Fra Erhvervsskole. Til erhvervsliv
|
|
- Margrethe Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra Erhvervsskole Til erhvervsliv Et studie af engagement og mening på International Business School, Fredericia, Kolding og Aabenraa - 2. statusrapport til Advisory Board Af Hans Henrik Knoop Marts 2013
2 Indhold Indhold... 2 Forord... 4 Forskning og dokumentation fra ansøgningen... 5 Projektstatus februar Gennemførte undersøgelser... 7 Månedlige trivselsundersøgelser november 2012 maj 2013 (undervejs)... 7 Planlagte undersøgelser... 7 Foreløbige hovedresultater: Frafaldsstudiet... 8 Foreløbige hovedresultater: Elevernes syn på skoleåret før de startede på IBC se PDF for detaljer Foreløbige hovedresultater: Elevernes vurdering af camp en ved skoleårets begyndelse se PDF for detaljer Foreløbige hovedresultater, Fredericia: Elevernes vurdering af den seneste uges undervisning en uge i februar 2013 sammenholdt med en uge i december Resultater på hovedområder, Fredericia en uge i februar 2013 sammenholdt med en uge i december At være aktiv i hverdagen At have god fysisk energi At kende og bruge personlige styrker i hverdagen At være tryg i hverdagen At være engageret i hverdagen At have mening i hverdagen At være del af et godt socialt fællesskab i hverdagen At lære nyt i hverdagen At være kreativ i hverdagen At man har succes i hverdagen Foreløbige hovedresultater, Kolding: Elevernes vurdering af den seneste uges undervisning en uge i februar 2013 sammenholdt med en uge i december Resultater på hovedområder, Kolding en uge i februar 2013 sammenholdt med en uge i december At være aktiv i hverdagen At have god fysisk energi /hhk
3 At kende og bruge personlige styrker i hverdagen At være tryg i hverdagen At være engageret i hverdagen At have mening i hverdagen At være del af et godt socialt fællesskab i hverdagen At lære nyt i hverdagen At være kreativ i hverdagen At man har succes i hverdagen Foreløbige overordnede kommentarer til resultaterne i Fredericia og Kolding Læringsmiljø: En betegnelse for vilkårene for læring. Vilkår for læring omfatter de fysiske vilkår for læring samt elevforudsætninger, forældreforudsætninger, underviserforudsætninger, skolekultur, politiske rammer etc. Her bliver psykologien ofte vigtig, fordi det er den enkeltes beslutninger og reaktioner på baggrund af de givne vilkår, som i sidste instans afgør, hvilken påvirkning/effekt vilkårene har på læringen. Eksempelvis er det ikke dét en person siger til dig, som skaber din stemning/din reaktion/dit humør - men derimod dét, du tænker, på baggrund af dét, personen siger til dig. 3 /hhk
4 Forord Hermed følger det 2. resumé med en kort status på projektets forskningsdel. Der er i tråd med den 1. status fra december 2012 fortsat tale om foreløbige resultater og overvejelser, som forhåbentlig kan bidrage til et overblik for medlemmerne af Advisory Board og måske inspirere til nye ideer til, hvordan IBC kan gøre det endnu bedre i fremtiden. For overblikkets skyld er resultaterne fra den 1. statusrapport bibeholdt i nærværende, så det er muligt at opnå et samlet overblik over projektets udvikling. Det er med andre ord især den sidste del fra side 18 som kan være interessant at læse som opdatering, hvor den seneste status fra februar 2013 for henholdsvis Fredericia og Kolding præsenteres og sammenholdes med den forgående status fra december Rapporten afsluttes med nogle foreløbige kommentarer, der alle bidrager som grundlag til de mere dybtgående analyser, som bliver præsenteret i den afsluttende rapport. Hans Henrik Knoop Aarhus, den 8. marts /hhk
5 Forskning og dokumentation fra ansøgningen Forskning peger i dag på en nær sammenhæng mellem menneskers personlige og faglige udvikling, såvel som på en tæt forbindelse mellem udvikling og livsglæde (se fx Csikszentmihalyi & Knoop, 2008; Fredrickson & Losada, 2008). I projektet kædes den faglige og personlige udvikling sammen i en forskningsbaseret ramme med underliggende kategorier inden for positiv psykologi. I de senere år er der opstået helt nye muligheder for at udvikle og implementere nye redskaber via det verdensomspændende skift inden for psykologien, som kaldes positiv psykologi, og som systematisk tager udgangspunkt i: dét, der fungerer i individers og institutioners styrker i kombinationen af livsglæde, læring og kreativitet Forskningsmæssigt er projektet designet, så det både er baseret på den nyeste viden om læring, undervisning og trivsel, og så der løbende genereres forskningsdata under gennemførelsen. Alle de ovenfor beskrevne aktiviteter/interventioner er forankret i dette vidensgrundlag og kan betragtes som avancerede virkemidler i applikationen af denne viden. Et centralt og nyskabende aspekt i den forskningsmæssige tilgang er endvidere, at der skelnes mellem hvad der virker i elevernes og undervisernes omgivelser og hvad der virker i eleverne og underviserne som individer. Dette er ikke mindst vigtigt, fordi blandt andet læreproces-psykologien, den positive psykologi og stressforskningen i dag med stor sikkerhed kan sige, hvad der virker og ikke virker hensigtsmæssigt, når vi skal lære, trives og forblive fysisk sunde. Og dette betyder, at det er muligt at designe undervisning og udvikling med et meget stærkt forsknings-forankret udgangspunkt inden for disse fagområder. Projektet står selvfølgelig ikke i modsætning til anden evidensbaseret pædagogisk forskning, hvor hovedfokus er ydre, dvs. objektivt observerbare, forhold som karaktergennemsnit, udgifter per elev eller frafaldsprocenter men kompletterer denne forskning med et aktørperspektiv, som trods dets umiddelbare blødhed/subjektive fremtrædelse altså er baseret på et meget stærkt, men voldsomt underudnyttet, vidensgrundlag. Med en således begrundet ambition om via forskningsbasering før og under projektet - at kunne skabe læringsmiljøer, som er i stand til at give noget nær samtlige elever tilfredsstillen- 5 /hhk
6 de udbytte af undervisningen, fokuseres der på følgende gennemgående variable i projektet for såvel elever som undervisere: Individuelt engagement, initiativ og ansvarlighed Individuelle mål og fremtidsperspektiver Gensidigt givende sociale konstellationer Optimal udfoldelse af individuelle talenter og styrker Individuelt tilpassede læringsmåder og læringsstrategier Individuelt optimeret læsetræning Optimering af fysisk sundhed / basale forudsætninger for læring Fagligt udbytte Personligt udbytte Socialt udbytte Elevscorer på alle disse variable undersøges inden projektet starter, og undersøges løbende gennem projektet med aktiv deltagelse fra samtlige undervisere i dataindsamlingen underviserne kommer derved til at fungere som en form for forskningsassistenter - og derved bygges bro mellem forskning og praksis. Ved projektets afslutning gennemføres en samlet afsluttende måling. For en oversigt over de enkelte forskningselementer se bilag 3. Et særligt aspekt af projektet, som gør det ekstraordinært videnskabeligt interessant, så resultaternes forventede generaliserbarhed kan vurderes bedre end i mange andre sammenhænge, består i, at IBC s tre erhvervsskoler er interesserede i at indgå på tre måder: IBC Fredericia vil gennemføre den fulde intervention med internat-camp ved projektstart IBC Kolding vil gennemføre den fulde intervention med eksternat-camp ved projektstart IBC Aabenraa vil gennem ikke gennemføre nogen intervention og ligeledes vil underviserne ikke modtage yderligere kvalificering af deres kompetencer og vil således pga. sammenligneligt elev- og undervisergrundlag - være kontrolgruppe i projektet. 6 /hhk
7 Projektstatus februar 2013 Gennemførte undersøgelser Frafaldsstudie juni 2012 Retrospektiv trivselsundersøgelse august-september 2012 o Fredericia o Kolding o Aabenraa Camp-evaluering august-september 2012 o Fredericia o Kolding Fokusgruppeinterviews med kontaktlærere o Fredericia og Kolding samlet november 2012 o Kolding februar 2013 o Fredericia februar 2013 Månedlige trivselsundersøgelser november 2012 maj 2013 (undervejs) Fredericia gennemfært 3 gange november, januar, marts Kolding gennemført 3 gange november, januar, marts Planlagte undersøgelser 7 /hhk
8 Fokusgruppeinterview med elever april 2013 o Fredericia o Kolding Foreløbige hovedresultater: Frafaldsstudiet IBC havde ved projektets begyndelse noget nær Danmarks lavest frafaldsprocent, og for at forstå hvordan denne præstation kunne forbedres yderligere gennemførtes et lille frafaldsstudie med 31 frafaldne elever (16 piger og 15 drenge) forud for projektet. Et af de vigtigste resultater af denne undersøgelse er nok, at den var svær at gennemføre på den måde, vi havde valgt, og undersøgelsen kan derfor ikke antages at være generaliserbar. Af de 31 respondenter var der således kun 7, som ønskede at deltage i telefoninterviews, selvom der blev lovet fuld anonymitet. 11 havde mobilnumre som ikke eksisterede. Disse var heller ikke at finde på oplysningen. Pga. datasikringsloven kan forældre eller søskende ikke involveres med henblik på at udlevere respondenters numre. 6 respondenter havde tilsyneladende fungerende numre, hvor der blev lagt telefonbesked fire gange uden at de ringede tilbage. Ikke desto mindre er der på grundlag af de 7 respondenter, som deltog, fremkommet et interessant og differentieret billede af, hvad der kan forklare frafald nærmere. Hovedkonklusionerne herfra er følgende: o Alle undtaget én af de syv respondenter er påbegyndt en anden uddannelse eller har fået et arbejde som interesser dem. En vender tilbage til IBC efter sommeren efter en kort pause (har været sygemeldt og vender nu tilbage). En har haft store problemer med at finde en uddannelse som interesserede vedkommende og har prøvet 4 forskellige skoler på 5 måneder siden frafaldet på IBC vedkommende starter igen på ny uddannelse i august To har fået et job som interesserer dem en som tatovør og en som kosmetolog. To er startet SOSU og er rigtig glade for det. En har ikke fundet noget og har følt sig dårligt behandlet. Vedkommende har oplevet at blive dårligt behandlet på IBC men beskrev at hun havde et meget specielt udseende som kunne gøre hendes skolegang besværlig. Dog synes hun, at det skulle være muligt at blive accepteret selvom man ser anderledes ud. Generelt siger alle (undtaget én), at deres udmel- 8 /hhk
9 delse ikke kunne være forhindret, og at IBC gjorde meget for at de trivedes, men at de skulle/ville noget andet, som de er glade for. Der forekommer blandt de interviewede at være en vurdering af, at mange af de frafaldne har været SU-ryttere, som har været tvunget til at vælge noget, for at få SU og så har valgt HG. o Anbefalinger til hvad man bør fortsætte med på grundlag af frafaldsundersøgelsen: Camp en ved skoleårets begyndelse nævnes af alle 7 respondenter som et stærkt grundlag for at opbygge sociale relationer. Mentor-ordningen som indebærer at alle elever har haft en speciel lærer de har kunnet spørge og var trygge ved, nævnes af 5 respondenter som meget positivt. Lærernes store engagement i elevernes trivsel blev fremhævet af alle 7 respondenter. Alle sagde, at lærerne var gode og gjorde meget for, at de fungerede som personer, samtidig med at de gjorde meget for at klassen som helhed fungerede. Nogle nævnte enkelte lærere, som de har været særlig glade for men alle lærere blev betegnet som søde og aktive i forsøget for at få eleverne til at trives. Lærernes engagerede undervisning. Alle sagde at lærerne var dygtige undervisere, som var engageret i deres fag. Flere nævnte at lærerne var gode til at komme med eksempler og gøre undervisningen relevant (sikre meningen). o Ideer til hvad man evt. kan/bør ændre og/eller forbedre: Brug flere læringselementer, hvor faglig viden bliver omsat til praksis (i populærsprog: mere røre- og gøre-læringsstil ). 3 respondenter syntes, at undervisningen var for stillesiddende, hvor var afhængig af en læringsstil matchende tavleundervisning. Brug flere camps - som ved skoleårets begyndelse - så der gennem hele skoleåret gøres mere for trygheden i undervisningen. Skab mere klarhed om de forventninger, som eleverne kommer til at møde, når de starter på IBC evt. et kort dokument hvor forventningerne klart er oplistede. 2 respondenter (to af de stærke elever som aktivt har valgt en anden mere erhvervsrettet uddannelse begge læser SOSU i dag) synes der var for slappe krav til aktiv deltagelse i undervisningen og ingen konsekvenser af at forstyrre i undervisningen. Forbedring af skiltningen i bygningen. 1 respondent syntes, det var håbløst at finde rundt på skolen, da der ikke var skilte. 9 /hhk
10 Foreløbige hovedresultater: Elevernes syn på skoleåret før de startede på IBC se PDF for detaljer For at etablere en base-line et udgangspunkt for vurderingerne af elevernes trivsel bad vi dem ved skoleårets start evaluere deres trivsel gennem deres forudgående skoleår samlet. Undersøgelsen er lavet med henblik på, at elever og undervisere lettere kan arbejde med trivsel i undervisningen og derigennem få mulighed for at skabe endnu mere interessant undervisning. Trivsel kan være lidt svært at snakke om, fordi det ofte er lidt uklart, hvad der menes med det. Men vi er de senere år blevet langt bedre til det, og forskningen viser i dag, at trivsel er en meget vigtig forudsætning for at få noget godt ud af undervisningen både som elev og som underviser og derfor kan man opnå store fordele ved at tage mere hensyn til trivslen i undervisningen/skolen, end man har gjort tidligere. Nogle af de vigtigste forudsætninger for trivsel i undervisning og arbejdsliv er, at man (læs: hver eneste elev og underviser) oplever: 1. At man er aktiv i hverdagen dvs. at man har noget man vil, tager initiativer, tager ansvar, nægter at spilde sin tid ligegyldige ting 2. At have god fysisk energi i hverdagen dvs. at føle sig i tilstrækkelig god fysisk form til at kunne interessere og koncentrere sig 3. At kende og bruge personlige styrker i hverdagen dvs. kunne udnytte dét, man er god til, og som inspirerer én, mens man gør det 4. At være tryg i hverdagen dvs. føle at man befinder sig omgivelser, der vil én det godt, og hvor man tror på, at man kan klare de udfordringer, man vil møde 5. At være engageret i hverdagen dvs. optaget af noget interessant som man brænder efter at fordybe sig i, og reelt har mulighed for at fordybe sig i 6. At have mening i hverdagen dvs. oplever at der er et attraktivt perspektiv i dét, man foretager sig, og at det er betydningsfuldt i en større sammenhæng 7. At være del af et godt socialt fællesskab i hverdagen dvs. oplever at kunne få både godt socialt medspil og godt socialt modspil af dem, man er sammen med 8. At lære (nyt) i hverdagen dvs. at opleve at blive stærkere, at kunne mere, at få stadigt flere muligheder, stadigt større aktionsradius 10 /hhk
11 9. At være kreativ i hverdagen dvs. improvisere sig igennem udfordringer, som kræver problemløsning og nytænkning 10. At man har succes i hverdagen dvs. at man oplever som regel at lykkes med sine gøremål, hvis man gør sig umage Det er disse forudsætninger, vi har undersøgt med denne formulering til eleverne (fra instruktionen til spørgeskemaet): Eleverne er blevet bedt om at vurdere en række udsagn (se Bilag 1) i forhold til deres gennemsnitlige oplevelse af dit seneste skoleår. Undersøgelsen handler altså ikke om, hvorvidt man klarer sig godt eller skidt i forhold til andre, eller om man er god eller dårlig til noget i forhold til andre det handler først og fremmest om, hvorvidt man har gode muligheder for at nyde livet (ja!) i skolen, og hvorvidt man udnytter disse muligheder, så man lærer så godt som muligt, bliver så kreativ som mulig, og får så interessant et liv som muligt. Her vil nogle sikkert tænke, at man går for langt, hvis man stræber efter ligefrem at nyde livet i skolen, men det er ikke at gå for langt! Nyere forskning viser, at man er langt bedre til at lære, bedre til at huske, mere kreativ, mere social og tilbøjelig til at lære mere, hvis man trives. Og hvis man tænker nærmere over dette, ved man det jo godt. Undersøgelsen giver mulighed for en mere nuanceret forståelse af elevernes erfaringer med undervisning, og herigennem indirekte en bedre forståelse af, hvorledes man har mulighed for at gøre den endnu bedre. Hvert enkelt resultat er således: - enten som en bekræftelse af at eleverne har oplevet trivsel (grønt) og dermed har haft gode muligheder for at lære og skabe i undervisningen - eller som en markering (gul, orange, rød) af at eleverne har oplevet mere eller mindre mistrivsel og derfor ikke har haft tilstrækkelig gode muligheder for at lære. En konkret måde, man som underviser kan arbejde med resultaterne på, er ved at: 1. Studere resultaterne i jeres respektive underviserteams 2. Notere hvilke styrker / gode erfaringer resultaterne indikerer for jer 3. Notere hvilke behov / nødvendigheder for forbedringer resultaterne indikerer for jer 4. Drøfte, beslutte og notere meningsfulde og engagerende handlinger som kan iværksættes på baggrund af jeres fortolkninger af styrker og behov 11 /hhk
12 - for jer selv - for eleverne 5. Føre beslutningerne ud i livet Herunder følger en oversigt over elevernes vurderinger fra henholdsvis Fredericia og Kolding. Figur 1. HG-eleverne i Fredericia s gennemsnitlige erfaringer fra skoleåret inden projektet startede, august Svar på spørgsmål af typen: Jeg oplever spændende fra jeg oplevede dette (grøn) til jeg oplevede ikke dette (gul, orange og rød). 12 /hhk
13 Figur 2. HG-eleverne i Kolding s gennemsnitlige erfaringer fra skoleåret inden projektet startede, august Svar på spørgsmål af typen: Jeg oplever spændende fra jeg oplevede dette (grøn) til jeg oplevede ikke dette (gul, orange og rød). Som det fremgår af Figur 1 og Figur 2, er det ikke de ligefrem de gode gamle dage, eleverne på IBC erindrer, når de tænker tilbage på forrige skoleår. Det skal understreges, at alt andet end grønt må betragtes som ikke godt nok, da det er ensbetydende med mere eller mindre demotiverede eller ukoncentrerede elever. 13 /hhk
14 Gennemgående er det mindre end 1/3 af eleverne, der ud fra denne undersøgelse kan formodes at være tilstrækkeligt motiveret for at gå i skole, til at få fuldt udbytte af det. En markant undtagelse ser ud til at være det sociale fællesskab hvor lidt mere end halvdelen af eleverne ser ud til at have overvejende gode minder. Formuleret anderledes er der mildest talt plads til forbedringer, og for mange elever vil et succesfuldt skoleår på IBC ligne et decideret mønsterbrud. Skolerne har hver især fået detaljerede rapporter over deres samlede scorer og de individuelle klassers scorer for disse undersøgelser, og har kunnet anvende dem strategisk i undervisningen. 14 /hhk
15 Foreløbige hovedresultater: Elevernes vurdering af camp en ved skoleårets begyndelse se PDF for detaljer Figur 3. HG-eleverne i Fredericia s gennemsnitlige erfaringer fra camp en ved projektets begyndelse, august Svar på spørgsmål af typen: Jeg oplever spændende fra jeg oplevede dette (grøn) til jeg oplevede ikke dette (gul, orange og rød). 15 /hhk
16 Figur 4. Figur 2. HG-eleverne i Kolding s gennemsnitlige erfaringer fra camp en ved projektets begyndelse, august Svar på spørgsmål af typen: Jeg oplever spændende fra jeg oplevede dette (grøn) til jeg oplevede ikke dette (gul, orange og rød). Resultaterne af camp-evalueringerne viser, at mange elever har haft et rigtig godt udbytte, men også at ca. 1/3 af eleverne kunne have fået mere ud af det. Fokusgruppeinterview med kontaktlærere har efterfølgende givet anledning til overvejelser om, hvordan man kunne forbedre den sidste tredjedels udbytte. Den væsentligste (foreløbige) konklusion af disse overvejelser er måske, at man ved camp ens gennemførelse er nødt til at tage mere hensyn til, at eleverne møder frem med meget forskellige forudsætninger. Dette vil formodentlig dels kunne give flere elever et bedre udbytte, men også forebygge en uheldig tendens, der sidenhen konstateredes på skolerne nemlig, at eleverne polariseredes efter, hvorvidt de havde haft tilstrækkeligt udbytte af camp en til at arbejde videre med ideerne eller ej. 16 /hhk
17 Foreløbige hovedresultater, Fredericia: Elevernes vurdering af den seneste uges undervisning en uge i februar 2013 sammenholdt med en uge i december /hhk
18 Resultater på hovedområder, Fredericia en uge i februar 2013 sammenholdt med en uge i december 2012 At være aktiv i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 1. forudsætning: at man er aktiv i hverdagen dvs. at man har noget man vil, tager initiativer, tager ansvar, nægter at spilde sin tid ligegyldige ting At have god fysisk energi Følgende grafer er alle vedrørende 2. forudsætning: at have god fysisk energi i hverdagen dvs. at føle sig i tilstrækkelig god fysisk form til at kunne interessere og koncentrere sig 18 /hhk
19 At kende og bruge personlige styrker i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 3. forudsætning: at kende og bruge personlige styrker i hverdagen dvs. kunne udnytte dét, man er god til, og som inspirerer én mens man gør det At være tryg i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 4. forudsætning: at være tryg i hverdagen dvs. føle at man befinder sig omgivelser, der vil én det godt, og hvor man tror på, at man kan klare de udfordringer, man vil møde 19 /hhk
20 At være engageret i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 5. forudsætning: at være engageret i hverdagen dvs. optaget af noget interessant som man brænder efter at fordybe sig i, og reelt har mulighed for at fordybe sig i 20 /hhk
21 At have mening i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 6. forudsætning: at have mening i hverdagen dvs. oplever at der er et attraktivt perspektiv i dét, man foretager sig og at det er betydningsfuldt i en større sammenhæng At være del af et godt socialt fællesskab i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 7. forudsætning: at være del af et godt socialt fællesskab i hverdagen dvs. oplever at kunne få både godt socialt medspil og godt socialt modspil af dem, man er sammen med 21 /hhk
22 At lære nyt i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 8. forudsætning: at lære (nyt) i hverdagen dvs. at opleve at blive stærkere, at kunne mere, at få stadigt flere muligheder, stadigt større aktionsradius At være kreativ i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 9. forudsætning: at være kreativ i hverdagen dvs. improvisere sig igennem udfordringer, som kræver problemløsning og nytænkning 22 /hhk
23 At man har succes i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 10. forudsætning: at man har succes i hverdagen dvs. at man oplever som regel at lykkes med sine gøremål, hvis man gør sig umage 23 /hhk
24 Foreløbige hovedresultater, Kolding: Elevernes vurdering af den seneste uges undervisning en uge i februar 2013 sammenholdt med en uge i december /hhk
25 Resultater på hovedområder, Kolding en uge i februar 2013 sammenholdt med en uge i december 2012 At være aktiv i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 1. forudsætning: at man er aktiv i hverdagen dvs. at man har noget man vil, tager initiativer, tager ansvar, nægter at spilde sin tid ligegyldige ting At have god fysisk energi Følgende grafer er alle vedrørende 2. forudsætning: at have god fysisk energi i hverdagen dvs. at føle sig i tilstrækkelig god fysisk form til at kunne interessere og koncentrere sig 25 /hhk
26 At kende og bruge personlige styrker i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 3. forudsætning: at kende og bruge personlige styrker i hverdagen dvs. kunne udnytte dét, man er god til, og som inspirerer én mens man gør det At være tryg i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 4. forudsætning: at være tryg i hverdagen dvs. føle at man befinder sig omgivelser, der vil én det godt, og hvor man tror på, at man kan klare de udfordringer, man vil møde 26 /hhk
27 At være engageret i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 5. forudsætning: at være engageret i hverdagen dvs. optaget af noget interessant som man brænder efter at fordybe sig i, og reelt har mulighed for at fordybe sig i 27 /hhk
28 At have mening i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 6. forudsætning: at have mening i hverdagen dvs. oplever at der er et attraktivt perspektiv i dét, man foretager sig og at det er betydningsfuldt i en større sammenhæng At være del af et godt socialt fællesskab i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 7. forudsætning: at være del af et godt socialt fællesskab i hverdagen dvs. oplever at kunne få både godt socialt medspil og godt socialt modspil af dem, man er sammen med 28 /hhk
29 At lære nyt i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 8. forudsætning: at lære (nyt) i hverdagen dvs. at opleve at blive stærkere, at kunne mere, at få stadigt flere muligheder, stadigt større aktionsradius At være kreativ i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 9. forudsætning: at være kreativ i hverdagen dvs. improvisere sig igennem udfordringer, som kræver problemløsning og nytænkning At man har succes i hverdagen Følgende grafer er alle vedrørende 10. forudsætning: at man har succes i hverdagen dvs. at man oplever som regel at lykkes med sine gøremål, hvis man gør sig umage 29 /hhk
30 Foreløbige overordnede kommentarer til resultaterne i Fredericia og Kolding Overordnet set viser resultaterne tydeligt, at HG-elevernes oplevelser af undervisninger mangfoldige, og at der er stor forskel på, hvor stort udbytte eleverne har af deres skolegang. Vi har indtil videre ikke kigget på individuelle elevers scorer, men oversigterne over skolens scorer, såvel som scorerne i de enkelte klasser, viser, at der både er meget, som fungerer godt, og meget, som kan blive bedre. HG-elevernes motivation for skolegangen er som bekendt af meget sammensat karakter, hvor en del elever overvejende er målrettede og engagerede i den daglige undervisning, mens andre har svært ved at se lyset for nu at sige det på den måde. Som udgangspunkt kan graferne læses således, at det kun er de grønne markereringer, som kan betragtes som fuldt acceptable, for så vidt grøn indikerer en høj grad af trivsel i den forstand at grundlæggende forudsætninger for at få fuldt udbytte af undervisningen er til stede. Gul og lys orange markeringer indikerer, at man hænger mere eller mindre i håndbremsen og at der ikke kan forventes fuldt udbytte af undervisningen, selv om det fungerer rimeligt. Mørk orange og røde markeringer er stærkt opmærksomhedskrævende, idet det svarer til mistrivsel i undervisningen. På denne baggrund kan vi umiddelbart identificere følgende som de samlet set mest oplagte styrker: Der er en relativt høj grad af tryghed i undervisningen. Der er en relativt godt socialt fællesskab og god social opbakning i elevgruppen. mange elever har god tro på, at de kan klare udfordringerne i undervisningen Og på denne baggrund kan vi umiddelbart identificere følgende som de samlet set mest oplagte svagheder/behov: 30 /hhk
31 Der ser samlet set ud til at dampen er gået lidt af kedlen vurderet ud fra sammenligningen mellem resultaterne i december 2012 og februar 2013 hvilket selvsagt peger på et behov for at styrke arbejdet med elevtrivslen. Eleverne rapporterer ikke at være særligt aktive i undervisning. Eleverne mangler energi i undervisningen. Elevernes personlige styrker udnyttes kun i begrænset omfang. Mange elever oplever at være hæmmede af deres svagheder. Mange elever er ikke særlig engagerede i hverdagen. Mange elever er relativt passive, hvad angår bidrag til at forbedre deres undervisningsoplevelse. På baggrund af dette kan følgende anbefalinger overvejes: Det bør sikres, at begrundelserne for at fokusere på trivsel er helt tydeligt for alle eleverne. Ligeledes bør det sikres, at de enkelte elever har en tilstrækkelig god forståelse af, hvad der menes med de enkelte spørgsmål. Dette er der selvfølgelig arbejdet med i forvejen, men fokusgruppeinterviewene peger på, at der fortsat er elever, som ikke har tilstrækkelig god forståelse af dette. Eleverne bør have en mere aktiv og engageret rolle i arbejdet med at øge trivslen. Dette kan blandt andet ske ved at eleverne gives tid til at gå mere i dybden med fortolkningerne af svarene og at de får en mere direkte oplevelse af, at der kan vindes noget ved at engagere sig aktivt i at sikre, at de livskvaliteter som spørgsmålene angår, også bliver en del af ens egen oplevelse i skolen. Der bør gøres noget særligt for at gøre det ufarligt for eleverne at tale om trivslen. Under fokusgruppeinterviews er det blevet markeret, at der kan være stor forskel på, hvad elever scorer i spørgeskemaet, og hvad der fortæller mundtligt hvilket der selvfølgelig ikke bør være. At have det som en fælles ambition at gennemføre den sidste del af projektet på måder, som drager fuld nytte af de indsigter, nærværende undersøgelse bidrager med dvs. o bygge optimalt videre på de styrker, der er identificeret, så der derved frisættes energi i elevgruppen 31 /hhk
32 o betragte svaghederne som behov, som det vil være særdeles interessant og energifrisættende for elever og undervisere at tilfredsstille 32 /hhk
Trivselsmåling - Elever - november 2015
Trivselsmåling - Elever - november 01 Publiceret af Hans Henrik Knoop 0 december 01 klokken 17:1 Side 1 Trivselsmåling - Elever - november 01 Publiceret af Hans Henrik Knoop 0 december 01 klokken 17:1
Læs mereVurdering af forudsætninger og vilkår for læring og kreativitet - Elev spørgeskema - 31.10.2014
Vurdering af forudsætninger og vilkår for læring og kreativitet - Elev spørgeskema - 1.10.014 Publiceret af Hans Henrik Knoop February 4 01 at 1:7 Powered by Enalyzer Vurdering af forudsætninger og vilkår
Læs mereTrivselsmåling - Elever - august 2015
Trivselsmåling - Elever - august 01 Publiceret af Hans Henrik Knoop 7 september 01 klokken 1:09 Powered by Enalyzer Trivselsmåling - Elever - august 01 Publiceret af Hans Henrik Knoop 7 september 01 klokken
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereTrivsel i undervisning og arbejdsliv om forandring som fryder og forebygger længerevarende stress
Trivsel i undervisning og arbejdsliv om forandring som fryder og forebygger længerevarende stress Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Fundamentale
Læs mereElevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 12-13 I efteråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA en undersøgelse
Læs mereElevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 14-15 I efteråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA en undersøgelse
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereRAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL KLASSERAPPORT. Hvinningdalskolen, U Team -2 Silkeborg Kommune. Hjernen&Hjertet
RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL KLASSERAPPORT Hvinningdalskolen, U Team -2 Silkeborg Kommune Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 3 1.1 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN 3 1.2 DATAGRUNDLAG 3 1.3 LÆSEVEJLEDNING
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereTRIVSELSRAPPORT 2012
TRIVSELSRAPPORT 2012 Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium Rapport for hele skolen Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet... 3 To læsetips...
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereBilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger
December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed
Læs mereTRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser
TRIVSELSRAPPORT 2014 Århus Købmandsskole Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet...3 To læsetips...4 Udvikling
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereLæringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor
Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse
Læs mereOm flow, læring og kreativitet i den pædagogiske verden. Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet
Om flow, læring og kreativitet i den pædagogiske verden Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Fri leg er den vigtigste aktivitet, hvad angår udvikling og vedligeholdelse af personlige kompetencer.
Læs mere2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012
12 Elevtrivselsundersøgelsen December 12 For erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Svarprocent: 91% (59 besvarelser ud af 646 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen
Læs mereBLIV ERHVERVSMENTOR og tag del i et stærkt netværk af erhvervsledere
BLIV ERHVERVSMENTOR og tag del i et stærkt netværk af erhvervsledere GØR EN FORSKEL UNGE PÅ KANTEN IND I FÆLLESSKABET Der er få ting i livet, der er mere tilfredsstillende end følelsen af at vokse fagligt
Læs mereLæring og gode læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet North-West University
Læring og gode læringsmiljøer Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet North-West University knoop@edu.au.dk Fri leg bør tages alvorligt Fri leg er den vigtigste aktivitet, hvad angår udvikling og vedligeholdelse
Læs mereOm rammer for et godt arbejdsliv. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013
Om rammer for et godt arbejdsliv Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Hvorfor har du det (sandsynligvis) sådan? Gener: kilder til 40-50 % af din trivsel Det skyldes,
Læs mereMedarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland
Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Læs mereMusik, mobning, inklusion, komposition og sang
Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereSelvevaluering skoleåret Baggrund: Forløbet af træningen:
Selvevaluering skoleåret 2013-2014 Evalueringen på anden vis har til formål at undersøge om en mindre gruppe ordblinde elevers træning med arbejdshukommelsestræningsprogrammet Flex kan give en mærkbare
Læs mere--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->
Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,
Læs mereTRIVSELSRAPPORT 2016 Fredericia Gymnasium
TRIVSELSRAPPORT 2016 Fredericia Gymnasium Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale uddannelser Indhold To læsetips...3 Fortolkning af målgruppeanalyserne...4 Skolens overordnede resultat
Læs mereÅrsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere
Årsskrift Stafet For Livet sæson 2017 Sammen var vi stærkere Indhold Generelle fakta 3 Fightere 6 Lysceremoni 7 24 timer 8 Frivilliges trivsel 9 Håb 10 Sammen var vi stærkere! I år var overskriften for
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereTRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på EUD Grundforløb
TRIVSELSRAPPORT 2014 Århus Købmandsskole Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på EUD Grundforløb Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet...3 To læsetips...4 Udvikling i forhold til
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereEvaluering Inklusionslederuddannelse Schoug Psykologi & Pædagogik
Evaluering Inklusionslederuddannelse 24-06-2016 Schoug Psykologi & Pædagogik Indhold 1. Indledning... 3 2. Kort resumé... 3 3. Resultater... 5 3.1 Erfaring som leder... 5 3.2 Udbytte af de enkelte uddannelseselementer...
Læs mereInterviewguide lærere med erfaring
Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige
Læs mereBILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD
BILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD 1. TEMA 1 2 1.1 Tiltag 1: Undervisningsforløb med virksomhedstilknytning 2 1.2 Tiltag 2: Working on your skills 7 2. TEMA 2 22 2.1 Tiltag 1: Plakat og signaturret 22 2.2 Tiltag
Læs mere2014 Elevtrivselsundersøgelsen December 2014
14 Elevtrivselsundersøgelsen December 14 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 76% (171 besvarelser ud af 2241 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen Indhold Del I: Sammenfatning
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 73,4%
Gribskov Kommune Antal besvarelser: 257 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 73,4% OM RAPPORTEN 01 Gribskov Kommune har i perioden januar februar 2015 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt samtlige
Læs mereAvisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
Læs mereLeg, læring og kreativitet. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014
Leg, læring og kreativitet Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 Faglighed og trivsel som gensidige forudsætninger Succes som øget kompetence / faglighed Succes
Læs mereVisitationen, Afklaring og Forebyggelse. Borgernes oplevelse 2017
Visitationen, Afklaring og Forebyggelse Borgernes oplevelse 2017 Indholdsfortegnelse BAGGRUND/FORMÅL/METODE..3 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 4 FOKUSGRUPPEINTERVIEW 17 OPSAMLING 19 Kolofon: Bent Sørensen, Kvalitets-
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereCAMP TRUE NORTH Deltagerevaluering fra GLADSAXE KOMMUNE
CAMP TRUE NORTH EVALUERINGSRAPPORT 2015 CAMP TRUE NORTH 2015 Deltagerevaluering fra GLADSAXE KOMMUNE True North ApS - Lyngsø Alle 3, 2970 Hørsholm - www.truenorth.dk OM TRUE NORTH HISTORIEN True North
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereFaglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?
Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller
Læs mereTRIVSELSRAPPORT Silkeborg Gymnasium. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser
TRIVSELSRAPPORT 2015 Silkeborg Gymnasium Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet...3 To læsetips... 4 Udvikling
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereRAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL SKOLERAPPORT. Bryrup Skole Silkeborg Kommune. Hjernen&Hjertet
RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL SKOLERAPPORT Bryrup Skole Silkeborg Kommune Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 3 1.1 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN 3 1.2 DATAGRUNDLAG 3 1.3 LÆSEVEJLEDNING 4 2 TRIVSEL
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereFørst og fremmest elsker jeg at arbejde med børn
Først og fremmest elsker jeg at arbejde med børn Nana Vaaben Lektor, ph.d. Pia Rose Böwadt Lektor, ph.d. Rikke Pedersen Lektor Tidsprojektet der ikke var tid til Tak for din henvendelse. Jeg vil imidlertid
Læs mereMedarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 11-12 I foråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA
Læs mereTRIVSELSRAPPORT 2016 EUC Nord Hjørring Htx Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale uddannelser
TRIVSELSRAPPORT 2016 EUC Nord Hjørring Htx Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale uddannelser Indhold To læsetips... 3 Fortolkning af målgruppeanalyserne... 4 Skolens overordnede resultat
Læs mereMedarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 13-14 I foråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mereo I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke
UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,
Læs mereTrivselsmåling på Elbæk Efterskole
Trivselsmåling på Elbæk Efterskole 27/6-2017 Social trivsel Er du glad for din skole? Meget tit 35 53,8 45 60 80 57,1 Tit 20 30,8 26 34,7 46 32,9 En gang i mellem 10 15,4 3 4 13 9,3 Sjældent 0 0 0 0 0
Læs mereMotivation for selvstændighed
Motivation for selvstændighed Aspekter af opstart af virksomhed ASE har spurgt ca. 900 selvstændigt erhvervsdrivende om forskellige omstændigheder ved at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen indeholder
Læs mereGauerslund Skole året efter
Gauerslund Skole året efter Resultater fra opfølgningstest i udviklingsprojektet "SKOLEN - verdensklasse på 100 dage" på Gauerslund Skole, august-september 2009 Vurderet af Hans Henrik Knoop, Forskningsdirektør
Læs mereLÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at
Læs mereUndervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole
Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet
Læs mereHvad gør studenter i Folkeoplysningen?
06.10.14 DFS att. Flemming Gjedde Projekt B201204 Hvad gør studenter i Folkeoplysningen? Rapport og regnskab. Formål og forløb Formålet med dette projekt var at bidrage til belysning af kvaliteter og potentialer
Læs mereUndervisningsevaluering Kursus
Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede
Læs mereElevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11
Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11 1. Baggrund Skolen skal hvert 3. år gennemføre en undersøgelse af elevernes miljø på skolen en undervisningsmiljøundersøgelse. Skolen skal endvidere udarbejde et
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereElevnøgler. - inspiration til elevindragelse
Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter
Læs mereDannelse og trivsel med afsæt i positiv psykologi og styrker
Hvordan står det til med dannelsen i folkeskolen? Dannelse og trivsel med afsæt i positiv psykologi og styrker Er du blevet informeret om, hvordan skolen konkret arbejder med dit barns alsidige udvikling?
Læs mereDimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0
Læs mereEvaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter...
Læs merePsykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet
ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Læs mereElevers vurdering af deres trivsel og undervisningsmiljø
Elevers vurdering af deres trivsel og undervisningsmiljø Rapport ud fra undersøgelse forår 2017 Metode I tillæg til de løbende trivselsundersøgelser er skolen iflg. loven forpligtet til hvert 3. år at
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereUndervisningens profil og samlede undervisningstilbud
Undervisningens profil og samlede undervisningstilbud I foråret 2019 har vi evalueret følgende på Thy Privatskole Undervisningens profil og samlede undervisningstilbud Vi har undersøgt dette ved forskellige
Læs mereUndervisning: 15. I undervisningen arbejder vi også med at få nye ideer og være kreative 17. Undervisningsformerne skifter i løbet af dagen
Temaer med ændringsbehov Obligatoriske temaer* 1. Elevtrivsel 2. Organisering 3. Undervisere 4. Undervisningen 5. Socialt miljø 6. Fysisk miljø 7. Egen motivation** 8. Udstyr & materialer Ekstra temaer*
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereJobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune
Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereOverordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereEVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE
EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram
Læs mereTrivselsundersøgelse 2018 på Vendsyssel Friskole
Trivselsundersøgelse 2018 på Vendsyssel Friskole Undervisningsministeriet har udarbejdet en et redskab til en trivselsundersøgelse, som vi har brugt. Undersøgelsen er delt op i indskolingen 0.-3. kl. og
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde
Læs mereDen sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin
Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader
Læs mereDet er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)
1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet
Læs mereLovgrundlaget for skolens selvevaluering
Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mere