Handlingsplan for Kunstrådet for

Transkript

1 Som vedtaget af Kunstrådet på dets møde den 7. januar 2004 Og godkendt af kulturministeren den 15. januar januar 2003 Handlingsplan for Kunstrådet for Kunststyrelsen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det fremgår af loven om Kunstrådet 1, at rådet skal udarbejde en handlingsplan for dets fire-årige beskikkelsesperiode. Handlingsplanen skal godkendes af Kulturministeren. Lovbemærkningerne indeholder følgende krav til handlingsplanens indhold: Kongens Nytorv København K Telefon Telefax ks@kunststyrelsen.dk Handlingsplanen skal indeholde rådets visioner og skal fastlægge rammerne for rådets tilskudspraksis. Rådet bør i handlingsplanen angive sine strategier og mål for børnekulturen. Handlingsplanen bør redegøre for, hvorledes Kunstrådet vil sikre, at der inden for rådets bevillinger er tilstrækkeligt frie midler til at opfange nye tendenser og udviklinger, som er støtteværdige og perspektivrige. Arbejdsdelingen mellem Kunstrådet og Kunstfonden bør fremgå af handlingsplanen. Endvidere fremgår det af lovbemærkningerne, at der bør være mulighed for, at ministeren i passende tid inden handlingsplanens udarbejdelse kan bede Kunstrådet behandle nærmere angivne emner i handlingsplanen. Rådet kan, hvis der er behov for det, justere handlingsplanen forud for hvert finansår. Foretages væsentlige ændringer i planen, skal de godkendes af kulturministeren. Kunstrådet blev nedsat pr. 1. juli Kunstrådet har lagt vægt på, at overgangen til det nye kunststøttesystem er sket uden afbrydelse eller forsinkelse af den løbende behandling af ansøgninger om kunststøtte. Andet halvår af 2003 har derfor været en overgangsperiode, hvor støtten overvejende er fordelt efter den hidtidige støttepraksis. Også i 2004 vil en del af indsatsen, specielt på det internationale område, være bundet af disponeringer foretaget før rådet trådte til. 1 Termen Kunstrådet eller bare rådet er i det følgende brugt om Kunstrådet og dets underudvalg. Arbejdet med de enkelte initiativer vil blive fordelt mellem rådet og fagudvalgene i overensstemmelse med rådets forretningsorden. J.nr.: /råd

2 Arbejdsdelingen mellem Kunstrådet og Statens Kunstfond er ikke behandlet i handlingsplanen. Rådet vil i begyndelsen af 2004 drøfte med Statens Kunstfond, hvordan samarbejdet og arbejdsdelingen mellem de to kunststøttesystemer skal tilrettelægges. Skulle dette medføre behov for justeringer af handlingsplanen, vil disse blive indarbejdet ved næste revision af planen. Sammenfatning Kunstrådets virkeområde er billedkunst, litteratur, musik, scenekunst og alle dermed beslægtede kunstneriske udtryk, som ikke kan støttes efter anden lovgivning. Det er rådets opgave at støtte kunsten og at rådgive om kunstens vilkår. Kunstrådet skal ikke selv være producerende. Kunstrådet har overtaget ansvaret for den støtte til kunsten, som hidtil har været omfattet af billedkunstloven, litteraturloven, musikloven og teaterloven. Disse fire love udgjorde tilsammen et lovkompleks, der gradvist er blevet opbygget gennem 40 år. Kunstrådets første handlingsplan lægger op til en revurdering af kunststøtten i lyset af den udvikling, der har fundet sted siden 1963, hvor den første teaterlov som den første af kunststøttelovene så dagens lys. Siden dengang er der sket en række vigtige forandringer, som har stor betydning for kunstlivet. I handlingsplanens afsnit om Baggrund er der redegjort for disse forandringer, som handlingsplanen tager afsæt i. De forskellige kunstarters egenart er et vigtigt udgangspunkt for rådets arbejde. Derfor vil Kunstrådet i videst muligt omfang delegere arbejdet inden for de enkelte kunstområder til fagudvalgene. Det er rådets formål at fremme udviklingen af kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet. Handlingsplanen redegør for, hvordan rådet vil arbejde for at opfylde dette formål. Handlingsplanen er ikke en bindende plan for rådets arbejde i hele beskikkelsesperioden, men en redegørelse for rådets mål og prioriteringer i begyndelsen af perioden. Rådet vil årligt justere handlingsplanen, sådan at de enkelte temaer kan tilpasses indhøstede erfaringer, og der vil kunne blive tale om at introducere nye temaer og initiativer i løbet af perioden. I handlingsplanen har rådet fastlagt følgende hovedmål: Kunststøtten skal løbende kunne opfange nye bevægelser i kunstlivet. Kunstlivet er ikke statisk, men under stadig udvikling. Kunstrådet vil derfor i samarbejde med Kulturministeriet arbejde for, at lovgivningen og rådets støttepraksis følger med kunsten, samt at lovgrundlaget for rådets virke er konsistent og understøtter rådets muligheder for at arbejde på tværs af kunstarterne. Kunstrådet vil fremme børnenes møde med kunsten på børnenes præmisser. Denne opgave skal løses i et tæt samarbejde med skolerne og de øvrige institutioner, hvor børnene tilbringer en stor del af deres tid. 2

3 Rådet vil fremme udviklingen af talenter inden for alle kunstarter. Det er en væsentlig opgave for fagudvalgene at støtte vækstlagene. Der er i handlingsplanens afsnit vedrørende de enkelte kunstområder redegjort mere detaljeret for dette. Hvor det er nødvendigt vil rådet supplere med en ekstra indsats. Rådet vil styrke kunsten i internationalt perspektiv. Rådet vil styrke præsentationen af dansk kunst internationalt og præsentationen af vigtig international kunst i Danmark. Rådet vil styrke samarbejdet mellem danske og udenlandske kunstnere. Kunstrådet har igangsat en nærmere vurdering af det generelle grundlag for rådets internationale arbejde. Når denne vurdering foreligger, vil rådet i samarbejde med Udenrigsministeriet fastlægge uddybende mål og retningslinier for det internationale arbejde. Kunstrådet vil sikre, at støttemidlerne ikke på forhånd er fastlåst i løbende driftstilskud. Kunstrådet kommer ikke udenom at skulle give driftstilskud, da den kunsten især inden for musik og scenekunst i høj grad er knyttet til institutioner. Men rådet vil sikre, at driftstilskud og støtteaftaler af længerevarende karakter kun tildeles, når kunstneriske hensyn gør det nødvendigt. Der bør etableres en konsekvent evalueringsprocedure, således at støtten kun opretholdes så længe det kunstneriske grundlag er tilstede. Rådet vil sikre, at bevillinger, som rådet har ansvar for, udnyttes bedst muligt. Rådet vil foretage en kritisk gennemgang af alle eksisterende støtteordninger for at vurdere, hvor der kan ske forenklinger og effektiviseringer. Sigtet er i muligt omfang på én gang at reducere de administrative byrder, både for rådet og dets udvalg og for Kunststyrelsen, og samtidig forbedre servicen for dem, der modtager støtten. Rådets støtte til kunsten skal være kvalificeret, idet den baseres på en kunstfaglig vurdering. Samtidig er rådet indstillet på, at sådanne vurderinger kan og skal vække diskussion Kunststøtten skal være enkel og gennemskuelig. Ansøgningsprocedurerne skal være enkle og ubureaukratiske. Det skal være klart for ansøgerne, hvilket råd eller udvalg der træffer beslutningerne, og hvilket grundlag beslutningerne hviler på. Afgørelser skal begrundes. En ansøgning skal behandles ét sted i Kunstrådssystemet ansøgere skal ikke sendes fra fagudvalg til fagudvalg. Ansøgninger om kunststøtten skal kunne behandles så hurtigt som muligt. Dette gælder både sagsbehandlingstiden for ansøgninger og for udbetaling af støttebeløb. Kunststøtten skal være fleksibel. Det skal være muligt at opfange nye tendenser, initiativer og muligheder, efterhånden som de opstår. Der skal være plads til dialog med kunstnerne om, hvordan støtten bedst forvaltes. Bevillingerne til kunststøtte skal anvendes bedst muligt ud fra et tværgående perspektiv og på grundlag af faktuelle oplysninger og faglig erfaringsbaseret viden.. Initiativer og aktiviteter Rådet har udover de bevillinger der er øremærket til de enkelte kunstområder og til in- 3

4 ternationale formål - rådighed over en bevilling på 3 gange ca. 40 mio. kr. i årene til øget kunstnerisk aktivitet og talentudvikling samt initiativer på tværs af de traditionelle kunstneriske udtryksformer. Handlingsplanen redegør for, hvordan rådet anvender sine midler til at udmønte handlingsplanens mål og initiativer. Handlingsplanens vigtigste tværgående prioriteringer er følgende: Børn og unge. Rådet vil afsætte penge til at fremme børns møde med kunst, både i form af tilskud til tidsbegrænsede ansættelsesforløb for kunstnere på skoler, og i form af forbedrede tilskudsmuligheder for kunstformidling på skolerne, så også mødet med andre kunstarter end børneteatret kan blive billiggjort for skolerne. Rådet vil desuden afsætte penge til etablering af et nationalt børneteater med turneforpligtelse. Talentudvikling. Rådet vil give høj prioritet til projekter, der kan fremme talentudvikling, og herunder drøfte de meget forskellige behov for talentudvikling inden for de forskellige kunstarter. Frie midler. Rådet vil være meget selektiv med at yde faste driftstilskud og vil vedtage nærmere retningslinjer for sådanne med henblik på at sikre tilstrækkeligt med frie midler til nye projekter. Regelforenkling. Rådet vil iværksætte en gennemgang af samtlige tilskudsordninger med henblik på at forenkle de administrative procedurer og pege på mulighederne for en samlet revision af lovsættet på rådets område. Tværgående projekter. Rådet vil forbedre støttemulighederne for projekter der indeholder elementer fra flere kunstarter, f.eks. ny cirkus, performance, og musikprojekter, hvor der indgår anvendelse af multimedier. Rådet vil desuden øge bevillingsrammen til musikdramatik. International kulturudveksling. Kunstrådet har igangsat en nærmere vurdering af det generelle grundlag for rådets internationale arbejde. Rådet vil desuden tage stilling til de nærmere rammer for den videre drift af DCA Gallery i New York, hvis lejemål er blevet forlænget. Residencies. Rådet vil etablere ordninger for artists in residence i Danmark for udenlandske kunstnere samt understøtte etablering af gæsteprofessorater på højere uddannelsesinstitutioner for kunstnere. Samarbejde med den private sektor. Kunstrådet vil være i løbende dialog med kulturerhvervene om markedsudviklingen for de enkelte kunstarter. Samarbejde med amter og kommuner. Kunstrådet ser frem til at skulle deltage som kulturministeriets rådgiver i diskussionen om en ny kommunal struktur. Rådet vil i begyndelsen af 2004 gå i dialog med parterne bag de regionale kulturaftaler for at undersøge mulighederne for at samarbejde. Handlingsplanen indeholder desuden delhandlingsplaner for hver af de fire kunstarter billedkunst, litteratur, musik og teater - der udstikker rammerne for arbejdet i fagudvalgene og Udvalget for Dansk Billedkunst i Udlandet. 4

5 BAGGRUND Kunstrådet har overtaget ansvaret for den støtte til kunsten, som hidtil har været omfattet af billedkunstloven, litteraturloven, musikloven og teaterloven. Disse 4 love udgjorde tilsammen et lovkompleks, der gradvist er blevet opbygget gennem 40 år. Kunstrådet har en forpligtelse til at sørge for, at kunststøtten håndteres sådan, at den løbende kan optage nye bevægelser i kunstlivet. Kunstlivet er ikke statisk, men under stadig udvikling. Kunstrådet skal sikre, at lovgivningen og rådets støttepraksis følger med. Det er derfor naturligt, at Kunstrådets første handlingsplan lægger op til en revurdering af kunststøtten i lyset af den udvikling, der har fundet sted siden 1963, hvor den første teaterlov som den første af kunststøttelovene så dagens lys. Rådets handlingsplan tager bl.a. afsæt i følgende konstateringer: Nye fysiske rammer for kunsten: Der er i en række byer opført nye udstillingsbygninger og nye teater- og musikhuse, som har givet større tilskuerkapacitet og betydeligt bedre faciliteter for både kunstnere og publikum. Denne udvikling er langt fra afsluttet. I Århus åbner snart det nye kunstmuseum, Aros, og i Ålborg er der et nyt musikhus på vej. I hovedstadsområdet vil opførelsen af den nye opera på Holmen, det nye skuespilhus og DR s koncerthus i Ørestaden stille teater- og musiklivet i København i en helt ny situation, som vil indebære nye muligheder og store udfordringer. Danmark er blevet mindre i hvert fald, når afstandene måles i rejsetid. Udbygningen af trafikforbindelserne har bragt en større del af befolkningen tættere på kulturcentrene. Det betyder, at flere mennesker får adgang til kunstneriske oplevelser, men det betyder også større konkurrence og et mere kræsent publikum. Vilkårene for turnerende teatre, orkestre og vandreudstillinger er dermed ændrede. Kunsten udvikler sig på tværs af genrerne. Der er for så vidt ikke noget nyt i, at kunstnere arbejder på tværs af de traditionelle genrer. Kunstnere med rod i etablerede kunstarter som litteratur, musik, scenekunst og billedkunst afprøver løbende nye udtryksformer, som kræver overvejelser om, hvordan de placeres i det traditionelle kunststøttesystem. Og fremkomsten af nye teknikker og udtryksmuligheder, bl.a. inden for de digitale medier, har skabt øget kunstproduktion på tværs af medierne og kunstarterne. Vilkårene for udgivelse af kunstneriske værker er under forandring. Dette gælder i særlig grad for litteraturen og for musikken (og i øvrigt snart også for film, der dog ikke henhører under Kunstrådet). På bogmarkedet sker der en liberalisering af markedsvilkårene, som i sammenhæng med den teknologiske udvikling stiller bogbranchen over for nye udfordringer. Musikbranchen har i de seneste tid oplevet en betydelig tilbagegang i salget af musikudgivelser, og nye former for distribution og salg af indspillet musik er på vej. Spørgsmålene om håndtering af digitale rettigheder og forhindring af piratkopiering er afgørende udfordringer for kunstnere og producenter inden for musikområdet. Behovet for større lokale enheder: Amter og kommuner finansierer en vigtig del af 5

6 den offentlige støtte til kunsten. Kravene til professionel kunstudøvelse og til tidssvarende publikumsfaciliteter betyder, at de fleste danske kommuner i dag er for små til at have eget teater, spillested, musikensemble eller kunsthal. I nogle sammenhænge er det amterne, der spiller hovedrollen, og dette giver muligheder for en regional indsats. Men samtidig er amternes fremtid til diskussion. Det er derfor nødvendigt at forholde sig åbent til hvilke kommunale enheder der er den naturlige samarbejdspart, når man skal sikre den bedst mulige anvendelse af såvel de statslige som de kommunale/amtslige kunststøttemidler. Kunsten er i stadig højere grad blevet international. Mange danske kunstnere ikke mindst i den yngre generation - arbejder internationalt, og ikke få er mere eller mindre permanent bosat uden for landets grænser. Samtidig har arbejdet med international formidling af dansk kunst været præget af et stort antal aktører og hyppige ændringer i organiseringen af samarbejdet. Kunstformidlingen til børnene er under pres. I Folkeskolen er de kreative og kulturbærende fag presset af krav om at styrke de erhvervsrelevante kompetencer, især fremmedsprog og de teknisk-naturvidenskabelige fag. I fritiden påvirkes børn og unge af den nationale og internationale underholdningsindustri, der her har et vigtigt marked. Hvis vore dages børn skal have mulighed for at møde kunsten og kulturen på deres egne præmisser og på en måde, som giver plads for et minimum af fordybelse, er det nødvendigt at skabe en modvægt til dette. I de elektroniske medier er konkurrencen om seer- og lyttertal skærpet. Dette slår ind på vilkårene for udbudet af kunst. Den i forvejen kommercielt stærkeste underholdning bliver endnu stærkere, mens den kommercielt svagere kunst får stadig sværere ved at trænge igennem og få en seriøs behandling. Behov for forenkling. Gennem de 40 år, der er forløbet siden den første teaterlov, er der opbygget et kunststøttesystem, der gennem knopskydning har udviklet sig til at dække de traditionelle genrer gennem et efterhånden stort antal forskellige støtteordninger. Resultatet er blevet en statslig kunststøtte, som rummer mange kvaliteter, men som også forekommer meget kompleks og uoverskuelig, og som der er et stadigt mere påtrængende behov for at få forenklet. KUNSTRÅDETS AMBITION Handlingsplanen indeholder en række temaer og mål, som rådet og dets fagudvalg vil prioritere i beskikkelsesperioden. De enkelte temaer vil blive udmøntet i konkrete initiativer, hvoraf de første vil blive påbegyndt i løbet af Rådets ambition er at iværksætte de fleste af handlingsplanens initiativer i løbet af de første 3 år af rådets 4-årige beskikkelsesperiode Det er rådets overordnede mål at opnå den bedst mulige anvendelse af bevillingerne ud fra et tværgående perspektiv og på grundlag af faktuelle oplysninger og faglig erfaringsbaseret viden. 6

7 Rådet har udover de bevillinger der er øremærket til de enkelte kunstområder og til internationale formål - rådighed over en bevilling på 3 gange ca. 40 mio. kr. i årene til øget kunstnerisk aktivitet og talentudvikling samt initiativer på tværs af de traditionelle kunstneriske udtryksformer. Disse midler vil blive anvendt til at udmønte handlingsplanens mål og initiativer i tæt samspil med de bevillinger, der er til rådighed på de enkelte kunstområder. Handlingsplanens sidste afsnit om de økonomiske rammer indeholder en overordnet foreløbig fordeling af denne bevilling. Det er planen, at fagudvalgene og udvalget for dansk billedkunst i udlandet skal udarbejde nærmere kommissorier for de enkelte forslag til behandling i rådet, herunder nærmere tildelingskriterier for tilskudspuljer. I forbindelse med behandling af disse kommissorier vil den endelige økonomiske ramme for puljerne blive fastlagt, hvorefter der kan ske en udmelding til offentligheden om mulighederne for at søge støtte inden for de fastlagte rammer. Rådet sigter mod i første halvdel af 2005 at foretage en vurdering af resultaterne af de første års arbejde og en vurdering af det økonomiske perspektiv med henblik på anbefalinger til Kulturministeren om bevillingerne for 2006 og følgende år. Rådet betragter ikke handlingsplanen som en bindende plan for rådets arbejde i hele beskikkelsesperioden, men som en erklæring om, hvilke initiativer rådet vil prioritere i begyndelsen af perioden. Rådet vil årligt justere handlingsplanen, sådan at de enkelte temaer kan tilpasses indhøstede erfaringer, og der vil kunne blive tale om at introducere nye temaer og initiativer i løbet af perioden. F.eks. indeholder det sprogpolitiske oplæg Sprog på Spil, som en arbejdsgruppe har afleveret til kulturministeren, en række anbefalinger til Kunstrådet. Rådet vil i 2004 diskutere om der på den baggrund skal tages nye initiativer. Rådet og fagudvalgene Kunstrådets virkeområde er billedkunst, litteratur, musik, scenekunst og alle dermed beslægtede kunstneriske udtryk, som ikke kan støttes efter anden lovgivning. Det er rådets opgave at støtte kunsten og at rådgive om kunstens vilkår. Kunstrådet skal ikke selv være producerende. Kunstrådet har i videst muligt omfang delegeret arbejdet med spørgsmål og ansøgninger inden for de enkelte kunstområder til fagudvalgene. De forskellige kunstarters egenart er et vigtigt udgangspunkt for rådets arbejde. Med dette udgangspunkt vil rådet anvende følgende retningslinier for arbejdsdelingen mellem Kunstrådet og fagudvalgene: Sager, der utvivlsomt hører under et af fagudvalgenes fagområder, behandles i fagudvalget. Rådet kan dog beslutte, at en bestemt sag skal behandles i rådet, f. eks hvis en sag har stor principiel eller økonomisk betydning, eller hvis en sag har betydning for flere fag- 7

8 udvalg. I sådanne tilfælde kan rådet beslutte at bede et eller flere fagudvalg om en indstilling, før rådet taget stilling i sagen. I sager, der ikke utvivlsomt kan placeres i et fagudvalg, tager rådet konkret stilling til, hvordan de skal behandles. Herudover kan det enkelte fagudvalg vælge at forelægge en sag til behandling i rådet. Beslutningskompetencen vedr. den tværgående bevilling til øget kunstnerisk aktivitet og talentudvikling ligger i Kunstrådet. Rådet vil tage stilling til beslutningskompetencen for de enkelte underpuljer i forbindelse med fastlæggelse af det præcise grundlag for hver af disse. Forvaltningen af kunststøtten Kunstrådet skal støtte kunsten og kunstnerne. Rådet vil derfor over for kunstnerne og kunstinstitutionerne forvalte kunststøtten på en måde som er kvalificeret enkel og gennemskuelig hurtig fleksibel Kunststøtten skal være kvalificeret, idet den er baseret på en kunstfaglig vurdering. Samtidig er rådet indstillet på, at sådanne vurderinger kan og skal vække diskussion. Kunststøtten skal være enkel og gennemskuelig. Ansøgningsprocedurerne skal være enkle og ubureaukratiske. Det skal være klart for ansøgerne, hvilket råd eller udvalg der træffer beslutningerne, og hvilket grundlag beslutningerne hviler på. Afgørelser skal begrundes. En ansøgning skal behandles ét sted i kunstrådssystemet ansøgere skal ikke sendes fra fagudvalg til fagudvalg. Ansøgninger om kunststøtten skal kunne behandles så hurtigt som muligt. Dette gælder både sagsbehandlingstiden for ansøgninger og for udbetaling af støttebeløb. Kunststøtten skal være fleksibel. Det skal være muligt at opfange nye tendenser, initiativer og muligheder, efterhånden som de opstår. Der skal være plads til dialog med kunstnerne om hvordan støtten bedst forvaltes. 8

9 TVÆRGÅENDE TEMAER 1. Børn og unge Kulturrådet for Børn har nu afsluttet sin virksomhed og opgaven er overdraget til det nye netværk, hvor Kunststyrelsen og ikke mindst Kunstrådet kommer til at indtage en central rolle. Oprettelsen af Kunstrådet giver nye og bedre muligheder for samarbejde med undervisningssektoren og børneinstitutionerne på tværs af de kunstneriske genrer. Kunsten og de kreative fag er vigtige for at vore børn kan udvikle sig til hele mennesker. Kunsten skal ud i børnehøjde for at kunne møde børnene på deres egne præmisser. Kunstnerisk produktion for børn og ikke mindst formidlingen deraf på børnenes præmisser i folkeskolen m.v. vil derfor have en høj prioritet i Kunstrådets handlingsplan som et projekt, der går på tværs af kunstarterne. Rådet vil prioritere en særlig indsats for at børns møde med professionel kunst, især i fol- kommuner og amter. Andre vigtige samarbejdspartnere er Undervisningsministeriet og keskolen, men også på daginstitutioner m.v. Dette må naturligvis ske i tæt samspil med det nye netværk for børnekultur. Formålet er at forbedre børns muligheder for at møde kunsten i alle dens genrer og udtryksformer i deres dagligdag, så vidt muligt formidlet af professionelle skabende og udøvende kunstnere. Dette initiativ skal omfatte alle de genrer, der hører under rådets virkefelt, og også gerne film, arkitektur, design og kunsthåndværk i et samarbejde med de relevante aktører på disse områder. De eksisterende støtteordninger for formidling af kunst (bl.a. børneteaterrefusionsordningen og ordningen med skolekoncerter) vil indgå i dette initiativ. Rådet finder det desuden vigtigt at indsatsen ikke indskrænkes til at omhandle børn. Også for de unge over 15 år er der behov for at sikre, at de unges interesse for god kunst ikke forsvinder i konkurrencen med ungdomslivets øvrige tilbud og udfordringer. Mens der f.eks. fra forskellig side gøres meget for at stimulere børns møde med litteraturen, er der så godt som ingen opmærksomhed på de årige, skønt det er i denne aldersgruppe, læsningen viger til fordel for andre aktiviteter. Initiativer og aktiviteter: Rådet vil give tilskud til ansættelse af kunstnere, der kan fremme børns møde med kunst og på basis heraf drøfte hvordan man bedst sikrer, at flest mulig børn møder den professionelle kunst. Rådet vil afsætte penge til, at der også inden for andre kunstarter end børneteatret der har en refusionsordning - kan tilbydes en tilsvarende generel billiggørelse af mulighederne for at præsentere børn for professionel kunst. Rådet vil søge at afdække og modvirke barriererne for at de unge interesserer sig for kunst. På litteraturområdet kan det f.eks. være særlige initiativer, hvor mødet med forfattere kan stimulere de åriges læselyst. Rådet vil afsætte penge til at få etableret et statsensemble for børneteater med turneforpligtelse. 9

10 2. Talentudvikling Kunstrådet lægger inden for alle fire kunstarter vægt på at give høj prioritet til projekter, der kan fremme danske kunstneres talentudvikling. Hovedansvaret for dette ligger i fagudvalgene, og der er i handlingsplanens afsnit vedrørende de enkelte kunstområder redegjort mere detaljeret for dette. På alle områder er der en generel prioritering af projekter, der fremmer talentet og de enkelte kunstneres udvikling. På udvalgte områder er der desuden særlige indsatser specielt rettet mod dette. Inden for musik vil Musikudvalget deltage i det udvalgsarbejde vedr. musikskolerne, som kulturministeren har igangsat på baggrund af anbefalingerne i rapporten om den klassiske musiks fødekæde. Udvalget vil desuden inddrage de rytmiske spillesteders rolle i vækstlaget ved de kommende forhandlinger med spillestederne. Inden for billedkunst har atelierophold for danske billedkunstnere i udlandet særlig opmærksomhed i kraft af opholdenes betydning for den kunstneriske udvikling. På danseområdet er det en af anbefalinger i den rapport om moderne dans i Danmark, som en arbejdsgruppe har afleveret til kulturministeren i efteråret 2003, at Kunstrådet bør tilgodese talentpleje inden for den moderne dans ved fordeling af rådets tværgående pulje. Rådet vil i 2004 drøfte denne rapport, ligesom rådet også på de andre områder vil drøfte de meget forskellige behov for talentudvikling inden for de forskellige kunstarter. Kunstrådet finder desuden at der bør etableres nogle muligheder for kunstnerisk talentudvikling - steder, hvor professionelle kunstnere, nye såvel som erfarne, kan søge ind for en periode med henblik på udvikling af konkrete kunstprojekter, der efterfølgende kan realiseres. Det er målet at skabe et miljø, hvor kunstarternes forskellighed gensidigt kan inspirere til ny tænkning og udvikling. Initiativer og aktiviteter: Rådet og dets fagudvalg vil give høj prioritet til projekter, der kan fremme danske kunstneres talentudvikling. Der er i handlingsplanens afsnit vedrørende de enkelte kunstområder redegjort mere detaljeret for dette. Som eksempler kan nævnes: o Fagudvalget for billedkunst lægger ved behandling af ansøgninger om produktionstilskud vægt på, at projekterne fremmer talent, kvalitet og mangfoldighed. o Udvalget for dansk billedkunst i udlandet yder tilskud til atelierophold for danske billedkunstnere i udlandet, bl.a. for at sikre kunstnernes muligheder for at få inspiration fra et andet kunstfagligt miljø. o Fagudvalget for litteratur prioriterer bl.a. den direkte forfatterstøtte med henblik på at styrke alsidigheden, kvaliteten og den enkelte forfatters arbejdsvilkår. o Fagudvalget for musik vil i forbindelse med indgåelse af de kommende aftaler med regionale spillesteder inddrage spillestedernes funktion som scene for vækstlaget inden for alle rytmiske genrer. 10

11 o Fagudvalget for teater ser det som en vigtig del af sin opgave at give tilskud til at pleje og videreudvikle talenter inden for alle scenekunstens områder, herunder dans, idet den eksperimenterende og udviklende del af scenekunsten udgør en vigtig del af tilskudsmodtagerne. Rådet vil invitere til at etablere kunstneriske workshopforløb, hvor professionelle kunstnere kan søge ind for en periode med henblik på udvikling af konkrete kunstprojekter. 3. Frie midler Kunstrådsloven understreger betydningen af, at Kunstrådet sikrer, at støttemidlerne ikke på forhånd er fastlåst i løbende driftstilskud. Der anføres i lovbemærkningerne at der påhviler rådet en stor opgave i nøje at overveje driftstilskud og støtteaftaler af længerevarende karakter. Længerevarende støtte kan rumme den fare, at der på forhånd i mange år fremover er skabt en forpligtelse, som lægger beslag på betragtelige dele af kunststøttemidlerne og som ikke uden videre kan trækkes tilbage ved en markant pludselig kvalitetssænkning. Dette kan medvirke til, at der bliver for få midler til at støtte eksperimenter og nye tiltag. Dette er et generelt problem på hele kunststøtteområdet, som Kunstrådet må forholde sig til. Problemet er mest påtrængende på musikområdet, hvor en betydelig del af Musikrådets frie midler har været bundet af mere eller mindre faste driftstilskud til en række institutioner. Kulturministeren har derfor bedt Kunstrådet om at gennemføre en undersøgelse af behovet for fortsatte tilskud til de institutioner, der hidtil har modtaget mere permanente driftstilskud fra Musikrådet. En konsulentrapport er blevet afleveret til Kunstrådet december 2003, og rådet vil i begyndelsen af 2004 drøfte hvilke beslutninger, der bør tages på dette grundlag. Kunstrådet kommer ikke udenom at skulle give driftstilskud. Den kunstneriske virksomhed er især inden for musik og scenekunst i høj grad knyttet til institutioner (ensembler, spillesteder, teatre), som i mange tilfælde vil være afhængige af tilskud fra rådet, hvis de skal overleve. Også inden for billedkunst og litteratur er der sådanne institutioner (kunsthallerne, oversættercenteret på Hald). I de tilfælde, hvor der er tale om faste driftstilskud til permanente institutioner ville en finansiering af disse institutioner i et andet regi måske være mere hensigtsmæssig. I den udstrækning, der skal gives driftstilskud, vil det normalt være mest hensigtsmæssigt at give flerårige tilskud, da disse institutioner arbejder i et flerårigt perspektiv. Til gengæld bør Kunstrådet være selektiv med hensyn til hvilke institutioner, der får driftstilskud, og nøje vurdere, hvornår projekttilskud bør foretrækkes i stedet for driftstilskud. Driftstilskud bør normalt være knyttet til flerårige aftaler for en begrænset periode med klare krav til økonomi, aktivitet og kvalitetsnormer. Der bør være en evalueringsprocedure, der sikrer, at sådanne aftaler ikke automatisk fornyes, når de udløber, men at Kunstrådet derimod kan foretage en kritisk vurdering af berettigelsen af fornyet tilskud. 11

12 Initiativer og aktiviteter: Fagudvalgene vil foretage en kritisk gennemgang af den hidtidige praksis vedr. mere permanente driftstilskud på de enkelte fagområder. På dette grundlag og på baggrund af undersøgelsen af organisationerne på musikområdet - vil rådet tage stilling til, i hvilken udstrækning hidtidige driftstilskud skal videreføres, og hvilken praksis rådet vil anlægge for ansøgninger om nye driftstilskud. I den udstrækning, Kunstrådet vil give driftstilskud til institutioner og organisationer, skal det kunne sikres, at statens regler og de almindelige krav til god tilskudsforvaltning følges. Kunststyrelsen vil udarbejde en redegørelse om, hvordan dette yderligere kan sikres, uden at institutionerne pålægges unødige administrative byrder. Rådet vil være meget selektiv med hensyn til at bevilge mere vedvarende driftstilskud. Rådet vil formulere nogle generelle krav til modtagere af driftstilskud, som skal kunne sikre, at driftstilskud er tidsbegrænsede og ikke automatisk forlænges. Sådanne krav kan f.eks. være : o Driftstilskud skal være tidsbegrænsede og gives normalt for en flerårig periode (maksimalt 4 år ad gangen) o Tilskuddet skal være baseret på en driftsaftale med den pågældende institution, hvor der stilles krav til økonomi og målopfyldelse for aftaleperioden. o Kunstrådet vil fastlægge en procedure for evaluering ved aftaleperiodens udløb. Kunstrådet vil drøfte med Kulturministeriet, hvordan flest mulige af de institutioner, hvor der er et velbegrundet behov for faste statslige driftstilskud, overflyttes til andre støtteformer, f.eks. i form af selvstændige finanslovsbevillinger. 4. Forenkling og lovrevision Kunstrådet overtager ansvaret for et stort antal støtteordninger, som gennem en årrække er opstået, dels som følge af lovgivningen, dels som resultat af de tidligere råds initiativer og praksis. Med oprettelsen af Kunstrådet bliver der nu mulighed for at se alle disse ordninger i et samlet, tværgående perspektiv. Samtidig er det en forpligtelse for rådet at sikre, at bevillinger, som rådet har ansvar for, udnyttes bedst muligt. Loven om Kunstrådet danner en samlet ramme om den kunststøtte, som fordeles i henhold til Billedkunstloven, Litteraturloven, Musikloven og Teaterloven. Der er sket en række konsekvensændringer i disse love i forbindelse med oprettelsen af Kunstrådet. På teaterområdet har en lovrevision i mange år været sat på dagsordnen. Kunstrådet konstaterer med beklagelse, at der heller ikke aktuelt er udsigt til, at den stadigt mere påtrængende ændring af teaterloven kan blive realiseret. Rådet vil inden for sit ansvarsområde bidrage konstruktivt til at udvikle og forbedre teaterstøtten. Ikke alene teaterlovens, men også de øvrige kunstloves loves bestemmelser om de forskellige støtteordninger er som hovedregel forblevet uændrede i forbindelse med vedtagelse af loven om Kunstrådet. Dette betyder, at rådet arbejder med et lovgrundlag, der er 12

13 uensartet. Kunststøtteordningerne skal afspejle behovene inden for de forskellige genrer, og derfor er det på flere områder velbegrundet, at de ikke er ens, men mange af de eksisterende forskelle skyldes først og fremmest at bestemmelserne er blevet til på meget forskellige tidspunkter. Lovgivningen bør være konsistent og understøtte rådets muligheder for at arbejde på tværs af genrerne. Som tidligere nævnt vil rådet desuden undersøge mulighederne for at overflytte faste driftstilskud til permanente institutioner til andre finansieringsformer, der er i højere overensstemmelse med tilskuddenes karakter. Initiativer og aktiviteter: Fagudvalgene vil foretage en kritisk gennemgang af alle eksisterende støtteordninger for at vurdere, hvor der kan ske forenklinger og effektiviseringer. Sigtet er i muligt omfang på én gang at reducere de administrative byrder, både for rådet og dets udvalg og for styrelsen, og samtidig forbedre servicen for dem, der modtager støtten. På grundlag af fagudvalgenes gennemgang vil rådet fremlægge et samlet oplæg med forslag til ændringer af de administrative procedurer. Rådet vil samtidig gerne i et samarbejde med Kulturministeriet udarbejde er forslag til hovedprincipperne for en samlet revision af lovene på rådets område. 5. Tværgående projekter Det har været en del af begrundelsen for etablering af Kunstrådet, at den ny struktur skulle skabe forbedrede muligheder for at se kunstarterne i et helhedsperspektiv, således at støtte til projekter, der fordi de er tværgående eller eksperimenterende - falder uden for de eksisterende ordninger, samt nye kunstområder, i højere grad ses i sammenhæng med de etablerede kunstområder. Kunstrådet fortolker bl.a. sit lovgrundlag således, at rådet kan støtte alle former for scenekunst, som har kunstnerisk betydning, og som ikke kan fungere på markedsvilkår. Rådet er således ikke bundet af et bestemt teaterbegreb. Den statslige støtte til teater under teaterloven har hidtil været baseret på en fortolkning af teaterbegrebet ( teater i teaterlovens forstand ), som har udelukket tilgrænsende genrer som revy, kabaret, artistoptræden m.v. Men udviklingen inden for scenekunsten har vist, at der er opstået nyskabende og kunstnerisk vægtige former for scenekunst (f.eks. nycirkus og forskellige former for performance), som ikke kan rummes under teaterlovens teaterbegreb. Kunstrådet finder ikke, at man dækkende kan anvende begrebet tværgående kunst. Kunstnere arbejder sædvanligvis med et afsæt i en af de velkendte kunstarter, selv om de ofte anvender udtryk fra forskellige genrer eller anvender nye medier med nye udtryksmuligheder. Blandt disse skal rådet kunne pege på den kunst, der har fremtids- og udviklingsmuligheder, samtidig med at det generelt støtter kvaliteten, mangfoldigheden og talentudviklingen. Rådet vil derfor sammen med fagudvalgene følge og støtte kunsten på en sådan måde, at ingen typer af ansøgninger inden for rådets område utilsigtet falder uden for fagudvalgenes dækningsområder. 13

14 Initiativer og aktiviteter: Rådet vil forbedre mulighederne for at støtte projekter, der indeholder tværkunstneriske elementer, f.eks. ny cirkus, performance og musikprojekter, hvor der indgår anvendelse af multimedier. Rådet vil øge indsatsen på det musikdramatiske område og i den forbindelse anlægge et bredere syn på området. 6. Dansk kunst i internationalt perspektiv Kunstrådet har ifølge lovens 1 til formål at fremme udviklingen af kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet. Støtte til dansk kunst i udlandet er således en del af rådets opgaver. Det fremgår af lovbemærkningerne, at man ved at støtte danske kunstneres muligheder for at præsentere sig selv og deres værker i udlandet styrker kunstnernes muligheder for at leve af deres kunst og fremmer samtidig kendskabet til dansk kunst ude i verden. Endvidere fremgår det af lovbemærkningerne, at støtte til præsentationen af vigtig udenlandsk kunst i Danmark også er en del af støtten til kunsten i Danmark og dermed også en opgave for Kunstrådet. Der er på finansloven afsat en bevilling som skal anvendes af Kunststyrelsen. Denne be- villing er ikke på forhånd opdelt på kunstarter. Bevillingen skal anvendes til præsentation af danske kunstnere i udlandet eller udenlandske kunstnere i Danmark samt til udgifter i forbindelse med særlige kulturfremstød, deltagelse i biennaler, udstillinger og messer, som indebærer aktiviteter iværksat af Kunststyrelsen. En væsentlig del af disse midler har hidtil været administreret af informationscentrene (CDB, DLC og MIC), som nu bliver en del af Kunststyrelsen. Centrene har givet tilskud til international udveksling af kunstnere samt varetaget opbygning og vedligeholdelse af internationale netværk og forberedelse af og deltagelse i internationale kunstmesser, -konferencer og -udstillinger. Disse to opgaver videreføres i den ny struktur. Rådets internationale arbejde kan således opdeles i en fondsdel, hvor rådet eller dets udvalg uddeler tilskud og udpeger kunstnere, der skal deltage i internationale sammenhænge, og en operatørdel, hvor Kunststyrelsen inden for de rammer som rådene og dets udvalg udstikker, står for indsatsen med kulturudveksling. På scenekunstområdet har der ikke eksisteret et selvstændigt informationscenter, svarende til CDB, MIC og DLC. Fondsopgaven har været løst af Teaterrådet, men der ligger en selvstændig opgave i at opbygge et fundament for operatøropgaven på dette område. Arbejdet med international formidling af dansk kunst har været præget af et stort antal aktører og hyppige ændringer i organiseringen af samarbejdet. Der er nødvendigt med en mere enkel og gennemskuelig strategi for dette arbejde. Initiativer og aktiviteter: Kunstrådet har nedsat et udvalg, der skal vurdere de hidtidige erfaringer med det internationale kultursamarbejde og på den baggrund komme med forslag til, hvordan Kunstrådet bedst kan løse dets internationale opgaver. Da rådets internationale opgaver skal løses i et samarbejde med de danske repræsentationer i udlandet, dan- 14

15 ske kulturinstitutioner, udenlandske samarbejdspartnere og Kunststyrelsen, skal udvalget komme med forslag til, hvordan dette samarbejde kan optimeres. Udvalget skal aflevere en redegørelse senest 1. juni På grundlag af denne vurdering vil rådet i samarbejde med Udenrigsministeriet fastlægge retningslinierne for det fremtidige arbejde med de internationale opgaver. Kunstrådet har vedtaget, at fordelingen på fagområder af bevillingen til International kulturudveksling i 2004 følger den hidtidige fordeling. Kunstrådet har besluttet at forlænge lejemålet for DCA Gallery i New York efter 1. juli Rådet vil drøfte det nærmere grundlag for stedets videre drift. Rådet vil styrke præsentationen af dansk kunst i et internationalt perspektiv og præsentationen af vigtig international kunst i Danmark. Rådet vil styrke samarbejdet mellem danske og udenlandske kunstnere, også om konkrete projekter. 7. Artists in residence Der eksisterer i dag en række ordninger inden for residency-området. Begrebet dækker i praksis over meget forskellige ting, rækkende fra danske kunstneres muligheder for at blive gæsteprofessorer på et universitet til etablering af gæstelejligheder med tilknyttet kunstneriske praksismuligheder for udenlandske kunstnere i Danmark eller for danske kunstnere i udlandet. Specielt på billedkunstområdet er der etableret residency-muligheder for danske kunstnere i Berlin, Los Angeles og New York. Etableringen af en residency i København for udenlandske kunstnere kan få stor betydning for det danske kunstliv, idet den kan afstedkomme en dialog med det lokale miljø og den internationale scene. Programmerne giver gode muligheder for at give kunstnerne den nødvendige inspiration til at udvikle talentet og kan med fordel udvides på tværs af kunstarterne, selvom den præcise form vil variere fra kunstart til kunstart. På litteraturområdet etablerede Litteraturrådet en såkaldt husforfatter-ordning, hvor der under en række nærmere betingelser, herunder medfinansiering, gives tilskud til at forfattere kan blive tilknyttet et universitet eller anden undervisningsinstitution. Initiativer og aktiviteter: Rådet vil skabe et program, der understøtter kunstneres muligheder for at få gæsteprofessorater på danske højere undervisningsinstitutioner. Programmet bør bygge videre på erfaringerne fra husforfatterordningen. Rådet vil gå i dialog med relevante samarbejdsparter om at etablere residencies i Danmark for udenlandske kunstnere. 15

16 8. Samarbejde med den private sektor Rådet vil styrke samarbejdet med den private sektor om finansiering af kulturinitiativer via virksomhedssponsering og via private fondsmidler, og rådet vil styrke samarbejde med kulturerhvervene (bogbranchen, musikbranchen, gallerierne m.v.), bl.a. om formidlingen af dansk kunst i udlandet. Endvidere vil rådet i samarbejde med erhvervene følge udviklingen i kulturerhvervenes vilkår, bl.a. for løbende at kunne vurdere, hvilke dele af kunstproduktionen, der kan klare sig på markedsmæssige vilkår, evt. med sponsorindtægter, og hvilke dele, der bør støttes af det offentlige. Initiativer og aktiviteter: Rådet vil indbyde repræsentanter for de vigtigste private fonde til at drøfte mulighederne for løbende dialog. Rådet vil i dialog med brancherne for de enkelte kunstarter følge udviklingen på markedet, hvilket allerede sker både på bog- og musikområdet. Rådet vil samarbejde med kulturerhvervene om kultureksporten. 9. Kunsten i regionerne En række af de eksisterende kunststøtteordninger bygger på et samarbejde med amter og kommuner, typisk sådan at den statslige støtte forudsætter støtte fra amt eller kommune. Folkebibliotekerne, der finansieres af kommunerne spiller en vigtig rolle for formidlingen af især litteraturen. På nogle områder er der regionale organer, som har opgaver i forbindelse med kunststøtten (amtsmusikudvalg, teaterfællesudvalg, regionale billedkunstudvalg). Endelig har Kulturministeriet indgået regionale kulturaftaler med en række amter og kommuner, som indebærer at staten og de kommunale parter aftaler at støtte en samlet pakke af kulturpolitiske initiativer i en flerårig periode. Det vigtigste formål med disse aftaler er at skabe samarbejde om kulturopgaver på tværs af kommunegrænserne. En række af disse aftaler er blevet fornyede ved årsskiftet 2003/2004. Der er endnu ikke taget stilling til i hvilket omfang opgaver inden for Kunstrådets område kan indgå i en udfyldning af aftalerne. Da arbejdsdelingen og hele den kommunale og amtskommunale struktur er til debat i disse år, kan der ske hurtige ændringer i hvilke samarbejdsparter, der er relevante på de enkelte områder. Kunstrådet vil lægge vægt på et samarbejde med de kommunale enheder, som sikrer den bedst mulige anvendelse af såvel de statslige som de kommunale/amtslige kunststøttemidler. Rådet ser frem til at deltage som Kulturministeriets rådgiver i diskussionen om en ny kommunal struktur. Initiativer og aktiviteter: Rådet vil i gå i dialog med amterne og kommunerne om støtte til kunsten med henblik på at opnå det bedst mulige samspil mellem de statslige og de kommunale tilskud til kunsten. Rådet vil i øvrigt undersøge, hvordan man ved hjælp af disse instrumenter eller på andre måder kan sikre at en større del af befolkningen tilbydes kunstoplevelser, og 16

17 samtidig øge amters og kommuners engagement i støtten dertil. Rådet vil i begyndelsen af 2004 diskutere med Kulturministeriet samt de øvrige parter i de regionale kulturaftaler i hvilket om fang der kan opnås enighed om et samarbejde. Rådet ser frem til at deltage som Kulturministeriets rådgiver i diskussionen om en ny kommunal struktur. 10. Relationerne til omverdenen Kunstrådet og dets fagudvalg repræsenterer kunstnerisk fagkundskab inden for rådets virkeområde, men medlemmerne af rådet og dets udvalg kan ikke have personlig indsigt i alle delområder inden for billedkunst, litteratur, musik og scenekunst. Derfor vil rådet have brug for at indhente synspunkter og vurderinger fra en bredere kreds af sagkyndige. Det er også nødvendigt for rådet løbende at kunne orientere sig om resultaterne af dets indsats. Af disse grunde lægger rådet vægt på kunstpolitiske drøftelser i en bred, kontinuerlig dialog med kunstnerne, politikere og øvrige samarbejdspartnere inden for rådets virkeområde. Dette vil bl.a. ske gennem rådets repræsentantskab. Rådet har endelig en forpligtelse til at informere offentligheden om rådets arbejde og resultaterne deraf. Initiativer og aktiviteter: Kunstrådet vil i første halvdel af 2004 formulere en kommunikationsstrategi, der fastlægger retningslinjer for rådets præsentation på Internettet, nyhedsbreve og øvrig information om rådets arbejde. 17

18 HANDLINGSPLANER FOR DE ENKELTE KUNSTOMRÅDER Handlingsplanerne for de enkelte kunstområder er udarbejdet af de enkelte fagudvalg og udvalget for dansk billedkunst i udlandet. De har kun i begrænset omfang været gjort til genstand for en samlet bearbejdning og afspejler således forskellene mellem kunstarterne og den forskellige praksis inden for dem. Kunstrådet vil i forbindelse med den kommende revision af handlingsplanen drøfte de principper, som arbejdet i udvalgene bygger på, med henblik på, hvor det er hensigtsmæssigt, at opnå en tættere sammenhæng mellem de forskellige dele af handlingsplanen. 1. Billedkunst Kunstrådets opgaver inden for Billedkunst er i dag fordelt på to udvalg. Fagudvalget for Billedkunst har til opgave at fremme produktionen af billedkunstneriske værker samt formidlingen af samtidskunst i Danmark. Formålet for Udvalget for Dansk Billedkunst i Udlandet er at fremme formidlingen af dansk samtidskunst i udlandet og udenlandsk samtidskunst i Danmark. Samarbejdet og dialogen mellem de to udvalg er vigtig. Udvalgene vil løbende afgrænse opgavefordelingen mellem sig og vil arbejde for at udvalgene i så høj grad som muligt kan supplere hinanden i bl.a. tildelingen af tilskud til billedkunst. Udvalgene vil således koordinere de årlige ansøgningsfrister. Udvalgene vil fortsætte arbejdet med at opdatere, udbygge og formidle den analoge og digitale samling af arkiver over danske billedkunstnere til brug for danske og udenlandske interessenter. Udvalgene ønsker at sikre og etablere de bedst mulige betingelser for dansk billedkunst nationalt og internationalt og dermed medvirke til en ligeværdig kunstfaglig dialog og økonomisk selvstændighed for dansk billedkunst. Udvalgene vil således bl.a. være opmærksom på talentpotentialets udfoldelse og nye bevægelser i kunstlivet, ligesom udvalgene vil være opmærksom på den kulturelle mangfoldighed, der i dag danner baggrund for kunstlivet i Danmark. Udvalgene vil iagttage EU s mainstreaming begreb: Incorporating equal opportunities for women and men into all Community policies and activities. 1.a Billedkunst i Danmark Kunstrådet skal efter billedkunstloven fremme dansk billedkunst ved at yde tilskud til billedkunstnerisk produktion, formidling og andre tiltag, der anses for egnede til at fremme billedkunsten. Beslutning om disse tilskud træffes af Kunstrådets Fagudvalg for Billedkunst. Fagudvalget vil prioritere at yde tilskud til produktionen og formidlingen af billedkunst. 18

19 fremme talent, kvalitet og mangfoldighed indenfor produktion og formidling af billedkunst. yde tilskud udfra kriterier om et højt fagligt og kvalitativt niveau. prioritere det højt at foretage uddelinger på grundlag af indkomne ansøgninger. 1. Produktion Fagudvalget finder det vigtigt at styrke produktionen af billedkunstneriske værker. Produktionstilskuddet er et individuelt tilskud og det vil normalt omfatte tilskud til udgifter til materialer, håndværkere, teknikere og arbejdsløn. Tilskuddet gives til værksfremstillingen, og tilskuddet følger værket, idet der er tale om tilskud til en målrettet og ny produktion med henblik på et udstillingsprojekt i Danmark og/ eller udlandet. Ved salg af et værk som har modtaget produktionstilskud, kan tilskuddet kræves helt eller delvist tilbagebetalt. Forudsætningen for at opnå tilskud er, at der er tale om en ny kunstnerisk produktion. 2. Formidling Formålet med formidlingstilskuddet er dels at styrke formidlingsvirksomhed af samtidskunst i Danmark og dels at sikre honorering af kunstnerne for det arbejde, de eventuelt har i forbindelse med af opbygningen af udstillingen af deres værker. Derudover ønsker fagudvalget at være med til at sikre museernes indkøb af nutidskunst både med henblik på visning for samtiden og bevaring og sikring for eftertiden. Fagudvalget har derfor prioriteret følgende områder: a. Tilskud til billedkunstneres udstillinger og formidlingsprojekter b. Tilskud til statslige og statsanerkendte kunstmuseer, gallerier, kunsthaller og andre udstillingsinstitutioner og steders udstillinger af samtidskunst c. Tilskud til statslige og statsanerkendte museers indkøb af nulevende danske kunstneres værker a. Tilskud til billedkunstneres udstillinger og formidlingsprojekter Der ydes tilskud til kunstnerstyrede formidlingsprojekter. Med kunstnerstyrede formidlingsprojekter menes projekter, hvor kunstnerne selv er udstillingsarrangører eller projektansvarlige. Der kan søges om tilskud til de direkte udgifter i forbindelse med udstillingen, f.eks. plakat, katalog, forsikring, transport af værker og leje af lokale. b. Tilskud til udstillingssteder og samtidskunstrelaterede udstillinger Der ydes tilskud til udstillinger af samtidskunst på statslige og statsanerkendte kunstmuseer, kunsthaller, gallerier og andre udstillingsinstitutioner og steder. Udstillingsstedet kan søge tilskud til de direkte udgifter i forbindelse med en udstilling, f.eks. plakat, katalog, forsikring og transport af værker. Den udstillende kunstner skal honoreres for sit arbejde i forbindelse med opbygningen af udstillingen, og det enkelte udstillingssted kan søge fagudvalget om tilskud til halvdelen af honoraret til kunstneren. Såfremt en institution modtager tilskud til en udstilling forud- 19

20 sættes det, at institutionen honorerer den udstillende kunstnere med mindst tilsvarende beløb som bevilget af Fagudvalget for Billedkunst. c. Tilskud til statslige og statsanerkendte museers indkøb af værker Der ydes tilskud til statslige og statsanerkendte museers indløb af nulevende danske kunstneres værker. 3. Tilskud i øvrigt Fagudvalget ønsker at yde tilskud til billedkunstneriske produktioner, billedkunstneriske formidlingstiltag, samt billedkunstneriske initiativer og aktiviteter, som ikke er konkretiserede i loven eller bemærkningerne. Fagudvalget ønsker at opfange nye tendenser, der anses som tilskudsværdige og som ikke falder ind under de mere specifikke puljer. Der skal efter udvalgets opfattelse altid være mulighed for at kunne støtte det uforudsete og det, der kan være vanskeligt at kategorisere. Fagudvalget ønsker derfor ikke at fastlægge nærmere kriterier for, hvilke initiativer eller tiltag fagudvalget vil give tilskud til under denne pulje. 4. Driftstilskud til kunsthaller m.fl. Driftstilskud skal ligesom formidlingstilskud sikre, at kunstnerne har mulighed for at vise deres værker /projekter for offentligheden, hvilket fagudvalget har sat som en betingelse for tilskud til produktion af billedkunstneriske værker/projekter. Fagudvalget har således mulighed for at støtte værket fra dets tilblivelse til dets visning for offentligheden. Driftstilskud gives til kunsthaller, som fagudvalget finder støtteværdige. Driftstilskuddet er tidsbegrænset og gives for maksimalt 4 år ad gangen. Ved tilskudstilsagn på 2, 3 og 4 år kan tilskuddet for disse år være betinget af, at der afsættes tilstrækkelige midler til billedkunst på Finansloven for de pågældende år. Det er en forudsætning for tildeling af støtte til kunsthaller, at: kunsthallens hovedfunktion er at vise samtidskunst der i kunsthallen gennemføres professionel formidling, herunder kvalificeret dokumentation for afholdte udstillinger kunsthallen har en professionel kunstkyndig leder med relevant faglig baggrund der ydes lokal driftsstøtte fra kommune og /eller amt Der skal dog være mulighed for at dispensere fra disse krav udfra en helheds- og kvalitetsbetragtning af kunsthallen, når fagudvalget skønner, at det er til gavn for billedkunsten i Danmark. Der kan også ydes driftstilskud til andre udstillingsinstitutioner. Hermed tænkes på for eksempel udstillingsstedet Overgaden og Vandreudstillingernes Sekretariat som indbefatter: Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger, Seminarernes Vandreudstillinger og Gymnasiernes Vandreudstillinger. Fagudvalget afgør i det konkrete tilfælde om den ansøgende institution opfylder betingelserne for tilskud. Fagudvalget vil være selektiv og restriktiv i sin tildeling af driftstilskud, idet udvalget vil sikre, at der er tilstrækkelige frie midler til udvalgets andre prioriteringer. 20