Plan for speciallægepraksis i Region Sjælland DEL II: Specialer. Delplan for Dermatologi-venerologi/hudspecialet

Transkript

1 Plan for speciallægepraksis i Region Sjælland DEL II: Specialer Delplan for Dermatologi-venerologi/hudspecialet Primær Sundhed april 2008

2 Delplan for dermatologi-venerologi Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 1.1 Resumé af arbejdsgruppens anbefaling 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning og kommissorium 1.3 Beskrivelse af specialet herunder uddannelse 1.4 Specialets faglige indhold og afgrænsning 2. Aktivitetsudviklingen i speciallægepraksis 2.1 Særlige overenskomstforhold for specialet 2.2. Speciallægekapacitet og geografisk placering 2.3. Egne yderes aktivitet til egne- og udenregionsborgere 2.4 Egne borgeres forbrug af ydelser fra egne og udenregionsydere 2.5 Egne borgeres forbrug og egne speciallægers aktivitet i Regionen 2.6 Aftaler i speciallægepraksis 3. Aktivitetsudviklingen i sygehusregi 3.1. Hudafdelingerne i Region Sjælland 3.2 Aktiviteten i sygehusvæsenet 4. Udfordringer 4.1 Fremtidig udvikling indenfor specialet 4.2 Fremtidig opgavefordeling speciallægepraksis og sygehusområdet 5. Arbejdsgruppens konklusion og anbefalinger 5.1 Forslag til fremtidig kapacitet 5.2 Øvrige anbefalinger 5.3 Økonomiske konsekvenser af anbefalingerne Bilag: 1. Aktiviteten for alle praktiserende hudlæger i Regionen 2. Egne yderes aktivitet fordelt på 3 amter 3. Servicemål 4. Kort over placering af speciallægepraksis 5. Demografiske forhold i Region Sjælland 2

3 1. Indledning Delrapporterne for de enkelte specialer kan læses selvstændigt og er samtidigt bilag til den generelle speciallægepraksisplan. Den generelle rapport baserer sig dels på de vedlagte speciale-delrapporter, og er dels udtryk for en række overvejelser om de generelle udviklingstræk på sundhedsområdet. Historik. I det 19. århundrede begyndte der at komme hudafdelinger på danske sygehuse. Der blev oprettet en egentlig hudafdeling på Rigshospitalet, og i 1898 dannedes dansk dermatologisk selskab, som er blandt de ældste dermatologiske selskaber i verden. Den initiale udvikling var hospitalsbaseret og koncentreret omkring København, men gradvist tilkom afdelinger i Odense og Århus; og i 1970 erne spredtes speciallægepraksis til hele landet. Det seneste tiår har været præget af konsolidering i hospitalssektoren, dog med undtagelse af Roskilde Amt som i 2006 skabte den første nye dermatologiske afdeling siden 1970, hvor Amtssygehuset i Gentofte fik en sådan. Samtidigt med konsolideringen er uddannelseskapaciteten dog stagneret, idet en større del af kapaciteten nu er placerede i speciallægepraksis, som kun bidrager ganske lidt til den samlede uddannelse af speciallæger. 1.1 Resumé af arbejdsgruppens anbefaling Kapacitet I Region Sjælland er der en kapacitet på i alt 13 hudlægefuldtidspraksis. Arbejdsgruppens anbefaling til fremtidig kapacitet: At det aktuelt ledige ydernummer i Slagelse fra flyttes og udbydes som et 0-ydernummer med lokalisation i Næstved. Rent geografisk vil det betyde en bedre fordeling af kapaciteten. At deleydernummeret i Kalundborg konverteres til 2 fuldtidsydernumre, idet der er uudnyttet kapacitet og Kalundborg kan betragtes som et yderområde. En oprustning af kapaciteten i Kalundborg vil alt andet lige aflaste de berørte hudlæger ved en flytning af det ubesatte ydernummer fra Slagelse til Næstved. Hvis ydrenumrene ikke kan besættes ved senere ophør af praksis, skal det vurderes om kapaciteten skal flyttes det andre geografier. Øvrige anbefalinger Vedrørende uddannelsen af dermatologer i Region Sjælland, er der behov for at hospitalsdermatologien bliver yderligere normeret med 2 uddannelsesstillinger, således at speciallægerne kan fuldføre det fulde forløb i Region Sjælland. Dette vil både fremme rekruttering til Regionens speciallægepraksis, sikre fastholdelse af ekspertise i hospitalssektoren ved at anspore til fortsat faglig udvikling. Arbejdsgruppen anbefaler derfor: At hospitalsdermatologien bliver yderligere normeret med 2 uddannelsesstillinger, således at speciallægerne kan fuldføre det fulde forløb i Region Sjælland. Side 1

4 At der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal arbejde med et projekt til indførelse af teledermatologi i Regionen. 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning og kommissorium De nedsatte arbejdsgrupper for delplanerne består af repræsentanter, der er udpeget af Primær sundhed, Lægekredsforeningen/Samarbejdsudvalget med Speciallæger og Sygehus Nord og Syd: Hudlæge Kristian Thestrup-Pedersen, Nykøbing F har deltaget i 1. arbejdsgruppemøde Hudlæge Steffen Munkvad, Slagelse har deltaget i de 2 øvrige arbejdsgruppemøder Ledende overlæge Gregor Jemec, repræsentant for Sygehus Nord Suppleant Oversygeplejerske Henriette Vejborg Praksiskonsulent ( Det har ikke været muligt at få udpeget en praksiskonsulent) Konsulent Lisbet Slipskjær, Primær Sundhed Konsulent Dorthe Mathiesen, Primær Sundhed Controller Per Mejdahl, tilforordnet arbejdsgruppen Arbejdsgruppen har afholdt 3 møder. Kommissorium for arbejdsgrupperne for alle specialer: Med udgangspunkt i servicemålene (se bilag 3) har de enkelte arbejdsgrupper haft til opgave at: Afgrænse specialeområdet og beskrive den eksisterende ambulante speciallægebetjening i speciallægepraksis og i sygehusvæsenet Vurdere den eksisterende ambulante speciallægebetjening i speciallægepraksis og i sygehusvæsenet udarbejde begrundede forslag til den fremtidige ambulante speciallægebetjening i speciallægepraksis under hensyn til den øvrige virksomhed såvel i sygehusvæsenet som i almen praksis. Konsekvenserne af arbejdsgruppens forslag skal belyses i relation til: Organisatorisk tilrettelæggelse: Opgavefordelingen, visitationen og samarbejdsrelationerne mellem almen lægepraksis, speciallægepraksis og sygehusvæsenet. Kapacitetsmæssige konsekvenser relateret til forventet aktivitet. Uddannelsesmæssige konsekvenser relateret til uddannelsen af speciallæger. Økonomiske konsekvenser af forslag skal overvejes. Side 2

5 Atopisk eksem før og efter behandling 1.3 Beskrivelse af specialet herunder uddannelse Hudsygdomme adskiller fra de fleste andre sygdomme ved at være lette at se for alle. Vi har alle en opfattelse af hvad normal hud er, og udslæt, knuder eller sår i huden hos andre udløser derfor også reaktioner i omgivelserne. Hudsygdomme fremkalder derfor sygelighed dels på grund af egne symptomer som kløe, svie, smerte og funktionstab af huden; men har tillige psykosociale konsekvenser for den enkelte patient. Hudsygdomme hører traditionelt sammen med kønssygdomme. Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme samt seksuelt overførte sygdomme (venerologi). Dermatologien omfatter alle sygdomme, som manifesterer sig i huden herunder også hudmanifestationer ved interne sygdomme som bindevævs- og cancersygdomme eller mangeltilstande, hvor hudsymptomerne kan være den første markør. Endvidere omfatter specialet visse slimhindesygdomme. Væsentlige forebyggelses-aspekter er tilknyttet dermatologien. Forebyggelse af en række sygdomme som f.eks. hudcancer og seksuelt overførte sygdomme foregår gennem information og epidemiologisk overvågning. For kontakteksem har lovmæssige reguleringer bidraget til forebyggelse af sygdommen. Den samlede uddannelsestid til dermato-venerolog er 60 mdr, som omfatter: Introduktionsuddannelse på dermato-venerologisk hospitalsafdeling i et 1 år og hoveduddannelse i 4 år, heraf ½ år i speciallægepraksis. Dermatologisk afdeling i Roskilde rekrutterer til speciallægeuddannelsen med en introduktionsstilling. Afdelingen har for nærværende ingen stillinger i hoveduddannelsesforløb. 1.4 Specialets faglige indhold og afgrænsning Faget dermato-venerologi er endvidere karakteriseret ved en række opgaver fælles med tilgrænsende specialer, hvoraf kan nævnes reumatologi, pædiatri, intern medicin, arbejdsmedicin, plastikkirurgi, karkirurgi, hæmatologi, onkologi, patologi og infektionsmedicin. Side 3

6 Der er sket en stadig udvikling i forebyggelse, diagnosticering og behandling af de dermatologiske og venerologiske sygdomme; i de seneste år især med særlig fokus på allergologi, immunologi, kontakteksem, venerologi, laser og UV-behandling. Dermatovenerologi er et forsknings-tungt speciale, og i Danmark har forskningsfelterne især været atopisk eksem, hudcancer, psoriasis, UV-lys, kontakteksem, immunologi, laserbehandling og hudfysiologi. Specialets organisation Størstedelen af patienter med hudsygdomme diagnosticeres og behandles i speciallægepraksis ca. 90 %. Sværere og diagnostisk uafklarede tilfælde samt patienter med behov for udvidet behandling og sygepleje henvises til undersøgelse og behandling på dermatologisk specialafdeling. Specialet dermatovenerologi er et praksistungt speciale som karakteriseres af små enheder. Der er derfor en betydelig efteruddannelsesaktivitet som bl.a. omfatter to årlige møder i regi af Dansk Dermatologisk Selskab (DDS-regi), et 3-dages årligt efteruddannelseskursus, samt en række andre møder arrangeret af hospitalsafdelingerne. I Region Sjælland arrangerer Dermatologisk afdeling fem årlige kliniske patientcentrerede konferencer for de dermatologiske speciallæger. Ved disse møder deltager også Patologiafdelingen Roskilde Sygehus, og afhængigt af patientsammensætningen også læger fra Plastikkirurgisk eller reumatologisk afdeling. Dertil afholder afdelingen 1-2 mere videnskabeligt orienterede møder for de henvisende speciallæger og andre interesserede. 2. Aktivitetsudviklingen i speciallægepraksis Den gældende speciallægeoverenskomst afgrænser de praktiserende speciallægers behandlingsmuligheder og regulerer praksisplanlægningen. Regionen foretager en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen som grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige speciallægepraksisforhold. I Landsoverenskomsten om Speciallægehjælp er det præciseret, at hver region med udgangspunkt i de enkelte specialer skal foretage en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen med henblik på at etablere en systematisk, gensidig tilpasning af funktioner og kapacitet mellem sygehusene og praksissektoren. Praksisplanen behandles i henhold til sygesikringsloven en gang i hver kommunal valgperiode. Speciallægepraksisplanlægningen skal ud fra hensynet til effektivitet og kvalitet sikre koordinering og samordning af den ambulante speciallægebetjening indenfor sygehusvæsenet og i speciallægepraksis, samt sikre samordning med almen praksis og andre sundhedsmæssige og sociale forhold. Hovedmålsætningen med overenskomsten er at sikre befolkningen adgang til speciallægehjælp efter sygesikringslovens bestemmelser ved hovedsagelig fuldtidspraksis Særlige overenskomstforhold for specialet Der er indgået en overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLT) og Foreningen af Speciallæger (FAS), som omhandler alle specialer. Fra den 1. april 2008 træder der en ny overenskomst i kraft. Nedenstående omhandler alene forhold i Side 4

7 overenskomsten, som gælder for dette speciale og ikke de generelle forhold, som omhandler alle specialer. Psoriasis Limitering vedrørende henvisning. Henvisningen omfatter maksimalt 8 konsultationer. Ved behandling af psoriasissygdomme og ulcus cruris samt ved behandling med UV og PUVA (lysbehandling med brug af tablet/medicin) dog indtil behandlingsforløbet er afsluttet. Patienter, som er henvist til undersøgelse og behandling for hudkræft kan, uden fornyet henvisning fra alment praktiserende læge, indkaldes til nødvendig kontrol. Diagnostik og behandling af seksuelt overførbare sygdomme kan gennemføres uden henvisning fra alment praktiserende læge. Afregning foretages under hensyntagen til patientens krav om anonymitet. Fortsat behandling/udvidet henvisning. Patienter, som er henvist til sygehus, kan af sygehuset udskrives til efterbehandling og kontrol hos dermato-venerologisk speciallæge uden ny henvisning fra den alment praktiserende læge. Rekvisition. Der kan indenfor hudspecialet, ved behandling af såvel gruppe-1 som gruppe-2 sikrede, rekvireres anæstetika, zinklimbind, plasterbind, steroider til injektionsbehandling, og hydrocolloider (kunstig hud) fikseringsbind og plastre til behandling af kroniske bensår (skinnebenssår, ulcus cruris). Desuden eksemprøveallergener, testkamre og okklusionsplastre til brug ved eksemprøveundersøgelser. Sidstnævnte er tilrettelagt således, at den enkelte speciallæge tildeles et maksimalt rådighedsbeløb årligt alene til brug ved eksemprøveundersøgelser. Side 5

8 Bensår 2.2. Speciallægekapacitet og geografisk placering Der er i 2008 i Regionen 13 dermatologpraksis med 13 fuldtidsydernumre til at yde speciallægehjælp til indbyggere. Det er i gennemsnit indbyggere pr. speciallæge. Gennemsnitsalderen for dermatologerne er 57,6 med en variationsbredde på år. Tabel Derma-venerologisk kapacitet i Region sjælland i 2008 Kommuner i Regionen Indbyggere 2007 Ydernumre Borgere pr. hudlæge Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Region Sjælland *) opdeling efter kommunekoder Tabellen viser en opdeling af indbyggerne på kommuner. I bilag 2 findes et kort over Regionen, som viser placeringen af dermatologerne efter praksis. Side 6

9 2.3. Egne yderes aktivitet til egne- og udenregionsborgere I de følgende tabeller vil de praktiserende speciallæger blive benævnt som ydere, og patienterne som sikrede således, som de opgøres i sygesikringens afregningssystem. Nedenstående tabel viser hvor stor aktiviteten målt i antal ydelser har været i dermatologisk praksis i Regionen fra 2005 til 2007 alle år inklusive. Der er medtaget en periode på 3 år for at se udviklingen og udelukke, at planlægningen baseres på et atypisk år, idet Regionen kun har eksisteret i ca. 1 år. De 3 tidligere amter: Roskilde-, Storstrømog Vestsjællands Amt udgør Regionen. Figur Egne yderes gennemsnitlige aktivitet fra 2005 til 2007 Produktion - hudlæger i Regionen gns. antal ydelser pr. læge Det fremgår af figuren, at der over 3 år er sket en kontinuerlig stigning i aktiviteten pr. speciallæge målt i ydelser. Fra ydelser i 2005 til ydelser i 2007 en stigning på 21,7%. Tabel Nøgletal for egne speciallægers aktvitet 2007 Gennemsnitsberegninger på aktivitet År 2007 Ydelser Ydelser gennemsnit pr speciallæge Patienter Patienter gennemsnit pr speciallæge Bruttohonorar *) Bruttohonorar gennemsnit pr speciallæge *) Bruttohonorar er udtryk for det faktiske honorar, der er udbetalt for en ydelse, honorarerne reguleres løbende. Ovenstående tabel viser, at hver hudlæge i gennemsnit behandlede patienter med ydelser, og fik et bruttohonorar på 3,8 mio. kr. Side 7

10 Antallet af ydelser er fra 2006 til 2007 steget fra til eller 4,8 %. Hver patient fik i gennemsnit 5,5 ydelser hos dermatologerne i Regionen og honoraret var ca. 962 kr. i gennemsnit pr. patient. 2.4 Egne borgeres forbrug af ydelser fra egne- og udenregionsborgere Det følgende afsnit viser egne borgeres forbrug af ydelser i Sammenholdes dette med speciallægernes aktivitet vil forskellen vise, hvor stor en del af egne borgeres forbrug dækkes i Region Sjælland. Nedenstående figur viser egne borgeres forbrug af ydelser fordelt på bopælskommune i Regionen. Forbruget er opdelt i inden- og udenregionsforbrug. Toppen af søjlen viser forbruget uden for Regionen. Figur Egne borgeres forbrug af ydelser i 2007 inden- og udenfor Regionen 04 - Dermato-venerologi Region Sjælland Anden region antal ydelser Greve Kommune Køge Kommune Roskilde Kommune Solrød Kommune Odsherred Kommune Holbæk Kommune Faxe Kommune Kalundborg Kommune Ringsted Kommune Slagelse Kommune Stevns Kommune Sorø Kommune Lejre Kommune Lolland Kommune Næstved Kommune Guldborgsund Kommune Vordingborg Kommune Det fremgår af ovenstående figur, at kommuner, hvor borgerne søger uden for Regionen med over 1000 ydelser i 2007 er: Greve, Køge, Roskilde, Solrød, Holbæk og Lejre Kommune. Det fremgik af afsnit 2.3 at 5,5 ydelse svarer ca. til 1 patient i gennemsnit, dvs. at 1000 ydelser svarer til ca. 182 patienter. Nedenstående tabel viser det samme som figur med de faktiske data. Side 8

11 Tabel Egne borgeres forbrug af ydelser i 2007 fordelt på kommuner 04 - Dermatovenerologi Region Sjælland Anden region Antal ydelser I alt Mangler Greve Kommune Køge Kommune Roskilde Kommune Solrød Kommune Odsherred Kommune Holbæk Kommune Faxe Kommune Kalundborg Kommune Ringsted Kommune Slagelse Kommune Stevns Kommune Sorø Kommune Lejre Kommune Lolland Kommune Næstved Kommune Guldborgsund Kommune Vordingborg Kommune Region Sjælland i alt Tabellen viser, ca. 9 % af borgerne i Regionen har søgt behandling hos praktiserende hudlæger uden for Regionen i 2007 svarende til lidt over ydelser. Svarende til ca patienter med gennemsnitsydelser på 5,5 pr patient. Det er Regionsrådets overordnede mål for sundhedsområdet, at Regionen er borgernes første valg, og at 95 % af patienterne behandles i Regionen. 90,9 % af borgere med hudlidelser behandles i Regionen. 2.5 Egne borgeres forbrug og egne speciallægers aktivitet i Regionen Nedenstående tabel viser, hvor stort forbruget af hudlægeydelser var i 2007 fra borgerne i Regionen fra speciallæger inden-og udenfor Regionen, og tilsvarende hvor stor egne hudlægers produktion var til både egne og udenamtsborgere. Side 9

12 Tabel Egne borgeres forbrug og egne hudlægers produktion 2007 Gennemsnitsberegninger på aktivitet År 2007 Ydelser forbrugt af egne borgere inden- og undenfor Regionen ,00 Ydelser fra egne hudlæger i Regionen ,00 Difference ,00 Patienter totalt i Regionen ,00 Patienter behandlet af egne hudlæger ,00 Difference 4.281,00 Bruttohonorar totalt for egne borgere inden- og udenfor Regionen ,00 Bruttohonorar til egne hudlæger i Regionen ,00 Difference ,00 *) Bruttohonorar er udtryk for det faktiske honorar, der er udbetalt for en ydelse, honorarerne reguleres løbende. Det fremgår af tabellen, at ca borgere i Regionen efterspørger knap hudlægeydelser udenfor Regionen. I bruttohonorar er det knap 3,8 mio kr. svarende til 1 hudlæges gennemsnitlige honorar i Regionen. Der er en stigende efterspørgsel af hudlægeydelser og denne stigning forventes at fortsætte. I 2006 forbrugte borgerne i Regionen ydelser og i 2007 var antallet steget til ydelser, en stigning på 4,1 %. 2.6 Aftaler i speciallægepraksis Generelt Der blev i 2007 indgået 2 aftaler mellem de praktiserende dermatologer og Region Sjælland. Formålet med de nye aftaler er at harmonisere de tidligere aftaler således, at der fremover sikres en ensartet kvalitet og service for alle borgere i regionen. Aftalerne er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter for speciallægerne og godkendt i Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Speciallægehjælp. Principperne i udbudsreglerne er blevet anvendt. Udbud af sundhedsydelser er alene omfattet af nogle få regler og almindelige principper om gennemsigtighed, ikkediskrimination, ligebehandling og proportionalitet. Det skal være offentligt, at der indgås aftale og det skal være tydeligt, hvad den udbudte opgave består i, og hvilke vilkår, der konkurreres på. Aftaler, der overstiger kr offentliggøres. Aftaler under kr kr. vil fremover blive forhandlet særskilt. Opgaven for Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Speciallægehjælp har som nævnt været, at harmonisere tilbud og kvalitet til patienter i hele Region Sjælland. Samtidig skal kapacitetsbehovet i Regionen fastlægges i den kommende speciallægepraksisplan, og hele området skal koordineres nøje med specialeplanlægningen på sygehusområdet. Dette er baggrunden for, at aftalerne kun er indgået for en 2-årig periode fra 1. januar 2008 til 31. december Side 10

13 Regionsaftaler i speciallægepraksis: Rammeaftale for behandling med fotodynamisk terapi (PDT) fra 2008 Aftalen har til Formål: At rekruttere og fastholde hudlæger i Region Sjælland At tilbyde en moderniseret, skånsom behandling At overholde ventetidsgarantien for behandling af patienter med carcinoma basocellulare, aktiniske keratoser eller vorter, der er resistente overfor gængs behandling At give borgerne i Regionen en bedre service med valgmuligheder på flere geografier Aftalen lyder på 1500 patienter og 60 patienter årligt med vorter, der er resistente overfor gængs behandling. Behandlingerne fordeles mellem de hudlæger i Regionen, der indgås aftale med, og som kan opfylde kvalitetskravene. 8 speciallæger har indgået aftalen: Urs Broby Johansen, Solrød Jette Traulsen, Køge John Larsen, Greve Berit og Ove Kristensen, Kalundborg Dennis Sørensen, Maribo Niels Bech-Thomsen, Næstved Wioletta Kubicka, Vordingborg Steffen Munkvad, Slagelse Hudkræft på næsen 3 aftale vedrørende behandling af hirsutisme/uønsket hårvækst 2008 Aftalen har til formål at sikre et regionalt behandlingstilbud for borgere i Region Sjælland som lider af hirsutisme. Side 11

14 Rammen er på kr. svarende til ca. 200 patienter årligt. 3 speciallæger har indgået aftalen: Steffen Munkvad, Slagelse Urs Broby Johansen, Karlslunde Niels Bech-Thomsen, Næstved 3. Aktivitetsudviklingen i sygehusregi De almene udviklingstendenser i dermatologi afspejles også i aktivitetsudviklingen i sygehusregi. Regionens dermatologiske afdeling har i perioden ydet 22% flere konsultationer. Hertil kommer konsultationer og teledermatologiske konsultationer ydet i forbindelse med afdelingens forpligtelser på Færøerne. Afdelingen er således aktuelt landets største udbyder af teledermatologi med ca 2000 årlige teledermatologiske konsultationer. Aktivitetsudviklingen har desuden været både kvantitativ og kvalitativ, idet de nyeste medicinske behandlinger er implementeret løbende i arbejdet. Samtidigt er afdelingen nået en kapacitet som muliggør at den fagligt kan påtage sig yderligere undervisningsforpligtelser med henblik på at udvikle og fastholde dermatologisk ekspertise i regionen på længere sigt. Dette bør ske igennem en opnormering af uddannelses-stillinger Dermatologisk afdeling i Roskilde Dermatologisk afdeling består overordnet af en ledende overlæge, en ledende oversygeplejerske og en ledende lægesekretær. Derudover er der ansat: 4 Overlæger. 5 Sygeplejersker. 5 Sekretær. 1 Introlæge. 1 Reservelæge (uklassificeret) Afdelingen driver en klinisk forskningsenhed, som er bemandet med 4 Ph.D. studerende (fondslønnede). 1 Forskningsassistent (fondslønnet). Afdelingen er fysisk placeret på Roskilde Sygehus. Afdelingen har et eget ambulatorium med tidssvarende faciliteter til lysbehandling, fotodynamisk behandling o.a., og råder over 3 lånesenge på medicinsk afdeling B32. Afdelingen behandler alle dermatologiske sygdomme, og supplerer behandlingen med samarbejde eller henvisning til andre institutioner ud fra en vurdering af patientens sygdom, behov og samlede situation. Afdelingen varetager udover dermatologi også venerologi i fornødent omfang. Vedrørende uddannelse og forskning har Dermatologisk afdeling Q har for nærværende intet hoveduddannelsesforløb, men rekrutterer til speciallægeuddannelsen med en introduktionsstilling. Dermatologisk afdeling Q deltager meget aktivt i forskning, som er en del af afdelingens idegrundlag. Huden er et vigtigt organ og dermatologi er af den grund et organbaseret speciale med en bred kontaktflade. På samme sygehus er der et tæt samarbejde om specifikke patientgrupper. Udenfor sygehuset har afdelingen ligeledes en bred kontaktflade med fast samarbejde til en række institutioner både i sekundær og primær sektorerne. Afdelingen samarbejder desuden med de henvisende speciallæger både omkring de enkelte patienter, hvor f.eks. lysbehandling af patienter som bor længere væk fra hospitalet ofte aftales med den lokale speciallæge. Side 12

15 For yderligere uddybende information om aktiviteten på Dermatologisk afdeling i Roskilde henvises til Sygehusdelplanen notat af 22. november Aktiviteten i sygehusvæsenet Der har været en kontinuerlig stigende aktivitet på Dermatologisk afdeling fra 2002 til Aktiviteten er steget med 103 %, og antallet af ansatte læger er steget fra 2 til 5 læger i perioden 2002 til Tabel Ambulante konsultationer for patienter henvist fra speciallægepraksis og hospitalsafdelinger til Roskilde Årstal Ambulante konsultationer på Dermatologisk afd Udfordringer Der udsendtes en rapport vedrørende modernisering af dermatologi-venerologispecialet i august Specialet blev gennemgået med henblik på faglig udredning - herunder bl.a. kvalitetssikring, samarbejdsrelationer og arbejdsdeling. Den faglige udredning dannede bl.a. udgangspunkt for ændring af ydelsessortimentet. Generelt Der er enighed om, at der skal etableres en hurtigere modernisering af specialerne, dette indebærer, at der kun vil gå 2-3 år mellem hver modernisering. Der er til dette afsat 38 mio. kr. til alle specialer, som skal fordels over 3 år fra 2008 til Parterne har iværksat et kvalitetsprojekt (KVIS II) med henblik på at skabe en model for kvalitetsudvikling i speciallægepraksis, der sikrer, at speciallægepraksis kan dokumentere, at kvaliteten i det udførte arbejde er fuldt på højde og dermed sammenlignelig med kvaliteten i det øvrige sundhedsvæsen. Der er et stigende pres på sundhedsvæsenet, som indebærer øget efterspørgsel efter flere behandlinger i praksissektoren. Parterne er derfor enige om, at der er behov for mere fokus på de muligheder, der er i samarbejde og øget integration mellem praktiserende speciallæger og sygehusvæsenet, idet behandlinger i højere grad løses gennem samarbejde på tværs af sygehuse- og speciallægepraksis. Vedrørende IT og service til borgene er parterne er enige om, at sundhed er en portal, som vil understøtte speciallægernes service til borgerne, og at der er enighed om gennem en fælles indsats, at sikre at praksisdeklarationerne, med de informationer som er aftalt i den gældende overenskomst, bliver tilgængelige for borgerne på sundhed.dk, så hurtigt som muligt. Parterne er derfor enige om, at speciallægernes praksisdeklarationer er tilgængelige på sundhed.dk senest den Side 13

16 4.1 Fremtidig udvikling indenfor specialet I løbet af de sidste ca. 20 år er antallet af afdelinger og derma-venerologiske senge på landsplan grund af udviklingen mod ambulant behandling reduceret væsentligt. Fra i som det højeste antalt i 1977 at have 300 sengepladser til i 1991 at have 184 sengepladser, var der i 2005 kun 78 sengepladser tilbage. Antallet af praktiserende speciallæger i dermato-venerologi har ligget på ca. 100 siden slutningen af 1970 erne. Ifølge Sundhedsstyrelsens prognose forventes et antal speciallæger i dermato-venerologi i 2015 på 104. På baggrund af det faldende antal uddannede dermato-venerologer kan der forudses problemer med at gennemføre generationsskifte i de kommende år. Antallet af erhvervsaktive dermato-venerologer falder og der er ikke overskud af speciallæger på de dermato-venerologiske afdelinger. Som for andre specialer vil udviklingen blive præget af den stigende mangel på speciallæger. Dette har først manifesteret sig i praksis, hvor der primo 2008 findes èt ubesat ydernummer i regionen. Dette resulterer i stigende ventetider i de resterende praksis, en tendens som vil accelerere efterhånden som ældre kolleger pensioneres uden at kunne overdrage praksis. Til at imødegå de øgede ventetider til de dermatologiske klinikker er indførelse af Teledermatologi under en 4-aftale en mulighed, idet diagnostik og behandling af patienten kan varetages uden at patienten skal ses i klinikken. Eksem på underarme. Udviklingen indenfor nye behandlinger er hastigt stigende, og mere avancerede behandlinger såsom laserbehandlinger og Fotodynamisk terapi tilbydes nu som rutinebehandlinger i de fleste dermatologiske speciallægeklinikker. Det er væsentligt for specielt rekrutteringen af nye speciallæger til praksis i Regionen, at der findes og fastholdes 3- aftaler vedrørende sådanne avancerede behandlinger, idet det erfaringsmæssigt er yngre og nyetablerede dermatologer der er indstillet på at foretage de relaterede, store apparaturinvesteringer snarere end ældre kolleger, der nærmer sig pensionsalderen og ikke kan regne med at kunne sælge hverken goodwill eller klinikinventar. Yderligere væsentligt for rekrutteringen af nye speciallæger til praksis er muligheden for tilladelse til at forhøje eller ophæve af knækgrænserne. Den 1. april 2008 træder en ny overenskomst i kraft. Et af de primære emner, er en ændring i knækgrænserne, som Side 14

17 indebærer, at 1. knækgrænse afskaffes fra og med 2008, og samtidigt forhøjes den nuværende 2. knækgrænse for fuldtidspraksis fra og med Fremtidig opgavefordeling speciallægepraksis og sygehus Udviklingen vil være præget af tendenser i såvel det overordnede sygdomsmønster som af udviklingen indenfor behandling og diagnostik. Overordnet vil udviklingen i samfundet medføre at flere patienter efterspørger mere behandling. Specifikt vil befolkningens ændrede alderssammensætning øge hyppigheden af sygdomme som f.eks. hudkræft og sår. Digitaliseringen af samfundet påvirker dermato-venerologi igennem patienternes vidensniveau om både diagnoser og behandlinger, og medfører ofte er øget behandlingsbehov. Modsat gør teledermatologi det muligt at rationalisere en række traditionelle kontakter med sundhedsvæsnet og understøtter opgaveglidning. En øget digitalisering åbner endvidere mulighed for etablering af fælles databaser og kvalitetssikring i nye organisationsformer som spænder på tværs af traditionelle organisationsgrænser. De seneste års forskningsindsats har desuden medført at der er opstået en række nye behandlingstilbud til patienter med hudsygdomme. Tilsvarende er nye diagnostiske metoder under udvikling. Flere af disse nye behandlingsmetoder er forbundet med væsentlig bedre effekt og færre bivirkninger, men er tilsvarende også dyrere. Dette modsvares i en vis grad af et nedsat behov for indlæggelser. Det gode samarbejde mellem hospitalsafdelingen i Roskilde og speciallægepraksis kan fortsat udbygges. I øjeblikket varetages laserbehandling af kvinder med Hirsutisme, som egentligt er en hospitalsbehandling, alene i speciallægepraksis under en 3-aftale. Biologisk behandling af Psoriasis patienter initieres aktuelt oftest på hospitalsafdelingen, mens efterfølgende kontrol af patienterne kan foretages i speciallægepraksis for at nedsætte belastningen i hospitalssektoren. Behandlinger som initialt alene blev foretaget i hospitalssektoren, udbredes senere også som standardbehandling i speciallægepraksis hvilket aflaster hospitalsafdelingen. Et godt eksempel er PDT-behandlinger af hudkræft, som nu er en uundværlig standardbehandling både på hospitalet og i praksis. 5. Arbejdsgruppens konklusion og anbefalinger Ved at sammenholde diverse demografiske forhold for Region Sjælland fremgår det, at andelen af ældre borgere er højere i Regionen i forhold til landet som helhed. For hele landet er den demografiske forsørgerbyrde på 87,0 %, mens den for Region Sjælland er 94,4 %. Forsørgerbyrden er et simpelt mål for forholdet mellem borgere i den erhvervsaktive alder fra år, og de børn og ældre, der skal forsørges. I befolkningsfremskrivningen frem til år 2028 forventes andelen af ældre fortsat at stige i forhold til øvrige aldersgrupper. I dag lever ca. hver fjerde borger med en kronisk sygdom. På den baggrund kan det forventes, at sygeligheden og dermed behovet for sundhedsvæsenets ydelser vil stige alt andet lige. Uddannelsesniveau, indkomst og boligforhold er faktorer, som har betydning for efterspørgslen af sundhedsydelser, og disse faktorer trækker yderligere i retning af stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser i Regionen totalt og især i udkantsområderne, som præges af, at ældre og lavindkomstgrupper er overrepræsenteret. I Regio- Side 15

18 nen har befolkningen som helhed i forhold til landsplan lavere uddannelsesniveau og lavere indkomstniveau målt ved den skattepligtige indkomst. Region Sjælland har en langstrakt geografi og med den øgede specialisering og centralisering i sygehusvæsenet stiller det krav om, at der eksisterer et relevant tilbud til den enkelte borger om at få behandlet de mest almindelige lidelser i praksis eller speciallægepraksis i relativ nærhed af, hvor borgeren bor. Regionen er derfor allerede på nuværende tidspunkt stillet overfor særlige udfordringer med hensyn til fastholdelse og rekruttering af speciallæger til speciallægepraksis, set i lyset af Regionens geografi og demografi m.v. og set i lyset af, at efterspørgslen er større end udbuddet af speciallæger. Ændringer i specialeplanlægningen på sygehusområdet og sygehusstrukturen har betydning for, hvorledes det øvrige sundhedsvæsen skal organiseres, hvis udbuddet af sundhedstilbud på anden vis skal sikres i lokalområderne. Opgaveglidning ses såvel inden for samme sektor fra lægen til sygeplejersken - som mellem sektorerne - fra sygehuset til den praktiserede speciallæge. Det betyder dels, at flere og flere opgaver løses uden for sygehusvæsnet, hvilket stiller nye krav til primærsektoren, og dels manglen på læger og speciallæger med til at forskyde opgaver internt i den enkelte praksis fra lægen til andet klinikpersonale. Hertil kommer, at den teknologiske udvikling også gør det muligt at lægge stadigt flere opgaver ud fra sygehusene til primærsektoren. Brugerperspektivet i sundhedssektoren må forventes at blive mere fremtrædende i de kommende år. Det vil blive stillet krav om, at brugernes ønsker og vurderinger inddrages mere direkte i kvalitetsudviklingsarbejdet, ligesom det vil være patienter, der inddrages som aktiv behandler i en række behandlingsforløb. Udsigterne til et stigende antal kroniske patienter kræver fokus på det sammenhængende patientforløb. Dette har medvirket til, at der nu er fokus på sammenhængende patientforløb mellem de enkelte sektorer og fagområder. Det må være et mål, at praksissektoren får mulighed for at løfte sin del af det samlede sundhedstilbud til borgerne i Regionen på en sådan måde, at borgerne oplever sammenhæng mellem praksissektorens tilbud, det kommunale tilbud og sygehusenes tilbud. Nutidens patient vil og skal have mulighed for at være medaktør og bringe sine egne kræfter i spil for at understøtte det offentlige sundhedstilbud. Udfordringen for Speciallægepraksissektoren er, at den bidrager til, at borgerne opfatter det samlede sundhedsvæsen sammenhængende og samordnet i forhold til kvalitet og patientforløb. 5.1 Forslag til fremtidig kapacitet Forslag til kapacitetsforøgelsen er foretaget ud fra et vurderet behov for hvert enkelt speciale. Speciallægepraksisplanens enkelte specialer skal/kan løbende tilpasses borgernes behov, den teknologiske udvikling samt de politiske beslutninger om en arbejdsdeling mellem sygehusvæsenet og speciallægepraksis. I relation til Regionsrådets overordnede mål for sundhedsområdet om, at Regionen er borgernes første valg, og at 95 % af patienterne vælger at blive behandlet i Regionen, skal aktiviteten øges med 4,1 % fra de nuværende 90,9 % for de praktiserende hudlæger svarende til 1 hudlæges gennemsnitlige aktivitet i Regionen. Det fremgår af datamaterialet, at ca borgere i Regionen efterspørger knap hudlægeydelser udenfor Regionen. I bruttohonorar er det knap 3,8 mio kr. svarende til 1 hudlæges gennemsnitlige honorar i Regionen. Side 16

19 Der er en stigende efterspørgsel efter hudlægeydelser og denne stigning forventes at fortsætte. I 2006 forbrugte borgerne i Regionen ydelser og i 2007 var antallet steget til ydelser, en stigning på 4,1 %. Kapacitet Arbejdsgruppens anbefaling til fremtidig kapacitet: At det aktuelt ledige ydernummer i Slagelse fra flyttes og udbydes som et 0-ydernummer med lokalisation i Næstved. Rent geografisk vil det betyde en bedre fordeling af kapaciteten. At deleydernummeret i Kalundborg konverteres til 2 fuldtidsydernumre, idet der er uudnyttet kapacitet og Kalundborg kan betragtes som et yderområde. En oprustning af kapaciteten i Kalundborg vil alt andet lige aflaste de berørte hudlæger ved en flytning af det ubesatte ydernummer fra Slagelse til Næstved. Hvis ydrenumrene ikke kan besættes ved senere ophør af praksis, skal det vurderes om kapaciteten skal flyttes det andre geografier. Baggrunden for arbejdsgruppens anbefalinger er: At der er stigende ventetider*) At symptomerne derved kan forværres for patienterne At de nuværende speciallæger er udsat for et stigende patientpres At speciallægerne har en høj gennemsnitsalder Rekruttering af nye hudlæger er vanskelig At det på længere sigt bliver vanskeligt at opretholde kapaciteten At der skal satses på om muligt at udvide kapaciteten hos de bestående *) På grund af den stigende efterspørgsel på dermatologiske ydelser er der generelt i Regionen ventetider i større eller mindre grad. Patienter med livstruende tilstande prioriteres dog altid, og de har kun har ganske korte ventetider, mens kroniske recidiverende, mere godartede tilstande kan have længere ventetider. 5.2 Øvrige anbefalinger. Anbefaling vedr. uddannelse: Vedrørende uddannelsen af dermatologer i Region Sjælland, er der behov for at hospitalsdermatologien bliver yderligere normeret med 2 uddannelsesstillinger, således at speciallægerne kan fuldføre det fulde forløb i Region Sjælland. Dette vil både fremme rekruttering til Regionens speciallægepraksis, sikre fastholdelse af ekspertise i hospitalssektoren ved at anspore til fortsat faglig udvikling. Arbejdsgruppen anbefaler derfor: At hospitalsdermatologien bliver yderligere normeret med 2 uddannelsesstillinger, således at speciallægerne kan fuldføre det fulde forløb i Region Sjælland. Anbefaling vedr. udvikling: At der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal arbejde med et projekt til indførelse af teledermatologi i Regionen. Side 17

20 Indførelse af teledermatologi er et moderne IT baseret redskab for speciallægen, som har flere fordele: Ophævelse af de geografiske afstande Patienten sparer transport Ventetiden mindskes Rekrutteringstiltag Kortere og smidigere behandlingsforløb Større udnyttelse af nuværende kapacitet 5.3 Økonomiske konsekvenser af anbefalingerne Kapacitet Økonomiske konsekvenser af arbejdsgruppens anbefalinger: At det aktuelt ledige ydernummer fra i Slagelse flyttes og udbydes som et 0-ydernummer med lokalisation i Næstved. Rent geografisk vil det betyde en bedre fordeling af kapaciteten. Udgift: Udgiftsneutralt At deleydernummeret i Kalundborg konverteres til 2 fuldtidsydernumre, idet der er uudnyttet kapacitet og Kalundborg kan betragtes som et yderområde Udgift: 1,5 mio. kr. ud fra en konkret vurdering fra Hudklinikken i Kalundborg, idet klinikken hvert år har overskredet knækgrænsen ( i 2007 med ca. 1,2 mio. kr.) og derfor allerede ligger højere end et fuldtidsydernummer i omsætning. Uddannelse at hospitalsdermatologien bliver yderligere normeret med 2 uddannelsesstillinger, således at speciallægerne kan fuldføre det fulde forløb i Region Sjælland. Udgift: kr. pr. uddannelsesstilling i alt kr. Udvikling at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal arbejde med et projekt til indførelse af teledermatologi i Regionen Udgift: Estimering af udgiften foretages af projektgruppen Side 18

21 BILAG 1. Aktiviteten for alle praktiserende hudlæger i Regionen 2. Egne yderes aktivitet fordelt på 3 amter 3. Servicemål 4. Kort over placering af speciallægepraksis 5. Demografiske forhold i Region Sjælland Statistiske kilder: Der tages forbehold for det statistiske kildemateriale vedr. antallet af patienter, idet det er konstateret, at de forskellige datasystemer udviser forskelle på antal patienter. Ydelser og bruttohonorar er overensstemmende. Aktiviteten for alle praktiserende hudlæger i Regionen Bilag 1 antal ydelser pr. læge Charlotte Graudal & Henrik Høyer Hudklinikken i Køge I/S Speciallæge John Larsen Speciallæge Urs Broby Johansen Speciallæge Hanne Jøhnke Johnsen Speciallæge Jens Poulsen Aps Speciallæge Mikael Munkvad Aps Speciallægerne B. & O. Kristensen Speciallæge Steffen Munkvad Speciallæge Lene Overgaard Special. Kristian Thestrup-Pedersen Hudlæge Wioletta Kubicka Svend Wadskov Speciallæge Dennis John Sørensen Speciallæge Niels Bech-Thomsen Total antal læger gns. antal ydelser pr. læge Side 19

22 Bilag 2. Egne yderes aktivitet fordelt på 3 amter Nedenstående tabel viser hvor stor aktiviteten målt i antal ydelser har været i dermatologisk praksis i de 3 amter fra 2004 til 2006 alle år inklusive. Tabel Egne yderes samlede aktivitet fordelt efter sikredes amt Ydelser/ derma Patienter fra andet amt Patienter fra eget amt Total efterspørgsel Regionen Ydersamt Roskilde Vestsjæll Storstrøm Region Tabellen viser flowet mellem amterne og udenfor Regionen. Det ses af tabellen, at Roskilde har den største andel af patienter udenfor eget amt. Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt har i 2006 haft lige stor efterspørgsel fra patienter uden for eget amt. Det er først og fremmest geografiske forhold og kapacitet som har betydning. Utilstrækkelig kapacitet i et område medfører uacceptable ventetider og patienterne er mere mobile i dag. I 2006 udgjorde andelen af derma-v. ydelser i Roskilde Amt 17,8 % til patienter fra andre amter. De tilsvarende tal for Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt var henholdsvis 4,3 % og 5,6 %. Der har været en kontinuerlig stigning i antallet af ydelser fra Roskilde Amt til udenamts-borgere i den 3-årige periode, mens der er sket et fald fra 2004 sammenholdt med 2006 for Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt ses som et atypisk år, hvor aktiviteten er faldet til egne borgere for alle 3 amter, og steget igen, så aktiviteten i 2006 er højere end 2004 for alle 3 amter. Roskilde med en stigning på ydelser, Vestsjællands amt ydelser og Roskilde amt ydelser, samlet set som region en stigning på ydelser svarende til, at der totalt set i Regionen har der været en stigning i aktiviteten fra 2004 til 2006 på 6,1 % i egne dermatologers ydelser. Side 20

23 Servicemål for speciallægepraksis Bilag 3 Det er Regionsrådets overordnede mål for sundhedsområdet, at Regionen er borgernes første valg i kraft af sine kvaliteter, og Regionens langsigtede mål er, at 95 % af alle patienter behandles i Regionens eget sundhedsvæsen. Følgende gælder for alle specialer. Arbejdsgruppen skal lægge følgende hovedmålsætninger til grund for sine forslag. Servicemål for speciallægepraksis: Borgerne skal have lige afgang til speciallægehjælp. Der skal sikres størst mulig geografisk lighed i borgernes adgang til speciallægebistand, idet det er målet, at der overalt i Regionen er en servicedækning, der svarer til, hvad indbyggertallet giver grundlag for. I forbindelse med det enkelte speciale Skal det overvejes, hvor der er størst befolkningsopland for en speciallægepraksis. For flere specialers vedkommende kan der i valget af placering af speciallægepraksis indgå funktionelle overvejelser om sammenhæng med sygehusafdelinger. Ventetid. Det skal sikres at ventetiden til undersøgelse og behandling er fagligt forsvarlig. Kvalitet Det skal sikres, at ydelserne i den ambulante speciallægebetjening til en hvert tid har en høj kvalitetsstandard, såvel i forhold til det egentlige sundhedsfaglige arbejde som i forhold til organisationen af patientbehandling. Speciallægepraksis skal matche sygehusene i relation til den del af den ambulante behandling, som kan foretages begge steder. Der skal stræbes mod den bedst mulige ressourceudnyttelse. Det vil sige, at en given aktivitet skal foretages på det nærmeste effektive omkostningsniveau. Omkostningsbegrebet skal forstås bredt, og den konkrete vurdering skal inddrage eventuelt afledte økonomiske konsekvenser i relation til f. eks. videreuddannelsesbehov, apparaturbehov mv. Fuldtidspraksis At der hvor det i øvrigt er fagligt velbegrundet skal satses på heltidspraksis i speciallægepraksis. (Følger overenskomsten.) Der skal sikres samordnede og koordinerede behandlingsforløb. Det betyder, at der i fornødent omfang skal ske en koordinering og samordning af den ambulante speciallægebetjening, sygehusvæsenet og speciallægepraksis imellem, ligesom der skal sikres en samordning med almen praksis. Side 21

24 Bilag 4 kort Side 22

25 Side 23

26 Bilag 5 Regionen i tal og fakta ( version 2 ) ( ref. Praksisplaner 2007 ) Dato: En tekstbeskrivelse af Region Sjælland ud fra diverse statistiske oplysninger om regionen. Notat omhandler diverse faktuelle og statistiske forhold som kan være af betydning for de sundhedsmæssige forhold men der drages ikke konklusioner i relation til praksisplanlægningen. Sagsnummer: Primær Sundhed Region Sjælland dækker et samlet areal på km2 incl. 3 større øer med en samlet befolkning på indbyggere (pr. 1. januar 2007). Kommuner Region Sjælland er dannet af de tre tidligere amter, Roskilde, Storstrøm og Vestsjælland og består i den nye struktur (efter 1. januar 2007) af i alt 17 nye kommuner (mod tidligere 58 kommuner). Indbyggere Der er stor forskel på kommunernes størrelse hvor Solrød og Stevns kommune er de mindste med omkring indbyggere mens Roskilde og Næstved ligger i toppen med omkring indbyggere (tal pr. 1. januar 2007 afrundet). Befolkning pr. 1. januar Region Sælland Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Demografisk udvikling Den forventelige demografiske udvikling (så vidt Danmarks Statistik s befolkningsfremskrivning til altså 20 år frem i tiden) angiver en stigning på ca ind- Side 24

27 byggere i Region Sjælland (svarende til en stigning på 6,9%) mens befolkningen som helhed (dvs. hele landets befolkning) forventes at stige med ca indbyggere svarende til 4,7% over den 20 års periode. Aldersfordeling Alderssammensætningen i Regionen er i relation til demografisk forsørgerbyrde en smule mere skæv med overvægten på en større andel af ældre borgere end for landet som helhed. Forsørgerbyrden er et simpelt mål for hvor stor en andel af indbyggere i arbejdsstyrken (alderen år) der er i forhold til (og dermed skal forsørge) den samlede andel af børn og unge i alderen 0-19 år samt ældre over 60 år. Mens hele landet har en samlet demografisk forsørgerbyrde på 87,0% udgør Regionens samlede forsørgerbyrde 94,4% (opgjort pr. 1. januar 2007). For de enkelte kommuner i regionen er der en del forskelle, hvor Ringsted ligger lavest med 87,1% og Odsherred ligger højest med 105,5%. 110,0% Demografisk forsørgerbyrde 2007 Kommuner i Region Sjælland unge ældre I alt 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Pr. 1. januar 2007 er der således en overvægt af ældre borgere i Regionen i forhold til landet som helhed og i befolkningsfremskrivningen til år 2028 (altså 20 år frem i tiden) forventes andelen af ældre at stige markant i forhold til øvrige aldersgrupper. Mens den samlede forsørgerbyrde for hele landet på det 20-årige sigt stiger fra 87,0% i år 2007 til 109,2% i år 2028 forventes den tilsvarende forsørgerbyrde for Regionen at stige fra 94,4% i år 2007 til 124,9% i år Side 25

28 Befolkning pr. 1. januar - aldersfordelt - Region Sjælland 2007 Fremskriv år år år år år år år år over 80 år Uddannelsesniveau Befolkningen i Region Sjælland tenderer til i højere grad at have erhvervsuddannelser (37,6% i regionen mod 33,2% for hele landet) og i mindre grad at have lange videregående uddannelser (3,6% i regionen mod 5,7% for hele landet), når der måles på befolkningens højest fuldførte uddannelse opgjort for år 2006 iflg. Danmarks Statistik. Befolkningens højeste fuldførte uddannalse GRUNDSKOLE 20 ALMENGYMNASIAL UDDANNELSER 25 ERHVERVSGYMNASIAL UDDANNELSER Region Sjælland 35 ERHVERVSUDDANNELSER 40 KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 50 MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Hele landet 60 BACHELOR 65 LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 90 UOPLYST Indkomstniveau I år 2005 er den samlede skattepligtige indkomst i Region Sjælland opgjort til ca. 118,4 mia kr. med store variationer de 17 kommuner imellem naturligt grundet kommunernes forskellige størrelse målt på antal indbyggere. Som et udtryk for indkomstfordelingen (dvs. hvor rige er borgerne) kan den skattepligtige indkomst opdeles i indkomstintervaller. Opgjort på de enkelte kommuner har Greve, Roskilde og Solrød over 20% af den skattepligtige indkomst i intervallet over Side 26