Oplag: 200 stk. Fotos: Hess Denmark ApS, Scanpix Udgivelsesdato: Oktober

Læs mere

GMR 2016-06-14. Forsyningssikkerhed for det danske og svenske gasmarked. Christian Meiniche Andersen. Klassificering: 1

GMR 2016-06-14. Forsyningssikkerhed for det danske og svenske gasmarked. Christian Meiniche Andersen. Klassificering: 1 GMR 2016-06-14 Forsyningssikkerhed for det danske og svenske gasmarked Christian Meiniche Andersen Klassificering: 1 Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2015 Torben Brabo, Direktør for Gas, er meget

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET

Læs mere

ØKONOMI Februar 2017 MB 1

ØKONOMI Februar 2017 MB 1 ØKONOMI 1 Februar 217 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til samfundsøkonomien via skatteindtægterne samtidig med, at aktiviteterne i Nordsøen skaber arbejdspladser

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Offentliggørelse vedrørende godkendelsen af videreudbygningen af Valdemar feltet.

Offentliggørelse vedrørende godkendelsen af videreudbygningen af Valdemar feltet. Offentliggørelser i 2009 Videreudbygning af Valdemar feltet Offentliggørelse vedrørende godkendelsen af videreudbygningen af Valdemar feltet. Energistyrelsen har den 8. oktober 2009 modtaget ansøgning

Læs mere

Bekendtgørelse om andres brug af anlæg til indvinding, behandling og transport m.v. af kulbrinter (tredjepartsadgang)

Bekendtgørelse om andres brug af anlæg til indvinding, behandling og transport m.v. af kulbrinter (tredjepartsadgang) BEK nr 1132 af 05/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 20. februar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- Energi, og Bygningmin., Energistyrelsen, j.nr. 1012/1493-0002

Læs mere

Tilsynsrapport Varslet tilsyn på Gorm Den 24. april 2014

Tilsynsrapport Varslet tilsyn på Gorm Den 24. april 2014 Notat Tilsynsrapport Varslet tilsyn på Gorm Den 24. april 2014 Kemikalieinspektionen J.nr. MST-404-00029 Ref. Ancsk/Jarch Den 16. juni 2014 Med ændringer d. 27. juni 2014 Miljøstyrelsen gennemførte et

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Skatteudvalget 2009-10 L 21 Svar på Spørgsmål 4 Offentligt

Skatteudvalget 2009-10 L 21 Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Skatteudvalget 2009-10 L 21 Svar på Spørgsmål 4 Offentligt J.nr. Dato: 2. november 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 21 - Forslag til Lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse

Læs mere

Forslag. Projekt Beskrivelse. Supplerende Afvandingsprojekt 18-05-2014. Sommerkolonien ABC, Afd. C

Forslag. Projekt Beskrivelse. Supplerende Afvandingsprojekt 18-05-2014. Sommerkolonien ABC, Afd. C Forslag 18-05-2014 Projekt Beskrivelse Supplerende Afvandingsprojekt Sommerkolonien ABC, Afd. C Projekt Beskrivelse Supplerende Afvandingsprojekt Indledning Medlemmerne i Sommerkolonien ABC, Afd. C har

Læs mere

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse?

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse? Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 233 Offentligt Talepapir samrådsspørgsmål V Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende

Læs mere

MAERSK OIL ESIA-16 IKKE-TEKNISK RESUMÉ ESIS HALFDAN. Maersk Oil. Ikke-teknisk resume. September 2015

MAERSK OIL ESIA-16 IKKE-TEKNISK RESUMÉ ESIS HALFDAN. Maersk Oil. Ikke-teknisk resume. September 2015 Rettet til Maersk Oil Dokumenttype Ikke-teknisk resume Dato September 2015 Denne danske udgave er en oversættelse af den originale engelske udgave. I tilfælde af uoverensstemmelse er den engelske udgave

Læs mere

Miljøstatusrapport 2013 Den danske Nordsø

Miljøstatusrapport 2013 Den danske Nordsø Miljøstatusrapport Den danske Nordsø Forord Maersk Oil Miljøstatusrapport 1 Forord Integreret miljøledelse og højt aktivitetsniveau Indhold Forord 3 Miljøperformance - resumé 5 Fokusområder i 014 7 8 Aktivitetsniveauet

Læs mere

1. INTRODUKTION. Indholdsfortegnelse

1. INTRODUKTION. Indholdsfortegnelse M I L J Ø S T A T U S R A P P O R T D E N D A N S K E N O R D S Ø 2 0 10 1. INTRODUKTION Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Politik for sundhed, sikkerhed og miljø (HSSE) Virksomhedsprofil Forord - Kurt

Læs mere

Energistyrelsens redegørelse om gennemgang af sikkerhedsredegørelserne for olie- og gasanlæggene i den danske del af Nordsøen

Energistyrelsens redegørelse om gennemgang af sikkerhedsredegørelserne for olie- og gasanlæggene i den danske del af Nordsøen Energistyrelsens redegørelse om gennemgang af sikkerhedsredegørelserne for olie- og gasanlæggene i den danske del af Nordsøen Februar 2004 Indholdsoversigt 1. Resume 3 2. Introduktion 3 3. Grundlag og

Læs mere

DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION

DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION 2014 1 2 1. EFTERFORSKNING 3 15 Januar 2016 Den danske del af Nordsøen må betragtes som et modent område. Trods dette findes der stadig interessante efterforskningsmuligheder,

Læs mere

Seminar: Automation & Overvågningssystemer. Torsdag den 2. juni 2005 i Musikhuset

Seminar: Automation & Overvågningssystemer. Torsdag den 2. juni 2005 i Musikhuset 1 Seminar: Automation & Overvågningssystemer Torsdag den 2. juni 2005 i Musikhuset Offshore Center Danmark Dagens Program Automation & Overvågningssystemer Offshore Seminar på Musikhuset i Esbjerg Torsdag,

Læs mere

Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling

Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling Oliver Vindex Nielsen, Senior Commercial Advisor Gastekniske Dage, Middelfart, 13. maj 2013 Dagens hovedbudskaber Der er store mængder gas (og olie)

Læs mere

Redegørelse - Udledninger fra produktionsanlæg i Nordsøen. 3. januar 2011

Redegørelse - Udledninger fra produktionsanlæg i Nordsøen. 3. januar 2011 Redegørelse - Udledninger fra produktionsanlæg i Nordsøen 3. januar 2011 1 Sammenfatning...3 2 Indledende bemærkninger til Redegørelsen...5 3 Redegørelse for spørgsmål stillet af Miljøstyrelsen...6 3.1

Læs mere

Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område

Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område DONGs engagement i Grønland Udfordringer og perspektiver Grønland Muligheder og udfordringer i Grønland Mulighed for meget store fund Stor kommerciel usikkerhed Miljømæssigt følsomt område Multi milliard

Læs mere

OIL AND GAS DANMARKS OLIEOG GASPRODUKTION. and Subsoil. anvendelse af undergrunden

OIL AND GAS DANMARKS OLIEOG GASPRODUKTION. and Subsoil. anvendelse af undergrunden OIL AND GAS DANMARKS PRODUCTION IN DENMARK OLIEOG GASPRODUKTION and Subsoil samt anden Use anvendelse af undergrunden 2012 FORORD Når man ser på den historiske udvikling for den danske olie- og gasproduktion,

Læs mere

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42.

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42. Air sparging test, STEP Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 7449 Dato: 7-1-8 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42 Sparge boring: DGE19a : Ny air2, dybt filter Vand Logger nr. Luft Logger nr. Observationsboring

Læs mere

Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg"

Artikel om Kalkstabilisering til vejanlæg Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg" Forfatter: Specialkonsulent Tony Kobberø Andersen, Vejdirektoratet tka@vd.dk Projektchef Arne Blaabjerg Jensen, COWI A/S anj@cowi.dk Resumé Ved stabilisering

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Videnseminar om Olie og Gas. Ressourcer og Indvinding OLGAS: Status og perspektiver for dansk offshore ved Offshore Center Danmark Mandag, den 20. marts 2006 www.offshorecenter.dk 1 Program 1. Offshore

Læs mere

HØRING AF FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGINET.DK,

HØRING AF FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGINET.DK, Energistyrelsen ens@ens.dk acl.ens.dk cfe@ens.dk HØRING AF FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGINET.DK, LOV OM NATURGASFORSYNING OG LOV OM ETABLERING OG BENYTTELSE AF RØRLEDNING TIL TRANSPSORT AF

Læs mere

DONG E&P A/S køb af aktiverne i Statoil E&P A/S

DONG E&P A/S køb af aktiverne i Statoil E&P A/S DONG E&P A/S køb af aktiverne i Statoil E&P A/S Journal nr. 3:1120-0401-34/Energi2/CP Rådsmødet den 29. maj 2002 Resumé 1. DONG E&P A/S anmeldte den 30. april 2002 selskabets betingede køb af aktiverne

Læs mere

RENOVERING OG OMBYGNING AF BORERIGGE BORTSKAFFELSE AF OFFSHORE PLATFORME SAMT MILJØRIGTIG DEMONTERING OG PÅ ESBJERG HAVN DEBATOPLÆG

RENOVERING OG OMBYGNING AF BORERIGGE BORTSKAFFELSE AF OFFSHORE PLATFORME SAMT MILJØRIGTIG DEMONTERING OG PÅ ESBJERG HAVN DEBATOPLÆG DEBATOPLÆG RENOVERING OG OMBYGNING AF BORERIGGE SAMT MILJØRIGTIG DEMONTERING OG BORTSKAFFELSE AF OFFSHORE PLATFORME PÅ ESBJERG HAVN FORUDGÅENDE DEBAT OM KOMMENDE FORSLAG TIL TILLÆG TIL REGIONPLAN 2012

Læs mere

Vurdering af Virkningen på Miljøet (VVM) fra yderligere brønde

Vurdering af Virkningen på Miljøet (VVM) fra yderligere brønde Vurdering af Virkningen på Miljøet (VVM) fra yderligere brønde Ikke-teknisk resume - Juli 2005 Indholdsfortegnelse Side 4 Beskrivelse af felter og udbygninger Felternes position Reservoirbeskrivelse og

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

Venlig hilsen. Martin Næsby Direktør. Side 2/8

Venlig hilsen. Martin Næsby Direktør. Side 2/8 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Att: Vibeke Nilsson Levi 11. november 2013 HØRINGSSVAR TIL UDKAST TIL BEKENDTGØRELSE OM INDSENDELSE AF OPLYSNINGER OM INDVINDING (PRODUKTION) AF KULBRINTER

Læs mere

Olie- og gasproduktion samt anden anvendelse af undergrunden

Olie- og gasproduktion samt anden anvendelse af undergrunden Olie- og gasproduktion samt anden anvendelse af undergrunden DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION 2011 FORORD Årets rapport om Danmarks olie og gasproduktion kommer på gaden næsten samtidigt med, at det er

Læs mere

Undergrundsloven - operatørskab

Undergrundsloven - operatørskab Undergrundsloven - operatørskab 12. juni 2012 14/06/2012 1 Programmet Reception Operatørskab iht. undergrundsloven (Bo Sandroos) Ca. 15 min. Praktiske erfaringer ifm. operatørskab i DK (Søren Lundgren

Læs mere

THE QUEST FOR OIL. Game Guide

THE QUEST FOR OIL. Game Guide Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Nytten af fælles (offentlige) samarbejder og infrastruktur

Nytten af fælles (offentlige) samarbejder og infrastruktur Nytten af fælles (offentlige) samarbejder og infrastruktur Adm. direktør Anders Eldrup, DONG Energy A/S Konference om INSPIRE og infrastruktur for geodata i Danmark DONG Energy og INSPIRE? Hvorfor indlæg

Læs mere

Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet

Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet 1. November 2007 13. november 2007 Titel 1 Indhold Energinet.dks rolle Mulige nye infrastrukturprojekter Eksempel: Tysk gas til Danmark kort sigt Nye gaskvaliteter

Læs mere

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014 Lancering af 7. Udbudsrunde Pressebriefing den 24. april 2014 7. udbudsrunde Baggrund for runden 7. runde herunder økonomiske vilkår og Fremtidigt udbud af arealer - efter 7. udbudsrunde Tidsplan Spørgsmål

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en national strategi for øget olieindvinding

Forslag til folketingsbeslutning om en national strategi for øget olieindvinding Beslutningsforslag nr. B 224 Folketinget 2009-10 Fremsat den 15. april 2010 af Kim Mortensen (S), Ole Vagn Christensen (S), Mette Gjerskov (S), Per Husted (S), Ole Hækkerup (S) og Jens Christian Lund (S)

Læs mere

Olie og Gas i Danmark. Efterforskning og Produktion

Olie og Gas i Danmark. Efterforskning og Produktion Olie og Gas i Danmark Efterforskning og Produktion 199 Energistyrelsen er en institution under Energiministeriet. Ministeriet omfatter ud over Energistyrelsen: Departementet, Forsøgsanlæg Risø og Råstofforvaltningen

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Oplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis..

Oplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis.. Oplæg til Workshop Geotermi det nye erhvervseventyr Hvis varmt vand var næsten gratis.. Hvad handler det om? I undergrunden under Salling findes store mængder varmt vand i 2 km s dybde geotermisk varme.

Læs mere

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1 Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Undersøgelse af mulighederne for begrænsning af CO 2 -udledningerne fra aktiviteter i Nordsøen

Undersøgelse af mulighederne for begrænsning af CO 2 -udledningerne fra aktiviteter i Nordsøen Undersøgelse af mulighederne for begrænsning af CO 2 -udledningerne fra aktiviteter i Nordsøen Skatteministeriet Miljø- og Energiministeriet Februar 1999 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1. Kommissorium...

Læs mere

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør

Læs mere

OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR NATUR- GAS

OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR NATUR- GAS HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2016 OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR NATUR- GAS Side 2/22 ENERGITILSYNET OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR NATURGAS INDHOLD 1. SAMMENFATNING... 3 2. DAY AHEAD-PRISUDVIKLING...

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Miljøstatusrapport Den danske nordsø 2006

Miljøstatusrapport Den danske nordsø 2006 Miljøstatusrapport Den danske nordsø 2006 Denne iljøstatusrapport er den første, so Mærsk Olie og Gas offentliggør vedrørende de danske Nordsøaktiviteter. Det er hensigten også freover at offentliggøre

Læs mere