WORK-LIFE BALANCE HOS ADVOKATER. Work-Life Balance among Lawyers. Sofie Bolding Christensen. Kandidatafhandling Cand. merc. (psyk.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "WORK-LIFE BALANCE HOS ADVOKATER. Work-Life Balance among Lawyers. Sofie Bolding Christensen. Kandidatafhandling Cand. merc. (psyk."

Transkript

1 WORK-LIFE BALANCE HOS ADVOKATER Work-Life Balance among Lawyers Sofie Bolding Christensen Kandidatafhandling Cand. merc. (psyk.) Vejleder: Kristian Herdal Molbech Afleveringsdato: 27. januar 2015 Anslag: Copenhagen Business School, 2015

2 Work-Life Balance hos Advokater Side 1 af 84 ABSTRACT This study takes a social constructivist approach to Work-Life Balance based on an empirical, qualitative study specifically seeking to examine how young lawyers with children relate to Work-Life Balance and the challenges they may face. The root of the issue lies within the struggle of balance between long working hours, professional commitments and functioning family life. The problem statement of the thesis: How do young lawyers with children relate to their Work-Life Balance? In order to thoroughly examine the posed thesis problem statement, the following two questions are taken into consideration: 1. What dominant issues are constructed through narratives? 2. By using narratives, how do young lawyers make sense of their challenges in relation to the Work-Life Balance? This thesis makes use of semi-structured, narrative-inspired interviews with eight lawyers, each from different leading law firms in Copenhagen, Denmark. Notable theorists from the narrative theory include Jerome Bruner and Kenneth J. Gergen and supporting concepts as the Generalized Other by George Herbert Mead and Social Realities by W. Barnett Pearce. The structure of this thesis consists of five main parts: Introduction, scientific methodology, theoretical approach, analysis based on interviews, and discussion of findings. The discussion is a reflection of the different realms of tension experienced by the interviewees as well as the available options articulated in the narratives. Through extensive analysis, it was found that the lawyers relationship with Work-Life Balance is a social construction not only of the way in which they articulate their conditions but their personal moral values as well. The individual lawyer s relationship with Work-Life Balance is not solely influenced by external factors such as time or workload but rather is dependent on whether the individual can continuously create meaningful work and personal life conditions for themselves.

3 Work-Life Balance hos Advokater Side 2 af 84 INDHOLDSFORTEGNELSE Abstract Indledning Emnediskussion Work-Life Balance Advokatbranchen Det narrative perspektiv Problemformulering Forskningsspørgsmål Formål Afgrænsning Begrebsdefinition Work-Life Balance Narrative fortællinger At italesætte noget Undersøgelsesmetode Afhandlingens opbygning Analysestrategi Videnskabsteori og skabelsen af genstandsfelt Genstandsfelt Socialkonstruktivisme Metode Undersøgelsesdesign Empiri Behandling af empirisk materiale Refleksioner over den narrative metode...21

4 Work-Life Balance hos Advokater Side 3 af Teoretisk grundlag for afhandlingen Narrativ teori at fortælle historier Distinktionen mellem bevidsthedens og handlingens landskab Intentionalitet Selvskabende historier Brugen af de narrative begreber i afhandlingen Skabelsen af selvet Den generaliserede anden Brugen af begrebet om den generaliserende anden Sociale verdener Brugen af begrebet om sociale verdener Afrunding af det teoretiske fundament Analyse Fase 1 Dominerende problematikker Lange arbejdstider Brugen af mobiltelefon og Pres fra kunder Mangel på overskud i fritiden Problemet med nedsat tid Ledelse Opsamling på analysens første fase Fase 2 Den narrative selvskabelse og meningsdannelse Distinktionen mellem bevidsthedens og handlingens landskab Intentionalitet Selvskabende historier Selvberetningens pragmatik... 66

5 Work-Life Balance hos Advokater Side 4 af Den generaliserede anden Sociale verdener Opsamling og refleksion over analysens anden fase Diskussion Spændingsfelterne i narrativerne Refleksion over handlemuligheder Konklusion Referencer...81 Bilagsoversigt Bilag er vedlagt på CD-rom... 86

6 Work-Life Balance hos Advokater Side 5 af INDLEDNING Nærværende afhandling er et produkt af en personlig interesse for jagten på det gode liv suppleret af oplevelser fra min tidligere stilling som serviceassistent på et af de førende advokatkontorer i Købehavn. Her oplevede jeg, hvordan der var advokater på arbejde døgnet rundt. Eksempelvis var ham, jeg sagde godmorgen til, når jeg mødte ind om morgenen, også ham jeg sagde farvel til sent fredag aften, når jeg gik hjem fra fredagsbaren. Jeg undrede mig i disse situationer ofte over, om han mon samtidig kunne få et privatliv til at fungere. Siden har jeg mødt mange fordomme fra venner og bekendte om advokater og deres livsførelse, hvilket har bidraget til min undren. Jeg vil derfor i denne afhandling, med udgangspunkt i det, jeg har lært på mit cand.merc.(psyk.)-studium, kigge nærmere på advokaters Work-Life Balance EMNEDISKUSSION Afhandlingen om advokaters Work-Life Balance indeholder tre emneområder. Først og fremmest tager den udgangspunkt i begrebet Work-Life Balance, som er et populært videnskabeligt emne inden for forskellige fagområder. Feltet for min undersøgelse af Work-Life Balance er advokatbranchen. Advokatbranchen indeholder i sig selv markante arbejdsnormer og hårde arbejdsvilkår, som ikke umiddelbart understøtter privatlivet. Måden jeg ønsker at undersøge Work-Life Balance i advokatbranchen, ligger sig inden for det socialkonstruktivistiske paradigme. Her ønsker jeg ved hjælp af et narrativt perspektiv at undersøge advokaternes sociale virkelighed omkring følelsen af Work-Life Balance WORK-LIFE BALANCE Work-Life Balance er et begreb, der blandt andet er opstået med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, hvor ansvaret for både hjem og indtjening er kommet til at ligge på begge køns skuldre (Galinsky, Aumann, & Bond, 2009, s. 2). Work-Life Balance er derfor i dag blevet en central udfordring for det moderne samfund. En ubalance imellem arbejdsliv og familieliv anses for at være den største stressfaktor i Danmark, hvilket har store økonomiske konsekvenser for det danske samfund (Kring, 2007, s. 9). Udfordringer med Work-Life Balance er dog ikke noget, der kun opleves i Danmark det er et globalt problem (Kring, 2007, s. 14). Paradoksalt nok ligger Danmark i

7 Work-Life Balance hos Advokater Side 6 af 84 statistiske undersøgelser højtrangeret, når man sammenligner med andre landes Work- Life Balance (Lund & Reich, 2013, s. 7). På både nationalt og internationalt niveau er der i flere år, med brug af forskellige metoder, blevet lavet videnskabelige undersøgelser på området. Heriblandt om hvad Work-Life Balance er, hvilke faktorer der påvirker samt hvordan det bedst opnås. Nogle af disse undersøgelser viser blandt andet, at omfanget af arbejdstimer samt virksomhedens HR-strategier, politikker og personalegoder, påvirker medarbejderes Work-Life Balance (Berg, Kalleberg, & Appelbaum, 2003; Clark, 2000; Cooper, 1999; Osterman, 1995). Derudover viser undersøgelser også, at personer med højtydende jobs har en større følelse af personlig kontrol og effektivitet, hvilket har en positiv indvirkning på deres evner til at styre resten af deres liv (Greenhaus & Beutell, 1985; Piotrkowski, 1979; Voydanoff, 1988). Der findes desuden en dansk undersøgelse, der viser, at det er par med små børn, som er hårdest ramt i forhold til at skabe balance (Jensen, 2007, s. 32). Jeg finder det derfor, ud fra et videnskabeligt perspektiv, fagligt interessant at undersøge, hvordan unge advokater med børn forvalter deres liv, samt hvilke udfordringer de oplever med Work-Life Balance ADVOKATBRANCHEN Advokatbranchen får ofte hug for at være konservativ, have stive normer og umenneskelige arbejdstider. En vandringsundersøgelse udarbejdet af juristernes faglige organisation Djøf viste i 2013, at en stor del af deres medlemmer havde valgt eller overvejede, at skifte væk fra advokatbranchen primært på grund af udfordringerne ved at forene arbejdsliv og privatliv. Det var især lange arbejdstider og dårlig ledelse, der blev peget på som de store udfordringer (Djøf, 2013, s. 3). Vigtigheden af Work-Life Balance i advokatbranchen er tidligere blevet beskrevet i en amerikansk undersøgelse, der viste, at advokater med god Work-Life Balance levererede større kvalitet i arbejdet og var mindre udsatte for udbrændthed og sygefravær (Pavithra & Barani, 2012). Udover denne statistiske undersøgelse findes der ikke meget tidligere forskning på kombinationen af Work-Life Balance og advokatbranchen. Det er derfor relevant at få undersøgt, hvordan danske advokater forholder sig til deres Work-Life Balance.

8 Work-Life Balance hos Advokater Side 7 af DET NARRATIVE PERSPEKTIV Forholdet mellem advokater og deres Work-Life Balance kobler jeg i denne undersøgelse med det narrative forskningsfelt. Narrative undersøgelser har fortællinger som genstand og fokuserer på, hvordan mennesker skaber mening via fortællinger (Holmgren, 2006, s. 16). Her er det fortællinger om livet og individuelle værdier, som er medskabere af ens virkelighed og livsverden (Bruner, 2004, s. 104). Det narrative perspektiv giver dermed afhandlingen et fokus på den individuelle italesættelse af Work-Life Balance og dermed ikke på at måle personlige udtalelser op mod generelle kriterier. Det narrative perspektiv fungerer godt med mit valg af socialkonstruktivisme som videnskabsteoretisk paradigme, da der netop her fokuseres på den sociale skabelse af virkeligheden (Presskorn-Thygesen, 2012, s. 29) PROBLEMFORMULERING Min problemformulering for afhandlingen lyder følgende: Hvordan forholder unge advokater med børn sig til deres Work-Life Balance? FORSKNINGSSPØRGSMÅL Med udgangspunkt i min problemformulering og min videnskabelige tilgang ønsker jeg at undersøge følgende forskningsspørgsmål: Hvilke dominerende problematikker konstrueres der gennem fortællingerne? Hvordan skaber de, ved hjælp af narrativer, mening omkring deres udfordringer i forhold til Work-Life Balance? 1.3. FORMÅL Formålet med afhandlingen er, på baggrund af personlige narrativer, at forstå advokaters forhold og meningsdannelser, der relaterer sig til Work-Life Balance, herunder at undersøge de dominerende problematikker der italesættes på tværs af fortællingerne.

9 Work-Life Balance hos Advokater Side 8 af AFGRÆNSNING Afhandlingen er baseret på empirisk indsamlet materiale, som er blevet gjort til genstand for et fokus på problematikker og meningsdannelser. Med inddragelsen af begreber fra den narrative teori bliver fokusset på meningsdannelsen i kraft af advokaternes fortællinger om Work-Life Balance. Ved at benytte begreber fra forskellige teoretikere konstruerer jeg mine egne teoretiske briller, som bidrager med relevante vinkler på det indsamlede materiale. Jeg afgrænser mig derfor fra at benytte teorierne i deres fulde udstrækning ud fra et ønske om at lade empirien være det styrende element. Jeg har endvidere ikke et ønske om at vurdere de enkelte fortællinger op mod nogle generelle standarder inden for Work-Life Balance. Derfor bidrager afhandlingen ikke med en konkret vurdering af, hvorvidt de enkelte advokater har god Work-Life Balance eller ej, men derimod med en forståelse omkring, hvordan de udvalgte advokater formår at skabe mening omkring deres valg BEGREBSDEFINITION WORK-LIFE BALANCE Work-Life Balance er forskningsmæssigt et vidt begreb, som inden for det socialkonstruktivistiske paradigme vil menes at være socialt konstrueret. Der er mange, som forsøger at gøre sig til dommere overfor, hvad Work-Life Balance er, og hvornår det er opnået. Jeg ønsker i denne afhandling at undersøge situeret Work-Life Balance ud fra en individuel følelse, som er socialt betinget. Derfor definerer jeg Work-Life Balance som en individuel defineret balance imellem arbejdet og privatlivet på en måde, der giver mening for den enkelte (Evans, Carney, & Wilkinson, 2013, s. 437) NARRATIVE FORTÆLLINGER Baggrunden for brugen af ordet narrativ om fortællinger ligger i de latinske udtryk narrare at fortælle og gnarus at vide noget på en bestemt måde (Bruner, 2004, s. 36). Narrative fortællinger fra vores livsverden giver lytteren indblik i, hvad vi ved og mener om noget. De er derfor et godt redskab til at få indblik i, hvordan advokater forholder

10 Work-Life Balance hos Advokater Side 9 af 84 sig til deres Work-Life Balance. Jeg bruger begreberne narrativ, fortælling og historie synonymt i afhandlingen for at skabe et mere varieret og levende sprog AT ITALESÆTTE NOGET Baggrunden for ordet italesætte ligger i det franske ord mise en discours, som blev anvendt af diskursanalysens ophavsmand Michel Foucault i værket Histoire de la sexualité (Olesen, 2008). Når jeg i afhandlingen bruger italesættelse som begreb, henviser det til den socialkonstruktivistiske forståelse af den måde, deltagerne taler om og forstår verden på UNDERSØGELSESMETODE Afhandlingens undersøgelsesmetode er socialkonstruktivistisk med udgangspunkt i otte narrative interview med advokater fra forskellige store advokathuse i København. Med udgangspunkt i interviewene kan jeg, ved hjælp af et narrativt kategorisk indholdsperspektiv, se hvilke problematikker der italesættes. Derudover kan jeg, ved hjælp af relevante teoretiske begreber fra blandt andet det narrative perspektiv, se hvordan der i narrativerne skabes mening omkring udfordringerne ved Work-Life Balance AFHANDLINGENS OPBYGNING Afhandlingen er opbygget efter en traditionel opgavestruktur, der starter med en indledning til at introducere emnet Work-Life Balance, som forbereder læseren på, i hvilken kontekst det skal undersøges. Efterfølgende er analysestrategien og metoden præsenteret, hvor Work-Life Balance sættes i den socialkonstruktivistiske kontekst og der redegøres for valg og fremgangsmåde med blandt andet den narrative metode. I teoriafsnittet udfoldes nogle udvalgte teoretiske begreber, som kan siges at være i tråd med det socialkonstruktivistiske paradigme. Disse begreber skal hjælpe med at analysere interviewene med advokaterne. Analysekapitlet er delt op i to afsnit, hvor det første viser resultatet af en mere metodisk analysetilgang, og hvor det andet afsnit bringer de teoretiske begreber i spil. Efter analysekapitlet følger et diskussionskapitel, hvor jeg ser på resultatet af analysen med en både diskuterende og reflekterende øjne.

11 Work-Life Balance hos Advokater Side 10 af 84 Afhandlingen afsluttes med en konklusion, der samler op på hele opgaven, og besvarer problemformuleringen og de underliggende forskningsspørgsmål. 2. ANALYSESTRATEGI Den viden som afhandlingen bidrager med, er afhængig af den videnskabsteoretiske kontekst og analysestrategi. Kapitlet indeholder derfor min placering i det socialkonstruktivistiske paradigme og en redegørelse for den bagvedliggende analysestrategi. Endvidere de betragtninger jeg har gjort i forbindelse med udforskningen af mit genstandsfelt og besvarelsen af min problemformulering VIDENSKABSTEORI OG SKABELSEN AF GENSTANDSFELT Videnskabsteori er en filosofisk disciplin, der handler om, hvordan vi producerer og undersøger viden om verden (Birkler, 2005, s. 9). Inden for videnskaben findes flere forskellige teorier om, hvordan vi som forskere kan skabe ny viden. Selvom vi stræber efter sikker og sand viden om verden, bliver den som udgangspunkt baseret på formodninger og antagelser (Birkler, 2005, s. 33). Det er derfor vigtigt, hvordan vi kan begrunde det, vi mener eller tror, er sandt. En del af dette er, at bruge bestemte metoder til at tilgå det felt man ønsker at undersøge. Da ikke alle fagområder kan undersøge viden på samme måde, findes der forskellige videnskabsteoretiske tilgange, som man kan benytte sig af. Idet mit videnskabsteoretiske ståsted er udgangspunktet for, hvordan jeg kan udtale mig om resultatet af min undersøgelse, er det derfor vigtigt, at jeg eksplicit redegør for, hvordan jeg ontologisk mener, at verden eller virkeligheden til mit genstandsfelt skal forstås. Ontologi henviser til, hvordan vi opfatter verdens beskaffenhed, og i den forbindelse vil jeg forholde mig til, hvordan de fænomener jeg gør til genstand for min undersøgelse eksisterer (Justesen & Mik-Meyer, 2010, s. 14) GENSTANDSFELT Da omverden ikke beder om at blive iagttaget på én bestemt måde, er det nødvendigt at jeg først konstruerer min videnskabelige genstand for undersøgelsen (Esmark, Laustsen, & Andersen, 2005, s. 12). Jeg har med udgangspunkt i formålet for min afhandling, valgt at konstruere narrativer som mit sociale genstandsfelt. Det er derfor

12 Work-Life Balance hos Advokater Side 11 af 84 de historier, som advokaterne fortæller, som ligger til grund for den viden, jeg producerer (Larsen, 2012, s. 123). Narrativerne blev konstrueret i interaktion med de udvalgte advokater i en-til-en interview. I en sådan interaktion er jeg iagttageren, og mit fokus i samtalen er på, hvordan advokaterne forholder sig til deres Work-Life Balance. Når jeg vælger narrativer som mit genstandsfelt, ser jeg advokaternes subjektive konstruktioner af virkeligheden gennem fortællingerne som legitim og brugbar viden om mit emne. At se fortællinger som legitim viden om et felt bruges især inden for det socialkonstruktivistiske paradigme. Dette paradigme adskiller sig fra andre mere positivistiske erkendelsesteoretiske tilgange, som vi kender fra naturvidenskaben. I naturvidenskaben skal der eksempelvis føres beviser for, at legitim viden skal kunne falsificeres og generaliseres (Popper, 2003, s. 44) SOCIALKONSTRUKTIVISME Mit valg er, på baggrund af mit genstandsfelt, at skrive min undersøgelse inden for det socialkonstruktivistiske paradigme, der er erkendelsesteorietisk konstruktivistisk, hvor viden om virkeligheden anses som en social konstruktion (Larsen, 2012, s. 122). I denne erkendelsesteori er den ontologiske overbevisning relativistisk, hvor viden sk abes af iagttageren, og virkeligheden består af sociale konstruktioner (Presskorn-Thygesen, 2012, s. 29). Socialkonstruktivismen er kendt for at dekonstruere den traditionelle videnskabsforståelse fra naturvidenskaben, hvor man søger efter objektive og sande svar om virkeligheden (Wenneberg, 2002, s. 3). Den tilfører en anderledes epistemologisk forståelse, hvor objektiv viden er umulig, og at søgen efter sandheden er påvirket af både iagttageren og den bagvedliggende metode, der bruges (Presskorn- Thygesen, 2012, s. 29). Netop i samfundsvidenskaben, hvor videnskab ikke kan ses som noget håndgribeligt men derimod som en social aktivitet, giver socialkonstruktivismen et mere abstrakt videnskabsbegreb (Wenneberg, 1996, s. 1). I dette abstrakte begreb betragter socialkonstruktivismen ikke virkelighed som et spørgsmål om, hvorvidt det er objekter eller subjekter, der eksisterer i sig selv, men derimod den mening, objekter og subjekter opnår gennem deres relationer til hinanden (Esmark, Laustsen, & Andersen, 2005, s. 18). Når man i samfundsvidenskaben beskæftiger sig med social adfærd og meninger,

13 Work-Life Balance hos Advokater Side 12 af 84 som bygger på meningsskabelse gennem sproget, bliver sproget og de kommunikative processer, der her sker, en central del af konstruktionen af den sociale verden hos iagttager og interviewperson (Gergen, 1997, s. 42). Når jeg undersøger Work-Life Balance hos unge advokater ud fra den socialkonstruktivistiske tilgang, undersøger jeg via min empiri de sociale virkeligheder, som jeg kan finde hos mine interviewpersoner. Dermed forstår jeg, at de narrative fortællinger er socialt konstruerede og er bevidst om, at min teoretiske tilgangsvinkel og jeg selv som person, er medskabere af resultatet (Larsen, 2012, s. 130). Min viden er dermed en social konstruktion, hvilket betyder, at jeg ikke har adgang til virkeligheden som et bestemt afgrænset objekt, der eksisterer uafhængigt af min og advokaternes erkendelse af den. Jeg fraskriver mig derfor et ønske om at skabe en endegyldig generaliserbar sandhed om advokaters Work-Life Balance, men ønsker derimod at give et gennemarbejdet indblik i, hvordan en afgrænset gruppe af advokater i interaktion med mig forholder sig til den METODE Det er ifølge Lave (2003) helt meningsløst at sige, at man i videnskaben om mennesket har en metode (s. 184). I stedet argumenterer hun for, at der findes nogle redskaber, som kendetegner metoderne i de forskellige discipliner, som er nogle tekniske måder at udforske verden på. Hun mener, at det eneste redskab, der er komplekst nok til at forstå og lære om menneskelig eksistens på, er et andet menneske (Lave, 2003, s. 184). Man bruger altså ens eget liv og ens egne erfaringer i verden som redskab. Jeg har dog alligevel valgt at kalde dette afsnit for metode, da jeg ønsker at illustrere, på hvilken måde jeg har tilgået mit genstandsfelt. Jævnfør ovenstående argument bruger jeg dog ikke kun de tekniske redskaber i form af forskningsinterviews i søgen efter viden i min undersøgelse. Jeg bruger også mig selv og mine egne erfaringer. Erfaringer som jeg har erhvervet mig både via mit studie, mit tidligere job, men også ved det at være individ i det danske samfund UNDERSØGELSESDESIGN Undersøgelsen bygger på empirisk materiale, som jeg har indhentet for at udvikle viden om Work-Life Balance i advokatbranchen. Empirien blev skabt i interaktion med

14 Work-Life Balance hos Advokater Side 13 af 84 udvalgte personer fra branchen og danner grundlag for analysen. Ved at bruge narrativer som mit genstandsfelt for besvarelsen af min problemformulering fokuserer jeg på den sociale konstruktion af virkeligheden inden for mit emne. Grundet mit videnskabsteoretiske ståsted er jeg ikke interesseret i at lede efter sandheder om virkeligheden, men er derimod optaget af, hvordan advokaterne konstruerer deres sociale virkelighed. Jeg anerkender endnu en gang, at mine spørgsmål, fokus og tilstedeværelse er en del af konstruktionen af disse virkeligheder, men ser det som et naturligt vilkår EMPIRI Empirien som jeg har valgt at indsamle for at besvare min problemformulering er forskningsinterview. Baggrunden for dette valg er, at forskningsinterviews er et anerkendt redskab til at udvikle viden via en dialog med feltet (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 130). Desuden er interview velegnede til at udfolde mangefacetterede italesættelser af erfaringer, oplevelser og tolkningsrammer (Staunæs & Søndergaard, 2005, s. 54). Feltet blev valgt på baggrund af mine tidligere erfaringer med advokater samt min undren over, hvordan det må være, at have lange arbejdsdage og samtidig få et familieliv til at fungere. Denne betragtning koblet med den føromtalte tidligere forskning er grundlaget for afgrænsningen af feltet i form af, at interviewe unge advokater med børn. Derudover søgte jeg at komme i kontakt med advokater fra de større advokathuse i København. Dette gjorde jeg dels for at få fat på dem, som havde vagt min undren til at starte med, men også for i analysen at kunne se fortællingerne om livet som advokat uden for stor forskel på størrelse af organisation og ambitioner. Min empiri består derfor af otte forskningsinterview af omkring minutters varighed. Interviewene blev foretaget dels i mødelokaler på de respektive advokaters kontorer og dels hjemme hos dem selv, alt efter praktiske og personlige hensyn INTERVIEW Jeg valgte i mine interview at benytte en semistruktureret (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 19), biografisk (Andersen & Larsen, 2001, s. 7) og klientcentreret (Rogers, 1956) form med spørgsmål inspireret af den narrative metode (White, 2008). Interviewet blev

15 Work-Life Balance hos Advokater Side 14 af 84 derved en social erkendelsesproces, som både involverede mig som interviewer og mine interviewpersoner som fælles skabere af viden (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 34). Baggrunden for den semistrukturerede tilgang til interviewene er mit ønske om at indhente beskrivelser af interviewpersonernes verdensbilleder med henblik på, at kunne lave en kvalitativ tolkning (Larsen, 2012, s. 131). Derfor forsøgte jeg at skabe en samtalebaseret kommunikation, hvor interviewet kunne tage en drejning, som jeg havde mulighed for at forfølge, samtidig med at sørge for at få mine forudbestemte spørgsmål berørt. Mit formål med denne tilgang er at få en biografisk fortælling, hvor det er interviewpersonens tolkning og fremstilling, der er i fokus. Min tilgang var, at dét som interviewpersonen i sin sociale verden tillagde mening, også var det, jeg betragtede som rigtigt (Pearce, 2007, s. 52). Derfor var fokus som nævnt ikke på, hvorvidt fortællingen indeholdte objektive fakta, men mere på hvilke betydninger interviewpersonen knyttede til disse. På den måde var det muligt at undersøge interviewpersonens forhold til egen Work-Life Balance, for at kunne analysere den narrative mening omkring den. Jeg forsøgte i interviewene endvidere at skabe et tillidsforhold til interviewpersonerne, der var behageligt og anerkendende. En faglig begrundelse for dette var, at det ifølge Rogers (1956) kun er ved at skabe et forhold til personen der interviewes, at det simpleste stykke af interviewpersonens totale virkelighed kan findes (s. 116). Jeg oplevede i interviewene, hvordan narrativerne ikke kun gav mig indblik i, men også bibragte en forståelse fra mig som iagttager for, den mening der blev skabt om Work- Life Balance. Denne personlige forståelse blev jeg bevidst om, da jeg senere oplevede, at udeforstående læsere af transskriberingerne havde meget stærke holdninger til udtalelserne i narrativerne. Her gik det op for mig, at jeg i kraft af interaktionen med mine deltagere, selv havde fået skabt mening omkring deres valg og prioriteringer, og dermed ikke så dem så problematiske. Den narrative metode til interview fokuserer som allerede omtalt på historier og giver indblik i respondentens tankegang og værdier (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 173). Beskrivelserne er i takt med mit videnskabsteoretiske ståsted relationelle og ikke repræsentationelle (White, 2006, s. 94). De hverken fremstiller eller afbilder forholdene direkte, men kan hjælpe interviewpersonen med måder til at finde mening i

16 Work-Life Balance hos Advokater Side 15 af 84 livet og dermed hans/hendes sociale virkelighed (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 73). Jeg ønskede derfor, at undersøge Work-Life Balance hos interviewpersonen igennem narrativ inspirerede livsverdensinterview. Dog ikke livsverdensinterview, som i den fænomenologiske forståelse søger at rekonstruere verden som set gennem øjnene på interviewpersonen (Honer, 2004, s. 114). Mere som et forsøg på at få italesat en betydningsverden af værdier hos interviewpersonen om arbejde og privatliv og derved i fællesskab at konstruere virkeligheden (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 73) VALG AF I NTERVIEWPERSONER Adgangen til de første interviewpersoner gik via mit netværk og derefter via mine interviewpersoners netværk. Baggrunden for metoden var, at jeg tidligere har erfaret, at advokatkontorer kan være svære at få adgang til. Dels på grund af gate-keepers i form af HR-afdelinger, og dels et debiteringskrav, som giver hver enkel time en utrolig høj prismæssig værdi. Jeg valgte derfor i interviewet afslutningsvist at spørge deltageren, om han/hun kendte en anden ung advokat med børn, som måske kunne være interesseret i at deltage. Denne metode viste sig at være en yderst effektiv løsning. Eftersom der i det socialkonstruktivistiske paradigme ikke søges nogen form for objektiv sandhed eller repræsentativitet i skabelsen af viden, fandt jeg brugen af mit eget og interviewpersonernes netværk som en pragmatisk og fornuftig løsning. Jeg havde dog i udvælgelsen et ønske om en vis balance imellem kønnene, hvilket resulterede i fire interviews af hvert køn. Det ønske havde jeg, for at undgå et fokus på det ene køn, men i stedet se på hvordan de i kraft af at være i samme branche, fandt mening via deres fortællinger. Nedenfor er kontakten til interviewpersonerne via netværket illustreret (Figur 1). Sofie Vejleder Mentor Martin Malene Maiken Simone Kristian Lasse Michael Charlotte FIGUR 1 VALG AF INTERVIEWPERSONER VIA NETVÆRK

17 Work-Life Balance hos Advokater Side 16 af STRUKTUR OG I NTERVIEWGUIDE De semistrukturerende interview blev udført på baggrund af en interviewguide (Bilag 1), der fokuserede på fire emner med underliggende spørgsmål og forslag til uddybelser (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 45). De overordnede emner var: Arbejdsliv, Privatliv, Work-Life Balance og Ønsker for fremtiden. Disse emner blev blandt andet valgt ud fra inspiration fra den eksisterende viden om Work-Life Balance (Clark, 2000; Cooper, 1999; Galinsky et al., 2009; Khan & Kakul, 2013; Pavithra & Barani, 2012; Porter, 2009; Wajcman et al 2007). Baggrunden for at starte interviewet ud med at tale om arbejdslivet var at skabe et trygt rum for interviewpersonen ved at starte med den professionelle og måske mindre følsomme del af fortællingen. For at skabe righoldige fortællinger om værdier og holdninger omkring Work-Life Balance gav jeg plads til uddybelse i forskellige retninger samt refleksion (Staunæs & Søndergaard, 2005, s. 65). Interviewguiden var desuden udstyret med adskillige spørgsmål, som krævede deskriptive svar, hvilket er med til at understøtte historiefortællingen og den indlejrede refleksion (Spradley, 1979, s. 60). På trods af at det i praksis normalt ikke er naturligt, at samtaler indfinder sig i en lineær struktur, havde jeg i form af spørgeguiden fremstillet samtalens udvikling med dette udgangspunkt. (White, 2008, s. 252). Det endte også med, at den lineære fremstilling i interviewguiden blev brugt som samtalens rettesnor, da jeg løbende skønnede, at interviewpersonerne og jeg selv fandt en tryghed i at holde en vis struktur og balance imellem vores roller. Interview indeholder alligevel altid en form for styring, men denne styring er, ifølge Rogers (1956), ikke et problem, så længe der fra interviewerens side ikke er et ønske om at ændre respondentens opfattelse og motiver (s. 119). Imidlertid gav den semistrukturerede interviewmetode plads til at søge uddybelse af de forskellige historier, hvilket jeg gjorde brug af imellem de overordnede spørgsmål SPØRGETEKNIK På trods af inspirationen fra den narrative metode i forbindelse med interviewene har det ikke været et ønske at praktisere narrative samtaler, da det hverken har været et ønske at skabe en terapeutisk relation eller intervenere i interviewpersonernes liv. Formålet har nærmere været at få skabt indholdsrige beskrivelser til brug i den videre analyse. At samtalerne måske alligevel har bidraget til en videre refleksion over emnet,

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

At positionere sig som vejleder

At positionere sig som vejleder At positionere sig som vejleder At udvide feltet af mulige historier Dagens Program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.30: Oplæg At udvide feltet af mulige historier med øvelser undervejs.

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

hjælpepakke til mentorer

hjælpepakke til mentorer forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.

Læs mere

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Introduktion til klinisk forskning

Introduktion til klinisk forskning UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder FORORD 7 Forord Som leder er det væsentligt at kunne reflektere over værdier på et meget højt plan, fordi det er med til at give overskud af mening og få mennesker til at tage ansvar. Ledelse handler meget

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere