VELKOMMEN TIL ANSÆTTELSESMØDE. torsdag den 13. juni 13
|
|
- Oliver Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VELKOMMEN TIL ANSÆTTELSESMØDE
2 DEMOKRATI
3 HVORDAN SIKRER VI DET IKKE SKER IGEN * HVEM SIKRER AT VI BLIVER OPDRAGET TIL DEMOKRATISKE BORGERE * HVAD ER SKOLENS OPGAVE?
4 DE SEKS ORD Medansvarlighed Initiativ Vurderingsevne Tolerance Samarbejdsevne Beslutningsevne
5
6 Vi kan ikke lave skole som vi altid har gjort det - det giver ingen mening Divergent tænkning : en væsentlig egenskab for kreativitet - der giver mening og skaber værdi Vi skal sikre at uddannelse ikke medfører aflæring - men at barnet bevarer sin oprindelige kreativitet Den bedste læring foregår oftest i grupper - samarbejde er substansen i vækst
7
8
9 Fremtidens skole
10 DERFOR LÆRING SKER INGEN KLASSER IKKE FAGOPDELT HELE TIDEN
11 Skole Fritid Medejerskab
12 Metode Effekt i % Foredrag 5 % Læsning 10 % Audiovisuel 20% Demonstration 30 % Diskussionsgrupper 50 % Træne ved at gøre det 75 % Undervise 80% Kilde: Linda Schumann Scheel, 2006
13 Undervise 80% Træne ved at gøre det 75 % Diskussionsgrupper 50 % Demonstration 30 % Metode Audiovisuel 20% Effekt i % Læsning 10 % Foredrag 5 % Kilde: Linda Schumann Scheel, 2006
14
15
16 kultur Kompetencer Kreativitet Kvalifikationer
17 Værdier - Hvilke værdier har vi på Rantzausminde Efterskole Livsduelighed
18 Værdier - Hvilke værdier har vi på Rantzausminde Efterskole De 6 ord Demokratiske kompetencer Samtalens mulighed Efterskoleliv Lyst til læring Analytisk, Kritisk Forandrende, verden uden for Ligeværdighed Hvad er et menneske uden de andre Medejerskab, værdi, motivation etc... Livsduelighed
19 Elevens evne til at bruge sine kvalifikationer og kompetencer Ideskabende Innovativ Entreprenant Producerende Skabe værdi Skabe selvforståelse Skabe omverdensforståelse
20 Sociale kvalifikationer og kompetencer Det psykodynamiske felt Første skridt i forhold til at "stå på egne ben" Hvad er jeg uden de andre Selvforståelse Hvad har de andre brug for Selvværd Samarbejdsevne Vurderingsevne Tolerance
21 Demokratiske kvalifikationer og kompetencer Det systemiske felt At opleve at leve i og med demokrati- hverdagsdemokrati Benytte de demokratiske rum Nyhederne - at forstå den historiske kontekst og forstå den i sammenhængen med de demokratiske muligheder på skolen - lokalt/internationalt Globalisering/sammenhængskraften imellem det jeg gør/tænker og verden omkring mig - herunder bæredygtighed. Træne demokratiske redskaber At lytte aktivt At opleve ligeværd i dialogen Vurderingsevne Initiativ
22 Faglige kvalifikationer og kompetencer Det kognitive felt Finde frem til de unges faglige kvalifikationer At lægge en "plan", sammen med de unge for indsatsområder for det kommende skoleår Gøre det klart for den unge, at evt. store "huller" i det den unge skulle kunne, er set, men ikke er en forhindring for kvalitative spring i indlæring Via repetitioner af de mere "kedelige" kvalifikationer give tiltro til kompetencer Medansvarlighed
23 Konkret Fokus: Åbent spørgsmål Aktivitet Organisering Didaktiske redskaber Proces produkt Fagligt mål Dato: Værdier Hvad er en værdi? Hvilke værdier hviler Rantz på? Kort oplæg af: Fælles debat og refleksioner Oplægsholder Der arbejdes hhv individuelt, og i plenum ex : smartboard Mac Proces start. Omdrejningsfokus : værdi Værdigrundlag At kunne relatere værdier til praksis At italesætte sin faglige praksis Dato Kompetancer Kundskaber Tovholder Hvad er indholdet i kompetance begrebet? Hvad kan man udvikle som elev på Rantz- hvad tilbyder vi som fællesskab? Kort oplæg af: Debat om hjemmeside Sammenhæng mellem teori og praksis Oplægsholder Der arbejdes hhv individuelt, og i plenum Hjørnesten i Processen omdrejningsfokus :kompetance Kompetancer og Kundskaber- hvad vi tilbyder på Rantz At diskutere og reflektere over hvad vi tilbyder af kompetancer og kundskaber Dato: Struktur, metode, lærerrolle Tovholder Dokumentator Proceskons. Kompendium
24 Producer Facilitator Proceskonsulent Dokumentator
25 Producer # Tovholder den som sikrer at der indkaldes til teammøder - opstarter forløbet den som sikrer at det besluttede skrives ind i Storyline-modellen den som sikrer rollefordelingen i teamet den som sikrer den løbende evaluering Facilitator # Underviser den som er aktiv i udformningen af forløbet den som bidrager til det som skrives ind i storyline-modellen den som afklarer og indtager sin rolle i forløbet den som medvirker til løbende evaluering
26 Proceskonsulent den som følger forløbet i den udstrækning det er nødvendigt den som understøtter det som er beskrevet i Storyline-modellen den som sikrer processerne : underviser-elev/elev-elev/elev-produkt den som supplerer evalueringen som proces Dokumentator den som dokumenterer forløbet - i billeder/film/tekst/interview den som har det beskrevne i Storyline-modellen for øje den som fastfryser den fremadskridende proces og evt. progression den som understøtter den løbende evaluering i praksis
27 TV CROSS MEDIA JOUNALISTIK KILDEKRITIK DOKUMENTARFILM FILOSOFI RADIOMONTAGE KUNSTFORSTÅELSE BILLEDANALYSE STOP MOTION ANIMATION VIDEOKUNST FOTO KOMMUNIKATION MANUSKRIPTSSKRIVNING INSTRUKTION SKUESPIL LYS KAMERA LYD SCENOGRAFI REDIGERING GENRER AFTER EFFECT KOMMUNIKATIV DANNELSE MATEMATIK DANSK FRANSK TYSK ENGESK BIOLOGI FYSIK HISTORIE SAMFUNDSFAG RELIGIONHISTORIE GEOGRAFI MOTION BEVÆGELSE MUSIK IDRÆT FODBOLD MINDFULLNSS DEMOKRATISK DANNELSE PROCESKONSULENT DIALOG HVER-DAGS-DEMOKRATI GENERALFOSAMLING MENTOR LIGEVÆRDIGHED SAMTALENS MULIGHED EKSTRA GUNNER SNAK BAGGRUND FAMILE LYTTENDE TEAMSAMARBEJDE VEDHOLDENDE RELATIONSKOMPETENT LOYAL FLEKSIBEL RISIKOVILLIG
28 1 Målsætte Underviser elev Blog/Wiki
29
Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus
Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereInnovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN
Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mere1 10. klasse på Haderslev Realskole
10. klasse på Haderslev Realskole Ønsker du et 10. klasses skoleår for at styrke det faglige, blive modnet samt få lidt anderledes oplevelser via et sporfag så er Haderslev Realskole noget for dig. Vi
Læs mereEleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier.
41-48 At eleverne: få en indsigt i hovedtrækkene af grundlovens bestemmelser om styreformen i Danmark, herunder magtens tredeling. får viden om hvilke mekanismer, der medvirker til dannelsen af de forskellige
Læs mereLæringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereKarakterstatistik for Januar 2013
nasievej 10 Januar 2013 Arabisk, niveau A - Mundtlig Arabisk, niveau B - Mundtlig Datalogi, niveau C - Mundtlig Dramatik, niveau C - Mundtlig Engelsk, niveau B - Mundtlig Erhvervsøkonomi, niveau C - Mundtlig
Læs mereVejledning som integreret og undervisningsbaseret proces
Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension
Læs mereNyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål
Læs mereDELTAGER OG PRODUCENT
DELTAGER OG PRODUCENT VEJLEDNING, DANSK OM TEMAET Børn og unge vokser i dag op i et digitaliseret samfund og kommer hver dag i berøring med en række erfaringer med digitale redskaber, som har betydning
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereSelvevaluering på RpR
Side 1 af 6 Selvevaluering på RpR Roskilde private Realskole er gået over til Selvevaluering. Dette erstatter det tidligere tilsyn med skolen, som en ekstern tilsynsførende har udført, og udgivet rapporter
Læs mereKarakterstatistik for December 2013
nasievej 10 December 2013 Udskrevet klokken 10:22:36 Side 1/7 nasievej 10 Januar 2014 Arabisk, niveau A - Mundtlig Arabisk, niveau A - Skriftlig Arabisk, niveau B - Mundtlig Biologi, niveau C - Mundtlig
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereEleverne har flere muligheder
10. klasse på Sct. Mariæ Skole 10. klasse på Sct. Mariæ Skole er et tilbud til de elever, der ønsker et større fagligt og personligt overskud, inden de påbegynder deres videre ungdomsuddannelse. 10. klasse
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs mereFokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.
Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs mereSlutevaluering med eleverne juni 2015
Slutevaluering med eleverne juni 2015 Skolen laver hvert år en kvalitativ evaluering med eleverne. Herunder kan man se resultaterne og læse enkelte kommentarer. Flere af resultaterne taler for sig selv
Læs mereFormgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4
Formgiv dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 4 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i formgiv fasen At deltagerne fortsætter deres planlægning af
Læs mereDELTAGER OG PRODUCENT
DELTAGER OG PRODUCENT VEJLEDNING, SAMFUNDSFAG OM TEMAET Børn og unge vokser i dag op i et digitaliseret samfund og kommer hver dag i berøring med en række erfaringer med digitale redskaber, som har betydning
Læs mereBilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse
Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Bilag 1: Første Observationsskema Dato: Tidspunkt: Klasse: Lærer og fag: Observatør: Hvad? Hvorfor? Hvem? Indhold og emner Formål Publikum/modtager(e)
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereFORÅR 2019 SELVEVALUERING FÆLLESSAMLINGER FLEMMING EFTERSKOLE HH/AMP
FORÅR 2019 SELVEVALUERING FÆLLESSAMLINGER FLEMMING EFTERSKOLE HH/AMP Indhold Baggrund for projektet Side 3 Fra værdigrundlaget Side 4 Selvevaluering Side 4 Konklusion Side 6 Bilag 1 Baggrund for projektet
Læs mereSlutevaluering med eleverne juni 2019
Slutevaluering med eleverne juni 2019 Skolen laver hvert år en kvalitativ evaluering med eleverne. Herunder kan man se resultaterne og læse enkelte kommentarer. Flere af resultaterne taler for sig selv
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016
Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra de nye mål for faget.. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt i emnerne i Samfundsstudier samt
Læs merePOLITI VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE
POLITI VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE Side 2 I Politi Et ophold på Vejle Idrætshøjskoles politilinje kan hjælpe dig med at få drømmen om politiskolen til at gå i opfyldelse. En fremtid ved politiet? Vejle Idrætshøjskoles
Læs mereStudieplan 1. år Skoleåret 2018/19 For HH1g
Studieplan 1. år Skoleåret 2018/19 For HH1g Indholdsfortegnelse 1. KLASSEN... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter... 4 4. Klassens studiemiljø og den
Læs mereUndervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes elev aktuelle standpunkt.
Dansk 2017/18 DANSK I A-KLASSEN: Formål: Undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes elev aktuelle standpunkt. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at tilegne sig mest mulig bevidsthed om
Læs mereInformation om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse. Velkommen
Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse Velkommen Værdigrundlaget for vores 10. klasse Forskellighed se muligheder frem for begrænsninger Anerkendelse af kompetencer og ressourcer i mangfoldigheden
Læs mereSkolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.
Skolens værdigrundlag Revideret af skolens bestyrelse 18.11.06 Skolens formålsparagraf - det aktuelle formål. Skolens formål er at drive en privat grundskole med tilhørende 10. klasse samt børnehaveklasse
Læs mereParat til. Parat til design // Formål & indhold 1
Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere
Læs mereOversigt studieretninger
Oversigt studieretninger 2017-18 Fysik A Matematik A Kemi B Matematik A Fysik A Kemi B Dansk A Engelsk B Biologi C Historie A Idræt C Samfundsfag C Kunstneriske fag C 2. fremmedsprog B * ** *Frit C- eller
Læs mereFadel, Bialik, Trilling(2017) Kvalitetsløft af læring
Fadel, Bialik, Trilling(2017) Vidensdimensionen 1. Begreber og metabegreber 2. Processer, metoder og værktøjer 3. Faggrene, emner og temaer dfadel (2017) der kan være en tilbøjelighed til at tilskynde
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereFILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål
Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.
Læs mereInnovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE
Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen
Læs mereMentor for socialt udsatte. Tom Thinggaard Pedersen
Mentor for socialt udsatte Tom Thinggaard Pedersen Indhold oplæg Kort om mig Mentorordningens historie i Danmark Baggrunden for bogens tilblivelse Bogens indhold Værktøjskassen Kort om mig! Grundfos A/S
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereGrundforløbet på STX. Uddannelseschef Mette Pryds. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har prøvet
Grundforløbet på STX Uddannelseschef Mette Pryds Hvad er grundforløbet? Afklaringsforløb frem mod elevernes endelige valg af studieretning Hvordan afklares vores elever? Skriftlig info-folder Eleverne
Læs mereHvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk
Læs mereHvordan tænker i inklusion og hvilke erfaringer har i? Hvem er vi? Præsentation af Øen. Program. Beliggenhed
Hvem er vi? Hvad er formålet med at inkludere børn og unge med AFS i den almindelige folkeskole? Jane Sterup Pæd./konsulent Elina Sommer Pæd./konsulent Program Præsentation af Øen Tanker og erfaringer
Læs mereFoucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.
Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold
Læs mereMANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag
Ny skolereform 0. klasse 0. klasse 14 - heraf 2 lektioner understøttende dansk inklusiv 22½ minutters motion og bevægelse Engelsk 2 7 - heraf 2 lektioner understøttende matematik inklusiv 22½ minutters
Læs mereFag, fællesskab og frisk luft
Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser
Læs mereEvaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport
Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE
ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som
Læs mereSkole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole
Skole-hjem kommunikation Udskoling på Malling Skole Skolen ønsker en tæt og åben dialog med forældrene. Derfor inviterer vi til samtaler og forældremøder i løbet af skoleåret. Kommunikationen foregår fortrinsvist
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereStormøde. - Ny Struktur på Høve Friskole. November Copyright (C) 2012 Høve Friskole, Veddingevej 4, 4550 Asnæs
Stormøde - Ny Struktur på Høve Friskole November 2012 19.00 19.10 Punkt 1: Velkommen og sang. Program 19.10 19.30 Punkt 2: De blandede bolsjer. 19.30 19.45 Punkt 3a: Idéoplæg. 19.45 20.00 Punkt 3b: Præsentation.
Læs mereTeamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Læs mereUddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017
Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et
Læs mereEleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.
Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.
Læs mereEMMERSKE EFTERSKOLE.
EMMERSKE EFTERSKOLE. Emmerske Efterskole er en skole for normaltbegavede unge, der har svært ved at læse og stave. Skolen ligger 3 km øst for Tønder. Der er gode tog og busforbindelser. ee@emmerskeefterskole.dk
Læs mereModuludbud til studerende på enkeltfag og meritlæreruddannelsen i efterårssemesteret 2019
Læreruddannelsen Moduludbud til studerende på enkeltfag og meritlæreruddannelsen i efterårssemesteret 2019 Læs mere om enkeltfag på: https://ucc.dk/laerer/enkeltfag/ansoegning-enkeltfag Er du uddannet
Læs mereOverordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:
Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereFaglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening
Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der
Læs mereElevdemokrati på H. C. Andersen Skolen
Elevdemokrati på H. C. Andersen Skolen På H. C. Andersen Skolen anerkendes elevernes ret til indflydelse på sager, der har med dem at gøre, på hvordan de skal lære, og på hvordan skolen fungerer i hverdagen.
Læs mereForbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2
Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse
Læs mereMål og evaluering i børnehøjde
Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereEMMERSKE EFTERSKOLE.
EMMERSKE EFTERSKOLE. Emmerske Efterskole er en skole for unge, der har svært ved at læse og stave. Skolen ligger 3 km øst for Tønder. Der er gode tog og busforbindelser. E MAIL: ee@emmerskeefterskole.dk
Læs mereLinjer i 7. 9. klasse - valget er dit.
Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret
Læs mereInternationale linie, august 2009 til december 2009, grundforløb HH1E
Linie Internationale linie, august 2009 til december 2009, grundforløb HH1E Studieretning Generel introduktion Mål for lærerteamet Afsætning A, Spansk A og Kulturforståelse C Grundforløbet skal gøre eleverne
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil
Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation
Læs mereNr. Lyndelse Friskole
Nr. Lyndelse Friskole Kirkestien 2-4, Nr. Lyndelse, 5792 Årslev Tlf. 63 900 100 Fax 63 900 105 Tirsdagsnyt den 05-02-2019 Kommende aktiviteter: D. 5. februar Samtaler 2. klasse 9. klasse fremlægger projekt
Læs mereLINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE
Nordskolen Nordskolen og Sydskolen LINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE INDHOLD VALG AF LINJEFAG 3 RAMMER OG ORGANISERING 4 SPORT OG SUNDHED 5 INTERNATIONAL 6 SCIENCE OG INNOVATION 7 KOMMUNIKATION OG LITTERATUR
Læs mereBILLEDKUNST OG INNOVATION
BILLEDKUNST OG INNOVATION Udsmykning og innovative billedprocesser Fagfestival i Brønderslev Kommune Tirsdag den 5. august 2019 Kl. 12.30 15.00 ved Hanne Bøgesvang LU i Aalborg Workshoppens program: Velkommen
Læs mere1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?
Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område
Læs mereKREATIVITET. I KOBLING MED ENTREPRENØRSKAB E3U - SEMINAR 2 v/ Julie Skaar & Sarah Robinson
KREATIVITET I KOBLING MED ENTREPRENØRSKAB E3U - SEMINAR 2 v/ Julie Skaar & Sarah Robinson Fra udfordring over muligheder 1l prototype i entreprenørielle undervisningsdesigns På seminar to lægger vi ud
Læs mereTeglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk
Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereSæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU
GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...
Læs mereEt fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Læs mereVelkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015
Velkommen til! Kl. 9.00-10.00: Deltagere på hold 1 samt relevante ledere (deltagere på hold 2 er velkomne - men det er ikke et must!) Fælles indblik i hold 1's læringsudbytte, samt forventningsafstemning
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereDe videregående uddannelser Institut for læring
De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis
Læs mereUDSKOLINGEN 7. 9. årgang
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af
Læs mereHOP-IN Lærerkursus mandag d. 4/9 2017
HOP-IN 2017 Lærerkursus mandag d. 4/9 2017 Dagens program 13.15-14.00 14.00-14.15 PAUSE 14.15-15.30 Gruppedannelse Samme farve sko Fortæl om din dag - baglæns. Du har ét minut Den som har den ældste søskende
Læs mereÅrsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk
Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer
Læs mereDELTAGER OG PRODUCENT
DELTAGER OG PRODUCENT VEJLEDNING, HISTORIE OM TEMAET Børn og unge vokser i dag op i et digitaliseret samfund og kommer hver dag i berøring med en række erfaringer med digitale redskaber, som har betydning
Læs mereintegration af tosprogede elever på Mølleskolen
integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,
Læs mereMentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde
+ Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde + Den unges vigtigste udviklingsopgaver At den unge kender, accepterer, respekter og kan leve op til almindelige samværsregler At den unge kan tage ansvar
Læs mere