Rapport Prævalensundersøgelse på Sygehus Viborg Sygehus Viborg

Transkript

1 Rapport Prævalensundersøgelse på Sygehus Viborg Sygehus Viborg Hvor mange patienter har trykspor/-sår, og bliver de tryksårstruede patienter korrekt aflastet ved sengeleje?

2 Denne undersøgelse er udført på Sygehus Viborg i uge 39 og 40, Af sårsygeplejerskerne Rikke Trangbæk, Elin Vestergaard, og Else Godsk Vestergaard.

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund s Problembeskrivelse s Problemformulering s Metode s Data s Population s Inklusionskriterier s Eksklusionskritier s Etik s Processen s Resultater s Hvor tryksårstruede var patienterne? s Hvor mange patienter havde trykspor og / eller tryksår? s Hvilken trykaflastning var der valgt ved sengeleje?s Patienterne uden for risiko. s Patienterne i lav risiko s Patienterne i mellem risiko s Patienterne i høj risiko s Øvrige data s Diskussion s Konklusion s Perspektivering s. 12 Litteraturliste s. 13 Bilagsliste s. 14 3

4 1.0 Baggrund Gennem de senere år har der i sårverdenen været øget fokus på tryksår og forebyggelse af disse. Den engelske professor i økonomi Dr. John Posnett, der i flere år har beskæftiget sig med økonomi og sårbehandling, fremlagde i foråret 2002 på en international sårbehandlingskongres i København, at tryksår hos patienter på sygehus og plejehjem koster sundhedssektoren 1,3 mia. kr. årligt (1). Samme professor har på baggrund af tal fra flere europæiske lande opstillet en gennemsnitspris for behandling af et tryksår på årsbasis - til kr kr. afhængig af sårets grad. Beløbet omfatter både udgifter til selve behandlingen af et tryksår, dvs. forbindsmateriale samt arbejdslønnen til plejepersonalet og læger (2). En amerikansk undersøgelse fra 1999 har fundet at der sker en omkostningsøgning på 170% afhængigt af, om patienterne udvikler trykskader eller ej (3). Så i en tid, hvor vi er på jagt efter ressourcer og prøver at lave økonomiske prioriteringer, er disse beløb ikke uvæsentlige. Derudover giver trykskader de udsatte patienter unødige smerter og indskrænkninger i deres mobilitet og aktivitet. Patienter i dag er bevidste om og stiller krav til kvaliteten i plejen - de vil ikke acceptere at få tryksår under en indlæggelse. Præcis hvor stort et problem, det er i det danske sundhedsvæsen i dag, er forsøgt belyst gennem forskellige undersøgelser, senest i november 2002, da Bispebjerg Hospital udførte en prævalensundersøgelse, hvor der indgik 367 af de 540 indlagte patienter på hospitalets somatiske afdelinger. Undersøgelsen viste, at 22,7% havde tryksår og / eller trykspor. I denne udregning sættes antallet af tryksår og / eller trykspor i forhold til det totale antal indlagte (bilag 1). Sættes udregningen i stedet i forhold til de 367 reelt undersøgte patienter, som man bør, bliver prævalensen højere, nemlig 33%. Bispebjerg har opgjort antallet af patienter med reelt hul på huden = stadie 2 eller mere - her er tallet 14,2% (4). Tryksår defineres hyppigst som en degenerativ forandring i biologisk væv, opstået på grund af kompressions- og forskydningskræfter (5). På europæisk plan har European Pressure Ulcer Advisory Panel (EPUAP) udarbejdet retningslinjer for forebyggelse af tryksår (bilag 2) og for behandling af tryksår (bilag 3). En vigtig del af behandlingen af tryksår er at ophæve det tryk og den vævsfriktion, der bevirker tryksåret, og her kommer aflastning i form af siddepuder, specielle madrasser og andre hjælpemidler som glidestykker o.lign. ind i billedet. 2.0 Problembeskrivelse Vi har ingen optællinger af, hvor mange patienter indlagt på Sygehus Viborg, der har trykspor eller tryksår. Der er derfor behov for en optælling for at få belyst problemets omfang. Der er ingen systematik i identifikationen af de tryksårstruede patienter. I dag findes de patienter, der er i risiko for at udvikle trykskader, i langt de fleste tilfælde ved en kliniske vurdering. Kun intensiv afdeling laver en reel risikoscoring af patienterne. Vi har en antagelse om, at en klinisk vurdering alene til risikovurderingen betyder, at man i nogle tilfælde først reagerer, når skaden er sket, når man ser den røde plet eller såret. Vi mener, at det er vigtigt, at der bliver lavet en reel scoring, hvor patienternes risiko for at udvikle 4

5 trykskader bliver klassificeret som høj, middel, lav eller uden for risiko. Herved får vi identificeret de patienter, der har brug for øget opmærksomhed, og denne opmærksomhed kan så blandt andet bestå i, at de kommer til at ligge på den bedste madras i forhold til deres risiko. Risikoscoringen kan nemlig bruges som vejledning i forhold til valget af madras. Der er udviklet flere forskellige systemer til risikoscoring. Braden-skalaen (bilag 4) er udviklet af en amerikansk sygeplejeforsker Barbara Braden i 1985 og er blandt de 5 hyppigst anvendte risikoskalaer, både nationalt og internationalt. Da McGough s (1999) lavede en systematiske eftersyn af 43 risikoskalaer, var kun 6 skalaer testet for validitet. Af disse 6 skalaer er Braden-skalaen den bedst testede skala i flere forskellige kliniske sammenhænge, både på sygehuse og i hjemmeplejen.(6). Med denne begrundelse har den faglige styregruppe, som er det forum, der aftaler de overordnede retningslinjer for den amtslige sårfunktion i Viborg Amt, valgt Braden-skalaen. Vi er klar over, at der på dette felt forskes meget også fra dansk side på at finde og sikre, at de scoringsredskaber, vi har, er de mest valide, men p.t. er Braden vores bedste bud (7). Forudsætningen for, at patienterne kommer til at ligge på den rigtige madras, er, at vi ved, hvor stor deres risiko er for at udvikle tryksår, og at vi efterfølgende har den optimale madras til rådighed. Det er vores umiddelbare oplevelse, at udbuddet af madrasser ikke matcher efterspørgslen, men vi mangler et mere nuanceret billede af denne oplevelse. Ser vi på klassifikation af madrasserne, er det desværre sparsomt med undersøgelser, der viser effekten af de forskellige madrastyper, og hvilke risiko grupper de er anvendelige til. Hovedparten af de undersøgelser og den dokumentation, der findes, kommer fra de enkelte producenter, og der kan være risiko for, at de overvurderer deres produkters anvendelsesmuligheder, hvilket gør det svært for os at argumentere for det ene produkt frem for det andet (8). En ny bog Tryksårs forebyggelse i den siddende stilling, beskriver testning, krav og standarder i forhold til siddepuder, herunder en grundig gennemgang af de forskellige typer siddepuder. Til sidst beskrives en metode til valg af siddepude (9). Inden for Forsknings- og Udviklingscentret for Hjælpemidler og Rehabilitering er der i årene arbejdet med et forskningsprojekt vedr. tryksårs-forebyggende hjælpemidler, hvor der blandt andet er fokuseret på produkterne og deres anvendelse. Det har ført til udvikling af en standardiseret testningsmetode, således at de enkelte producenter kan bestille en testning af deres produkt, og dette vil give os som forbruger et redskab til at give en mere kvalificeret vurdering af, hvilket produkt vi ønsker at bruge ( Indtil disse test er lavet, har vi valgt at kombinere producenternes oplysninger med vores kliniske erfaringer og andres erfaringer, i dette tilfælde Videnscenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital og dets klassifikation af madrasser i forhold til patienternes score på Braden-skalaen (bilag 5). Ud fra dette har vi givet vores bud på en kategorisering af de forskellige madrastyper, vi har på Sygehus Viborg, og deres anvendelse i forhold til en risikoscore efter Braden-skalaen (bilag 6). Definitionen på statiske, dynamiske og andre madrasser er nærmere beskrevet på bilag 7. Trykaflastning i siddende stilling hører under ergoterapien, og vi har derfor valgt kun at koncentrere os om trykaflastning ved sengeleje. Hvis man laver, en systematisk risikoscoring og sammenholder den med en klassificeret madrasoversigt, en oversigt, hvor man kan se hvilke madrasser, der er at foretrække til patienterne i de enkelte risikogrupper, vil man få dokumenteret, om udbuddet af madrasser matcher behovet, og vi har samtidig mulighed for at fokusere på vores forebyggende sygepleje. 5

6 3.0 Problemformulering Ud fra problembeskrivelsen finder vi følgende problemområder relevante at undersøge. - Hvor mange tryksårstruede patienter er der indlagt på Sygehus Viborg på et givet tidspunkt? - Hvor mange patienter har trykspor og eller tryksår? - Hvilken trykaflastning bliver der anvendt ved sengeleje? 4.0 Metode For at undersøge problemområderne finder vi det relevant at gennemføre en Cross sektional (tværsnitsundersøgelse), da den siger noget om, hvordan det ser ud på et bestemt tidspunkt. 4.1 Data Alle patienter ses efter på de mest trykudsatte steder (bilag 8). De mest trykudsatte steder er fastslået ved flere tidligere undersøgelser (10). Antallet af trykskader hos den enkelte skal registreres. Trykskaderne blev klassificeret efter the EPUAPs klassifikation (bilag 1), dog registrerede vi også grad 0, som de ikke har med i deres klassifikation (bilag 1). Patienterne blev risikovurderet efter Barbra Bradens risikoscorer (bilag 4) - det er en systematisk metode til at forudse, hvilke patienter der er i risiko for at udvikle trykskader. Patienterne vurderes at være i høj risiko, hvis de scorer 6-11; middel risiko, hvis de scorer 12-18; lav risiko, hvis de scorer og uden for risiko, hvis de scorer Vi har valgt Braden som måler på følgende indikatorer: Sensorisk perception (patientens evne til at reagere på trykrelateret ubehag), Fugt (hvilken grad af fugt huden er udsat for), Aktivitet (hvor fysisk aktiv patienten er), Mobilitet (evne til at skifte og kontrollere stilling), Ernæring (sædvanlig fødeindtagelsesmønster), Gnidning og forskydning i huden. Disse data er velkendte som medvirkende faktorer i hele processen i udviklingen af en trykskade, og vi kan derfor umiddelbart tilslutte os denne scoring. Vi har selvfølgelig ingen forudsætning for at vurdere, om vægtningen / pointgivningen ved den enkelte faktor er rigtig. Udover dataene til Braden-scoren blev følgende data indsamlet: Afdeling, køn, alder, BMI, akut/indkaldt, opereret for mere eller mindre end 1 uge siden eller ikke opereret, aflastning seng/stol/hæl: ja eller nej. Hvilken type aflastning i seng: dynamisk, statisk eller andet. Disse data valgte vi, da de kan have betydning for risikoen for at udvikle trykskader. Desuden var der mulighed for at lave notater ved hver enkelte patient. Data blev registeret i en elektronisk database i forbindelse med indsamlingen. 4.2 Population 243 patienter af sygehusets totale sengeantal på 516 (fraset børneafd. og dagkirurgisk afd.) deltog i undersøgelsen. Afdelingerne var valgt så repræsentative som muligt, dvs. ikke kun afdelinger med mange plejekrævende, sengeliggende patienter eller afdelinger med mange oppegående patienter. Patienterne fordelte sig på: 48 organkirurgiske = 19,7%. 59 ortopædkirurgiske = 24,3%. 75 medicinske = 30,9%. 35 neurologiske = 14,4%. 26 reumatologiske (paraplegi ) = 10,7%. Vi var ikke på kvindeafdelingerne (svangre, barsel og gynækologi) og øre-, næse-, halsafdelingen. 6

7 Patienterne på intensiv afd. og observationsafdelingen blev inkluderet, hvis vi var på deres stamafdelinger, vi så på 2 patienter af de 10 på intensiv og 1 af de 8 på observationsafdelingen. 4.3 Inklusionskriterier På de udvalgte afdelinger blev alle patienter inkluderet uanset mobilitet eller alder. 4.4 Eksklusionskriterier Af etiske grunde har vi ekskluderet terminale patienter, dvs. at vi havde fravalgt onkologisk afdeling. Erfaringer har vist, at der kun er få børn, der udvikler tryksår, hvorfor de er ekskluderet. 4.5 Etik Data er anonymiseret. De enkelte patienter blev umiddelbart inden undersøgelsen forespurgt, om de havde noget imod at deltage, og undersøgelsen blev præsenteret som et kvalitetssikringsprojekt. 4.6 Processen Afviklingen af projektet blev fremlagt i Ledende Sygeplejerskers Råd d Rådets tilslutning var en forudsætning for at gå videre med undersøgelsen. Undersøgelsen blev afviklet af 3 sårsygeplejersker (med specialistfunktion og den længerevarende efteruddannelse for sygeplejersker, der arbejder med mennesker med sår) i løbet af uge 39 og 40 i De udvalgte afdelinger blev i uge 36 skriftligt orienteret om, at de var udvalgt til at deltage, og hvilken dag vi ville komme i deres afdeling (bilag 9). Afdelingerne blev kontaktet dagen før undersøgelsen for at træffe de sidste aftaler, f.eks.. hvornår det var mest hensigtsmæssigt, at man mødte i afdelingen o.lign. Sårsygeplejersken mødte i afdelingen om morgenen, og i løbet af de første timer blev alle patienter set efter for trykskader. Sårsygeplejerskerne gik enkeltvis rundt i afdelingerne. Alle patienter blev ikke tilset umiddelbart efter sengelejet, en del havde været ude i bad eller havde fået morgenmad, men de mest plejekrævende og sengeliggende blev tilset mens de var i sengen. Dvs.at nogle af patienterne blev set efter for trykskader i forbindelse med sengeleje, og andre efter, de havde siddet. Afdelingens opgave var rent fysisk at assistere ved de patienter, hvor én person ikke kunne klare at inspicere for trykskader. Diverse data blev indsamlet hos patienterne og hos den i plejegruppen, der kendte patienten bedst denne dag. Personalet kendte ikke Bradens risikoscore, og det var derfor vores opgave at introducere dem til de enkelte risikoindikatorer og deres betydning. Data skulle indtastes direkte i databasen, dette fungerede ikke lige godt alle steder, og det betød, at man skrev i hånden og senere på dagen tastede data ind. Det var ikke muligt at få lavet den database, vi ønskede os, inden undersøgelsen gik i gang - derfor blev data registreret i Excel-regneark og efterfølgende lagt over i SPSS. 5.0 Resultater 243 patienter på 15 afdelinger blev scoret, der var ingen der ikke ønskede at deltage. 1 patient var døende, 2 var kørt til operation og enkelte var på orlov, men disse patienter er ikke talt med i de 243, så 243 er det reelt antal undersøgte patienter og er vores reference. 7

8 5.1 Hvor tryksårstruede var patienterne? 146 patienter var uden for risiko (scorede 21-23) = 60,1%. 30 patienter var i lavrisiko (19-20) = 12,3%. 56 patienter var i middelrisiko (12-18) = 23,1%. 11 patienter var i højrisiko (6-11) = 4,5%. 5.2 Hvor mange patienter havde trykspor og / eller tryksår? 86 patienter havde følgende trykskader: 110 stadie 0, 42 stadie 1, 19 stadie 2, 3 stadie 3 og 1 stadie 4 fordelt på 86 patienter. Det eneste stadie 4-sår, vi fandt, var et fodsår, der var der, før patienten blev indlagt. Et af de tre stadie 3-sår var et fodsår hos en patient med perifer iskæmi. Såret var af ældre dato, patienten er kendt i sårambulatoriet. Det andet stadie 3-sår var på hælen, og ifølge sygeplejenotaterne var det der ved indlæggelsen. Det tredje stadie 3-sår var over os sacrum og var ikke beskrevet ved indlæggelsen. 157 havde ingen tegn på tryk = 64,6% 45 havde stadie 0 som det værste tegn på tryk = 18,5% 22 havde stadie 1 som det værste tegn på tryk = 9,1% 15 havde stadie 2 som det værste tegn på tryk = 6,2% 3 havde stadie 3 som det værste tegn på tryk = 1.2% 1 havde stadie 4 som det værste tegn på tryk = 0.4% 8

9 35,4% havde trykspor (stadie 0) eller mere. 16,9% havde stadie 1 eller mere (dvs. havde vævsskade). 7,8% havde stadie 2 eller mere (dvs. hul på huden). 5.3 Hvilken trykaflastning var der valgt ved sengeleje? Patienterne uden for risiko (21-23) 146 patienterne var uden for risiko og behøver ikke aflastning. Af disse lå: 119 på en almindelig hospitalsmadras = 81,5%, 9 på en statisk topmadras = 6,2%, 3 på en dynamisk topmadras = 2,1%, 0 på dynamisk helmadras, 15 på andet (f.eks. spenco) = 10,3%. Det vil sige, at 12 patienter (8,2%), der i forhold til deres risikoscore ikke behøver aflastning, alligevel lå på én Patienterne i lav risiko (19-20) 30 patienter var i lavrisiko og burde ligge på en statisk topmadras. Af disse lå: 21 på en almindelig hospitalsmadras = 70,0%, 7 på en statisk topmadras = 26,7%, 0 på en dynamisk topmadras, 0 på en dynamisk helmadras, 2 på andet = 6,7%. Det vil sige at 23 patienter (76,7%) ikke lå på en tilstrækkeligt aflastende madras Patienterne i middel risiko (12-18) 56 patienter var i middelrisiko og burde ligge på en dynamisk topmadras. Af disse lå: 33 på en almindelig hospitalsmadras, dvs. 58,9%, 12 på en statisk topmadras, dvs. 21,4%, 6 på en dynamisk topmadras, dvs. 10,7 %, 1 på en dynamisk helmadras, dvs. 1,8 %, 4 på andet, dvs. 7,1%. Det vil sige at 49 patienter (87,5%) ikke lå på en tilstrækkeligt aflastende madras Patienterne i høj risiko (6-11) 11 patienter var i højrisiko og burde ligge på en dynamisk helmadras. Af disse lå: 6 på en almindelig hospitalsmadras, dvs. 54,5%, 1 på en statisk topmadras, dvs. 9,1%, 9

10 3 på en dynamisk topmadras, dvs. 27,3 %, 1 på en dynamisk hel madras, dvs. 9,1%, 0 på andet. Det vil sige, at 10 patienter (90,9%) ikke lå på en tilstrækkeligt aflastende madras. 5.4 Øvrige data Ser vi på de øvrigt indsamlede data, var der ingen signifikant sammenhæng mellem de enkelte faktorer og tryksårsstadierne, se ill. Hvis p-værdien er under 0,05, er der en signifikant sammenhæng. Af ovenstående fremgår, at det kun er tilfældet i forhold til risikogruppen. 6.0 Diskussion 35,4% af de undersøgte patienter viste tegn på trykskader. Det resultatet må siges at ligge rimelig tæt på de 33,5%, som opgørelsen på Bispebjerg Hospital i 2002 viste. Stadie 0, som er medtaget her, bliver normalt ikke medregnet, og det er derfor ikke muligt at finde andre undersøgelser at sammenligne med. Stadie 0-skader som er kendetegnet ved rødme af huden, som forsvinder ved fingertryk, huden er hel og tilstanden er smertefuld, er en mere usikker observation end de øvrige stadier. Vi valgte at tage stadie 0 med, da man ved observation af et stadie 0 har mulighed for at iværksætte en aflastning før skaden er permanent. Det, at den er reversibel og svinder ved aflastning, betyder for vores undersøgelse, at de patienter, som vi først så, efter at de havde siddet oppe i længere tid, godt kunne have haft en stadie 0-skade, hvis vi havde set dem umiddelbart efter, at de havde rejst sig fra lejet, eller havde et stadie 0 af at sidde uaflastet i stolen. Tilstedeværelsen af et stadie 0 viser et problem ligegyldigt, om det er efter sengeleje eller mobilisering i stol, da aflastning jo er aflastning i alle 24 timer såvel i seng som stol, hvis behovet er der. Den manglende registrering af skadernes placering gør, at vi ikke kan bruge skaderne til at vurdere, om patienterne er korrekt aflastet ved sengeleje. Udelader vi stadie 0 og kun medtager de, der har synlig permanent vævsskade, var der 41 patienter ud af 243 (16,9 %). Det siger Bispebjerg-undersøgelsen ikke noget om, men i Anne-Birgitte Vogelsangs forskningsstudie (7) fra 2002 fandt hun, at 36% af 232 patienter udviklede trykskader (stadie 1-4) i løbet af en 2-ugers-indlæggelse - umiddelbart et stort antal, der har eller får trykskader. 10

11 Udelader vi stadie 0 og stadie 1 og kun medtager de, der har hul på huden, var der 19 patienter ud af 243 (7,8 %) der havde skader. Holder vi det op mod det totale antal sengepladser, vil det sige, at på en given dag vil der ligge 40 patienter på Sygehus Viborg med et tryksår af en sådan karakter, at der er hul på huden. I undersøgelsen fra Bispebjerg Hospital havde 52 ud af 367 patienter (14,2 %) hul på huden. Ser vi bort fra stadie 0 mener vi helt klart, at validiteten af de registrerede trykskader er høj. Det er trænede sårsygeplejersker, der har udført observationerne, og vi har været uvildige i forhold til de enkelte afdelinger. Uvildighed er vigtig, da de fleste tidligere undersøgelser bygger på, at afdelingerne selv indberetter, hvor mange patienter de har med tryksår, og tryksår har i mange år haft en klang af dårlig sygepleje, hvilket selvfølgelig ikke er hele sandheden, men det kan ikke udelukkes, at tallene af denne grund ikke er helt præcise. I vores undersøgelse har vi risikovurderet ud fra Bradens risikoskala, vi har fået oplysningerne til scoringen enten fra patienterne og / eller plejepersonalet, og vi har som sårsygeplejersker været ansvarlige for den endelige risikovurdering. Det vil sige at kun 3 personer skulle være fortrolige med scoringsredskabet. Dette giver en større ensartethed i scoringen, end hvis det var de enkelte plejepersoner i afdelingen, som skulle foretage scoringen. Oplysningerne til scoringen kan have været mangelfulde, hvis personalet ikke kendte patienten ret godt, enten fordi de ikke havde passet patienten de seneste dage, eller patienten var forholdsvis nyindlagt. Det største usikkerhedsmoment i forhold til risikoscoringen er redskabet og dets validitet. Under planlægningen og gennemførelsen af projektet har vi ikke været i tvivl om, at vi anvendte det for tiden bedste scoringsredskab. Efter afslutningen af vores projekt er der imidlertid blevet publiceret et dansk forskningsprojekt af Anne-Birgitte Vogelsang (7) som i sin konklusion er meget kritisk overfor Braden-scoringens evne til prediktere risikopatienter. Undersøgelsen er endnu ikke eftervist, og indtil dette sker, må vi stadigvæk fastholde Braden som vores bedste bud. Trykskaderne sker over tid og har lang ophelingstid. Derfor behøver der ikke umiddelbart at være en sammenhæng med en skade og den risikogruppe, patienten scorer til at være i på en given dag. Skaden kan være sket, da patienten lå bevidstløs derhjemme, eller da han lå på operationsbordet - patienten er så blevet rehabiliteret og scorer til at være uden for risiko, men har jo stadigvæk sit sår og brug for at det bliver aflastet. Så aflastning er en forudsætning for opheling, når skaden er sket, men den hænger også uløseligt sammen med forebyggelsen, og derfor ville vi jo gerne kunne forudsige, hvilke patienter der er i risiko og derfor skal have ekstra opmærksomhed, måske i form af en trykaflastende madras. Vi har i undersøgelsen vurderet patientens behov for en trykaflastende madras ud fra patientens risikoscore, og viser det sig senere, at vores scoringsredskab ikke er præcist nok, vil vores vurdering af behov for trykaflastende madrasser ikke holde. Desuden er kvalificering af madrasser valgt i forhold til risikoscoren vores bedste faglige bud. Hvis der i fremtiden kommer flere uvildige test af de aflastende madrasser, kan det vise sig, at vores skema (bilag 6) skal justeres. Det er vigtigt at holde sig for øje, at risikoen for at udvikle tryksår er multifaktoriel, og forebyggelse ikke kun er et spørgsmål om de rigtige trykaflastende madrasser. Det, at en patient er scoret til at være i høj risiko og ikke udvikler tryksår, er ikke nødvendigvis et udtryk for, at scoringen var forkert, men at patienten har modtaget en forebyggende sygepleje. Modsat kan en patient, selvom han er scoret til være i lav eller uden for risiko, udvikle et tryksår, hvis ikke der ydes en forebyggende sygepleje. 11

12 7.0 Konklusion Undersøgelsen viste, at 4,5% af patienterne var i højrisiko, 23,0% var i middelrisiko og 12,3% var i lavrisiko for at udvikle trykskader. Dvs. at 39,8% af sygehusets patienter har brug for en ekstra forebyggende indsats. Undersøgelsen viste, at 16,9% havde trykrelaterede vævsskader, altså stadie 1-4. Tæller vi de patienter, der havde stadie 0 (trykspor) med, var der 35,4%. Vi har altså patienter med trykskader på Sygehus Viborg på lige fod med andre sygehuse, men undersøgelsen siger ikke noget om, hvor og hvornår de har fået disse skader. Mht. trykaflastning ved sengeleje var der 82 patienter ud af de 243, der deltog i undersøgelsen, der ikke lå på en tilstrækkeligt aflastende madras, dvs. 33,7%. Det kan tyde på, at praksis i dag, hvor det er den kliniske vurdering alene, der ligger til grund for vores vurdering af patienternes risiko for at udvikle tryksår, betyder, at vi overser en del. Men en risikoscore kan heller ikke stå alene, bl.a. skal patienter, der har erhvervet sig en trykskade, men som p.t. ikke scorer til at være i risiko, fortsat sikres en aflastning af deres sår. Og vi skal være opmærksomme på, at madrasserne ikke gør det alene - vi skal stadigvæk yde forebyggende sygepleje, og har vi ikke den rette madras til rådighed, kan vi også nå langt med vores forebyggende sygepleje, men det kræver opmærksomhed - og selvfølgelig at personaleressourcerne er til stede. 8.0 Perspektivering Undersøgelsen tyder på at, vi ikke er gode nok til at identificere risikopatienterne - en hjælp til dette kan være, at vi supplerer vores kliniske skøn med en systematiseret scoring af alle patienter efter Braden-skalaen. Undersøgelsen viser, at sygehusets udbud af trykaflastende madrasser ikke matcher behovet, og vi har med undersøgelsen fået et indtryk af, hvilke typer madrasser der er størst mangel på. Desuden er der med undersøgelsen blevet sat fokus på madrassernes tilgængelighed, så sideløbende med denne endelige rapportskrivning er der blevet iværksat et arbejde på at sikre tilgængelighed i alle døgnets 24 timer og lige vilkår på alle sygehuses afdelinger. 24 timers tilgængelighed forudsætter, at personalet i afdelingerne er i stand til at vurdere, hvilken madras patienterne skal ligge på. For at ruste personalet til denne opgave, er der blevet lavet et Madraskatalog, som viser både i tekst og i billeder, hvilke madrasser vi har til rådighed, og hvordan vi vælger den bedste aflastning til den konkrete patient. Introduktion af kataloget vil ske ved flere undervisningsseancer. Det er vigtigt ikke at glemme, at forebyggelse er andet og mere end madrasser, og at vi derfor skal fastholde fokus på den forebyggende sygepleje - og her er en kontinuerlig vedligeholdelse af plejepersonalets viden vigtig. Vi har allerede to interne undervisningsdage på Sygehus Viborg, hvor en sårsygeplejerske, en fodterapeut og en løfteinstruktør underviser. Vi vil optimere undervisningen med et tilbud om mere kortvarig undervisning (2-3 timer) i de enkelte afdelinger, f.eks. på et personalemøde, herved er der mulighed for at nå et bredere udsnit af plejepersonalet. Undersøgelsen skal gentages om 2 år for at få vurderet, om de igangsatte tiltag har haft nogen effekt. 12

13 Litteraturliste 1 Olsen, L.F. Tryksår koster en milliard. Dagens Medicin, 2002; 24 : 6. 2 Bennet, G., Dealy, C., Posnett, J. The cost of pressure ulcers in the UK. Age and Agering 2004;33: Allman, R.M., Goode, P.S., Burst, N. Et al. Pressure ulcer, hospital complications, and disease severity; impact on hospital cost and length of stay. Adv. Wound Care 1999;12: Bermark, S., Zimmerdahl, V., Müller, K. Prævalensundersøgelse for trykspor/tryksår i somatiske afdelinger. Rapport Bispebjerg Hospital 2003;5. 5 Sørensen JL, Lassen MK, Alsbjørn BF, Gottrup F, Tryksår. Ugeskr Læger 1997;3 : Morison, Moya J (2001). The Prevention and Treatment of Pressure Ulcers. Mosby 7 Vogelsang, A-B. Trykskader hos indlagte patienter. Master of Public Health, Aarhus universitet, 2004 udgivelse nr Jensen, L. Tryksår et vildt problem - Litteratursøgning om madrasser og puder underbygger dette. Viadukt 2000;6: Dreier, H. Tryksårsforebyggelse i den siddende stilling. 2003, Hjælpemiddel instituttet. 10 Bermark, S. Tryksår. Focus på sårpleje 2001;9, 1. 13

14 Bilagsoversigt Bilag 1 EPUAPs Klassifikation af tryksårstadierne Sårstadierne inkl. stadie 0, Focus på sårpleje 2001;9, 1. Bilag 2 EPUAPs guidelines til forebyggelse af tryksår. Bilag 3 EPUAPs guidelines for behandling af tryksår. Bilag 4 Braden-skalaen til forudsigelse af risiko for tryksår. Bilag 5 Bispebjergs forslag til valg af madras i forhold til risikoscoren. Bilag 6 Anbefalede valg af trykaflastende madras ud fra Braden-scoren. Bilag 7 Definition på statiske og dynamiske madrasser. Bilag 8 Hyppigste lokalisation af tryksår på den siddende og liggende patient. Bilag 9 Brev sendt til de udvalgte afdelinger. 14

15 Sygehus Viborg Prævalensundersøgelse: Trykspor / tryksår / trykaflastning ved sengeleje Bilag 1-1

16 Sygehus Viborg Prævalensundersøgelse: Trykspor / tryksår / trykaflastning ved sengeleje Bilag 1-2 Kilde: Fokus på Sårpleje, september 2001.

17 Sygehus Viborg Prævalensundersøgelse: Trykspor / tryksår / trykaflastning ved sengeleje Bilag 2

18 Sygehus Viborg Prævalensundersøgelse: Trykspor / tryksår / trykaflastning ved sengeleje Bilag 3-1

19 Sygehus Viborg Prævalensundersøgelse: Trykspor / tryksår / trykaflastning ved sengeleje Bilag 3-2

20 Sygehus Viborg Prævalensundersøgelse: Trykspor / tryksår / trykaflastning ved sengeleje Bilag 3-3

21 Sygehus Viborg Prævalensundersøgelse: Trykspor / tryksår / trykaflastning ved sengeleje Braden-skalaen til forudsigelse af risiko for tryksår. Bilag 4 Patienterne kan score fra 6 til 23 point. Jo færre point, jo større risiko for at udvikle tryksår. Scorer patienten 21-23, er han uden for risiko. Scorer han er han i lav risiko. Scorer han er han i middel risiko, og scorer han 6-11 er han i høj risiko.

22 Sygehus Viborg Prævalensundersøgelse: Trykspor / tryksår / trykaflastning ved sengeleje Bilag 5

23 Sygehus Viborg Prævalensundersøgelse: Trykspor / tryksår / trykaflastning ved sengeleje Bilag 6

24 Sygehus Viborg Prævalensundersøgelse: Trykspor / tryksår / trykaflastning ved sengeleje Bilag 7-1

25 Sygehus Viborg Prævalensundersøgelse: Trykspor / tryksår / trykaflastning ved sengeleje Bilag 7-2

26 Sygehus Viborg Prævalensundersøgelse: Trykspor / tryksår / trykaflastning ved sengeleje Bilag 8 Kilde: Fokus på Sårpleje, september 2001.

27 Sygehus Viborg Prævalensundersøgelse: Trykspor / tryksår / trykaflastning ved sengeleje Bilag 9