Den 1. nationale instruktørdag

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den 1. nationale instruktørdag"

Transkript

1 Den 1. nationale instruktørdag Apotekerfonden af 1991

2 Den 1. nationale instruktørdag Et dagsseminar for instruktører fra Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom Maj 2008 Forfattere Projektleder Pia Langhoff, projektkoordinator Lea Aasberg og projektkoordinator Nicolaj Holm Faber, Komiteen for Sundhedsoplysning Fotograf Direktør Charan Nelander, Komiteen for Sundhedsoplysning Produceret med støtte fra Apotekerfonden af 1991 Grafisk tilrettelæggelse Peter Dyrvig Grafisk Design Materialet må benyttes uden yderligere tilladelse 2

3 Forord På en fantastisk efterårsdag i september 2007 med høj sol fra en skyfri himmel mødtes 120 instruktører i Nyborg for at deltage i den 1. nationale instruktørdag i Danmark. De 120 instruktører repræsenterede kommuner, regioner og patientorganisationer, der udbyder kurset Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom. De kom fra alle landsdele og fra forskellige patientorganisationer. Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom har siden marts 2006 vundet stor udbredelse, og i september 2007 havde 58 kommuner, 4 regioner og 4 patientforeninger taget programmet i brug. Formålet med den nationale instruktørdag var at samle alle uddannede instruktører i Danmark for at netværke, erfaringsudveksle og kompetenceudvikle sammen. 3

4 Det har været en god dag, det var dejligt at se så mange andre instruktører og udveksle erfaringer deltager på instruktørdagen Dagen bød på workshops, hvor de opdaterede undervisningsmanualer blev præsenteret og diskuteret. Forumteater med Dacapoteatret, hvor vi sammen blev sat i vanskelige situationer og dilemmaer, som vi vendte og drejede under kyndig og inspirerende instruktion fra Dacapoteatret. Forskellige løsningsforslag blev afprøvet med instruktører og skuespillere på podiet. Dagens faglige program sluttede med et foredrag om Rigtig brug af medicin ved Lotte Fonnesbæk, Danmarks Apotekerforening. Salen summede dagen igennem af engagement og lyst til at lytte og lære, og der blev udvekslet oplevelser fra kurserne rundt om i landet. Med dette konferencehæfte håber vi at kunne formidle ideer, fakta og hovedpointer fra dagen og at give et indtryk af den fantastiske stemning instruktørerne skabte på og omkring Hotel Nyborg Strand den lørdag i september både til alle jer, der var der og til jer, som ikke kunne være med. Den nationale instruktørdag blev sponseret af Apotekerfonden. Komiteen for Sundhedsoplysning, januar

5 Workshop udvalgte aktiviteter fra instruktørmanualen Den nye version af instruktørmanualen udkom i juni I den nye manual er der dels flere helt nye aktiviteter, dels aktiviteter, der er blevet ændret på væsentlige punkter. I workshoppene blev der sat fokus på nogle af disse aktiviteter, således at alle instruktører fik lejlighed til at opleve de nye aktiviteter på egen krop samt mulighed for at udveksle erfaringer om disse aktiviteter. Håndtering af træthed og smerter (modul 3, aktivitet 4, side 62) Kommunikation (modul 4, aktivitet 3, side 82) Samarbejde med sundhedspersonalet og sundhedsvæsenet (modul 6, aktivitet 2, side 122) For at give gode muligheder for erfaringsudveksling og spørgsmål, blev de 120 instruktører inddelt i fire grupper. Hver workshopgruppe blev udstyret med to workshopledere, og de fire workshops kom igennem følgende aktiviteter: Tilbageblik og mål for fremtiden (modul 6, aktivitet 3, side 125) Du kan her læse hvilke temaer, der blev taget op på workshoppene alle eksempler er fra workshoppene. 5

6 1. øvelse Håndtering af træthed og smerter (modul 3, aktivitet 4, side 62) Kort om aktiviteten Håndtering af træthed og smerter Som noget nyt behandles symptomerne træthed og smerter under et. Træthed og smerter er symptomer, som de fleste af kursisterne kender til, og årsagerne til træthed og smerter er tit de samme, ligesom værktøjerne til at håndtere træthed og smerter også ofte er de samme. Dette er baggrunden for, at de to symptomer behandles under et. Øvelsen er egentlig ukompliceret at gennemføre, og kursisterne har som regel meget at bidrage med under idérunderne. Når den alligevel blev taget op i workshoppen, er det fordi aktiviteten kræver, at instruktørerne holder tungen lige i munden. I workshoppen blev det demonstreret, hvordan man som instruktør kommer godt igennem to idérunder de to workshopledere tog rollen som instruktører og instruktørerne spillede kursister. Resumé af aktiviteten Der var i gennemgangen af aktiviteten fokus på de fire idérunder. Workshoplederne viste, hvordan idérunderne gennemføres. Det blev understreget, at det er vigtigt, at: der er god plads på tavlen, sådan at der er plads til 4 idérunder (tag evt. flipoverpapir til hjælp, hvis tavlen er for smal til 4 idérunder der skrives overskrift på hver idérunde de to idérunder om smerte skrives med én farve og de to idérunder om træthed skrives med en anden farve. 6

7 Første idérunde (se punkt 2. Iderunde, side 63) om årsager til smerte gennemføres. Årsager til smerte (eksempel fra en workshop) sygdom muskelspændinger overbelastning træthed mangel på træthed forkert kost nedtrykthed stress psykisk forkert medicin dårlig søvn ensomhed operation Når denne iderunde er afsluttet, spørger instruktøren, hvilke af disse kan også forårsage træthed? (se punkt 3, spørgsmål, side 63). Der sættes flueben ud for de årsager, som kursisterne nævner. Brug farven for træthed til markering af flueben. Årsager til smerte sygdom muskelspændinger overbelastning træthed mangel på træthed forkert kost nedtrykthed stress psykisk forkert medicin dårlig søvn ensomhed operation 7

8 Herefter gennemføres anden idérunde (se punkt 4 Iderunde, side 63) om andre årsager til træthed. Husk at fortsætte med at bruge farven for træthed. Årsager til smerte Årsager til træthed sygdom smerte muskelspændinger mangel på væske overbelastning dårlig kondition træthed dårlig vejrtrækning mangel på træthed bekymringer forkert kost mange lægebesøg nedtrykthed mange informationer stress mange forpligtelser psykisk spiritus forkert medicin omgivelsernes bekymringer dårlig søvn omgivelsernes forventninger ensomhed egne forventninger operation afstand Nu er begge iderunder om årsager gennemført, og så kommer to idérunder om løsningsforslag Det havde været en endnu bedre dag, hvis der havde været tid til instruktørernes daglige problemer deltager på instruktørdagen 8

9 Første idérunde handler om håndtering af træthed (se punkt 5, Iderunde, side 63) Årsager til smerte Årsager til træthed Håndtering af træthed sygdom smerte afspænding muskelspændinger mangel på væske fysisk aktivitet overbelastning dårlig kondition sund kost træthed dårlig vejrtrækning væskeindtagelse mangel på træthed bekymringer motion forkert kost mange lægebesøg søvn nedtrykthed mange informationer mange pauser stress mange forpligtelser planlægning psykisk spiritus sige nej forkert medicin omgivelsernes bekymringer ændre medicin dårlig søvn omgivelsernes forventninger psykologhjælp ensomhed egne forventninger sociale kontakter operation afstand kaffe Når denne iderunde er afsluttet, spørger instruktøren, hvilke af disse kan også hjælpe os, når vi skal håndtere smerter? (se punkt 6, Gennemgang, side 63). Husk at bruge farven for smerte. Årsager til smerte Årsager til træthed Håndtering af træthed sygdom smerte afspænding muskelspændinger mangel på væske fysisk aktivitet overbelastning dårlig kondition sund kost træthed dårlig vejrtrækning væskeindtagelse mangel på træthed bekymringer motion forkert kost mange lægebesøg søvn nedtrykthed mange informationer mange pauser stress mange forpligtelser planlægning psykisk spiritus sige nej forkert medicin omgivelsernes bekymringer ændre medicin dårlig søvn omgivelsernes forventninger psykologhjælp ensomhed egne forventninger sociale kontakter operation afstand kaffe 9

10 Herefter gennemføres anden idérunde om håndtering, nu om håndtering af smerter. Instruktøren spørger, om der er andre måder at håndtere smerter på? (se punkt 7, Iderunde, side 64). Årsager til smerte Årsager til træthed Håndtering af træthed Håndtering af smerter sygdom smerte afspænding musik muskelspændinger mangel på væske fysisk aktivitet afledning overbelastning dårlig kondition sund kost visualisering træthed dårlig vejrtrækning væskeindtagelse go bog mangel på træthed bekymringer motion massage forkert kost mange lægebesøg søvn varmt bad nedtrykthed mange informationer mange pauser biograf stress mange forpligtelser planlægning tankens kraft psykisk spiritus sige nej fysisk intimitet forkert medicin omgivelsernes bekymringer ændre medicin varme/kulde dårlig søvn omgivelsernes forventninger psykologhjælp et godt glas rødvin ensomhed egne forventninger sociale kontakter operation afstand kaffe Tips fra workshoppene Når der skal sættes flueben, fx når instruktøren spørger: hvilke af disse kan være årsag til smerter, kan man godt komme ud for, at deltagerne siger: Bare sæt flueben ved det hele, alle passer på smerter også. Her er det en god idé at holde fast og bede deltagerne forholde sig til hver enkelt årsag således at deltagerne får mulighed for ved hver enkelt årsag at overveje, om det nu også kan være årsag til smerter. Hvis alkohol nævnes som en måde at håndtere smerter eller træthed på, skal man huske at nævne, at alkohol kan forringe kvaliteten af søvn og forværre smerter på sigt. Der vil uden tvivl komme mange ideer til idérunderne af hensyn til tiden kan du være nødt til at stoppe idérunderne, inden de er udtømte. Giv afslutningsvis deltagerne mulighed for at kommentere eller spørge til idérunderne. 10

11 2. øvelse Kommunikation (modul 4, aktivitet 3, side 82) Kort om aktiviteten Kommunikation Aktiviteten indledes med et miniforedrag om vigtigheden af god kommunikation og introduktion til du- og jeg-budskaber. Herefter spiller instruktørerne forskellige kommunikationssituationer for kursisterne. Kursisterne får mulighed for at beskrive forskelle mellem situationerne og for at vurdere, hvad der hæmmer og fremmer god kommunikation. Formålet med gennemgangen af aktivitet Kommunikation var at give lejlighed til at drøfte, hvordan instruktørerne kan få deltagerne på banen, når det gælder om at komme med iagttagelser om de forskellige rollespil. Resumé af aktiviteten Workshoplederne indledte med en kort præsentation af aktiviteten og gennemførte det første rollespil (se rollespil manuskript 1, side 83 til og med punkt 5, side 84). Herefter drøftede workshoppen, hvordan vi som instruktører kan skabe rammerne for, at deltagerne giver udtryk for deres iagttagelser. Der kom følgende ideer: Hvordan kan vi som instruktører sikre, at deltagerne kommer på banen efter rollespillet: Instruktørerne stiller ledende spørgsmål Instruktørerne spørger: Er det noget I kender til? Instruktørerne spørger: Hvad er forskellen mellem de to dialoger? Instruktørerne spørger: Hvordan var det med du- og jeg-budskaber i de to dialoger? Gentag rollespillet eller dele af rollespillet for at lede deltagerne på sporet Instruktørerne er kun ordstyrere deltagerne udveksler iagttagelser Instruktørerne må gerne overdrive lidt i rollespillene VENTE til deltagerne siger noget tæl til 35 (inde i hovedet). 11

12 Kommunikation (modul 4, aktivitet 3, side 82) Kort om aktiviteten Kommunikation Aktiviteten indledes med et miniforedrag om vigtigheden af god kommunikation og introduktion til du- og jeg-budskaber. Herefter spiller instruktørerne forskellige kommunikationssituationer for kursisterne. Kursisterne får mulighed for at beskrive forskelle mellem situationerne og for at vurdere, hvad der hæmmer og fremmer god kommunikation. Jeg kommer igen næste år, hvis I holder instruktørdagen i København eller på Bornholm! deltager på instruktørdagen Formålet med gennemgangen af aktivitet Kommunikation var at give lejlighed til at drøfte, hvordan instruktørerne kan få deltagerne på banen, når det gælder om komme med iagttagelser om de forskellige rollespil. 12

13 Resumé af aktiviteten Workshoplederne indledte med en kort præsentation af aktiviteten og gennemførte det første rollespil (se rollespil manuskript 1, side 83 til og med punkt 5, side 84). Instruktørerne er kun ordstyrere deltagerne udveksler iagttagelser Instruktørerne må gerne overdrive lidt i rollespillene Herefter drøftede workshoppen, hvordan vi som instruktører kan skabe rammerne for, at deltagerne giver udtryk for deres iagttagelser. Der kom følgende ideer: Hvordan kan vi, som instruktører, sikre, at deltagerne kommer på banen efter rollespillet? VENTE til deltagerne siger noget tæl til 35 (inde i hovedet). Tips fra workshoppene Instruktørernes rolle er at gennemføre rollespillene og derefter give kursisterne plads til at drøfte deres iagttagelser Instruktørerne stiller ledende spørgsmål Instruktørerne spørger: Er det noget I kender til? Instruktørerne spørger: Hvad er forskellen mellem de to dialoger? Instruktørerne kan holde gang i udvekslingerne af iagttagelser ved at nikke, sige hmmm osv. Kursisterne har som regel mange vigtige iagttagelser når de får tid til at formulere sig Instruktørerne spørger: Hvordan var det med du- og jeg-budskaber i de to dialoger? Gentag rollespillet eller dele af rollespillet for at lede deltagerne på sporet Vær ikke bange for pauser Hvis kursisterne slet ikke siger noget, så giv dem et par minutter til lige at drøfte det med sidemanden 13

14 3. øvelse Samarbejde med sundhedspersonalet og sundhedsvæsenet (modul 6, aktivitet 2, side 122) at der er problemer, der har med væsenet/ den måde væsenet er skruet sammen på at gøre og problemer, der drejer sig om det samarbejde, vi har med den enkelte sundhedsperson. Kort om aktiviteten Samarbejde med sundhedspersonalet og sundhedsvæsenet Der er to idérunder: 1. Hvilke problemer oplever du i forhold til sundhedsvæsenet som sådan? og 2. Hvilke problemer oplever du i forhold til din læge eller andet sundhedspersonale? De er delt for at tydeliggøre, Resumé af aktiviteten I gennemgangen af aktiviteten var der fokus på de to idérunder og på, hvordan man vælger, hvilke problemer, der skal løses. Workshoplederne indledte med at vise to fiktive idérunder: Problemer i forhold til sundhedsvæsenet Problemer i forhold til sundhedspersonale Ventetider For kort tid til samtale Sygdom, som ikke bliver accepteret Hører ikke efter, hvad jeg siger En ny læge hver gang Er ikke ordentligt forberedt Ens tid bliver rykket Interesserer sig ikke for mig Sundhedsvæsenet lukker kl Kan ikke huske, hvad vi talte om sidst For lidt tid Tager mig ikke alvorligt Manglende tillid Slår mine bekymringer hen Hvor går jeg hen? Travlhed Man er bare et nummer Kan ikke lide mig Aftaler mange steder Taler dårligt dansk svær at forstå +67 så er det slut 14

15 Efter de to idérunder skal der vælges et eller to problemer, der skal løses (punkt 4, side 122). Det blev drøftet, hvordan man vælger, hvilke problemer man skal løse, og hvilke konsekvenser forskellige fremgangsmåder kan have. Forslag til hvordan man kommer fra idérunde til problemløsning: Instruktøren spørger: Er der et af disse problemer, som I alle kender til? Instruktøren vælger det problem, han fornemmer, at der er flest, der kender til Lader kursisterne vælger de problemer, der skal løses Instruktøren bruger sin erfaring i forhold til, hvilken type problemer, der egner sig til problemløsning Instruktøren trækker lod Instruktøren kan vælge et problem, der relaterer sig til fx kommunikation Spørge deltagerne: Hvilke to problemer er vigtigst? Instruktøren vurderer, hvilke problemer flest deltagere kan identificere sig med Vælg problemer ud, som har været nævnt tidligere på kurset Vigtigt, at det ikke bliver de højtråbende, der får lov at bestemme Instruktøren vælger en deltager, der så vælger, hvilket problem der skal løses 15

16 Det ville være en endnu bedre dag, hvis jeg har vundet i lotto, når jeg kommer hjem! deltager på instruktørdagen Tips fra workshoppene At risikoen ved at lade kursisterne vælge hvilke problemer, der skal løses, er, at der vælges et problem, som ikke egner sig til problemløsning At det er vigtigt, at instruktørerne, som leder idérunden, lægger mærke til, om der nikkes særligt fra kursisterne ved nogle problemer til idérunden. Det kan bruges, hvis instruktøren vælger at bestemme, hvad der skal forsøges løst ved problemløsning. Instruktøren kan så sige: Vi problemløser på disse to for jeg lagde mærke til, at der var mange af jer, der nikkede, da de blev nævnt Undlad at lave problemløsning på meget smalle problemer Undlad at lave problemløsning på problemer, som kun er aktuelle for en enkelt deltager 16

17 4. øvelse Tilbageblik og mål for fremtiden (modul 6, aktivitet 3, side 125) Kort om Tilbageblik og mål for fremtiden Aktiviteten er den sidste aktivitet på kurset den ligger lige inden Afrunding på sidste modul. I aktivitet 3 ser kursisterne tilbage på kurset, og hvad de har lært. Gennem forskellige delaktiviteter får kursisterne mulighed for at reflektere over, hvad kurset har betydet for dem. Først gennemføres en idérunde (s. 126) om, hvilke selvhjælpsteknikker kursisterne har lært på kurset, og de får mulighed for at forklare, hvilke symptomer selvhjælpsteknikkerne kan bruges på. Derefter følger en runde med langsigtet handleplan (s.126). Resumé af Tilbageblik og mål for fremtiden delaktiviteten om problemer som følge af kronisk sygdom På workshoppen tog vi fat i den del af aktiviteten, der handler om at sammenligne Problemer som følge af kronisk sygdom på modul 1 og 6 (modul 6, aktivitet 3, punkt 7-9, side 127). På kurset beder vi kursisterne om for sig selv at notere et eller to problemer, som de oplever som følge af deres kroniske sygdom, eller fordi de er pårørende til en med kronisk sygdom. Herefter beder instruktørerne kursisterne om at læse deres svar op, den ene instruktør skriver problemerne op på tavlen og sætter flueben, hvis et problem nævnes flere gange. Når alle kursister har haft lejlighed til at læse deres svar op, hænger instruktøren skema 1 fra modul 1 op ved siden af den nye liste. 17

18 Instruktøren beder kursisterne kommentere forskelle mellem de to lister nedenfor er to fiktive lister: Problemer som følge af kronisk sygdom (modul 1) Problemer i forhold til sundhedspersonale (modul 6) begrænsninger i hverdagen træthed bekymring for at miste job smerter træthed nedture vil ikke være til besvær svært at bede om hjælp smerter mange indlæggelser uforudsigelighed isoleret svært at komme ud nedture min sygdom er usynlig svært at komme ud vil ikke ligge til last frygt for forværring frygt for forværring bange for at miste førlighed svært at få hjælp mange indlæggelser bange for at miste mit job svært at planlægge sygdommens uforudsigelighed hvorfor mig? mange begrænsninger usynlig sygdom bange for at miste førlighed svært at få hjælp svært at planlægge svært at bede om hjælp Workshoplederne fortalte, at der på et kursus som regel vil ske det, at kursisterne kommer med forskellige kommentarer, som fx: Der er ikke så mange, der har nævnt smerter, Der er stadig 5, der nævner bekymring for fremtiden, Jeg har i hvert fald fået nogle idéer til, hvad jeg kan stille op, når jeg er meget træt. Workshoplederne understregede, at det er vigtigt, at instruktørerne her nikker til disse udsagn, eller siger hmmm, og inviterer til at flere deltagere ytrer sig. Samtidigt signalerer man, at ingen udsagn er rigtige eller forkerte. På workshoppen blev der sat fokus på, hvad man som instruktør stiller op, hvis kursisterne ikke siger noget ikke har nogen kommentarer. 18

19 Idérunde Ingen siger noget hvad gør man så som instruktør? sikrer sig, at spørgsmålet er forstået spørg: er det klart, hvad jeg spørger om? det er naturligt, hvis de to lister er ens eller næsten ens. Vi kan ikke kurere sygdomme her, men give værktøjer til at håndtere de symptomer, som sygdommene giver tag det roligt giv tid gentage spørgsmålet sikrer at alle kan læse, hvad der står på tavlen eller flipoveren giver tid, tier stille og tæller til 35 inde i hovedet bekræftelse af at ingen kan forvente, at vi på 6 uger kan løse vores problemer. Vi kan kun komme i gang med at løse dem (hvis de 2 lister er meget ens) give kursisterne mulighed for 2 minutter sammen med sidemanden hvis ingen har noget at sige til forskellen mellem de to lister, så kan instruktøren spørge på en anden måde, fx: Er der nogen, der har oplevet en forskel på, hvordan I har det med symptomerne? eller Er der nogen, der tænker anderledes om jeres symptomer? hvis ingen siger noget, selv efter at du har prøvet ovenstående, så sig Ok og gå videre. 19

20 Det havde været en endnu bedre dag, hvis der havde været flere pauser! deltager på instruktørdagen Idérunde En kursist siger: Der er overhovedet ikke nogen forskel, det er præcis lige så slemt som da vi startede Hvad gør man som instruktør? anerkender, at kursisten har det sådan nikke, hmmm, (gå ikke i panik der er ingen facitliste til øvelsen) anerkender, at hele gruppen kan have det sådan spørge: er der andre, der har lyst til at kommentere? sige: det er faktisk stort de samme symptomer nu, som da vi mødtes første gang. Er der nogen, der har oplevet en forskel på, hvordan de har det med symptomerne, er der nogen, der har fået nye tanker om deres symptomer? Tips fra workshoppene Der er ikke noget facit til denne deløvelse Det er ok, hvis de to lister er identiske eller næsten identiske Instruktørerne skal vide, at de ikke skal tage ansvar for kursisternes udbytte Instruktørerne skal roligt afvente, at kursisterne kommenterer de to lister 20

21 Dacapoteatret på kursus Dacapoteatret gav os forumteater for alle pengene, da de viste os eksempler på vanskelige situationer og kursister, man kan komme ud for som instruktør på et kursus. Og flere modige instruktører gav deres bud på, hvad man kunne gøre for at løse situationerne ved selv at spille med på scenen eller kommentere fra deres plads blandt publikum. Forud for arrangementet havde Komiteen for Sundhedsoplysning allieret sig med en håndfuld instruktører, der fortalte skuespillerne om, hvilke situationer, der kunne være vanskelige. Ud fra dette lavede skuespillerne 2 situationer, der blev spillet på scenen og drøftet blandt publikum. 21

22 1. situation den negative kursist 1 instruktør og 2 kursister på scenen. Instruktøren holder et miniforedrag om vanskelige følelser. Da instruktøren spørger deltagerne, om de kender til det at have vanskelige følelser, begynder den ene kursist at nedgøre og latterliggøre emnet. Jo mere han nedgør emnet, jo mere trykket ser hans medkursist ud. Da medkursisten skal tilkendegive, om hun kender til vanskelige følelser, siger hun nej og prøver at undgå at snakke mere om emnet. Situationen fryses og publikum kommenterer og inviteres til at spille deres forslag sammen med skuespillerne. Her er de gennemgående forslag til, hvordan situationen kan løses. Tips fra øvelsen Anerkende kursistens synspunkt, men fortælle, at fordi en kursist ikke bryder sig om et emne, kan andre kursister have det anderledes Det har været en god dag fordi jeg fik meget viden med hjem og det var inspirerende deltager på instruktørdagen Det har været en god dag, fordi jeg har mødt potentielle medinstruktører! deltager på instruktørdagen Anerkende at nogle mennesker ikke har vanskelige følelser, og at det jo er positivt Understrege at vi betragter vanskelige følelser som en naturlig del af symptomcirklen, fordi de på linie med andre symptomer ofte optræder, når man har en kronisk sygdom Udtryk over for kursisterne, at man selv kender til det at have vanskelige følelser. På den måde bliver det legitimt at døje med vanskelige følelser. 22

23 2. situation samarbejdet mellem instruktører 2 instruktører er på scenen, en ny instruktør og en erfaren. En tredje skuespiller agerer kursist, der sidder blandt publikum. Instruktørerne er i gang med den aktivitet, der handler om Sund kost. Det er et emne, som mange kursister føler stærkt for og meget gerne vil tale om. Det kan derfor være vanskeligt at styre og få afsluttet diskussioner og kommentarer om dette emne. I tråd med dette vil kursisten da også gerne fortsætte med at drøfte sund kost, da hun ikke mener, de er færdige med at tale om emnet. Den nye instruktør anerkender kursistens behov, men beder kursisten vente med at drøfte problemstillingen til pausen under henvisning til, at der ikke er mere tid til emnet. Herefter bryder den erfarne instruktør ind i dialogen og siger til kursisten, at hun godt kan forstå kursistens interesse for emnet, som vi godt kan fortsætte med at snakke om nu. Situationen fryses og publikum kommenterer. Nedenfor er de centrale forslag til, hvordan situationen kan løses. 23

24 Tips fra øvelsen Det er vigtigt at have et afklaret forhold til, hvordan man underviser med sin medinstruktør, inden man afholder kursus. Det betyder, at det er en god idé at tale om, hvilke forventninger man har til hinanden, hvordan man kan støtte hinanden undervejs, hvad man betragter som en hjælp, og hvad man betragter som unødig indblanden fra den anden En ny og en erfaren instruktør er ligestillet. Hver især kan de hjælpe hinanden med at afholde gode kurser Start aktiviteten med at understrege, at vi ikke skal diskutere detaljerede kostplaner og slankekure, men blot gennemgå nogle centrale råd og udfordringer. Kurset er IKKE et slankehold! Hvis den ene instruktør gentagne gange ikke vil følge manualen, kan man med fordel inddrage sin koordinator i problemstillingen. Det har været en god dag, fordi jeg har mødt potentielle medinstruktører! deltager på instruktørdagen 24

25 Viden om kronisk sygdom og rigtig brug af medicin Dagens sidste punkt inden middagen var et oplæg ved Lotte Fonnesbæk, der er sundhedsfaglig chef i Apotekerforeningen. Lotte fortalte om compliance, der handler om, hvordan patienter efterlever den behandling eller medicin, som patienten har fået ordineret af lægen eller andre sundhedsprofessionelle. Apotekerforeningen arbejder med forskellige tiltag, der kan hjælpe mennesker med kronisk sygdom til at tage den medicin, de har fået ordineret, fordi alt andet kan have uhel- dige konsekvenser for den enkeltes helbred og situation. Konsekvenserne for den enkelte kan være, at behandlingen ikke får den effekt, der er hensigten. Omvendt kan rigtig brug af medicin betyde, at man kan undgå forværring af sygdommen, indlæggelser, skadestuebesøg med mere. Forkert brug af medicin har også nogle uheldige konsekvenser for samfundet i form af ressourcespild, fx i form af udgifter til flere indlæggelser og en masse andre kontakter med lægen og andre sundhedsprofessionelle, som kunne være undgået. 25

26 Apotekerforeningen har lavet en række undersøgelser, som viser, at der er mange årsager til, at man ikke altid følger den behandling, der er ordineret. Nogle af årsagerne knytter sig til det enkelte menneskes ressourcer, viden, holdninger, overbevisninger, opfattelser og forventninger til sygdommen og behandlingen. Dette kan fx handle om: Glemsomhed eller misforståelser Manglende motivation Stress Utilstrækkelig viden og færdigheder Negative opfattelser af behandlingen Usikkerhed omkring, hvornår medicinen skal tages Lotte fortalte, at for at man kan lære at tage sin medicin rigtigt, er det vigtigt, man finder årsagen til problemet. Ligesom når vi laver problemløsninger i Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom. Hvis problemet fx er, at man ikke husker at tage sin medicin, fortalte Lotte om en række ideer, der måske kunne hjælpe en, eksempelvis: Sms-tjeneste -tjeneste Husketeknikker, fx stille medicinen ved tandbørsten Manglende accept af sygdommen Elektronisk tabletholder Besvær med at synke medicin Doseringsæske Besvær med at åbne emballagen og få medicinen ud Ubehagelig smag af medicinen Bivirkninger, der giver problemer Besvær med at læse etiketten Besvær med at læse brugsvejledningen i pakken Usikkerhed omkring, hvilken medicin der skal tages Dosispakket medicin Doseringsur Mere information Hvis du vil vide mere om rigtig brug af medicin, kan du finde mere information på Apotekerforeningens hjemmeside Hvis du har spørgsmål om emnet, kan du også henvende dig til Lotte Fonnesbæk på 26

27 Tak for denne gang I Komiteen for Sundhedsoplysning var vi meget tilfredse med arrangementet og de tilbagemeldinger, vi fik fra deltagerne, vidner også om stor tilfredshed. Jeg kommer igen næste år, hvis jeg bliver inviteret! deltager på instruktørdagen Vi satser på at gentage succesen i Det havde været en endnu bedre dag, hvis der var overnatning. Har svært ved at køre de mange km frem, sidde en hel dag og høre efter og så køre hjem deltager på instruktørdagen 27

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Indhold 1 Guide til det gode samarbejde mellem instruktører 2 Forventningsafklaring 4 Forberedelsesskemaer 5 Evaluering (udover vejledning)

Læs mere

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Når man er instruktør på en patientuddannelse, skal man arbejde sammen med en anden frivillig instruktør om at give deltagerne den bedst

Læs mere

FÆLLES FOR alle kurserne

FÆLLES FOR alle kurserne FÆLLES FOR alle kurserne Kursussted Sognegården v. Ølby Kirke Ølby Center 79-81 4600 Køge Yderligere information Læs mere på Køge Kommunes hjemmeside www.koege.dk/patient og på www.patientuddannelse.info

Læs mere

den 6. nationale Instruktørsamling

den 6. nationale Instruktørsamling den 6. nationale Instruktørsamling Netværks- og opkvalificeringsarrangement for koordinatorer og instruktører på Komiteen for Sundhedsoplysnings kurser for mennesker med langvarig sygdom Middelfart den

Læs mere

Lær at tackle kronisk sygdom

Lær at tackle kronisk sygdom Lær at tackle kronisk sygdom Gennemført (har deltaget på 4-6 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset Lær at tackle kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2015

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2015 EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2015 GENNEMFØRTE KURSISTER VEJEN KOMMUNE Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister, der har gennemført (dvs. deltaget på 4

Læs mere

Lær at tackle job og sygdom

Lær at tackle job og sygdom Lær at tackle job og sygdom Beskæftigelsesregion Midtjylland 29. september 2014 Lea Hegaard chefkonsulent, Komiteen for Sundhedsoplysning Malene Norborg senior projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning

Læs mere

KRONISKE SMERTER 2016

KRONISKE SMERTER 2016 LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2016 GENNEMFØRTE KURSISTER NORDDJURS KOMMUNE 1 Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister, der har gennemført (dvs. deltaget på 4 eller

Læs mere

LÆR AT TACKLE. Kronisk sygdom. Kroniske smerter. Angst og depression. eller. eller

LÆR AT TACKLE. Kronisk sygdom. Kroniske smerter. Angst og depression. eller. eller LÆR AT TACKLE Kronisk sygdom eller Kroniske smerter eller Angst og depression Kurserne giver dig inspiration og redskaber til at få en bedre hverdag. Du møder andre i samme situation. LÆR AT TACKLE kronisk

Læs mere

2. nationale instruktørdag for. LÆR AT LEVE med kronisk sygdom

2. nationale instruktørdag for. LÆR AT LEVE med kronisk sygdom 2. nationale instruktørdag for LÆR AT LEVE med kronisk sygdom 2. nationale instruktørdag for LÆR AT LEVE med kronisk sygdom Forfattere: Lea Aasberg og Nicolaj Holm Faber, Komiteen for Sundhedsoplysning

Læs mere

LÆR AT TACKLE kroniske smerter

LÆR AT TACKLE kroniske smerter LÆR AT TACKLE kroniske smerter Gennemført (har deltaget på 4-6 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset LÆR AT TACKLE kroniske smerter. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål

Læs mere

Aktiv med kronisk sygdom

Aktiv med kronisk sygdom Aktiv med kronisk sygdom Kære kursist Du har deltaget i workshoppen Aktiv med kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål om dig og din opfattelse af og tilfredshed

Læs mere

Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom

Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom Nordisk konference om egenomsorg ved kronisk sygdom 3.12.2010 kl. 9.30 17 Charan Nelander Direktør Komiteen for Sundhedsoplysning Gennemgang Kort introduktion

Læs mere

Lær at tackle angst og depression

Lær at tackle angst og depression Lær at tackle angst og depression Gennemført (har deltaget på 4-7 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION 2016 GENNEMFØRTE KURSISTER NORDDJURS KOMMUNE

EVALUERING LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION 2016 GENNEMFØRTE KURSISTER NORDDJURS KOMMUNE EVALUERING LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION 2016 GENNEMFØRTE KURSISTER NORDDJURS KOMMUNE 1 Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister, der har gennemført (dvs. deltaget

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE 1 Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister på kurset Lær at tackle kroniske smerter i Odense Kommune

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

DEN 5. NATIONALE Instruktørsamling

DEN 5. NATIONALE Instruktørsamling DEN 5. NATIONALE Instruktørsamling Netværksarrangement for koordinatorer og frivillige instruktører på Lær at leve med kronisk sygdom og Lær at tackle kroniske smerter Middelfart den 3. - 4. november 2011

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted

SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE 2017 Sundhedsafdelingen Asylgade 30 7700 Thisted INDHOLD Side 5 Livsstilshold for personer med svær overvægt (BMI 35+) Side 7 Livsstilshold for personer med psykisk sårbarhed

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

LÆR AT TACKLE job og sygdom

LÆR AT TACKLE job og sygdom LÆR AT TACKLE job og sygdom Gennemført (har deltaget på 4-6 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset LÆR AT TACKLE job og sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt

Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt Komiteen for Sundhedsoplysning September 2007 Alment helbred 1. Hvordan synes du, dit helbred er

Læs mere

Lær at tackle kroniske smerter

Lær at tackle kroniske smerter Lær at tackle kroniske smerter Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset Lær at tackle kroniske smerter. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Læring og mestring i forskningsprojektet Kompetenceudvikling og samarbejde mellem erfaren patient / bruger og fagperson Implementering i organisationen

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

LÆR AT TACKLE hverdagen med langvarig sygdom

LÆR AT TACKLE hverdagen med langvarig sygdom LÆR AT TACKLE hverdagen med langvarig sygdom Pædagogik og underviserkompetencer v. Lea Hegaard Dunkerley Seminar Danske Ældreråds ældrepolitiske konference Nicolaj Holm Ravn Faber, Chefkonsulent 1 Disposition

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012.

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Antal tilbagemeldinger: 157 ud af 172 mulige 1: Havde du problemer

Læs mere

PACING-GRUPPER TVÆRFAGLIGT SMERTECENTER NYBROGADE AALBORG LOG-BOG

PACING-GRUPPER TVÆRFAGLIGT SMERTECENTER NYBROGADE AALBORG LOG-BOG Bilag 1 PACING-GRUPPER TVÆRFAGLIGT SMERTECENTER NYBROGADE 16 9000 AALBORG LOG-BOG Patienterne skal informeres om kurset og formålet med dette af lægen, når de bliver tilbudt at deltage. Informationen skal

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende!

Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Forumspil for deltagere til sommermødet på Snoghøj Folkehøjskole den 14. august 2004 Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Workshop

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Robusthed.dk - almen praksis. Om Tanker

Robusthed.dk - almen praksis. Om Tanker - almen praksis Om Tanker Om Tanker er en model med fire moduler fra - til samtaler med patienter i almen praksis. De fire moduler kan anvendes fleksibelt 1-2 samtaler pr modul - op til et forløb med 6

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2014

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2014 EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2014 GENNEMFØRTE KURSISTER ODENSE KOMMUNE 1 Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister, der har gennemført (dvs. deltaget

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Jeg jo ikke lige psykolog men

Jeg jo ikke lige psykolog men Jeg jo ikke lige psykolog men v/ Arbejds- og Organisationspsykolog Signe Ferrer-Larsen Drøft med sidemanden Hvorfor er denne workshop relevant for dig? Når det kommer til trivsel og psykisk arbejdsmiljø:

Læs mere

Patient uddannelse. Lær at leve med kronisk sygdom. Din genvej til sundhed

Patient uddannelse. Lær at leve med kronisk sygdom. Din genvej til sundhed Patient uddannelse Lær at leve med kronisk sygdom Din genvej til sundhed Fælles problemer og fælles løsninger Mennesker med kronisk sygdom har ofte de samme bekymringer og problemer i hverdagen, selv om

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk

Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Hvis du har brug for nogle simple øvelser, der sætter fokus på den enkelte lærers egen praksis, så er der et par forslag her! Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Her er udvalgt tre

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Lær at tackle angst og depression

Lær at tackle angst og depression Lær at tackle angst og depression Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler på kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT?

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Stik fingeren i jorden! Tal med dine medarbejdere om forandringerne. Hør hvad der optager dem. Og kommunikér ud fra, hvad situationen

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere