2) Forbedrede data for især udledningerne fra jordbund og dødt materiale bør sikres.
|
|
- Anders Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Energistyrelsen Amaliegade 44, 1256 København K ens@ens.dk Attn: Peter Toft pto@ens.dk 9. april 2012 Re: Høringssvar fra Verdens Skove til EU-Kommissionens forslag til EU- Parlamentet og Rådet vedr. opgørelsesregler for LULUCF COM(2012) 93 final: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om regnskabsregler og handlingsplaner vedrørende drivhusgasemissioner og -optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug Dette høringssvar tager udgangspunkt i forslaget fra EU-Kommissionen vedrørende opgørelsesregler for LULUCF (land use, land use change and forestry) af 12. marts 2012 (COM(2012) 93 final) og den tilhørende kommunikation (COM(2012) 94 final) samt indvirkningsvurderingen (Impact Assessment, SWD(2012) 41 final) fra Kommissionen. Verdens Skove mener overordnet at det er positivt, at EU vil forbedre opgørelsen af udledninger af drivhusgasser fra LULUCF-sektoren og tilskynde til bedre udnyttelse af potentialet for at modvirke klimaforandringerne i skove og landbrugsområder. Organisationens bemærkninger til Kommissionens forslag følger herunder. Hovedbudskaber: Til selve forslaget om opgørelsesreglerne har Verdens Skove følgende fire overordnede anbefalinger, som uddybes senere i høringssvaret: 1) Historiske data for udledningerne fra skovforvaltning bør gøres tilgængelige ud over de foreslåede opgørelser, som vil angive drivhusgasudlednignerne fra skovforvaltning i forhold til politisk fastsatte referenceniveauer. 2) Forbedrede data for især udledningerne fra jordbund og dødt materiale bør sikres. 3) Bioenergi: Opgørelserne vil ikke til fulde løse problemet med manglende indregning af CO 2 -udledninger fra bioenergi. Derfor skal forskydningseffekterne udenfor EU ved øget produktion af biomasse i EU ( indirect land use change, ILUC) også opgøres. Udledningerne fra importeret biomasse (inklusiv ILUC) skal ligeledes opgøres
2 4) Afvejning af øget kulstoflagring og øget produktion: I medlemslandenes strategier for, hvordan LULUCF-sektoren skal bidrage til at modvirke klimaforandringerne, vil landene skulle afveje muligheden for at øge lagringen af kulstof i skovene og andre naturområder ved at reducere produktionsintensiteten imod muligheden for at øge produktionen af biomasse til energi og materialer. Hvordan denne afvejning foretages bør være blandt de punkter, landene skal gøre rede for i de Draft LULUCF Action Plans, som Kommissionens forslag indebærer. Redegørelsen bør omfatte afvejning af planens påvirkning på biodiversiteten og mulige forskydningseffekter. Samtidig bør landene i endnu et separat punkt i deres Draft LULUCF Action Plans aktivt tage stilling til, hvordan de vil reducere deres samlede behov for landudnyttelse. Uddybende kommentarer: 1) Historiske data I beslutningsforslaget ligger der et grundlæggende problem, som desværre baserer sig på den beslutning under Kyotoprotokollen, beslutning 2/CMP.7, som opgørelsesreglerne udspringer af: For skovforvaltning benytter man for de fleste EU-lande et referenceniveau baseret på fremskrivninger af udledningerne fremfor en sammenligning med det historiske udledningsniveau. Dette betyder, at forventelige stigninger i udledningerne ikke vil blive afspejlet i CO 2 - regnskabet, og at udledningerne fra LULUCF-sektoren derfor heller ikke fremover vil kunne sammenlignes med de øvrige sektorer. Det vigtigste, EU kan gøre i denne sammenhæng, er at sørge for, at de historiske data for udledningerne fra skovforvaltning også er tilgængelige, så de fremtidige udledningerne kan sammenlignes både med referenceniveauet og med det historiske udledningsniveau mindst fra 1990 til 2008 og gerne længere tilbage i tiden. EU bør også sørge for, at modeller og data til brug for etableringen af referenceniveauer er nemt offentligt tilgængelige, og at data og begrundelser for revidering af referenceniveauer ligeledes bliver det. Verdens Skove glæder sig over, at Kommissionens beslutningsforslag lægger op til mere omfattende indrapportering end krævet til Kyotoprotokollen efter beslutningen om LULUCF i Durban. Verdens Skove anbefaler kraftigt, at data for historiske udledningsniveuer også indberettes, og at data skal være offentligt tilgængelige fremfor blot at skulle verificeres af EU-kommissionen. 2) Forbedrede data Som beskrevet i Kommissionens Indvirkningsvurdering (Impact Assessment) mangler mange lande data for at kunne redegøre fuldt ud for LULUCF-sektorens udledninger af drivhusgasser. Dette gælder i særdeleshed for data for udledninger fra/ophobning af kulstof i dødt organisk materiale og i jordbunden. På dette område gælder det selv lande som Danmark, der har en relativt
3 detaljeret indberetning, at man mangler viden om ændringerne over tid. På trods af at Danmark i Kommissionens Indvirkningsvurdering citeres som et af få lande, der bruger opgørelser for jordbund, som følger IPCC's Tier 2-anvisninger for datakvalitet, bruger Danmark således default-tal (Tier 1) som antager, at skovjordenes kulstofindhold ikke ændres over tid. I Indvirkningsvurderingen afskrives dette dataproblem som emne for en kommende revision af beslutningen om Monitoreringsmekanismen for drivhusgasudledninger. Det er imidlertid ikke klart, hvordan forbedrede data vil blive sikret. Da komplette og retvisende data er en forudsætning for at kunne vurdere den fulde effekt af landskabsforvaltningen på udslippet af CO 2, anbefaler Verdens Skove at dette emne følges til dørs i forbindelse med behandlingen af nærværende forslag. Det kan ske enten med krav om at lukke datahuller og forbedre data over tid i det foreliggende beslutningsforslag eller med vedtagelse af sådanne krav i en revision af Monitoreringsmekanismen i år. 3) Bioenergi Kommissionen skriver i sin meddelelse, at en mere fuldstændig opgørelse af drivhusgasser fra skov vil betyde at man vil komme til at redegøre for udledningerne ved produktion af biomasse, som indtil videre behandles som CO 2 - neutralt. Dette er delvist korrekt for EU-produceret biomasse, men der tages stadig ikke højde for CO 2 -udledningerne fra importeret biomasse. Ligeledes tages der ikke højde for forskydningseffekter for eksempelvis fødevareproduktion ved øget produktion af biomasse indenfor EU. Det sidste anerkender Kommissionen da også i en fodnote i sin meddelelse. I en rapport fra et ekspertmøde, som blev holdt i november 2010, skriver EU's eget forskningsinstitut, JRC: The experts unanimously agreed that, even when uncertainties are high, there is strong evidence that the indirect land-use change effect is significant. -Critical issues in estimating ILUC emissions Outcomes of an expert consultation 9-10 November 2010, Ispra (Italy), EUR EN 2011, Joint Reserch Centre Institute for Energy Forskere fra det Europæiske Miljøagentur understreger ligeledes nødvendigheden af at opgøre alle udledninger af drivhusgasser i forbindelse med biomasseproduktion. De påpeger i september 2011 i udgivelsen Opinion of the EEA Scientific Committee on Greenhouse Gas Accounting in Relation to Bioenergy, at problemet med forkert opgørelse af udledningerne fra produktion af bioenergy kan være enormt. Deres første hovedanbefaling er, at EU alene bør tilskynde til brug af biomasse, som samlet set reducerer udledningerne af drivhusgasser uden at forskyde produktion af fibre og mad.
4 For at undgå fejlagtig tolkning af indvirkningen af EU's klimatiltag er det således nødvendigt at forskydningseffekten af øget brug af biomasse til energi opgøres. Dette ville være oplagt at indføre som en post i LULUCF-opgørelsen. Verdens Skove anbefaler kraftigt, at ILUC-udledningerne for landenes stigende brug af biomasse bliver monitoreret og opgjort. Herudover anbefaler Verdens Skove, at Danmark arbejder for indførsel af bæredygtighedskriterier for fast biomasse produceret både i og udenfor EU. Disse bæredygtighedskriterier bør omfatte biomassens påvirkning både på klima, biodiversitet og sociale hensyn, med ILUC som en væsentlig faktor i klimakriteriet. Disse kriterier kunne med fordel samtænkes med implementeringen af EU's Timber Regulation (EUTR), som træder i kraft om et år. I forhold til indvendingen om, at det er svært at fastsætte nøjagtige ILUC-faktorer for bioenergi vil Verdens Skove her under opsejlingen til Rio+20-konferencen bemærke den oprindelige Rio-deklarations princip 15: In order to protect the environment, the precautionary approach shall be widely applied by States according to their capabilities. Where there are threats of serious or irreversible damage, lack of full scientific certainty shall not be used as a reason for postponing cost-effective measures to prevent environmental degradation. 4) Afvejning af øget kulstoflagring og øget produktion Verdens Skove hilser velkommen, at der i Kommissionens meddelelse lægges vægt på strategier for at øge klimabidraget fra LULUCF-sektoren ved at beskytte og forøge ophobningen of lagringen af CO 2 i skov- og landbrugsområder. Vi mener det er et vigtigt og positivt signal, at Kommissionens anerkender potentialet i strategier såsom at øge andelen af urørt skov, stoppe afvanding, tilskynde til brug af langtidsholdbare træprodukter og forlænge omdriftstider. Imidlertid mener Verdens Skove, at Kommissionen mangler at tage højde for den modsætning, der ofte vil være mellem en tilgang, som øger kulstoflagringen i skov og andre naturarealer, og den alternative tilgang, som Kommissionen også beskriver i sin meddelelse: Intensiveret produktion af træ og anden biomasse for at erstatte mere klimabelastende materialer og energikilder. Disse to strategier vil som oftest være modsatrettede, og når én strategi skal vælges frem for en anden, omfatter afvejningen ikke blot et fuldt klimaperspektiv (inklusiv forskydningseffekter) men også afgørende hensyn til eksempelvis biodiversitet. Rapporten EUwood (Mantau et al., 2010) gør klart at der er behov for en afvejning af både biodiversitet mod øget produktion og materialesubsitution mod øget kulstoflagring: To achieve this [a proposed realistic potential wood supply ] it would be necessary to put in place a much more intensive management system... This intensification would make it difficult to increase the biodiversity of Europe s forests... There are many winwin solutions to this dilemma at the local level... Nevertheless, it would be naive to
5 suppose that it is possible to expand indefinitely both wood supply and biodiversity conservation, so some tradeoffs are inevitable. (s. 122)... Clearly carbon which is sequestered in the forest cannot simultaneously substitute for non-renewable energies or raw materials. (s. 123) Verdens Skove anbefaler derfor, at medlemslandene skal beskrive hvordan de aktivt afvejer øget langtidslagring af CO 2 i landskabet mod øget produktion af biomasse i de Draft LULUCF Action Plans som kommissionens beslutningsforslag kræver. Samtidig anbefaler Verdens Skove, at medlemslandene i deres Draft LULUCF Action Plans beskriver, hvordan de aktivt vil arbejde for at det nationale behov for landudnyttelse mindskes. Dette kan eksempelvis ske gennem øget genbrug ( kaskade -brug) af materialer, tilskyndelse til forlænget holdbarhed af produkter og bygninger, mindsket dyreproduktion i landbruget og mindsket spild i produktion og energiforbrug. Herudover anbefaler Verdens Skove, at Kommissionen anmodes om at udarbejde anbefalinger for, hvordan landene skal foretage denne afvejning. Som også beskrevet i EUwood-rapporten, er der brug for en faktuel analyse koblet med en politisk afvejning af hensynene til klima, biodiversitet og andre naturværdier. Den faktuelle analyse bør blandt andet omfatte forskydningseffekter på både klima, fødevaresikkerhed og biodiversitet. Endelig anbefaler Verdens Skove, at behovet for afvejning af disse modsatrettede hensyn minimeres gennem hurtig styrkelse af alle politiske instrumenter i EU, som kan reducere det samlede arealbehov. Eksempler på strategier som disse instrumenter kan fremme er givet ovenfor og i Kommissionens meddelelse. Verdens Skove takker for muligheden for at indlevere dette høringssvar. Med venlig hilsen Rebecca Bolt Ettlinger klimatalsperson på vegne af Verdens Skove
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og
Læs mereKlima- Energi- og Bygningsministeriet
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 46 Offentligt Samlenotat Klima- Energi- og Bygningsministeriet 2. november 2012 Tidlig Forelæggelse 1. Forslag til Europa-Parlamentets og
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereCarbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?
Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det? Niclas Scott Bentsen Lektor, PhD Københavns Universitet Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0479 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0479 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 23. august 2016 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medtagelse
Læs mereKEMIENS DAG 14 FORSIGTIGHEDSTILGANG SET FRA EN JURIDISK VINKEL
KEMIENS DAG 14 FORSIGTIGHEDSTILGANG SET FRA EN JURIDISK VINKEL Henriette Soja, advokat (H) 20. november 2014 HENRIETTE SOJA side 2 Henriette Soja er specialiseret i miljøret og er en af Danmarks førende
Læs mereDen delegerede retsakt vurderes ikke at medføre konsekvenser for Danmark.
Europaudvalget 2018-19 EUU Alm.del - Bilag 613 Offentligt Notat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. april 2019 Europa-Kommissionens delegerede retsakt om fastlæggelse af kriterier for biobrændstoffer
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereEuropaudvalget 2011 Rådsmøde miljø Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3173 - miljø Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT Rådsmøde (miljø) 11. juni Klima- Energi- og Bygningsministeriet 25. maj 1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om
Læs mereSkitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.
Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider
Læs mereTræpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014
Træpille bæredygtighed WP1 Michael Schytz 8. april 2014 WP1 Træpille bæredygtighed To formål med WP1 Identificer relevante bæredygtighedskriterier og certificeringsmuligheder Sammenligning af CO2 balance
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 27.7.2011 B7-0000/2011 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2011 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5 om EU's
Læs mereDe igangværende initiativer
De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind
Læs mereOpdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013
N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der
Læs mereRønne & Lundgren Afdelingen for offentlig virksomhed og forvaltning
Rønne & Lundgren Afdelingen for offentlig virksomhed og forvaltning Afdelingen for offentlig virksomhed og forvaltning Michael Alstrøm Advokat, partner Tlf.: 3525 2913 mma@rl.dk Vibeke Westergaard Advokat,
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereBERETNING FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.
Læs mereGår jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer
Læs mereIntegrated Coastal Zone Management and Europe
Integrated Coastal Zone Management and Europe Dr Rhoda Ballinger Format of talk What is ICZM Europe and the coast non-iczm specific Europe and ICZM ICZM programme development ICZM Recommendation What is
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereEU's vejledninger om klima
EU's vejledninger om klima VED LONE KØRNØV MV dag 2011 Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering hvor er koblingerne? kræver Klimaændringer kræver Forebyggelse MILJØ- VURDERING Tilpasning bidrager
Læs mereDansk analyse om bæredygtighed
Xxxx Xxxxx Xxx xxx xxx xx. xxx. xx Bæredygtighed Dansk analyse om bæredygtighed Jacob Møller Chefkonsulent, Energistyrelsen 1 Analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark Jacob Møller, Energistyrelsen
Læs mereWorkshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse
Workshop Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse El- og fjernvarmesektoren skifter til vedvarende energi Andel af produktion af vedvarende energi i el- og fjernvarme ift. forbrug, 2000-2020 Andel
Læs mereBæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen
Bæredygtighedskriterier & certificering Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Indhold Biomassetyper Bæredygtig skovdrift Eksempler på særlige fokusområder Bæredygtig bioenergi EU kriterier for flydende
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens
Læs mereBILAG. til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.7.2016 COM(2016) 479 final ANNEXES 1 to 6 BILAG til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om medtagelse af drivhusgasemissioner og optag fra arealanvendelse,
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 334 final 2015/0147 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg
Læs mereLandbruget belaster klimaet mere end mange tror
Landbruget belaster klimaet mere end mange tror Lattergas, metan, kulstofbalancen i jorden og energiforbruget til maskiner og bygninger medfører udledning af klimagasser fra landbruget. Når vi regner det
Læs mereIndorama Ventures Public Company Limited
Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Parisaftalen
Dato 10. august 2016 Side 1 af 5 Ref.: MDC Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Høringssvaret er sendt elektronisk til ens@ens.dk og ehc@ens.dk; lsh@ens.dk Landbrug & Fødevarers høringssvar til
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011
CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...
Læs mereEU s plan for at inkludere LULUCF i klimamålene er uambitiøs
EU s plan for at inkludere LULUCF i klimamålene er uambitiøs Europa-Kommissionen har foreslået, at kulstofkredsløbet i jord og biomasse skal reguleres af hensyn til klimaet. Det er på høje tid set i lyset
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereAffald og en cirkulær økonomi i EU-lande
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 279 Offentligt Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande Folketingets Miljøudvalg Den 2. april 2014 Lars Fogh Mortensen Almut Reichel Det Europæiske Miljøagentur
Læs mereDONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse
DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch
Læs mereØget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -
Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars
Læs mereBiobrændstoffers miljøpåvirkning
Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereForsigtighedsprincippet Professor dr. jur. Peter Pagh, Juridisk Fakultet, Københavns Universitet
Forsigtighedsprincippet Professor dr. jur. Peter Pagh, Juridisk Fakultet, Københavns Universitet Den danske brug af forsigtighedsprincippet: et af de mange nye positiv-ord opfattes mest som et politisk
Læs mereEnergiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen
Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereHøringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.
SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til
Læs mereStatus på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund
Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Ved Søren Jacobsen Kontorchef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereClaus Felby siger: "Det er bare ikke godt nok. Hvis de vil være kritiske, må de lave det bedre."
Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk NOTAT fra NOAHs Landbrugs- og Fødevaregruppe: svar på artiklen Sønderlemmende kritik af ny rapport
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab
Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning
Læs mereVE direktivet vs.2. Dialogmøde Brancheaftale Bæredygtig Biomasse
VE direktivet vs.2 Dialogmøde Brancheaftale Bæredygtig Biomasse Forhandlingsforløb for VE direktivet (biomasse) RÅDET 30. nov. 2016 CION præsenterer forslag til revision af VEdirektivet 1. kvartal Tekniske
Læs mereFra strategi til europæisk regulering af energisektoren. Energifondens Summer School, Sorø, August 2019
Fra strategi til europæisk regulering af energisektoren Energifondens Summer School, Sorø, August 2019 Om Dansk Energi Vi er erhvervs- og interesseorganisationen for omkring 200 energiselskaber i Danmark
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. december 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. december 2016 (OR. en) 15718/16 ENV 816 CLIMA 187 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 15. december 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør,
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.7.2005 KOM(2004) 818 endelig/2 CORRIGENDUM Annule et remplace la page de couverture du COM(2004) 818 final du 20.12.2004. Concerne uniquement
Læs mereEuropaudvalget 2015 KOM (2015) 0334 Offentligt
Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0334 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 334 final 2015/0147 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske
Læs mereMarie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Læs mere(Text with EEA relevance)
24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament
Læs mereThe soil-plant systems and the carbon circle
The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence
Læs mereGummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika
Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika Bæredygtige Biobrændsler Dansk Energi og IDA Energi Konference København 26. november 2014 Agenda: Hvorfor er bæredygtighed vigtigt for VERDO
Læs mereTMC - Klima
NOTAT TMC Klima 97218 CO 2regnskab 217 Ifølge HøjeTaastrup Kommunes KlimaKommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening skal der udarbejdes og offentliggøres et årligt regnskab over kommunens CO 2 udledning.
Læs mereBiomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab
Læs mereUdfordringer ved BAT-konklusionerne med fokus på biomasse
Præsenteret ved: Innovationsseminar vedr. BREF for store fyringsanlæg hos FORCE den 26. november 2015 af: Jørgen Nørklit Jensen DONG Energy Thermal Power Indledning Kviksølv for kulfyring NO x for biomasse-fyring
Læs merePENGE, AFFALD OG FORBRUG
Klimagruppen KAKTUS PENGE, AFFALD OG FORBRUG Kristoffer la Cour & Joachim Peter Tilsted 1 AGENDA (1) ER DET EGENTLIG SÅ SLEMT AT FORBRUGE IKKE HVIS DET ER ØKO-EFFICIENT (2) KAN GRØN KAPITALISME REDDE VERDEN
Læs mereHar EU taget magten over energipolitikken? Hvem kan reelt gennemføre det, der er behov for? Hvordan skal rollefordelingen være?
Har EU taget magten over energipolitikken? Hvem kan reelt gennemføre det, der er behov for? Hvordan skal rollefordelingen være? Hvem styrer hvad: EU, medlemslandene og kommunerne Jørgen S. Madsen, EU-chef,
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 1.2.2018 COM(2018) 52 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelsen af de beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er tillagt
Læs mereBæredygtig Biomasse Hvilke krav kan 3. part stille til dokumentationen?
Bæredygtig Biomasse Hvilke krav kan 3. part stille til dokumentationen? NEPCon aktiviteter og personale Selskaber i 12 lande Ca. 100 medarbejdere Globalt netværk Skovcertificering > 25 million hektar >
Læs merei praksis Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse Jens Schear Mikkelsen Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a.
Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse i praksis Dipl. ingeniør Projektleder, indkøber og miljøkoordinator Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a. 1. Baggrund for Brancheaftalen 2. Brancheaftalen Krav
Læs mereJuni 10, 2017 Samsø, Danmark
EU styrer klimaet!? Juni 10, 2017 Samsø, Danmark Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi International lnetwork kfor Sustainable Energy EuropeE Europæisk netværk med 75 NGO'er som medlemmer, Støttet af EU,
Læs mereBaggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove
Dato 5. september 2016 Baggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for 2021-30 og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove Det Europæiske Råd vedtog i oktober 2014, at EU s interne
Læs mereVerdens Skoves klimaposition
Verdens Skoves klimaposition 10.05.2012 Formål Dette dokument formulerer Verdens Skoves position på klima. Dokumentet har til hensigt at udtrykke Verdens Skoves grundlæggende holdning til udvalgte emner
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereNationale strategier og handlingsplaner. Christian Prip FNI
Nationale strategier og handlingsplaner Christian Prip FNI NBSAPs generelt NBSAPs en hovedhjørnesten for implementering af CBD. CBD, Artcicle 6: Each Contracting Party shall, in accordance with its particular
Læs mereHvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.3.2012 COM(2012) 94 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Medregning af arealanvendelse,
Læs mereBan Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection
Ban Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection Mælk og Mejeriprodukter og realiseringen af FN s bæredygtighedsmål Jørgen Hald Christensen CEO Danish Dairy Board Danish Dairy Board Mejeribrugets Dag
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2016/0230(COD) 21.2.2017 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Udvalget om Miljø,
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereEU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet
EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige
Læs mereSamlenotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3713 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. september 2019 Rådsmøde (energi) den 24. september 2019 Dagsorden Side
Læs mereKommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overvågning af Fællesskabets skove og disses samspil med miljøet (Forest Focus)
NAT/160 (Forest Focus) Bruxelles, den 12. december 2002 UDTALELSE om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overvågning af Fællesskabets skove og disses samspil med miljøet
Læs mereBekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1
Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1 I medfør af 26, stk. 4, 31, stk. 7 og 8, og 32, stk.1, i
Læs mereKvælstofdynamik og kulstoflagring
Kvælstofdynamik og kulstoflagring Elly Møller Hansen Institut for Agroøkologi Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn Kvælstof (N) og kulstof (C) Kvælstof-balancer Ofte antaget: Overskud = tab ved
Læs mereKLIMAPLAN GULD- BORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ
Læs mereErfaringer med EUTR / Due Diligence 02/
Erfaringer med EUTR / Due Diligence 02/12-2014 Proces og konsekvens EUTR Due Diligence Virksomheder, som bringer træ og træprodukter i omsætning for første gang på det indre marked, bør på grundlag af
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereBruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 10435/09
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) 10435/09 I/A-PUNKTS-NOTE fra: generalsekretariatet til: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Klimaændringer Mod en overordnet
Læs mereBioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2017 Bioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug Callesen, Ingeborg Publication date: 2009 Link back to DTU Orbit Citation (APA): Callesen, I. (2009). Bioenergi
Læs mereEnergi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Læs mereKALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction
CPR Sustainable Construction 1 Tommy Bisgaard - Direktør i Kalk- og Teglværksforeningen - Formand for DS 417 (CEN TC350 & 351) - Formand for miljøkomiteen i TBE & CU (keramiske industrier i Europa) - Medlem
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereFejlindberetninger til EU
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 319 Offentligt Fejlindberetninger til EU - manglende repræsentativitet Grundvand i direktivets forstand er vand i DEN MÆTTEDE ZONE Dybdefordeling GRUMO-indtag
Læs mereGRUND- O G NÆRHEDS NO TAT 6. maj 2013 J.nr. 1008/ Ref. ACL/JSK/NZ
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 228 Offentligt GRUND- O G NÆRHEDS NO TAT 6. maj 2013 J.nr. 1008/1017-0021 Ref. ACL/JSK/NZ Europa-Kommissionens meddelelse om the Future of
Læs mereDansk Træpillekonference 2015
Dansk Træpillekonference 2015 Energiaftale af 2012 50% vind i elsystemet 40% CO 2 -reduktion 40% reduktion i drivhusgasser i 2020 Vind Biomasse og nedlukning Biomasse til el og varme produktion 2012 2020
Læs mereDen grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet
Den grønne omstilling gassens rolle Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet Ny IPCC Rapport i vinteren 2018-19 Temperaturen er steget 1 0 C det sidste århundrede
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2010 KOM(2010)118 endelig 2010/0062 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af en frivillig partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken
Læs merePlast i fremtiden. Jannick Schmidt. 24. maj NBE netværksmøde om Plast i frem6den, 24. maj, Hirtshals
NBE netværksmøde om Plast i frem6den, 24. maj, Hirtshals Plast i fremtiden Jannick Schmidt 24. maj 2018 Det Danske Center for Miljøvurdering Aalborg Universitet Rendsburggade 14, room 4.315 9000 Aalborg,
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 22.4.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, Europa-Parlamentets
Læs mere