POSTBOKS 19 T: ØSTERGADE F: STRUER E:

Transkript

1 POSTBOKS 19 T: ØSTERGADE F: STRUER E: DATO: TILSYNSRAPPORT JOURNALNUMMER K Tilsynsrapport for Kollegiet Aalkjær Tilsynsførende Mie Ørskov Jakobsen, Lise Jakobsen, Susanne Andersen og Anne Kirk Tilsynet udført den Forrige tilsyn udført den Tilsynet var anmeldt / uanmeldt Anmeldt Deltagere ved tilsynet Konstitueret afdelingsleder Vicki Ravnsbæk, kommende afdelingsleder Esben Schou, Hanne Friis ergoterapeut og medarbejderrepræsentant, Mie Ørskov Jakobsen, Susanne Andersen og Anne Kirk. Kontaktperson på tilbuddet (mail og telefonnummer) Vicki Ravnsbæk vicki@struerskolen.dk Formålet med tilsynet At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet At virksomheden er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde i overensstemmelse med gældende love og regler for virksomheden At forebygge ved at gribe korrigerende ind, før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgn- og dagtilbuddene. Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan tilsynsansvarlig kontaktes. Der er udarbejdet en kortfatte vejledning til denne tilsynsrapport. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1 af 42

2 Tilsynets overvejelser og bemærkninger generelt i forbindelse med tilsynet: Tilsynet fik generelt et godt indtryk af Kollegiet Aalkjær. Kollegiet får ny leder den 1. juli 2013 Esben Schou og han deltog i tilsynet. Både medarbejderrepræsentanten og den konstituerede leder gav tilsynet et rigtig godt indblik i dagligdagen for de unge og i de mange overvejelser og pædagogiske tilgange, der ligger bag arbejdet med de unge i det daglige. Der var mange relevante drøftelser og tilsynet har indtryk af, at de unge på kollegiet behandles ud fra en relevant faglig tilgang forankret i KRAP med anerkendelse og respekt for den enkelte. Tilsynet vurderer, at kollegiet er ved at være godt etableret både i forhold til de fysiske rammer med indretning og hygge i rummene, og i forhold til hvordan hverdagen fungerer på kollegiet. Vi mærker engagement, faglighed og refleksioner i drøftelserne på tilsynet. Hvor der er nyt/ændringer siden sidste tilsyn er der markeret med siden sidst fremhævet med fed i hvert berørt afsnit. Henstillinger Påbud Der er ikke givet henstillinger på dette tilsyn. Der er ingen henstillinger fra sidste tilsyn at følge op på. Der er ikke givet påbud på dette tilsyn. Der er ingen påbud fra sidste tilsyn at følge op på. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 2 af 42

3 Tema Lovgrundlag, økonomi, belægning og politikker Mulige emner Efter hvilke regler visiteres til tilbuddet, og hvor mange pladser er der? Formål Formålet er at vurdere lovgivne rammer og det økonomiske fundament Beskrivelse Voksne visiteres efter servicelovens 107, som lyder: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold 1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og 2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. Børn visiteres efter servicelovens 66, nr. 5, jfr. 142, stk. 7, som lyder: 66. Anbringelsessteder for børn og unge kan være 5) opholdssteder for børn og unge, jf. 142, stk. 7. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 3 af 42

4 142, stk. 7: Ved afgørelser om optagelse af opholdssteder for børn og unge, jf. 66, nr. 5, på Tilbudsportalen efter 14, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen eller regionsrådet foretage en vurdering af, om opholdsstedets pædagogiske målsætning og metoder gør opholdsstedet generelt egnet til at opfylde målgruppens behov, herunder behov for nære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relationer og netværk, skolegang, sundhed, trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv. Giver tilbuddets budget og regnskab anledning til bemærkninger? Hvad er belægningsprocenten og er den i overensstemmelse med det budgetlagte? Kollegiet er godkendt til 10 pladser, der er aktuelt plads til 8 unge. Det 9. værelse er aktuelt inddraget til ekstra spisestue. Siden sidst: Der er ingen bemærkninger fra tilsynets økonomiske konsulent. Tilbuddet har ingen bemærkninger til den økonomiske situation. Siden sidst: Pt. er der 7 elever. En elev stoppede før tid ved årsskiftet, og pladsen står tom. Der kommer to nye unge til august. Den ene bliver 18, inden han starter, den anden er 17, når han starter. En tredje ung er under indslusning. Hun bliver 18 år til august, hvor hun starter. Aktuelt kommer hun på kollegiet hver mandag og onsdag, hvor hun overnatter. Den unge går på skolen i forvejen. Der er to elever, der rejser her før sommerferien efter henholdsvis 3 og 4 års ophold på kollegiet. Fra august vil der være 8 elever. Der kommer muligvis en 9. elev. Der er plads til 9 elever. Aktuelt udnyttes det 9. værelse som ekstra TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 4 af 42

5 spisestue, men værelset er hurtigt indflytningsklart. Efterleves kommunens værdigrundlag? (gælder kun kommunens egne tilbud) Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud Normeringen er 95 % belægning. Ingen OK TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 5 af 42

6 Tema Tilbuddets fysiske rammer Mulige emner Fællesarealer (inden-og udendørs). Formål Formålet er at vurdere tilbuddets fysiske rammer i forhold til det pædagogiske arbejde og brugernes trivsel Beskrivelse Siden sidst: Badeværelsesgulvene er blevet malet igen de er nu efterhånden blevet malet 4 gange, og løsningen er stadig ikke optimal. På et af badeværelserne er malingen allerede begyndt at skalle af igen. På sidste anmeldte tilsyn skrev vi, at der var midler på vej til renovering af gulvene fra udlejer, som er Struer Kommune. Men det er siden blevet besluttet, at der ikke kommer midler til anden belægning fra kommunen. Der er blevet udskiftet 3 toiletter, de nye er væghængte. Vandet i hanerne kan ikke blive ordentligt koldt. Ved en afprøvning sammen med udlejer måtte lukkes 100 liter vand ud før der kom koldt vand. Der skal gøres noget. Ledelsen er bekymret for kimtallene i det lunkne vand og har bedt udlejer om at foretage en måling. Der er ikke enighed med udlejer om fordeling af udgifterne til prøvetagning mm. Der er sket udbedring af rørskader siden sidst. Der er blevet opsat ringklokke ved hovedindgangen, så der kan ringes på, hvis døren er låst. Klokken ringer på vagtværelset. Kollegiet har adresse på Skrænten 4 i Struer, som TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 6 af 42

7 Bad og toiletforhold. Hvordan er rengøringsstandarden på stedet bl.a. på beboernes værelser op på fællesarealer? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud tidligere har fungeret som kommunalt plejehjem. Stedet er renoveret og fremstår velegnet til kollegiets behov. Der er stort køkken og stor fælles stue. Der er et aktivitetsrum der er inddelt i to rum, så der kan foregå forskellige aktiviteter. Det mindste rum kan anvendes til mere stille, kreative ting mens det største rum er forsynet med bordhockey, bordtennisbord og forskellige maskiner til sport herunder wii mm. Der er vaskerum. De unge har værelser med eget bad og toilet og tekøkken. Uden for hvert værelse er der opsat knager og hylder med plads til overtøj og sko. Kollegiet har adgang til have og har via stisystem nem adgang til skolens arealer. Der indgås samarbejdsaftale med skolen om benyttelse af skolens faciliteter. Der er toilet og bad og tekøkken til hvert værelse. Der er fast rengøring om fredagen på egne værelser. Der er medarbejdere, der kan guide og motivere, hvis det er nødvendigt. På fællesarealerne går personalet foran, de unge hjælper og har pligter i løbet af ugen. Ingen OK TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 7 af 42

8 Tema Regler om personfølsomme oplysninger, tavshedspligt og magtanvendelse Mulige emner Opbevares personfølsomme oplysninger på papir og i givet fald med hvilke sikkerhedsforanstaltninger? Opbevares personfølsomme oplysninger på IT og i givet fald med hvilke sikkerhedsforanstaltninger? Alle skal have kendskab til Persondataloven, reglerne om magtanvendelse og reglerne om tavshedspligt, derfor skal reglerne udleveres, og der skal indhentes underskrift på kendskab. Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Formål Det skal tilses, at tilbuddet opbevarer personfølsomme oplysninger på hensigtsmæssig og lovmedholdelig måde Beskrivelse Ja, der oprettes en journal i papirform ved opstart på stedet. Den opbevares i et aflåst skab i et aflåst lokale, ligesom øvrige papirer. Der er også elektroniske journaler. Der er skærmlogin. Der er fælles sikker mail. Personalehåndbogen indeholder materiale om håndtering af personoplysninger. Det er bl.a. beskrevet, at er der behov for at tale om de unge, skal det foregå under forhold, hvor uvedkommende ikke kan komme til at overhøre samtalen. Det understreges også, at mails med personfølsomme oplysninger kun kan sendes fra skolens sikre mail. Medarbejderne skriver under på at have tavshedspligt og på kendskab til magtanvendelsesreglerne. Ingen OK TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 8 af 42

9 Påbud Tema Brugerbetaling og administration Mulige emner Hvor stor er brugerbetalingen, og hvad omfatter den? Udbydes der servicepakker, hvad koster de, hvordan er de sammensat og kan de evt. vælges fra? Sker der administration af brugernes økonomi, og hvordan sikrer man, at brugerne har overblik over deres økonomi? Foreligger der en standard for administration og er den udleveret til brugerne? Formål Formålet er at tilse eventuelle økonomiske administrationsordninger for brugerne Beskrivelse Siden sidst: Brugerbetalingen for de over 18årige er stadig 4.270,17 kr. som i Brugerbetalingen dækker husleje, varme, el, kost, rengøringsmidler, vask, kørsel, aktiviteter mm. Kollegiet har arbejdet en del i overhovedet at få opholdsbetaling fra en kommune, men det er faldet på plads nu. Der er store forskelle på hjemkommunernes involvering i de unges økonomi. Kollegiet bistår de unge med at sætte opsparinger i gang. Der arbejdes meget individuelt med at hjælpe de unge med at administrere økonomien. Nej. Det sker efter anmodning. Det sker i et tæt samarbejde med den unge og banken og pårørende/værge. Det handler om at gøre de unge selvstændige på økonomien. Det er en vigtig del af det pædagogiske arbejde at hjælpe med økonomien. Ja, der er udarbejdet en standard. Den er for både under og over 18årige. Den er rettet til personalet og udleveres ikke, men økonomi er en del af de punkter, der gennemgås ved indskrivningssamtalen. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 9 af 42

10 Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud Ingen OK TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 10 af 42

11 Tema Inddragelse af pårørende i tilbuddet Mulige emner Hvordan fungerer samarbejdet med de pårørende? I hvilken grad er det formaliseret? Er der en politik for inddragelse af pårørende, og hvordan fungerer den? Er der er et pårørenderåd? Formål Formålet er at vurdere, hvordan der samarbejdes med de pårørende Beskrivelse Siden sidst: De unge underskriver en samarbejdsaftale, om kontakt til pårørende, hvis der er behov for det. Mange af de unge har andre former for netværk end forældre f.eks. kommer nogle af de unge fra plejefamilier. Der er telefonisk kontakt og møder. Der ønskes kvalitetsudvikling på netværksområdet. Det er et vigtigt område for disse unge, som skal ud og klare sig selv. Det kan være en udfordring at holde netværksmøder, fordi mange pårørende og kontakter bor spredt i landet. Hvis de unge over 18 år ønsker det, inviteres pårørende med til møder. Forældresamarbejdet bliver ved med at være vigtigt også efter det fyldte 18. år. Når de unge fylder 18 år har de ret til at sige nej tak til forældreinvolvering. Det er individuelt aftalt. Der er to årlige statusmøder, hvor de pårørende er velkomne, hvis det er ok med den unge. For børnene bliver de pårørende automatisk inviteret med, men børnene er orienterede om det. Børnene deltager også på statusmøderne. Samarbejdet er ikke formaliseret. Nej. Kollegiet inviterer gerne f.eks. til fødselsdage. Der TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 11 af 42

12 Er der lavet tilfredshedsundersøgelser? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud inviteres til forældresamtaler to gange om året. Herudover er der en 3-4 arrangementer om året. Og to statusmøder om året og løbende opfølgninger. Medarbejderne arbejder dagligt med brugernes tilfredshed og velbefindende. Der er to årlige statusmøder, hvor både forældre og unge deltager og her har begge mulighed for at komme til orde også om tilfredshed med stedet. De unge tør godt komme med deres meninger, og generelt, er de unge godt tilfredse. Siden sidst: Der er igen husmøder hver 14. dag. Der har været en pause, fordi de unge ikke ønskede møderne, men de startede op igen for ca. et år siden efter en kort pause. Eleverne har selv ønsket at komme i gang igen. Personalet har fokus på behovet for en stram struktur og styring af møderne, med dagsorden, tidsplan osv. Der er personalemøder de andre uger, så det kan følges op og behandles forhold, som så kan tages med tilbage på husmøderne. Ingen OK TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 12 af 42

13 Tema Klager Mulige emner Er der indgivet klager siden sidste tilsynsbesøg? Overholdes procedurer for indgivelse, modtagelse og behandling af klager i henhold til lovgivning? Hvordan orienteres klager og pårørende om afgørelse? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud Formål Det skal tilses, at klager behandles i henhold til lovgivningen Beskrivelse Siden sidst: Nej. Proceduren vil blive overholdt. Klageren vil modtage et skriftligt svar. Ingen OK TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 13 af 42

14 Tema Medicinadministration Mulige emner Hvordan håndteres medicin konkret i tilbuddet? Herunder hvordan opbevares, udleveres, optælles, bortskaffes og fordeles medicinen, og hvordan indtages den? Formål Formålet er at tilse, at bestemmelserne for medicinadministration følges og procedurer overholdes. Beskrivelse Siden sidst: Der doseres medicin en fast dag om ugen. De unge henter selv medicinen på apoteket. Medicinen opbevares i et aflåst skab og doseres af sundhedspersonale fra tilbuddet. Der er aktuelt ingen skemalagt registrering af, om de unge tager medicinen. Personalet følger med ved morgenbordet, hvor de unge tager medicinen og følger op konkret. Det beskrives i de unges journal, hvis der er uregelmæssigheder omkring indtagelsen af medicinen. Personalet støtter op om de unges selvstændighed i medicinindtaget. Tilsynet anbefaler ledelsen at få indført et skema over medicinindtaget, som kan anvendes som arbejdsredskab til at følge den enkelte unge. Det kan f.eks. anvendes til at dokumentere, at en ung er tilbøjelig til at glemme eller at undlade at tage medicin i weekends, og så kan der arbejdes pædagogisk med området. Medicinen opbevares i et medicinskab i personalerummet. Skabet er aflåst, det samme gælder personalerummet, som låses, når det forlades. Det er personalet med sundhedsfaglig baggrund, som håndterer medicinen. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 14 af 42

15 Hvordan sikres det, at personalet har de fornødne kompetencer til at give medicin? Herunder kendskab til Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler og Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Har personalet kendskab til relevant medicin på området? Foreligger der en standard for medicinudlevering? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud Det er efter aftale med den enkelte beboer, at stedet opbevarer medicin. Der er udarbejdet retningslinjer for håndtering, som hænger i medicinskabet. Elev og pårørende giver samtykke til at kollegiet må kontakte egen læge ved behov. Nogle af eleverne får receptmedicin bl.a. psykofarmaka. De ansatte regulerer ikke selv i medicinen, det sker via lægen. Der er en margin at arbejde inden for, for at finde den rette dosis. Der benyttes skemaer for alt, hvad der udleveres ud over det ordinerede. Den medicinansvarlige sørger for opdatering og beskrivelse af medicin. Der er kendskab. Vejledningerne er i personalemappen. Ja, det sørger den sundhedsfaglige medarbejder for. Ja Ingen OK Tilsynet anbefaler ledelsen at få indført et skema over medicinindtaget, som kan anvendes som arbejdsredskab til at følge den enkelte unge. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 15 af 42

16 Tema Sundhedsmæssige foranstaltninger og hygiejne Mulige emner Kommer brugerne jævnligt til læge og tandlæge? Har brugerne mulighed for at pleje/ få hjælp til at pleje deres personlige hygiejne i form af frisør, tøjindkøb, badefaciliteter mm? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud Formål Formålet er at tilse brugernes generelle hygiejneforhold og mulighed for at pleje personlig fremtoning Beskrivelse Ja. Nogen har beholdt egen læge og tandlæge. Kommunens læger bruges også. Brugerne får den hjælp, de har behov for. Der er en kostpolitik i tilbuddet, som de unge har bidraget til. Stedet opfordrer til fysisk aktivitet. Alle elever på skolen screenes af ergoterapeuter. Der er tre gange halvanden times idræt på skoleskemaet hver uge. Ingen OK TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 16 af 42

17 Tema Alkohol og stofmisbrug Mulige emner Er der formuleret en misbrugspolitik i tilbuddet? I hvilket omfang finder der misbrug sted af alkohol, hash, hårde stoffer (heroin, kokain, speed), medicin (ketogan, stesolid m.m.)? Og hvad gøres der for at begrænse misbruget? Formål Formålet er at vurdere omfanget af misbruget og indsatsen for at hjælpe brugere med misbrugsproblemer Beskrivelse Ja. Misbrugere kan ikke bo på kollegiet. Hovedreglen er, at der ikke må indtages alkohol og stoffer på stedet, men der kan laves konkrete aftaler om f.eks. at drikke en øl inden en tur i byen. Pædagogerne taler individuelt med eleverne om forbrug af alkohol og stoffer i fritiden. Laver aftaler om diskoteksbesøg. Der er klare aftaler om, hvordan og hvornår man må få alkohol. Siden sidst: Der er ingen af de aktuelle unge, der har et misbrug. Kollegiet har netop haft besøg af Kit fra SSP i personalemæssig sammenhæng for at høre om, hvad der rører sig i miljøet, og hvad personalet skal være opmærksom på. De aktuelle unge går ikke meget i byen. Der er et par stykker, der en gang imellem gerne vil ud i weekenden. Der er aftaler om, at de unge skal melde sig, når de kommer hjem. De unge tager i byen i ædru tilstand typisk omkring kl. 23 og er hjemme omkring kl. 2. Der var alkohol på bordet nytårsaften. Et glas vin til maden, en drink og et glas champagne. Ingen gik i byen bagefter, men havde kollegiet ikke arrangeret en fest, ville flere nok være taget i byen. Personalet vurderede, at det var hen- TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 17 af 42

18 Hjælper personalet med afgiftning, vedligeholdelse, afhjælpning af skadevirkninger. Gives der tilbud om behandling? Hvem koordinerer behandlingen? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud sigtsmæssigt at sørge for en festlig aften for de unge men i de trygge rammer, som kollegiet kan tilbyde. De unge har venner på besøg, både kammerater fra skolen men også fra f.eks. UFL, tidligere elever, og venner fra andre netværk. Der drikkes ikke alkohol, når der er venner på besøg. Personalet holder øje med, om de unge passer deres sager og kommer op om morgnen. Siden sidst: Hvis en ung er på vej ud i misbrug, vil der blive taget kontakt til Kit fra SSP. Der er indkøbt alkoholtests og foretaget refleksioner over, hvad testen skal bruges til, og hvad konsekvensen skal være af en positiv test. Ingen OK TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 18 af 42

19 Tema Tilbuddets målgruppe Formål Formålet er at vurdere sammenhængen mellem tilbuddets målgruppe og aktuelle brugere Mulige emner Målgruppe. Beskrivelse Lettere udviklingshæmning. Hovedgruppen er intellektuel/kognitiv forstyrrelse defineret ved psykisk funktionsnedsættelse, der bevirker begrænsninger i overordnede mentale funktioner. Samt intellektuelle/kognitive forstyrrelser, der er karakteriseret ved langsom eller manglende udvikling, enten inden for bestemte områder af psyken eller som en mere generel mental retardering. Lettere udviklingsforstyrrelser indenfor autismespektret, der medfører kommunikative og sociale problemer. Lettere ADHD udviklingsforstyrrelse, der er karakteriseret ved opmærksomhedsforstyrrelse og/eller hyperaktivitet og impulsadfærd. Tilknytningsforstyrrelser. Børn der i en tidlig alder har oplevet omsorgsvigt og nu har svært ved at knytte følelsesmæssige relationer til andre mennesker. Gruppen har behov for langt mere støtte og struktur, end den, der kan tilbydes i StruerSkolens kostskole. Der er således behov for mere struktur og en særlig pædagogisk indsats. Der arbejdes efter principperne i KRAP-konceptet. (Kognitiv, res- TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 19 af 42

20 Nuværende brugergruppe. Er der overensstemmelse mellem de to ovenstående? Hvordan er visitations- og revisitationsproceduren? Er brugerne velplacerede, og hører de fortsat ind under målgruppen? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud sourcefokuseret, anerkendende pædagogik). Siden sidst: Der er hverken kriminelle eller misbrugere. En del af de unge er omsorgssvigtede og tidligt skadede. Kollegiet har bevæget sig ind på autismespektret. En af de unge er nyligt diagnosticeret i den lettere ende af autismespektret. Der er diagnoser som GUA og en del unge er diagnosticeret med ADHD. Gruppen fungerer aktuelt godt sammen. Den nye forstander/leder har en solid baggrund indenfor arbejdet med denne gruppe af unge. Ja. Kollegiet bruger visitationsproceduren for skoledelen. Der er nedsat et fælles visitationsudvalg for både skole og kollegium. Ofte er de unge i praktik på skolen, og så kan det vurderes, om de hører til på kollegiet. En eventuel afklaring foregår på skolen, ikke på kollegiet. Ja. Ingen OK TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 20 af 42

21 Tema Tilbuddets pædagogik og metode Mulige emner Overordnet pædagogik. Hvordan udmøntes den overordnede pædagogiske metode i dagligdagen med brugerne? Hvilke holdninger ligger der bag pædagogikken? Dækker pædagogikken brugergruppens behov, så stedet fortsat er generelt egnet? Bruges der behandlingsplaner, og hvor tit Formål Formålet er at vurdere sammenhængen mellem tilbuddets brugergruppe og tilbuddets pædagogik Beskrivelse KRAP: kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende pædagogik. Siden sidst: Esben Schou er AKT vejleder og har haft meget med anerkendende pædagogik i sit tidligere arbejdsliv. Personalet vil gerne arbejde mere med fordybelse i KRAP. Det foregår i alt det daglige. Grundbogen i KRAP er indkøbt til alle medarbejdere. Og alle skal med tiden igennem et KRAP-kursus. Der arbejdes med motivation og elevernes motiver for at handle, som de gør. At vende personalets tanker om disse motiver på alle leder, så forståelsen bliver større og mere anerkendende for elevens måde at agere på. På personalemøderne arbejdes der med, hvordan man kan være anerkendende i konkrete situationer. Ethvert menneske har et udviklingspotentiale, uanset hvilket funktionsniveau pågældende er på. Der er ingen på kollegiet, der er så dårlige, at de ikke kan udvikle sig. Ja. Et stykke tid efter, at den unge er flyttet ind, går TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 21 af 42

22 revideres disse? Arbejdes der med kvalitetsudvikling? Er der opstillet succeskriterier for kvalitetsudviklingen? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud kontaktperson og ung i gang med at udarbejde en ressourceprofil/handleplan. Der bliver lavet en rapport ved afslutningen på stedet. Handleplanerne benyttes til resultatdokumentation. Tilføjelser i handleplanen siden sidst har en anden farve, så det bl.a. kan vurderes, om ressourcerne bruges rigtigt og flytter på noget. Nej, ikke endnu. Ingen OK TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 22 af 42

23 Tema Magtanvendelse i tilbuddet Mulige emner Drøftelse af det foregående års magtanvendelser, herunder antal og art. Hvordan er udviklingen i antallet af magtanvendelser? Hvilken indsats gøres der for at undgå/reducere brugen af magt? Hvordan sikres brugerens ret til at klage over magtanvendelsen/evt. inddragelse af pårørende? Bliver procedurerne vedr. magtanvendelse fulgt, og hvordan håndterer tilbuddet magtanvendelser og indberetning heraf? Bliver der udarbejdet handleplaner i forbindelse med magtanvendelse? Er der særlige problemstillinger, der giver anledning til magtanvendelse? Har der været episoder med magtanvendelse, der har givet anledning til særlige tiltag? Hvordan håndteres vold og overgreb mellem brugere og brugere og personale? Formål Formålet er at tilse, at bestemmelserne følges og procedurer overholdes, samt at der gribes ind før problemerne udvikler sig. Beskrivelse Der var ingen magtanvendelser i 2009, 2010 og Der har været en magtanvendelse i Der har ikke været magtanvendelser endnu i Siden sidst: Der har ikke været magtanvendelser endnu i Via samtaler og aktiviteter. Indberetninger vil blive gennemgået med eleven, der vil blive givet klagevejledning og afgørelsen, vil blive gennemgået. Der er kendskab til procedurerne for indberetning af magtanvendelser. Der vil blive udarbejdet handleplaner konkret. Nej. Nej. Der er en politik om krisehåndtering på skolen som også dækker kollegiet. Der er kontaktperso- TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 23 af 42

24 Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud ner for hver ansat, som kan hjælpe ved problemer. Stresshåndtering er altid på dagsordenen. Personalet har ikke oplevet fysiske angreb, men nogle af eleverne kan godt være meget verbalt voldsomme. Ingen OK TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 24 af 42

25 Tema Arbejdet med brugernes handleplaner Mulige emner Foreligger der handleplaner for hver enkelt bruger? Handleplaner gennemgås stikprøvevis. Formål Formålet er at vurdere om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for brugeren Beskrivelse Handleplanen udfyldes i et samarbejde mellem den unge og kontaktpersonerne. Der er faste punkter som f.eks. personlig hygiejne, tøjvask, indkøb og medicin og så en beskrivelse af, hvor selvstændigt opgaven kan udføres og en beskrivelse af, hvordan forholdene udføres. Der er plads til, at den unge kan have divergerende meninger. Der udarbejdes også en prosadel til skemaet. Sagsbehandlerne har størst brug for det faste skema, hvor der krydses af. Spørgsmålet er, om skemaet kan stå alene. Det udviklede skema er meget anvendeligt set fra sagsbehandlerside. Der er også materiale fra undervisningsdelen med i handleplanen, og handlekommunerne er meget tilfredse med, at handleplanen på den måde kommer hele vejen rundt om eleven. Siden sidst: Der bliver mere og mere fokus på skriftlighed og handleplaner. Kollegiet bruger pædagogiske planer. Hjemkommunerne har stort behov for at se dokumentation for det arbejde, der foregår på tilbuddet. Kollegiet oplever, at kommunerne får det, de ønsker, for der er ikke blevet efterlyst mere. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 25 af 42

26 Er der i handleplanen taget udgangspunkt i en helhedsvurdering af brugerens samlede behov? Hvordan arbejdes der med handleplanerne og hvor hyppigt? Hvordan er samarbejdet med andre instanser? Fastsættes der succeskriterier for indsatsen på lang og på kort sigt? Hvordan forberedes modtagelsen af nye brugere, og hvordan planlægges indkøringsperioden? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Ja. Der følges løbende op på handleplanerne, fordi der opstilles målbare mål, der kan f.eks. være opfølgning efter en uge eller 14 dage. Noget kan kun måles efter et halvt år. Nogle mål skal revideres undervejs. Personalet ledsager eleverne til lægebesøg, hvis det ønskes. Nogle gange deltager forældrene, andre gange ikke. Der samarbejdes med hjemkommunernes sagsbehandlere og UU-vejledningen. Det kan give anledning til bøvl når hjemkommunerne vil trække de unge hjem i utide uden at inddrage kollegiet i overvejelserne. I langt de fleste sager fungerer det fint. Ja, ud fra både elevens ønsker og kollegiets forslag. Der skal være indflytningssamtale med den unge og kollegiets kontaktperson, og der skal være en samarbejdsaftale mellem kollegiet og den unge om stedets regler osv. Aktuelt er der husmøder ugentligt. Der indgås en samarbejdsaftale med den unge, den gennemgås og underskrives på den unges første besøg for at være på forkant med en række problemstillinger. Ingen OK TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 26 af 42

27 Henstilling Påbud TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 27 af 42

28 Tema Brugerens sundhed, trivsel og dagligdag i tilbuddet. Mulige emner Er der afholdt trivselssamtaler med brugere? Formål Formålet er at vurdere, hvordan brugerne trives i tilbuddet og om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt Beskrivelse Der holdes ikke deciderede trivselssamtaler, men pædagogerne har samtaler om bl.a. trivsel med beboerne. Pædagogerne er opdelt to og to i kontaktteams, og der er to pædagoger om hver beboer. De fordeler mellem sig, hvem af de to der tager samtalerne med beboerne. Statusmøderne, der holdes minimum 2 gange årligt forløber efter et fast koncept; først lægger eleverne ud med deres mening om forholdene, så tales der om undervisning, kollegiedelen, UU og forhold fra hjemkommunen. I mellemvagt på fra kl , er der to medarbejdere på vagt. Det giver 6 timer med ekstra hænder. Her trænes den elev, der har madvagten den dag. Der skal planlægges, købes ind og laves mad. Eleven og kontaktpædagogen aftaler menuen. Typisk vil eleverne gerne lære at lave bestemte retter og bruger et par gange til at lære det. Det er ikke muligt hver dag, og det er heller ikke hensigtsmæssigt, at de unge får varm mad to gange om dagen eleverne får varm mad til frokost på TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 28 af 42

29 skolen. Det er ikke alle elever, der magter at spise på skolen og nogle går der ikke. Når der veksles mellem lune retter og varm mad om aftenen dækkes alle bedst muligt ind. Hvordan afholdes disse? Hvilken indflydelse har brugeren på sin dagligdag? Hvilke områder har brugerne ikke indflydelse på? Hvilken indflydelse har brugeren på behandlingsplanerne? Hvordan er kontakten mellem brugere og personale? Siden sidst: Der er skemalagte samtaler for de fleste af eleverne. Der er faste mødedage og steder for de elever, der har behovet. Personalet fastholder møderne. Husmøderne fungerer igen efter en kort pause. Her kan eleverne komme til orde. I løbet af dagligdagen formelt og uformelt. Der er indflydelse på huslige ting, fritidsaktiviteter, madlavning og indkøb i weekends. Tøjvask. Dagligdagen i huset. Der er ugentlige husmøder, hvor foranstående diskuteres. De unge skriver ved ankomsten under på, at der er ting, man ikke henter på nettet. Ansættelse, afskedigelse, visitation af nye elever, husets økonomi. De har indflydelse på statusmødet, hvor ressourceprofil/handleplanen udarbejdes. Statusbeskrivelsen udarbejdes af en pædagog og gennemgås med eleven. Hvis der er uenighed vil det fremgå med elevens kommentarer. Elevens mål fremgår også af planen. Der er respekt. Det kan give problemer, når kemien ikke er god, men det er søgt løst med, at alle har to kontaktpædagoger. Der er en god omgangstone i den almindelige dagligdag. Men ved konflikter er tonen knap så pæn. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 29 af 42

30 Hvordan opfylder stedet brugenes behov for nære, stabile relationer til voksne? Eventuelle kommentarer fra socialkonsulenterne omkring generelle problemstillinger på brugerniveau. Eventuelle kommentarer fra pårørende. Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud Der er knyttet to kontaktpersoner til hver elev. Der er i vagtplanen sørget for, at en af de to kontaktpersoner altid er på vagt. Ingen. Ingen. Ingen OK TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 30 af 42

31 Tema Hjælpemidler i tilbuddet Mulige emner Hvilke hjælpemidler benyttes i tilbuddet? Hvordan benyttes de? Hvordan sikres det at brugerne har de nødvendige og relevante hjælpemidler f.eks. kommunikationshjælpemidler, IT, personlige hjælpemidler m.v.? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud Formål Formålet er at vurdere om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt for brugeren Beskrivelse Der benyttes ikke hjælpemidler. Eleverne har egne pc ere. Ingen OK TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 31 af 42

32 Tema Ledelse og personale i tilbuddet Mulige emner Hvilke uddannelser/kompetencer har personalet? I hvilket omfang svarer disse til brugernes behov? Hvordan arbejdes der med uddannelse og kompetenceudvikling? Hvordan sikres implementering og fasthol- Formål Formålet er at vurdere om personalets kompetencer svarer til brugernes behov, og om personalet trives herunder vurdere det psykiske arbejdsmiljø Beskrivelse Siden sidst: Den nye leder, Esben Schou, er læreruddannet og har forskellige kurser med relevans for området. Esben har altid arbejdet med specialområdet. Han er oprindeligt bankuddannet. Der er kommet en ny vikar, som har erfaring som ufaglært pædagogmedhjælper og har anden erfaring fra området, hun er uddannet køkkenleder på StruerSkolen. Hun passer godt til de unge og har livserfaring. Der har ikke været andre udskiftninger i personalegruppen siden sidst. Ud over leder og vikar er der ansat en ergoterapeut, en social- og sundhedsassistent og 5 pædagoger. Flere af pædagogerne har flere uddannelser, f.eks. er én både lærer, sygehjælper og pædagog. Svarer godt til målgruppens behov. Medarbejderne kan fremsætte ønsker til uddannelse og kurser, som skal danne basis for den fremtidige opkvalificering. Det foregår på personalemøderne. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 32 af 42

33 delse af den opnåede viden i personalegruppen? Hvordan fungerer arbejdstilrettelæggelsen, og hvad synes ledelse, medarbejdere og brugere om den? Hvordan vurderes det generelle psykiske arbejdsmiljø af hhv. ledelsen og medarbejder- Der arbejdes ud fra en 4 ugers grundplan. Medarbejderne har deltaget i udarbejdelsen. Lederen møder ind kl. 8, nattevagten går hjem kl. 9, så der er en times overlap. Lederen er i huset, når der er pauser. Eftermiddagsvagten møder ind kl. 14 og går hjem kl. 22. Nattevagten møder ind kl. 17. I weekenderne er en af medarbejderne i døgnvagt. Der laves lokalaftaler ved behov. Medarbejderne har afgørende indflydelse på vagtplanen. Siden sidst: Weekenderne varierer, fordi de unge kan være væk fra kollegiet f.eks. på besøg hos forældre. Der placeres afspadsering både hverdage og weekends, når det er muligt. Nattevagten er alene, men der er også en sovende vagt på skolen. I hverdagen er de fleste af de unge af sted ind til kl. 15, og i den periode er lederen alene på vagt. Afhængigt at antallet af unge og de planlagte aktiviteter kan der være god tid til skriftligt arbejde i weekenden men ellers er der også dagvagter med dobbeltdækning, hvor der kan udføres skriftligt arbejde. De unge spørges om weekendplaner, så der kan vagtlægges efter det. En del weekender er alle de unge på kollegiet. Der arrangeres også tit ture og aktiviteter i weekends. Der er f.eks. planer om en jordbærpluknings tur, som er vældig populær. Der er også stille weekends uden de store aktiviteter. Ledelsen vurderer, at medarbejderne har det godt. Flere siger, at det er det bedste job, de kun- TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 33 af 42

34 ne? Hvordan er personalegennemstrømning og sygefravær? Hvordan sikres medarbejdernes sikres viden om tilbuddets procedurer, retningslinjer og regler? Tilbydes de ansatte supervision og hvor ofte? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud ne få. Det har været godt at inddrage medarbejderne i vagtplanlægningen, så der kan tages individuelle hensyn. Det at der ikke er flere medarbejdere giver nogle udfordringer. Siden sidst: Den 1. juli starter Esben Schou, som er læreruddannet, i stillingen som leder af kollegiet. Der er kommet nye vikarer siden sidst. Den ene stoppede igen kort efter opstarten og inden for de første tre måneders ansættelse. Pågældendes egnethed var blevet vendt i personalegruppen og de unge gjorde opmærksom på, at de ikke var glade for vikaren. Der har været en planlagt længerevarende sygemelding. Ellers er der ikke meget sygefravær. Nyansatte får en introduktionsmappe, der er en fælles håndbog, og lederen har hidtil holdt en introduktionsdag med nyansatte. Derefter har den nyansatte en til to følvagter. Mapperne udbygges hele tiden. Siden sidst: Kollegiet har købt supervisionstimer hos Helle Enstrøm, som er ansat som psykolog på StruerSkolen. Det overvejes, om der skal købes timer hos en ekstern supervisor på sigt. Helle Enstrøm kommer ikke fast men efter behov. Behovet er ikke stort p.t. Ingen OK TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 34 af 42

35 Tema Tilrettelæggelse af den samlede indsats over for brugeren Mulige emner Hvilke samarbejdspartnere har stedet. Hvordan er samarbejdet med andre instanser? Herunder hvordan arbejdes der med handleplaner? Hvordan bistår stedet brugerne med at opbygge sociale relationer og netværk? Formål Formålet er at vurdere om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for brugeren Beskrivelse Pårørende, værger, aflastningsfamilier, sagsbehandlere, UU-vejledere, egen læge, psykolog, hospitaler, øvrige undervisningstilbud, praktikvejledere. StruerSkolens undervisningstilbud. Har tilrettelagt et undervisningsforløb for autister i samarbejde med autismeforeningen. Funktionsevnen er afgørende for, om de unge skal bo på kollegiet eller på skolen. Siden sidst: Den konsulent fra StruerSkolen, som kollegiet har købt timer hos er stoppet med at arbejde på skolen. I perioden indtil der er ansat en ny konsulent har kollegiet selv taget sig af opgaverne. Kollegiet vil på sigt købe timer igen til løsning af konkrete opgaver. Det vurderes, hvad hver enkelt ung magter i forhold til sport og andre udadvendte aktiviteter både i forhold til skolens egne elever men også rundt om i byen. Medarbejderne forsøger at orientere hverdagen mod det omgivende samfund og sørger for at komme ud med eleverne til f.eks. udstillinger og på restaurant. Der arbejdes også meget på at styrke relationerne til familien. Hvis det giver TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 35 af 42

36 Hvordan arbejder stedet med at sikre den enkelte brugers skolegang? bedst mening kan søskende inviteres til at komme på kollegiet i stedet for, at den unge kommer hjem. Medarbejderne hjælper med at finde relevante måder at være sammen med familien på ud fra, hvad der tjener den enkelte bedst. Flere af eleverne får besøg af kærester og venner. Der er ikke meget kontakt til de unge i Struer. Eleverne er ikke så trygge ved fremmede unge. Eleverne kommer ud til fritidsaktiviteter, men der skal arbejdes for det. Der er flere af stedets unge, der kommer på UFL unge for ligeværd. Kollegiet kunne godt bruge en udslusningslejlighed, hvor stedet kan bistå de unge med en mere selvstændig tilværelse. Flere af eleverne mener, at de er i stand til meget mere, end de reelt kan magte. Adskillige piger taler om drømmen om at få børn. Siden sidst: Det blev drøftet, at de unge, der har besøg af venner og kærester skal betale 20 kr. pr. måltid. De unge kan vælge at spise hos sig selv og fra eget køleskab, og så koster det ikke noget. Alle er indforståede med ordningen. Tilsynet finder, at ordningen er fint i tråd med kollegietilværelsen. De unge bor netop ikke hjemme mere og er i gang med at lære om at blive selvstændige og om kost og indkøb. Det er ikke en selvfølge, at man går på Struerskolen, når man bor på kollegiet, men det er stadig hovedreglen. Der er et tæt samarbejde med skole og kontaktlæreren. De unge, der har svært ved skolen, deltager på det niveau, de magter. Der er TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 36 af 42

37 Hvordan arbejder stedet på at forberede brugerne på et selvstændigt voksenliv? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud tæt kontakt til de kommunale sagsbehandlere for at holde eleverne i skolen. Der arbejdes kontinuerligt med at gøre de unge så selvhjulpne som muligt. Det varierer fra ung til ung, hvad der er muligt. Ingen OK TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 37 af 42

38 Tema Underretningspligt Mulige emner Er personalet bekendt med underretningspligten efter Servicelovens kap. 27? Har der været underretninger siden sidste tilsyn? Hvordan sker underretning til Børne- & Familiecentret? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud Formål Formålet er at tilse, at tilbuddets personale overholder deres særlige underretningspligt efter Servicelovens kap. 27 Beskrivelse Ja, den er beskrevet i håndbogen. Siden sidst: Nej. Det sker skriftligt. Ingen OK TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 38 af 42

39 Tema Særligt tema på tilsynsbesøget Formål Formålet er, at der kan fokuseres på specifikke og aktuelle problemstillinger inden for et givent område Mulige emner Beskrivelse Overgang til tilsyn fra Silkeborg Kommune Drøftet, at Silkeborg Kommune fra 1. januar 2014 overtager tilsynet med kommunale og private tilbud. Drøftet konsekvenserne og at Silkeborg Kommune skal nygodkende alle tilbud i perioden frem til Tilbud efter servicelovens 85 Vicki orienterede om, at kollegiet skal have to elever fra skolen i aflastning i 4 sommerferieuger, hvor der er ledige værelser. Kollegiet er klar til at tilbyde kommunerne at forestå udslusning. Det vil primært være i forhold til unge, der flytter ud i Struer. Opfølgning på tidligere tilsyn Ingen Generel vurdering OK Råd og vejledning Kollegiets ledelse skal være opmærksom på at holde økonomien i de to typer tilbud adskilt. Henstilling Påbud TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 39 af 42

40 Tema Diverse materialer Type Forud for tilsynet har kollegiet fremsendt en personaleoversigt. Formål Eventuelle bilag udleveret fra tilbuddet Beskrivelse Personaleoversigten er journaliseret på tilsynssagen. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 40 af 42

41 Tema Høringssvar og eventuelle ledelsesbemærkninger Afsender Mail af 5/ fra Esben Schou med høringssvar. Formål Høringssvar fra pårørenderåd og eventuelle ledelsesbemærkninger til tilsynsrapporten Svar og bemærkninger Hej Anne I forlængelse af vores snak i fredags, sender jeg hermed et par kommentarer til rapporten. I forhold til medicin, er der lavet skema for utilsigtede hændelser hvor der kan registreres i de tilfælde, beboerne måtte glemme, eller af andre årsager ikke får taget deres medicin. (s.16) Vores vikar er uddannet køkkenleder på StruerSkolen, men har i øvrigt ikke noget ansættelsesmæssig baggrund i skolen. (s.33) 107 er det tilbud to elever har fået bevilget i sommerferien, og ikke 85 som det står i rapporten. (s.40) Derudover er der ikke umiddelbart noget at tilføje. Jeg har haft lidt knas med mit mailsystem, hvor mails ikke tikker ind i min mailboks. Hvis du har sendt en kopi af rapporten til esben@struerskolen.dk er den nemlig ikke kommet. Gider du give mig en melding, hvis du har sendt, så vil jeg lade vores IT mand kigge på det. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 41 af 42

42 Venlig Hilsen Esben Schou TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 42 af 42