Elevers veje. fra grundskole til ungdomsuddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elevers veje. fra grundskole til ungdomsuddannelser"

Transkript

1 Elevers veje fra grundskole til ungdomsuddannelser 1

2

3 Elevers veje fra grundskole til ungdomsuddannelser

4 Forfatter: Mette Munk Jensen Nationalt Videncenter for Frie Skoler, 2013 ISBN: Rapporten kan citeres med tydelig kildeangivelse. Nationalt Videncenter for Frie Skoler Svendborgvej Vester Skerninge Oplag: 100 eksemplarer Tryk: Mark & Storm Grafisk

5 Indhold Forord... 6 Resumé... 7 Indledning... 9 Baggrund... 9 Metode Datakontrol Resultater Fordeling af elever i folkeskoler og frie grundskoler Geografisk fordeling af elever på folkeskoler og på frie grundskoler Højeste fuldførte uddannelse Igangværende uddannelse Geografisk fordeling af den samlede gruppe elevers gangværende uddannelse Sammenligning af igangværende uddannelser blandt elever fra folkeskoler og frie grundskoler opdelt på geografiske delområder Diskussion Afrunding Referencer... 29

6 Forord Denne rapport handler om grundskoleelevers veje fra grundskolen til en ungdomsuddannelse. Mere konkret angiver rapporten, hvor mange elever fra henholdsvis frie grundskoler og folkeskoler der afsluttede 7. klasse i 2007, og som nu er i gang med en ungdomsuddannelse. Rapporten skriver sig dermed ind i den verserende debat om 95-%-målsætningen, men faktisk også ind i debatten om frie skoler og offentlige skoler. Det skal her understreges, at pointen med at sammenligne de to overordnede skoletyper ikke er at ophøje den ene som værende bedre end den anden, men derimod at bidrage til, at de to skoletyper tænkes som et samlet hele, der har et fælles formål: at flere af vores børn og unge mennesker opnår en ungdomsuddannelse. Og i den forbindelse er en analyse af elevers veje fra grundskole til ungdomsuddannelse relevant. Der er tidligere udarbejdet rapporter, som peger på andelen af 9.-klasseselever, der overgår til en ungdomsuddannelse. Nærværende rapport skal ses som et supplement til disse rapporter, men skal samtidig ses som den første af sin art, der ser på andelen af elever, der har afsluttet 7. klasse og har påbegyndt en ungdomsuddannelse. For det er en pointe i uddannelsesdebatten, at nogle elever flytter sig. De skifter f.eks. ikke kun mellem folkeskoler og frie skoler, men også fra frie grundskoler og frie kostskoler (her efterskoler), før de tilgår en ungdomsuddannelse. Og derfor er der god ræson i at se på andelen af elever, der har afsluttet 7. klasse, og som 5 år senere er i gang med en ungdomsuddannelse, hvis man ønsker en mere mangefacetteret debat. Jeg vil på vegne af Nationalt Videncenter for Frie Skoler gerne sige tak til mange af de involverede parter i projekter. Tak til Mette Munk Jensen, som har udarbejdet rapporten, til sekretariatet for Nationalt for Frie Skoler Heidi Buxbom Junker, Lone Milkær, Henrik Ottosen, Laust Riis-Søndergaard og Yumi Suzuki samt Grundtvigsk Forum, der har bidraget til rapporten, og ikke mindst til Peter Allerup, som har været peer reviewer. Tak til jer alle. God læselyst! Christina Lüthi Videncenterleder, Nationalt Videncenter for Frie Skoler Ollerup, April

7 Resumé Analysen undersøger, om det har betydning for elevernes valg af uddannelsesvej efter 9. klasse, at de har afsluttet 7. klasse på en folkeskole eller på en fri grundskole. Formålet med analysen er således at sammenligne elever fra folkeskolen og elever fra frie grundskoler mht. højest fuldførte uddannelse og igangværende uddannelse i en 4-årig periode, efter at 7. klasse er afsluttet. Analysen vil endvidere sammenligne, om der er geografiske forskelle på elever fra folkeskolers og elever fra frie grundskolers højeste fuldførte uddannelse og igangværende uddannelse i en 4-årig periode, efter at 7. klasse er afsluttet. Analysen foretages på baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statistik. Særkørslen består af et totalt udtræk af elever, der pr. oktober 2007 afsluttede 7. klasse. Dette udtræk kombineres med et udtræk af samme eleveres uddannelsesniveau pr. oktober Eleverne henføres til henholdsvis folkeskoler og frie skoler efter ejerforholdet på institutionen, hvor eleven afsluttede 7. klasse. Analysen vil udelukkende have deskriptiv karakter. Det betyder, at eventuelle forskelle mellem elever fra folkeskoler og elever fra frie grundskoler ingen steder i analysen er undersøgt for signifikans. I undersøgelsen indgår elever, der pr. oktober 2007 afsluttede 7. klasse. 85,4 % af eleverne afsluttede 7. klasse i en folkeskole, mens 14,6 % af eleverne afsluttede 7. klasse i en fri grundskole. Der er relativt store geografiske forskelle på fordelingen af elever i henholdsvis folkeskoler og frie grundskoler. Den største andel af elever, der afsluttede 7. klasse på en fri grundskole, findes i byen København og på Bornholm, mens den mindste andel findes i Vestjylland og i Nordjylland. For 99,5 % af de elever, der i 2007 afsluttede 7. klasse i en folkeskole, er grundskolen (folkeskolens afgangseksamen) i 2011 den højeste fuldførte uddannelse. Dette gælder for 98,4 % af de elever, der i 2007 afsluttede 7. klasse i en fri grundskole. Af de elever, som i 2007 afsluttede 7. klasse i folkeskolen, er 46,3 % i 2011 i gang med en almengymnasial uddannelse. Blandt eleverne fra de frie grundskoler er andelen 56,0 %. Det modsatte billede tegner sig for de erhvervsgymnasiale uddannelser, de erhvervsfaglige grundforløb og de erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb. Her kommer en større andel af eleverne fra folkeskoler end fra frie grundskoler. Samlet set går 39,0 % af eleverne fra folkeskoler på en af disse uddannelser, mens det tilsvarende tal for de frie grundskoler er 30,3 %. Andelen af elever, der, 4 år efter at de afsluttede 7. klasse, ikke er i gang med en uddannelse, er lidt højere for de elever, der afsluttede 7. klasse i folkeskole (12,0 %), end for de elever, der afsluttede 7. klasse i en fri grundskole (10,5 %). 7

8 Inddeles samtlige elever efter, i hvilken landsdel de i 2007 afsluttede 7. klasse, er der relativt store forskelle på elevernes igangværende uddannelse på tværs af landsdelene. Andelen af elever, der er i gang med en gymnasial uddannelse, spænder mellem 40,1 % og 58,0 % i de forskellige landsdele. Andelen er størst i Nordsjælland og mindst på Bornholm. Andelen af elever, der er i gang med enten en erhvervsgymnasial uddannelse, et erhvervsfagligt grundforløb eller et erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb, spænder mellem 24,8 % og 44,8 % i de forskellige landsdele. Andelen er størst i Vestjylland og mindst i byen København. Andelen af elever, der i 2011 ikke er i gang med en uddannelse, spænder mellem 9,7 % og 19,9 % i de forskellige landsdele. Andelen er størst på Bornholm og lavest i Nordjylland. Foretages en yderligere opdeling landsdelene, så Sjælland betegner landsdelene byen København, Københavns omegn, Nordsjælland og Østsjælland, og Jylland betegner landsdelene Sydjylland, Østsjælland, Vestjylland og Nordjylland, ses det, at andelen af elever, der er i gang med en gymnasial uddannelse, spænder mellem 40,1 % og 52,9 % med den største andel af elever på Sjælland og den mindste andel af elever på Bornholm. Andelen af elever, der er i gang med enten en erhvervsgymnasial uddannelse, et erhvervsfagligt grundforløb eller et erhvervsfagligt praktikog hovedforløb, spænder mellem 31,5 % på Sjælland, hvor andelen er lavest, og 42,6 % i Jylland, hvor andelen er størst. Andelen af elever, der i 2011 ikke er i gang med en uddannelse, spænder mellem 10,8 % i Jylland og 19,9 % på Bornholm. Når elever fra folkeskoler og elever fra frie grundskoler betragtes hver for sig, ses tilsvarende geografiske forskelle på, hvordan eleverne fordeler sig på de enkelte uddannelser. For samtlige landsdele gælder, at en større andel af elever, der afsluttede 7. klasse i en fri grundskole, er i gang med en almengymnasial uddannelse end elever, der afsluttede 7. klasse i en folkeskole. For samtlige landsdele gælder ligeledes, at en større andel af elever, der afsluttede 7. klasse i en folkeskole, end elever, der afsluttede 7. klasse i en fri grundskole, er i gang med enten en erhvervsgymnasial uddannelse, et erhvervsfagligt grundforløb eller et erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb. I otte landsdele er andelen af elever, der ikke er i gang med en uddannelse, større blandt elever, der afsluttede 7. klasse i en folkeskole, end blandt de elever, der afsluttede 7. klasse i en fri grundskole, og i tre landsdele er andelen større blandt de elever, der afsluttede 7. klasse i en fri grundskole, end blandt de elever, der afsluttede 7. klasse i en folkeskole. Foretages en yderligere kategorisering af landsdelene, så Sjælland betegner landsdelene byen København, Københavns omegn, Nordsjælland og Østsjælland, og Jylland betegner landsdelene Sydjylland, Østsjælland, Vestjylland og Nordjylland, tegnes der inden for hvert område et billede med de samme forskelle. 8

9 Indledning I Danmark findes der over 500 frie grundskoler, mens der til sammenligning er knap folkeskoler (Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012a). Ca. 26% af alle elever i Danmark afslutter deres 9. klasse på en fri skole (Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012b). De frie grundskoler har store frihedsgrader til at tilrettelægge undervisningen efter skolens overbevisninger og kan selv vælge, hvilke elever de vil have på skolerne (jf. Friskoleloven 1, stk. 1, Ministeriet for Børn og Undervisning, 2011). Endvidere er de frie grundskoler ofte også et særligt bevidst valg fra forældrenes side. Baggrund En analyse fra 2010 gennemført af Danmarks Statistik viser, at eleverne fra de frie grundskoler i højere grad gennemfører en ungdomsuddannelse og finder beskæftigelse end eleverne fra folkeskolerne. Analysen bygger på et udtræk af elever, der i skoleåret 1998/1999 gennemførte 8. klasse i en folkeskole eller i en fri grundskole, og med oplysninger om de samme elevers uddannelsesniveau og beskæftigelse i 2009 (Bestyrelsesposten, 2010). En anden analyse fra Danmarks Statistik (2012) angiver, at andelen af elever, der i 2006 afsluttede 9. klasse og fem år senere var i gang med eller havde fuldført en uddannelse, er henholdsvis 87 % for de frie grundskoler og 81 % for folkeskoler. En tilsvarende analyse gentages nu men med data på elever, der i 2007 afsluttede 7. klasse i en folkeskole eller i en fri grundskole og med oplysninger om de samme elevers højeste uddannelsesniveau og igangværende uddannelse i Formålet med analysen er således at sammenligne elever fra folkeskolen og elever fra frie grundskoler mht. højeste fuldførte uddannelse og igangværende uddannelse i en 4-årig periode, efter at 7. klasse er afsluttet. Analysen vil endvidere sammenligne, om der er geografiske forskelle på elever fra folkeskolers og elever fra frie grundskolers højeste fuldførte uddannelse og igangværende uddannelse i en 4-årig periode, efter at 7. klasse er afsluttet. 9

10 Metode Analysen foretages på baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statistik. Særkørslen består af et udtræk af samtlige elever, der pr. oktober 2007 afsluttede 7. klasse. Dette udtræk kombineres med et udtræk af samme elevers uddannelsesniveau pr. oktober Eleverne fordeles på henholdsvis folkeskoler og frie skoler efter ejerforholdet på institutionen, hvor eleven afsluttede 7. klasse. De elever, som afsluttede 7. klasse i en folkeskole, betegnes elever fra folkeskolen, mens de elever, der afsluttede 7. klasse i en fri grundskole, tilsvarende betegnes elever fra frie grundskoler. Eleverne er fordelt geografisk efter, i hvilken landsdel de gennemførte 7. klasse. Landsdelene er fordelt på byen København 1, Københavns omegn 2, Nordsjælland, Bornholm, Østsjælland, Vest- og Sydsjælland, Fyn, Sydjylland, Østjylland, Vestjylland og Nordjylland. 3 For alle elever er højeste fuldførte uddannelse samt igangværende uddannelse angivet. Den højeste fuldførte uddannelse er noteret som: grundskole almengymnasiale uddannelser erhvervsgymnasiale uddannelser erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb uoplyst. Uoplyst indikerer, at eleven ikke er i Danmark pr Den igangværende uddannelse er noteret som: grundskole forberedende uddannelser almengymnasiale uddannelser erhvervsgymnasiale uddannelser erhvervsfaglige grundforløb erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb mellemlange videregående uddannelser bacheloruddannelser uoplyst. Uoplyst indikerer, ifølge Danmarks Statistik, at der ikke er registreret nogen igangværende uddannelse på personen. Personen er ifølge Danmarks Statistik med andre ord ikke i gang med en uddannelse og vil derfor i den følgende analyse kategoriseres som ikke i gang med en uddannelse. Uddannelserne erhvervsgymnasiale uddannelser, erhvervsfaglige grundforløb og erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb behandles i dele af analysen samlet. Når dette er tilfældet, behandles uddannelserne under samlebetegnelsen erhvervsuddannelser. 2,7 % af eleverne er opgivet fortsat at være i gang med grundskolen, 4 år efter at 7. klasse blev afsluttet. Dette skyldes forekomster af elever, der har taget klasser om, og forekomster af elever, der har afsluttet en anden uddannelse for herefter at starte i 10. klasse på en efterskole. Hyppigheden af elever er gennem hele analysen opgivet i procent (%). Analysen omhandler totaltællinger fra Danmarks Statistik. Det betyder, at eventuelle forskelle mellem elever fra folkeskoler og fra frie grundskoler ingen steder i analysen er undersøgt for statistisk signifikans. 1 Kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby. 2 Kommunerne Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk. 3 Den geografiske fordeling bygger på EU/Eurostats geografiske og administrative opdeling kendt som NUTS (Nomenclature Units Territoriale Statistique). Se evt. for yderligere oplysninger. 10

11 Datakontrol Data er kontrolleret mod dog alene på, om niveauet passer, da der for 2007 ikke er offentliggjorte tal i den nævnte tabel, da det først fra 2008 blev besluttet at opgøre klasseselever i uddannelsesstatistikken. Forskelle til statistikbanken er dog elever, der har afsluttet 7. klasse det pågældende år, men som har gået på en anden institutionstype end folkeskoler og frie grundskoler, f.eks. specialskoler. Disse er ikke med i særkørslen. Resultater Fordeling af elever i folkeskoler og frie grundskoler I denne undersøgelse indgår elever, der pr. oktober 2007 havde afsluttet 7. klasse. 85,4 % af eleverne afsluttede 7. klasse i en folkeskole, mens 14,6 % af eleverne afsluttede 7. klasse i en fri grundskole. Tabel 1: Andelen af elever, der i 2007 afsluttede 7. klasse på en folkeskole eller på en fri grundskole. Antal Andel Hele landet ,0 % Folkeskole ,4 % Fri grundskole ,6 % Figur 1 11

12 Geografisk fordeling af elever på folkeskoler og på frie grundskoler Der er relativt store geografiske forskelle på fordelingen af elever i henholdsvis folkeskoler og frie grundskoler. Den største andel af elever, der afsluttede 7. klasse på en fri grundskole, findes i byen København (27,0 %) og på Bornholm (18,9 %), mens den mindste andel findes i Vestjylland (9,3 %) og i Nordjylland (9,6 %). Tabel 2: Geografisk fordeling af andelen af elever, der afsluttede 7. klasse på en folkeskole eller på en fri grundskole. Folkeskole Fri grundskole Hele landet 85,4 % 14,6 % 100,0 % Byen København 73,0 % 27,0 % 100,0 % Københavns omegn 84,4 % 15,6 % 100,0, % Nordsjælland 86,4 % 13,6 % 100,0 % Bornholm 81,1 % 18,9 % 100,0 % Østsjælland 86,7 % 13,3 % 100,0 % Vest- og Sydsjælland 83,7 % 16,3 % 100,0 % Fyn 82,1 % 17,9 % 100,0 % Sydjylland 87,0 % 13,0 % 100,0 % Østjylland 86,3 % 13,7 % 100,0 % Vestjylland 90,7 % 9,3 % 100,0 % Nordjylland 90,4 % 9,6 % 100,0 % 12

13 Figur 2 13

14 Højeste fuldførte uddannelse Af de elever i hele landet, som i 2007 afsluttede 7. klasse på en folkeskole, har 99,5 % i 2011 færdiggjort denne uddannelse. Det tilsvarende tal for elever, som i 2007 afsluttede 7. klasse på en fri grundskole, er 98,4 %. For 99,5 % af de elever, der i 2007 afsluttede 7. klasse i en folkeskole, er grundskolen (folkeskolens afgangseksamen) i 2011 den højeste fuldførte uddannelse. Dette gælder for 98,4 % af de elever, der i 2007 afsluttede 7. klasse i en fri grundskole. Tabel 3: Højeste fuldførte uddannelse for elever, der i 2007 afsluttede 7. klasse på en folkeskole eller på en fri grundskole. Grundskole Andet Hele landet 99,3 % 0,7 % 100,0 % Folkeskole 99,5 % 0,5 % 100,0 % Fri grundskole 98,4 % 1,6 % 100,0 % Figur 3a Figur 3b 14

15 Igangværende uddannelse Af de elever i hele landet, som i 2007 afsluttede 7. klasse i folkeskolen, er 46,3 % i 2011 i gang med en almengymnasial uddannelse. Blandt eleverne fra de frie grundskoler er andelen 56,0 %. Det modsatte billede tegner sig for de erhvervsgymnasiale uddannelser, de erhvervsfaglige grundforløb og de erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb. Her kommer en større andel af eleverne fra folkeskoler end fra frie grundskoler. Samlet set går 39,0 % af eleverne fra folkeskoler på en af disse uddannelser, mens det tilsvarende tal for de frie grundskoler er 30,3 %. Andelen af elever, der, 4 år efter at de afsluttede 7. klasse, ikke er i gang med en uddannelse, er lidt højere for de elever, der afsluttede 7. klasse i folkeskole (12,0 %), end for de elever, der afsluttede 7. klasse i en fri grundskole (10,5 %). Tabel 4: Igangværende uddannelse for elever, der i 2007 afsluttede 7. klasse på en folkeskole eller på en fri grundskole. Grundskole Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grund-forløb Erhvervs faglige praktik- og hovedforløb Ikke i gang med en uddannelse Hele landet 2,8 % 47,8 % 17,5 % 15,9 % 4,2 % 11,8 % 100,0 % Folkeskole 2,7 % 46,3 % 17,7 % 16,8 % 4,5 % 12,0 % 100,0 % Fri grundskole 3,2 % 56,0 % 16,2 % 10,6 % 3,5 % 10,5 % 100,0 % Figur 4a 15

16 Geografisk fordeling af den samlede gruppe elevers igangværende uddannelse Inddeles eleverne efter, i hvilken landsdel de i 2007 afsluttede 7. klasse, er der relativt store forskelle på elevernes igangværende uddannelse på tværs af landsdelene. Tabel 6: Geografisk fordeling af igangværende uddannelse blandt eleverne fra både folkeskoler og frie grundskoler Hele landet 2,7 % 0,4 % 47,7 % 17,4 % 15,8 % 4,2 % 11,8 % 100,0 % Byen København 3,7 % 0,3 % 55,2 % 10,4 % 11,5 % 2,9 % 16,0 % 100,0 % Københavns omegn 2,9 % 0,4 % 56,1 % 13,2 % 12,6 % 3,4 % 11,4 % 100,0 % Nordsjælland 2,7 % 0,4 % 58,0 % 13,1 % 11,5 % 3,2 % 11,1 % 100,0 % Bornholm 3,6 % 0,4 % 40,1 % 9,4 % 20,0 % 6,6 % 19,9 % 100,0 % Østsjælland 1,9 % 0,6 % 49,3 % 19,3 % 14,3 % 4,1 % 10,5 % 100,0 % Vest- og Sydsjælland 3,1 % 0,3 % 45,7 % 16,5 % 16,5 % 4,9 % 13,0 % 100,0 % Fyn 2,9 % 0,3 % 44,7 % 18,0 % 18,3 % 3,9 % 11,9 % 100,0 % Sydjylland 2,2 % 0,6 % 43,4 % 20,0 % 18,4 % 5,1 % 10,3 % 100,0 % Østjylland 2,5 % 0,3 % 44,8 % 19,6 % 15,9 % 4,0 % 12,9 % 100,0 % Vestjylland 2,5 % 0,5 % 42,0 % 22,9 % 17,0 % 4,9 % 10,2 % 100,0 % Nordjylland 2,9 % 0,6 % 44,6 % 19,2 % 18,2 % 4,8 % 9,7 % 100,0 % 1. Grundskole. 2. Forberedende uddannelse. 3. Almengymnasiale uddannelser. 4. Erhvervsgymnasiale uddannelser. 5. Erhvervsfaglige grundforløb. 6. Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb. 7. Ikke i gang med en uddannelse. Andelen af elever, der er i gang med en almengymnasial uddannelse, spænder mellem 40,1 % og 58,0 % i de forskellige landsdele. Andelen af elever, der er i gang med en gymnasial uddannelse, er højest på Nordsjælland (58,0 % ), i Københavns omegn (56,1 %) og i byen København (55,2 %) og lavest på Bornholm (40,1 %), i Vestjylland (42,0 %) og i Sydjylland (43,4 %). Andelen af elever, der er i gang med enten en erhvervsgymnasial uddannelse, et erhvervsfagligt grundforløb eller et erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb, spænder mellem 24,8 % og 44,8 % i de forskellige landsdele. Andelen af elever, der er i gang med en af disse uddannelser, er højest i Vestjylland (44,8 %), i Sydjylland (43,5 %) og i Nordjylland (42,2 %) og lavest i byen København (24,8), på Nordsjælland (27,8 %) og i Københavns omegn (29,2 %). Andelen af elever, der i 2011 ikke er i gang med en uddannelse, spænder mellem 9,7 % og 19,9 % i de forskellige landsdele. Den største andel af elever, der i 2011 ikke er i gang med en uddannelse, findes på Bornholm (19,9 %) og i byen København (16,0 %). Færrest findes i Nordjylland (9,7 %), Vestjylland (10,2 %), Sydjylland (10,3 %) og Østsjælland (10,5 %). 16

17 Figur 6 Erhvervsuddannelse dækker over de tre uddannelser erhvervsgymnasiale uddannelser, erhvervsfaglige grundforløb og erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb. Foretages en yderligere opdeling af landsdelene, så Sjælland betegner landsdelene byen København, Københavns omegn, Nordsjælland og Østsjælland, og Jylland betegner landsdelene Sydjylland, Østsjælland, Vestjylland og Nordjylland, ses det, at andelen af elever, der er i gang med en gymnasial uddannelse, spænder mellem 40,1 % og 52,9 % med den største andel af elever på Sjælland (52,9 %) og den mindste andel af elever på Bornholm (40,1 %). Andelen er 44,7 % på Fyn og 43,7 % i Jylland. 17

18 Andelen af elever, der er i gang med enten en erhvervsgymnasial uddannelse, et erhvervsfagligt grundforløb eller et erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb, spænder mellem 31,5 % på Sjælland, hvor andelen er lavest, og 42,6 % i Jylland, hvor andelen er størst. Andelen er 40,2 % på Fyn og 36,0 % på Bornholm. Andelen af elever, der i 2011 ikke er i gang med en uddannelse, spænder mellem 10,8 % og 19,9 % for Sjælland, Jylland, Bornholm og Fyn. Den største forekomst findes på Bornholm, hvor 19,9 % ikke er i gang med en uddannelse, mens den mindste forekomst findes i Jylland, hvor 10,8 % ikke er i gang med en uddannelse. På Fyn er forekomsten 11,9 %, og på Sjælland 12,4 %. Tabel 7: Geografisk fordeling (landsdele) på igangværende uddannelse blandt samtlige elever fra både folkeskoler og frie grundskoler Hele landet 2,7 % 0,4 % 47,7 % 17,4 % 15,8 % 4,2 % 11,8 % 100,0 % Sjælland 2,9 % 0,3 % 52,9 % 14,5 % 13,3 % 3,7 % 12,4 % 100,0 % Jylland 2,5 % 0,5 % 43,7 % 20,4 % 17,4 % 4,7 % 10,8 % 100,0 % Bornholm 3,6 % 0,4 % 40,1 % 9,4 % 20,0 % 6,6 % 19,9 % 100,0 % Fyn 2,9 % 0,3 % 44,7 % 18,0 % 18,3 % 3,9 % 11,9 % 100,0 % 1. Grundskole. 2. Forberedende uddannelse. 3. Almengymnasiale uddannelser. 4. Erhvervsgymnasiale uddannelser. 5. Erhvervsfaglige grundforløb. 6. Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb. 7. Ikke i gang med en uddannelse. Figur 7 Erhvervsuddannelse dækker over de tre uddannelser erhvervsgymnasiale uddannelser, erhvervsfaglige grundforløb og erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb. 18

19 Sammenligning af igangværende uddannelser blandt elever fra folkeskoler og frie grundskoler opdelt på geografiske delområder I forrige afsnit blev det tydeligt, at der er relativt store geografiske forskelle på den igangværende uddannelse hos elever fra folkeskoler og frie grundskoler. Spørgsmålet er, om samme forskelle kan observeres, når elever fra folkeskoler og frie grundskoler betragtes særskilt. Er der med andre ord geografiske forskelle på, hvordan elever fra folkeskoler og elever fra frie grundskoler fordeler sig på de enkelte uddannelser? For samtlige landsdele gælder, at en større andel af elever, der afsluttede 7. klasse i en fri grundskole, er i gang med en almengymnasial uddannelse end elever, der afsluttede 7. klasse i en folkeskole. Forskellen i procentpoint af elever fra folkeskoler og frie grundskoler, der er i gang med en almengymnasial uddannelse, ligger mellem 3,5 procentpoint og 14,4 procentpoint i de forskellige landsdele og er størst i byen København og mindst på Østsjælland. 19

20 Tabel 8: Sammenligning af igangværende uddannelser blandt elever fra folkeskoler og frie grundskoler opdelt på geografiske delområder Hele landet Byen København Københavns omegn Nordsjælland Folkeskole Fri grundskole Folkeskole Fri grundskole Folkeskole Fri grundskole Folkeskole Fri grundskole 1 2,5 % 4,0 % 3,9 % 3,2 % 2,6 % 4,0 % 2,5 % 3,5 % 2 0,5 % 0,2 % 0,3 % 0,2 % 0,5 % 0,0 % 0,5 % 0,0 % 3 46,2 % 56,2 % 51,3 % 65,7 % 54,2 % 66,1 % 56,4 % 67,7 % 4 17,6 % 16,3 % 10,6 % 9,8 % 13,3 % 13,1 % 13,5 % 10,5 % 5 16,7 % 10,7 % 13,4 % 6,3 % 14,1 % 4,5 % 12,3 % 6,8 % 6 4,5 % 2,0 % 3,5 % 1,4 % 3,8 % 1,3 % 3,4 % 1,9 % 7 12,0 % 10,6 % 17,0 % 13,4 % 11,5 % 11,0 % 11,4 % 9,6 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland Fyn Folkeskole Fri grundskole Folkeskole Fri grundskole Folkeskole Fri grundskole Folkeskole Fri grundskole 1 3,4 % 4,8 % 1,9 % 1,6 % 3,0 % 2,4 % 2,5 % 4,4 % 2 0,5 % 0,0 % 0,6 % 0,7 % 0,4 % 0,1 % 0,2 % 0,4 % 3 38,3 % 47,6 % 48,8 % 52,3 % 43,6 % 56,5 % 43,2 % 51,7 % 4 9,1 % 10,7 % 19,1 % 21,0 % 16,4 % 17,3 % 17,7 % 19,6 % 5 21,5 % 12,6 % 14,6 % 12,4 % 17,6 % 10,9 % 19,5 % 13,0 % 6 8,2 % 1,0 % 4,4 % 2,3 % 5,3 % 3,3 % 4,4 % 1,8 % 7 19,0 % 23,3 % 10,6 % 9,7 % 13,7 % 9,5 % 12,5 % 9,1 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Folkeskole Fri grundskole Folkeskole Fri grundskole Folkeskole Fri grundskole Folkeskole Fri grundskole 1 1,9 % 3,4 % 2,3 % 2,8 % 2,3 % 3,2 % 2,4 % 5,2 % 2 0,6 % 0,2 % 0,3 % 0,3 % 0,5 % 0,2 % 0,7 % 0,1 % 3 42,9 % 46,7 % 43,6 % 53,0 % 41,3 % 48,9 % 44,3 % 48,0 % 4 20,3 % 18,4 % 19,4 % 20,9 % 23,5 % 17,6 % 19,3 % 18,4 % 5 18,8 % 16,2 % 16,9 % 9,9 % 17,0 % 17,6 % 18,6 % 14,4 % 6 5,2 % 4,3 % 4,2 % 2,9 % 5,2 % 2,2 % 4,9 % 4,6 % 7 10,3 % 10,8 % 13,3 % 10,2 % 10,2 % 10,3 % 9,8 % 9,3 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 1. Grundskole. 2. Forberedende uddannelse. 3. Almengymnasiale uddannelser. 4. Erhvervsgymnasiale uddannelser. 5. Erhvervsfaglige grundforløb. 6. Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb. 7. Ikke i gang med en uddannelse. 20

21 Figur 8 For samtlige landsdele gælder, at en større andel af elever, der afsluttede 7. klasse i en folkeskole, end elever, der afsluttede 7. klasse i en fri grundskole, er i gang med enten en erhvervsgymnasial uddannelse, et erhvervsfagligt grundforløb eller et erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb. Forskellen i procentpoint af elever fra folkeskoler og frie grundskoler, der er i gang med en af de tre uddannelser, ligger mellem 2,4 procentpoint og 14,5 procentpoint og er størst på Bornholm og mindst på Østsjælland. 21

22 Figur 9 Erhvervsuddannelse dækker over de tre uddannelser erhvervsgymnasiale uddannelser, erhvervsfaglige grundforløb og erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb. Der er kun relativt små procentuelle forskelle mellem de forskellige landsdele, når andelen af elever fra frie grundskoler og elever fra folkeskoler, der ikke er i gang med en uddannelse, betragtes. I otte landsdele er andelen større blandt de elever, der afsluttede 7. klasse i en folkeskole, end blandt de elever, der afsluttede 7. klasse i en fri grundskole, og i tre landsdele er andelen større blandt de elever, der afsluttede 7. klasse i en fri grundskole, end blandt de elever, der afsluttede 7. klasse i en folkeskole. Forskellene er ingen steder større end 4,3 procentpoint. 22

23 Figur 10 Foretages en yderligere kategorisering af landsdelene, så Sjælland betegner landsdelene byen København, Københavns omegn, Nordsjælland og Østsjælland, og Jylland betegner landsdelene Sydjylland, Østsjælland, Vestjylland og Nordjylland, ses det, at der ligesom på landsplan er en større andel af elever fra frie grundskoler end af elever fra folkeskoler, der er i gang med en gymnasial uddannelse både på Sjælland, i Jylland, på Bornholm og på Fyn. De absolutte forskelle i andelen af elever fra frie grundskoler og folkeskoler spænder mellem 11,2 procentpoint og 6,1 procentpoint med den største forskel på Sjælland og den mindste forskel i Jylland. 23

24 Tabel 9: Sammenligning af igangværende uddannelser blandt elever fra folkeskoler og frie grundskoler opdelt på geografiske delområder (landsdele) Hele landet Sjælland Jylland Folkeskole Fri grundskole Folkeskole Fri grundskole Folkeskole Fri grundskole 1 2,5 % 3,4 % 2,7 % 3,0 % 2,3 % 3,8 % 2 0,5 % 0,2 % 0,5 % 0,2 % 0,5 % 0,2 % 3 46,2 % 56,2 % 50,9 % 61,7 % 43,0 % 49,1 % 4 17,6 % 16,3 % 14,6 % 14,3 % 20,6 % 18,8 % 5 16,7 % 10,7 % 14,4 % 8,2 % 17,8 % 14,5 % 6 4,5 % 2,6 % 4,1 % 2,0 % 4,9 % 3,5 % 7 12,0 % 10,6 % 12,8 % 10,6 % 10,9 % 10,1 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % Bornholm Fyn Folkeskole Fri grundskole Folkeskole Fri grundskole 1 3,4 % 4,8 % 2,5 % 4,4 % 2 0,5 % 0,0 % 0,2 % 0,4 % 3 38,3 % 47,6 % 43,2 % 51,7 % 4 9,1 % 10,7 % 17,7 % 19,6 % 5 21,5 % 12,6 % 19,5 % 13,0 % 6 8,2 % 1,0 % 4,4 % 1,8 % 7 19,0 % 23,3 % 12,5 % 9,1 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 1. Grundskole. 2. Forberedende uddannelse. 3. Almengymnasiale uddannelser. 4. Erhvervsgymnasiale uddannelser. 5. Erhvervsfaglige grundforløb. 6. Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb. 7. Ikke i gang med en uddannelse. 24

25 Figur 11 For både Sjælland, Jylland, Bornholm og Fyn er flere elever fra folkeskoler end elever fra friskoler i gang med enten en erhvervsgymnasial uddannelse, et erhvervsfagligt grundforløb eller et erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb. Den absolutte forskel ligger mellem 14,5 procentpoint og 6,5 procentpoint med den største forskel på Bornholm og den mindste forskel i Jylland. Figur 12 Erhvervsuddannelse dækker over de tre uddannelser erhvervsgymnasiale uddannelser, erhvervsfaglige grundforløb og erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb. På Sjælland, i Jylland og på Fyn er andelen af elever, der ikke er i gang med en uddannelse, større blandt de elever, der afsluttede 7. klasse i en folkeskole, end blandt de elever, der afsluttede 7. klasse i en fri grundskole. For Bornholm gør det omvendte billede sig gældende. De absolutte forskelle er ingen steder større end 4,3 procentpoint. 25

26 26 Figur 13

27 Diskussion Analysen giver anledning til diskussion af mindst to forhold: 1). Hvad er baggrunden for de geografiske forskelle, der i analysen kan konstateres i elevernes uddannelsesvalg, hvad enten de kommer fra en folkeskole eller fra en fri grundskole? Andelen af elever, der er i gang med en gymnasial uddannelse, spænder således mellem 40,1 % og 58 % i de forskellige landsdele, mens andelen af elever, der er i gang med en erhvervsgymnasial uddannelse, et erhvervsfagligt grundforløb eller et erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb, spænder mellem 24,8 % og 44,8 % i de forskellige landsdele. Også i andelen af elever, der ikke er i gang med en uddannelse, kan der konstateres geografiske forskelle. Et bidrag til en mulig forklaring kan være socioøkonomiske forskelle i befolkningssammensætningen i forskellige dele af landet. En anden mulighed er, at udbuddet af og adgangen til de forskellige uddannelsestyper er forskellige i forskellige dele af landet. For at af- eller bekræfte denne hypotese er det nødvendigt med en nærmere undersøgelse af, hvorvidt adgangen til gymnasier og erhvervsuddannelser er forskellig i forskellige dele af landet, og hvorvidt unge føler sig begrænset af tilgængeligheden af forskellige uddannelsestyper i deres uddannelsesvalg efter 9. klasse. 2). Hvad er baggrunden for de skoleforskelle, der i analysen kan konstateres i uddannelsesvalget for elever henholdsvis fra folkeskoler og fra frie grundskoler? Andelen af elever, der er i gang med en almengymnasial uddannelse, er således 10 procentpoint højere blandt elever, der afsluttede 7. klasse på en fri grundskole, end blandt elever, der afsluttede 7. klasse i en folkeskole, mens andelen af elever, der er i gang med en erhvervsgymnasial uddannelse, et erhvervsfagligt grundforløb eller et erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb, er ca. 8 procentpoint højere blandt elever, der afsluttede 7. klasse i en folkeskole, end blandt elever, der afsluttede 7. klasse på en fri grundskole. Endelig er andelen af elever, der ikke er i gang med uddannelse, ca. 1,5 procentpoint højere blandt elever, der afsluttede 7. klasse i en folkeskole, end blandt elever, der afsluttede 7. klasse på en fri grundskole. Diskussionens kompleksitet øges af, at begrebet frie grundskoler dækker over flere skoletyper, herunder bl.a.: friskoler, privatskoler, religiøse skoler mv. For de private grundskoler viser flere undersøgelser, at eleverne på flere områder socioøkonomisk adskiller sig fra eleverne fra folkeskolen. F.eks. viser en undersøgelse fra Anvendt Kommunal- Forskning (AKF), at forældrene til elever på privatskoler gennemsnitligt har en højere disponibel indkomst end forældrene til elever i folkeskoler. Desuden er elever på privatskoler i højere grad enebørn, har oftere forældre med længerevarende uddannelser og er sjældnere skilsmissebørn end elever i folkeskolen (Folkeskolen, 2012). En undersøgelse fra Dansk Friskoleforening viser et mere nuanceret billede, når elever fra folkeskolen sammenlignes med elever fra frie grundskoler generelt. F.eks. er forældrenes uddannelsesniveau en anelse lavere blandt forældrene i Dansk Friskoleforening sammenlignet med folkeskolen. Det samme gør sig gældende, hvad angår elevernes etniske baggrund, hvor 10 % af eleverne har en anden etnisk baggrund i folkeskolen og på frie grundskoler, samlet set. I Dansk Friskoleforening er der imidlertid dobbelt så mange elever med anden etnisk baggrund end på de øvrige frie grundskoler. Også undersøgelsen fra AKF viser en forskel på offentlige og private skoler i forhold til elevernes etnicitet. Mens en række privatskoler i hovedstaden har en høj andel af indvandrere, og privatskolerne er stærkest repræsenteret blandt skoler, som har over 75 procent tosprogede elever, er der stadig en overvægt af privatskoler helt uden elever med anden etnisk baggrund end dansk (Folkeskolen, 2012). 27

28 Forskellene i uddannelsesvalget for elever fra henholdsvis folkeskoler og frie grundskoler kan ikke entydigt forklares ved forskelle i elevernes socioøkonomiske baggrund. I rapporten fra AKF konkluderes det derimod, at der i privatskolerne er en højere grad af polarisering end i folkeskolerne, og at privatskolerne er mere tilbøjelige til at have enten meget ressourcestærke eller svage elever end folkeskolerne (Folkeskolen, 2012). En omfattende kortlægning af eksamenskaraktererne, som Ugebrevet A4 har gennemført, viser, at privatskolernes karaktergennemsnit ligger over folkeskolernes i 68 af landets kommuner og at forskellen er stærkt stigende (Ugebrevet A4, 2012). Dette kan skyldes såvel forskelle i skolernes elevsammensætning som forskelle i skolernes undervisning. Pointen er, at de bogligt stærke elever, som ifølge undersøgelsen i Ugebrevet A4 er overrepræsenteret på privatskolerne, muligvis i højere grad vælger en gymnasial uddannelse end de bogligt svage elever. Dette underbygges af undersøgelser, der viser, at erhvervsuddannelser forbindes med lav status af både eleverne (Uddannelsesforbundet, 2012) og deres forældre (KL, 2012), og at der er mere prestige ved de jobs, der kræver en akademisk uddannelse, end der er ved jobs som tømrer, elektriker eller industrioperatør (Uddannelsesforbundet, 2012). Dette kan således muligvis til dels være med til at forklare, hvorfor flere elever fra de frie grundskoler end fra folkeskolen vælger en gymnasial uddannelse, og hvorfor færre elever fra de frie grundskoler end fra folkeskolen vælger en erhvervsmæssig uddannelse. Det er ligeledes muligt, at undervisningsmiljøet på de frie grundskoler adskiller sig fra undervisningsmiljøet i folkeskolen, og at nogle undervisningsmiljøer i højere grad lægger op til og forbereder de unge på en gymnasial uddannelse end andre undervisningsmiljøer. Dette er et forhold, som med regeringens intentioner om at øge tilgangen af elever til erhvervsuddannelserne i høj grad lægger op til en nærmere undersøgelse. Afrunding Analysen viser, at det har betydning for elevernes valg af uddannelse efter 9. klasse, hvorvidt de har afsluttet 7. klasse på en folkeskole eller på en fri grundskole. Analysen giver dog ikke mulighed for at forklare disse forskelle. Det er muligt, at elevernes socioøkonomiske baggrund og skolernes faglige undervisningen samt undervisningsmiljø udgør dele af en årsagsforklaring, ligesom også andre parametre kan have en betydning. Vi har blandt andet ingen oplysninger om hverken elevens valg af skoleform i 8. og 9. klasse eller andre forhold knyttet til de mellemliggende år, fra eleverne afsluttede 7. klasse, til de påbegyndte en videregående uddannelse. Vi har i den sammenhæng f.eks. ingen oplysninger om, hvorvidt eleverne fortsatte deres skolegang på en fri grundskole eller vendte tilbage til folkeskolen og om det i sidstnævnte tilfælde har været tiden på den fri grundskole eller tiden i folkeskolen, som har spillet mest ind på elevens valg af uddannelse. Der er således i høj grad behov for en mere kvalitativ undersøgelse af uddannelsesvalget blandt elever fra frie grundskoler og elever fra folkeskolen. Det vil ligeledes være interessant både kvantitativt og kvalitativt at følge de samme elever over en længere årrække, f.eks. fra eleven starter i 7. klasse, til eleven træffer beslutning om fremtidig uddannelsesvej, ligesom en samkøring af ikke blot elevernes valg af videregående uddannelse og baggrund fra en folkeskole eller en fri grundskole, men også elevernes socioøkonomiske status ville kunne give en række nye perspektiver på elevernes forskellige uddannelsesvalg. Der er således i høj grad behov for en nærmere undersøgelse af de årsag-virknings-forhold, der gør sig gældende, når unge vælger uddannelsesvej efter 9. klasse, hvad enten eleverne kommer fra en folkeskole eller fra en fri grundskole dette specielt set i lyset af regeringens fokus på at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. 28

29 Referencer Bestyrelsesposten (2010). De frie grundskoler sender flest i ungdomsuddannelse. Lokaliseret d på World Wide Web: dk/files/bestyrelsesposten/bestyrelsesposten35ansvar.pdf Dansk Friskoleforening (2012). Socioøkonomiske faktorer i grundskolen. Lokaliseret d på World Wide Web: Danmarks Statistik (2012). Flest elever fra frie grundskoler i uddannelse. Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 462, 14. september Lokaliseret d på World Wide Web: Folkeskolen (2012). Rige børn samler sig på privatskoler. Lokaliseret d på World Wide Web: KL (2012). Mit barn skal da have en studenterhue. Lokaliseret d på World Wide Web: Ministeriet for Børn og Undervisning (2011). Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Friskoleloven). Lokaliseret d på World Wide Web: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=139500# Ministeriet for Børn og Undervisning (2012a). Antal grundskoler. Lokaliseret d på World Wide Web: Ministeriet for Børn og Undervisning (2012b). Karakterer i grundskolen. Lokaliseret d på World Wide Web: Uddannelsesforbundet (2012). Unge: Erhvervsuddannelser giver lav status. Lokaliseret d på World Wide Web: 2012/290212_Unge%20om%20erhvervsuddannelser.aspx Ugebrevet A4 (2012). Kløften mellem folkeskoler og privatskoler vokser. Lokaliseret d på World Wide Web: 29

30

31

32 32 ISBN:

Fakta om frie skoler

Fakta om frie skoler Fakta om frie skoler FAKTA OM FRIE SKOLER Af Christina Lüthi og Bettina Carlsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler Rapporten er blevet peer reviewet Nationalt Videncenter for Frie Skoler, maj 2012

Læs mere

Udflytning af statslige arbejdspladser

Udflytning af statslige arbejdspladser Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal

Læs mere

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN Dansk Friskoleforening besluttede januar 2009 at indhente data fra Danmarks Statistik, som kan danne grundlag for at vurdere de socioøkonomiske faktorer hos eleverne

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 215 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER BILAG 1 FIGURER OG TABELLER Projekt Undersøgelse af årsager til lav kompetencedækning i historiefaget Kunde Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Bilag nr. 1 Dato August 215 1. Introduktion

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler 1 Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har

Læs mere

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07 Tosprogede elever i grundskolen 2006/07 Af Lars Ebsen Boldt Andelen af tosprogede elever i grundskolen er de seneste 10 år vokset fra 7,7 pct. til 10,1 pct. Efter en periode med relativ høj vækst i antallet

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 1. kvartal 2009 21. april 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok September 2013 Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok Byrådene i hovedstadsregionen har ikke været gode nok til at lytte til erhvervslivet og træffe beslutninger, der fremmer den private beskæftigelse

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 4. kvartal 2008 27. januar 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

En fagligt stærk folkeskole - for alle. Faktaark om fagligheden

En fagligt stærk folkeskole - for alle. Faktaark om fagligheden En fagligt stærk folkeskole - for alle Faktaark om fagligheden 1. Det grundlæggende niveau for læse- og matematikkompetencer er for lavt 15,2 procent af de danske elever har ifølge PISA 2009-undersøgelsen

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger 21-214 Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder,

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet 4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet Indfører man et karakterkrav på 7 i dansk og matematik fra afgangsprøverne for at komme ind på de gymnasiale uddannelser, vil det ramme mange tusinde

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015 16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere

Har vi råd til at lade være? Cheføkonom Jens Christian Nielsen Danica Pension, jenscn@danicapension.dk Mobil: 25 55 63 96

Har vi råd til at lade være? Cheføkonom Jens Christian Nielsen Danica Pension, jenscn@danicapension.dk Mobil: 25 55 63 96 Har vi råd til at lade være? Cheføkonom Jens Christian Nielsen Danica Pension, jenscn@danicapension.dk Mobil: 25 55 63 96 Sådan passer du på medarbejderne Tab af erhvervsevne s. 2 Sådan passer du på medarbejderne

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden September2013 Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden Region Hovedstaden Sammenfatning November 2013 Indhold 1. INDLEDNING 3 2. SØGEMØNSTRE 5 3. UDDANNELSESVALGET

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

LODRET PROCENT (VEJET) Gjensidige, 2016 Q2 P62377 (20-Sep-2016) GJENSIDIGE TNS GALLUP SIDE: 1

LODRET PROCENT (VEJET) Gjensidige, 2016 Q2 P62377 (20-Sep-2016) GJENSIDIGE TNS GALLUP SIDE: 1 KØN ALDER INTERVIEW Mand Kvinde 18-39 år 40-49 år 50-59 år 60 år eller derover INTERVIEW... 1 6 7 2 1 0 0% 8 2 0 1 0 0% 8 5 2 1 0 0% 5 9 3 1 0 0% 3 1 4 1 0 0% 2 7 7 1 0 0% 4 8 8 1 0 0% når der ikke er

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

LODRET PROCENT (VEJET) Gjensidige, 2016 Q2 P62377 (10-Jun-2016) GJENSIDIGE TNS GALLUP SIDE: 16

LODRET PROCENT (VEJET) Gjensidige, 2016 Q2 P62377 (10-Jun-2016) GJENSIDIGE TNS GALLUP SIDE: 16 LODRET PROCENT (VEJET) Gjensidige, 2016 Q2 P62377 (10Jun2016) KØN ALDER Chi²test (95%) "" SIGF. MINDRE INTERVIEW Mand Kvinde 1839 år 4049 år 5059 år 60 år eller derover 1 6 7 2 8 2 0 1 0 0% 8 5 2 1 0 0%

Læs mere

Flere unge mønsterbrydere

Flere unge mønsterbrydere For første gang i mere end 10 år stiger andelen af mønsterbrydere. Fra 2013 til 2015 er andelen af mønsterbrydere steget med 1,8 procentpoint fra 53,6 til 55,4 procent. Udviklingen er i høj grad drevet

Læs mere

Velstillede børnefamilier indtager København

Velstillede børnefamilier indtager København Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat

Læs mere

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens. Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder

Læs mere

nordjyder har mistet jobbet under krisen

nordjyder har mistet jobbet under krisen 33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første

Læs mere

December Antallet af udbudte fritidshuse er steget 18 procent i forhold til december 2006.

December Antallet af udbudte fritidshuse er steget 18 procent i forhold til december 2006. December 2007 Flere boliger til salg I slutningen af december var der 54.308 boliger til salg på internettet fordelt på 31.740 parcel- og rækkehuse, 14.516 ejerlejligheder og 8.052 fritidshuse. Det samlede

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra s Statistiske Kontor Nr. 1.15 Dec. 2000 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 20 og 66 år

Læs mere

AMK-Øst August Nøgletal for ungeindsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst August Nøgletal for ungeindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst August 2016 Nøgletal for ungeindsats RAR Hovedstaden August 2016 Unge på offentlig forsørgelse Jobcentrenes indsats for at få unge under 30 år væk fra offentlig forsørgelse og videre til ordinær

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

August Udbudsprisen for fritidshuse er steget med 3,7 pct. siden august 2006.

August Udbudsprisen for fritidshuse er steget med 3,7 pct. siden august 2006. August 2007 Fortsat stort boligudbud Der var udbudt 30.235 parcel- og rækkehuse, 15.289 ejerlejligheder og 8.437 fritidshuse til salg på internettet ved udgangen af august. Med i alt 53.961 boliger til

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden

Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Opdateret november 2016 Statistikken kommune/læge udbredelse viser, hvor udbredt elektronisk kommunikation er mellem

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

November Der er fritidshuse til salg på internettet, hvilket er et beskedent fald på 106 siden oktober.

November Der er fritidshuse til salg på internettet, hvilket er et beskedent fald på 106 siden oktober. November 2007 Samme antal boliger til salg på internettet I november var der 55.223 boliger til salg på internettet fordelt på 32.104 parcel- og rækkehuse, 14.959 ejerlejligheder og 8.160 fritidshuse.

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

P R E S S E M E D D E L E L S E

P R E S S E M E D D E L E L S E P R E S S E M E D D E L E L S E Boligmarkedet: Fremgang i langt de fleste kommuner I 76 kommuner er både priser og antallet af handler steget. Det er ret usædvanligt, og kun i tre kommuner er hverken priser

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

April parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter udbydes således til knap kr.

April parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter udbydes således til knap kr. April 2009 Boligudbuddet øget i april Udbuddet af ejerboliger til salg på internettet fortsatte i april stigningen gennem de seneste måneder. Parcel- og rækkehuse og fritidsboliger trækker fortsat stigningen,

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

September Flere boliger på nettet I september var godt boliger til salg på internettet. Det er flere end i august.

September Flere boliger på nettet I september var godt boliger til salg på internettet. Det er flere end i august. September 2007 Flere boliger på nettet I september var godt 55.000 boliger til salg på internettet. Det er 1.100 flere end i august. Antallet af udbudte parcel- og rækkehuse har ligget nogenlunde stabilt

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere