SÅDAN LIGGER LANDET...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÅDAN LIGGER LANDET..."

Transkript

1 SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 213

2

3 Indhold 1. DANMARK ER ET LANDBRUGSLAND Landbrugsjorden udgør 62 % af Danmarks areal Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa og i hele verden Omkring 8 % af det danske landbrugsareal bruges til produktion af foder til husdyr Dansk landbrug brødføder to promille af verdens befolkning Landbruget kan brødføde mange flere, hvis vi dyrker menneskeføde i stedet for foder til dyr I Sydamerika lægger vi beslag på et areal større end Sjælland og Lolland tilsammen til produktion af foder Certificeret soja udgør 2,6 % af verdensproduktionen af soja En fjerdedel af det målsatte areal til randzoner er ikke udlagt LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR NATUREN Over halvdelen af de undersøgte arter i agerlandet går fortsat tilbage Agerlandets typiske fuglearter er i tilbagegang På ti år er to ud af tre kirkeugler forsvundet Knap halvdelen af de danske humlebiarter er på rødlisten over truede arter Antallet af sommerfugle med tilknytning til græsland og hede er i tilbagegang Vi kender stadig ikke 3-naturens tilstand, og vi ved heller ikke præcist, hvor den er henne De lysåbne naturtyper har en gennemsnitlig størrelse på 2,8 ha Vandløbene har fået det bedre, men omkring 4 % lever stadig ikke op til direktivets krav Landbrugets overskud af kvælstof er fortsat højt på trods af halvering Udledning af kvælstof til vandløb og søer er størst fra lerjorder og visse lavbundsarealer Stigende areal med majs øger kvælstofudvaskningen Fosforoverskuddet udgør stadig en trussel for vandmiljøet på trods af fald...19 SÅDAN LIGGER LANDET 1

4 2.4 Luftbåren ammoniak belaster naturen Næsten halvdelen af ammoniaktabet fra husdyrgødning kommer fra svin LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR MILJØET Sprøjtegift solgt til landbruget udgør 96 % af den samlede miljøbelastning Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end forudsat i pesticidhandlingsplanerne Behandlingshyppigheden er steget uafbrudt siden Fra 211 til 212 er sprøjtegiftenes belastning steget med 66 % Salget af de mest miljøbelastende aktivstoffer steg markant i Salget af sprøjtegift til private er næsten fordoblet på et år Det offentlige forbrug af sprøjtegift er faldet med næsten 9 % siden Golfbaner skal begrænse brug af sprøjtegift Sprøjtegifte i grundvand og drikkevand Af den menneskeskabte forurening er sprøjtegift den hyppigste årsag til lukning af drikkevandsboringer i perioden Hver femte af de lukkede vandværksboringer i 212 er lukket på grund af sprøjtegift Der er sprøjtegift i fire af ti undersøgte indtag i grundvandet Problemerne med sprøjtegift i grundvandet er ikke løst, selv om strammere regulering har haft effekt Der er sprøjtegift i næsten hver fjerde drikkevandsboring Der er også spøjtegift i grundvandet i Vestjylland Budgettet til overvågning af grundvandet er næsten halveret Rester af sprøjtegift i syv af ti stykker konventionelt dyrket frugt på det danske marked i Sprøjtegift fra kornmarker ender på økologiske æbler LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR KLIMAET Landbrugssektoren bidrager med 18 % af de samlede drivhusgasser SÅDAN LIGGER LANDET

5 4.1.1 Landbruget står for 92 % af Danmarks lattergasemission Der udledes mest drivhusgasser fra den dyrkede jord i forhold til andre arealanvendelser Udtagning af lavbundsjord er blandt de mest omkostningseffektive tiltag til at reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget Øko-forbrugeren belaster klimaet mindre LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR DYREVELFÆRD OG SUNDHED Fortsat et højt niveau af lovovertrædelser i de danske besætninger Svineproduktion I Danmark bruges der mindst arbejdstid pr. produceret gris I 212 døde 24. pattegrise om dagen Næsten hver fjerde so findes selvdød eller aflives I den konventionelle produktion halekuperes pattegrise Hver anden slagteso og næsten hvert tredje slagtesvin har mavesår Antibiotikaforbrug og resistens Mere end tre fjerdedele af danske slagtesvin er ramt af den multiresistente svinebakterie MRSA CC 398, som kan smitte mennesker Næsten hvert syvende nye MRSA-tilfælde i 212 skyldes svine-mrsa Svineproduktionen står for 76 % af det samlede forbrug af antibiotika til danske dyr Et konventionelt svin får mellem 3 og 13 gange så meget antibiotika som et økologisk svin Antibiotikaforbrug i minkproduktionen er mere end fordoblet siden Kun hver tredje danske ko kommer på græs LANDBRUGETS SAMFUNDSMÆSSIGE BETYDNING Beskæftigelse Det primære landbrug beskæftigede 62. i Beskæftigelsen på slagterierne er faldet med 34 % siden Færre svin slagtes og forarbejdes på danske slagterier...49 SÅDAN LIGGER LANDET 3

6 6.2 Økonomi Eksportværdien af fødevarer udgjorde i 212 knap 17 % af den danske vareeksport og 1 % af den samlede danske eksport Produktionsomkostningerne i landbruget har oversteget værdien af produktionen frem til og med 21, men fra 211 vender det Mælkeproducenterne har haft den bedste forrentning af landbrugskapitalen Landbrugsstøtten udgør 4 % af EU s samlede budget Uden landbrugsstøtten fra EU har danske landmænd underskud Landbrugets gæld er fire gange så stor som værdien af produktionen Landbrugets gældsprocent steg i Langt fra alle lån er investeret i landbrugsdrift Strukturudvikling Antallet af landbrug halveret på 2 år Antallet af heltidsbedrifter næsten halveret på 1 år Hver femte bedrift er på mere end 1 ha ØKOLOGISK LANDBRUGSPRODUKTION I 212 købte danskerne økologiske fødevarer for 6,5 mia. kr Antallet af økologiske spisesteder stiger kraftigt Det økologiske areal udgør 7 % af det samlede landbrugsareal Flere lægger igen om til økologi Antallet af dyr i den økologiske produktion er steget Potentiale for vækst Eksport af økologiske produkter er mere end firedoblet på 8 år Danmark er det land i verden, hvor økologien har den største markedsandel Økologi har effekt fra dag et Det offentlige vil gå foran Salget af økologi til private og offentlige storkøkkener stiger En fjerdedel af offentlig landbrugsjord dyrkes økologisk REFERENCER SÅDAN LIGGER LANDET

7 SÅDAN LIGGER LANDET 5 Foto: Colourbox

8 1. DANMARK ER ET LANDBRUGSLAND 1.1 Landbrugsjorden udgør 62 % af Danmarks areal Landbrugsjorden omfatter dyrkede marker, brakarealer og vedvarende græsarealer og udgør tilsammen 62 % af Danmarks areal. Skov udgør ca. 14 %, de åbne naturarealer (heder, enge og moser) ca. 9 %, søer og vandløb ca. 3 %, småbiotoper i agerlandet (udyrkede levesteder som f.eks. hegn, markskel, diger, markveje, grøfter og gravhøje) ca. 3 % og byer, veje og øvrige infrastrukturanlæg ca. 1 %. 2,5% 2,5% 9% 1% 14% 62% Arealanvendelsen i Danmark 212 (%) Landbrug Skov Åbne naturarealer Søer og vandløb Småbiotoper i agerlandet Byer, veje og øvrige infrastrukturanlæg Referencer: Johannesen et al. (213) og Natur og Landbrugskommissionen (212) Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa og i hele verden Landbrugsjorden udgør ifølge Eurostat 62 % af Danmarks samlede areal på ha. Heraf er 92 % marker under plov, svarende til 57 % af Danmarks samlede areal. Det gør Danmark til det mest intensivt dyrkede land i Europa. Gennemsnittet for areal under plov i Europa er 25 %. Ifølge Food and Agriculture Organization of the United Nations (FAO) er Danmark også indehaver af verdensrekorden i intensivt landbrug med Ukraine (54%), Moldavien (54%) og Bangladesh (53%) på hhv. 2., 3. og 4. pladsen. 6 SÅDAN LIGGER LANDET

9 Areal (1 ha) Landbrugsareal (%) Landbrugsareal under plov (%) EU Danmark Ungarn Polen Tyskland Holland Sverige Arealanvendelse i Europa 212, dog er EU-27 tal for 28 Referencer: Eurostat (213) og FAO STAT (213) 1.2 Omkring 8 % af det danske landbrugsareal bruges til produktion af foder til husdyr På ca. 8 % af arealet dyrkes foder i form af korn, roer, raps, majs, helsæd og græs. På 1 % af arealet dyrkes menneskeføde i form af korn, kartofler, sukkerroer og grøntsager. På de sidste 9 % dyrkes industrikartofler, raps til biodiesel, frøgræs, juletræer, eller arealet er udyrket. 9% 1% 81% Arealfordeling i landbruget 212 (%) Areal til foder Areal til menneskeføde Anden anvendelse Beregningen er foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Landbrugsareal i alt: ha. Afgrøder til foder: Hele arealet med vinterhvede ( ha), byg (687.5 ha) og majs ( ha), som alle tre bruges til foder. Vinterhveden indeholder for lidt gluten til at bage med, mens byg og majs er traditionelle foderafgrøder. Hertil kommer halvdelen af rapsarealet ( ha), arealet med helsæd ( ha), samt arealer med græs i omdrift ( ha) og vedvarende græs (22.84 ha). Dertil er der mindre arealer med bælgsæd, triticale og foderroder. I alt ha til foderproduktion. Reference: Danmarks Statistik - Statistikbanken (213) SÅDAN LIGGER LANDET 7

10 1.3 Dansk landbrug brødføder to promille af verdens befolkning I Danmark producerer vi fødevarer til ca. 15 mio. mennesker. Det er tre gange Danmarks befolkning og to promille af verdens befolkning. En stigende dansk landbrugsproduktion fremover vil ifølge Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) tidligere Fødevareøkonomisk Institut ikke påvirke den samlede internationale produktion ret meget. Selv for de produkter, hvor Danmark har de største andele af verdens samlede produktion, spiller den danske landbrugsproduktion kun en marginal rolle, når der ses bort fra mink- og græsfrøproduktion. Eksporten af danske landbrugsprodukter har ifølge IFRO en verdensmarkedsandel på 1,73 %. Det ligger over gennemsnittet for alle danske varer (,75%), og for nogle landbrugsvarer ligger verdensmarkedsandelen meget højt: Rå minkskind (36,2%), svinekød (22,4%), levende svin (19,2%), bacon og skinke (12,4%). Ikke desto mindre udgør de danske landbrugsprodukter en relativt lille del af EU s (2,41%) og verdens (,34%) samlede landbrugsproduktion. Reference: Hansen (212) Landbruget kan brødføde mange flere, hvis vi dyrker menneskeføde i stedet for foder til dyr Dansk landbrug producerer fødevarer svarende til tre gange Danmarks befolkning. Men vi kunne producere mere mad til mange flere, hvis vi dyrkede menneskeføde i stedet for dyrefoder på en større del af landbrugsarealet. 8 SÅDAN LIGGER LANDET

11 Sådan ser regnestykket ud Fødevarer er energi. Når vi bruger f.eks. korn som foder til husdyr frem for til menneskeføde, så mister vi energi eller kalorier undervejs til spisebordet. Vi forudsætter, at en hektar jord giver et udbytte på 5. kg korn à 3.5 kcal = 17,5 mio. kcal, og at en hektar korn giver kg svinekød (ved 2,88 FE/kg kød) á 2.5 kcal = 4,3 mio. kcal. Hvis kornet fra en hektar bruges direkte som menneskeføde, giver det 17,5 mio. kcal/ha, svarende til 19 menneskers energiindtag/år ved et forbrug på 2.5 kcal/dag. Hvis kornet bruges som foder til grise, som vi derefter spiser, giver det 4,3 mio. kcal/ha, svarende til under 5 menneskers energiindtag/år ved et forbrug på 2.5 kcal/dag. Thorup-Kristensen har beregnet, at med en kost bestående af 7 % vegetabilsk føde og 3 % kød (15 % svinekød og 15 % oksekød) vil fødevareproduktion i Danmark kræve et areal på,23 ha pr. person. Hvis andelen af kød halveres, er,13 ha nok. Det danske landbrugsareal kan producere mad til ca. 11 mio., hvis de får den kødrige kost, til 2 mio., hvis de kan klare sig med mindre kød, og til 8 mio. mennesker, hvis de udelukkende får vegetabilsk kost. Referencer: Landbrugsinfo (212), Thorup-Kristensen (21) og egne beregninger I Sydamerika lægger vi beslag på et areal større end Sjælland og Lolland tilsammen til produktion af foder Ud over det store areal, der anvendes i Danmark til produktion af foder, lægger dansk landbrug alene i Sydamerika beslag på arealer, der svarer til en tredjedel af det danske landbrugsareal til produktion af soja til husdyrene. Der importeres ca. 2 mio. tons proteinholdige foderkager. Heraf udgør sojakager størstedelen (ca. 1,4 mio. tons svarende til 68 %), og langt den overvejende del heraf kommer fra Argentina (ca. 7 %) og Brasilien (ca. 17 %). Derudover sker der via europæiske havnebyer en indirekte import (ca. 8 %), som overvejende kommer fra de samme to lande samt Paraguay. Omkring 95 % af de importerede sojakager stammer således fra Sydamerika. SÅDAN LIGGER LANDET 9

12 Sådan ser regnestykket ud For hvert ton soja, der knuses, får man 787 kg foderkage og 186 kg olie. På grundlag af et gennemsnitligt udbyttetal for Argentina og Brasilien på 2,24 t/ha, kan det importerede sojafoder omregnes til, at der er brugt omkring 92. ha fortrinsvis sydamerikansk landbrugsjord til at forsyne det danske landbrug med sojakager. Det svarer til 34 % af det danske landbrugsareal eller mere end Sjælland og Lolland tilsammen. Hertil kommer arealer til produktion af de ca. 25 % af foderet, der kommer fra andre importerede foderkager (især fra oliepalme og solsikke) Certificeret soja udgør 2,6 % af verdensproduktionen af soja I 212 var den samlede verdensproduktion af soja på 237 mio. tons. Certificeret soja, hvor der stilles krav til arbejdstagerrettigheder, pesticidhåndtering og andre miljøforhold, udgjorde ca. 6,1 mio. tons i 212, svarende til 2,6 %. Cert-ID/ProTerra, som certificerer non-gmo soja, certificerede 5,1 mio. tons soja fra Brasilien og Indien. Organisationen RTRS certificerede 1,61 mio. tons soja i 212. Hertil kommer økologisk certificeret soja, hvor mængden ikke opgøres på verdensplan. Referencer: Gelder et al. (28), Danmarks Statistik - Statistikbanken (213), FAO STAT (211), Cert-ID (213), RTRS (212) og egne beregninger 1.4 En fjerdedel af det målsatte areal til randzoner er ikke udlagt Målet var 5. ha randzoner omkring åer, søer og vandløb. Men ifølge NaturErhvervsstyrelsen har landmændene udlagt 38. hektar. 3. af landmændene har udlagt cirka 5. ha randzoner uden at søge om kompensation. 2.8 landmænd har undladt at udlægge i alt 4. ha randzoner omkring større vandløb. Og flere landmænd har ikke udlagt de resterende og forventede 8. ha randzoner omkring en del af deres typisk mindre vandløb. Reference: NaturErhvervstyrelsen (213) 1 SÅDAN LIGGER LANDET

13 SÅDAN LIGGER LANDET 11 Foto: Colourbox

14 2. LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR NATUREN 2.1 Over halvdelen af de undersøgte arter i agerlandet går fortsat tilbage Agerlandet er levested for en række plante- og dyrearter og har derfor stor betydning for den biologiske mangfoldighed biodiversiteten. På trods af en politisk målsætning (Danmark, EU og FN) om at stoppe tabet af den biologiske mangfoldighed i 21, er der fortsat tilbagegang i samtlige økosystemer i Danmark. I agerlandet er 53 % af de undersøgte arter i tilbagegang, hvor det generelt for Danmark er 47 %. Ifølge Ejrnæs et al. er det intensiveringen af landbrugsdriften, der er den største trussel mod biodiversiteten i agerlandet. Større marker, fjernelse eller ødelæggelse af småbiotoper, belastning med næringsstoffer og sprøjtegifte, jordbearbejdning, afgrødevalg (fra flerårige til etårige), ensidige sædskifter og færre græssende dyr i en mindre del af året har tilsammen medført et mere og mere ensformigt agerland. Udvikling af undersøgte arter i Danmark (% arter) 25% 28% 47% Tilbagegang Ukendt Stabile/fremgang 27% 2% 53% Udvikling af undersøgte arter i agerland (% arter) Tilbagegang Ukendt Stabile/fremgang Reference: Ejrnæs et al. (211) 12 SÅDAN LIGGER LANDET

15 2.1.1 Agerlandets typiske fuglearter er i tilbagegang De tre ynglefuglearter, som er mest afhængige af agerlandet bomlærker, sanglærke og agerhøne er gået tilbage med hhv. 55 %, 61 % og 83 % siden midten af 7 erne. Viben, der er afhængig af både ager og eng, er gået tilbage med 74 % Reference: Heldbjerg et al. (213) Bestandudvikling for de fire vigtigste ynglefugle i agerlandet (startår for registrering = indeks 1) Bomlærke Sanglærke Vibe Agerhøne På ti år er to ud af tre kirkeugler forsvundet Kirkeuglen er knyttet til det åbne, dyrkede land, hvor den søger føde i græsmarker og småbiotoper tæt på landbrugsbedrifterne. Kirkeuglen har været den mest almindelige ugleart i Jylland, men er i dag truet af udryddelse i Danmark, fordi dens levesteder i agerlandet forringes. Den er opført på den danske rødliste over truede arter. På ti år er bestanden af kirkeugle faldet med 63 % fra 15 ynglende par i 1998 til 5-6 ynglende par i 21. Ifølge Ejrnæs et al. er årsagen til tilbagegangen primært mangel på føde til ungerne. Referencer: Ejrnæs et al. (211) og Eskildsen og Vikstrøm (211) Knap halvdelen af de danske humlebiarter er på rødlisten over truede arter Vilde bier er en af de artsgrupper, der har oplevet den største tilbagegang i agerlandet. 12 af de 29 danske humlebiarter er opført på den danske rødliste over truede arter. De er alle knyttet til agerlandets marker og småbiotoper, hvor de lever og søger føde. Tre af de rødlistede arter vurderes forsvundet for flere årtier siden. Fem arter er truet, fire er næsten truet, mens de resterende 17 arter vurderes som ikke truet. Ifølge Ejrnæs et al. (211) er årsagen til humlebiens tilbagegang ødelæggelse af redesteder i hegn og diger og forarmningen SÅDAN LIGGER LANDET 13

16 af plantelivet i småbiotoperne, samt den markante tilbagegang i det dyrkede areal med humlebiafgrøder som rødkløver og andre ærteblomstrede. 59% 1% 7% 3% 7% 14% Humlebiarternes bestand Forsvundet Kristisk truet Moderat truet Sårbar Næsten truet Ikke truet Referencer: Wind og Pihl (211) og Ejnæs et al. (211) Antallet af sommerfugle med tilknytning til græsland og hede er i tilbagegang Blandt sommerfugle med tilknytning til græsland og hede i Danmark vurderer Ejrnæs et al., at der er tilbagegang i otte arter og fremgang i en. Tilstanden er stabil for fire og ukendt for en. Tendensen ses også i Europæisk Miljøagenturs rapport, som viser et fald i 5 % af sommerfugle med tilknytning til græsland. Ifølge Europæisk Miljøagentur skyldes nedgangen især intensivt landbrug, der efterlader landområder som en slags biologisk ørken med lille biodiversitet. Derudover er sommerfugle også sårbare over for sprøjtegifte, som bruges i intensivt landbrug. Sommerfugle tilknyttet græsland og hede bruges som indikator for biodiversiteten og økosystemets sundhed. Referencer: Ejrnæs et al. (211) og European Environmental Agency (213) 2.2 Vi kender stadig ikke 3-naturens tilstand, og vi ved heller ikke præcist, hvor den er henne Søer med et areal større end 1 m 2 og alle enge, moser, heder, overdrev og strandenge større end 2.5 m 2 er beskyttet mod ændringer i tilstanden af naturbeskyttelseslovens 3. I runde tal svarede det i 21 til godt 416. ha eller ca. 1 % af det samlede danske landareal. Trods beskyttelsen, der skal sikre levesteder for vilde planter og dyr, er meget 3-natur forsvundet 14 SÅDAN LIGGER LANDET

17 bl.a. som følge af opdyrkning eller manglende pleje siden lovens ikrafttræden i Der mangler også præcis viden om, hvor meget 3-natur, der er overset eller opstået siden DMU anslår, at op mod 2. ha beskyttet natur er forsvundet. Hertil kommer op mod 41. ha oversete naturarealer, som ikke tidligere har været registreret, og op mod 15. ha nyudviklet natur. Samlet har DMU fundet afvigelser på 1-2 % i forhold til registreringerne. V-K-Regeringen afsatte 36 mio. kr. fra 21 til 213 til en nyregistrering af 3-naturen. De første 3 af 98 kommuner er nu færdigregistrerede. Reference: Naturstyrelsen (213a) og Miljøministeriet (214) De lysåbne naturtyper har en gennemsnitlig størrelse på 2,8 ha Det samlede areal med lysåbne naturtyper er faldet dramatisk siden 185, hvor det udgjorde næsten halvdelen af landets areal, til i dag under 8 %. Samtidig er naturarealerne også blevet stærkt fragmenteret. 85 % af arealerne med lysåbne naturtyper er mindre end 5 ha. Næsten 5 % af dem er under 1 ha. I gennemsnit er de lysåbne naturtyper 2,8 ha. Tre store ændringer i arealanvendelsen har haft særlig betydning for tilbagegangen i levesteder for vilde dyr, planter og svampe i lysåbne naturtyper som heder, enge, overdrev, strandenge og moser. Den ene er konverteringen af ekstensive græsningsarealer til intensive dyrkningsarealer. Den anden er den bevidste eller ubevidste tilførsel af næringsstoffer til naturligt næringsfattige levesteder. Den tredje er, at de græssende dyr er fjernet fra de resterende lysåbne naturtyper, fordi det bedre kan betale sig at have dyrene på stald end at have dem gående på næringsrige kløvergræsmarker. Referencer: Nygaard et al. (212) og Ejrnæs et al. (211) SÅDAN LIGGER LANDET 15

18 2.3 Vandløbene har fået det bedre, men omkring 4 % lever stadig ikke op til direktivets krav Danmark har ca. 69. km vandløb (naturlige og menneskeskabte), ca søer (over 1 m 2 ) og godt 7. km kystlinje. Danmark er gennem EU s Vandrammedirektiv forpligtet til senest i 215 at sikre god økologisk tilstand i vandløb, søer og kystvande. Målt på vandløbenes smådyr er den økologiske tilstand i vandløbene forbedret de sidste 2 år. I 212 har 62 % af vandløbene i kontrolovervågningsprogrammet en faunaklasse på 5 eller derover. Kun faunaklasse 5-7 lever op til Vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand. Forbedringen i vandkvalitet og økologisk tilstand er ifølge Wiberg-Larsen et al. primært et resultat af forbedret spildevandsrensning ved kommunale renseanlæg og dambrug. Derimod har forbedret rensning ved ejendommene i det åbne land næppe haft nogen større betydning endnu. Dels er den endnu ikke gennemført i fuldt omfang på landsplan, dels er udledningerne kun af væsentlig betydning for de små vandløb, som i mindre omfang indgår i datamaterialet. Det må dog forventes, at den forbedrede spildevandsrensning i det åbne land vil få en synlig positiv effekt på tilstanden i de små vandløb Udvikling i faunaklasser, Dansk Vandløbsfauna Indeks (%) FK 1 FK 2 FK 3 FK 4 FK 5 FK 6 FK 7 Figuren viser en trend for udviklingen i danske vandløb ved ca. 25 udvalgte danske vandløbsstationer. Danske Vandløbsfauna Indeks inddeler tilstanden i syv faunaklasser ud fra sammensætningen af smådyr. Faunaklasse 7 angiver den bedste tilstand (det upåvirkede/næsten upåvirkede vandløb) og faunaklasse 1 den dårligste tilstand. En lav faunaklasse (1-3) findes i vandløb med meget dårlige iltforhold på grund af forurening med let omsætteligt organisk stof, f.eks. fra spildevand, enkeltliggende ejendomme i det åbne land eller dambrug, eller vandløb stærkt påvirket af okker eller udledning af insekticider. Vandløb med dårlige fysiske forhold, f.eks. udrettede eller uddybede vandløb eller vandløb, der vedligeholdes hårdt med opgravning og 16 SÅDAN LIGGER LANDET

19 grødeskæring, vil kun sjældent opnå faunaklasser over 4. Et naturligt bugtet vandløb, som er ubelastet eller kun lidt belastet med organisk stof, og som har et vist fald, vil normalt have en høj faunaklasse (5-7). Reference: Wiberg-Larsen et al. (213) Landbrugets overskud af kvælstof er fortsat højt på trods af halvering Størstedelen af landbrugets kvælstofoverskud tabes til omgivelserne. Derfor bruges kvælstofoverskuddet forskellen mellem til- og fraførsel Kvælstofoverskud af kvælstof (kg/ha) som indikator for kvælstoftabet fra markerne. Gødningskvoter, krav om efterafgrøder og regler for jordbehandling om efteråret har medvirket til at nedbringe kvælstofoverskuddet / / / / / / / / / 2/1 21/2 22/3 23/4 24/5 25/6 26/7 27/8 28/9 29/1 21/11 211/12 Kvælstofoverskud (kg/ha) Årlig Gns. 3 år Referencer: Vinther og Olsen (211) og (213) Udledning af kvælstof til vandløb og søer er størst fra lerjorder og visse lavbundsarealer Der udvaskes kvælstof fra alle arealer, selv skove, men udvaskningen varierer meget afhængigt af dyrkningsmetoder, afgrøder og gødskning. Dyrkning af korn, majs og raps, jordbehandling om efteråret og store mængder husdyrgødning øger udvaskning af kvælstof, mens dyrkning af græs og roer, efterafgrøder og flerårige afgrøder begrænser udvaskningen. Alt afhængigt af jordtypen, undergrundens beskaffenhed og jordens dræningsforhold er der stor forskel på, hvor stor en del af det udvaskede kvælstof der udledes til grundvand og vandmiljø. Størstedelen af landbrugets kvælstofoverskud tabes til omgivelserne i form af nitrat. På udrænede sandjorder vil mellem 75 % og 1 % af det udvaskede nitrat blive reduceret til atmosfærisk kvælstof, som er uskadeligt for miljøet. På drænede lerjorder og vandløbsnære lavbundsarealer, hvor størstedelen af vandet ledes bort gennem dræn eller SÅDAN LIGGER LANDET 17

20 drængrøfter, sker der ingen eller kun en ringe reduktion, og det udvaskede nitrat ledes mere eller mindre direkte ud i vandmiljøet. Sandjordsoplande (gennemsnit af 2 oplande) Handelsgødning 56 kg N/ha Husdyrgødning 134 kg N/ha Atm. + fix 46 kg N/ha Total 236 kg N/ha Lerjordsoplande (gennemsnit af 3 oplande) Handelsgødning 89 kg N/ha Husdyrgødning 71 kg N/ha Atm. + fix 2 kg N/ha Total 18 kg N/ha Naturoplande Atm. + fix 13 kg N/ha Afgrøde 135 kg N/ha Afgrøde 115 kg N/ha Rodzone Rodzone Rodzone Dræn+overfl.afstrøm. 2 kg N/ha 91 kg N/ha 47 kg N/ha 6 kg N/ha ca kg N/ha Vandløb 11 kg N/ha 9 kg N/ha Grundvand Grundvand 8 kg N/ha Vandløb 14 kg N/ha Grundvand Vandløb 2-3 kg N/ha Nedstrøms vandløb + regionalt grundvandsmagasin? kg N/ha Nedstrøms vandløb + regionalt grundvandsmagasin? kg N/ha Årligt kvælstofkredsløb. Kvælstofbalancer og -regnskaber er komplicerede. De varierer fra år til år afhængigt af jordbund, afgrøder, temperatur og nedbør. Figuren samler hovedresultaterne fra målinger og modelberegninger i de fem landovervågningsoplande af næringsstoftransporter i henholdsvis sandede og lerede landbrugsøkosystemer. Der er anvendt data fra 27/28-211/212. Af figuren fremgår, at der i landovervågningsoplandene gennem perioden blev udvasket 91kg og 47 kg N/ha/år fra hhv. sandjorder og lerjorder. Selv om udvaskningen er størst fra sandjorder, er tabet af kvælstof til vandløbene alligevel størst fra lerjorder, fordi vandet fra sandjorderne generelt siver ned til det dybere liggende grundvand, hvor en stor del omsættes til atmosfærisk kvælstof undervejs. Referencer: Blicher-Mathiesen et al. (213) og Jensen et al. (213) Stigende areal med majs øger kvælstofudvaskningen Siden starten af 198 erne er majsarealet steget kraftigt fra 12. ha i 1982 til godt 182. ha i 213. Majs har en høj udvaskning af kvælstof sammenlignet med andre afgrøder, især græs og roer, som den primært har erstattet som kvægfoder. I det tidligere Danmarks Jordbrugsforsknings gennemsnitstal for kvælstofudvaskning, beregnet efter den såkaldte N-LES model, er majs med en udvaskning på 12 kg N/ha den afgrøde, der har den højeste kvælstofudvaskning. Til sammenligning har frøgræs en udvaskning på 24 kg N, foderroer 56 kg N og korn 66 kg N. N-LES modellens tal understøttes af Videncentret for Landbrug s drænvandsundersøgelse, hvor der i drænvand fra majsmarker uden 18 SÅDAN LIGGER LANDET

21 efterafgrøder er fundet et gennemsnitligt nitrat-n indhold på 13, mg/l. Til sammenligning er der fundet 8,1 mg nitrat-n efter korn uden efterafgrøder og 5,1 mg Nitrat-N efter vedvarende græs. Dyrket areal: Foderafgrøder (ha) Ud over som kvægfoder bliver majs især brugt som råvare i biogasanlæg. Det skønnes, at der i 213 er dyrket ca. 18. ha majs i Danmark til brug i tyske biogasanlæg alene #,(!-('" Dyrket areal: Foderafgrøder (ha) Græs i omdrift Græs uden for omdrift Majs Roer Kartofler / bar jord Foderroer / bar jord Fabriksroer / bar jord Korn / bar jord Korn / vinterkorn Korn / anden afgrøde Majs / bar jord Frøgræs / græs Gns. Kvælstofudvaskning fra marker (kg N/ha) Reference: Danmarks Statistik - Statistikbanken (213), Kristensen et al. (28), Knudsen og Pihl (213) og egne beregninger Fosforoverskuddet udgør stadig en trussel for vandmiljøet på trods af fald Danske landbrugsjorder er tæt på en balance mellem tilført og fraført fosfor. Men balancen dækker over store forskelle store overskud i husdyrtætte områder og store underskud i egne med få husdyr, f.eks. Lolland-Falster. Når en mark år efter år tilføres et overskud af fosfor, vil bindingskapaciteten for fosfor på et tidspunkt blive opbrugt. Det betyder, at der begynder at blive udvasket fosfor fra marken. Især sandjord og humusjord har lav SÅDAN LIGGER LANDET 19

22 bindingskapacitet, og disse jordtyper er almindelige i de husdyrtætte egne i Jylland. Viden om tab af fosfor til vandmiljøet og de forskellige jordtypers tabsrisiko er mangelfuld, og der mangler kortlægning Fosforoverskud til at (kg/ha) kunne udpege særlige risikoarealer for fosfortab. Den eneste effektive måde at forhindre udvaskning af fosfor fra risikoarealer er at lade være med at tilføre fosfor, samtidig med at der fortsat høstes afgrøder fra dem / / / / / / / / / 2/1 21/2 22/3 23/4 24/5 25/6 26/7 27/8 28/9 29/1 21/11 211/12 Fosforoverskud (kg/ha) Årlig Gns. 3 år Referencer: Vinther og Olsen (211) og (213) 2.4 Luftbåren ammoniak belaster naturen Størstedelen af den ammoniak, som Danmark udleder, stammer fra landbruget. Udledningen af ammoniak er faldet med 36 % i perioden Ammoniakfordampning fra bl.a. husdyrgødning indgår sammen med bl.a. NOx erne (kvælstofoxid fra transport, industri og forbrænding) i en samlet luftbåren kvælstofbelastning. Den udgør en væsentlig påvirkning af mange naturligt næringsfattige naturtyper og arter med kort levetid som f.eks. sommerfugle og planter med frø, der kun overlever kort tid i jorden. Den luftbårne belastning med kvælstof lå i 211 på 13 kg N/ha/år i gennemsnit. Det betyder, at baggrundsbelastningen allerede ligger over, hvad mange naturtyper kan tåle Ammoniakemission (tons NH3/år) Ikke landbrug Øvrige landbrugskilder Handelsgødning Husdyrgødning 2 SÅDAN LIGGER LANDET

23 Ikke landbrug inkluderer emissioner fra sektorerne: Energi (inkl. mobile kilder), industri og affald. Øvrige landbrugskilder inkluderer emissioner fra kilderne: Halmafbrænding, slam, ammoniakbehandlet halm og afgrøder. Referencer: Bak et al. (213) og Institut for Miljøvidenskab (213) Næsten halvdelen af ammoniaktabet fra husdyrgødning kommer fra svin Svin og kvæg står for det største ammoniaktab fra husdyrgødning i 21, hhv. 44 % og 34 %. Siden 1985 er ammoniaktabet fra svin faldet med 4 % og fra kvæg med 49 %. Ammoniaktabet fra svin er reduceret samtidig med, at produktionen af svinekød er steget med ca. 75 %. Væsentlige faktorer er forbedringer i landbrugets avlsarbejde og foderoptimering, som har reduceret kvælstofbelastningen pr. slagtesvin fra 5,1 kg N i 1985 til 2,8 kg i 21. Med hensyn til kvæg har avlsarbejdet ført til køer med højere mælkeproduktion, som har gjort det muligt at reducere malkekobestanden fra 896. malkekøer i 1985 til 568. malkekøer i 21 uden at reducere mælkeproduktionen. Medvirkende faktorer er endvidere en forbedret håndtering af husdyrgødning, investeringer i gyllebehandling, slangeudlægning og nedfældning af gylle i stedet for bredspredning, og en halvering af brug af kunstgødning siden % 15% 44% 34% Fordeling af ammoniaktab fra husdyrgødning på dyretyper Kvæg Svin Fjerkræ Andet Referencer: Nielsen et al. (213) og Landbrug og Fødevarer (212) SÅDAN LIGGER LANDET 21

24 22 SÅDAN LIGGER LANDET

25 3. LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR MILJØET Kun sprøjtegifte, der er godkendt af Miljøstyrelsen, må importeres, sælges og bruges i Danmark. Det er således strafbart at sælge, bruge eller besidde sprøjtegifte uden dansk etiket og brugsanvisning, som er forbrugernes eneste garanti for, at et produkt lever op til de danske godkendelseskrav. For at kunne bruge sprøjtegift skal landmanden have et sprøjtecertifikat. Det gælder ikke private. 3.1 Sprøjtegift solgt til landbruget udgør 96 % af den samlede miljøbelastning Landbrugets forbrug af sprøjtegift er faldet siden 1984, men landbrugets relative andel af det samlede forbrug er steget markant. Det samlede salg af sprøjtegifte i Danmark udgjorde 5.9 tons aktivstoffer i 212. Heraf tegnede landbruget sig for tons. Sprøjtegift solgt til landbruget udgør i 212 ifølge Miljøstyrelsen 96 % af den samlede aktivstofmængde og 96 % af den samlede miljøbelastning /12 Samlet salg af sprøjtegift i Danmark (tons aktivt stof) Salg af sprøjtegift til andre formål Salg af sprøjtegift til brug i landbruget Salgsdata og oplysninger om aktivstoffernes navne, indhold, egenskaber, koncentrationer, anvendelse og fordeling på afgrøder er opdateret og korrigeret for hvert år i perioden Referencer: Miljøstyrelsen (24), (27), (21), (212) og (213). SÅDAN LIGGER LANDET 23

26 3.1.1 Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end forudsat i pesticidhandlingsplanerne Med den solgte mængde sprøjtegift i 212 kunne landmanden i gennemsnit sprøjte 3,96 gange i 212 mod 3,22 gange i 211. Det er en stigning på 23 % i forhold til 211. Målsætningen i Pesticidplan var, at der fra 29 i gennemsnit kun skulle sprøjtes 1,7 gange årligt (opgjort efter gammel metode). På tolv år er behandlingshyppigheden steget med 91 % fra 2,7 i 2 til 3,96 i 212. Miljøstyrelsen tolker stigningen i 28 som en følge af kraftigt stigende kornpriser midt/sidst i 27 og forventninger om en forestående mangel på sprøjtegift i 28. En fortsat kraftig stigning fra 21 til 212 tolkes som lageropbygning i forventning om prisstigninger på sprøjtegift som følge af de nye pesticidafgifter. Som følge af lageropbygning, forventer Miljøstyrelsen et øget salg i 213, men et tilsvarende fald i de mest belastende midler i 214 og 215, når lagrene af indkøbte midler med gammel afgift forbruges Behandlingshyppighed (antal gange/år) Behandlingshyppighed, ny metode Behandlingshyppighed, gammel metode Målsætning Behandlingshyppigheden viser, hvor mange gange det konventionelt dyrkede landbrugsareal kan sprøjtes med den solgte mængde sprøjtegift udbragt i standarddoser. Fra og med 1997 er behandlingshyppigheden opgjort efter en ny metode. Men da målsætningen er beregnet efter gammel metode, er behandlingshyppigheden efter gammel metode også medtaget her. Fra og med 21 opgøres behandlingshyppigheden kun efter ny metode. I forbindelse med indførelse af en ny pesticidafgift i juli 213 er salgsdata og oplysninger om aktivstoffernes og midlernes egenskaber, koncentrationer, anvendelse og fordeling på afgrøder opdateret. Det betyder, at behandlingshyppighed og belastning er genberegnet for hvert år i perioden Referencer: Miljøstyrelsen (212) og (213) og Danmarks Statistik - Statistikbanken (213). 24 SÅDAN LIGGER LANDET

27 3.1.2 Behandlingshyppigheden er steget uafbrudt siden 2 For at udligne udsving i forbruget mellem de enkelte år som følge af blandt andet lagerforskydninger og klimatiske forhold kan behandlingshyppigheden også opgøres som et løbende gennemsnit Udviklingen over i tre behandlings-hyppigheden år. Som sådan som ligger 3-års behandlingshyppigheden på det gennemsnit (antal gange/år ny metode) højeste niveau siden 2. På basis af salgstal kunne landmanden i perioden 2-22 sprøjte sine marker i gennemsnit 2,12 gange pr. år. I perioden steg tallet til 3,34 gange pr. år. 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 Udviklingen i behandlingshyppigheden som 3-års gennemsnit (antal gange/år ny metode) Referencer: Miljøstyrelsen (24), (27), (21), (212) og (213) og egne beregninger Fra 211 til 212 er sprøjtegiftenes belastning steget med 66 % Miljøministeriets bekæmpelsesmiddelstatistik for 211 opgjorde for første gang, hvor meget de solgte sprøjtegifte belaster vores sundhed og miljø. Den såkaldte PesticidBelastningsIndikator (PBI) viser graden af giftighed i de midler, der sprøjtes med. På baggrund af salgstal for kalenderåret er PBI beregnet til 5, i 212 og 3,2 i 211. Det er en stigning i belastningen af miljø og sundhed på 66 % fra 211 til 212. Reduktionsmålet i S-R-SF-regeringens Sprøjtemiddelstrategi er en PBI på 1,96 i 215. Det svarer til et fald i PBI på 4 % fra 3,27 i 211. Miljøstyrelsen har besluttet at fastholde 211-værdien som referenceværdien, selv om den seneste beregning af PBI for 211 er på 3,2 og dermed afviger fra referenceværdien. SÅDAN LIGGER LANDET 25

28 Miljøstyrelsen vurderer, at salget og dermed også behandlingshyppigheden (se 3.1.1) og belastningen i 212 i høj grad er et resultat af, hvilke midler det bedst har kunnet betale sig at købe til lager, inden ændringen i pesticidafgiften 1. juli 213 trådte i kraft. Det er således beregnet, at der i 211 og 212 er indkøbt 6 pct. mere end det gennemsnitlige årlige salg i perioden Det er netop de mest belastende sprøjtemidler, der vil stige mest med den nye afgift, der er indkøbt i 212 (se 3.1.4). Som noget nyt er PBI i 212 også beregnet på baggrund af de sprøjtejournaldata, som landmændene har indberettet for høståret 1. august 211 til 31. juli 212. Det giver en PBI på 2,2, en fladebelastning på 2,4 og en behandlingshyppighed på 2,5. Udviklingen i behandlingshyppighed, fladebelastning og Miljøstyrelsen pesticidbelastningsindikator vurderer, at de indberettede sprøjtejournaldata beregnet dækker på salgsdata ca. 9 % af det og konventionelle sprøjtejournaldata landbrugsareal i omdrift Miljøstyrelsen pointerer, at opgørelse af behandlingshyppighed og belastning baseret på de indberettede sprøjtejournaldata fremover vil være et godt supplement til salgsstatistikken, men kan ikke afløse denne. 6, 5, 4, 3, 2, 1, 2,5 2,4 2,2 Udviklingen i behandlingshyppighed, fladebelastning og pesticidbelastningsindikator beregnet på salgsdata og sprøjtejournaldata , PesticidBelastnings- Indikator, salg Behandlingshyppighed, sprøjtejournaldata Fladebelastning, salg Fladebelastning, sprøjtejournaldata Behandlingshyppighed, salg PesticidBelastnings- Indikator, sprøjtejournaldata I forbindelse med indførelse af en ny pesticidafgift i juli 213 er salgsdata og oplysninger om aktivstoffernes og midlernes egenskaber, koncentrationer, anvendelse og fordeling på afgrøder opdateret. Det betyder, at behandlingshyppighed og belastning er genberegnet for hvert af årene Behandlingshyppigheden er et udtryk for, hvor mange gange landmanden i gennemsnit kan sprøjte med normal dosis det pågældende år. Fladebelastningen er belastningen pr. ha beregnet ud fra landbrugsarealet, der er dyrket konventionelt det pågældende år. PesticidBelastningsIndikatoren (PBI) beregnes som fladebelastningen ved, at den samlede belastning det pågældende år divideres med størrelsen af det samlede konventionelt dyrkede landbrugsareal i referenceåret 27. Man bruger arealstørrelsen i et fast referenceår i stedet for arealet det konkrete opgørelsesår. Derfor kan PBI en blive misvisende. Hvis f.eks. det økologiske areal stiger, vil PBI alt andet lige falde, selv om der reelt ikke bruges færre eller mindre giftige sprøjtegifte på de arealer, der sprøjtes. 26 SÅDAN LIGGER LANDET

29 Den største fladebelastning er målt for kartofler (26,), som udgør 1,7 % af det samlede konventionelt dyrkede areal i omdrift (i alt godt 2,2 mio. ha). Kartofler bidrager dermed med 9 % af landbrugets samlede pesticidbelastning. Vintersæd har en fladebelastning på 7,7, men da det dyrkes på en tredjedel af det samlede konventionelt dyrkede areal i omdrift, bidrager vintersæd med 49 % af landbrugets samlede pesticidbelastning. Referencer: Miljøstyrelsen (212) og (213) Salget af de mest miljøbelastende aktivstoffer steg markant i 212 Fire aktivstoffer, som alle er almindelige sprøjtegifte godkendt til brug på friland, udgør 65 % af den samlede miljøbelastning i 212. Insektmidlet Cypermethrin står for 32 % af belastningen, ukrudtsmidlerne prosulfocarb og pendimethalin står for hhv. 15 % og 11 %, og insektmidlet alpha-cypermethrin belaster med 7 % prosulfocarb (tons aktivt stof) pendimethalin (tons aktivt stof) cypermethrin (tons aktivt stof) alpha-cypermetrin (tons aktivt stof) Reference: Miljøstyrelsen (213) SÅDAN LIGGER LANDET 27

30 3.2 Salget af sprøjtegift til private er næsten fordoblet på et år Salget af sprøjtegifte til private husholdninger steg fra 6,2 tons aktivstof i 21 til 118,6 tons i 211 og udgjorde 2,5 % af det samlede salg i Danmark. Som led i S-R-SF-Regeringens sprøjtemiddelstrategi skal privates adgang til at købe sprøjtegift begrænses, så kun de mindst belastende sprøjtegifte kan købes uden sprøjtecertifikat og kun gennem direkte kontakt med salgsmedarbejderen, som skal have et certifikat for at sælge sprøjtegift. Referencer: Miljøstyrelsen (211a) og (212a), Miljøministeriet (212a) og (213) 3.3 Det offentlige forbrug af sprøjtegift er faldet med næsten 9 % siden 1995 Forbruget af sprøjtegift på de offentlige arealer var i 21 på 3,1 tons aktivstof og udgjorde,1 % af det årlige salg af sprøjtegift i Danmark. Siden 1998 har der været en aftale mellem miljøministeren og de offentlige myndigheder om at udfase brug af sprøjtegift på offentlige arealer. Det har medført, at det samlede offentlige forbrug er faldet med 88 % siden 1995, hvor forbruget lå på 25,7 tons. Reference: Miljøstyrelsen (211) 3.4 Golfbaner skal begrænse brug af sprøjtegift En frivillig aftale fra 25 mellem golfklubberne og Miljøministeriet skulle i 28 have reduceret golfklubbernes forbrug til,1 kg aktivstof pr. hektar. Forbruget endte på,23 kg pr. hektar. Miljøstyrelsens seneste kontrol af 29 golfklubber viser, at hver 7. af de kontrollerede klubber havde ulovlige sprøjtegifte stående. 15. marts 213 trådte en ny bekendtgørelse om brug af sprøjtegift på golfbaner i kraft. De nye regler skal begrænse brugen af sprøjtegift både i mængde og giftighed. Referencer: Miljøstyrelsen (212b), Miljøministeriet (212b), (213a) og (214a) 3.5 Sprøjtegifte i grundvand og drikkevand Vandrammedirektivet fastsætter en fælles EU-grænseværdi for sprøjtegift i grundvand på,1 μg/l for enkeltstoffer og,5 μg/l for summen af sprøjtegifte. Drikkevandsdirektivet skal beskytte 28 SÅDAN LIGGER LANDET

31 menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver forurening. Direktivet fastsætter en fælles EU-grænseværdi for sprøjtegift i drikkevand på,1 μg/l for enkeltstoffer og,5 μg/l for summen af sprøjtegifte Af den menneskeskabte forurening er sprøjtegift den hyppigste årsag til lukning af drikkevandsboringer i perioden Fra 1988 til 21 har kommunerne som led i den årlige indberetning af jordforurening indberettet oplysninger om lukkede drikkevandsboringer. Ved udgangen af 29 var der indberettet oplysninger om lukkede boringer. Den menneskeskabte forurening (sprøjtegift, nitrat og andre miljøfremmede stoffer ) er årsag til 37 % af lukningerne af drikkevandsboringer i perioden Af den menneskeskabte forurening er sprøjtegift den hyppigste årsag til lukning med i alt 553 boringer i perioden , svarende til 63 %. Nitrat er årsag til 181 lukninger, mens andre miljøfremmede stoffer er årsag til 151 lukninger. 2% 17% 63% Indberettede menneskeskabte årsager til lukkede boringer ved almene vandværker (%) Sprøjtegift Andre miljøfremmede stoffer Nitrat Tallene er baseret på kommunernes indberetninger og Miljøstyrelsens opgørelse (1998) over årsager til lukning af vandværksboringer, herunder også jordforurening fra punktkilder. Indberetningerne har været mangelfulde gennem årene og giver derfor ikke et helt retvisende billede af, hvor mange drikkevandsboringer der er lukkede. I 26 blev der kun indberettet oplysninger om 9 lukkede boringer, hvilket ifølge Miljøstyrelsen (29) sandsynligvis skyldtes omstrukturering pga. kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 27. Og der er stadig et efterslæb ift. indberetningerne fra 26 og 27. Referencer: Miljøstyrelsen (1997), (1998), (1998a), (2), (2a), (22), (22a), (23), (25), (25a), (26), (28), (29), (21a), (211b), (212c) SÅDAN LIGGER LANDET 29

32 3.5.2 Hver femte af de lukkede vandværksboringer i 212 er lukket på grund af sprøjtegift Fra 1. januar 213 skal Danmarks almene vandforsyninger én gang om året indberette til den fælles database Jupiter, hvor mange boringer de har lukket og af hvilken årsag. Den første status opgørelse fra Naturstyrelsen (dec. 213), som dækker 75 % af boringerne, viser, at der ved udgangen af 212 er lukket ca. 11 vandværksboringer. Heraf er 22 vandboringer (2%) midlertidigt lukket, fordi der er fundet rester af sprøjtegift i vandet. I 16 boringer er der fundet sprøjtegifte, som i dag er forbudt eller reguleret. Det gælder dichlorbenzamid (BAM), dichlorprop, 4-CPP og atrazin. For de resterende seks boringer har vandværkerne ikke kunnet oplyse, hvilke sprøjtegifte der har været årsag til lukningen. Ud over sprøjtegift angives andre miljøfremmede stoffer, mikrobiologisk forurening, naturskabte vandkvalitetsproblemer (f.eks. sulfat og klorid), nitrat og tekniske årsager som årsager til lukning. De almene vandværker er de vandværker, som forsyner mere end ni husstande. Almene vandværker har i alt ca boringer i Danmark. Når en boring lukkes, stopper vandværket indvinding af drikkevand, men kan vælge at åbne igen, når man igen kan levere vand uden rester af sprøjtegift. Når en boring sløjfes stopper vandværket med at bruge boringen for altid. Reference: Naturstyrelsen (213) Der er sprøjtegift i fire af ti undersøgte indtag i grundvandet I 212 blev der fundet sprøjtegift i 42 % af de undersøgte indtag i grundvandsovervågningen (GRUMO), heraf 12 % over grænseværdien på,1 μg. Det er især de øvre grundvandsmagasiner, som er påvirket af sprøjtegift eller deres nedbrydningsprodukter. De ældre og mere dybtliggende magasiner er mindre påvirkede. I perioden er der i grundvandsovervågningen fundet sprøjtegift en eller flere gange i mere end halvdelen af de undersøgte indtag, og i knap hvert femte af indtagene var grænseværdien en eller flere gange overskredet. Ifølge Thorling et al. viser det, hvor stor en del 3 SÅDAN LIGGER LANDET

33 af den undersøgte ressource der indtil i dag på et eller flere tidspunkter har indeholdt sprøjtegift eller nedbrydningsprodukter. I grundvandsovervågningen analyseres der i programperioden for 11 sprøjtegifte og deres 2 nedbrydningsprodukter. Af de 31 stoffer er 5 stoffer godkendt uden restriktioner, 5 stoffer er regulerede (dvs., at brugen er yderligere begrænset efter den oprindelige godkendelse), mens 2 stoffer er forbudt. I 212 blev der fundet godkendte stoffer i 1 % af indtagene, regulerede stoffer i 6 % og forbudte stoffer i 39 %. Analyser for de sidste seks år viser, at 2 % af fundene er godkendte og regulerede stoffer, og 8 % er forbudte. Glyphosat, som udgør den næststørste andel af aktivstofsalget i 212, og dets nedbrydningsprodukt AMPA, er to af fem godkendte stoffer, der indgår i analyseprogrammet. I 212 Udvikling blev der i fund fundet af to glyphosat godkendte stoffer, og AMPA glyphosat i hhv. og,9 AMPA. % og 1 % (for begge,3 % over grænseværdien) af de undersøgte indtag i Grundvandsovervågning (% af antal analyser) grundvandsovervågningen Udvikling i fund af to godkendte stoffer, glyphosat og AMPA. Grundvandsovervågning (% af antal analyser) Glyphosat AMPA Siden 1997, hvor glyphosat og AMPA blev analyseret for første gang i grundvandsovervågningen, og frem til 21 har andelen af fund været stigende. I 29 blev der fundet glyphosat og AMPA i hhv. 28 og 25 af i alt 635 grundvandsprøver, heraf 9 over grænseværdien. Fundene udløste en ny analyse af det samlede antal indtag. Fundene tyder på, at der ikke permanent er glyphosat og/eller AMPA i de grundvandsmagasiner, boringerne overvåger, og at fundene i 29 er enkeltstående, konkluderer Naturstyrelsen i notat i januar 212. De høje fundandele i 29 er næppe typiske for grundvandets tilstand. Årsagen til de relativt mange fund i 29 kendes ikke, skriver Thorling et al. (212). Salget af glyphosat til udbringning i landbruget steg fra 1138 tons i 27 til 1466 tons i 28. Der er ikke fundet glyphosat i vandværkernes drikkevandsboringer i 21, hvilket iflg. Thorling et al. (211) kan skyldes, at der i 21 kun er analyseret for de to stoffer i 117 vandværksboringer ud af ca. 1. aktive boringer. I januar 211 udvidede den daværende miljøminister Karen Ellemann listen over stoffer, som vandværkerne fra skal teste drikkevandet for, med blandt andet glyphosat og AMPA. Referencer: Thorling et al. (211), (212) og (213), Naturstyrelsen (212) og (213) og Miljø ministeriet (211) SÅDAN LIGGER LANDET 31

34 3.5.4 Problemerne med sprøjtegift i grundvandet er ikke løst, selv om strammere regulering har haft effekt Ifølge Thorling et al. kan en strammere regulering af sprøjtegiftene nu ses i det øvre og yngste grundvand. De seneste år er antallet af fund over grænseværdien i det øverste grundvand faldet, hvilket kan betyde, at den samlede udvaskning er ved at blive mindre, målt i koncentrationer. Antallet af fund over grænseværdien i de dybere jordlag, hvorfra vandværkerne indvinder drikkevand, er steget. Antallet af fund under grænseværdien er steget i alle dybder, hvilket betyder, at en større og større del af grundvandet indeholder pesticider, men overvejende i koncentrationer under grænseværdien Fund af sprøjtegift over grænseværdien. 3-års gennemsnit i fem dybdeintervaller (%) -1 m 1-2 m 2-3 m 3-4 m 4-5 m Referencer: Thorling et al. (213) Fund af sprøjtegift under grænseværdien. 3-års gennemsnit i fem dybdeintervaller (%) -1 m 1-2 m 2-3 m 3-4 m 4-5 m Der er sprøjtegift i næsten hver fjerde drikkevandsboring I 212 blev der fundet sprøjtegift i 24 % af de undersøgte aktive vandværksboringer, heraf 4 % over grænseværdien. Andelen af aktive drikkevandsvandboringer, hvor vandværkerne finder sprøjtegift, er faldet siden 2, men de seneste år har andelen af sprøjtegiftpåvirkede drikkevandsboringer ligget på 2-25 %. 32 SÅDAN LIGGER LANDET

35 Tallet omfatter ikke de omkring 5. private boringer (enkeltindvindinger), som kun undersøges for sprøjtegift, hvis ejeren selv beslutter det. Det er forbudte stoffer eller stoffer pålagt restriktioner, der hyppigst findes i drikkevandsboringerne. Det vand, som vandværkerne pumper op, er mere end 1-2 år gammelt. Ifølge Thorling et al. må stofferne forventes at kunne påvirke grundvandet og evt. drikkevandet mange år frem Sprøjtegift i aktive vandværksboringer (%) >=,1 µg/l,1-,1 µg/l uden fund Opgørelsen viser den andel af vandværkernes indvindingsboringer, der det pågældende år har indeholdt sprøjtegift eller nedbrydningsprodukter. Opgørelsen er baseret på vandprøver fra aktive offentlige og private almene vandværker, hvorfra der er boringskontrolanalysedata inden for de sidste 5 år. Opgørelsen indeholder ikke de samme boringer fra år til år, da boringerne analyseres i en turnus på op til fem år. Da vandværkerne løbende nedlægger eller etablerer boringer, afspejler udviklingen i fund pr. år ikke situationen i grundvandsmagasinerne, men vandværkernes evne til at håndtere problemerne med sprøjtegift i de boringer, hvorfra der indvindes grundvand. Når der er få fund i de første år, er det primært, fordi analyseprogrammet ikke var så omfattende, som det er i dag. Referencer: Thorling et al. (212) og (213) Der er også spøjtegift i grundvandet i Vestjylland Der er flest fund af sprøjtegift og nedbrydningsprodukter i aktive drikkevandsboringer på lerede jorder og omkring de største byer. Og få fund af sprøjtegift og nedbrydningsprodukter i aktive boringer på de sandede jyske hedesletter og bakkeøer. Her indvinder vandværkerne generelt grundvand fra større dybder end i resten af landet bl.a. pga. nitrat i det øverste grundvand. I større dybder er koncentrationen af sprøjtegifte mindre, og i Vestjylland er der større afstand mellem boringerne, fordi der bor færre mennesker her. SÅDAN LIGGER LANDET 33

36 En opgørelse af Andre boringer, der bl.a. rummer nedlagte vandværksboringer, viser imidlertid, at der også er sprøjtegift i grundvandet i Vestjylland. Boringerne er i dag nedlagt og fremgår derfor ikke af kortet over Pesticider i Vandforsyningsboringer , som kun viser aktive boringer. Pesticidanalyser i aktive vandværksboringer >=,1 µg/l,1-,1 µg/l <,1 µg/l Pesticidanalyser i vandprøver fra Andre Boringer >=,1 µg/l,1-,1 µg/l <,1 µg/l Andre boringer omfatter alle de boringer, der ikke bliver brugt til indvinding af vand til almene vandværker. Det er f.eks. nedlagte indvindingsboringer, overvågningsboringer og små, private anlæg. Referencer: Thorling et al. (213) Budgettet til overvågning af grundvandet er næsten halveret I 21 var der afsat 42 mio. kr. (211-priser) til overvågning af Danmarks grundvand. I 211 er beløbet faldet til 21,8 mio. kr. I 214 bliver det yderligere reduceret til 19,5 mio. kr. 34 SÅDAN LIGGER LANDET

SÅDAN LIGGER LANDET...

SÅDAN LIGGER LANDET... SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 214 Indhold 1. DANMARK ER ET LANDBRUGSLAND... 6 1.1 Landbrugsjorden udgør over 6 % af Danmarks areal... 6 1.1.1 Danmark er det mest intensivt dyrkede land i verden...

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET...

SÅDAN LIGGER LANDET... SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 211 Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien

Læs mere

Publikationen kan fås ved henvendelse til:

Publikationen kan fås ved henvendelse til: Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien af produktionen og bidraget til samfundet.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Drikkevand - rent vand, men hvordan?

Drikkevand - rent vand, men hvordan? Materiale til konferencen Drikkevand - rent vand, men hvordan? lørdag den 2. april 2011 i Landstingssalen, Christiansborg INDHOLD 0 Intro side 3 1 Om grundvand og drikkevand - side 4 Kilder til forurening

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009

Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009 Følle den 17. december 2009 Planteavl Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009 I TV2 Østjylland var der den 9. september 2009 en nyhedsudsendelse med et indslag, der har givet

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

KAPITEL II GRUNDVAND, DRIKKEVAND OG PESTICIDER

KAPITEL II GRUNDVAND, DRIKKEVAND OG PESTICIDER KAPITEL II GRUNDVAND, DRIKKEVAND OG PESTICIDER II.1 Indledning Vi drikker grundvand Konsensus om at beskytte grundvandet Vandets kredsløb Omkostninger for producenter og forbrugere Fokus på pesticider

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Læs mere

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 3ODQWHDYO 'LSORPXGGDQQHOVHLDUHDOIRUYDOWQLQJRJODQGEUXJHWV SnYLUNQLQJDIGHWRPNULQJOLJJHQGHPLOM Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 7LGRJVWHG Den 19.

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Kan dansk svineproduktion være økologisk?

Kan dansk svineproduktion være økologisk? SAMFUND OG MILJØ 5. semester Aalborg universitet Kan dansk svineproduktion være økologisk? Linn K. Øverland Anders P. V. Sørensen Camilla Harkjær Hansen Marie Hoelgaard 2011 Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION...

Læs mere

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007.

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. 1 Det talte ord gælder Den acceptable tærskel for landbrugets miljøpåvirkning? Den nye husdyrlov Tak

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

B2: Arealændringer i risikoområder

B2: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B2: Arealændringer i risikoområder Foto: Lars Vesterdal. Foto: Gitte H. Rubæk. Når der rejses skov på landbrugsjord, skabes der et vedvarende plantedække

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Drikkevand - rent vand, men hvordan?

Drikkevand - rent vand, men hvordan? Drikkevand - rent vand, men hvordan? Indhold Forord :::: : :3 Indledning : 5 Hvor kommer vandet fra? : 7 Hvad er problemerne? : 12 Hvad er årsagerne til problemerne? : 18 Aktører på vandområdet? : 28 Hvordan

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet.

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Tjek din ansøgning om enkeltbetaling inden

Læs mere

NOTAT 5. Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug

NOTAT 5. Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug NOTAT 5 Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug Notat af Tina Søndergaard Thorsen, Bo Normander & Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd 3. september 2014 For at kunne

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård

Læs mere

DØRS pesticidinstrumenter og grundvandspåvirkning. Af Hans Jørgen Henriksen, Jeanne Kjær og Walter Brüsch, GEUS

DØRS pesticidinstrumenter og grundvandspåvirkning. Af Hans Jørgen Henriksen, Jeanne Kjær og Walter Brüsch, GEUS Side 1/25 Til: Det Økonomisk Råds Sekratariat (DØRS) Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: Johnny Fredericia, Per Rosenberg og Alex Sonnenborg Fortroligt: Ja Dato:15. November 2004 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-04-05

Læs mere

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund for vejledningen... 4 1.2

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c 1 Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c Forord... 3 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund for vejledningen... 4 1.2 Vejledningens formål...

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

Holdning og ansvar på din bedrift

Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift handler om samfundsansvar og om måden vi tjener penge på. Arbejdet med samfundsansvar har, som alt

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude!

Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude! Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude! Overblik Hosstående graf giver et visuelt overblik over, hvor meget N-udledningen fra de 500.000 ha landbrugsjord i oplandet til

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Hvordan kan udslippet af drivhusgasser fra landbrug og fødevareforbrug reduceres? Fremtidens miljø skabes i dag

Hvordan kan udslippet af drivhusgasser fra landbrug og fødevareforbrug reduceres? Fremtidens miljø skabes i dag Hvordan kan udslippet af drivhusgasser fra landbrug og fødevareforbrug reduceres? Fremtidens miljø skabes i dag Indholdsfortegnelse Forord 3 1 Klimaforandringernes betydning for natur og landskab 4 2 Klimaforandringernes

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere