WORK-LIFE BALANCE HOS ADVOKATER. Work-Life Balance among Lawyers. Sofie Bolding Christensen. Kandidatafhandling Cand. merc. (psyk.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "WORK-LIFE BALANCE HOS ADVOKATER. Work-Life Balance among Lawyers. Sofie Bolding Christensen. Kandidatafhandling Cand. merc. (psyk."

Transkript

1 WORK-LIFE BALANCE HOS ADVOKATER Work-Life Balance among Lawyers Sofie Bolding Christensen Kandidatafhandling Cand. merc. (psyk.) Vejleder: Kristian Herdal Molbech Afleveringsdato: 27. januar 2015 Anslag: Copenhagen Business School, 2015

2 Work-Life Balance hos Advokater Side 1 af 84 ABSTRACT This study takes a social constructivist approach to Work-Life Balance based on an empirical, qualitative study specifically seeking to examine how young lawyers with children relate to Work-Life Balance and the challenges they may face. The root of the issue lies within the struggle of balance between long working hours, professional commitments and functioning family life. The problem statement of the thesis: How do young lawyers with children relate to their Work-Life Balance? In order to thoroughly examine the posed thesis problem statement, the following two questions are taken into consideration: 1. What dominant issues are constructed through narratives? 2. By using narratives, how do young lawyers make sense of their challenges in relation to the Work-Life Balance? This thesis makes use of semi-structured, narrative-inspired interviews with eight lawyers, each from different leading law firms in Copenhagen, Denmark. Notable theorists from the narrative theory include Jerome Bruner and Kenneth J. Gergen and supporting concepts as the Generalized Other by George Herbert Mead and Social Realities by W. Barnett Pearce. The structure of this thesis consists of five main parts: Introduction, scientific methodology, theoretical approach, analysis based on interviews, and discussion of findings. The discussion is a reflection of the different realms of tension experienced by the interviewees as well as the available options articulated in the narratives. Through extensive analysis, it was found that the lawyers relationship with Work-Life Balance is a social construction not only of the way in which they articulate their conditions but their personal moral values as well. The individual lawyer s relationship with Work-Life Balance is not solely influenced by external factors such as time or workload but rather is dependent on whether the individual can continuously create meaningful work and personal life conditions for themselves.

3 Work-Life Balance hos Advokater Side 2 af 84 INDHOLDSFORTEGNELSE Abstract Indledning Emnediskussion Work-Life Balance Advokatbranchen Det narrative perspektiv Problemformulering Forskningsspørgsmål Formål Afgrænsning Begrebsdefinition Work-Life Balance Narrative fortællinger At italesætte noget Undersøgelsesmetode Afhandlingens opbygning Analysestrategi Videnskabsteori og skabelsen af genstandsfelt Genstandsfelt Socialkonstruktivisme Metode Undersøgelsesdesign Empiri Behandling af empirisk materiale Refleksioner over den narrative metode...21

4 Work-Life Balance hos Advokater Side 3 af Teoretisk grundlag for afhandlingen Narrativ teori at fortælle historier Distinktionen mellem bevidsthedens og handlingens landskab Intentionalitet Selvskabende historier Brugen af de narrative begreber i afhandlingen Skabelsen af selvet Den generaliserede anden Brugen af begrebet om den generaliserende anden Sociale verdener Brugen af begrebet om sociale verdener Afrunding af det teoretiske fundament Analyse Fase 1 Dominerende problematikker Lange arbejdstider Brugen af mobiltelefon og Pres fra kunder Mangel på overskud i fritiden Problemet med nedsat tid Ledelse Opsamling på analysens første fase Fase 2 Den narrative selvskabelse og meningsdannelse Distinktionen mellem bevidsthedens og handlingens landskab Intentionalitet Selvskabende historier Selvberetningens pragmatik... 66

5 Work-Life Balance hos Advokater Side 4 af Den generaliserede anden Sociale verdener Opsamling og refleksion over analysens anden fase Diskussion Spændingsfelterne i narrativerne Refleksion over handlemuligheder Konklusion Referencer...81 Bilagsoversigt Bilag er vedlagt på CD-rom... 86

6 Work-Life Balance hos Advokater Side 5 af INDLEDNING Nærværende afhandling er et produkt af en personlig interesse for jagten på det gode liv suppleret af oplevelser fra min tidligere stilling som serviceassistent på et af de førende advokatkontorer i Købehavn. Her oplevede jeg, hvordan der var advokater på arbejde døgnet rundt. Eksempelvis var ham, jeg sagde godmorgen til, når jeg mødte ind om morgenen, også ham jeg sagde farvel til sent fredag aften, når jeg gik hjem fra fredagsbaren. Jeg undrede mig i disse situationer ofte over, om han mon samtidig kunne få et privatliv til at fungere. Siden har jeg mødt mange fordomme fra venner og bekendte om advokater og deres livsførelse, hvilket har bidraget til min undren. Jeg vil derfor i denne afhandling, med udgangspunkt i det, jeg har lært på mit cand.merc.(psyk.)-studium, kigge nærmere på advokaters Work-Life Balance EMNEDISKUSSION Afhandlingen om advokaters Work-Life Balance indeholder tre emneområder. Først og fremmest tager den udgangspunkt i begrebet Work-Life Balance, som er et populært videnskabeligt emne inden for forskellige fagområder. Feltet for min undersøgelse af Work-Life Balance er advokatbranchen. Advokatbranchen indeholder i sig selv markante arbejdsnormer og hårde arbejdsvilkår, som ikke umiddelbart understøtter privatlivet. Måden jeg ønsker at undersøge Work-Life Balance i advokatbranchen, ligger sig inden for det socialkonstruktivistiske paradigme. Her ønsker jeg ved hjælp af et narrativt perspektiv at undersøge advokaternes sociale virkelighed omkring følelsen af Work-Life Balance WORK-LIFE BALANCE Work-Life Balance er et begreb, der blandt andet er opstået med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, hvor ansvaret for både hjem og indtjening er kommet til at ligge på begge køns skuldre (Galinsky, Aumann, & Bond, 2009, s. 2). Work-Life Balance er derfor i dag blevet en central udfordring for det moderne samfund. En ubalance imellem arbejdsliv og familieliv anses for at være den største stressfaktor i Danmark, hvilket har store økonomiske konsekvenser for det danske samfund (Kring, 2007, s. 9). Udfordringer med Work-Life Balance er dog ikke noget, der kun opleves i Danmark det er et globalt problem (Kring, 2007, s. 14). Paradoksalt nok ligger Danmark i

7 Work-Life Balance hos Advokater Side 6 af 84 statistiske undersøgelser højtrangeret, når man sammenligner med andre landes Work- Life Balance (Lund & Reich, 2013, s. 7). På både nationalt og internationalt niveau er der i flere år, med brug af forskellige metoder, blevet lavet videnskabelige undersøgelser på området. Heriblandt om hvad Work-Life Balance er, hvilke faktorer der påvirker samt hvordan det bedst opnås. Nogle af disse undersøgelser viser blandt andet, at omfanget af arbejdstimer samt virksomhedens HR-strategier, politikker og personalegoder, påvirker medarbejderes Work-Life Balance (Berg, Kalleberg, & Appelbaum, 2003; Clark, 2000; Cooper, 1999; Osterman, 1995). Derudover viser undersøgelser også, at personer med højtydende jobs har en større følelse af personlig kontrol og effektivitet, hvilket har en positiv indvirkning på deres evner til at styre resten af deres liv (Greenhaus & Beutell, 1985; Piotrkowski, 1979; Voydanoff, 1988). Der findes desuden en dansk undersøgelse, der viser, at det er par med små børn, som er hårdest ramt i forhold til at skabe balance (Jensen, 2007, s. 32). Jeg finder det derfor, ud fra et videnskabeligt perspektiv, fagligt interessant at undersøge, hvordan unge advokater med børn forvalter deres liv, samt hvilke udfordringer de oplever med Work-Life Balance ADVOKATBRANCHEN Advokatbranchen får ofte hug for at være konservativ, have stive normer og umenneskelige arbejdstider. En vandringsundersøgelse udarbejdet af juristernes faglige organisation Djøf viste i 2013, at en stor del af deres medlemmer havde valgt eller overvejede, at skifte væk fra advokatbranchen primært på grund af udfordringerne ved at forene arbejdsliv og privatliv. Det var især lange arbejdstider og dårlig ledelse, der blev peget på som de store udfordringer (Djøf, 2013, s. 3). Vigtigheden af Work-Life Balance i advokatbranchen er tidligere blevet beskrevet i en amerikansk undersøgelse, der viste, at advokater med god Work-Life Balance levererede større kvalitet i arbejdet og var mindre udsatte for udbrændthed og sygefravær (Pavithra & Barani, 2012). Udover denne statistiske undersøgelse findes der ikke meget tidligere forskning på kombinationen af Work-Life Balance og advokatbranchen. Det er derfor relevant at få undersøgt, hvordan danske advokater forholder sig til deres Work-Life Balance.

8 Work-Life Balance hos Advokater Side 7 af DET NARRATIVE PERSPEKTIV Forholdet mellem advokater og deres Work-Life Balance kobler jeg i denne undersøgelse med det narrative forskningsfelt. Narrative undersøgelser har fortællinger som genstand og fokuserer på, hvordan mennesker skaber mening via fortællinger (Holmgren, 2006, s. 16). Her er det fortællinger om livet og individuelle værdier, som er medskabere af ens virkelighed og livsverden (Bruner, 2004, s. 104). Det narrative perspektiv giver dermed afhandlingen et fokus på den individuelle italesættelse af Work-Life Balance og dermed ikke på at måle personlige udtalelser op mod generelle kriterier. Det narrative perspektiv fungerer godt med mit valg af socialkonstruktivisme som videnskabsteoretisk paradigme, da der netop her fokuseres på den sociale skabelse af virkeligheden (Presskorn-Thygesen, 2012, s. 29) PROBLEMFORMULERING Min problemformulering for afhandlingen lyder følgende: Hvordan forholder unge advokater med børn sig til deres Work-Life Balance? FORSKNINGSSPØRGSMÅL Med udgangspunkt i min problemformulering og min videnskabelige tilgang ønsker jeg at undersøge følgende forskningsspørgsmål: Hvilke dominerende problematikker konstrueres der gennem fortællingerne? Hvordan skaber de, ved hjælp af narrativer, mening omkring deres udfordringer i forhold til Work-Life Balance? 1.3. FORMÅL Formålet med afhandlingen er, på baggrund af personlige narrativer, at forstå advokaters forhold og meningsdannelser, der relaterer sig til Work-Life Balance, herunder at undersøge de dominerende problematikker der italesættes på tværs af fortællingerne.

9 Work-Life Balance hos Advokater Side 8 af AFGRÆNSNING Afhandlingen er baseret på empirisk indsamlet materiale, som er blevet gjort til genstand for et fokus på problematikker og meningsdannelser. Med inddragelsen af begreber fra den narrative teori bliver fokusset på meningsdannelsen i kraft af advokaternes fortællinger om Work-Life Balance. Ved at benytte begreber fra forskellige teoretikere konstruerer jeg mine egne teoretiske briller, som bidrager med relevante vinkler på det indsamlede materiale. Jeg afgrænser mig derfor fra at benytte teorierne i deres fulde udstrækning ud fra et ønske om at lade empirien være det styrende element. Jeg har endvidere ikke et ønske om at vurdere de enkelte fortællinger op mod nogle generelle standarder inden for Work-Life Balance. Derfor bidrager afhandlingen ikke med en konkret vurdering af, hvorvidt de enkelte advokater har god Work-Life Balance eller ej, men derimod med en forståelse omkring, hvordan de udvalgte advokater formår at skabe mening omkring deres valg BEGREBSDEFINITION WORK-LIFE BALANCE Work-Life Balance er forskningsmæssigt et vidt begreb, som inden for det socialkonstruktivistiske paradigme vil menes at være socialt konstrueret. Der er mange, som forsøger at gøre sig til dommere overfor, hvad Work-Life Balance er, og hvornår det er opnået. Jeg ønsker i denne afhandling at undersøge situeret Work-Life Balance ud fra en individuel følelse, som er socialt betinget. Derfor definerer jeg Work-Life Balance som en individuel defineret balance imellem arbejdet og privatlivet på en måde, der giver mening for den enkelte (Evans, Carney, & Wilkinson, 2013, s. 437) NARRATIVE FORTÆLLINGER Baggrunden for brugen af ordet narrativ om fortællinger ligger i de latinske udtryk narrare at fortælle og gnarus at vide noget på en bestemt måde (Bruner, 2004, s. 36). Narrative fortællinger fra vores livsverden giver lytteren indblik i, hvad vi ved og mener om noget. De er derfor et godt redskab til at få indblik i, hvordan advokater forholder

10 Work-Life Balance hos Advokater Side 9 af 84 sig til deres Work-Life Balance. Jeg bruger begreberne narrativ, fortælling og historie synonymt i afhandlingen for at skabe et mere varieret og levende sprog AT ITALESÆTTE NOGET Baggrunden for ordet italesætte ligger i det franske ord mise en discours, som blev anvendt af diskursanalysens ophavsmand Michel Foucault i værket Histoire de la sexualité (Olesen, 2008). Når jeg i afhandlingen bruger italesættelse som begreb, henviser det til den socialkonstruktivistiske forståelse af den måde, deltagerne taler om og forstår verden på UNDERSØGELSESMETODE Afhandlingens undersøgelsesmetode er socialkonstruktivistisk med udgangspunkt i otte narrative interview med advokater fra forskellige store advokathuse i København. Med udgangspunkt i interviewene kan jeg, ved hjælp af et narrativt kategorisk indholdsperspektiv, se hvilke problematikker der italesættes. Derudover kan jeg, ved hjælp af relevante teoretiske begreber fra blandt andet det narrative perspektiv, se hvordan der i narrativerne skabes mening omkring udfordringerne ved Work-Life Balance AFHANDLINGENS OPBYGNING Afhandlingen er opbygget efter en traditionel opgavestruktur, der starter med en indledning til at introducere emnet Work-Life Balance, som forbereder læseren på, i hvilken kontekst det skal undersøges. Efterfølgende er analysestrategien og metoden præsenteret, hvor Work-Life Balance sættes i den socialkonstruktivistiske kontekst og der redegøres for valg og fremgangsmåde med blandt andet den narrative metode. I teoriafsnittet udfoldes nogle udvalgte teoretiske begreber, som kan siges at være i tråd med det socialkonstruktivistiske paradigme. Disse begreber skal hjælpe med at analysere interviewene med advokaterne. Analysekapitlet er delt op i to afsnit, hvor det første viser resultatet af en mere metodisk analysetilgang, og hvor det andet afsnit bringer de teoretiske begreber i spil. Efter analysekapitlet følger et diskussionskapitel, hvor jeg ser på resultatet af analysen med en både diskuterende og reflekterende øjne.

11 Work-Life Balance hos Advokater Side 10 af 84 Afhandlingen afsluttes med en konklusion, der samler op på hele opgaven, og besvarer problemformuleringen og de underliggende forskningsspørgsmål. 2. ANALYSESTRATEGI Den viden som afhandlingen bidrager med, er afhængig af den videnskabsteoretiske kontekst og analysestrategi. Kapitlet indeholder derfor min placering i det socialkonstruktivistiske paradigme og en redegørelse for den bagvedliggende analysestrategi. Endvidere de betragtninger jeg har gjort i forbindelse med udforskningen af mit genstandsfelt og besvarelsen af min problemformulering VIDENSKABSTEORI OG SKABELSEN AF GENSTANDSFELT Videnskabsteori er en filosofisk disciplin, der handler om, hvordan vi producerer og undersøger viden om verden (Birkler, 2005, s. 9). Inden for videnskaben findes flere forskellige teorier om, hvordan vi som forskere kan skabe ny viden. Selvom vi stræber efter sikker og sand viden om verden, bliver den som udgangspunkt baseret på formodninger og antagelser (Birkler, 2005, s. 33). Det er derfor vigtigt, hvordan vi kan begrunde det, vi mener eller tror, er sandt. En del af dette er, at bruge bestemte metoder til at tilgå det felt man ønsker at undersøge. Da ikke alle fagområder kan undersøge viden på samme måde, findes der forskellige videnskabsteoretiske tilgange, som man kan benytte sig af. Idet mit videnskabsteoretiske ståsted er udgangspunktet for, hvordan jeg kan udtale mig om resultatet af min undersøgelse, er det derfor vigtigt, at jeg eksplicit redegør for, hvordan jeg ontologisk mener, at verden eller virkeligheden til mit genstandsfelt skal forstås. Ontologi henviser til, hvordan vi opfatter verdens beskaffenhed, og i den forbindelse vil jeg forholde mig til, hvordan de fænomener jeg gør til genstand for min undersøgelse eksisterer (Justesen & Mik-Meyer, 2010, s. 14) GENSTANDSFELT Da omverden ikke beder om at blive iagttaget på én bestemt måde, er det nødvendigt at jeg først konstruerer min videnskabelige genstand for undersøgelsen (Esmark, Laustsen, & Andersen, 2005, s. 12). Jeg har med udgangspunkt i formålet for min afhandling, valgt at konstruere narrativer som mit sociale genstandsfelt. Det er derfor

12 Work-Life Balance hos Advokater Side 11 af 84 de historier, som advokaterne fortæller, som ligger til grund for den viden, jeg producerer (Larsen, 2012, s. 123). Narrativerne blev konstrueret i interaktion med de udvalgte advokater i en-til-en interview. I en sådan interaktion er jeg iagttageren, og mit fokus i samtalen er på, hvordan advokaterne forholder sig til deres Work-Life Balance. Når jeg vælger narrativer som mit genstandsfelt, ser jeg advokaternes subjektive konstruktioner af virkeligheden gennem fortællingerne som legitim og brugbar viden om mit emne. At se fortællinger som legitim viden om et felt bruges især inden for det socialkonstruktivistiske paradigme. Dette paradigme adskiller sig fra andre mere positivistiske erkendelsesteoretiske tilgange, som vi kender fra naturvidenskaben. I naturvidenskaben skal der eksempelvis føres beviser for, at legitim viden skal kunne falsificeres og generaliseres (Popper, 2003, s. 44) SOCIALKONSTRUKTIVISME Mit valg er, på baggrund af mit genstandsfelt, at skrive min undersøgelse inden for det socialkonstruktivistiske paradigme, der er erkendelsesteorietisk konstruktivistisk, hvor viden om virkeligheden anses som en social konstruktion (Larsen, 2012, s. 122). I denne erkendelsesteori er den ontologiske overbevisning relativistisk, hvor viden sk abes af iagttageren, og virkeligheden består af sociale konstruktioner (Presskorn-Thygesen, 2012, s. 29). Socialkonstruktivismen er kendt for at dekonstruere den traditionelle videnskabsforståelse fra naturvidenskaben, hvor man søger efter objektive og sande svar om virkeligheden (Wenneberg, 2002, s. 3). Den tilfører en anderledes epistemologisk forståelse, hvor objektiv viden er umulig, og at søgen efter sandheden er påvirket af både iagttageren og den bagvedliggende metode, der bruges (Presskorn- Thygesen, 2012, s. 29). Netop i samfundsvidenskaben, hvor videnskab ikke kan ses som noget håndgribeligt men derimod som en social aktivitet, giver socialkonstruktivismen et mere abstrakt videnskabsbegreb (Wenneberg, 1996, s. 1). I dette abstrakte begreb betragter socialkonstruktivismen ikke virkelighed som et spørgsmål om, hvorvidt det er objekter eller subjekter, der eksisterer i sig selv, men derimod den mening, objekter og subjekter opnår gennem deres relationer til hinanden (Esmark, Laustsen, & Andersen, 2005, s. 18). Når man i samfundsvidenskaben beskæftiger sig med social adfærd og meninger,

13 Work-Life Balance hos Advokater Side 12 af 84 som bygger på meningsskabelse gennem sproget, bliver sproget og de kommunikative processer, der her sker, en central del af konstruktionen af den sociale verden hos iagttager og interviewperson (Gergen, 1997, s. 42). Når jeg undersøger Work-Life Balance hos unge advokater ud fra den socialkonstruktivistiske tilgang, undersøger jeg via min empiri de sociale virkeligheder, som jeg kan finde hos mine interviewpersoner. Dermed forstår jeg, at de narrative fortællinger er socialt konstruerede og er bevidst om, at min teoretiske tilgangsvinkel og jeg selv som person, er medskabere af resultatet (Larsen, 2012, s. 130). Min viden er dermed en social konstruktion, hvilket betyder, at jeg ikke har adgang til virkeligheden som et bestemt afgrænset objekt, der eksisterer uafhængigt af min og advokaternes erkendelse af den. Jeg fraskriver mig derfor et ønske om at skabe en endegyldig generaliserbar sandhed om advokaters Work-Life Balance, men ønsker derimod at give et gennemarbejdet indblik i, hvordan en afgrænset gruppe af advokater i interaktion med mig forholder sig til den METODE Det er ifølge Lave (2003) helt meningsløst at sige, at man i videnskaben om mennesket har en metode (s. 184). I stedet argumenterer hun for, at der findes nogle redskaber, som kendetegner metoderne i de forskellige discipliner, som er nogle tekniske måder at udforske verden på. Hun mener, at det eneste redskab, der er komplekst nok til at forstå og lære om menneskelig eksistens på, er et andet menneske (Lave, 2003, s. 184). Man bruger altså ens eget liv og ens egne erfaringer i verden som redskab. Jeg har dog alligevel valgt at kalde dette afsnit for metode, da jeg ønsker at illustrere, på hvilken måde jeg har tilgået mit genstandsfelt. Jævnfør ovenstående argument bruger jeg dog ikke kun de tekniske redskaber i form af forskningsinterviews i søgen efter viden i min undersøgelse. Jeg bruger også mig selv og mine egne erfaringer. Erfaringer som jeg har erhvervet mig både via mit studie, mit tidligere job, men også ved det at være individ i det danske samfund UNDERSØGELSESDESIGN Undersøgelsen bygger på empirisk materiale, som jeg har indhentet for at udvikle viden om Work-Life Balance i advokatbranchen. Empirien blev skabt i interaktion med

14 Work-Life Balance hos Advokater Side 13 af 84 udvalgte personer fra branchen og danner grundlag for analysen. Ved at bruge narrativer som mit genstandsfelt for besvarelsen af min problemformulering fokuserer jeg på den sociale konstruktion af virkeligheden inden for mit emne. Grundet mit videnskabsteoretiske ståsted er jeg ikke interesseret i at lede efter sandheder om virkeligheden, men er derimod optaget af, hvordan advokaterne konstruerer deres sociale virkelighed. Jeg anerkender endnu en gang, at mine spørgsmål, fokus og tilstedeværelse er en del af konstruktionen af disse virkeligheder, men ser det som et naturligt vilkår EMPIRI Empirien som jeg har valgt at indsamle for at besvare min problemformulering er forskningsinterview. Baggrunden for dette valg er, at forskningsinterviews er et anerkendt redskab til at udvikle viden via en dialog med feltet (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 130). Desuden er interview velegnede til at udfolde mangefacetterede italesættelser af erfaringer, oplevelser og tolkningsrammer (Staunæs & Søndergaard, 2005, s. 54). Feltet blev valgt på baggrund af mine tidligere erfaringer med advokater samt min undren over, hvordan det må være, at have lange arbejdsdage og samtidig få et familieliv til at fungere. Denne betragtning koblet med den føromtalte tidligere forskning er grundlaget for afgrænsningen af feltet i form af, at interviewe unge advokater med børn. Derudover søgte jeg at komme i kontakt med advokater fra de større advokathuse i København. Dette gjorde jeg dels for at få fat på dem, som havde vagt min undren til at starte med, men også for i analysen at kunne se fortællingerne om livet som advokat uden for stor forskel på størrelse af organisation og ambitioner. Min empiri består derfor af otte forskningsinterview af omkring minutters varighed. Interviewene blev foretaget dels i mødelokaler på de respektive advokaters kontorer og dels hjemme hos dem selv, alt efter praktiske og personlige hensyn INTERVIEW Jeg valgte i mine interview at benytte en semistruktureret (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 19), biografisk (Andersen & Larsen, 2001, s. 7) og klientcentreret (Rogers, 1956) form med spørgsmål inspireret af den narrative metode (White, 2008). Interviewet blev

15 Work-Life Balance hos Advokater Side 14 af 84 derved en social erkendelsesproces, som både involverede mig som interviewer og mine interviewpersoner som fælles skabere af viden (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 34). Baggrunden for den semistrukturerede tilgang til interviewene er mit ønske om at indhente beskrivelser af interviewpersonernes verdensbilleder med henblik på, at kunne lave en kvalitativ tolkning (Larsen, 2012, s. 131). Derfor forsøgte jeg at skabe en samtalebaseret kommunikation, hvor interviewet kunne tage en drejning, som jeg havde mulighed for at forfølge, samtidig med at sørge for at få mine forudbestemte spørgsmål berørt. Mit formål med denne tilgang er at få en biografisk fortælling, hvor det er interviewpersonens tolkning og fremstilling, der er i fokus. Min tilgang var, at dét som interviewpersonen i sin sociale verden tillagde mening, også var det, jeg betragtede som rigtigt (Pearce, 2007, s. 52). Derfor var fokus som nævnt ikke på, hvorvidt fortællingen indeholdte objektive fakta, men mere på hvilke betydninger interviewpersonen knyttede til disse. På den måde var det muligt at undersøge interviewpersonens forhold til egen Work-Life Balance, for at kunne analysere den narrative mening omkring den. Jeg forsøgte i interviewene endvidere at skabe et tillidsforhold til interviewpersonerne, der var behageligt og anerkendende. En faglig begrundelse for dette var, at det ifølge Rogers (1956) kun er ved at skabe et forhold til personen der interviewes, at det simpleste stykke af interviewpersonens totale virkelighed kan findes (s. 116). Jeg oplevede i interviewene, hvordan narrativerne ikke kun gav mig indblik i, men også bibragte en forståelse fra mig som iagttager for, den mening der blev skabt om Work- Life Balance. Denne personlige forståelse blev jeg bevidst om, da jeg senere oplevede, at udeforstående læsere af transskriberingerne havde meget stærke holdninger til udtalelserne i narrativerne. Her gik det op for mig, at jeg i kraft af interaktionen med mine deltagere, selv havde fået skabt mening omkring deres valg og prioriteringer, og dermed ikke så dem så problematiske. Den narrative metode til interview fokuserer som allerede omtalt på historier og giver indblik i respondentens tankegang og værdier (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 173). Beskrivelserne er i takt med mit videnskabsteoretiske ståsted relationelle og ikke repræsentationelle (White, 2006, s. 94). De hverken fremstiller eller afbilder forholdene direkte, men kan hjælpe interviewpersonen med måder til at finde mening i

16 Work-Life Balance hos Advokater Side 15 af 84 livet og dermed hans/hendes sociale virkelighed (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 73). Jeg ønskede derfor, at undersøge Work-Life Balance hos interviewpersonen igennem narrativ inspirerede livsverdensinterview. Dog ikke livsverdensinterview, som i den fænomenologiske forståelse søger at rekonstruere verden som set gennem øjnene på interviewpersonen (Honer, 2004, s. 114). Mere som et forsøg på at få italesat en betydningsverden af værdier hos interviewpersonen om arbejde og privatliv og derved i fællesskab at konstruere virkeligheden (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 73) VALG AF I NTERVIEWPERSONER Adgangen til de første interviewpersoner gik via mit netværk og derefter via mine interviewpersoners netværk. Baggrunden for metoden var, at jeg tidligere har erfaret, at advokatkontorer kan være svære at få adgang til. Dels på grund af gate-keepers i form af HR-afdelinger, og dels et debiteringskrav, som giver hver enkel time en utrolig høj prismæssig værdi. Jeg valgte derfor i interviewet afslutningsvist at spørge deltageren, om han/hun kendte en anden ung advokat med børn, som måske kunne være interesseret i at deltage. Denne metode viste sig at være en yderst effektiv løsning. Eftersom der i det socialkonstruktivistiske paradigme ikke søges nogen form for objektiv sandhed eller repræsentativitet i skabelsen af viden, fandt jeg brugen af mit eget og interviewpersonernes netværk som en pragmatisk og fornuftig løsning. Jeg havde dog i udvælgelsen et ønske om en vis balance imellem kønnene, hvilket resulterede i fire interviews af hvert køn. Det ønske havde jeg, for at undgå et fokus på det ene køn, men i stedet se på hvordan de i kraft af at være i samme branche, fandt mening via deres fortællinger. Nedenfor er kontakten til interviewpersonerne via netværket illustreret (Figur 1). Sofie Vejleder Mentor Martin Malene Maiken Simone Kristian Lasse Michael Charlotte FIGUR 1 VALG AF INTERVIEWPERSONER VIA NETVÆRK

17 Work-Life Balance hos Advokater Side 16 af STRUKTUR OG I NTERVIEWGUIDE De semistrukturerende interview blev udført på baggrund af en interviewguide (Bilag 1), der fokuserede på fire emner med underliggende spørgsmål og forslag til uddybelser (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 45). De overordnede emner var: Arbejdsliv, Privatliv, Work-Life Balance og Ønsker for fremtiden. Disse emner blev blandt andet valgt ud fra inspiration fra den eksisterende viden om Work-Life Balance (Clark, 2000; Cooper, 1999; Galinsky et al., 2009; Khan & Kakul, 2013; Pavithra & Barani, 2012; Porter, 2009; Wajcman et al 2007). Baggrunden for at starte interviewet ud med at tale om arbejdslivet var at skabe et trygt rum for interviewpersonen ved at starte med den professionelle og måske mindre følsomme del af fortællingen. For at skabe righoldige fortællinger om værdier og holdninger omkring Work-Life Balance gav jeg plads til uddybelse i forskellige retninger samt refleksion (Staunæs & Søndergaard, 2005, s. 65). Interviewguiden var desuden udstyret med adskillige spørgsmål, som krævede deskriptive svar, hvilket er med til at understøtte historiefortællingen og den indlejrede refleksion (Spradley, 1979, s. 60). På trods af at det i praksis normalt ikke er naturligt, at samtaler indfinder sig i en lineær struktur, havde jeg i form af spørgeguiden fremstillet samtalens udvikling med dette udgangspunkt. (White, 2008, s. 252). Det endte også med, at den lineære fremstilling i interviewguiden blev brugt som samtalens rettesnor, da jeg løbende skønnede, at interviewpersonerne og jeg selv fandt en tryghed i at holde en vis struktur og balance imellem vores roller. Interview indeholder alligevel altid en form for styring, men denne styring er, ifølge Rogers (1956), ikke et problem, så længe der fra interviewerens side ikke er et ønske om at ændre respondentens opfattelse og motiver (s. 119). Imidlertid gav den semistrukturerede interviewmetode plads til at søge uddybelse af de forskellige historier, hvilket jeg gjorde brug af imellem de overordnede spørgsmål SPØRGETEKNIK På trods af inspirationen fra den narrative metode i forbindelse med interviewene har det ikke været et ønske at praktisere narrative samtaler, da det hverken har været et ønske at skabe en terapeutisk relation eller intervenere i interviewpersonernes liv. Formålet har nærmere været at få skabt indholdsrige beskrivelser til brug i den videre analyse. At samtalerne måske alligevel har bidraget til en videre refleksion over emnet,

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Det er typisk CBS! So typical CBS! Analyse af differentieringen mellem kandidatuddannelserne på CBS i et narrativt perspektiv

Det er typisk CBS! So typical CBS! Analyse af differentieringen mellem kandidatuddannelserne på CBS i et narrativt perspektiv Det er typisk CBS! Analyse af differentieringen mellem kandidatuddannelserne på CBS i et narrativt perspektiv So typical CBS! Analysis of the differentiation between graduate programs at CBS in a narrative

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Ledelse og kompleksitet Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Gert G. Nygaard lærereksamen 1979 skoleleder 1995, herefter højskolelærer/ - forstander, efterskolelærer/-forstander cand. mag.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark Lasse Zangenberg Lollike Jannick Olsen Christian Kirkegaard Rasmussen Torben Florup Schytt-Nielsen Vejleder: Erik Gaden Roskilde Universitet

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Sproget og dig selv! KAOS I SPROG SPROG I KAOS Praktisk anvendelse Speed coaching. www.mvrconsult.dk

Sproget og dig selv! KAOS I SPROG SPROG I KAOS Praktisk anvendelse Speed coaching. www.mvrconsult.dk Sproget og dig selv! KAOS I SPROG SPROG I KAOS Praktisk anvendelse Speed coaching Kaos Hvad forstår du ved kaos? Mit bud Kaos i sprog sprog i kaos Kaos i forandringer forandringer i kaos Kaos i formålet

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER De følgende elleve centrale coaching kompetencer er beskrevet for at skabe større forståelse for de færdigheder og tilgange, der anvendes i moderne coacharbejde som defineret af ICF. De vil også kunne

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen Dagens program Afhandlingsprocessens essens hvorfor er det så pokkers forvirrende at blive klogere? 18 Valg og fravalg en casehistorie fra det virkelige liv Valg i analysen et eksempel Metodereflektioners

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Når lederen også er coach

Når lederen også er coach Kandidatafhandling Copenhagen Business School 2012 Cand.Merc.HRM Ditte Jensen: Lea Jørgensen: Når lederen også er coach - Et casestudie af 6 lederes praksisbrug af ledelsesbaseret coaching og de tilhørende

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Executive Summary. As a result of the research the particular use of our findings is discussed and further research of the phenomenon is encouraged.

Executive Summary. As a result of the research the particular use of our findings is discussed and further research of the phenomenon is encouraged. ExecutiveSummary With customer service on Facebook a new tool for brand negotiation has arisen. This new way of providing customer service has become popular among business organizations.inordertobesuccessfulitisessentialtohaveanunderstandingonhow

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere