Kvalitetsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Skolevæsen. Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning

Transkript

1 Kvalitetsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Skolevæsen Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 1

2 Forord Denne rapport er Faaborg Midtfyn Kommunes 2. udgave af kvalitetsrapporten på folkeskole-området. Rapporten dækker skoleåret 2007/2008. Ifølge 40 a i Folkeskoleloven er formålet med den årlige kvalitetsrapport at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Endelig skal rapporten bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvaliteter. Bekendtgørelsen Anvendelse af kvalitetsrapporter og handleplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen af 22. februar 2007 sætter præcise rammer for indholdet af kvalitetsrapporten, som dog er mindste krav. Kommunalbestyrelsen har ud over disse krav, udtrykt sine forventninger til 2. udgaven af Kvalitetsrapporten i de dialogbaserede aftaler. Skolerne skal ifølge disse aftaler redegøre for deres evaluering af de specialpædagogiske indsatser og af specialundervisningen/ specialindsatser, og evalueringerne skal fremgå af kvalitetsrapporten. Dette dokument er en kvalitetsrapport for både det samlede skolevæsen og for den enkelte skole. På grund af Lyø Skoles (8 elever) og Aastrup Skoles (heldagsskole) særlige forhold, er alle oplysninger ikke opgivet for disse. Der er sket en større afgrænsning og afklaring af definitioner m. v. fra 1. udgave af kvalitetsrapporten, således at dataene tilvejebringes på samme grundlag på alle skoler. Derved skabes bedre validitet og troværdighed i det anvendte datamateriale. Der er dog stadig områder som er svære at lave entydige definitioner og afgræsninger på. Dette vil fremgå af de enkelte punkter. Jf. lovgivningens krav herom offentliggøres den samlede rapport på kommunens hjemmeside efter politisk behandling. Rapportens første kapitel udgør en opsummering/ sammenfatning af de vigtigste punkter fra kvalitetsrapporten. Der er også en opfølgning på handlingsplanerne fra Kvalitetsrapporten I kapitel 2 beskrives de i lov om kvalitetsrapport 7 beskrevne områder vedrørende rammebetingelser. Skolerne er sammenholdt i standardiserede skemaer, således at overblikket bevares. Kapitel 3 omhandler de pædagogiske processer. Der er en kort beskrivelse af den enkelte skole samt en kort redegørelse for skole-hjem samarbejdet, elevplaner og skolernes arbejde med den løbende evaluering af eleverne. Der er også en beskrivelse af, hvilke udfordringer skolen står overfor p.t. og på sigt samt evaluering af specialundervisningen/ specialindsatser og de specialpædagogiske indsatser. 2

3 Kapitel 4 beskriver resultater, som omhandler skolernes afgangsprøve efter 9. og 10. klasse. I år indgår de nationale test ikke, da testene er udsat til næste år af undervisningsministeriet. Bilagene, som viser nogle af skolernes arbejde med elevplaner og udtalelserne fra skolebestyrelserne, findes sidst i rapporten. 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfattende helhedsvurdering af skolernes faglige niveau 1.1 Rammebetingelser s Pædagogiske processer s Resultater s Udvalgte kommunale indsatsområder s Samlet kvalitetsvurdering s Opfølgning på handleplaner fra kvalitetsrapport s Rammebetingelser for den enkelte skole og det samlede skolevæsen 2.1 Klasse- og skolestørrelse samt antal elever pr. lærer s Antal special og heldagsklasser s Skolefritidsordning s Elevernes fravær s Antal af elever pr. nyere computer s Oversigt og opgørelse over antal børn i specialundervisningstilbud s Antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog samt ressourceforbrug s De gennemsnitlige udgifter pr. elev s Ressourcer til efteruddannelse s Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning s Planlagte timer, jf. lovens s Omfanget af gennemførte timer s Afholdte udgifter til undervisningsmidler og elevaktiviteter opgjort pr. elev- s Lærernes kompetencer s De pædagogiske processer Sammenfatning af kapitel s Brahetrolleborg Skole s. 51 Kort beskrivelse af skolen s. 51 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 51 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 52 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s. 53 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s. 53 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s. 53 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s. 54 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s. 55 Forslag til handleplan for skolen s Broskolen s. 56 Kort beskrivelse af skolen s. 56 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 56 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 57 4

5 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s. 58 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s. 59 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s. 59 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s. 60 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s. 61 Forslag til handleplan for skolen s Carl Nielsen Skolen s. 63 Kort beskrivelse af skolen s. 63 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 63 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 64 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s. 65 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s. 65 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s. 65 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s. 66 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s. 67 Forslag til handleplan for skolen s Espe Skole s. 68 Kort beskrivelse af skolen s. 68 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 68 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 69 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s. 70 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s. 70 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s. 70 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s. 71 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s. 72 Forslag til handleplan for skolen s Faaborg Sundskole s. 73 Kort beskrivelse af skolen s. 73 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 73 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 74 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s. 74 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s. 76 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s. 76 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s. 77 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s. 79 Forslag til handleplan for skolen s Heden Vantinge Skole s. 81 Kort beskrivelse af skolen s. 81 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 81 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 82 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s. 82 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s. 83 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s. 84 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s. 85 5

6 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s. 87 Forslag til handleplan for skolen s Horne Skole s. 88 Kort beskrivelse af skolen s. 88 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 88 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 89 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s. 91 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s. 91 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s. 92 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s. 92 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s. 93 Forslag til handleplan for skolen s Lyø Skole s. 95 Kort beskrivelse af skolen s. 95 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 95 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 96 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s. 97 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s. 98 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s. 98 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s. 98 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s. 99 Forslag til handleplan for skolen s Nordagerskolen s.100 Kort beskrivelse af skolen s.100 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s.100 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s.101 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s.102 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s.103 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s.103 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s.104 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s.105 Forslag til handleplan for skolen s Nordskolerne s.107 Kort beskrivelse af skolen s.107 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s.107 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s.108 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s.108 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s.111 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s.111 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s.111 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s.113 Forslag til handleplan for skolen s.113 6

7 3.11 Svanninge Skole s.114 Kort beskrivelse af skolen s.114 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s.114 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s.115 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s.116 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s.117 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s.117 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s.118 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s.119 Forslag til handleplan for skolen s Sydskolerne s.120 Kort beskrivelse af skolen s.120 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s.120 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s.122 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s.123 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s.124 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s.124 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s.125 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s.126 Forslag til handleplan for skolen s Søllinge Skole s.127 Kort beskrivelse af skolen s.127 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s.127 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s.128 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s.128 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s.129 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s.129 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s.130 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s.131 Forslag til handleplan for skolen s Tingagerskolen s.132 Kort beskrivelse af skolen s.132 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s.132 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s.133 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s.133 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s.135 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s.135 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s.136 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s.136 Forslag til handleplan for skolen s Toftegårdskolen s.139 Kort beskrivelse af skolen s.139 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s.139 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s.140 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og 7

8 elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s.140 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s.141 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s.141 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s.141 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s.142 Forslag til handleplan for skolen s Tre Ege Skolen s.143 Kort beskrivelse af skolen s.143 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s.143 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s.145 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s.147 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s.148 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s.148 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s.149 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s.151 Forslag til handleplan for skolen s Vester Aaby Skole s.153 Kort beskrivelse af skolen s.153 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s.153 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s.154 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s.155 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s.155 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s.156 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s.156 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s.159 Forslag til handleplan for skolen s Aastrup Skole s.160 Kort beskrivelse af skolen s.160 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s.160 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s.162 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s.165 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s.166 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s Resultater 4.1 Folkeskolens afgangskarakter s og 10. klasses tilmelding til ungdomsuddannelserne s.170 8

9 Bilag Bilag A s.173 Bilag B s.174 Bilag s.176 Bilag s.180 Bilag s.182 Bilag s.189 Bilag s.196 Bilag s.199 Bilag s.200 Bilag s.202 Bilag 9 Høringssvar fra skolebestyrelserne s.205 9

10 1. Sammenfattende helhedsvurdering af skolernes faglige niveau Kapitel 1 er en opsummering af kvalitetsrapporten samt en sammenfattende helhedsvurdering af skolernes faglige niveau. 1.1 Rammebetingelser På de 18 folkeskoler i Faaborg Midtfyn Kommune var der d indskrevet 4935 elever inkl. special - og heldagsklasser. Antal elever pr. lærer Kommunegennemsnittet for elever pr. lærer er på 13,1 og antallet af elever pr. lærer ligger fra 10,1 til 14,7 skolerne imellem. Gennemsnitlig klassekvotient Den gennemsnitlige klassekvotient i Faaborg-Midtfyn Kommune er på 19,4 elever (eksklusiv Lyø Skole og Åstrup Skole) og landsgennemsnittet er 19,8 elever pr. klasse. Den gennemsnitlige klassestørrelse i kommunen varierer fra 10,9 elever til 22,1 elever mellem skolerne, når Lyø skole og Åstrup skole ikke indregnes. Grunden til, at klassekvotienten er forskellig fra elever pr. lærer, er, at elever pr. lærer indeholder funktioner, såsom skolebibliotekar, it-vejleder og lign. Skolefritidsordning Den procentvise andel af elever i skolefritidsordningen er for kommunen er i gennemsnit på 87,6 %. Heden Vantinge Skole har den største procentvise andel af elever som går i skolefritidsordningen. Her går 97,3 % af eleverne. Fravær På de forskellige folkeskoler ligger det gennemsnitlige fravær, på grund af sygdom, mellem 3,8 dage og 6,7 dage om året pr. elev. For Faaborg Midtfyn Kommune ligger gennemsnittet på 5,1 dage pr. elev. Når det drejer sig om ulovlig forsømmelse ligger det gennemsnitlige fravær mellem 0 og 1,6 dage pr. elev, og gennemsnittet for Faaborg Midtfyn Kommune er på 0,7 dage. Værdierne skal tages med forbehold, da enkelte elever kan påvirke meget i statistikken. De lovlige forsømmelser ligger imellem 1,2 dag og 3,0 dage om året pr. elev i gennemsnit på de forskellige folkeskoler, og for Faaborg Midtfyn Kommune er gennemsnittet på 2,0 dage. Fagsekretariatet for undervisning har udarbejdet en procedure, som skal anvendes ved ulovligt fravær. Undervisningscomputer Antallet af elever pr. undervisningscomputer ligger mellem 1,9 og 5,2 på folkeskolerne i kommunen, når Lyø skole og Åstrup skole ikke medregnes. Der er færrest elever pr. computer på de mindre skoler. For Faaborg Midtfyn Kommune ligger det gennemsnitlige antal elever pr. computer på 3,4. I denne statistik medregnes alle skolens undervisningscomputere, dvs. både de nye og de gamle. Hvis man ser på antallet af undervisningscomputere yngre end 5 år, ligger gennemsnittet for kommunen på 3,5, hvilket er 0,7 flere end i Landsgennemsnittet ligger på 4,03. 10

11 De gennemsnitlige udgifter pr. elev opgjort i hele tusinde Spredningen på de gennemsnitlige udgifter pr. elev ligger imellem og for normal undervisningen excl. Lyø. De gennemsnitlige udgifter for hele kommunen (excl. Lyø) er på pr. elev. Undervisningstimetal Faaborg Midtfyn Kommune har i skoleåret tildelt folkeskolerne ressourcer efter at en lærer i gennemsnit underviser 675 timer om året, hvilket igen svarer til ca. 40 procent af lærerens arbejdstid. I gennemsnit underviser en folkeskolelærer i Faaborg-Midtfyn Kommune ca. 39,8 % af sin nettoarbejdstid, og spredningen mellem skolerne er fra 37,2 % til 41,4 %. I Faaborg-Midtfyn Kommune er der en politisk beslutning om, at skolerne som minimum skal overholde Undervisningsministeriets vejledende timetal. Alle skolerne har overholdt dette. Omfanget af gennemførte timer er i Faaborg Midtfyn Kommune på 99,4 % Antallet af elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog Der er 86 elever som modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Ressourcer til efteruddannelse Der er undladt en sammenligning på dette område, da der stadig er validitetsproblemer. Afholdte udgifter til undervisningsmidler og elevaktiviteter opgjort pr. elev Udgifterne til undervisningsmidler og elevaktiviteter opgjort pr. elev ligger mellem 1264 kr. og 3400 kr. Det pædagogiske personales uddannelsesniveau og kompetencer Faaborg-Midtfyn Kommune har ikke problemer med at tiltrække uddannet kvalificeret arbejdskraft. Der er mange uddannede ansøgere til de stillinger, som opslås. Faaborg- Midtfyn Kommune ønsker at lærernes faglige kvalifikationer er bedst mulige og derfor er der et omfattende efteruddannelsesprogram igangsat for lærere og ledere, jævnfør kommunens udviklingsstrategi og politiske indsatsområder. Skolerne er blevet bedt om at svare på, hvilke områder skolen har brug for efteruddannelse nu og på sigt. Der kan ikke gives noget entydigt svar på skolerne besvarelse. Fagene er bredt repræsenteret. Se under de enkelte skoler for en uddybning. I Faaborg-Midtfyn Kommunens efteruddannelsesstrategi er der opmærksomhed på de naturfaglige fag (herunder matematik), specialundervisning (herunder AKT), dansk som 2. sprog og læsevejledere. 1.2 Pædagogiske processer Faaborg - Midtfyn Kommunes skoler har alle fokus på evaluering, som har/er et kommunalt besluttet indsatsområde. Flere af skolerne har satset på at give personalet en grundlæggende viden om evaluering og hvilke evalueringsværktøjer, der findes. Skolerne har videreudviklet arbejdet med at arbejde systematisk med evalueringsværktøjer, som gør eleven aktiv i sin egen læringsproces. Det er f.eks. logbøger og portefolio. 11

12 Flere af skolerne arbejder også med test og prøver på udvalgte klassetrin og i udvalgte fag. Alle skolerne påbegyndte arbejdet med evaluering i skoleåret , og de har videreført arbejdet i skoleåret Skole/hjemsamtaler og elevsamtaler er fortsat den mest almindelige måde, hvorpå forældre og elever holdes orienteret om det faglige udbytte af undervisningen og elevens trivsel i almindelighed. På mange skoler satses der også på at arrangere forskellige sociale arrangementer. Der er igangsat pilot projekter, som skal gøre os klogere på dette område. I skoleåret blev elevplaner indført som et kommunalt indsatsområde. Alle folkeskoler har fundet en måde at lave elevplaner på. Nogle har valgt at udvikle deres egen model og andre har valgt et færdigt koncept. Skolerne har i løbet af skoleåret evalueret deres elevplaner og evt. ændret eller justeret disse. Best Practice inden for specialpædagogiske indsatser I forbindelse med kommunesammenlægningen blev der tilført skolerne 1082 kr. pr. elev til specialpædagogiske indsatser. Der blev i den forbindelse vedtaget, at skolernes evalueringer skal fremgå af kvalitetsrapporten Evalueringen skal bruges til at skabe klarhed over, hvordan midlerne er blevet anvendt og om der kan udledes Best Practice på området. Det følgende afsnit vil indeholde en sammenfatning af skolernes Best Practice. I kapitel 3 findes der en mere detaljeret gennemgang fra hver skole. Ansættelse af specialpædagoger (12 skoler har beskrevet dette) De skoler som anvender specialpædagoger har meget gode erfaringer. I gamle Ringe Kommune var det en fast ordning på alle skolerne og alle skolerne har bibeholdt deres specialpædagoger. En specialpædagog kan arbejde med socialpædagogiske aspekter og faglig støtte i undervisningen. Dette kan ske i forhold til klasser og den enkelte elev. Det er helt naturligt for eleverne at specialpædagogen går ud og ind i klasserne. Desuden er specialpædagogen fleksibel og kan hurtigt sættes ind ved akutte problemstillinger. Familieklassen - At blive en bedre skoleelev (7 skoler har beskrevet ordningen) Familieklassen er et tilbud om et samarbejde mellem skole og hjem, der går ud på at forbedre elevens trivsel både fagligt og socialt. Familieklassens målgruppe er elever, som har svært ved at udnytte deres kompetencer i klassen fordi de f.eks. kan: Være urolige Have svært ved at koncentrere sig Have svært ved at organisere og planlægge Have svært ved at indordne sig efter klassens regler og normer Have svært ved at begå sig med skolekammerater Familieklassen foregår på følgende måde: - En af forældrene skal sammen med eleven gå med i familieklassen fra kl en dag om ugen i en periode på 12 uger - Forælderen skal sammen med barnet lave de lektier, som klassens lærere har bestemt samt være ansvarlig for deres barns adfærd i undervisningen og i pauserne - Forældrene, eleven, klasselæreren, og familieklassens personale opstiller arbejdspunkter (mål) for de områder, hvor der skal skabes en forandring af elevens adfærd 12

13 - Elevens arbejdspunkter (mål) bedømmes dagligt på et skema, lektion for lektion, af elevens faste lærere. Skemaet medbringes i familieklassen, hvor elevens indsats evalueres - Der afholdes opfølgnings- og evalueringsmøder med forældrene, klasselæreren, andre relevante lærere i klassen og fritidsinstitutionerne Lektiecafe (2 skoler har beskrevet ordning): Lektiecafeen er primært et tilbud til tiltænkt elever, der af forskellige årsager har et særligt behov for støtte og vejledning i forbindelse med lektielæsning. Ekstra ressource person med AKT-uddannelse (4 skoler har beskrevet ordningen) En AKT-vejleder (adfærd, kontakt og trivsel) er skolens ressourceperson på områder, der vedrører elevernes trivsel og psykiske undervisningsmiljø. En AKT-vejleder iværksætter initiativer inden for trivselsområdet på skolen, vejleder og superviserer omkring klassens sociale samspil samt bistår kollegerne med at undervisningsdifferentiere i forhold til de af klassens elever, der har vanskeligheder i forhold til adfærd, kontakt og trivsel. De beskrevne AKT indsatser består bl.a. af en fokuseret tilgang med øget timeforbrug og målrettede forløb, også forebyggende samtaler, for flere elever. Herudover en massiv klassebaseret indsats rettet mod et enkelt klassetrin med specifikke problemstillinger, dels indenfor trivsel og undervisningsparathed i klassen internt. Pusterummet (Der findes flere varianter. Nedenstående er Vester Aaby Skoles model): Pusterummet er et tiltag, som har til hensigt at tage det værste tryk fra klasser, lærere og elever i tilspidsede situationer. På Vester Aaby Skole er det meget hurtigt blevet en succes, hvor elever henvises til inden der opstår de store konflikter i klassen, og hvor elever selv ønsker at komme hen, når de har brug for lidt mere ro, end de kan få i klassen eller har behov for lidt ekstra hjælp. Initiativet er taget bl.a. for at undgå for mange konflikter mellem lærere og elever, der kunne føre til forældrehenvendelser, iværksættelse af sanktioner og egentlige bortvisninger i timer, dage eller længere tid. Båndet (Horne Skole): En gruppe elever fra 7. og 8. klasse, som tit i deres skolegang indtil videre har modtaget støtte eller specialundervisning altså elever med såvel generelle indlæringsvanskeligheder som en AKT-problematik er blevet tilbudt undervisning i Båndet. I Båndet er undervisningen tilrettelagt således, at der tages udgangspunkt dels i elevens styrkesider dels i hvordan den enkelte elev /lærer mener, at han/hun lærer bedst. Dette er i højere grad muligt, når eleven undervises på et lille hold frem for i klassen. I starten af skoleåret var der tilknyttet to lærere til projektet med to lektioner hver dag (20 ugentlige lektioner). Timerne er skemalagt, så der undervises i dansk, matematik og engelsk, hvor der har været intensive undervisningsforløb. Der har været en tæt kontakt mellem båndlærer og klasselærer, således at eleverne sammen med båndlæreren har deltaget i klassen ved specielle arrangementer/projekter/forløb. 1.3 Resultater Prøver og test I skoleåret er der blevet indført ny karakterskala og dette medfører at det ikke er muligt at sammenligne karaktererne fra de foregående år og der eksisterer heller ikke noget kommune og landsgennemsnit. Dette vil forefindes i næste udgave. 13

14 Der kan registreres en spredning mellem skolerne. Det skal dog bemærkes, at prøveresultatet gælder ét skoleår, og at der kan være store variationer fra år til år, afhængig af de enkelte klassers niveau. Det skal bemærkes, at elever med dansk som andetsprog klarer sig samlet lige så godt som deres etnisk danske klassekammerater til afgangsprøverne Overgangsfrekvens Ud af 541 elever, som går ud af folkeskolernes 9. eller 10. klasse i skoleåret er 534 tilmeldt enten 10. klasse eller en ungdomsuddannelse. Frafaldet fra aug. nov har i alt været på 70 elever fra ungdomsudd., og heraf er de 54 elever i gang igen. Klager Der er indkommet 4 klager i forhold til kommunen. 1.4 Udvalgte kommunale indsatsområder Initiativer, resultater og visioner i en Science Kommune I 2007 meldte Faaborg-Midtfyn Kommune sig til det nationale netværk Science Kommuner i Danmark under Dansk Naturvidenskabsformidling. Ønsket om at blive Science Kommune udspringer af ScienceLab, som siden 2005 har været krumtappen i et tæt samarbejde mellem Faaborg Gym. og folkeskoler i Faaborg- Midtfyn Kommune. Gennem ScienceLab, som består af gymnasielærere og lærere fra folkeskolerne, er der udviklet og gennemført en stribe af konkrete undervisningsforløb efter den videnskabelige metode. Et af disse, American Football, indbragte i 2007 ScienceLab Danmarksmesterskabet. Midtfyns Gymnasium, kommunens andet gymnasium, har oprettet MfG LAB, som er et tilbud om undervisning og eksperimentelt arbejde i naturvidenskab til skolernes og 10. klasser. Gennem kontaktudvalget oprettet i 2007 er de to gymnasier, skoler og fagsekretariatet i en tæt dialog om alle sider af samarbejdet og undervisningen med særlig fokus på at hæve de unges uddannelsesniveau i kommunen. I 2008 har kommunen oprettet en Science-pulje på kr. som skal støtte og motivere til nytænkning af naturfagsområdet. Følgende initiativer får i år resurser fra puljen: X- Science, talentudvikling i samarbejde med Den kommunale Ungdomsskole, gymnasier og folkeskoler. Naturvidenskabsfestivalen Liv og bevægelse i sept. på Midtfyns og Faaborg Gymnasium i samarbejde med folkeskolerne. Udvikling af samarbejde/undervisning mellem skoler og erhvervsliv på naturfaglige præmisser. Faaborg-Midtfyn Kommune har været en af to pilotkommuner på dette felt. Udvikling af vandeksperimentariet på Naturskolen Åløkkestedet i Årslev Udvikling af brintundervisning på Naturskolen Trente Mølle 14

15 Kursus for naturfagslærere i brugen smartboard Naturfagsdage Saft til hjernen for børn på biblioteket i Faaborg Studietur for folkeskole- gymnasielærere til Økolariet i Vejle. Tilskud til skoleprojekter: First LEGO League og Grøn skole/grønt Flag Styrketræning i matematik, kursus for lærere i 0. 9./10. klasse Matematikkursus for lærere i klasse Science Kommune møde på Fyn i nov Som et eksempel på, at naturfag har fået elevernes interesse, kan det som et korriosum nævnes, at en af skolerne fik venteliste til Science Cases, selv om undervisningen lå om fredagen fra kl. 13. Som den første og foreløbig eneste kommune i Danmark er Faaborg-Midtfyn Kommune blevet inviteret med i EU-projektet: The Fibonacci Project med fokus på science og matematik. Fibonacci eller Leonardo fra Pisa (ca ) er bl.a. kendt for sin talrække: 1, 1, 2, 3, 5, 8, (5+8) osv., som genfindes mange steder i naturen. Naturfagsrenovering Faaborg-Midtfyn Kommune har over de seneste 2 år med midler fra Velfærdsministeriets pulje til naturfagsrenovering og egne midler investeret 5 mio. kr. i bedre faciliteter til fagene biologi, fysik/kemi og geografi. Faget matematik har også været omfattet af ordningen, og det har en del skoler bl.a. benyttet til at udstyre matematiklokaler med interaktive tavler. Fagsekretariatet for Undervisning understøtter over IT-midlerne denne udvikling gennem indkøb af naturfaglige, digitale læremidler til alle skoler og følger op med lærerkurser i brugen heraf. Eksempler på projekter støttet af udviklingspuljerne: Tre Ege Skolen Research til børns tro på egen formåen Tre Ege Skolen Stimulering af det sansemotoriske i BHKL. Tre Ege Skolen Skolebibliotek Læsehjørne Tre Ege Skolen Grænseoverskridende aktiviteter Heden Vantinge Skole Internationalt samarbejde Sydskolerne Overgang fra 6. til 7. Søllinge GGG (Udvikling af holdninger, værdier og metoder) Espe Fra kan ånd til vil ånd (Evaluering) Svanninge Skole Sundhed. Efteruddannelse: Faaborg-Midtfyn Kommune har arbejdet målrettet med at lave et omfattende efteruddannelsesprogram for lærere og ledere. Dette har medført at næsten alle skoler har mindst en lærer i gang med læsevejlederuddannelsen, og 38 ledere er i et efteruddannelsesforløb indenfor ledelse. Specialundervisning: Vi har på undervisningsområdet brugt kommunens første par leveår på følgende områder inden for specialundervisningen: Vedtagelse af en børne- unge politik Vedtagelse af en målsætning for specialundervisningen, som vægter inklusion højt. Fastlagt samarbejdsgange mellem BUR/PPR, FagU og skolerne på specialundervisningsområdet (lokalmødet og områdemødet) 15

16 Fastlagt PPR-sagsgang Fastlagt årshjul for visitation. I skolernes aftaler for fastlagt evaluering af specialundervisningen I skolernes aftaler for fastlagt evaluering af anvendelsen af de tildelte midler til specialpædagogisk bistand på skolerne. Iværksat uddannelse af læsevejledere på alle skoler. Igangsat en række udviklingsprojekter på specialundervisningsområdet. Udvidet heldagsskoletilbudet på Rolfsted Skole. Etableret særlige undervisningstilbud i Ungdomsskoleregi. Skabt overblik over antal elever i forskellige specialundervisningsforanstaltninger samt de forholdsvise udgifter hertil. Gennemført skolestrukturanalyse og på baggrund heraf fastlagt skolestrukturen. På baggrund af ovennævnte skal der indenfor de næste 1-2 år tages stilling til den fremtidige strategi og organisering på specialundervisningsområdet. Derfor er der afholdt et seminar med skoleledergruppen, hvor den fremtidige strategi og organisering blev diskuteret. På seminaret blev der nedsat arbejdsgrupper, som i løbet af skoleåret skal komme med forslag til styrkelse og reorganisering af specialområdet. 1.5 Samlet kvalitetsvurdering Faaborg-Midtfyn er på niveau med landsgennemsnittet i klassestørrelse og antal elever pr lærer. I forhold til elever pr. undervisningscomputer ligger Faaborg-Midtfyn Kommune bedre end gennemsnittet. Desuden overholder skolerne i det vejledende timetal. Karaktergennemsnittet ved folkeskolensafgangsprøve varierer fra skole, men der kan ikke drages konklusioner på baggrund heraf, da vi kun har resultater fra et år med den nye karakterskala. Skolernes resultater kan heller ikke sammenlignes med landsresultaterne, da disse endnu ikke foreligger. Personalet er veluddannet og kommunen har i sin udviklingsstrategi lagt vægt på efteruddannelse. I forhold til de pædagogiske processer arbejdes målrettet med evaluering, elevplaner og skole-hjemsamarbejde Der er igangsat en række politiske og faglige indsatsområder inden for såvel special- og almenundervisningen. Disse har til formål at understøtte kvalitet og faglighed i undervisningen. Indsatsområderne bevæger sig indenfor såvel selve undervisningen som indenfor kompetenceudvikling af lederne og det pædagogiske personale. Sammenfattende kan det konkluderes, at kvaliteten af skolernes arbejde må anses for at være tilfredsstillende, målt ud fra rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. Det er ligeledes meget tilfredsstillende, at der på såvel de enkelte skoler som for 16

17 skolevæsenet som helhed er iværksat en række udviklingsinitiativer og indsatser med det formål at udvikle faglighed og kvalitet i undervisningen. Rapporten giver anledning til følgende anbefalinger for det samlede skolevæsen: Formidling og udmøntning af skolepolitikken. I Kvalitetsrapporten tilkendegav skolerne et behov for en skolepolitik, som kunne danne ramme for skolernes indsatser og prioriteringer. Denne politik er nu udarbejdet og forventes vedtaget i januar For at skolepolitikken kan udmøntes, må den være kendt af alle relevante parter. Derfor skal det i næste kvalitetsrapport fremgå, hvorledes skolerne har formidlet skolepolitikken. Udvikling af almen og specialundervisningen. Med udgangspunkt i evalueringerne fra specialundervisning/specialpædagogiske indsatser, skal der sættes fokus på udviklingen af almen og specialundervisning. Dette skal ske i dialog med de enkelte skoler samt ved fælles indsatser på tværs af skolevæsenet. Udvikling af et dialogkoncept til opfølgning på kvalitetsrapporten. Med henblik på i højere grad at omsætte resultater, erfaringer og konklusioner fra kvalitetsrapporterne til konkrete handlinger og evt. ændret praksis på undervisningsområdet påbegyndes udvikling af et dialogkoncept mellem skoler og fagsekretariat. 1.6 Opfølgning på handleplaner fra kvalitetsrapport Rapporten fra gav anledning til følgende anbefalinger: a) De i aftalestyringen vedtagne politiske og faglige indsatsområder videreføres jf. de angivne handleplaner. b) Udviklingen i afgangsprøvekaraktererne for de enkelte skoler i perioden 2002 til 2007 undersøges nærmere. c) Ressourceanvendelsen til indkøb af computere til skolerne skal sikre et mere ensartet serviceniveau på skolerne. d) Arbejdet med udarbejdelse af politiske og faglige målsætninger for skoleområdet fortsættes. a) De i aftalestyringen vedtagne politiske og faglige indsatsområder videreføres jf. de angivne handleplaner Det fremgår af opfølgningen på skolernes aftaler, at skolerne har arbejdet med de igangsatte indsatsområder. 17

18 b) Udviklingen i afgangsprøvekaraktererne for de enkelte skoler i perioden 2002 til Afgangsprøverne for skoleåret er p.t. på nationalplan ikke omregnet til samme parametre som de nedenstående tal, derfor indgår tallene ikke. Skoleåret Skole Brahetrolleborg Skole 7,6 Broskolen 8,18 Carl Nielsen Skolen 7,99 Espe Skole Faaborg Sundskole 7,91 Heden - Vantinge Skole Horne Skole 8,11 Lyø Skole Nordagerskolen 8,07 Nordskolerne Svanninge Skole 7,99 Sydskolerne 8,02 Søllinge Skole Tingagerskolen 8,05 Toftegårdskolen 8,11 Tre Ege Skolen 1 Vester Aaby Skole 7,7 Aastrup Skole (Heldagsskole) Gennemsnittet for Faaborg Midtfyn Kommune 7,98 Landsgennemsnittet 8,01 (Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse) Skolens gennemsnit over en Evt. kommentar 5 års periode Over en 5 åring periode kan der konstateres, at de fleste skolers karaktergennemsnit ved afgangsprøverne ligger omkring landsgennemsnittet. Broskolen, Horne Skole og Toftegaardskolen er de højest scorende over denne periode, og Brahetrolleborg Skole og Vester Aaby Skole er de lavest scorende. Elevernes sociale baggrund har stor betydning for folkeskolernes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver. Det viser et arbejdspapir udarbejdet af AKF for skolerådet, som har undersøgt, hvilke sociale faktorer der kan forklare, hvordan eleverne klarer sig ved folkeskolens afgangsprøver i dansk, matematik og engelsk. Skolernes karaktergennemsnit er herefter blevet korrigeret for de sociale faktorer, der viser sig at kunne forklare omkring 50 pct. af forskellene i skolernes karaktergennemsnit. Undersøgelsen viser blandt andet, at skoler med et karaktergennemsnit blandt de 20 pct. højeste, kan være blandt de 20 pct. dårligste til at hæve elevernes faglige niveau, når der tages højde for elevernes sociale baggrund. 1 Tre Ege Skolen har fra 2002 været igennem en omorganisering, så der findes ikke valide tal. 18

19 Fagsekretariat for Undervisning vil de efterfølgende år følge skolernes udvikling på området, med henblik på, at kunne bistå med pædagogisk og evt. ressourcemæssig hjælp til de lavest scorende skoler. c) Ressourceanvendelsen til indkøb af computere til skolerne skal sikre et mere ensartet serviceniveau på skolerne. Med udgangspunkt i beslutning om en vis harmonisering på antal elever/pc arbejdes der hen imod følgende: 1. Der tilstræbes en elev/pc ratio på højest 4,5 elever pr pc. 2. I skoleåret 2008 anvendes en væsentlig del af teknologisikringen på at nå dette mål, dog må det konstateres, at især nogle af de store skoler har så få computere at det ikke vil være muligt at nå de 4,5 elever / pc i Hvorfor det må forventes, at der også i 2009 skal afsættes midler til harmonisering. Udvalget har dog en klar forventning om, at de pågældende skoler selv finder midler til at forbedre elev/pc ratio. Fra og med 2010 vil der blive foretaget en ligelig fordeling af bevilligede midler. Fordelingen vil udelukkende blive baseret på antal elever på den enkelte skole. 3. Harmonisering i 2008 og 2009 vil ligeledes tage udgangspunkt i antal elever på skolen, sammenholdt med det antal pc ere som anvendes til elevbrug. Det betyder, at alle elevmaskiner som er koblet/vil blive koblet på nettet og de søgemaskiner som står på pædagogisk servicecenter, i specialundervisning eller i andre faglokaler skal medregnes. d) Arbejdet med udarbejdelse af politiske og faglige målsætninger for skoleområdet fortsættes. Der er udarbejdet målsætninger på følgende områder: 1. Skolepolitik (behandles i kommunalbestyrelsen januar 2009) 2. Almen undervisning 3. Specialundervisning 4. Ungdomsskolen 5. Ungdomsuddannelser klasse 7. SFO (Ikke afsluttet) 19

20 2. Rammebetingelser for den enkelte skole og det samlede skole væsen 2.1 Klasse- og skolestørrelse samt antal elever pr. lærer I skemaet på næste side oplyses det hvilke klassetrin skolen udbyder, antal af spor pr. Klassetrin. Der er også en angivelse af antal af elever pr. klasse, gennemsnitlig klassestørrelse pr. skole samt antal af elever pr. bhk.-leder og lærer. Når nedenstående skema læses, skal læseren desuden være opmærksom på følgende: Skemaet viser ikke, om skolen har samlæste timer mellem flere klasser. Dvs. at klassestørrelsen kan være større eller mindre i undervisningstimerne. Der skal tages højde for, at Broskolen, Nordskolerne, Sydskolerne og Tre Ege Skolen har flere afdelinger, som ikke er beliggende samme sted (Se noter nederst på siderne). Det vil sige, at disse skoler kan have et stort elevantal på det ene spor, mens det andet spor kan have et mindre. Dette betyder, at der ikke kan opnås rationelle gevinster eller en mere ligelig fordeling af eleverne ved at slå klasser sammen. 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse Skoleåret klasse Antal elever 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Samlet (Kilde: TEA; Opgjort d ) Antal af elever pr. bhk.-leder og lærer 2 Antal af elever pr. lærer excl. bhk. og bhk.leder Gennem -snitlig klassekvotient pr. skole Skole Brahetrolleborg Skole Spor A Spor B 14 I alt ,9 13,5 19,6 Broskolen 3 Spor A Spor B Spor C Spor D I alt ,5 12,9 19,6 Carl Nielsen Skolen Spor A Spor B I alt ,7 13,4 19,0 Espe Skole Spor A I alt ,2 12,5 13,9 Faaborg Sundskole Spor A Spor B I alt ,2 12,8 18,4 2 Elev-lærer ratio for børnehaveklasse til 10. klasse, hvor både lærere og børnehaveklasseledere er talt med på lærersiden og hvor elever fra børnehaveklasse til 10. klasse er talt med på elevsiden. De beregnede tal er således kun udtryk for, hvor mange elever der er pr. lærer/ børnehaveklasseleder. Skolepædagoger/specialpædagoger indgår ikke i beregningerne. 3 Broskolen består af følgende afdelinger: Bøgehøj og Rolfsted. Eleverne i Rolfsted går på spor C fra kl. 20