BIOLOGISKE ENERGIKILDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIOLOGISKE ENERGIKILDER"

Transkript

1 BIOLOGISKE ENERGIKILDER Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d Spørgsmål & svar Bioenergi fra alger (Susan Løvstad Holdt, DTU) Kunne man ikke lave en slags boreplatform ude på havet, hvor man dyrker tang og raffinerer det? Så ville man spare landbrugsjord! Det har været forsøgt tilbage i 70'erne, tror jeg, at det var, hvor man sidst havde en stor interesse for alger til bioenergi (den gang var der oliekrisen, der fik folk til at søge mod andre energikilder). Man lavede et forsøg med et tårn/platform i midten af en stor farm med ligesom et edderkoppespind om til at dyrke algerne på. Så foregik bioraffineringen på stedet. Desværre måtte strukturen bøje sig for vejr og vind. Det er enorme kræfter, der er på havet. Store stærke strukturer koster mange penge... og det er jo begrænset hvad man kan få for sin biomasse! Kan man ikke udvinde enzymer til at nedbryde sukkerstoffer fra mikroalger fra de havdyr (fisk? hvaler? krebsdyr?), der lever af algerne? Ja, man kigger sig omkring efter naturens egne enzymer. Der er blot mange steder at lede, for enzymer kan være meget artsspecifikke. Men f.eks. søpindsvin, der græsser på tang, har været i søgelyset. Hvorfor kalder man forskellige organismer for alger, når de tilsyneladende er spredt ud over livets træ? De har det til fælles, at de har kloroplaster (kan lave fotosyntese), og at de har en mikroskopisk encellet del af livscyklus (f.eks. sporer/frø i tang). De behøver ikke engang at leve i vandet. De kan gro på fugtige husvægge udendørs hvor der er lys f.eks. Nogle kan, som jeg nævnte, også gro som bakterier, uden lys, men de har stadig kloroplasterne og vil kunne lave fotosyntese. De er mindre differentierede/avancerede end planter, der har specielle celler (karceller) til at transportere næringssalte og sukker rundt i planten fra rødder til blade eller omvendt. Kunne man genmanipulere alger, så de er mere gavnlige/produktive eller er det uetisk? GMO vil sagtens kunne lade sig gøre i alger, ligesom Novozymes anvender gær. Så kan 1

2 man lave cellefabrikker f.eks. til at producere ønskede egenskaber/indholdsstoffer. Det er man begyndt at gøre i et stort fransk algeprojekt. Min ph.d.-studerende kloner tang og kan nok også snart få tangen til at regenerere/vokse sig stor igen fra at have været en tangplante, der vha. enzymer blev splittet op til enkeltceller. Når man kan det, så er der ikke lang vej til at indsætte et stykke fremmed DNA i cellen (GMO). Men så er spørgsmålet om man vil have det. Der er generelt en negativ attitude mod GMO. Hvis det er så godt at udnytte alger, hvorfor satser man så ikke 100 % på det (politisk, økonomisk, teknologisk)? Tja, vi prøver jo også at påvirke politikerne. Især gør formanden for Dansk Akvakultur et stort stykke arbejde her! Vindmøllerne ville ikke have haft så stor succes i dag hvis ikke politisk og økonomisk støtte havde været der. Hvorfor lugter strandtang? Den er allerede begyndt at forrådne - iltfri nedbrydning. Det er egentlig biogas, der dannes, det samme man kunne gøre i en reaktor og så udnytte biogassen. Vil I arbejde på at skabe bilbrændstof ud af alger? Vil det kunne erstatte nutidens brændstof? Biogas, som jo nok har det største potentiale lige nu, før man finder enzymer og mikroorganismer til at kunne lave bioethanol af tang, bruges allerede i busser f.eks. Især i Sverige. Dog er biogassen ikke fra alger. Biodiesel fra mikroalger vil man godt kunne drive biler på. Men både for mikro- og makroalger/tang, skal der så store mængder til, og det er til så lav en pris... dog kan det være som restprodukt, at jeg ikke kan se det i "nær" fremtid. Nedbrydningen af biobrændstoffer i atmosfæren (Solvejg Jørgensen, KU) Kunne man lave en motor, hvor der kan ske en reaktion med stoffer i luften, så der dannes ekspanderende gasser, der kan drive biler? Jeg vil mene, at dette vil være umuligt, da N 2, O 2 og Ar som hovedbestanddelen af den atmosfæriske luft ikke reagerer. Atmosfærisk luft består af 78 % N 2, 21 % O 2 og 1 % Ar. Disse tre forbindelser reagerer ikke. Er fuldstændig forbrænding utopisk (umuligt)? En fuldstænding forbrænding er i praksis uopnåelig da opblandingen af brændsel og luft ikke vil være homogen i mens forbrændingen foregår. Der vil enten være overskud eller underskud af ilt i forhold brændsel. Forbrænding med luftunderskud vil resultere i, at uforbrændt brændsel (hovedsagelig som kulilte og/eller sod) forsvinder ud gennem udstødningen med heraf følgende forurening, energitab og merforbrug af brændsel. Læs mere på 2

3 Hvilket biobrændsel er tættest på at kunne udfordre de fossile brændstoffer? Vi er interesseret i at producere et biobrændsel med høj energitæthed. Energitætheden af biodiesel er næsten det samme som diesel, hvorimod energitætheden af bioethanol og biobutanol er mindre end benzin. Brændsel MJ per kg Diesel 46 Biodielsel 42 Benzin 46 Bio-Butanol 36 Bio-Ethanol 30 Er det nemmere at rense udstødningsgasserne fra biobrændsel end fra fossile brændstoffer (fx fordi de produceres fra renere råvarer)? Mht. emissioner af partikler og NO viser forsøg, at biodiesel giver lidt forøget NO x -udledning og en mindre koncentration af partikler, de bliver dog mindre. Partikelfiltre vil til en hver tid kunne fjerne disse partikler fra udstødningsgassen. Læs mere: Transport/~/link.aspx?_id=712483E1CDE549B389D03A4E62234E73&_z=z Afgrøder som biobrændsel eller mad (Niclas Scott Bentsen, KU) Hvor effektive er de forskellige energikilder, vi har, i forhold til 100 % udnyttelse af solen? For at svare ordentligt på dette spørgsmål er vi nødt til at tage et skridt tilbage og introducere lidt teori om energi. Det er det, der kaldes termodynamik. Til daglig snakker vi meget om at vores energiforbrug er med til at påvirke klimaet og medføre global opvarmning, jeg snakkede selv om energiforbrug. Men strengt taget er det ikke korrekt at vi bruger energi på at køre i bil eller lave elektricitet i et kraftværk. Termodynamikkens 1. hovedsætning fortæller, at i et lukket system er mængden af energi konstant. Energien kan have forskellige former og den kan konverteres fra en form til en anden, men summen af alle energiformer er konstant. Så når vi bruger energi til f.eks. at riste et stykke brød så er der i virkeligheden tale om at vi konverterer energi fra en form til en anden (elektrisk energi til varme energi i dette tilfælde) og den konvertering yder så en service vi kan bruge til noget. Så det vi mener med at bruge energi er snarere at vi konverterer energi. 3

4 Hver gang man konverterer energi dannes der entropi. Det fortæller termodynamikkens 2. hovedsætning. Og når der dannes entropi reduceres energiens evne til at yde en service. Man kan sige at energiens kvalitet reduceres hver gang den bliver konverteret. Hvis man koger 1 kg vand i en elkedel konverteres man ca. 380 kj elektrisk energi til varmeenergi ved 100 o C. Mængden af energi i vandet er den samme som mængden af energien i elektriciteten (1. hovedsætning), men det er ikke muligt at gå baglæns. 1 kg 100 o C varmt vand kan ikke konverteres til 380 kj elektricitet (2. hovedsætning). I konverteringen af energi fra elektricitet til varme har vi således reduceret den evne til at yde en service, vi har reduceret energien kvalitet. Det var en lang indledning til svaret, men som følge af ovenstående kan man ikke tale om energikilders eller energiressourcers effektivitet, man kan kun tale om energikonverteringers effektivitet. Ifølge 1. hovedsætning er ALLE energikonverteringer 100 % effektive, men i vores dagligdag er vi ligeglade med energi, vi er mere interesseret i hvilken service energien kan levere, så vi må skele lidt til 2. hovedsætning. Ifølge den er INGEN energikonverteringer 100 % effektive (det gælder for den virkelige verden. I teorien kan energikonverteringer godt være 100 % effektive). Effektiviteten i forskellige konverteringer afhænger meget af de anvendte teknologier. I kommercielle solceller, dem der installeres på mange tage, konverteres % af energien i sollyset til elektricitet, resten bliver til varme. I et kraftvarmeværk kan % af den kemisk bundne energi i biomasse konverteres til elektricitet, men her skal man huske på at energien i biomasse konverteres ikke direkte til elektricitet. Først bliver den til varme, så bliver den til mekanisk energi (rotation af dampturbine) og derefter til elektrisk energi. I en vindmølle bliver måske 1/3 af den kinetiske energi i vinden til elektrisk energi. Ville det være muligt at producere nogle former for brændsel af afføring? Ja, det kan man godt. Selvom afføring er det som dyr eller mennesker ikke kan udnytte indeholder det stadig en vis mængde energi. Energien ville kunne udnyttes ved at brænde afføringen, men det er ikke så praktisk. Den måde vi typisk håndterer afføring medfører nemlig at det er blandet med en masse vand. Det man normalt ville gøre er at sende afføringen til et biogasanlæg, hvor det udrådnes (lækkert ord, men det hedder det altså) under iltfrie forhold i måske 30 dage. Det konverterer så en del af afføringen til en gas bestående primært af methan (CH4) og kuldioxid (CO2). Det kaldes biogas. Store stationære gasmotorer kan køre på biogas, men det kan ikke bruges i de bilmotorer, der eksisterer i dag. Men man kan rense CO2 og urenheder fra biogassen også har man ren methan. Det kan bruges i bilmotorer. Det anvendes endnu ikke i Danmark, men i Sverige har man lavet forsøg med at drive bybusser med renset biogas, også kaldet bio-methan. Det vil formentlig også blive forsøgt i Danmark inden for de nærmeste år. Selv et biogasanlæg kan ikke konvertere al 4

5 energien i afføring, så der er også et energiholdigt restprodukt fra bioforgasning. Det kan brændes, men indeholder en del vand som skal fjernes først. Det indeholder også en del næringsstoffer, der kan nyttiggøres i landbruget. Er det etisk forsvarligt at have det overforbrug, vi har i dag? Og er det ikke det, der er hele problemet!? Er der ikke en sammenhæng med, at vi er blevet flere på Jorden = Når efterspørgslen på mad stiger, stiger prisen også!? Er den eneste løsning ikke at sænke forbruget - hvis vi alle gjorde det, ville det virkelig rykke! Ved spørgsmålet bøf eller benzin?, siger jeg ingen af delene! Disse spørgsmål svarer jeg på under et, da de alle kredser om de samme emner: etik, menneskerettigheder, samfundsøkonomi, udvikling. Og lad mig understrege, at det ikke er mit fagområde, så svarene bygger i høj grad på mine personlige holdninger. Det kan diskuteres om problemet er antallet af mennesker på kloden eller deres individuelle (gennemsnits) forbrug. Men det er indiskutabelt, at produktet af antal og forbrug medfører en enorm belastning på klodens ressourcer og økosystemer og påvirker klimaet. Der er ikke en enkelt løsning på denne udfordring, og der er, som jeg sagde til foredraget, ikke en løsning som ikke på en eller anden måde går ud over nogen. Det er vel typisk der diskussionen strander, når man på globalt plan skal blive enige om hvem det skal gå udover at løse jordens ressource- og miljøproblemer. En reduktion af det gennemsnitlige energiforbrug pr indbygger i den udviklede del af verden er helt essentielt. Ikke fordi vi som sådan mangler energi - vores primære energikilde, solen, leverer flere tusinde gange så meget energi til jorden, som vi forbruger (og med henvisning til svaret på første spørgsmål skal det læses som konverterer ) - men fordi rigelig adgang til energi som regel også medfører et stort forbrug af andre ressourcer. Den danske regerings energistrategi (Vores Energi) forudsætter at forbruget af primær energi (primær energi = energiressourcer) reduceres fra over 800 PJ i 2010 til lidt over 500 PJ i 2050, og andre rige lande er nødt til at gå samme vej. Én af kommentarerne foreslår, at vi hverken skal have bøf eller benzin. Der er ingen tvivl om at presset på ressourcer og miljø ville blive kraftigt reduceret, hvis vi alle sammen kun spiste planter og ikke havde privatbilisme. Jeg tror dog, at det er de færreste, der er villige til selv at gå så langt for at redde verden. Derfor er vi som forskere også nødt til at udvikle og vurdere løsninger og muligheder for en mindre ideel verden. 5

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B3 Indledning Livsbetingelser og global opvarmning Klimaet på Jorden er under forandring. De mange menneskelige aktiviteter påvirker efterhånden temperaturen i et

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Fremtiden er bæredygtigt landbrug

Fremtiden er bæredygtigt landbrug Fremtiden er bæredygtigt landbrug Bæredygtighed i Fødevareproduktionen. Lokalt og globalt. Naturfaglig problemstilling - Vi, i vores rige del af Verden, er ved at drukne i madaffald og benytter en masse,

Læs mere

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Alger - Det grønne guld

Alger - Det grønne guld Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave

Læs mere

Det bliver din generations ansvar!

Det bliver din generations ansvar! Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores

Læs mere

Energforsyning koncepter & definitioner

Energforsyning koncepter & definitioner Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"

Baggrundsnotat: Hvad er grøn gas Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas" Grøn gas er en samlebetegnelse for en række fornybare gasser, der kan fremstilles fra forskellige vedvarende energikilder og i forskellige processer. Biogas, strøm til

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær - Altinget: forsyning. Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær

Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær - Altinget: forsyning. Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær Side 1 af 5 ƒforsyning Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær DEBAT 8. september 018 kl. :00 0 kommentarer Regeringen sikrer elegant sammenhæng mellem fødevareproduktion, arealforvaltning, energiforsyning

Læs mere

Alternative drivmidler

Alternative drivmidler NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT 1 Alternative drivmidler Alternative drivmidler - tilgængelighed Michael Mücke Jensen Energi- og Olieforum NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Egnen virksomhed - Carbon Capture Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Hvor skal halmen bruges? - hvad er kriterierne for optimal brug af halm til energiformål og hvordan performer halm til biogas?

Hvor skal halmen bruges? - hvad er kriterierne for optimal brug af halm til energiformål og hvordan performer halm til biogas? Hvor skal halmen bruges? - hvad er kriterierne for optimal brug af halm til energiformål og hvordan performer halm til biogas? Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, SDU Life Cycle Engineering Hvor skal

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Mette Lübeck 1 Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Sektionens forskning kombinerer moderne bioteknologi med procesteknologi til udvikling

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Biogassens rolle i det integrerede energisystem

Biogassens rolle i det integrerede energisystem 9.september 2018 - Aalborg kongres og kulturcenter Energidag Biogassens rolle i det integrerede energisystem Frank Rosager Disposition Potentiale og mål for biogas i energiforsyningen Methaniserings (CO2)

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover Hotel Scandic Sydhavnen Årets Gaskonference Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover Henrik Høegh Klimagevinst Biogassens har roller udenfor energimiks! Reducerer metanudledningen fra

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Energiopgave til uge 44

Energiopgave til uge 44 Energiopgave til uge 44 Sonja Prühs Opgave 1) Beskriv en energistrøm med de forskellige energiformer energistrømmen går igennem fra solen til jorden og tilbage til universet. Energistrømmen I vælger skal

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS

LÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS LÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS Et spil, hvor klassen diskuterer energi, klima og politik og vælger, hvordan Aarhus når målet om at være CO2-neutral i 2030. KLIMASPIL 1 FORORD Med Klimaspil Aarhus kommer

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Den Danske Brint- og Brændselscelledag MeGa-stoRE 2

Den Danske Brint- og Brændselscelledag MeGa-stoRE 2 Den Danske Brint- og Brændselscelledag 2016 - MeGa-stoRE 2 1 Lagring og integration Lagring af vindenergi som metangas Projektets partnere DTU MEK GreenHydrogen Elplatek Nature Energy Budget 24.362.830

Læs mere

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det

Læs mere

De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut

De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut Hvorfor bioøkonomi? De globale udfordringer: Voksende verdensbefolkning Forbrug

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Morsø Kommune. Energi i balance

Morsø Kommune. Energi i balance Morsø Kommune Energi i balance Naturkraft Mors er med et areal på 367 km 2 den største ø i Limfjorden. Naturen byder på enestående oplevelser, og rent geologisk er Mors en perle i verdensklasse. Langs

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Biogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen

Biogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen Biogas og Bæredygtigheds certificering Torben Ravn Pedersen Biogasproduktion -afsætning af energi fra biogasanlæg Proces Energi Proces Opgradering Kraftvarme Opvarmning, kraftvarme 2 [ThisDoc*Subject]

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Renewable energy in the transport sector using biofuels as energy carriers

Renewable energy in the transport sector using biofuels as energy carriers Renewable energy in the transport sector using biofuels as energy carriers Biobrændstof til transport miljøbelastning, sundhedseffekter og velfærdsøkonomi Pia Frederiksen Afdeling for systemanalyse Danmarks

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013 Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"

Baggrundsnotat: Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO

Læs mere

Det Biobaserede Samfund

Det Biobaserede Samfund Fagligt Fælles Forbund 3F: Bioøkonomiens Grundbegreber Det Biobaserede Samfund Lene Lange, Danmarks Tekniske Universitet, DTU i samarbejde med Jane Lindedam, BioValue SPIR Jordens befolkning vokser, og

Læs mere

NATURE ENERGY

NATURE ENERGY NATURE ENERGY 29-05-2017 1 NATURE ENERGY KONCERNEN Nature Energy koncernen er ejet af de fynske kommuner og har ca. 135 ansatte FORRETNINGS- OMRÅDER Distribution af gas på Fyn Salg af og handel med naturgas,

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Biogas som drivmiddel i den tunge transport

Biogas som drivmiddel i den tunge transport Biogas som drivmiddel i den tunge transport September 2018 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence. Please contact: DAMVAD

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev

Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev Biogasanlæg ved Grenaa Borgermøde i Hammelev Djurs Bioenergi Medlemmer: 40 husdyrproducenter El til: Grenaa Varmeværk Varme til: Biogasanlæg ved Grenaa Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse til klima og energi? Biomasse er i dag vores største korttids carbon lager og fornybare energiressource

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Indledning... 3 Den samlede klimapåvirkning... 4 Energi... 5 FAKTABOKS MÅL... 5 Klimapåvirkning fra energiforbrug... 5 Klimainitiativer for energi 2011... 7

Læs mere