Afrapportering for fase 2 første kvantitative test. i projektet

Transkript

1 Afrapportering for fase 2 første kvantitative test. i projektet Social kapital i boligområder, blandt børn, unge og beboere med anden kulturel eller sproglig baggrund end dansk (BUE) Januar 2008 Nørregård-Nielsen & Rosenmeier ApS Rådgivende Sociologer

2 Tak Stor tak skal rettes til Marie Louise Widding, for at bistå ved skalavalideringerne samt tilretningen af spørgeskemaerne. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE RAPPORTENS OPBYGNING... 6 FORMÅL MED PROJEKTET OG DET TEORETISKE AFSÆT... 7 FORMÅL MED FØRSTE KVANTITATIVE TEST UDARBEJDELSE AF SPØRGESKEMAER SPØRGESKEMAETS TEMAER DE FIRE SPØRGESKEMAER Spørgeskemaet til voksne Spørgeskemaet til ældre unge Spørgeskemaet til yngre unge Spørgeskemaet til børn TEST AF SPØRGESKEMAERNE DELTAGENDE BOLIGOMRÅDER UDTRÆK DELTAGENDE GRUPPER OVERSÆTTELSER DATAINDSAMLING SVARPROCENTER SVARPROCENT I FORHOLD TIL SVARPERSONER SVARPROCENT OPGJORT PÅ HUSSTANDE SVARPROCENTER I FORHOLD TIL KÅS-TALLENE Konklusion SPØRGESKEMAVALIDERING VALIDERING AF SPØRGSMÅL VALIDERING AF SKALAER SKALAERNE Den afgrænsende sociale kapital/ naboskab Den brobyggende sociale kapital Det fysiske miljø Tryghed

4 Social innovation fra ide til handling Plads til alle Tilfredshedskalaen SPØRGESKEMAREDUKTION VOKSNE Baggrund Tilfredshed Naboskab Forbindelser Det fysiske miljø Tryghed Fra idé til handling Plads til alle ÆLDRE UNGE Baggrund Tilfredshed Naboskab Forbindelser Det fysiske miljø Tryghed Plads til alle YNGRE UNGE Baggrund Tilfredshed Naboskab Forbindelser Det fysiske miljø Tryghed Fra idé til handling Plads til alle BØRN Baggrund Tilfredshed

5 Naboskab Forbindelser Fysisk miljø Tryghed Fra idé til handling NOGLE RESULTATER TILFREDSHED NABOSKABET DEN BROBYGGENDE SOCIAL KAPITAL - FORBINDELSER DET FYSISKE MILJØ TRYGHED IDE TIL HANDLING -RESSOURCER PLADS TIL ALLE VOKSNE MED ANDEN SPROGLIG OG KULTUREL BAGGRUND SPROG FASE KVANTITATIVE DATAINDSAMLING Deltagende boligområder Udtræk Test og forberedelse Form Afrapportering Videre forløb

6 RAPPORTENS OPBYGNING Denne rapport indeholder afrapporteringen fra anden fase af projektet Social kapital i boligområder blandt børn, unge og beboere med anden kulturel eller sproglig baggrund end dansk (BUE). Hvor første fase inkluderede en relativt omfattende kvalitativ dataindsamling, har denne fase indeholdt den første af i alt tre kvantitative dataindsamlinger. Samtlige dataindsamlinger har til formål af validere de spørgeskemaer, der skal anvendes i det redskab der på nogle områder nytænkes og på nogle områder videreudvikles, i forlængelse af redskabet der ligger på Rapporten er bygget op således, at den først indeholder nogle teoretiske overvejelser om projektets afsæt. Dernæst beskrives det, hvorledes de spørgeskemaer - til henholdsvis voksne, børn og unge - der er anvendt i den kvantitative dataindsamling, er blevet udviklet. Derefter følger en beskrivelse af en række indsamlingsspecifikke emner såsom deltagende boligområder, udtræk af deltager, oversættelser og den praktiske gennemførelse af undersøgelsen, samt svarprocenter på undersøgelsen. Mens denne første del af rapporten beskæftiger sig med udviklingen af spørgeskemaer, samt den praktiske udførelse af dataindsamlingen, beskæftiger anden del af rapporten sig med valideringen af spørgeskemaerne, i form af en række skalavalideringer. Dette beskrives både for voksne, idet der sammenlignes med skalaerne i det eksisterende redskab, og for ældre og yngre unge, idet der sammenlignes med skalaerne for de voksne og mellem de unge indbyrdes. På baggrund af skalavalideringerne har det været muligt at tilrette spørgeskemaerne, og de nye spørgeskemaer er sat ind i rapporten i forlængelse af skalavalideringerne. Det er de spørgeskemaer, der efter en sidste gennemtestning vil blive anvendt i tredje fase, der vil blive afrapporteret i en fase tre rapport. Endelig til sidst i nærværende rapport er der en meget kortfattet og deskriptiv fremstilling af nogle resultater i dataindsamlingen, idet der både er fokuseret på forskelle blandt boligområderne og svarforskelle afhængig af, om man er født i Danmark eller ej, samt om man taler dansk eller ej. 6

7 FORMÅL MED PROJEKTET OG DET TEORETISKE AFSÆT Projektet Social kapital blandt børn, unge og personer med anden sproglig eller kulturel tilgang er en videreudvikling af det projekt om social kapital i bolig områder, der afsluttedes i sommeren Meget store dele af det teoretiske begrebsapparat er fastlagt tidligere i projektet, i særdeleshed i første del af den del af projektet der afsluttedes i I en rapport tilbage i 2004, vedrørende social kapital i boligområder og projektets teori, hypoteser og metodik 1 er formålet med projektet Social kapital i boligområder beskrevet således: At skabe større indsigt i den sociale kapitals betydning generelt, i forhold til det at bo (f.eks. adfærd og holdninger hertil, trivsel, oplevet boligværdi mv.) At udvikle et redskab, hvormed et boligområde, en boligforening m.m. løbende kan måle graden af social kapital At redskabet kan anvise handlemuligheder, som kan bidrage til at højne den sociale kapital. Vi vil i denne rapport gerne have lov til at henvise til denne tidlige rapport, som det fortsatte teoretiske udgangspunkt for projektet. Det betyder ikke, at teorierne ikke hele tiden udfordres og afprøves. Men vi har fundet det væsentligt at fastholde det udgangspunkt, som det nuværende redskab også hviler på. Dels er der tale om nogle gennemarbejdede teorier, dels finder vi det forkert og unødvendigt at røre for meget ved selve grundlaget for redskabet i den videreudvikling der er tale om i dette projekt. Af samme grund arbejder vi også ud fra en række af de samme hypoteser som blev opstillet ved projektets start. 1. Det er muligt at måle graden af social kapital i boligområder ud fra et fokus på normer, netværk og tillid, idet et større netværk, en større opslutning bag fælles normer og en større grad af tillid betyder en højere grad af social kapital. 1 Social kapital i boligområder. Projektets teori, hypoteser og metodik. Denne rapport kan downloades på 7

8 2. Det er muligt empirisk at skelne mellem en afgrænsende og en brobyggende social kapital i boligområderne 3. Graden af social kapital har betydning for beboernes oplevelse af fællesskab, det vil sige den generelle sociale sammenhængskraft i deres boligområde. En større grad af social kapital vil betyde en større grad af oplevet fællesskab. Hypotese 1, 2 og 3 bygger på den putnamske begrebsdannelse af begrebet social kapital. De teoretiske fokuspunkter, der knytter sig til disse grundlæggende hypoteser er: Netværk, normer, tillid, afgrænsende social kapital og brobyggende social kapital, fællesskab. 4. Der er en negativ sammenhæng mellem graden af social kapital og beboernes oplevelse af kriminalitet (som f.eks. hærværk) i et boligområde, således at i et boligområde med en høj grad af social kapital vil beboerne opleve, at kriminalitet ikke er udbredt. Til denne hypotese knytter det teoretiske fokuspunkt kriminalitet sig. 5. Jo større grad af social kapital, der er i et område, jo bedre helbred og jo bedre livskvalitet vil beboerne opleve, at de har. Til denne hypotese knytter de teoretiske fokuspunkter helbred og livskvalitet sig. 6. Graden af den sociale kapital har betydning for boligområdernes sociale absorptionsevne, forstået som graden af beboernes accept af og tolerance overfor socialt udsatte (som f.eks. alkoholikere og stofmisbrugere). Således vil en høj grad af social kapital også give en høj grad af social absorptionsevne. Til denne hypotese knytter det teoretiske fokuspunkt forskellighed sig. 7. Graden af den sociale kapital har betydning for i hvor høj grad beboerne accepterer, tolererer og integrerer sig med beboere af anden etnisk herkomst end dansk. Således vil en høj grad af social kapital også give en høj grad af accept, tolerance samt integration. Til denne hypotese knytter det teoretiske fokuspunkt etnicitet sig. 8

9 8. Beboernes familiemæssige status har betydning for oplevelsen af (dvs. adgangen til og den konkrete udformning af) den sociale kapital i boligområdet. Familiemæssig status skal her forstås som den enkelte beboers familiemæssige status; har man børn? Er man gift? Hypotesen drejer sig således overordnet set omkring beboernes livscyklus, hvorfor det teoretiske fokuspunkt livscyklus knytter sig til denne hypotese. 9. Der er en sammenhæng mellem graden af den sociale kapital og udformningen af boligområdets fysiske miljø, således at i boligområder med et fysisk miljø, der giver mulighed for møder (både formelle som uformelle) blandt beboerne, er der en højere grad af social kapital. Til denne hypotese knytter det teoretiske fokuspunkt fysisk miljø sig. 10. Beboernes uddannelse har betydning for graden af deres deltagelse i henholdsvis den afgrænsende og brobyggende sociale kapital. Således vil en kortere uddannelse i højere grad føre til deltagelse i den afgrænsende sociale kapital og en længere uddannelse føre til en højere grad af deltagelse i den brobyggende sociale kapital. Til denne hypotese knytter baggrundsvariablen uddannelse sig. Ovenstående hypoteser stammer altså fra det tidligere projekt. Vi vil dog i dette projekt også arbejde med følgende hypoteser. 11. Det er muligt at spørge børn ned til 6-års-alderen om deres sociale kapital. 12. Børn og unge har andre prioriteter end de voksne, og deres sociale kapital skal derfor måles anderledes end de voksnes. Blandt andet betyder netværkene meget for dem. De er mere afhængige af deres venner. Hypoteserne danner også i denne del af processen udgangspunkt for udformningen af projektets spørgeguides samt spørgeskemaer og dermed det analytiske afsæt for projektet. Det betyder, at hypoteserne udgør den analysemodel, som projektets spørgsmål vil blive genereret ud fra. 9

10 FORMÅL MED FØRSTE KVANTITATIVE TEST I foråret 2007 gennemførte Nørregård-Nielsen & Rosenmeier ApS en kvalitativ forundersøgelse af synet på trivslen blandt børn, unge og personer med anden sproglig eller kulturel baggrund i en række boligområder rundt i landet. Resultaterne af denne undersøgelse blev afrapporteret i rapport fra fase 1: Afrapportering for fase 1 kvalitativ del. Social kapital i boligområder blandt børn, unge og beboere med anden kulturel eller sproglig baggrund end dansk (BUE). På baggrund af denne rapport samt erfaringerne fra brugen af det eksisterende spørgeskema i trivselsundersøgelserne ( samt de ovenstående teoretiske overvejelser og hypoteser er næste fase af udviklingsprojektet gået i gang. Nærværende rapport indeholder en afrapportering af resultaterne af denne fase, hvis primære formål har været udvikling af spørgeskemaer og testning heraf med henblik på yderligere tilretning. 10

11 Figur 1: Tidslinie og indhold for projektet: Social kapital i boligområder blandt børn, unge og beboere med anden kulturel eller sproglig baggrund end dansk (BUE) Fase 1: 1. kvalitative dataindsamling fra 1 jan til 1 juni 2007 med -voksne -ældre unge (16-18 år) -yngre unge (12-15 år) -børn (6-11 år) i boligområder rundt i Danmark Formål. At afdække emneområder Resultat: Opbygge spørgeskemaer Rapport 1 Fase 2: 1. kvantitative dataindsamling fra juni 2007 til 1 februar 2008 med -udvalgte voksne (somaliere, tyrkere, irakere, bosniere, vietnamesere, danske) -Ældre unge -Yngre unge -Børn i 10 boligområder rundt i Danmark Formål: Teste spørgeskemaer Resultat: tilretning af spørgeskemaer Fase 3: 2.kvantitative dataindsamling fra februar til juni 2008 med Alle beboere i 5 boligområder rundt i danmark Formål: -Teste spørgeskemaer, - teste redskab Resultat: Endeligt tilrette spørgeskemaer justere redskab Rapport 3 Fase 4: 3.kvantitative dataindsamling fra juni 2008 til oktober 2008 i 2-4 udvalgte boligområder Formål: Teste redskab samt brugervenlighe d Resultat: Endeligt tilrette redskab Afsluttende rapport4 Rapport 2 UDARBEJDELSE AF SPØRGESKEMAER På baggrund af de indsamlede interview i fase 1 og de bagvedliggende teoretiske overvejelser, blev det muligt at præcisere temaerne i undersøgelsen yderligere, således at de kan danne mere præcis baggrund for udviklingen af spørgeskemaer, der henvender sig specifikt til de enkelte grupper af henholdsvis børn, yngre unge, ældre unge og voksne. 11

12 Spørgeskemaets temaer Det spørgeskema, der er at finde på og som bruges i de nuværende naboskabsundersøgelser, består af en række temaer foruden baggrundsspørgsmål. Disse temaer er: Tilfredshed, Naboskab, forbindelser, det fysiske miljø, lovlydighed, fra idé til handling, tryghed, trivsel, plads til alle. I spørgeskemaerne, der er udviklet til fase 2, og den første kvantitative test er disse temaer stort set fastholdt - bortset fra ét emne som vi har valgt ikke at medtage, og et emne som vi har lagt sammen med et andet. Det tema vi har valgt at nedlægge er trivsel. Det skyldes at spørgsmålene var af meget personlig karakter, hvilket stødte mange at skulle svar på 2. Spørgsmålene handlede om, hvor ofte man havde følt sig nedtrykt og deprimeret eller omvendt meget glad o. lign. Baggrunden for at spørgsmålene oprindeligt er taget med skyldes en tanke om, at man næppe kan forventes at være meget aktiv i sit boligområde, hvis man ikke selv er velfungerende og trives. Da der ikke er speciel grund til disse spørgsmål og de virker anstødelige på mange, har vi valgt at tage dem ud. Endvidere er der meget der tyder på, at folk svarer falsk positivt på spørgsmålene, idet der stort set ikke er nogen, der ikke angiver at have det godt eller meget godt, hvilket synes at være en overrapportering af den personlige trivsel. De temaer, vi har valgt at sammenlægge, handler om tryghed og lovlydighed. Hvor lovlydighed direkte handler om omfanget af kriminalitet eller følelsen af kriminalitet i området, handler tryghed mere om, hvor tryg man egentlig føler sig. Der behøver ikke at være sammenhæng, da man godt kan føle sig utryg i et egentligt fredeligt område - eller omvendt tryg i et område trods kriminalitet. Resultaterne fra brugen af naboskabsundersøgelsen frem til i dag viser dog, at der er en form for sammenhæng mellem de to temaer, idet der sædvanligvis er større grad af utryghed i områder der angives som prægede af kriminalitet. Det giver derfor mening at lægge temaerne sammen, da man også i rapporterne bliver forvirret over, at der står to navne på temaer, der næsten ligner hinanden. 2 Senere har henvendelse til datatilsynet vist, at der kan være problemer med netop svar på disse spørgsmål, såfremt data skal være tilgængelige for f.eks. forskere, da denne form for data anses som værende meget personlige. Da man overvejer at data i en eller anden form skal være tilgængelige for blandt andet forskere, er det en yderligere grund til at fjerne spørgsmål af denne karakter. 12

13 Emnerne i de skemaer, der er anvendt til første test af det kvantitative spørgeskema, er dermed reduceret til følgende 7: Tilfredshed Naboskab Forbindelser Det fysiske miljø Tryghed Fra ide til handling Plads til alle. De fire spørgeskemaer På baggrund af det eksisterende spørgeskema, overvejelser om temaer, vores viden fra den kvalitative dataindsamling samt teorierne vedrørende social kapital, er der i alt udviklet fire spørgeskemaer: Voksne hvilket omfatter alle der er 19 år eller ældre. Ældre unge hvilket omfatter unge der er mellem 16 og 18 år Yngre unge der omfatter unge der er mellem 12 og 15 år Børn der omfatter børn i alderen 6 til 11 år Vedrørende aldersopdelingerne: Den kvalitative undersøgelse viste, at det var nødvendigt at lave en lidt anden opdeling af de unge end oprindeligt tænkt. Hele forståelsen af boligområdet ser ud til at være markant anderledes blandt de yngre unge end blandt de ældre unge, og resultaterne i første fase peger på at unge i alderen fra år er relevante at sammenholde, og unge i alderen 16 til 18 år. En anden måde at adskille dem på kunne være at tage udgangspunkt i klassetrin. Det giver umiddelbart god mening at adskille de unge i før eller efter folkeskolen, men de videre test vil vise, om dette i praksis er muligt. Problemet opstår i indsamlingsfasen, hvor det er svært at distribuere skemaerne korrekt, da man til nød kan kende alderen på de, der bor i området, men ikke hvilket alderstrin de går i, og det gør distributionen af skemaerne svært. 13

14 Svarkategorierne: Det oprindelige spørgeskema indeholder mange forskellige svarkategorier, der ofte veksler. Dette er mindre problematisk når respondenterne selv sidder og læser spørgeskemaet, hvad enten det er på papir eller på internettet, mens det er ret tungt, når der interviewes gennem telefonen, da det er trættende både for den der interviewer og den der skal svare hele tiden at skulle koncentrere sig om svarkategorierne. Svarkategorierne er fastholdt blandt andet af hensyn til det oprindelige skema. Det kan dog være en overvejelse værd, om man skal prøve at ensrette svarkategorierne noget mere, såfremt man kan forudse, at man ofte vil samle svar ind telefonisk. Spørgeskemaet til voksne Spørgeskemaerne til de voksne tager udgangspunkt i det spørgeskema, der blev udviklet i det tidligere projekt, og som nu danner udgangspunkt for Hvert enkelt spørgsmål i det oprindelige spørgeskema er blevet grundigt gennemgået i forhold til den nye viden fra litteratur, erfaringerne med at bruge det tidligere udviklet spørgeskema samt resultaterne fra den kvalitative undersøgelse. I visse tilfælde er spørgsmål taget ud af skemaet, og i andre tilfælde er der blevet ændret ordlyd eller sætningsopbygning. Vi har dog bestræbt os på at genbruge så væsentlige dele af det oprindelige spørgeskema som muligt. Udover at luge ud og ændre i det oprindelige skema, har vi udformet nye spørgsmål indenfor nogle af emnerne. Det skyldes at vi i forundersøgelsen den kvalitative fase fandt frem til en række emner, som med stor ret kunne medtages mere grundigt under de enkelte temaer. Denne udvidelse af skemaet skyldes ikke særlige sproglige eller kulturelle problemstillinger, men er et spørgsmål om forhold i nogle af områderne, som beboerne er fælles om at opleve. Et godt eksempel er betydningen af de udendørsområder, som synes at være særligt vigtige i de situationer, hvor en i familien f.eks. skal sove midt på dagen og dermed forhindrer andre i at bruge lejligheden. Et andet eksempel på udvidelse der viste sig nødvendig efter den kvalitative fase, er spørgsmålet om samvær på tværs af aldersgrupper. Her mangler der i meget høj grad spørgsmål om, hvordan man oplever kontakten mellem ældre og yngre. Disse spørgsmål er blevet tilføjet og det spørgeskema der er anvendt i fase 2 den kvantitative dataindsamling er derfor til trods for at der også er blevet fjernet spørgsmål fortsat noget længere end det ske- 14

15 ma der anvendes i Således har det endelige spørgeskema, der er blevet brugt til den kvantitative dataindsamling i anden fase til interviews af voksne været på op til 97 spørgsmål. Såfremt man ikke har børn er skemaet dog blevet reduceret med 5-6 spørgsmål. Spørgeskemaet til ældre unge Spørgeskemaet til de ældre unge dvs. i alderen år - er blevet udformet med voksenskemaet som udgangspunkt. På alle de områder, hvor det gav mening, har vi fastholdt samme spørgsmål og samme ordlyd. Der er dog spørgsmål, der ikke er relevante til de ældre unge blandt andet en række spørgsmål vedrørende det at have børn i området. Der er også en række spørgsmål, der har samme indhold men forskellig ordlyd i de unges skema. Det handler blandt andet om spørgsmål vedrørende venskaber, fritid, kontakter ud af området og fremtidsplaner. Alt i alt er det spørgeskema, der er blevet brugt til ældre unge i første kvantitative test, lidt kortere end voksenskemaet men dog stadig på 69 spørgsmål. Spørgeskemaet til yngre unge Spørgeskemaet til de yngre unge dvs. alderen år er udformet med de to andre skemaer som udgangspunkt, men dog omarbejdet noget sprogligt i en del af spørgsmålene, ligesom en del spørgsmål ikke er blevet medtaget. Princippet er, at de yngre unge er igennem de samme emner, men at perspektivet ikke altid er helt det samme. Hvor vi hos voksne spørger om forholdet til andre voksne, og kontakten til andre beboere og unge, spørger vi blandt de unge til legekammerater og kontakten mellem beboerne. Spørgeskemaet er meget kortere end det til de ældre unge. Der er 46 spørgsmål. Spørgeskemaet til børn Børneskemaet blev som udgangspunkt udformet, så det tog meget udgangspunkt i de yngste unges spørgeskema, dog med visse tilrettelser og betydeligt kortere. Efter en gennemgang af børneskemaet sammen med personer, der er tilknyttet projektet i enten styregruppe eller følgegruppe, blev det besluttet at ændre børneskemaet radikalt. Vi har derfor fastholdt emnerne, men ændret både spørgsmålsform og svarkategorier radikalt. Der er i første kvantitative test kun 28 spørgsmål i skemaet og det be- 15

16 står af de næsten de samme svarkategorier hele vejen. Spørgsmålene er udformet som påstande i form af: Heri i mit område er jeg glad for at bo med svarmuligheder i form af passer meget, passer lidt, passer slet ikke. Test af spørgeskemaerne Uanset at der har ligget et velgennemarbejdet spørgeskema som forlæg for de spørgeskemaer, der er blevet udviklet, er samtlige spørgeskemaer blevet testet i flere omgange. Undervejs i forløbet har vi testet enkelte spørgsmål, som vi var i tvivl om, både i forskellige aldersgrupper, i forskellige sproglige og etniske grupper og forskelligt køn. Testene er forløbet over en meget lang periode, sideløbende med udviklingen af spørgeskemaerne, og har undervejs ført til rettelser af såvel spørgsmål som rækkefølge og svarkategorier. Mest radikalt er børneskemaet og de yngre unges skema blevet revideret og omarbejdet undervejs i processen. I og med at vi tog udgangspunkt i først det oprindelige spørgeskema for at udvikle voksenskemaet og bagefter voksenskemaet for at udvikle de ældre unges skema og så fremdeles opdagede vi, at såvel de yngre unge som børnenes skemaer var blevet alt for voksne i såvel indhold som sprog 3. Vi har derfor omarbejdet børnenes skemaer kraftigt, og dernæst bevæget os nedefra og op gennem aldersgrupperne for at sikre, at der fortsat var sammenhæng mellem skemaerne. Testene er undervejs i udviklingen primært foregået som kvalitative test. Det vil sige, at vi har snakket med relevante personer om enten hele spørgeskemaet eller særlige spørgsmål, som vi fandt problematiske. Vi har i nogen omfang benyttet os af de kontakter til boligområderne, som vi i forvejen har skabt i det kvalitative forløb. Fordelen herved er, at vi kender nogle af deres synspunkter, og derfor har kunnet teste, om vi har fanget disse ind på ret vis. Vi har dog også inkluderet en masse nye testpersoner for at sikre os mod en forhåndsforståelse, der hindrer en ordentlig testning. Vi har således spurgt personer i alle aldersgrupper, og spurgt personer i de respektive sproggrupper. 3 Vi vil her i særdeleshed takke medlem af styregruppen Per Schultz Jørgensen for både indsigtsfulde kommentarer og meget anvendelige eksempler og forslag i forbindelse med omarbejdelsen af spørgeskemaerne. 16

17 DELTAGENDE BOLIGOMRÅDER Der er i alt 10 boligområder der har deltaget i den første kvantitative test i undersøgelsen. Der er tale om relativt blandede boligområder fra hele landet. Det drejer sig om København, Kokkedal, Hillerød, Herlev, Albertslund, Nivå, Maribo, Esbjerg, Kolding, Viborg. Nogle af disse områder har mange med anden etnisk baggrund end dansk, nogle områder har mange børn osv. 17

18 UDTRÆK DELTAGENDE GRUPPER Dataindsamlingen i den første kvantitative dataindsamling (fase 2), har til formål at sikre, at spørgeskemaerne er anvendelige blandt børn, unge og personer med anden sproglig og kulturel baggrund end dansk såvel som etniske danskere, og vi har derfor valgt at styre dataindsamlingen så meget, at vi sikrede os svar fra alle disse grupper. Vi har derfor ikke søgt at få så mange svar fra området som muligt, sådan som det ville være tilfældet, hvis vi var i gang med en egentlig trivselsundersøgelse. I stedet har vi udvalgt grupper i områderne og ud af disse grupper søgt at få så mange svar som muligt. Vi har opnået viden om hvem der bor i områderne ved hjælp af udtræk baseret på CPR-numre fra Sundhedsstyrelsen. Udtrækket er dels baseret på navne, adresser, alder og køn på alle personer i de 10 boligområder i alderen 6-18 år dels på navne, adresser, alder og køn på personer i boligområderne over 18 år, som har historisk eller aktuelt statsborgerskab eller som er født i Tyrkiet Irak Somalia Vietnam Vestlige Balkan (Serbien, Kroatien, Kosovo, Montenegro, Bosnien, Makedonien, Slovenien) Danmark. Da vi modtog udtrækket fra Sundhedsstyrelsen blev det sendt videre til NN Markedsdata, som foretog et match mellem personer/adresser i udtrækket og det/de telefonnumre, som var registreret på personen/adressen. Det har ikke været muligt at medtage alle de personer vi fik navne på i udtrækket i undersøgelsen. Tager man f.eks. gruppen af børn i alderen 6-11 år, er der i udtrækket i de 10 områder i alt 926 børn i alderen 6-11 år. Der er 625 unge i alderen og 469 unge i alderen år. Det vil sige, at alene gruppen af 18

19 børn og unge udgør 2020 personer. Det har ikke været muligt at medtage hele denne gruppe i undersøgelsen, hvorfor vi i stedet har valgt at udtage en tilfældig stikprøve blandt det samlede udtræk af henholdsvis børn, yngre unge og ældre unge. Vi har derfor udtrukket 210 børn, 307 yngre unge og 312 ældre unge. Formålet var at udvælge henholdsvis 200, 300 og 300, men i nogle tilfælde var det oplagt at medtage et ekstra barn eller en ekstra ung, f.eks. i de tilfælde hvor vi spurgte 6 ud af de 7 ældre unge der var i et område, og vi nødigt ville have, at der var en der risikerede at føle sig udelukket. For voksne med anden sproglig eller kulturel baggrund end dansk valgte vi at fokusere på nogle udvalgte grupper, der blev valgt, så de repræsenterede både forskellige områder, sprog, religiøsitet og opholdstid i landet. Derudover var det et ønske, at i særlig grad de grupper, der er stærkt repræsenteret i boligområderne skulle med. Samtidig var vi nødt til at begrænse antallet af grupper, da eventuelle forskelle sandsynligvis ville blive udvandede i et for stort materiale bestående af for mange forskellige grupperinger. De valgte grupper blev som nævnt Tyrkiet, Irak, Somalia, Vietnam, Vestlige Balkan (Serbien, Kroatien, Kosovo, Montenegro, Bosnien, Makedonien, Slovenien) 4. Grupperne er repræsenteret i områderne således, at der var 127 irakere, 181 somaliere, 567 tyrkere, 37 vietnamesere og 151 bosniere m.fl. Derudover var der en gruppe af beboere i udtrækket fra CPRregistret, der stod noteret som havende og altid havende haft dansk statsborgerskab og endvidere som værende født i Danmark. Imidlertid har gruppen meget ikke-danskklingende navne såsom Veselinka, Mansoor og Ahmad. Da vi imidlertid ikke har haft mulighed for at få kendskab til denne gruppe beboeres etniske oprindelse, men har haft en stærk formodning om, at personerne i gruppen kan have en anden sproglig eller kulturel baggrund end dansk, er gruppen blevet behandlet som en særskilt gruppe med uspecificeret etnicitet, som vi har valgt ikke at ekskludere af materialet, da det var en relativt stor gruppe bestående af 550 personer. 4 Da det kun er udvalgte beboergrupper og endvidere kun et udsnit af disse for børnenes og de unges vedkommende der er inkluderet i Nørregård-Nielsen & Rosenmeier ApS s dataindsamling, har KAB fulgt op blandt de resterende voksne beboere i områderne med naboskabsundersøgelser foretaget med det eksisterende naboskab.dk. 19

20 Derudover valgte vi at inddrage en kontrolgruppe af etniske danskere i dataindsamlingen. Tanken var, at vi ellers ikke ville vide om eventuelle forskelle i besvarelserne - eller om svar vi ikke havde forventet - skyldes at beboerne har anden sproglig eller kulturel baggrund, eller om der omvendt ikke var nogle særlig sammenhæng mellem svarene og den omstændighed. Vi besluttede derfor at medtage en gruppe danskere, men da det var en gruppe, der antalmæssigt kom oveni de øvrige målgrupper, valgte vi kun at inddrage danskere fra 3 af de deltagende boligområder. Den danske kontrolgruppe, der som nævnt kun repræsenterer 3 ud af de 10 deltagende boligområder, bestod af ca. 150 tilfældigt udvalgte etniske danskere fra hvert af boligområderne. Det vil sige, at kontrolgruppen bestod af i alt omkring 450 personer. Tabel 1: Antal personer der er udsendt breve til Børn 210 Yngre unge 307 Ældre unge 312 I alt børn og unge 829 Voksne Somaliere 181 Tyrkere 567 Irakere 127 Vestlige Balkan 151 Vietnamesere 37 Udefinerede 550 Etniske danskere 456 I alt voksne 2069 Samlet alle

21 OVERSÆTTELSER Det er kun spørgeskemaerne til de voksne (her defineret som personer over 18 år), der er blevet oversat i forbindelse med dataindsamlingen, og sådan er det også tanken, at det skal være i det endelige redskab. Det skyldes, at hele spørgsmålet om etnicitet og danskkundskaber må antages at fylde mest for personer over 18, idet børnene og de unge uanset sproglig eller kulturel baggrund må formodes at være integrerede i det danske skole og/eller uddannelsessystem, have danske kammerater m.m., og derved have lært dansk. Som det senere vil blive beskrevet under afsnittet Dataindsamling har denne antagelse vist sig at være korrekt, idet muligheden for at besvare spørgeskemaet på andre sprog end dansk, hverken har været efterspurgt af børnene eller de to grupper af unge. I forbindelse med dataindsamlingen i fase 2, er spørgeskemaerne og informationsbrevene om undersøgelsen er blevet oversat til sprogene: Arabisk Somali Tyrkisk Vietnamesisk Bosnisk engelsk. Dette er sket ved hjælp af professionelle tolke hos Dansk Flygtningehjælp. Årsagen til at materialet også er blevet oversat til engelsk, udover de sprog der matcher de udvalgte beboergrupper, er, at vi som tidligere nævnt, ikke har haft mulighed for at vide, hvilket sprog vi har skullet benytte i forbindelse med henvendelser til gruppen med uspecificeret etnicitet dvs. de beboere i boligområderne, der står registreret som danske, men som har meget ikke-danskklingende navne. Disse personer har modtaget materiale både på dansk og på engelsk i håbet om, at vi på denne måde ville opnå flere besvarelser, end hvis vi udelukkende havde henvendt os til dem på dansk. 21

22 Til at gennemføre interviewene på de udvalgte sprog etablerede vi et interviewerkorps af tosprogede interviewere. Korpset bestod af 2 der talte tyrkisk, 2 der talte arabisk, 2 der talte bosnisk, 1 der talte vietnamesisk og 1 der talte somali. Det viste sig dog nødvendigt at bede Rambøll A/S om at varetage den somaliske del af interviewene, efter at vi af forskellige årsager måtte skifte de somaliske interviewere ud. Da det var meget vigtigt for os, at spørgeskemaerne var helt enslydende - uanset sprog -, satte vi en hel dag af, hvor spørgeskemaerne blev oversat baglæns. Det vil sige, at de tosprogede interviewere på dansk gengav spørgsmålene fra deres oversættelser af spørgeskemaerne med henblik på at tjekke om ordlyden i samt betydningen af spørgsmålene var ens. Denne øvelse viste sig at være en nødvendighed, da spørgeskemaerne blandt andet viste sig at være oversat i et meget akademisk sprog og endvidere var essentielle begreber som fx boligområde fejlagtigt oversat, således at begrebet havde mistet sin afgrænsethed i forhold til at handle om det sted, man bor, frem for hele ens bydel. Et eksempel på en anden oversættelse, der viste sig problematisk var, hvad der måske er meget dansk : at nikke med hovedet som en hilsen til sin nabo eller andre beboere i området. Dette spørgsmål var på somalisk blevet til, om man nogensinde bevæger hovedet forsigtigt, når man ser sin nabo. Og på samme vis var der en række misforståelser. Formålet med øvelsen var som sagt at få så enslydende spørgeskemaer som overhovedet muligt. Ved gennemgangen og den baglæns oversættelse af skemaerne blev de rettet til spørgsmål for spørgsmål, således at de nu var klar til at blive skrevet ind i det elektroniske program, der blev anvendt til dataindsamlingen. Det skal præciseres, at selvom spørgeskemaerne måske nok er oversat teknisk mere korrekt efter denne øvelse, vil man kun i et mindre omfang være i stand til at fange den forskel der ligger i væsensforskellige opfattelser af det samme spørgsmål. 22

23 DATAINDSAMLING Projektets første kvantitative dataindsamling strakte sig over 2 måneder i perioden 3. september til 1. december Dataindsamlingen foregik udelukkende som telefoninterviews, foretaget i eftermiddagstimer på hverdage (kl ) og dagtimer i weekender (kl ) af henholdsvis et dansk og et tosproget interviewerkorps. Dertil kommer, at der blev gennemført en række interviews i dagtimerne, dels af personale i kontoret, dels af interviewere der kom ind i dagtimerne for at ringe til de der endnu ikke havde svaret i aftenerne og weekenderne, samt personer der var lavet særskilte aftaler med. Der var to formål med dataindsamlingen. Det primære formål var at få testet spørgeskemaerne, i forhold til hvor godt de fungerede, og at opnå svar nok til efterfølgende at kunne foretage skalavalideringer indenfor spørgeskemaets forskellige temaer. Det sekundære formål med dataindsamlingen var at udbrede kendskabet til naboskabet.dk og give de enkelte boligområder viden om, hvordan beboerne trives og hvordan de menneskelige ressourcer er i spil og udnyttes i lige netop deres boligområde. Det har været væsentligt for os at understrege, at resultaterne fremkommet ved denne dataindsamling ikke er direkte sammenlignelige med undersøgelser fra hverken det eksisterende naboskabet.dk eller fremtidige undersøgelser med naboskabet.dk, hvilket skyldes at spørgeskemaet er en del af en udviklingsproces og derfor løbende ændres på baggrund af erfaringer fra dataindsamling, skalavalidering m.m. Ikke desto mindre giver undersøgelserne fra dataindsamlingen et fint billede af den sociale kapital i boligområderne blandt de forskellige beboergrupper, til trods for at de er blevet gennemført som en del af en test. Dataindsamlingen blev startet op i to etaper, hvilket skyldtes et sammenfald mellem dataindsamlingen og Ramadan. Da der i dataindsamlingen indgik flere grupper af beboere med anden sproglig eller kulturel baggrund end dansk, som kunne formodes at holde Ramadan, blev det besluttet at vente med at igangsætte dataindsamlingen blandt disse beboergrupper indtil Eid-ul-Fitr, der markerer Ramadanens 23

24 afslutning. Dataindsamlingen blandt beboergrupper med anden sproglig eller kulturel baggrund end dansk blev således først igangsat d. 17. september Til trods for at vi ikke havde mulighed for at kende til børnenes og de unges etnicitet, bestræbte vi os også blandt disse grupper på at starte interviewene blandt dem, hvis navne klingede meget dansk. Før dataindsamlingen gik i gang informerede afdelingsbestyrelserne på forskellig vis deres beboere om, at de indenfor den kommende tid ville modtage en henvendelse om at deltage i undersøgelsen. Nogle afholdt beboermøder, hvor de oplyste beboerne, andre satte opslag i boligområdets opgange, mens andre igen informerede via beboerblade og lignende. Før interviewerne henvendte sig telefonisk til de udvalgte beboere i områderne - i alt 2469 beboere modtog beboerne et brev med posten, der informerede om undersøgelsen og varslede beboerne om, at de i nær fremtid ville blive kontaktet telefonisk. For børnene (6-11) og de yngre unge (12-15) var det nødvendigt at indhente forældretilladelser i forbindelse med deres børns deltagelse, hvorfor der i brevet både var et kort brev til barnet eller den unge selv, hvor han/hun blev spurgt, om han/hun havde lyst til at deltage og endvidere et noget mere detaljeret brev til forældrene, hvor formålet med undersøgelsen blev beskrevet, og hvor de blev bedt om deres accept af barnets eller den unges deltagelse. I de tilfælde hvor barnet eller den unge havde et fremmedklingende navn, blev forældreinformationen også medsendt i en engelsk oversættelse. For de ældre unge (16-18) var det ikke nødvendigt med forældretilladelse, hvorfor vi alene henvendte os med et brev til den unge selv, der forklarede om undersøgelsen og oplyste om, at vi ville kontakte den unge med henblik på et telefoninterview. Til de voksne, hvor vi kendte til deres etnicitet via CPR-registret, blev der udsendt information både på dansk og i en oversættelse til det aktuelle sprog. Dvs. at vietnamesere fik brev både på dansk og vietnamesisk, irakere fik brev både på dansk og arabisk, osv. 24

25 Brevene blev sendt ud i portioner, således at der ikke gik for lang tid fra at brevet dumpede ind af brevsprækken hos beboeren til at beboeren blev ringet op som varslet. SVARPROCENTER Man kan gøre svarprocenter op på mange måder. Vi vil her præsentere lidt forskellige måder, for at give et indtryk af det særlige ved at opgøre svarprocenter i et boligområde, hvor man samler ind blandt såvel børn som unge og voksne. Problemet har været, at der i flere familier har været et udtræk, der inkluderer både faren, moren og alle de børn der er i familien. Da de interviewere, der i særlig grad interviewede børnene, hurtigere kom igennem til den gruppe børn, de skulle ringe til, end de etniske interviewere, der var sat på opgaven, oplevede vi flere gange, at familierne var kørt trætte af spørgeskemaer, når vi endelig nåede frem til forældrene. Det gjaldt i særlig grad for nogle af de store etniske grupper såsom tyrkerne, hvor det at ringe sig igennem alle de tyrkiske voksne simpelt hen tog længere tid, end det at ringe igennem gruppen af udvalgte børn, der var betydeligt mindre. Helt overordnet kan vi sige, at svarene for alle fire grupper fordeler sig meget jævnt hvad angår køn. For hver af grupperne samlet, er der kun få procents forskel på kønsfordelingen i det oprindelige udtræk, og kønsfordelingen i datamaterialet. For de enkelte boligområder svinger det ligeledes et par procentpoint, idet der nogle gange er en lille overvægt af kvinder/ piger, og andre gange en lille overvægt af mænd/ drenge. Vi har derfor nedenfor opgjort svarprocenter både på antal personer i undersøgelsen, det vil sige antal personer, der har fået tilsendt brev, i forhold til antal personer, vi har fået svar fra. Og vi har opgjort det på adresser, det vil sige andelen af boliger, der har bidraget til undersøgelsen med et eller flere svar i forhold til andelen af boliger i området, der er med. Endelig til sidst har vi kortfattet medtaget KÅS-tal for områderne, og gennemgået disse tal i forhold til resultaterne fra vores undersøgelse. 25

26 Svarprocent i forhold til svarpersoner Udtrækket, der er lavet, indeholder flere personer, end det har været muligt at inkludere i denne undersøgelse. Det gælder i særdeleshed børn og unge i områderne. De er derfor kun taget med i udvalg, da vi dels skulle vurdere om det var muligt at interviewe børn ned i 6-års-alderen, dels om de unge ville være med og om de fandt spørgsmålene relevante. Endvidere gælder det, at vi denne gang kun har gennemført undersøgelsen som telefoninterview, for at have så stor føling med reaktionen på spørgsmålene som muligt. Det har haft den meget store hæmsko, at vi har manglet telefonnumre på rigtigt mange, og i nogle grupper var problemet endog meget stort. Tabel 2: Svarprocenter baseret på antal personer i undersøgelsen Antal ialt Antal udsendt til Gennemført Svarprocent Forkert nummer Note1 : En mere udbygget tabel der opgør tallene for hvert boligområde kan ses som bilag 1. Note 2: For somaliere gælder det, at data er samlet ind af Rambøl Andel forkert nummer Børn ,5 % 19 9% Yngre unge ,1 % 26 8,4 % Ældre unge ,1 % 16 5,1% Etniske danskere ,7 % 16 4,1 % Bosniere ,6 % 6 4,2 % Irakere ,3 % 5 4,1 % Somaliere ,2 % 40 22,5 % Tyrkere ,0 % 81 22,2 % Vietnamesere ,6 % 14 37,8 % Uspecificeret etnicitet ,9 % 34 8,3 % Som det fremgår af tabel 2 ovenfor er svarprocenten blandt børn, unge og etniske danskere god. Det samme gælder overraskende nok irakerne, hvor svarprocenten er overraskende høj i forhold til andre undersøgelser, der inkluderer irakere. Omvendt er svarprocenten blandt tyrkerne overraskende lav. Det må til dels tilskrives en interviewer effekt i og med, at de to irakiske interviewere er meget dygtige. En anden forklaring er, at tyrkerne er en stor gruppe, hvor vi tit har nået at tale med børnene førend vi er nået til forældrene, som så har følt at nok er nok og har afslået selv at deltage. En tredje forklaring er, at 26

27 der netop blandt tyrkerne er utroligt mange, som det ikke har været muligt at finde et fungerende telefonnummer på, trods gentagne søgninger og supplement på nettet. Vietnameserne er der dels meget få af, dels har vi også her en meget stor andel, som vi ikke har telefonnumre på. Det har ikke hjulpet at spørge til andre vietnamesere i området. De har angiveligt ikke kendt til telefonnumrene på de øvrige vietnamesiske familier. Det bygger vi på, at de vietnamesere vi var i kontakt med, havde vi som regel en god kontakt til, og vi oplevede blandt mange af disse et stort behov for at snakke, så snart der ringede en til dem på deres eget sprog. Somalierne udgør et helt særligt kapitel. Her havde vi meget svært ved at finde egnede interviewere. Efter at have oplært tre somaliske interviewere, der alle udviste store problemer i forhold til opgaven, endte vi med at kontakte Rambøll Management, der så har gennemført undersøgelsen for os. Også her er der dog en del der mangler telefonnumre, og svarprocenten er ikke så høj. Vi havde gerne set at svarprocenten var højere for et par af grupperne, selvom vi glæder os over, at den er så høj for børn, unge og etniske minoriteter. I hvilket omfang det ville have hjulpet at bruge flere indsamlingsmetoder afklares måske i næste dataindsamling. Svarprocent opgjort på husstande Som nævnt er dataindsamlingen denne gang foregået på en måde, hvor både forældre og børn har risikeret at blive kontaktet, hvilket betyder, at husstanden har risikeret at blive kontaktet gentagne gange. Det har betydning for svarprocenten, idet en afvisning fra én af de voksne på familiens vegne (hvilket vi har oplevet flere gange) har haft betydning for mange personer på en gang. En afvisning har dermed haft større betydning for svarprocenten, end det er tilfældet når svarpersonerne er uafhængige af hinanden. Vi har derfor valgt også at lave en optælling på husstande. Dels er det den måde svarprocenten blev opgjort på i den første del af projektet, dels er det en gængs måde at gøre det op i boligområderne, og endnu mere relevant er det, at denne form giver et indtryk af, hvor mange af de udtrukne boliger i området undersøgelsen inkluderer. 27

28 Tabel 3: Svarprocenter opgjort på antal husstande Antal husstande i Antal husstande udsendt Antal deltagende hus- Svarprocent alt til stande Albertslund % Esbjerg % Herlev % Hillerød % Kokkedal % Kolding % København % Maribo % Nivå % Viborg % Alle områder % Som det fremgår, er der en ganske høj andel af husstandene der deltager i undersøgelsen. Det er fordi børnene og de unge trækker svarprocenten betydeligt op, hvilket endnu engang bestyrker antagelsen om, at mange af de voksne mener, at det er nok, hvis børnene og måske den ene af ægtefællerne har deltaget i undersøgelsen. 28

29 Tabel 4: Svarprocenten opgjort på husstande og etniske grupper. Antal husstande udsendt Antal deltagende husstande Svarprocent til Bosniere % Danskere % Irakere % Somaliere % Tyrkere % Vietnamesere % Uspecificeret etnicitet % Vurderer man svarprocenten i forhold til etnicitet og husstande, fremgår det, at der er en ret stor andel af husstandene der deltager, men at der ofte er en eller flere af familiemedlemmerne, der falder fra. Albertslund har en meget høj andel af de deltagende tyrkere boende, og i Kolding er stort set alle de somaliere bosiddende, som er med i undersøgelsen. I tabellen ovenfor er der en del børn der indgår i husstanden, hvilket er en forklaring på, at svarprocenten ser anderledes ud, end når man opgør den på personer. Opgjort på husstande er der alt i alt god grund til at glæde sig over deltagelsen. Alt i alt kunne vi godt have tænkt os, at svarprocenten var endnu højere for de deltagende grupper i disse test, der har til formål at validere spørgeskemaer og næste gang også redskab. Vi vil derfor inddrage andre metoder også i næste dataindsamling, herunder mulighed for at gå på nettet, papirspørgeskemaer m.m. 29

30 Svarprocenter i forhold til KÅS-tallene KÅS tallene giver en række oplysninger om beboersammensætninger i de boligområder, der indgår i BUE. I KÅS tallene er det muligt at sammenligne boligområdet med beboerne i området generelt. Det er lidt forskelligt fra boligområde til boligområde, hvornår tallene er opgjort, men generelt er det for et år ad gangen. KÅS tallene giver oplysninger om: TABEL 1: Befolkningen fordelt på aldersgrupper. TABEL 2: Husstande fordelt på husstandstyper. TABEL 3: Børn fordelt efter antal forsørgere. TABEL 4: Pensionister fordelt på aldersgrupper. TABEL 5: Indvandrere/efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper. TABEL 6: Befolkningen fordelt på indvandrere/efterkommere og aldersgrupper. TABEL 7: Personer over 15 år fordelt efter arbejdsstilling. TABEL 8: Indvandrere og efterkommere fordelt efter arbejdsstilling. TABEL 9: Skattepligtige personer på 15 år og derover fordelt på bruttoindkomst i 2005 TABEL 10: Gennemsnitlig bruttoindkomst fordelt på befolkningen og til- og fraflyttede TABEL 11: Personer på 17 år og derover, der modtager indkomsterstattende ydelser TABEL 12: Personer der har modtaget indkomsterstattende midlertidige ydelser fordelt efter samlet udbetalt beløb. TABEL 13: Personer af dansk oprindelse fraflyttet fordelt på husstandstyper TABEL 14: Personer af dansk oprindelse tilflyttet fordelt på husstandstyper TABEL 16: Indvandrere/ efterkommere tilflyttet, fordelt på husstandstyper 30

31 KÅS og BUE Der er forskelle på de oplysninger, der findes i KÅS og de oplysninger, der findes i BUE, hvilket betyder, at det ikke er muligt at sammenligne alle oplysninger fra KÅS med BUE. 1. KÅS tallene repræsenterer alle beboere i boligområdet. BUE repræsenterer et udvalg af et udvalg, der ikke er repræsentativt for boligområdet, idet der i BUE er udvalgt specifikke aldersgrupper og personer med særlige sproglige og kulturelle baggrunde. 2. Aldersgrupperne i KÅS tallene er ikke de samme som i BUE 3. Oprindelseslande er inddelt forskelligt i KÅS og BUE 4. KÅS opererer med husstande, det gør BUE ikke 5. BUE har ingen oplysninger om indtægter 6. Visse boligområder har så få personer repræsenteret i BUE at det ikke giver mening at nedbryde for alt for mange variable Disse forskelle betyder, at det er begrænset i hvor stort omfang KÅS tallene er relevante i forbindelse med BUE og efter en nærmere granskning, er vi kommet frem til at vi kan bruge følgende KÅS oplysninger: TABEL 1 FRA KÅS: Befolkningen fordelt på aldersgrupper. Om end aldersgrupperne ikke er helt sammenlignelige, giver en sammenligning her alligevel mening, idet det giver overordnet billede af aldersgrupperne i boligområderne generelt og aldersgrupperne i BUE. Dog må det fremhæves, at der ikke i BUE findes oplysninger om børn under seks år. I BUE kan vi bruge spørgsmål 2 fra voksenskemaet, spørgsmål 4 fra børneskemaet, og fra yngre/ældre unge. Disse spørgsmål omhandler alder. TABEL 3 FRA KÅS: Børn fordelt efter antal forsørgere. Denne oplysning er den mest sammenlignelige, idet børnene og de unge ikke er udvalgt efter andre kriterier end deres alder. Dog må det indskydes, at der i BUE ikke indgår oplysninger om børn under seks år, hvilket gør at det ikke er helt sammenligneligt alligevel. Fra BUE kan vi bruge spørgsmål 6 fra børneskemaet og fra yngre unge og ældre unge. 31

32 TABEL 5 FRA KÅS: Indvandrere/efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper. Som nævnt tidligere er der i KÅS og BUE forskellige måder, at inddele etnicitet på. Det betyder, at det ikke er muligt at sammenligne hvilke lande beboerne kommer fra i KÅS og BUE. Samtidig er der i BUE ikke oplysninger om etnicitet i børneskemaet, da dette ikke har været sigtet med BUE. Vi kan dog sammenligne antallet af indvandrere efterkommere generelt uden hensyntagen til oprindelsesland. Fra BUE kan vi bruge: spørgsmål 18, 19 og 21 fra voksenskemaet, der indeholder oplysninger om eget statsborgerskab, eget fødested og forældres fødested. Vi kan bruge spørgsmål 6 og 9 fra yngre unge, der handler om eget og forældres fødested. Vi kan bruge spørgsmål 8 og 10 fra ældre unge, der også handler om eget og forældres fødested. Ved at vælge disse spørgsmål ud, er muligt at til dels at sammenligne med de officielle statistikker, som KÅS tallene baseres på. Ifølge de officielle statistikker er: En person er dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og er født i Danmark. Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. Hvis personen ikke er dansker, er vedkommende: indvandrer, hvis personen er født i udlandet efterkommer, hvis personen er født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene er personen dansker, hvis vedkommende er dansk statsborger og født i Danmark. Personen er indvandrer, hvis vedkommende er født i udlandet, og personen er efterkommer, hvis vedkommende er udenlandsk statsborger født i Danmark. (Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration). I BUE er det således, at det kun er for de voksne at der findes oplysninger om både eget fødested, forældres statsborgerskab samt om forældre er født i andet land end Danmark. For hverken ældre eller yngre unge er der oplysninger om statsborgerskab og for børnene er der heller ingen oplysninger om etnicitet. Det betyder, at sammenligningen med KÅS tallene ikke bliver optimal, da vi ikke ligger inde med de samme oplysninger. Vi har derfor valgt at: 32