IP/TMT Update. EU-Domstolen afsiger endnu en dom vedrørende fortolkningen af "reel brug" Ny artikel om retssager mod udenlandske skadevoldere

Transkript

1 EU-Domstolen afsiger endnu en dom vedrørende fortolkningen af "reel brug"... 2 Ny artikel om retssager mod udenlandske skadevoldere... 2 Update: Forhandlingerne om databeskyttelsesforordningen - En ny kommisær, en ny start?... 3 Ny afgørelse fra EU - et tegn bestående 5 striber på sportssko anset for at mangle særpræg... 3 Fogedforbud fandtes uberettiget, da sagen først blev anlagt 15 måneder efter oprindelig henvendelse til modparten... 4 Konference den 30. og 31. oktober tre spændende seminarer: What to do when getting sued in the US?; Greentech; Advent of Unified Patent Court... 4 Ny opdateret vejledning om 39-tilladelser... 5 Det kan koste, hvis man ikke reagerer hurtigt nok5 Ny vejledning om børn og unge markedsføring... 5 EU-Domstolen fortolker begrebet "parodi" i ophavsretten... 6 Nye retningslinjer for betaling på nettet... 7 Forbrugerombudsmanden har sendt notat om salg fra dealsites i høring... 7 Kontakt... 9

2 EU-Domstolen afsiger endnu en dom vedrørende fortolkningen af "reel brug" Advokatfuldmægtig Sarah Gahrn Møller Den 17. juli 2014 afsagde EU-Domstolen en ny dom vedrørende fortolkningen af "reel brug" af et varemærke. Den 16. august 2005 ansøgte det østrigske firma Wedl & Hofmann GmbH om registrering af en figur bestående af ordet "Walzertraum" som EUvaremærke i vareklasse 30 (kaffe, instant kaffe, koffeinfri kaffe og sukker). Den 13. februar 2006 gjorde det tyske firma Reber Holding GmbH & Co. indsigelse mod registreringen med henvisning til, at der var risiko for forveksling med deres ældre nationale varemærke "Walzetraum" som var tillige var registreret i vareklasse 30 (men for brød, konfekt og chokolade). Wedl & Hofmann gjorde gældende, at det tyske firma, Reber, ikke havde gjort reel brug af deres varemærke "Walzetraum". Under sagen fremlagde Reber en skriftlig erklæring fra Rebers manager fra 2007, to udaterede fotos, kopi af salgskvantum af chokolader fra marts 2001-december 2002 og billeder af Rebers hjemmeside med markedsføringen af chokolader fra den 30. marts 2004 og den 23. januar Appelkammeret fandt, at Reber ikke havde gjort reel brug af sit tyske varemærke, og at noget af det fremlagte bevis faldt udenfor den relevante periode, som var 13. februar 2001 til 12. februar Herudover fandt Appelkammeret, at varemærket alene havde været anvendt begrænset både geografisk og kvantitativt. Retten i Første Instans opretholdte Appelkammerets afgørelse. Retten fandt, at det årlige salg på kg. chokolade i perioden marts december 2012 alene var sket til en lokal by, Bad Reichenhall, med indbyggere i et land med over 80 millioner indbyggere, hvilket ikke opfyldte kravet i varemærkeforordningens art. 42(3), og derfor ikke var af et sådant omfang, at det kunne anses for at udgøre reel brug. Uanset at de to fotos var udaterede, mente retten dog, at disse godt kunne indgå som bevis i sagen. Under sagen havde Reber gjort gældende, at Appelkammeret havde diskrimineret mellem småog mellemstore virksomheder og multinationale virksomheder, hvilket retten afviste med henvisning til den tidligere afgørelse i Vitafruit (T- 203/02), hvorefter der ikke er forskel mellem små og mellemstore virksomheder i bedømmelse af reel brug, idet de objektive kriterier er de samme. Sagen blev herefter indbragt for EU-Domstolen, som erklærede sig enig med Retten i Første Instans. EU-Domstolen understregede, at en brug af et varemærke er reel, når det sker med henblik på at opretholde en markedsandel i den sektor, som angår de pågældende varer, for hvilke mærket er registreret. EU-Domstolen fastslog desuden, at ikke enhver kommerciel brug af et varemærke automatisk kan anses for at udgøre "reel brug" af et varemærke. Bedømmelsen af "reel brug" skal baseres på de varer og tjenesteydelser for hvilke, varemærket er registreret og ikke på eksempelvis et bestemt markedsføringsmæssigt koncept - og ikke på chokoladernes håndværksmæssige udformning. På denne baggrund fandt EU-Domstolen, at Reber ikke havde gjort reel brug af sit varemærke, hvorfor deres indsigelse ikke blev taget følge. EU-Domstolens afgørelse kan læses her på fransk eller tysk. Ny artikel om retssager mod udenlandske skadevoldere Advokat Peter Nørgaard Retssager mod personer eller virksomheder, der befinder sig uden for Danmarks grænser, får stadig større betydning, ikke mindst inden for immaterialrettens område, hvor retssager ofte har et grænseoverskridende element. Eksempelvis ved at udenlandske hjemmesider rettet mod Danmark sælger og markedsfører immaterialretskrænkende produkter. Der kan også være tale om udenlandske virksomheder, der sender krænkende produkter på markedet i Danmark, uden selv at have et forretningssted i Danmark. Advokat, ph.d. Peter Nørgaard har fået offentliggjort en artikel i tidsskriftet Ugeskrift for Retsvæsen, der diskuterer mulighederne for at drage

3 sådanne udenlandske skadevoldere til ansvar ved søgsmål i Danmark. Artiklen diskuterer blandt andet, om der er forskel på, om den udenlandske skadevoldere befinder sig i et EUland eller uden for EU og gennemgår den seneste retspraksis fra EU-Domstolen. Artiklen kan findes her på Plesners hjemmeside. Update: Forhandlingerne om databeskyttelsesforordningen - En ny kommisær, en ny start? Advokat Christian Wiese Svanberg Den netop udmeldte sammensætning af Europa- Kommissionen for de næste fem år giver interessante indikationer af, hvordan forhandlingerne om databeskyttelsesforordningen vil forløbe under den nye Kommission. Rent organisatorisk bliver forhandlingerne placeret under kommissæren for retfærdig, forbrugere og kønsligestilling. Denne stilling skal efter planen bestrides af Vĕra Jourová fra Tjekkiet. Den nye Kommission har dog en interessant nyskabelse, idet de enkelte kommissærer er organiseret i klynger med henblik på at sikre bedre styring og koordinering. Hver klynge skal styres af en viceformand for Kommissionen. Den klynge hvorunder Vĕra Jourovás ressort placeres, er Det Digitale Indre Marked porteføljen, og den skal ledes af esteren Andrus Ansip. Af Junckers "opdragsbrev" til Andrus Ansip fremgår det, at han forventes at sikre, at forhandlingerne om databeskyttelsesforordningen afsluttes inden for de første 6 måneder af hans mandat, hvilket vil sige april Helt umiddelbart en noget urealistisk tidsfrist, men samtidig en god indikation af, at Juncker på ingen måde har planer om at slippe presset på Ministerrådet, når den nye politiske sæson går i gang. På den anden side indebærer korte frister også ofte, at der er gode muligheder for at indgå hurtige og vidtrækkende kompromiser. Det skal nok blive interessant. Ny afgørelse fra EU - et tegn bestående 5 striber på sportssko anset for at mangle særpræg Advokatfuldmægtig Sarah Gahrn Møller Den 5. december 2008 ansøgte K-Swiss Inc. om registrering af et figurmærke som EU-varemærke hos OHIM i form af en sportssko med fem striber på siden af skoen for vareklasse 25 begrænset til "skotøj". I 2009 indgav Künzli SwissSchuh AG en anmodning om ophævelse som følge af ugyldighed med henvisning til manglende særpræg, jf. varemærkeforordningens art. 7(1)(b). Både OHIM og Appelkammeret gav medhold i ugyldighedsindsigelsen med henvisning til, at figurmærket var en gengivelse af varen selv, og dermed ikke opfyldte særpræghedskravet. K-Swiss indbragte herefter spørgsmålet for Retten i Første Instans, som indledningsvist bemærkede, at den gennemsnitlige forbruger normalt ikke forbinder den handelsmæssige oprindelse af varer på grundlag af tegn, der ikke kan adskilles fra udseendet/fremtoningsformen af selve varerne. Eftersom figurmærket udgjorde en 2D repræsentation af de omhandlede sko, kunne figurmærket derfor ikke adskilles fra de varer, som mærket designerer, hvilket navnligt er sko i vareklasse 25. K-Swiss gjorde under sagen gældende, at i sektoren for sports- og fritidssko, er forbrugerne vant til at anse simple tegn bestående af linjer eller striber på de omhandlede varer, herunder placeret på siden af disse varer, som en indikation på varens kommercielle oprindelse - og dermed som et varemærke. Retten i Første Instans udtalte i afgørelsens præmis 40, at det er en betingelse for, at et figurmærke, som udgør et billede af et produkts ydre design/2drepræsentation, kan anses for at have særpræg, at det afviger væsentligt fra normen eller sædvanen i den pågældende sektor - uanset om mærket er et 3D-mærke (jf. bl.a. Procter & Gamble v OHIM, C-473/01P og C-474/01P; Mag Instrument v OHIM, C-136/02P og Deutsche Si- Si-Werke v OHIM, C-173/04P) eller en 2Drepræsentation af produktet (jf. bl.a. Storck v OHIM, C-25/05P, og Henkel v OHIM, C-144/06P). Herudover var det en betingelse, at det pågæl-

4 dende figurmærke skal være uafhængigt/adskilt fra fremtoningen af det produkt, som mærket designerer for ikke at blive opfattet som blot et dekorativt element af den relevante forbruger. Retten fastslog derfor, at et motiv, som er anbragt på overfladen af et produkt, skal være i stand til at blive opfattet som et varemærke, uden at produktets "iboende egenskaber" bliver opfattet på samme tid, således at motivet nemt og umiddelbart er i stand til at blive husket af den relevante kundekreds som et tegn med særpræg. I den foreliggende sag havde K-Swiss ikke bevist, at de fem parallelle striber, som var påført på den ydre side af de pågældende sko, kunne fortolkes uden at tage produktets "iboende egenskaber" i betragtning, og det var dermed ikke godtgjort, at de fem striber nemt og umiddelbart kunne huskes af den relevante kundekreds som værende et tegn med særpræg. Retten fandt desuden, at Appelkammeret havde foretaget en fuldstændig og konkret undersøgelse af det ansøgte varemærke og med rette havde afvist mærket fra registrering med henvisning til den absolutte registreringshindring i varemærkeforordningens art. 7(1)(b). Det forhold, at figurmærket allerede var registreret som varemærke i 8 medlemslande, ændrede heller ikke rettens afgørelse. Afgørelsen kan læses her. Fogedforbud fandtes uberettiget, da sagen først blev anlagt 15 måneder efter oprindelig henvendelse til modparten Legal Intern Annette Ortvald Andreassen Den 19. august 2014 afsagde Højesteret dom i sag 171/2010, Controllers ApS og Kersi F. Porbunderwalla ("CK") mod Sarbanes-Oxley Institute ("SOI"), om et dansk varemærke krænkede et udenlandsk varemærke, om der var snyltet på en tidligere samarbejdspartners renommé i strid med markedsføringsloven, og om et fogedforbud på baggrund heraf var berettiget eller ej. I juli 2006 indgik SOI og CK et samarbejde. Samarbejdet ophørte ved årsskiftet 2006/2007. Herefter registrerede CK varemærkerne SOX INSTITUTE og EUROSOX INSTITUTE. SOI påstod, at CK's registrering var en krænkelse af deres amerikanske varemærke SOX INSTITUTE. SOI påstod desuden, at CK snyltede på SOI's renommé ved, at deres hjemmeside fremstod som om, at der fortsat var en forbindelse mellem SOI og CK. I den forbindelse fik SOI nedlagt et fogedforbud i maj Højesteret afgjorde, at CK ikke krænkede SOI's varemærke, da SOX INSTITUTE ikke havde opnået amerikansk varemærkebeskyttelse på tidspunktet for CK's varemærkeregistrering. Desuden fandt Højesteret, i overensstemmelse med SOI's påstand, at CK havde snyltet på deres tidligere samarbejdspartners renommé. For så vidt angår fogedforbuddet, havde SOI først femten måneder efter første henvendelse til CK, vedrørende deres overtrædelse af markedsføringsloven, fulgt op med en anmodning om fogedforbud. Højesteret fandt, at et fogedforbud i sådanne tilfælde er uberettiget, idet det herved ikke er godtgjort eller sandsynliggjort, at SOI ville have lidt et retstab og forspildt formålet ved at have gjort sin ret gældende ved almindelig rettergang. Afgørelsen kan læses her. Konference den 30. og 31. oktober tre spændende seminarer: What to do when getting sued in the US?; Greentech; Advent of Unified Patent Court Advokat, partner Niels Chr. Ellegaard Plesner afholder i samarbejde med det internationale netværk TechLaw ultimo oktober en række seminarer. Seminarerne holdes hos Plesner, Amerika Plads 37, 2100 København Ø. What to do when getting sued in the US - torsdag den 30. oktober 2014 kl Læs mere her: Greentech; Business Case, Execution and Legal Challenges - fredag den 31. oktober 2014 kl

5 Læs mere her: The advent of the Unified Patent Court and how it may affect global patent strategy - fredag den 31. oktober 2014 kl Læs mere her: Tilmelding sker via de ovenstående links. Du er meget velkommen til at videresende invitationen til en anden i din organisation, som måtte have interesse i at deltage i seminaret. Ny opdateret vejledning om 39- tilladelser Advokatfuldmægtig Sara Munch Andersen Sundhedsstyrelsen har den 11. september 2014 opdateret sin vejledning om, hvilke aktiviteter der kræver en 39 tilladelse efter lægemiddelloven. Den nye vejledning indeholder bl.a. en beskrivelse af, hvornår og hvilke tilladelser der kræves ved transport af lægemidler, køb og salg af lægemidler (herunder ordrekontorer) samt aktiviteter i forbindelse med aktivstoffer (API), som påtænkes anvendt til fremstilling af lægemidler til mennesker. Sundhedsstyrelsens nyhed med den opdaterede vejledning kan læses her. Det kan koste, hvis man ikke reagerer hurtigt nok Advokat Andreas Poul Cederholm Vestre Landsret har afsagt en dom, hvor rettighedshaver mistede retten til erstatning og vederlag, fordi der ikke var reageret tilpas hurtigt over for en krænkelse. Sagsøgeren, Innovative, var et salgskontor for et amerikansk firma, der producerede og solgte plastik drikkebægre under navnet Whirleybægeret. Innovative havde et løbende samarbejde med en række forlystelsesparker, herunder Faarup Sommerland, om at anvende Whirleybægeret. Imidlertid begyndte bl.a. Faarup på et tidspunkt at bestille billigere kopier produceret i Kina. Innovative lagde efterfølgende sag an mod Faarup med påstand om, at kopierne udgjorde en krænkelse af Whirley-bægeret, og at Faarup skulle betale erstatning og vederlag. Både byretten og landsretten fandt, at Whirleybægeret hverken nød beskyttelse efter varemærkeloven eller ophavsretsloven. Til gengæld var det ubestridt, at det kinesiske bæger var en slavisk kopi af Whirley-bægeret, og begge instanser fandt under henvisning til det løbende samarbejde, at der var tale om en krænkelse af god markedsføringsskik efter markedsføringslovens 1. I modsætning til byretten kom landsretten dog frem til, at Innovative ikke havde iagttaget sin tabsbegrænsningspligt, idet Innovative havde set det kinesiske kopibæger i forbindelse med et besøg hos Faarup den 19. maj 2006, men først havde påtalt krænkelsen i et brev den 30. november Landsretten lagde til grund, at Faarup ville have stoppet med at anvende de kinesiske kopier, så snart Innovative havde gjort dem opmærksom på krænkelsen, og landsretten lagde også vægt på, at Innovative havde haft anledning til at påtale eller i det mindste omtale krænkelsen på et tidligere tidspunkt. Landsrettens afgørelse er en påmindelse til rettighedshavere om, at der skal reageres hurtigt over for krænkelser. Det har dog været en skærpende omstændighed i landsrettens vurdering, at Innovative i forvejen havde et samarbejde med Faarup, og at Innovative havde sendt en den 8. juni 2006 vedrørende levering af Whirleybægeret uden at påtale, at den kinesiske kopi var (eller kunne være) en krænkelse. Afgørelsen kan læses i Ugeskriftet for Retsvæsen som U V. Ny vejledning om børn og unge markedsføring Advokatfuldmægtig Kamilla Enevoldsen Forbrugerombudsmanden udsendte den 1. juli 2014 sin nye vejledning om børn, unge og markedsføring. Vejledningen er en opdatering af

6 Forbrugerombudsmandens tidligere vejledning om børn, unge og markedsføring og omfatter således de nyeste trends inden for markedsføring som f.eks. blogs og sociale medier. Forbrugerombudsmanden skriver blandt andet i denne vejledning, at der løbende opstår nye markedsføringsformer, hvor børn og unge involveres. Han fremhæver i den forbindelse situationer, hvor erhvervsdrivende tilbyder f.eks. brugere af sociale medier en belønning i form af et gratis produkt eller en rabat, til gengæld for at brugerne betaler med deres opmærksomhed ved eksempelvis at "like" eller dele noget indhold fra den erhvervsdrivende på Facebook eller lignende på et andet socialt medie, eller hvor erhvervsdrivende forsøger at sprede kommercielle budskaber via personer, der f.eks. har deres egen kanal på YouTube eller via bloggere på deres blogs. Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at markedsføringslovens regler for markedsføring rettet mod børn og unge også finder anvendelse i disse situationer. Dette indebærer blandt andet, at de betragtninger, som f.eks. gør sig gældende for skjult reklame og vennehvervning, også finder anvendelse på disse nye typer af markedsføring. Forbrugerombudsmanden anfører blandt andet i relation til skjult reklame, at det vil være i strid med god markedsføringsskik, hvis forældrenes samtykke ikke indhentes, i den situation hvor en erhvervsdrivende ønsker at indgå aftale med en mindreårig om, at den mindreårige skal markedsføre virksomheden og/eller dennes produkter. Forbrugerombudsmanden stiller herudover krav om, at det klart skal fremgå for modtageren af et markedsføringsbudskab, at der er tale om reklame. Er dette ikke tilfældet, vil der være tale om skjult reklame efter markedsføringslovens 4. Det er også Forbrugerombudsmandens opfattelse, at der som udgangspunkt ikke kan indhentes et gyldigt spam-samtykke fra børn under 15 år (men selvfølgelig gerne via forældrene). For vennehvervning er det klare udgangspunkt, at erhvervsdrivende ikke må benytte børn og unge til vennehvervning, da der kan være tale om en urimelig fremgangsmåde, der udnytter børn og unges naturlige godtroenhed og letpåvirkelighed. Du kan finde den opdaterede vejledning her. EU-Domstolen fortolker begrebet "parodi" i ophavsretten Advokatfuldmægtig Sarah Gahrn Møller EU-Domstolen afsagde den 3. september 2014 sin afgørelse vedrørende fortolkningen af parodiundtagelsen i InfoSoc-direktivet (direktiv 2001/29EF) art. 5(3)(k). Sagen udsprang af en tvist mellem på den ene side Johan Deckmyn og Vrijheidsfonds VZW (Deckmyn) og på den anden side arvingerne efter Willebrord Vandersteen, som var ophavsmand til den belgiske tegneserie "Suske en Wiske" (på dansk Finn og Fiffi). Til en nytårsreception i januar 2011 i byen Gent havde Deckmyn uddelt en kalender for 2011, hvori der var gengivet en tegning (paroditegningen), som lignede en tegning fra forsiden på et af hæfterne i serien "Suske en Wiske", som Willebrord Vandersteen skabte i På originaltegningen var hovedfiguren iklædt en hvid tunika og kastede mønter ud til personer, som samlede mønterne op. På parodi-tegningen var hovedfiguren erstattet med borgmesteren i Gent, og de personer, som samlede mønterne op, var mørkglødede personer med slør. Vandersteenfamilien anlagde derfor retssag mod Deckmyn ved retten i Bruxelles, idet de gjorde gældende, at tegningen og dens udbredelse i offentligheden udgjorde en krænkelse af deres respektive ophavsrettigheder. Den belgiske domstol valgte herefter at forelægge EU-Domstolen et præjudicielt spørgsmål vedrørende fortolkningen af begrebet "parodi". EU-Domstolen udtalte, at "parodi" som væsentligste kendetegn dels skal vække forestilling om et eksisterende værk, samtidig med at den skal udvise synlige forskelle i forhold til dette, dels skal være et udtryk for humor eller en latterliggørelse. Det er ikke en betingelse, at en parodi 1) skal have sin egen originale karakter ud over at præsentere synlige forskelle i forhold til det parodierede originalværk, 2) med rimelighed skal

7 kunne tilskrives en anden person end ophavsmanden til selve originalværket, 3) skal ramme selve originalværket eller 4) skal angive kilden til det parodierede værk. EU-Domstolen fandt dog, at det følger af formålene bag direktivet (3. og 31. betragtning), at anvendelse af undtagelsen om parodi i en konkret situation skal respektere en rimelig balance mellem på den ene side interesserne og rettighederne for rettighedshaverne og på den anden side ytringsfriheden for brugeren af et beskyttet værk, der påberåber sig undtagelsen om parodi. Under sagen havde Vandersteen-familien gjort gældende, at parodi-tegningen indeholdte et diskriminerende budskab, idet figurerne på originalværket, som samlede mønter op, var blevet erstattet med mørkglødede personer med slør. Dette ville medføre, at originalværket ville blive forbundet med et negativt budskab. EU- Domstolen fandt, at det tilkom den belgiske domstol (den forelæggende ret) at vurdere, om tegningen udgjorde et brud på diskriminationsforbuddet pga. farve, race og etnisk oprindelse. Men EU-Domstolen udtalte også, at rettighedshavere under visse omstændigheder kan have en legitim interesse i, at et originalværk ikke forbindes med et negativt budskab. Med EU-Domstolens afgørelse er det nu fastslået, at det er op til de nationale domstole at foretage en konkret vurdering af, hvorvidt betingelserne for en lovlig parodi er opfyldt, herunder om parodien er udtryk for en rimelig balance mellem rettighedshaverens legitime interesser og ytringsfriheden. Afgørelsen kan læses her. Nye retningslinjer for betaling på nettet Advokatfuldmægtig Kamilla Enevoldsen Den 1. september 2014 trådte Forbrugerombudsmandens nye retningslinjer for betaling på nettet i kraft. Retningslinjerne er forhandlet på plads med Forbrugerrådet Tænk og en række erhvervsorganisationer. E-handelsbutikkers håndtering af betalinger fra forbrugere er kun i begrænset omfang reguleret ved lovgivningen, og de nye retningslinjer præciserer således kravene til e-handelsbutikker ved at fastslå, hvad der er god markedsføringsskik for området. Retningslinjerne finder anvendelse på erhvervsdrivende, som modtager betaling fra forbrugere via betalingskort, det vil sige primært e- handelsbutikkers modtagelse af betaling på nettet. Retningslinjerne pålægger den erhvervsdrivende at afgive en række af informationer til forbrugeren, når der er tale om betaling på nettet. Det pålægges således blandt andet den erhvervsdrivende at give forbrugeren en række oplysninger forud for betalingens gennemførelse. Herudover pålægges den erhvervsdrivende en række specifikke betingelser i tilfælde af forudbetaling, efterbetaling og løbende betalinger. Retningslinjerne regulerer desuden den erhvervsdrivendes mulighed for at registrere og gemme en forbrugers kortdata, så der senere af forbrugeren kan foretages betalinger, uden at kortoplysninger atter skal oplyses. Det fremgår af retningslinjerne, at der i disse tilfælde skal indhentes et udtrykkeligt og klart samtykke fra forbrugeren. Den erhvervsdrivende skal i den forbindelse informere forbrugeren om konsekvenserne af et samtykke, om hvorledes senere betalinger kan ske, og om hvordan samtykket kan tilbagekaldes. Retningslinjerne er sammen med den nye forbrugeraftalelov, som trådte i kraft den 13. juni 2014, med til at skærpe de erhvervsdrivendes oplysningspligt ved fjernsalg. Du kan læse mere om den nye forbrugeraftalelov i vores nyhed om den nye forbrugeraftalelov fra juni måned Du kan finde de nye retningslinjer her. Forbrugerombudsmanden har sendt notat om salg fra dealsites i høring Advokatfuldmægtig Kamilla Enevoldsen Det stigende antal af dealsites på nettet har medført, at Forbrugerombudsmanden modtager flere og flere henvendelser fra forbrugere, som er i tvivl om deres retsstilling, når de køber varer eller tjenesteydelser på dealsites.

8 Forbrugerombudsmanden har sendt et notat om rammerne for salg fra dealsites i høring hos de relevante interessenter. Der er høringsfrist den 22. oktober Forbrugerombudsmandens notat berører navnlig tre problemstillinger: Vi vil vende tilbage med et mere fyldigt referat, når høringsfristen er udløbet. Du kan finde flere informationer og læse hele notatet her. 1. Hvem er ansvarlig over for forbrugeren for aftalens opfyldelse Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at det som udgangspunkt er dealsitet - der som forbrugerens direkte aftalepart - er ansvarlig for aftalens opfyldelse over for forbrugeren. Hvis dealsitet ønsker at frigøre sig fra dette ansvar ved at lægge ansvaret hos udbyderen af den konkrete vare eller tjenesteydelse, skal forbrugeren inden aftalens indgåelse fuldt ud informeres om, at udbyderen bliver forbrugerens aftalepart, og at dealsitet blot optræder som mellemmand. 2. Hvem er strafferetligt ansvarlig for selve markedsføringen af den enkelte deal Det fremgår af notatet, at det som udgangspunkt er både dealsitet og udbyderen af den konkrete vare eller tjenesteydelse, som er strafferetligt ansvarlig for markedsføringen af den konkrete deal. Det understreges i den forbindelse, at dealsitet er forpligtet til at undersøge rigtigheden af de oplysninger, som dealsitet modtager fra udbyderen. 3. Længden af den periode hvor en forbruger kan indløse et værdibevis købt af forbrugeren via et dealsite Et værdibevis købt på et dealsite vil ifølge notatet følge den almindelige forældelsesfrist på tre år, medmindre andet er aftalt. Et værdibevis kan dog udstedes med en kortere forældelsesfrist, hvis denne anses for rimelig. Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at en gyldighedsperiode på et år og opefter altid er rimelig.

9 Kontakt De nævnte er og fuldmægtige kan også kontaktes på telefon Peter-Ulrik Plesner, partner Sture Rygaard, partner Niels Chr. Ellegaard, partner Michael Hopp, partner Mikkel Vittrup, partner Christian L. Bardenfleth, partner Jon Balsby Henrik Bechgaard Mette Hygum Clausen Kasper Frahm Henrik Rubæk Jørgensen Christian Wiese Svanberg Peter Nørgaard Andreas Poul Cederholm Kamilla Enevoldsen fuldmægtig Sarah Gahrn Møller fuldmægtig

10 Sara Munch Andersen fuldmægtig Mette-Marie Henrichsen fuldmægtig Christian Nielsen fuldmægtig Plesner Amerika Plads København Ø CVR-nr Tlf Fax Plesner er anerkendt som et af de førende full-service firmaer i Danmark. Med ca. 380 ansatte, hvoraf 250 er juridiske medarbejdere, kan vi løfte de største og mest komplekse juridiske opgaver. Vores mål er at skabe størst mulig værdi for vores klienters forretning gennem fokuseret og proaktiv rådgivning, konstant udvikling af vores kompetencer og et højt serviceniveau. Vi dækker alle væsentlige erhvervsretlige områder og opnår til stadighed branchens højeste ratings. Vores specialister er blandt de absolut bedste på hver deres felt og varetager danske og internationale klienters interesser i Danmark og udlandet. Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Plesner påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed.