IngeniørNyt. Chanett Roland. IDA Syd RÅDGIVNING NETVÆRK ARRANGEMENTER. December 2013

Transkript

1 Chanett Roland Fra: IDA Syd Sendt: 28. november :30 Til: Chanett Roland Emne: IngeniørNyt - IDA Syd - December 2013 IDA Syd RÅDGIVNING NETVÆRK ARRANGEMENTER VIDERESEND MAIL NYHED IngeniørNyt December

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Kan vi lære af historien, så vi undgår fallitter, udflytning, bureaukratisering og djøficering i virksomhederne 3. Nu åbner IDA Engineering Club teknik og naturvidenskab i øjenhøjde med de unge! 4. Opstart af virksomhed Iværksætter hvordan kommer jeg i gang og hvad så? (3. del). 5. I stormens øje Ansat hos Vestas 6. Var Columbus opdagelsesrejsende eller forretningsmand? Redaktionen Dette magasin udarbejdes af: Poul Erik Verner Jan Wojtczak Lasse Klarlund Udgave nr 4 Årgang 1 1. Forord Kære læser! Du modtager her IngeniørNyt nr. 4. Vi håber, at du vil læse dette årets sidste IngeniørNyt? Vi har bestræbt os på at tage emner op til debat og orientering her i IDA Region Syd. Bemærkninger og kommentarer modtages gerne. Send venligst til redaktøren Poul Erik Verner: pev@stofanet.dk. God fornøjelse med læsningen, som vi håber kan give inspiration og stof til eftertanke? GIV ET GRATIS MEDLEMSKAB Glæd en ven eller kollega med et gavemedlemskab af IDA. Det nye medlem kan uden forpligtelser prøve IDA i 3 måneder, og du kan få en gave som tak for hjælpen. Giv et medlemskab nu 2

3 2. Kan vi lære af historien, så vi undgår fallitter, udflytning, bureaukratisering og djøficering i virksomhederne? af Poul E. Verner, Ingeniør m. af IDA Vi kan godt lære af historien og skabe paralleller til nutidens moderne management i offentlige og private virksomheder. Da Spanien i det 15. og 16. århundrede samledes til en national og politisk enhed under 3

4 inkvisitionens hellige navn, skete det under voldsomme kampe og med forfølgelse af borgere med anden nationalitet og tro. Det var mauere og jøder, det gik ud over; i hundredetusinder blev de dræbt eller udvist. Men netop disse folkeslag dannede i landbrug og byerhvervene den næringsdrivende, vidende mellemklasse. Følgen blev, at Spanien måtte købe til forbrug udefra. Andre lande blev beriget gennem dette forbrug; resultatet var få rige, en forarmet adel, en fattig embedsstand og en stor arbejderklasse, der betragtede tiggeri, som ethvert andet håndværk og helst ville bestille så lidt som muligt. Sådan så Don Quixotes land ud, indtil der igen blev en talrig mellemstand, der kunne udfylde den plads i samfundet, som mauere og jøder engang indtog. Frankrig gjorde det samme med hugenotterne, de udvandrede i stort tal til England, som høstede stor fordel af det opsving, de skabte. Hvorledes passer dette så på danske forhold? Vi har i øjeblikket en trend, hvor virksomheder og det offentlige rationaliserer og fyrer vidensmedarbejdere. Mellemklassen forsvinder, og det efterlader kun ledelse og måske arbejdere, hvis man da ikke flytter produktionen til udlandet! Dette gøres af interne eller eksterne konsulenter, der kun ser på økonomisk optimering, udbytte og overskud. Det er særligt tydeligt ved mange kapitalfonde, der udnytter og udpiner virksomhederne med videresalg eller lukning for øje. Det er vigtigt, at virksomhederne udvikler og producerer til såvel hjemmemarked som eksport, og det kræver ingeniører og teknikere. Hvis virksomhedens know how er borte, kan den kun arbejde med indkøb af produkter og viden fra andre (udenlandske?) virksomheder. Danmark er nødsaget til at vedligeholde og genskabe den tekniske mellemklasse i virksomhederne, ellers bliver konkurser og arbejdsløshed en storindustri i samfundet, som primært beskæftiger Djøfére, der ikke kan lave ingeniørarbejde, skabe produkter og heraf afledte arbejdspladser. Vi behøver ikke at gentage historiens fejltagelser. Virksomhedsejere/aktionærer og 4

5 politikere/embedsmænd skal vide, at en virksomhed består at tre parter: Arbejdere ingeniører / teknikere og ledelse for at overleve og udvikle sig. Prøv at fastholde produktionen i Danmark. Det giver viden og arbejdspladser f.eks. gennem automatisering, effektivisering og nytænkning af produktionen. 5

6 6

7 7