Vand- og spildevandsomkostninger for en virksomhed med 20 medarbejdere

Transkript

1 Vand- og spildevandsomkostninger for en virksomhed med 20 medarbejdere DI har foretaget en undersøgelse af, hvad en kontorvirksomhed med 20 ansatte i 2008 har af omkostninger til vand og spildevand i de forskellige kommuner. Resultatet viser store forskelle kommunerne imellem. De totale omkostninger, dvs. omkostningerne til både vand og spildevand, svinger fra kr. (Struer) til kr. (Ærø). Dette er en forskel på 234 pct. Omkostningerne til vand varierer fra 864 kr. i den billigste kommune (Kolding) til kr. i den dyreste kommune (Herlev). Det er en forskel på 590 pct. De samme store forskelle ses, når det gælder omkostningerne for spildevand. Glostrup kommune koster kr., mens det i Fanø kommune koster kr. En forskel på 299 pct. Kommunerne opkræver betaling for vandforsyningen. Der kan både være tale om private vandværker og kommunale vandværker, og der kan være flere vandværker i samme kommune. Der betales i henhold til det enkelte vandværks godkendte takstblad. 46 ud af 93 kommuner opkræver en fast afgift i form af et bidrag, abonnement eller fast målerbidrag, men tilslutningsbidraget til vandforsyningen er ikke taget med i undersøgelsen. Allerød, Ikast-Brande, Hedensted, Fredericia og Odder kommuner er ikke med i undersøgelsen, da disse kommunal ikke har vandforsyning. Taksterne dækker både drifts- og anlægsudgifter. Alle ejendomme med vandforbrug skal betale vandafgift og spildevandafgift til staten. Vandafgiften udgør 6,25 kr. pr. m3 vand inkl. moms. Spildevandsafgiften afhænger af faktisk målt antal m3 udledt vand eller efter den faktisk målte koncentration af totalkvælstof, totalfosfor og BI5 (modificeret) af vand i afgiftsperioden ganget med koncentrationen af de enkelte stoffer i udledningen (LBK nr 636 af 21/08/1998)

2 Betaling for vand leveret fra kommunale og private vandforsyninger beregnes som summen af det faktiske forbrug samt en evt. fast afgift (som sagt opkræver 46 ud af 93 kommuner en form for fast afgift). Der er brugt den samme fremgangsmåde for beregning af omkostningerne for spildevand, som for vandforsyning. Alle ejendomme, der er tilsluttet et spildevandsanlæg (oftest kloaknet og rensningsanlæg), betaler spildevandsbidrag (vandafledningsbidrag). Bidraget dækker både anlægs- og driftsudgifter. Der er nogle få kommuner, som opkræver forskellige takster afhængig af, om det er erhverv eller bolig. I de kommuner, som ikke har takster særskilt på erhverv, er der taget udgangspunkt i de almindelige takster for boliger. Oplysninger om vand- og spildevandstakster er samlet fra kommunernes hjemmesider. Hvor der ikke har været tilgængelige oplysninger eller tvivlsspørgsmål, er de pågældende kommuner blevet kontaktet. I eksemplerne er der taget udgangspunkt i en kontorvirksomhed med 20 medarbejdere, hvor det er antaget, at hver medarbejder bruger ca. 50 liter (0,05 m3) vand pr. døgn (husholdningernes vandforbrug er ca. 116 liter i døgnet), og der er regnet med 220 arbejdsdage (2008). De totale omkostninger for vand og spildevand for en kontovirksomhed med 20 medarbejdere Tabel 1: De totale omkostninger til vand og spildevand for de 10 billigste kommuner opgjort i kr. Kommune Vand Spildevand Vand i alt 1 Struer Læsø Solrød Holstebro Esbjerg Ringsted Holbæk Billund Århus Glostrup Gen.snit, 10 billigeste Gennemsnit, total

3 Tabel 2: De totale omkostninger til vand og spildevand for de 10 dyreste kommuner opgjort i kr. Kommune Vand Spildevand Vand i alt 1 Ærø Fanø Lolland Stevns Hvidovre Herlev Halsnæs Gentofte Tårnby Lejre Gen.snit, 10 dyreste Gen.snit, total Det fremgår af tabel 1 og tabel 2, at de 10 dyreste kommuner er mere end dobbelt så dyre som de 10 billigste. De 10 billigste kommuner ikke er markant billigere end gennemsnittet. Derimod er de 10 dyreste markant dyrere end gennemsnittet. For at belyse denne problemstilling opstilles kommunerne i en figur sorteret fra den billigste til den dyreste. Figur 1 viser at de kommuner, der har høje omkostninger, vægter forholdsvis mere end de kommuner, der har lave omkostninger. Derved vil de kommuner, der fx ligger over 90 % percentilen trække forholdsvis meget op i gennemsnittet. Dette understørres også af tabellerne

4 Figur 1: Viser fordelingen af kommuner og de totale vandomkostninger Vandudgifterne fordelt på kommunerne Totale vandomkostninger Percentil Vandomkostninger for en kontorvirksomhed med 20 medarbejdere Tabel 3: De 10 kommuner med de laveste vandomkostninger i 2008 i kr. Kommune Vand 1 Kolding Ringsted Tønder Struer Hillerød Solrød Vejen Sønderborg Hjørring Mariagerfjord Gen.snit, 10 billigeste Gen.snit, total Anm.: I omkostningerne indgår faste bidrag, betaling for faktisk forbrug og afgift til staten for en kontorvirksomhed med 20 ansatte, hvor der skønnes et forbrug pr. ansat pr. dag på ca. 50 liter vand

5 Tabel 4: De 10 kommuner med de højeste vandomkostninger i 2008 i kr. Kommune Vand 1 Herlev Tårnby Rødovre Hvidovre Vallensbæk Albertslund Gentofte Ishøj Randers Herning Gen.snit, 10 dyreste Gen.snit, total Anm.: I omkostningerne indgår faste bidrag, betaling for faktisk forbrug og afgift til staten for en kontorvirksomhed med 20 ansatte, hvor der skønnes et forbrug pr. ansat pr. dag på ca. 50 liter vand. Figur 2 viser, at omkostningerne er jævnt stigende. Dvs. der er ikke nogle kommuner, hvor der er meget store omkostninger med hensyn til vandforsyning. Figur 2: Viser fordelingen af vandomkostinger blandt kommunerne Vandudgifterne fordelt på kommunerne Vand omkostninger Percentil - 5 -

6 Spildevandsomkostninger for en kontorvirksomhed med 20 medarbejdere Tabel 5: De 10 kommuner med de laveste spildevandsomkostninger i 2008 i kr. Kommmune Spildevand 1 Glostrup Læsø Ishøj Esbjerg Ballerup Rødovre Struer Herning Brøndby Billund Gen.snit, 10 billigeste Gen.snit, total Anm.: I omkostningerne indgår faste bidrag, betaling for faktisk forbrug og afgift til staten for en kontorvirksomhed med 20 ansatte, hvor der skønnes et forbrug pr. ansat pr. dag på ca. 50 liter vand. Tabel 6: De 10 kommuner, som har de højeste spildevandsomkostninger i 2008 i kr. Kommmune Spildevand 1 Fanø Ærø Stevns Lolland Lejre Halsnæs Furesø Sorø Hvidovre Gribskov Gen.snit, 10 billigeste Gen.snit, total Anm.: I omkostningerne indgår faste bidrag, betaling for faktisk forbrug og afgift til staten for en kontorvirksomhed med 20 ansatte, hvor der skønnes et forbrug pr. ansat pr. dag på ca. 50 liter vand. Figur 3 viser, at der ligesom de totale omkostninger er to haler. Dvs. der er kommuner hvis pris er væsentlig lavere og væsentlig dyrere for spildevand

7 Figur 3: Viser fordelingen af vandudgifter blandt kommuner Spildevands omkostninger Vandudgifterne fordelt på kommunerne Percentil Anm.:Da kommunerne er inddelt i percentiler, vil der kunne forekomme at den 0 percentil er 0 kr. Dette betyder dog ikke at den komme der har lavest udgift har en udgift på 0 kr. Hvilke faktorer, der har indflydelse på prisen af henholdsvis vand og spildevand, kan være mange. DI har testet hypotesen om kommunes størrelse i kvadratmetre, herefter kaldet kommunens areal og kommunens befolkningsstørrelse, herefter kaldet kommunens størrelse, har betydning for prisen på vand og spildevand. Hvorvidt arealet af kommunen samt kommunens størrelse influerer på prisen på vand og spildevand, er testet ved at lave en simple OLS regression. Den forklarede variable er de totale omkostninger til vand og spildevand. De forklarende variable er areal og befolkning. Grunden til disse variable er valgt, er fordi der a priori anses følgende hypoteser: Jo længere, der er mellem udbyder og aftager, desto dyrere bliver det. Hvis vandværket ligger lang fra personen/virksomheden, der aftager ydelsen, vil der være større anlægsomkostninger, men også alt andet lige større vedligeholdelsesomkostninger, da der skal repareres på et længere stykke ledning. Hvis befolkningsantallet i en kommune er meget høj, vil der alt andet lige være billigere at levere en ledning til mange aftagere, da omkostningen fordeles på flere. Ved at drive fx et rensningsanlæg, vil der kunne forekomme stordriftsfordele, som ikke afspejles i de 2 valgte forklarende variable. Der vil altså være en positiv sammenhæng mellem arealet og prisen. Hvorimod der vil være en negativ sammenhæng mellem størrelsen og prisen

8 Af tabellen i bilaget ses det, at er kun ca. er 7 % der forklares af areal og indbygger vari, at indbyggerantallet ikke er signifikant, samt at fortegnet for kommunestørrelsen(kvm) ikke stemmer overens med det forventede. Dette betyder, at der er faktorer som påvirker priser, som mangler i modellen og at vi ikke kan bruge modellen til videre brug. De faktorer, der påvirker modellen, som ikke er medtaget, kunne fx være påvirkning af miljøet eller kapacitetsudnyttelse. Hvis miljøet bliver påvirket af fx udledningen af spildevand i en så kraftig grad, at omkostninger til spildevand vil stige uforholdsvis meget, vil priser svinge mellem kommunerne uafhængigt af de variable, der er medtaget i modellen. Dvs. selv om kommunestørrelsen er meget lille, ville det være dyrt, at udlede spildevand. Denne effekt vil dermed skubbe i retningen af et negativ estimat af parameteren for arealet dvs. modsat det vi forestillede os a priori

9