bladet fra menighedsfakultetet

Transkript

1 JAN bladet fra menighedsfakultetet Lær af kirkerne i Syd Læs s. 4-5 FRA ÅRET DER GIK 2007 Nyt fokus på præsteuddannelsen Biskop Jan Lindhardts udmelding om, at vi har behov for en bedre præsteuddannelse rammer midt ind i en spændende debat på Menighedsfakultetet om den optimale teologiuddannelse. I dette nummer bringer vi Ingolf Henoch Pedersens synspunkt i lederen, Sune Skarsholms oplæg fra Jubilæumsfesten i september og Andreas Østerlund Nielsens forslag fra Speakers Lounge i november. Drop det, lille Grønnert! Læs s. 6 Tag skeen i egen hånd Læs s. 7 MF bladet 1 JAN

2 LEDER Ingolf Henoch Pedersen fakultetsleder Moderniseret præsteuddannelse Hjælp til Biblioteket søges Vi har et godt og flot bibliotek, hvor der er mange opgaver at tage fat på. Har du lyst til og mulighed for ulønnet at hjælpe på biblioteket nogle timer om ugen eller om måneden og i dit eget tempo? Der er hovedsageligt brug for lidt overblik og omhyggelighed og evner for lidt tastaturarbejde. Se evt. www. teologi.dk/bibliotek. Velkommen til at forhøre dig om muligheder og opgaver ved henvendelse til bibliotekar Karin Christensen på tlf eller kc@teologi.dk. Biskop Jan Lindhardt er ved udsigten til en truende præstemangel rykket ud og har vakt opsigt med et forslag om etablering af en helt ny, moderniseret præsteuddannelse, som han tænker sig henlagt til f.eks. Syddansk Universitet. Islam en kristen sekt? Den 31. januar 2008 kl er der semesterstartsforelæsning. Her underviser Kurt Christensen om emnet Islam en kristen sekt? Forskelle og ligheder mellem kristendommen og islam. Kurt Christensen har i de senere år arbejdet målrettet med islam, blandt andet på en studietur til Indien i Alle er velkomne. Biskoppens udmelding hører jeg som et signal om, at de eksisterende uddannelser set med kirkens øjne tager for lidt hensyn til kirkens faktiske og aktuelle behov og derfor ikke er gode nok som præsteuddannelser betragtet. Desuden vurderer biskop Lindhardt, at en konkurrencesituation på præsteuddannelsesområdet generelt kan være med til fremme lysten hos unge til at læse teologi. Vi tror, biskoppen har fuldstændig ret i disse betragtninger, og vi glæder os over hans initiativ. Når kirkeministeriet samtidigt har nedsat en arbejdsgruppe vedrørende uddannelse og efteruddannelse af præster, må det være der, man nu skal stille de grundlæggende spørgsmål om, hvad det er for krav, kirken må stille til sin præsteuddannelse. Det vil være en ulykke, hvis man vil nøjes med at foreslå småjusteringer af Pastoralseminariet og andre efteruddannelser, når omkring 6/7 af en præsteuddannelse rent faktisk foregår ved de teologiske fakulteter. Vi foreslår større vægtlægning på de åndelige, praktiskteologiske og missionale aspekter i uddannelsen helt fra dag ét. Det ønsker vi at praktisere på Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut. Men vi kan helt sikkert blive endnu bedre til det. Efter to et halvt års erfaring med vores egen bacheloruddannelse har vi sat et udvalgsarbejde i gang med henblik på dette. MF bladet i ny postforsendelse I 2008 fra og med Martsnummeret leveres MF bladet til vore abonnenter på en lidt anderledes måde end hidtil. Fremover pakkes MF bladet i det, Postvæsenet kalder Med rundt. Den nye forsendelsesmetode er betragteligt billigere end den hidtidige maskinelle magasinpost, hvorved vi sparer unødige udgifter. Vi håber meget, at vore abonnenter kan finde MF bladet mellem andre materialer, så bladet ikke ryger ulæst ud sammen med reklamerne. Selve MF bladet ser ud, som det plejer. Læseplan for foråret 2008 Læseplanen for foråret 2008 er tilgængelig på hjemmesiden under hovedmenuen: studerende, se Har du ikke adgang til internettet, kan du rekvirere læseplanen i papirudgave ved henvendelse til Kit Johansen på kontoret, tlf Velkommen til at deltage i det, der har din interesse, al undervisning er offentlig. Mette Swartz ansættes som fundraiser Med to bachelorhold har vi stærkt øgede udgifter til stipendier og større brugerbetaling til University of Wales. Vores budget for er vokset med omkring kr., så der skal indsamles ekstraordinært mange penge. Bestyrelsen har derfor besluttet at ansætte kommunikationsrådgiver Mette Swartz i en tremåneders deltidsstilling med henblik på at finde nye veje i indsamlingsarbejdet. Mette Swartz kender Menighedsfakultetet indgående fra sit mangeårige bestyrelsesarbejde. KOLOFON MF bladet Menighedsfakultetet, Katrinebjergvej 75, 8200 Århus N Tlf Fax Giro mf@teologi.dk - Fakultetsleder: Ingolf Henoch Pedersen Forretningsfører: Walther Plauborg Hansen Januar årgang Oplag: Tryk: Øko-Tryk Skjern Grafisk Design: Graphic Care MF bladet udkommer 8 gange årligt: januar, marts, maj, juni, august, september, oktober og december. REDAKTION (mfbladet@teologi.dk) Fakultetsleder Ingolf Henoch Pedersen Informationsmedarbejder Nils Andersen (ansvarshavende) Stud.theol. Levi D. Kristiansen Stud.theol. Christian Rasmussen REDAKTIONSUDVALG Mette Swartz Andersen 2 MF bladet 1 JAN 2008

3 Jeg glæder mig til hver dags udfordringer! Hans-Henrik Lærke Af stud. theol. Jeg glæder mig hver dag til at stå op og komme i gang med dagens arbejde. Som ny bachelorstuderende på Menighedsfakultetet (MF) må jeg sige, at jeg har valgt et dejligt sted at tage en teologisk uddannelse. Her på stedet oplever jeg en god atmosfære, engagerede medstuderende og lærere foruden mange gode muligheder for at dygtiggøre mig. Jeg synes, vi har rigtig fine rammer for vore studier her på MF. Den teologiske verden er stor Det første semester nærmer sig allerede sin afslutning, og jeg kan se tilbage på en spændende og lovende start. Mine øjne er blevet åbnet for mange interessante teologiske, filosofiske og kirkehistoriske emner, som vitterligt kan anskues fra adskillige vinkler. Der er mange problemstillinger, vi skal prøve at forholde os til, og jeg må konstatere, at den teologiske verden er stor. Jeg oplever det som lidt af en opgave at navigere i de mange problemstillinger, temaer og debatter, som ligger lige for næsen af mig: Hvad er kirken? Hvordan være kirke i dag? Hvad er et menneske? Hvad er sandhed? Det giver dog på ingen måde anledning til at kaste håndklædet i ringen. Tvært imod - det er jo netop det, der er med til at gøre teologien så vanvittigt spændende. Et spørgsmål, som jævnligt banker på, er: Hvad vil jeg bruge uddannelsen til? Det er ikke lige til at finde et passende svar, dels fordi mulighederne er mange, og dels fordi jeg endnu ikke helt ved i hvilken retning, jeg skal gå. Jeg prøver derfor blot at følge med i undervisningen og samtidig være åben overfor de muligheder, der forhåbentlig åbner sig. Græsk tager tid En uge går hurtigt, og vi har en del at se til. Især Græsk sluger en masse tid, hele 6 timer ugentligt. Når vi lærer et sprog fra bunden, er det Ny bachelorstuderende Hans-Henrik 24 år Kommer fra Sønder Felding syd for Herning Menighedstilknytning: Århus Valgmenighed Interesser: Teologi og sport meget nyttigt at sidde i smågrupper, så vi kan bruge hinanden som sparringspartnere. Vore øvrige fag Filosofihistorie, Bibelkundskab og Kirkehistorie er det lettere at sidde selvstændigt med. Min tirsdag ser sådan ud: Græsk Bibelkundskab Efter en middagspause kører vi på igen Græsk forberedelse ?? Læsning til morgendagens timer i Kirkehistorie. Når jeg ser, at klokken er sidst på eftermiddagen, er det ved at være tid til at komme hjem. MF bladet 1 JAN

4 Oplæg fra 40 års jubilæet i september Lær af de fremvoksende kirker i Syd Menighedsfakultetet er ikke en klassisk missionsskole og skal heller ikke være det. Men der er et stort behov for, at en missional tænkning gennemsyrer alle fag og teologiske discipliner. Af Sune Skarsholm Generalsekretær i Dansk Ethioper Mission Tillykke til Menighedsfakultetet (MF) med 40 års jubilæet i efteråret. Jeg vil give jer tre udfordringer, så MF ikke bliver for selvfed men må opleve en ny ungdom for uddannelsen. 1. udfordring: TÆNK MISSIONAL TEOLOGISK UDDANNELSE! MF er ikke en klassisk missionsskole og skal heller ikke være det. Men der er et stort behov for, at en missional tænkning gennemsyrer alle fag og teologiske discipliner. Betegnelsen missional udtrykker kirkens grundlæggende natur og kaldelse som Guds kaldte og sendte folk. Mission er ikke blot et anliggende for særlige selskaber. Mission er så meget mere end dette at udsende missionærer for at forkynde evangeliet. Mission er hele kirkens sendelse til hele verden med det hele evangelium for det hele menneske. Mission er sendelse og er afledt af Guds eget væsen. Det åbenbarer Skriften: - Faderen sender Sønnen - Faderen og Sønnen sender Ånden - Faderen og Sønnen og Ånden sender kirken til verden. Det får naturligvis konsekvenser for den måde, vi driver teologi på. Teologien er kirkens tjener til at udruste hele menigheden til at være i mission i hverdagen. Kirken er et udvalgt folk, for at vi skal forkynde Kristi guddomsmagt! (1 Pet 2,9). MF må derfor hele tiden vurdere, evaluere og justere sin nuværende uddannelse, så den er fokuseret på kirkens mission i de lokale kirker og i missionsorganisationerne. Der er fortsat brug for de klassiske teologiske discipliner, men de har hele tiden et missionalt fokus. Mission som Guds væsen bliver det organiserende princip for uddannelsen og for alle de teologiske fag. 2. udfordring: TÆNK GLOBALISERET TEOLO- GISK UDDANNELSE! Den vækkelse, der sker i disse år i Afrika, i Asien, i Sydamerika, er så spændende og vender radikalt op og ned på vores forældede opfattelse af verden. Hvor kirken for få år siden mest var hvid og vestlig, er den i dag overvejende farvet og festlig! Kirkerne i Vesten er i defensiven i antal, men i høj grad også i vitalitet og åndskraft! Selvom vi fortsat har meget at give i mission, så trænger vi til også at se os selv i modtagerens rolle. Den virkelighed, som de nye fremvoksende unge kirker lever i, er meget tættere på den, vi finder i Det nye Testamente, end den virkelighed vi i Vesten forholder os til. De kristne dér læser Bibelen som en bog med forbløffende og revolutionerende relevans for deres eget verdensbillede og hverdagserfaringer. Deres kirker er missionale i hele deres identitet. De er ikke blevet intimideret af den relativisme og kritik af mission, der gennemtrænger Vestens kulturer i dag. Hvor kirken for få år siden mest var hvid og vestlig, er den i dag overvejende farvet og festlig! Dansk Ethioper Mission (DEM) har på nærmeste hold fået lov til at opleve en enorm vækst i Mekane Yesus kirken. Her har jeg mødt en levende kirke, hvor man lever Apostlenes Gerninger om igen, hvad angår Ånds og krafts bevis. Ikke at alt er uproblematisk langt fra! Men her er mennesker - i en luthersk kirke! - for hvem det vigtigste er at vandre i lyset, og som i sit fælles liv demonstrer Guds fornyende og helbredende kraft ind i deres liv. 4 MF bladet 1 JAN 2008

5 Hvis ikke MF og menig hederne giver fællesskabet med kirkerne i syd plads i vores måde at drive teologi og være menighed på, bliver vi provinsielle og kvalt i vores egen åndelige selvtilstrækkelighed. Jeg tror, det er af vital vigtighed, at menighederne i Danmark får oprettet gode relationer til de unge kirker i Syd. Det vil få os til at opdage blinde vinkler i vores egen kirketradition og åbne nye horisonter for os. Det vil give os et friskt vokabular og nye indtryk til at genoplive glemte sider af kirkens mission hos os. Måske med en fornyet relevans nu, hvor vi oplever eksempler på tilbagevenden til hedenskabets trolddom og åndedyrkelse. Hvis ikke MF og menighederne giver fællesskabet med kirkerne i Syd plads i vores måde at drive teologi og være menighed på, bliver vi provinsielle og kvalt i vores egen åndelige selvtilstrækkelighed. Kirkernes tilbagegang i Europa og kristentroens vækst andre steder understreger, at Vestens kristenhed blot var en fase i missionshistorien, som handlede om en mere eller mindre god oversættelse af evangeliet for folk i Vesten! Denne fase er nu slut. Nye centre for åndelig og teologisk livskraft opstår, efterhånden som kristne fra Syd og Øst lægger deres indsigt og forståelse i skålen med kirkens kundskab om Kristus. Giv derfor den globale teologi plads i undervisningen og i studiets opbygning! 3. udfordring: TÆNK ØKUMENISK TEOLOGISK UDDANNELSE! MF er konfessionelt bundet til den evangelisk lutherske bekendelse. Det ser jeg ikke nogen grund til at udfordre. Men jeg vil gerne udfordre til at tænke økumenisk fra et luthersk ståsted. At være glad og stolt af sin lutherske arv betyder ikke, at man så må holde de andre fra livet for at beskytte læren. Det handler snarere om at tro på, at vi har noget særegent at bidrage med og berige fællesskabet af brødre og søstre med til den fælles kundskab om Kristus. MF kunne i langt højere grad gøres til et attraktivt og indbydende studiemiljø for pinsefolk, katolikker og baptister. Ikke mindst migrantkirkerne har brug for teologisk uddannelse til deres præster. MF kunne i langt højere grad gøres til et attraktivt og indbydende studiemiljø for pinsefolk, katolikker og baptister. Ikke mindst migrantkirkerne har brug for teologisk uddannelse til deres præster. Kristi globale kirker oplever i disse år en fragmentering pga. race, klasseskel, konfessioner og kirkesyn. Derfor skal MF udruste studenterne til at fremskynde kristen enhed og indbyrdes kærlighed. KENDETEGN FOR EN NY UDDAN- NELSE En uddannelse, som tager disse udfordringer op, har mindst tre kendetegn. For det første vil den være optaget af en åndelig dannelse (spiritual formacion) af studenterne. En teologisk uddannelse, der vil mere end at videregive kristne trossandheder og konkrete færdigheder til studenterne, vil have fokus på fostring af værdier, attituder og handlemåder i overensstemmelse med det kristne liv. Det handler om oplæring i discipelskab og efterfølgelse. Om vækst i erkendelse af Gud og i hans vilje med mig og med verden omkring mig. Selv om der altid har været en praksis omkring bøn og andagter på MF, er det nødvendigt, at studenterne får en vejledning og undervisning i livet med Gud, i den personlige spiritualitet. Mange præster lider under, at den personlige spiritualitet, vækst og modning forblev helt privat område også på MF. For det andet vil miljøet omkring uddannelsen have karakter af et tæt forpligtende fællesskab (kommunitet) mellem studenterne. Det handler om at skabe en teologisk identitet gennem relation til andre studenter til forskel for studenterkulturens individualisme. Studenterne skal øves i at vise gensidig afhængighed og tillid, så de lærer et sprog og en adfærd, som er forskellig fra den åndelige selvtilstrækkelighed, der plager den moderne, vestlige kristenhed. Studenterne skal lære at tage vare på hinanden! Stil krav og forventninger til fællesskabet på MF. Endelig vil uddannelsen være præget af en radikal sammentænkning af teori og praksis. Når jeg tænker tilbage på min studietid, var det beskæmmende lidt af det, jeg gjorde i min fritid i Kristeligt Forbund for Studerende, KFS, der blev integreret i uddannelsen og gjort til genstand for teologisk refleksion. Jeg tror, det må være muligt at sammentænke studenternes praktik på hospitaler, fængsler, gadearbejde, volontørudsendelser, varmestuer, Indre Missions Unge osv. med en teoretisk teologisk bearbejdning. MF er hverken fyrre, fed eller færdig. Gud give MFs bestyrelse, lærere og venner mod og vilje til at gå den vej, han viser for fremtiden. MF bladet 1 JAN

6 Henrik Laursen Sognepræst brændpunkt Brændpunkt er en ny side i MF bladet og tager aktuelle teologiske og kirkelige problemstillinger op. Drop det, lille Grønnert! Kirkeministeriet har lavet en betænkning med forslag til en mere ansvarlig håndtering af folkekirkens økonomi. Så langt så godt. Men et af forslagene indebærer, at sognebåndsløsere mister valgbarhed til menighedsråd uden for den kommune, hvor de bor. Det kan få fatale følger. Forestil dig en sognekirke i en stor by. Ja, faktisk i landets største by, Storkøbenhavn. Helt ude ved grænsen for det officielle København ligger Valby. Det er dér ved grænsen, sognekirken ligger. En habil golfspiller kan vel i medvind knalde kuglen helt ud over kanten, ja, helt ind i det ukendte område, der kaldes Hvidovre kommune. Far away uha, uha! Nuvel. Så ukendt er det område jo heller ikke. For der bor en håndfuld medlemmer af den nævnte kirkes menighedsråd. Ja, selveste formanden bor i det ukendte. Disse fremmede har af egen fri vilje valgt, at de vil bruge tid og energi på kirken på den anden side af grænsen. Og det er jo flot. Den valbyske kirke har nemlig virkelig stor glæde af folk, som aktivt vælger kirken til og ønsker at gøre en masse godt. Men ak. Som i ethvert eventyr, er der jo altid en eller anden, som ønsker at forstyrre idyllen og muligheden for at leve lykkeligt. Og denne en eller anden er en grøn bog. Den har sådan et sjovt navn: Betænkning nr. et eller andet om folkekirkens lokale økonomi. Men lad os for letheds skyld kalde den Grønnert. Grønnert mener, at sognebåndsløsere - som er den tekniske betegnelse for de fremmede, men engagerede, kirkemennesker fra det ukendte område - som ikke bor i det kendte område (kaldet ligningsområdet ), ikke længere må lege med i menighedsrådet. Næh nej, for de spytter jo ikke i områdets fælles kommunale pengekasse. Så de kunne jo være ondsindede og uansvarlige væsner, som ikke vil kirken og dens område det godt. Men det er altså en lidt underlig konspirationsteori. Hmm så sidder den valbyske præst dér. Grønnert vil fravriste ham nogle af de meste aktive mennesker i kirken. Og det kan han ikke li. Derfor, lille Grønnert. Drop det! De fremmede menighedsrådsmedlemmer vil mig det kun godt! Meget godt endda! Og de er vigtige i kirken. Og meget ansvarlige, endda. Og i et frit land og i en kirke, der kun kan være rummelig på grund af frihed, er det dumt at begrænse friheden. Og desuden er det synd for mig og min kirke, fordi vi bare lige helt tilfældigt ligger så tæt på det ukendte land, så de flinke fremmede ikke har så langt hen til vores kirke. Kan du se pointen, lille kloge bog. Eller skal jeg stave det for dig? Betænkning 1491 om folkekirkens lokale økonomi er offentliggjort i august Den kan findes i en sammenfattet udgave på: pdf. Et af forslagene i betænkningen er, at sognebåndsløsere, som ikke bor i sognets ligningsområde, mister valgbarheden til menighedsrådet. Begrundelsen er, at der så ikke kan sidde folk i menighedsrådene, som forvalter en kasse, som de ikke selv betaler til. Se i betænkningen s. 57 (boks 19), s. 61 og s MF bladet 1 JAN 2008

7 Af studerende ved Menighedsfakultetet TAG SKEEN I EGEN HÅND - og skab en relevant teologiuddannelse! JAKOB ESMARCH Debatoplæg på Speakers Lounge v. ANDREAS NIELSEN, ph.d. studerende En missionær, der skal arbejde i Mellemøsten, skal efter sigende lære at springe ud fra 1. sal med håndjern på. Hvad skal en præst, der skal være missionær i Danmark i det 21. århundrede, lære? I hvert fald noget andet end for 40 år siden, da Menighedsfakultetet (MF) blev dannet. Det er jer studerende, og kun jer, der kan opdatere teologiuddannelsen på MF. Jeg vil fortælle hvorfor og hvordan. Teologiuddannelsen på MF er spændt ud mellem en række faktorer. Det kan opstilles sådan her: Det er som bekendt den, der stiller spørgsmålene, der har magten. MF har med sin bacheloruddannelse opnået ret til at give sine egne svar på Det teologiske Fakultets spørgsmål. Det er et vigtigt første skridt, men vi skal videre herfra. MF må tilkæmpe sig retten til at stille Guds Rigets missiologiske spørgsmål. Og bygge sin præsteuddannelse op på det grundlag. MF s muligheder for at gøre det afhænger af forholdet til folkekirken. Vil den missionalt-evangelikale del af kirken bryde ud af folkekirken? Vil folkekirken blive løsrevet fra den sekulære stat? Uanset hvad, skal MF gå foran og skabe den præsteuddannelse, som folkekirken, missionsforeningerne og Dansk Oase endnu ikke er klar over, at de får brug for. De som skabte MF var ikke andet end en flok forkølede studerende. Men de havde en vision om at vende op og ned på teologien i Danmark. Underviserne på MF har slidt lige siden for at realisere den vision. Vi viser ikke dem respekt ved at forsøge at fuldføre deres vision, men ved at kopiere deres vovemod og udholdenhed. I skal ikke vente på, at bestyrelsen, lærerne eller fakultetslederen skal forandre tingene. Det er jer, der må kræve, at I får den uddannelse, I har brug for. Kirkens missionale virkelighed Folkekirken Et sekulært samfund Kandidatgrad fra Det teologiske Fakultet Bacheloruddannelse på MF Kommende præst HVAD KAN I GØRE? 1. I har valgt at studere uden SU. Det er en vigtig øvelse. 2. Drøm stort om den virkelighed, I skal være missionærer i. 3. Plag lærerne med alle de missiologiske spørgsmål. 4. Tænk åndelig dannelse. Det er ikke jeres hjerner, der skal ud og være præster. 5. Spørg jeres familier og venner om at købe jeres fredage, så I kan få mere kirkelig praksis. 6. Bliv reflekterende praktikere. 7. Tænk pro-aktivt om jeres åndelige modenhed. 8. Slå til lyd for jeres drømme og ønsker og krav. MF bladet 1 JAN

8 ØKONOMI Walther Plauborg Hansen Forretningsførerer Udnyt forhøjet fradrag Nu rinder året 2007 ud, og jeg vil benytte anledningen til at bringe en stor tak til alle, som gennem året har støtte Menighedsfakultetet (MF). Det er en stor glæde for os på MF, at mærke den opbakning og trofaste støtte, vi får fra jer. MF har behov for en stor gavestigning i dette regnskabsår primært for at kunne støtte de studerende, som ikke kan få SU. Du kan lige nå at sende en nytårsgave til MF og få det med som fradrag i Vær opmærksom på, at fradraget for gaver i 2007 er forhøjet til kr. per person. Benyt girokortet i bladet eller betal med Dankort på Godt nytår! Sponsor af MF bladet: Lindholm Auto Thistedvej Nørresundby v. Morten Warncke Olesen Tlf Reparation af alle bilmærker KALENDER 2008 Januar Februar d. 7. kl : Eksamen d. 15. kl : Eksamen Fælles Januarkursus med Dansk Bibel-Institut i København (erstatter MF s teolkursus) 31. kl Semesterstartsforelæsning: Islam en kristen sekt? Forskelle og ligheder mellem kristendommen og islam v. Kurt Christensen d. 4. kl : Den nye religionskritik - den nye ateisme v. Kurt Christensen d.11. kl : Den nye religionskritik - den nye ateisme v. Kurt Christensen d. 18. kl : Den nye religionskritik - den nye ateisme v. Kurt Christensen I ØVRIGT Marts Henrik Laursen Sognepræst Slankekur d. 25. kl : Den nye religionskritik - den nye ateisme v. Kurt Christensen d. 3. kl : Den nye religionskritik - den nye ateisme v. Kurt Christensen d. 6. kl.13-15: Om den forfulgte kirke i verden v. Robert Boyd-MacMillan d. 10. kl : Den nye religionskritik - den nye ateisme v. Kurt Christensen d. 17. kl : Den nye religionskritik - den nye ateisme v. Kurt Christensen Nu er den fede tid ved at være omme. Altså den fede juletid med fest og gaver og mad, mad, mad. Og måske den fede juletid har sat sig så tydelige spor, så mange af os (igen) højt og helligt lover, at fra 1. januar skal vi smide en masse kilo. Der er dømt slankekur. Det handler om et udmærket fokus på fysisk sundhed med fornuftige kostvaner og med god motion, så vi ikke dør i utide for nu at sige det lige ud. Men måske er der også en anden og langt farligere fedme og ladhed, vi skulle lave os et nytårsforsæt om: Den åndelige fedme. Vi svupper rundt i underholdning, billeder, lys, informationer og andre sanseoplevelser, så vi bogstaveligt talt risikerer at dø af åndelig fejl- og underernæring og dårlig kondi. Hvad med at gå på slankekur. Det ville jo betyde, at man begrænser den usunde åndelige føde til et absolut minimum for så at prioritere den sunde ernæring. Den mad, som holder vores åndelige liv sundt og stærkt. Den mad, som gør, at vi ikke dør! Livets brød Jesus selv. En voksen skal motionere ½ time om dagen, siger de kloge. Og det kan jeg da bare gentage. ½ times motion om dagen, altså åndelig motion. Det bør enhver sørge for at få. Åndelig fitness frem for åndelig fedtness. Ændringer vedr. abonnement - ring venligst ISSN X MF bladet ID MASKINEL MAGASINPOST Glumsø PortoService ApS Fabriksvej Pandrup Lyt til foredrag på