SÅDAN LIGGER LANDET...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÅDAN LIGGER LANDET..."

Transkript

1 SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 213

2

3 Indhold 1. DANMARK ER ET LANDBRUGSLAND Landbrugsjorden udgør 62 % af Danmarks areal Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa og i hele verden Omkring 8 % af det danske landbrugsareal bruges til produktion af foder til husdyr Dansk landbrug brødføder to promille af verdens befolkning Landbruget kan brødføde mange flere, hvis vi dyrker menneskeføde i stedet for foder til dyr I Sydamerika lægger vi beslag på et areal større end Sjælland og Lolland tilsammen til produktion af foder Certificeret soja udgør 2,6 % af verdensproduktionen af soja En fjerdedel af det målsatte areal til randzoner er ikke udlagt LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR NATUREN Over halvdelen af de undersøgte arter i agerlandet går fortsat tilbage Agerlandets typiske fuglearter er i tilbagegang På ti år er to ud af tre kirkeugler forsvundet Knap halvdelen af de danske humlebiarter er på rødlisten over truede arter Antallet af sommerfugle med tilknytning til græsland og hede er i tilbagegang Vi kender stadig ikke 3-naturens tilstand, og vi ved heller ikke præcist, hvor den er henne De lysåbne naturtyper har en gennemsnitlig størrelse på 2,8 ha Vandløbene har fået det bedre, men omkring 4 % lever stadig ikke op til direktivets krav Landbrugets overskud af kvælstof er fortsat højt på trods af halvering Udledning af kvælstof til vandløb og søer er størst fra lerjorder og visse lavbundsarealer Stigende areal med majs øger kvælstofudvaskningen Fosforoverskuddet udgør stadig en trussel for vandmiljøet på trods af fald...19 SÅDAN LIGGER LANDET 1

4 2.4 Luftbåren ammoniak belaster naturen Næsten halvdelen af ammoniaktabet fra husdyrgødning kommer fra svin LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR MILJØET Sprøjtegift solgt til landbruget udgør 96 % af den samlede miljøbelastning Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end forudsat i pesticidhandlingsplanerne Behandlingshyppigheden er steget uafbrudt siden Fra 211 til 212 er sprøjtegiftenes belastning steget med 66 % Salget af de mest miljøbelastende aktivstoffer steg markant i Salget af sprøjtegift til private er næsten fordoblet på et år Det offentlige forbrug af sprøjtegift er faldet med næsten 9 % siden Golfbaner skal begrænse brug af sprøjtegift Sprøjtegifte i grundvand og drikkevand Af den menneskeskabte forurening er sprøjtegift den hyppigste årsag til lukning af drikkevandsboringer i perioden Hver femte af de lukkede vandværksboringer i 212 er lukket på grund af sprøjtegift Der er sprøjtegift i fire af ti undersøgte indtag i grundvandet Problemerne med sprøjtegift i grundvandet er ikke løst, selv om strammere regulering har haft effekt Der er sprøjtegift i næsten hver fjerde drikkevandsboring Der er også spøjtegift i grundvandet i Vestjylland Budgettet til overvågning af grundvandet er næsten halveret Rester af sprøjtegift i syv af ti stykker konventionelt dyrket frugt på det danske marked i Sprøjtegift fra kornmarker ender på økologiske æbler LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR KLIMAET Landbrugssektoren bidrager med 18 % af de samlede drivhusgasser SÅDAN LIGGER LANDET

5 4.1.1 Landbruget står for 92 % af Danmarks lattergasemission Der udledes mest drivhusgasser fra den dyrkede jord i forhold til andre arealanvendelser Udtagning af lavbundsjord er blandt de mest omkostningseffektive tiltag til at reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget Øko-forbrugeren belaster klimaet mindre LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR DYREVELFÆRD OG SUNDHED Fortsat et højt niveau af lovovertrædelser i de danske besætninger Svineproduktion I Danmark bruges der mindst arbejdstid pr. produceret gris I 212 døde 24. pattegrise om dagen Næsten hver fjerde so findes selvdød eller aflives I den konventionelle produktion halekuperes pattegrise Hver anden slagteso og næsten hvert tredje slagtesvin har mavesår Antibiotikaforbrug og resistens Mere end tre fjerdedele af danske slagtesvin er ramt af den multiresistente svinebakterie MRSA CC 398, som kan smitte mennesker Næsten hvert syvende nye MRSA-tilfælde i 212 skyldes svine-mrsa Svineproduktionen står for 76 % af det samlede forbrug af antibiotika til danske dyr Et konventionelt svin får mellem 3 og 13 gange så meget antibiotika som et økologisk svin Antibiotikaforbrug i minkproduktionen er mere end fordoblet siden Kun hver tredje danske ko kommer på græs LANDBRUGETS SAMFUNDSMÆSSIGE BETYDNING Beskæftigelse Det primære landbrug beskæftigede 62. i Beskæftigelsen på slagterierne er faldet med 34 % siden Færre svin slagtes og forarbejdes på danske slagterier...49 SÅDAN LIGGER LANDET 3

6 6.2 Økonomi Eksportværdien af fødevarer udgjorde i 212 knap 17 % af den danske vareeksport og 1 % af den samlede danske eksport Produktionsomkostningerne i landbruget har oversteget værdien af produktionen frem til og med 21, men fra 211 vender det Mælkeproducenterne har haft den bedste forrentning af landbrugskapitalen Landbrugsstøtten udgør 4 % af EU s samlede budget Uden landbrugsstøtten fra EU har danske landmænd underskud Landbrugets gæld er fire gange så stor som værdien af produktionen Landbrugets gældsprocent steg i Langt fra alle lån er investeret i landbrugsdrift Strukturudvikling Antallet af landbrug halveret på 2 år Antallet af heltidsbedrifter næsten halveret på 1 år Hver femte bedrift er på mere end 1 ha ØKOLOGISK LANDBRUGSPRODUKTION I 212 købte danskerne økologiske fødevarer for 6,5 mia. kr Antallet af økologiske spisesteder stiger kraftigt Det økologiske areal udgør 7 % af det samlede landbrugsareal Flere lægger igen om til økologi Antallet af dyr i den økologiske produktion er steget Potentiale for vækst Eksport af økologiske produkter er mere end firedoblet på 8 år Danmark er det land i verden, hvor økologien har den største markedsandel Økologi har effekt fra dag et Det offentlige vil gå foran Salget af økologi til private og offentlige storkøkkener stiger En fjerdedel af offentlig landbrugsjord dyrkes økologisk REFERENCER SÅDAN LIGGER LANDET

7 SÅDAN LIGGER LANDET 5 Foto: Colourbox

8 1. DANMARK ER ET LANDBRUGSLAND 1.1 Landbrugsjorden udgør 62 % af Danmarks areal Landbrugsjorden omfatter dyrkede marker, brakarealer og vedvarende græsarealer og udgør tilsammen 62 % af Danmarks areal. Skov udgør ca. 14 %, de åbne naturarealer (heder, enge og moser) ca. 9 %, søer og vandløb ca. 3 %, småbiotoper i agerlandet (udyrkede levesteder som f.eks. hegn, markskel, diger, markveje, grøfter og gravhøje) ca. 3 % og byer, veje og øvrige infrastrukturanlæg ca. 1 %. 2,5% 2,5% 9% 1% 14% 62% Arealanvendelsen i Danmark 212 (%) Landbrug Skov Åbne naturarealer Søer og vandløb Småbiotoper i agerlandet Byer, veje og øvrige infrastrukturanlæg Referencer: Johannesen et al. (213) og Natur og Landbrugskommissionen (212) Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa og i hele verden Landbrugsjorden udgør ifølge Eurostat 62 % af Danmarks samlede areal på ha. Heraf er 92 % marker under plov, svarende til 57 % af Danmarks samlede areal. Det gør Danmark til det mest intensivt dyrkede land i Europa. Gennemsnittet for areal under plov i Europa er 25 %. Ifølge Food and Agriculture Organization of the United Nations (FAO) er Danmark også indehaver af verdensrekorden i intensivt landbrug med Ukraine (54%), Moldavien (54%) og Bangladesh (53%) på hhv. 2., 3. og 4. pladsen. 6 SÅDAN LIGGER LANDET

9 Areal (1 ha) Landbrugsareal (%) Landbrugsareal under plov (%) EU Danmark Ungarn Polen Tyskland Holland Sverige Arealanvendelse i Europa 212, dog er EU-27 tal for 28 Referencer: Eurostat (213) og FAO STAT (213) 1.2 Omkring 8 % af det danske landbrugsareal bruges til produktion af foder til husdyr På ca. 8 % af arealet dyrkes foder i form af korn, roer, raps, majs, helsæd og græs. På 1 % af arealet dyrkes menneskeføde i form af korn, kartofler, sukkerroer og grøntsager. På de sidste 9 % dyrkes industrikartofler, raps til biodiesel, frøgræs, juletræer, eller arealet er udyrket. 9% 1% 81% Arealfordeling i landbruget 212 (%) Areal til foder Areal til menneskeføde Anden anvendelse Beregningen er foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Landbrugsareal i alt: ha. Afgrøder til foder: Hele arealet med vinterhvede ( ha), byg (687.5 ha) og majs ( ha), som alle tre bruges til foder. Vinterhveden indeholder for lidt gluten til at bage med, mens byg og majs er traditionelle foderafgrøder. Hertil kommer halvdelen af rapsarealet ( ha), arealet med helsæd ( ha), samt arealer med græs i omdrift ( ha) og vedvarende græs (22.84 ha). Dertil er der mindre arealer med bælgsæd, triticale og foderroder. I alt ha til foderproduktion. Reference: Danmarks Statistik - Statistikbanken (213) SÅDAN LIGGER LANDET 7

10 1.3 Dansk landbrug brødføder to promille af verdens befolkning I Danmark producerer vi fødevarer til ca. 15 mio. mennesker. Det er tre gange Danmarks befolkning og to promille af verdens befolkning. En stigende dansk landbrugsproduktion fremover vil ifølge Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) tidligere Fødevareøkonomisk Institut ikke påvirke den samlede internationale produktion ret meget. Selv for de produkter, hvor Danmark har de største andele af verdens samlede produktion, spiller den danske landbrugsproduktion kun en marginal rolle, når der ses bort fra mink- og græsfrøproduktion. Eksporten af danske landbrugsprodukter har ifølge IFRO en verdensmarkedsandel på 1,73 %. Det ligger over gennemsnittet for alle danske varer (,75%), og for nogle landbrugsvarer ligger verdensmarkedsandelen meget højt: Rå minkskind (36,2%), svinekød (22,4%), levende svin (19,2%), bacon og skinke (12,4%). Ikke desto mindre udgør de danske landbrugsprodukter en relativt lille del af EU s (2,41%) og verdens (,34%) samlede landbrugsproduktion. Reference: Hansen (212) Landbruget kan brødføde mange flere, hvis vi dyrker menneskeføde i stedet for foder til dyr Dansk landbrug producerer fødevarer svarende til tre gange Danmarks befolkning. Men vi kunne producere mere mad til mange flere, hvis vi dyrkede menneskeføde i stedet for dyrefoder på en større del af landbrugsarealet. 8 SÅDAN LIGGER LANDET

11 Sådan ser regnestykket ud Fødevarer er energi. Når vi bruger f.eks. korn som foder til husdyr frem for til menneskeføde, så mister vi energi eller kalorier undervejs til spisebordet. Vi forudsætter, at en hektar jord giver et udbytte på 5. kg korn à 3.5 kcal = 17,5 mio. kcal, og at en hektar korn giver kg svinekød (ved 2,88 FE/kg kød) á 2.5 kcal = 4,3 mio. kcal. Hvis kornet fra en hektar bruges direkte som menneskeføde, giver det 17,5 mio. kcal/ha, svarende til 19 menneskers energiindtag/år ved et forbrug på 2.5 kcal/dag. Hvis kornet bruges som foder til grise, som vi derefter spiser, giver det 4,3 mio. kcal/ha, svarende til under 5 menneskers energiindtag/år ved et forbrug på 2.5 kcal/dag. Thorup-Kristensen har beregnet, at med en kost bestående af 7 % vegetabilsk føde og 3 % kød (15 % svinekød og 15 % oksekød) vil fødevareproduktion i Danmark kræve et areal på,23 ha pr. person. Hvis andelen af kød halveres, er,13 ha nok. Det danske landbrugsareal kan producere mad til ca. 11 mio., hvis de får den kødrige kost, til 2 mio., hvis de kan klare sig med mindre kød, og til 8 mio. mennesker, hvis de udelukkende får vegetabilsk kost. Referencer: Landbrugsinfo (212), Thorup-Kristensen (21) og egne beregninger I Sydamerika lægger vi beslag på et areal større end Sjælland og Lolland tilsammen til produktion af foder Ud over det store areal, der anvendes i Danmark til produktion af foder, lægger dansk landbrug alene i Sydamerika beslag på arealer, der svarer til en tredjedel af det danske landbrugsareal til produktion af soja til husdyrene. Der importeres ca. 2 mio. tons proteinholdige foderkager. Heraf udgør sojakager størstedelen (ca. 1,4 mio. tons svarende til 68 %), og langt den overvejende del heraf kommer fra Argentina (ca. 7 %) og Brasilien (ca. 17 %). Derudover sker der via europæiske havnebyer en indirekte import (ca. 8 %), som overvejende kommer fra de samme to lande samt Paraguay. Omkring 95 % af de importerede sojakager stammer således fra Sydamerika. SÅDAN LIGGER LANDET 9

12 Sådan ser regnestykket ud For hvert ton soja, der knuses, får man 787 kg foderkage og 186 kg olie. På grundlag af et gennemsnitligt udbyttetal for Argentina og Brasilien på 2,24 t/ha, kan det importerede sojafoder omregnes til, at der er brugt omkring 92. ha fortrinsvis sydamerikansk landbrugsjord til at forsyne det danske landbrug med sojakager. Det svarer til 34 % af det danske landbrugsareal eller mere end Sjælland og Lolland tilsammen. Hertil kommer arealer til produktion af de ca. 25 % af foderet, der kommer fra andre importerede foderkager (især fra oliepalme og solsikke) Certificeret soja udgør 2,6 % af verdensproduktionen af soja I 212 var den samlede verdensproduktion af soja på 237 mio. tons. Certificeret soja, hvor der stilles krav til arbejdstagerrettigheder, pesticidhåndtering og andre miljøforhold, udgjorde ca. 6,1 mio. tons i 212, svarende til 2,6 %. Cert-ID/ProTerra, som certificerer non-gmo soja, certificerede 5,1 mio. tons soja fra Brasilien og Indien. Organisationen RTRS certificerede 1,61 mio. tons soja i 212. Hertil kommer økologisk certificeret soja, hvor mængden ikke opgøres på verdensplan. Referencer: Gelder et al. (28), Danmarks Statistik - Statistikbanken (213), FAO STAT (211), Cert-ID (213), RTRS (212) og egne beregninger 1.4 En fjerdedel af det målsatte areal til randzoner er ikke udlagt Målet var 5. ha randzoner omkring åer, søer og vandløb. Men ifølge NaturErhvervsstyrelsen har landmændene udlagt 38. hektar. 3. af landmændene har udlagt cirka 5. ha randzoner uden at søge om kompensation. 2.8 landmænd har undladt at udlægge i alt 4. ha randzoner omkring større vandløb. Og flere landmænd har ikke udlagt de resterende og forventede 8. ha randzoner omkring en del af deres typisk mindre vandløb. Reference: NaturErhvervstyrelsen (213) 1 SÅDAN LIGGER LANDET

13 SÅDAN LIGGER LANDET 11 Foto: Colourbox

14 2. LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR NATUREN 2.1 Over halvdelen af de undersøgte arter i agerlandet går fortsat tilbage Agerlandet er levested for en række plante- og dyrearter og har derfor stor betydning for den biologiske mangfoldighed biodiversiteten. På trods af en politisk målsætning (Danmark, EU og FN) om at stoppe tabet af den biologiske mangfoldighed i 21, er der fortsat tilbagegang i samtlige økosystemer i Danmark. I agerlandet er 53 % af de undersøgte arter i tilbagegang, hvor det generelt for Danmark er 47 %. Ifølge Ejrnæs et al. er det intensiveringen af landbrugsdriften, der er den største trussel mod biodiversiteten i agerlandet. Større marker, fjernelse eller ødelæggelse af småbiotoper, belastning med næringsstoffer og sprøjtegifte, jordbearbejdning, afgrødevalg (fra flerårige til etårige), ensidige sædskifter og færre græssende dyr i en mindre del af året har tilsammen medført et mere og mere ensformigt agerland. Udvikling af undersøgte arter i Danmark (% arter) 25% 28% 47% Tilbagegang Ukendt Stabile/fremgang 27% 2% 53% Udvikling af undersøgte arter i agerland (% arter) Tilbagegang Ukendt Stabile/fremgang Reference: Ejrnæs et al. (211) 12 SÅDAN LIGGER LANDET

15 2.1.1 Agerlandets typiske fuglearter er i tilbagegang De tre ynglefuglearter, som er mest afhængige af agerlandet bomlærker, sanglærke og agerhøne er gået tilbage med hhv. 55 %, 61 % og 83 % siden midten af 7 erne. Viben, der er afhængig af både ager og eng, er gået tilbage med 74 % Reference: Heldbjerg et al. (213) Bestandudvikling for de fire vigtigste ynglefugle i agerlandet (startår for registrering = indeks 1) Bomlærke Sanglærke Vibe Agerhøne På ti år er to ud af tre kirkeugler forsvundet Kirkeuglen er knyttet til det åbne, dyrkede land, hvor den søger føde i græsmarker og småbiotoper tæt på landbrugsbedrifterne. Kirkeuglen har været den mest almindelige ugleart i Jylland, men er i dag truet af udryddelse i Danmark, fordi dens levesteder i agerlandet forringes. Den er opført på den danske rødliste over truede arter. På ti år er bestanden af kirkeugle faldet med 63 % fra 15 ynglende par i 1998 til 5-6 ynglende par i 21. Ifølge Ejrnæs et al. er årsagen til tilbagegangen primært mangel på føde til ungerne. Referencer: Ejrnæs et al. (211) og Eskildsen og Vikstrøm (211) Knap halvdelen af de danske humlebiarter er på rødlisten over truede arter Vilde bier er en af de artsgrupper, der har oplevet den største tilbagegang i agerlandet. 12 af de 29 danske humlebiarter er opført på den danske rødliste over truede arter. De er alle knyttet til agerlandets marker og småbiotoper, hvor de lever og søger føde. Tre af de rødlistede arter vurderes forsvundet for flere årtier siden. Fem arter er truet, fire er næsten truet, mens de resterende 17 arter vurderes som ikke truet. Ifølge Ejrnæs et al. (211) er årsagen til humlebiens tilbagegang ødelæggelse af redesteder i hegn og diger og forarmningen SÅDAN LIGGER LANDET 13

16 af plantelivet i småbiotoperne, samt den markante tilbagegang i det dyrkede areal med humlebiafgrøder som rødkløver og andre ærteblomstrede. 59% 1% 7% 3% 7% 14% Humlebiarternes bestand Forsvundet Kristisk truet Moderat truet Sårbar Næsten truet Ikke truet Referencer: Wind og Pihl (211) og Ejnæs et al. (211) Antallet af sommerfugle med tilknytning til græsland og hede er i tilbagegang Blandt sommerfugle med tilknytning til græsland og hede i Danmark vurderer Ejrnæs et al., at der er tilbagegang i otte arter og fremgang i en. Tilstanden er stabil for fire og ukendt for en. Tendensen ses også i Europæisk Miljøagenturs rapport, som viser et fald i 5 % af sommerfugle med tilknytning til græsland. Ifølge Europæisk Miljøagentur skyldes nedgangen især intensivt landbrug, der efterlader landområder som en slags biologisk ørken med lille biodiversitet. Derudover er sommerfugle også sårbare over for sprøjtegifte, som bruges i intensivt landbrug. Sommerfugle tilknyttet græsland og hede bruges som indikator for biodiversiteten og økosystemets sundhed. Referencer: Ejrnæs et al. (211) og European Environmental Agency (213) 2.2 Vi kender stadig ikke 3-naturens tilstand, og vi ved heller ikke præcist, hvor den er henne Søer med et areal større end 1 m 2 og alle enge, moser, heder, overdrev og strandenge større end 2.5 m 2 er beskyttet mod ændringer i tilstanden af naturbeskyttelseslovens 3. I runde tal svarede det i 21 til godt 416. ha eller ca. 1 % af det samlede danske landareal. Trods beskyttelsen, der skal sikre levesteder for vilde planter og dyr, er meget 3-natur forsvundet 14 SÅDAN LIGGER LANDET

17 bl.a. som følge af opdyrkning eller manglende pleje siden lovens ikrafttræden i Der mangler også præcis viden om, hvor meget 3-natur, der er overset eller opstået siden DMU anslår, at op mod 2. ha beskyttet natur er forsvundet. Hertil kommer op mod 41. ha oversete naturarealer, som ikke tidligere har været registreret, og op mod 15. ha nyudviklet natur. Samlet har DMU fundet afvigelser på 1-2 % i forhold til registreringerne. V-K-Regeringen afsatte 36 mio. kr. fra 21 til 213 til en nyregistrering af 3-naturen. De første 3 af 98 kommuner er nu færdigregistrerede. Reference: Naturstyrelsen (213a) og Miljøministeriet (214) De lysåbne naturtyper har en gennemsnitlig størrelse på 2,8 ha Det samlede areal med lysåbne naturtyper er faldet dramatisk siden 185, hvor det udgjorde næsten halvdelen af landets areal, til i dag under 8 %. Samtidig er naturarealerne også blevet stærkt fragmenteret. 85 % af arealerne med lysåbne naturtyper er mindre end 5 ha. Næsten 5 % af dem er under 1 ha. I gennemsnit er de lysåbne naturtyper 2,8 ha. Tre store ændringer i arealanvendelsen har haft særlig betydning for tilbagegangen i levesteder for vilde dyr, planter og svampe i lysåbne naturtyper som heder, enge, overdrev, strandenge og moser. Den ene er konverteringen af ekstensive græsningsarealer til intensive dyrkningsarealer. Den anden er den bevidste eller ubevidste tilførsel af næringsstoffer til naturligt næringsfattige levesteder. Den tredje er, at de græssende dyr er fjernet fra de resterende lysåbne naturtyper, fordi det bedre kan betale sig at have dyrene på stald end at have dem gående på næringsrige kløvergræsmarker. Referencer: Nygaard et al. (212) og Ejrnæs et al. (211) SÅDAN LIGGER LANDET 15

18 2.3 Vandløbene har fået det bedre, men omkring 4 % lever stadig ikke op til direktivets krav Danmark har ca. 69. km vandløb (naturlige og menneskeskabte), ca søer (over 1 m 2 ) og godt 7. km kystlinje. Danmark er gennem EU s Vandrammedirektiv forpligtet til senest i 215 at sikre god økologisk tilstand i vandløb, søer og kystvande. Målt på vandløbenes smådyr er den økologiske tilstand i vandløbene forbedret de sidste 2 år. I 212 har 62 % af vandløbene i kontrolovervågningsprogrammet en faunaklasse på 5 eller derover. Kun faunaklasse 5-7 lever op til Vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand. Forbedringen i vandkvalitet og økologisk tilstand er ifølge Wiberg-Larsen et al. primært et resultat af forbedret spildevandsrensning ved kommunale renseanlæg og dambrug. Derimod har forbedret rensning ved ejendommene i det åbne land næppe haft nogen større betydning endnu. Dels er den endnu ikke gennemført i fuldt omfang på landsplan, dels er udledningerne kun af væsentlig betydning for de små vandløb, som i mindre omfang indgår i datamaterialet. Det må dog forventes, at den forbedrede spildevandsrensning i det åbne land vil få en synlig positiv effekt på tilstanden i de små vandløb Udvikling i faunaklasser, Dansk Vandløbsfauna Indeks (%) FK 1 FK 2 FK 3 FK 4 FK 5 FK 6 FK 7 Figuren viser en trend for udviklingen i danske vandløb ved ca. 25 udvalgte danske vandløbsstationer. Danske Vandløbsfauna Indeks inddeler tilstanden i syv faunaklasser ud fra sammensætningen af smådyr. Faunaklasse 7 angiver den bedste tilstand (det upåvirkede/næsten upåvirkede vandløb) og faunaklasse 1 den dårligste tilstand. En lav faunaklasse (1-3) findes i vandløb med meget dårlige iltforhold på grund af forurening med let omsætteligt organisk stof, f.eks. fra spildevand, enkeltliggende ejendomme i det åbne land eller dambrug, eller vandløb stærkt påvirket af okker eller udledning af insekticider. Vandløb med dårlige fysiske forhold, f.eks. udrettede eller uddybede vandløb eller vandløb, der vedligeholdes hårdt med opgravning og 16 SÅDAN LIGGER LANDET

19 grødeskæring, vil kun sjældent opnå faunaklasser over 4. Et naturligt bugtet vandløb, som er ubelastet eller kun lidt belastet med organisk stof, og som har et vist fald, vil normalt have en høj faunaklasse (5-7). Reference: Wiberg-Larsen et al. (213) Landbrugets overskud af kvælstof er fortsat højt på trods af halvering Størstedelen af landbrugets kvælstofoverskud tabes til omgivelserne. Derfor bruges kvælstofoverskuddet forskellen mellem til- og fraførsel Kvælstofoverskud af kvælstof (kg/ha) som indikator for kvælstoftabet fra markerne. Gødningskvoter, krav om efterafgrøder og regler for jordbehandling om efteråret har medvirket til at nedbringe kvælstofoverskuddet / / / / / / / / / 2/1 21/2 22/3 23/4 24/5 25/6 26/7 27/8 28/9 29/1 21/11 211/12 Kvælstofoverskud (kg/ha) Årlig Gns. 3 år Referencer: Vinther og Olsen (211) og (213) Udledning af kvælstof til vandløb og søer er størst fra lerjorder og visse lavbundsarealer Der udvaskes kvælstof fra alle arealer, selv skove, men udvaskningen varierer meget afhængigt af dyrkningsmetoder, afgrøder og gødskning. Dyrkning af korn, majs og raps, jordbehandling om efteråret og store mængder husdyrgødning øger udvaskning af kvælstof, mens dyrkning af græs og roer, efterafgrøder og flerårige afgrøder begrænser udvaskningen. Alt afhængigt af jordtypen, undergrundens beskaffenhed og jordens dræningsforhold er der stor forskel på, hvor stor en del af det udvaskede kvælstof der udledes til grundvand og vandmiljø. Størstedelen af landbrugets kvælstofoverskud tabes til omgivelserne i form af nitrat. På udrænede sandjorder vil mellem 75 % og 1 % af det udvaskede nitrat blive reduceret til atmosfærisk kvælstof, som er uskadeligt for miljøet. På drænede lerjorder og vandløbsnære lavbundsarealer, hvor størstedelen af vandet ledes bort gennem dræn eller SÅDAN LIGGER LANDET 17

20 drængrøfter, sker der ingen eller kun en ringe reduktion, og det udvaskede nitrat ledes mere eller mindre direkte ud i vandmiljøet. Sandjordsoplande (gennemsnit af 2 oplande) Handelsgødning 56 kg N/ha Husdyrgødning 134 kg N/ha Atm. + fix 46 kg N/ha Total 236 kg N/ha Lerjordsoplande (gennemsnit af 3 oplande) Handelsgødning 89 kg N/ha Husdyrgødning 71 kg N/ha Atm. + fix 2 kg N/ha Total 18 kg N/ha Naturoplande Atm. + fix 13 kg N/ha Afgrøde 135 kg N/ha Afgrøde 115 kg N/ha Rodzone Rodzone Rodzone Dræn+overfl.afstrøm. 2 kg N/ha 91 kg N/ha 47 kg N/ha 6 kg N/ha ca kg N/ha Vandløb 11 kg N/ha 9 kg N/ha Grundvand Grundvand 8 kg N/ha Vandløb 14 kg N/ha Grundvand Vandløb 2-3 kg N/ha Nedstrøms vandløb + regionalt grundvandsmagasin? kg N/ha Nedstrøms vandløb + regionalt grundvandsmagasin? kg N/ha Årligt kvælstofkredsløb. Kvælstofbalancer og -regnskaber er komplicerede. De varierer fra år til år afhængigt af jordbund, afgrøder, temperatur og nedbør. Figuren samler hovedresultaterne fra målinger og modelberegninger i de fem landovervågningsoplande af næringsstoftransporter i henholdsvis sandede og lerede landbrugsøkosystemer. Der er anvendt data fra 27/28-211/212. Af figuren fremgår, at der i landovervågningsoplandene gennem perioden blev udvasket 91kg og 47 kg N/ha/år fra hhv. sandjorder og lerjorder. Selv om udvaskningen er størst fra sandjorder, er tabet af kvælstof til vandløbene alligevel størst fra lerjorder, fordi vandet fra sandjorderne generelt siver ned til det dybere liggende grundvand, hvor en stor del omsættes til atmosfærisk kvælstof undervejs. Referencer: Blicher-Mathiesen et al. (213) og Jensen et al. (213) Stigende areal med majs øger kvælstofudvaskningen Siden starten af 198 erne er majsarealet steget kraftigt fra 12. ha i 1982 til godt 182. ha i 213. Majs har en høj udvaskning af kvælstof sammenlignet med andre afgrøder, især græs og roer, som den primært har erstattet som kvægfoder. I det tidligere Danmarks Jordbrugsforsknings gennemsnitstal for kvælstofudvaskning, beregnet efter den såkaldte N-LES model, er majs med en udvaskning på 12 kg N/ha den afgrøde, der har den højeste kvælstofudvaskning. Til sammenligning har frøgræs en udvaskning på 24 kg N, foderroer 56 kg N og korn 66 kg N. N-LES modellens tal understøttes af Videncentret for Landbrug s drænvandsundersøgelse, hvor der i drænvand fra majsmarker uden 18 SÅDAN LIGGER LANDET

21 efterafgrøder er fundet et gennemsnitligt nitrat-n indhold på 13, mg/l. Til sammenligning er der fundet 8,1 mg nitrat-n efter korn uden efterafgrøder og 5,1 mg Nitrat-N efter vedvarende græs. Dyrket areal: Foderafgrøder (ha) Ud over som kvægfoder bliver majs især brugt som råvare i biogasanlæg. Det skønnes, at der i 213 er dyrket ca. 18. ha majs i Danmark til brug i tyske biogasanlæg alene #,(!-('" Dyrket areal: Foderafgrøder (ha) Græs i omdrift Græs uden for omdrift Majs Roer Kartofler / bar jord Foderroer / bar jord Fabriksroer / bar jord Korn / bar jord Korn / vinterkorn Korn / anden afgrøde Majs / bar jord Frøgræs / græs Gns. Kvælstofudvaskning fra marker (kg N/ha) Reference: Danmarks Statistik - Statistikbanken (213), Kristensen et al. (28), Knudsen og Pihl (213) og egne beregninger Fosforoverskuddet udgør stadig en trussel for vandmiljøet på trods af fald Danske landbrugsjorder er tæt på en balance mellem tilført og fraført fosfor. Men balancen dækker over store forskelle store overskud i husdyrtætte områder og store underskud i egne med få husdyr, f.eks. Lolland-Falster. Når en mark år efter år tilføres et overskud af fosfor, vil bindingskapaciteten for fosfor på et tidspunkt blive opbrugt. Det betyder, at der begynder at blive udvasket fosfor fra marken. Især sandjord og humusjord har lav SÅDAN LIGGER LANDET 19

22 bindingskapacitet, og disse jordtyper er almindelige i de husdyrtætte egne i Jylland. Viden om tab af fosfor til vandmiljøet og de forskellige jordtypers tabsrisiko er mangelfuld, og der mangler kortlægning Fosforoverskud til at (kg/ha) kunne udpege særlige risikoarealer for fosfortab. Den eneste effektive måde at forhindre udvaskning af fosfor fra risikoarealer er at lade være med at tilføre fosfor, samtidig med at der fortsat høstes afgrøder fra dem / / / / / / / / / 2/1 21/2 22/3 23/4 24/5 25/6 26/7 27/8 28/9 29/1 21/11 211/12 Fosforoverskud (kg/ha) Årlig Gns. 3 år Referencer: Vinther og Olsen (211) og (213) 2.4 Luftbåren ammoniak belaster naturen Størstedelen af den ammoniak, som Danmark udleder, stammer fra landbruget. Udledningen af ammoniak er faldet med 36 % i perioden Ammoniakfordampning fra bl.a. husdyrgødning indgår sammen med bl.a. NOx erne (kvælstofoxid fra transport, industri og forbrænding) i en samlet luftbåren kvælstofbelastning. Den udgør en væsentlig påvirkning af mange naturligt næringsfattige naturtyper og arter med kort levetid som f.eks. sommerfugle og planter med frø, der kun overlever kort tid i jorden. Den luftbårne belastning med kvælstof lå i 211 på 13 kg N/ha/år i gennemsnit. Det betyder, at baggrundsbelastningen allerede ligger over, hvad mange naturtyper kan tåle Ammoniakemission (tons NH3/år) Ikke landbrug Øvrige landbrugskilder Handelsgødning Husdyrgødning 2 SÅDAN LIGGER LANDET

23 Ikke landbrug inkluderer emissioner fra sektorerne: Energi (inkl. mobile kilder), industri og affald. Øvrige landbrugskilder inkluderer emissioner fra kilderne: Halmafbrænding, slam, ammoniakbehandlet halm og afgrøder. Referencer: Bak et al. (213) og Institut for Miljøvidenskab (213) Næsten halvdelen af ammoniaktabet fra husdyrgødning kommer fra svin Svin og kvæg står for det største ammoniaktab fra husdyrgødning i 21, hhv. 44 % og 34 %. Siden 1985 er ammoniaktabet fra svin faldet med 4 % og fra kvæg med 49 %. Ammoniaktabet fra svin er reduceret samtidig med, at produktionen af svinekød er steget med ca. 75 %. Væsentlige faktorer er forbedringer i landbrugets avlsarbejde og foderoptimering, som har reduceret kvælstofbelastningen pr. slagtesvin fra 5,1 kg N i 1985 til 2,8 kg i 21. Med hensyn til kvæg har avlsarbejdet ført til køer med højere mælkeproduktion, som har gjort det muligt at reducere malkekobestanden fra 896. malkekøer i 1985 til 568. malkekøer i 21 uden at reducere mælkeproduktionen. Medvirkende faktorer er endvidere en forbedret håndtering af husdyrgødning, investeringer i gyllebehandling, slangeudlægning og nedfældning af gylle i stedet for bredspredning, og en halvering af brug af kunstgødning siden % 15% 44% 34% Fordeling af ammoniaktab fra husdyrgødning på dyretyper Kvæg Svin Fjerkræ Andet Referencer: Nielsen et al. (213) og Landbrug og Fødevarer (212) SÅDAN LIGGER LANDET 21

24 22 SÅDAN LIGGER LANDET

25 3. LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR MILJØET Kun sprøjtegifte, der er godkendt af Miljøstyrelsen, må importeres, sælges og bruges i Danmark. Det er således strafbart at sælge, bruge eller besidde sprøjtegifte uden dansk etiket og brugsanvisning, som er forbrugernes eneste garanti for, at et produkt lever op til de danske godkendelseskrav. For at kunne bruge sprøjtegift skal landmanden have et sprøjtecertifikat. Det gælder ikke private. 3.1 Sprøjtegift solgt til landbruget udgør 96 % af den samlede miljøbelastning Landbrugets forbrug af sprøjtegift er faldet siden 1984, men landbrugets relative andel af det samlede forbrug er steget markant. Det samlede salg af sprøjtegifte i Danmark udgjorde 5.9 tons aktivstoffer i 212. Heraf tegnede landbruget sig for tons. Sprøjtegift solgt til landbruget udgør i 212 ifølge Miljøstyrelsen 96 % af den samlede aktivstofmængde og 96 % af den samlede miljøbelastning /12 Samlet salg af sprøjtegift i Danmark (tons aktivt stof) Salg af sprøjtegift til andre formål Salg af sprøjtegift til brug i landbruget Salgsdata og oplysninger om aktivstoffernes navne, indhold, egenskaber, koncentrationer, anvendelse og fordeling på afgrøder er opdateret og korrigeret for hvert år i perioden Referencer: Miljøstyrelsen (24), (27), (21), (212) og (213). SÅDAN LIGGER LANDET 23

26 3.1.1 Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end forudsat i pesticidhandlingsplanerne Med den solgte mængde sprøjtegift i 212 kunne landmanden i gennemsnit sprøjte 3,96 gange i 212 mod 3,22 gange i 211. Det er en stigning på 23 % i forhold til 211. Målsætningen i Pesticidplan var, at der fra 29 i gennemsnit kun skulle sprøjtes 1,7 gange årligt (opgjort efter gammel metode). På tolv år er behandlingshyppigheden steget med 91 % fra 2,7 i 2 til 3,96 i 212. Miljøstyrelsen tolker stigningen i 28 som en følge af kraftigt stigende kornpriser midt/sidst i 27 og forventninger om en forestående mangel på sprøjtegift i 28. En fortsat kraftig stigning fra 21 til 212 tolkes som lageropbygning i forventning om prisstigninger på sprøjtegift som følge af de nye pesticidafgifter. Som følge af lageropbygning, forventer Miljøstyrelsen et øget salg i 213, men et tilsvarende fald i de mest belastende midler i 214 og 215, når lagrene af indkøbte midler med gammel afgift forbruges Behandlingshyppighed (antal gange/år) Behandlingshyppighed, ny metode Behandlingshyppighed, gammel metode Målsætning Behandlingshyppigheden viser, hvor mange gange det konventionelt dyrkede landbrugsareal kan sprøjtes med den solgte mængde sprøjtegift udbragt i standarddoser. Fra og med 1997 er behandlingshyppigheden opgjort efter en ny metode. Men da målsætningen er beregnet efter gammel metode, er behandlingshyppigheden efter gammel metode også medtaget her. Fra og med 21 opgøres behandlingshyppigheden kun efter ny metode. I forbindelse med indførelse af en ny pesticidafgift i juli 213 er salgsdata og oplysninger om aktivstoffernes og midlernes egenskaber, koncentrationer, anvendelse og fordeling på afgrøder opdateret. Det betyder, at behandlingshyppighed og belastning er genberegnet for hvert år i perioden Referencer: Miljøstyrelsen (212) og (213) og Danmarks Statistik - Statistikbanken (213). 24 SÅDAN LIGGER LANDET

27 3.1.2 Behandlingshyppigheden er steget uafbrudt siden 2 For at udligne udsving i forbruget mellem de enkelte år som følge af blandt andet lagerforskydninger og klimatiske forhold kan behandlingshyppigheden også opgøres som et løbende gennemsnit Udviklingen over i tre behandlings-hyppigheden år. Som sådan som ligger 3-års behandlingshyppigheden på det gennemsnit (antal gange/år ny metode) højeste niveau siden 2. På basis af salgstal kunne landmanden i perioden 2-22 sprøjte sine marker i gennemsnit 2,12 gange pr. år. I perioden steg tallet til 3,34 gange pr. år. 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 Udviklingen i behandlingshyppigheden som 3-års gennemsnit (antal gange/år ny metode) Referencer: Miljøstyrelsen (24), (27), (21), (212) og (213) og egne beregninger Fra 211 til 212 er sprøjtegiftenes belastning steget med 66 % Miljøministeriets bekæmpelsesmiddelstatistik for 211 opgjorde for første gang, hvor meget de solgte sprøjtegifte belaster vores sundhed og miljø. Den såkaldte PesticidBelastningsIndikator (PBI) viser graden af giftighed i de midler, der sprøjtes med. På baggrund af salgstal for kalenderåret er PBI beregnet til 5, i 212 og 3,2 i 211. Det er en stigning i belastningen af miljø og sundhed på 66 % fra 211 til 212. Reduktionsmålet i S-R-SF-regeringens Sprøjtemiddelstrategi er en PBI på 1,96 i 215. Det svarer til et fald i PBI på 4 % fra 3,27 i 211. Miljøstyrelsen har besluttet at fastholde 211-værdien som referenceværdien, selv om den seneste beregning af PBI for 211 er på 3,2 og dermed afviger fra referenceværdien. SÅDAN LIGGER LANDET 25

28 Miljøstyrelsen vurderer, at salget og dermed også behandlingshyppigheden (se 3.1.1) og belastningen i 212 i høj grad er et resultat af, hvilke midler det bedst har kunnet betale sig at købe til lager, inden ændringen i pesticidafgiften 1. juli 213 trådte i kraft. Det er således beregnet, at der i 211 og 212 er indkøbt 6 pct. mere end det gennemsnitlige årlige salg i perioden Det er netop de mest belastende sprøjtemidler, der vil stige mest med den nye afgift, der er indkøbt i 212 (se 3.1.4). Som noget nyt er PBI i 212 også beregnet på baggrund af de sprøjtejournaldata, som landmændene har indberettet for høståret 1. august 211 til 31. juli 212. Det giver en PBI på 2,2, en fladebelastning på 2,4 og en behandlingshyppighed på 2,5. Udviklingen i behandlingshyppighed, fladebelastning og Miljøstyrelsen pesticidbelastningsindikator vurderer, at de indberettede sprøjtejournaldata beregnet dækker på salgsdata ca. 9 % af det og konventionelle sprøjtejournaldata landbrugsareal i omdrift Miljøstyrelsen pointerer, at opgørelse af behandlingshyppighed og belastning baseret på de indberettede sprøjtejournaldata fremover vil være et godt supplement til salgsstatistikken, men kan ikke afløse denne. 6, 5, 4, 3, 2, 1, 2,5 2,4 2,2 Udviklingen i behandlingshyppighed, fladebelastning og pesticidbelastningsindikator beregnet på salgsdata og sprøjtejournaldata , PesticidBelastnings- Indikator, salg Behandlingshyppighed, sprøjtejournaldata Fladebelastning, salg Fladebelastning, sprøjtejournaldata Behandlingshyppighed, salg PesticidBelastnings- Indikator, sprøjtejournaldata I forbindelse med indførelse af en ny pesticidafgift i juli 213 er salgsdata og oplysninger om aktivstoffernes og midlernes egenskaber, koncentrationer, anvendelse og fordeling på afgrøder opdateret. Det betyder, at behandlingshyppighed og belastning er genberegnet for hvert af årene Behandlingshyppigheden er et udtryk for, hvor mange gange landmanden i gennemsnit kan sprøjte med normal dosis det pågældende år. Fladebelastningen er belastningen pr. ha beregnet ud fra landbrugsarealet, der er dyrket konventionelt det pågældende år. PesticidBelastningsIndikatoren (PBI) beregnes som fladebelastningen ved, at den samlede belastning det pågældende år divideres med størrelsen af det samlede konventionelt dyrkede landbrugsareal i referenceåret 27. Man bruger arealstørrelsen i et fast referenceår i stedet for arealet det konkrete opgørelsesår. Derfor kan PBI en blive misvisende. Hvis f.eks. det økologiske areal stiger, vil PBI alt andet lige falde, selv om der reelt ikke bruges færre eller mindre giftige sprøjtegifte på de arealer, der sprøjtes. 26 SÅDAN LIGGER LANDET

29 Den største fladebelastning er målt for kartofler (26,), som udgør 1,7 % af det samlede konventionelt dyrkede areal i omdrift (i alt godt 2,2 mio. ha). Kartofler bidrager dermed med 9 % af landbrugets samlede pesticidbelastning. Vintersæd har en fladebelastning på 7,7, men da det dyrkes på en tredjedel af det samlede konventionelt dyrkede areal i omdrift, bidrager vintersæd med 49 % af landbrugets samlede pesticidbelastning. Referencer: Miljøstyrelsen (212) og (213) Salget af de mest miljøbelastende aktivstoffer steg markant i 212 Fire aktivstoffer, som alle er almindelige sprøjtegifte godkendt til brug på friland, udgør 65 % af den samlede miljøbelastning i 212. Insektmidlet Cypermethrin står for 32 % af belastningen, ukrudtsmidlerne prosulfocarb og pendimethalin står for hhv. 15 % og 11 %, og insektmidlet alpha-cypermethrin belaster med 7 % prosulfocarb (tons aktivt stof) pendimethalin (tons aktivt stof) cypermethrin (tons aktivt stof) alpha-cypermetrin (tons aktivt stof) Reference: Miljøstyrelsen (213) SÅDAN LIGGER LANDET 27

30 3.2 Salget af sprøjtegift til private er næsten fordoblet på et år Salget af sprøjtegifte til private husholdninger steg fra 6,2 tons aktivstof i 21 til 118,6 tons i 211 og udgjorde 2,5 % af det samlede salg i Danmark. Som led i S-R-SF-Regeringens sprøjtemiddelstrategi skal privates adgang til at købe sprøjtegift begrænses, så kun de mindst belastende sprøjtegifte kan købes uden sprøjtecertifikat og kun gennem direkte kontakt med salgsmedarbejderen, som skal have et certifikat for at sælge sprøjtegift. Referencer: Miljøstyrelsen (211a) og (212a), Miljøministeriet (212a) og (213) 3.3 Det offentlige forbrug af sprøjtegift er faldet med næsten 9 % siden 1995 Forbruget af sprøjtegift på de offentlige arealer var i 21 på 3,1 tons aktivstof og udgjorde,1 % af det årlige salg af sprøjtegift i Danmark. Siden 1998 har der været en aftale mellem miljøministeren og de offentlige myndigheder om at udfase brug af sprøjtegift på offentlige arealer. Det har medført, at det samlede offentlige forbrug er faldet med 88 % siden 1995, hvor forbruget lå på 25,7 tons. Reference: Miljøstyrelsen (211) 3.4 Golfbaner skal begrænse brug af sprøjtegift En frivillig aftale fra 25 mellem golfklubberne og Miljøministeriet skulle i 28 have reduceret golfklubbernes forbrug til,1 kg aktivstof pr. hektar. Forbruget endte på,23 kg pr. hektar. Miljøstyrelsens seneste kontrol af 29 golfklubber viser, at hver 7. af de kontrollerede klubber havde ulovlige sprøjtegifte stående. 15. marts 213 trådte en ny bekendtgørelse om brug af sprøjtegift på golfbaner i kraft. De nye regler skal begrænse brugen af sprøjtegift både i mængde og giftighed. Referencer: Miljøstyrelsen (212b), Miljøministeriet (212b), (213a) og (214a) 3.5 Sprøjtegifte i grundvand og drikkevand Vandrammedirektivet fastsætter en fælles EU-grænseværdi for sprøjtegift i grundvand på,1 μg/l for enkeltstoffer og,5 μg/l for summen af sprøjtegifte. Drikkevandsdirektivet skal beskytte 28 SÅDAN LIGGER LANDET

31 menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver forurening. Direktivet fastsætter en fælles EU-grænseværdi for sprøjtegift i drikkevand på,1 μg/l for enkeltstoffer og,5 μg/l for summen af sprøjtegifte Af den menneskeskabte forurening er sprøjtegift den hyppigste årsag til lukning af drikkevandsboringer i perioden Fra 1988 til 21 har kommunerne som led i den årlige indberetning af jordforurening indberettet oplysninger om lukkede drikkevandsboringer. Ved udgangen af 29 var der indberettet oplysninger om lukkede boringer. Den menneskeskabte forurening (sprøjtegift, nitrat og andre miljøfremmede stoffer ) er årsag til 37 % af lukningerne af drikkevandsboringer i perioden Af den menneskeskabte forurening er sprøjtegift den hyppigste årsag til lukning med i alt 553 boringer i perioden , svarende til 63 %. Nitrat er årsag til 181 lukninger, mens andre miljøfremmede stoffer er årsag til 151 lukninger. 2% 17% 63% Indberettede menneskeskabte årsager til lukkede boringer ved almene vandværker (%) Sprøjtegift Andre miljøfremmede stoffer Nitrat Tallene er baseret på kommunernes indberetninger og Miljøstyrelsens opgørelse (1998) over årsager til lukning af vandværksboringer, herunder også jordforurening fra punktkilder. Indberetningerne har været mangelfulde gennem årene og giver derfor ikke et helt retvisende billede af, hvor mange drikkevandsboringer der er lukkede. I 26 blev der kun indberettet oplysninger om 9 lukkede boringer, hvilket ifølge Miljøstyrelsen (29) sandsynligvis skyldtes omstrukturering pga. kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 27. Og der er stadig et efterslæb ift. indberetningerne fra 26 og 27. Referencer: Miljøstyrelsen (1997), (1998), (1998a), (2), (2a), (22), (22a), (23), (25), (25a), (26), (28), (29), (21a), (211b), (212c) SÅDAN LIGGER LANDET 29

32 3.5.2 Hver femte af de lukkede vandværksboringer i 212 er lukket på grund af sprøjtegift Fra 1. januar 213 skal Danmarks almene vandforsyninger én gang om året indberette til den fælles database Jupiter, hvor mange boringer de har lukket og af hvilken årsag. Den første status opgørelse fra Naturstyrelsen (dec. 213), som dækker 75 % af boringerne, viser, at der ved udgangen af 212 er lukket ca. 11 vandværksboringer. Heraf er 22 vandboringer (2%) midlertidigt lukket, fordi der er fundet rester af sprøjtegift i vandet. I 16 boringer er der fundet sprøjtegifte, som i dag er forbudt eller reguleret. Det gælder dichlorbenzamid (BAM), dichlorprop, 4-CPP og atrazin. For de resterende seks boringer har vandværkerne ikke kunnet oplyse, hvilke sprøjtegifte der har været årsag til lukningen. Ud over sprøjtegift angives andre miljøfremmede stoffer, mikrobiologisk forurening, naturskabte vandkvalitetsproblemer (f.eks. sulfat og klorid), nitrat og tekniske årsager som årsager til lukning. De almene vandværker er de vandværker, som forsyner mere end ni husstande. Almene vandværker har i alt ca boringer i Danmark. Når en boring lukkes, stopper vandværket indvinding af drikkevand, men kan vælge at åbne igen, når man igen kan levere vand uden rester af sprøjtegift. Når en boring sløjfes stopper vandværket med at bruge boringen for altid. Reference: Naturstyrelsen (213) Der er sprøjtegift i fire af ti undersøgte indtag i grundvandet I 212 blev der fundet sprøjtegift i 42 % af de undersøgte indtag i grundvandsovervågningen (GRUMO), heraf 12 % over grænseværdien på,1 μg. Det er især de øvre grundvandsmagasiner, som er påvirket af sprøjtegift eller deres nedbrydningsprodukter. De ældre og mere dybtliggende magasiner er mindre påvirkede. I perioden er der i grundvandsovervågningen fundet sprøjtegift en eller flere gange i mere end halvdelen af de undersøgte indtag, og i knap hvert femte af indtagene var grænseværdien en eller flere gange overskredet. Ifølge Thorling et al. viser det, hvor stor en del 3 SÅDAN LIGGER LANDET

33 af den undersøgte ressource der indtil i dag på et eller flere tidspunkter har indeholdt sprøjtegift eller nedbrydningsprodukter. I grundvandsovervågningen analyseres der i programperioden for 11 sprøjtegifte og deres 2 nedbrydningsprodukter. Af de 31 stoffer er 5 stoffer godkendt uden restriktioner, 5 stoffer er regulerede (dvs., at brugen er yderligere begrænset efter den oprindelige godkendelse), mens 2 stoffer er forbudt. I 212 blev der fundet godkendte stoffer i 1 % af indtagene, regulerede stoffer i 6 % og forbudte stoffer i 39 %. Analyser for de sidste seks år viser, at 2 % af fundene er godkendte og regulerede stoffer, og 8 % er forbudte. Glyphosat, som udgør den næststørste andel af aktivstofsalget i 212, og dets nedbrydningsprodukt AMPA, er to af fem godkendte stoffer, der indgår i analyseprogrammet. I 212 Udvikling blev der i fund fundet af to glyphosat godkendte stoffer, og AMPA glyphosat i hhv. og,9 AMPA. % og 1 % (for begge,3 % over grænseværdien) af de undersøgte indtag i Grundvandsovervågning (% af antal analyser) grundvandsovervågningen Udvikling i fund af to godkendte stoffer, glyphosat og AMPA. Grundvandsovervågning (% af antal analyser) Glyphosat AMPA Siden 1997, hvor glyphosat og AMPA blev analyseret for første gang i grundvandsovervågningen, og frem til 21 har andelen af fund været stigende. I 29 blev der fundet glyphosat og AMPA i hhv. 28 og 25 af i alt 635 grundvandsprøver, heraf 9 over grænseværdien. Fundene udløste en ny analyse af det samlede antal indtag. Fundene tyder på, at der ikke permanent er glyphosat og/eller AMPA i de grundvandsmagasiner, boringerne overvåger, og at fundene i 29 er enkeltstående, konkluderer Naturstyrelsen i notat i januar 212. De høje fundandele i 29 er næppe typiske for grundvandets tilstand. Årsagen til de relativt mange fund i 29 kendes ikke, skriver Thorling et al. (212). Salget af glyphosat til udbringning i landbruget steg fra 1138 tons i 27 til 1466 tons i 28. Der er ikke fundet glyphosat i vandværkernes drikkevandsboringer i 21, hvilket iflg. Thorling et al. (211) kan skyldes, at der i 21 kun er analyseret for de to stoffer i 117 vandværksboringer ud af ca. 1. aktive boringer. I januar 211 udvidede den daværende miljøminister Karen Ellemann listen over stoffer, som vandværkerne fra skal teste drikkevandet for, med blandt andet glyphosat og AMPA. Referencer: Thorling et al. (211), (212) og (213), Naturstyrelsen (212) og (213) og Miljø ministeriet (211) SÅDAN LIGGER LANDET 31

34 3.5.4 Problemerne med sprøjtegift i grundvandet er ikke løst, selv om strammere regulering har haft effekt Ifølge Thorling et al. kan en strammere regulering af sprøjtegiftene nu ses i det øvre og yngste grundvand. De seneste år er antallet af fund over grænseværdien i det øverste grundvand faldet, hvilket kan betyde, at den samlede udvaskning er ved at blive mindre, målt i koncentrationer. Antallet af fund over grænseværdien i de dybere jordlag, hvorfra vandværkerne indvinder drikkevand, er steget. Antallet af fund under grænseværdien er steget i alle dybder, hvilket betyder, at en større og større del af grundvandet indeholder pesticider, men overvejende i koncentrationer under grænseværdien Fund af sprøjtegift over grænseværdien. 3-års gennemsnit i fem dybdeintervaller (%) -1 m 1-2 m 2-3 m 3-4 m 4-5 m Referencer: Thorling et al. (213) Fund af sprøjtegift under grænseværdien. 3-års gennemsnit i fem dybdeintervaller (%) -1 m 1-2 m 2-3 m 3-4 m 4-5 m Der er sprøjtegift i næsten hver fjerde drikkevandsboring I 212 blev der fundet sprøjtegift i 24 % af de undersøgte aktive vandværksboringer, heraf 4 % over grænseværdien. Andelen af aktive drikkevandsvandboringer, hvor vandværkerne finder sprøjtegift, er faldet siden 2, men de seneste år har andelen af sprøjtegiftpåvirkede drikkevandsboringer ligget på 2-25 %. 32 SÅDAN LIGGER LANDET

35 Tallet omfatter ikke de omkring 5. private boringer (enkeltindvindinger), som kun undersøges for sprøjtegift, hvis ejeren selv beslutter det. Det er forbudte stoffer eller stoffer pålagt restriktioner, der hyppigst findes i drikkevandsboringerne. Det vand, som vandværkerne pumper op, er mere end 1-2 år gammelt. Ifølge Thorling et al. må stofferne forventes at kunne påvirke grundvandet og evt. drikkevandet mange år frem Sprøjtegift i aktive vandværksboringer (%) >=,1 µg/l,1-,1 µg/l uden fund Opgørelsen viser den andel af vandværkernes indvindingsboringer, der det pågældende år har indeholdt sprøjtegift eller nedbrydningsprodukter. Opgørelsen er baseret på vandprøver fra aktive offentlige og private almene vandværker, hvorfra der er boringskontrolanalysedata inden for de sidste 5 år. Opgørelsen indeholder ikke de samme boringer fra år til år, da boringerne analyseres i en turnus på op til fem år. Da vandværkerne løbende nedlægger eller etablerer boringer, afspejler udviklingen i fund pr. år ikke situationen i grundvandsmagasinerne, men vandværkernes evne til at håndtere problemerne med sprøjtegift i de boringer, hvorfra der indvindes grundvand. Når der er få fund i de første år, er det primært, fordi analyseprogrammet ikke var så omfattende, som det er i dag. Referencer: Thorling et al. (212) og (213) Der er også spøjtegift i grundvandet i Vestjylland Der er flest fund af sprøjtegift og nedbrydningsprodukter i aktive drikkevandsboringer på lerede jorder og omkring de største byer. Og få fund af sprøjtegift og nedbrydningsprodukter i aktive boringer på de sandede jyske hedesletter og bakkeøer. Her indvinder vandværkerne generelt grundvand fra større dybder end i resten af landet bl.a. pga. nitrat i det øverste grundvand. I større dybder er koncentrationen af sprøjtegifte mindre, og i Vestjylland er der større afstand mellem boringerne, fordi der bor færre mennesker her. SÅDAN LIGGER LANDET 33

36 En opgørelse af Andre boringer, der bl.a. rummer nedlagte vandværksboringer, viser imidlertid, at der også er sprøjtegift i grundvandet i Vestjylland. Boringerne er i dag nedlagt og fremgår derfor ikke af kortet over Pesticider i Vandforsyningsboringer , som kun viser aktive boringer. Pesticidanalyser i aktive vandværksboringer >=,1 µg/l,1-,1 µg/l <,1 µg/l Pesticidanalyser i vandprøver fra Andre Boringer >=,1 µg/l,1-,1 µg/l <,1 µg/l Andre boringer omfatter alle de boringer, der ikke bliver brugt til indvinding af vand til almene vandværker. Det er f.eks. nedlagte indvindingsboringer, overvågningsboringer og små, private anlæg. Referencer: Thorling et al. (213) Budgettet til overvågning af grundvandet er næsten halveret I 21 var der afsat 42 mio. kr. (211-priser) til overvågning af Danmarks grundvand. I 211 er beløbet faldet til 21,8 mio. kr. I 214 bliver det yderligere reduceret til 19,5 mio. kr. 34 SÅDAN LIGGER LANDET

SÅDAN LIGGER LANDET...

SÅDAN LIGGER LANDET... SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 214 Indhold 1. DANMARK ER ET LANDBRUGSLAND... 6 1.1 Landbrugsjorden udgør over 6 % af Danmarks areal... 6 1.1.1 Danmark er det mest intensivt dyrkede land i verden...

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 2012

SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 2012 SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 212 Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på landbrugets konsekvenser for natur og miljø. Og at sætte tal på værdien af produktionen

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET...

SÅDAN LIGGER LANDET... SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 211 Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien

Læs mere

Sammenfatning og konklusioner

Sammenfatning og konklusioner Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 97 Offentligt Sammenfatning og konklusioner Rapporten omfatter bekæmpelsesmiddelstatistikken baseret på salgstal for kalenderåret 2013 samt sprøjtemiddelstatistik

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 2011

SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 2011 SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 211 Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 2011

SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 2011 SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 211 Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET...

SÅDAN LIGGER LANDET... SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 211 Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien

Læs mere

Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken

Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken 2011 Behandlingshyppigheden Behandlingshyppigheden angiver det antal gange, det konventionelt dyrkede landbrugsareal i gennemsnit

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET...

SÅDAN LIGGER LANDET... SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 211 Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien

Læs mere

Publikationen kan fås ved henvendelse til:

Publikationen kan fås ved henvendelse til: Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien af produktionen og bidraget til samfundet.

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg university of copenhagen University of Copenhagen Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per Published in: Sammendrag af indlæg Publication date: Document Version

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Økonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen

Økonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen Økonomisk analyse 7. februar 15 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Belastningsindeks (B pr. BI) Solgte mængder (bilag 6) 1,39 0,29 0,21 Indberettede sprøjtejournaldata (bilag7) 1,32 0,28 0,21 (BH)

Belastningsindeks (B pr. BI) Solgte mængder (bilag 6) 1,39 0,29 0,21 Indberettede sprøjtejournaldata (bilag7) 1,32 0,28 0,21 (BH) Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 111 Offentligt Effekterne på pesticidbelastningen ved indførelse af glyfosat-resistent majs Notat udarbejdet til Miljøstyrelsen (MST) Jens

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET...

SÅDAN LIGGER LANDET... SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 216 Indhold 1. DANMARK ER ET LANDBRUGSLAND... 6 1.1 Landbruget udgør over 6 % af Danmarks areal... 6 1.1.1 Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa...

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen

Økonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen

Læs mere

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Udvikling i landbrugets produktion og struktur Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Forbruget af pesticider i landbrugets planteavl

Forbruget af pesticider i landbrugets planteavl Ha 2. semester Seminarhold nr. Forfatter Seminarvejleder Forbruget af pesticider i landbrugets planteavl Handelshøjskolen i Århus 2001 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Salget af pesticider 2 2.1 Årsager

Læs mere

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Landbrugsaftalen, punkt for punkt Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Salg af pesticider til brug i private haver 2010

Salg af pesticider til brug i private haver 2010 Miljøudvalget 0 MIU alm. del Bilag 55 Offentligt Salg af pesticider til brug i private haver 00 Notat udarbejdet for Miljøstyrelsen af Cowi. Indhold INDLEDNING 7 TIDLIGERE OPGØRELSER AF PESTICIDFORBRUGET

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Økonomisk analyse. Sektoropgørelse - vegetabilier. 25. juli Highlights:

Økonomisk analyse. Sektoropgørelse - vegetabilier. 25. juli Highlights: Økonomisk analyse 25. juli 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sektoropgørelse - vegetabilier Highlights: Den samlede vegetabilske produktion

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen

Læs mere

Resumé. Landovervågningsprogrammet. Næringsstoffer og pesticider i landbruget

Resumé. Landovervågningsprogrammet. Næringsstoffer og pesticider i landbruget Landovervågningsoplande 2001. NOVA-2003. Af Grant, R. et al. (2002). Faglig rapport fra DMU nr. 420. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format på www.dmu.dk. Resumé

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere