K!7! ` I=!//(/ (Ifølge Johannes)

Transkript

1 J K!7! ` I=!//(/ (Ifølge Johannes) OHANNES- E VANGELIET Tekst efter ny dansk on-line oversættelse. Versenes orden ombrudt efter forslag af R. Bultmann (sådan kunne evangeliet måske oprindelig have set ud): (1.1-5: Ordet) I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alle ting er blevet til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, men mørket fattede det ikke. (1.6-8: Johannes) Der fremstod et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd. Han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset. (1.9-13: Guds børn) Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham.

2 Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn. De er ikke født af blod, ej heller af køds vilje, ej heller af mands vilje, men af Gud. ( : Ordet blev kød) Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. Johannes vidner om ham og råber:»det var om ham, jeg sagde: Han, som kommer efter mig, har været der forud for mig, for han var til før mig. «( : Ingen har set Gud) Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde; for loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus. Ingen har nogen sinde set Gud; den enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk. ( : Døberens første vidnesbyrd) Dette er Johannes' vidnesbyrd, da jøderne fra Jerusalem sendte præster og levitter ud til ham for at spørge ham:»hvem er du?«da bekendte han og benægtede ikke, han bekendte:»jeg er ikke Kristus.Hvad er du da?«spurgte de ham,»er du Elias?Det er jeg ikke«, svarede han.»er du Profeten?Nej«, svarede han. Så sagde de til ham:»hvem er du da? Vi skal have svar med til dem, der har sendt os; hvad siger du om dig selv?«han svarede:»jeg er en røst, der råber i ørkenen: Jævn Herrens vej! som profeten Esajas har sagt.«de var udsendt af farisæerne, og de spurgte ham:»hvorfor døber du så, når du hverken er Kristus eller Elias eller Profeten?«Johannes svarede dem:»jeg døber med vand; midt iblandt jer står en, som I ikke kender, han, som kommer efter mig, og hvis skorem er jeg ikke værdig til at løse.«dette skete i Betania, på den anden side af Jordan hvor Johannes døbte. ( : Se Guds lam) Næste dag så han Jesus komme hen imod sig og sagde:»se! Der er Guds lam, som bærer verdens synd! Det er om ham, jeg har sagt: Efter mig kommer der en mand, som er kommet forud for mig, for han var til før mig. Jeg kendte ham ikke, men for at han skal åbenbares for Israel, derfor er jeg kommet og døber med vand.«

3 ( : Helligånden daler ned) Og Johannes vidnede og sagde:»jeg så Ånden dale ned fra himlen som en due, og den blev over ham. Jeg kendte ham ikke, men han, som har sendt mig for at døbe med vand, han sagde til mig: Det er ham, du ser Ånden dale ned over og blive over, der døber med Helligånden. Jeg har set det, og jeg har aflagt det vidnesbyrd, at han er Guds søn.«( : De første disciple kaldes) Næste dag stod Johannes der igen med to af sine disciple; han ser Jesus komme og siger:»se, der er Guds lam.«de to disciple hørte, hvad han sagde, og fulgte efter Jesus. Da Jesus vendte sig om og så dem følge efter, sagde han:»hvad vil I?«De svarede:»rabbi (Mester), hvor bor du?«han sagde til dem:»kom og se!«de gik med og så, hvor han boede, og de blev hos ham resten af dagen. Andreas, Simon Peters bror, var den ene af de to, som havde hørt, hvad Johannes sagde, og var fulgt efter Jesus. ( : Vi har fundet Messias) Først møder han sin bror Simon og siger til ham:»vi har fundet Messias (Kristus)«Han tog ham med hen til Jesus. Da Jesus så ham, sagde han:»du er Simon, Johannes' søn; du skal kaldes Kefas (Peter)«. Næste dag ville han tage til Galilæa og møder Filip. Jesus siger til ham:»følg mig!«filip var fra Betsajda, fra samme by som Andreas og Peter. Filip møder Nathanael og siger til ham:»ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne, ham har vi mødt: Jesus, Josefs søn, fra Nazaret.«Nathanael spurgte:»kan noget godt komme fra Nazaret?«Filip sagde til ham:»kom og se!«( : I skal se himlen åben) Jesus så Nathanael komme hen imod sig og sagde:»se, dér er sandelig en israelit, i hvem der ikke er svig!«nathanael spurgte ham:»hvor kender du mig fra?«jesus svarede ham:»jeg så dig, før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet.«nathanael udbrød:»rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge!«jesus sagde til ham:»tror du, fordi jeg sagde til dig,

4 at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det.«og han sagde til ham:»sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over menneskesønnen.«(2.1-11: Brylluppet i Kana) Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple var indbudt til brylluppet. Men vinen slap op. Da sagde Jesu mor til ham:»de har ikke mere vin.«jesus sagde til hende:»hvad vil du mig, kvinde? Min time er endnu ikke kommet.«hans mor sagde til tjenerne:»gør, hvad som helst han siger til jer.«der var dér seks vandkar af sten; de stod der efter jødernes regler for renselse og rummede hver to til tre spande. Jesus sagde til dem:»fyld karrene med vand.«og de fyldte dem helt op. Og han sagde til dem:»øs nu op og bær det hen til skafferen.«det gjorde de så. Men da skafferen havde smagt på vandet, der var blevet til vin - han vidste ikke, hvor den kom fra, men det vidste de tjenere, som havde øst vandet op - kaldte han på brudgommen og sagde til ham:»man sætter ellers den gode vin frem først, og når folk har drukket godt, så den ringere. Du har gemt den gode vin til nu.«dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham. (2.12: Til Kapernaum) Derefter gik han og hans mor og hans brødre og hans disciple ned til Kapernaum, og dér blev de nogle få dage. ( : Tempelrensningen) Jødernes påske nærmede sig, og Jesus drog op til Jerusalem. På tempelpladsen så han dem, der solgte okser, får og duer, og dem, der sad og vekslede penge. Han lavede en pisk af reb og jog dem alle ud fra tempelpladsen, også fårene og okserne. Han spredte vekselerernes mønter og væltede deres borde. Til dem, der solgte duer, sagde han:»få det væk herfra! Gør ikke min faders hus til en kræmmerbod!«hans disciple kom i tanker om, at der står skrevet:»ildhu skal fortære mig for dit hus' skyld.«( : Hvilket tegn viser du os) Jøderne sagde da til ham:»hvilket tegn viser du os, siden du gør dette?«og Jesus svarede dem:»riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage.«

5 Da sagde jøderne:»dette tempel er der bygget på i seksogfyrre år, og så vil du rejse det igen på tre dage?«men det tempel, han talte om, var hans legeme. Siden, da han var opstået fra de døde, kom hans disciple i tanker om, at han havde sagt dette, og de troede Skriften og det ord, Jesus havde sagt. ( : Mange omvender sig) Mens han var i Jerusalem under påskefesten, kom mange til tro på hans navn ved at se de tegn han gjorde. Men selv betroede Jesus sig ikke til dem, for han kendte alle og havde ikke behov for, at nogen skulle vidne om mennesket; for han vidste selv, hvad der skjuler sig i mennesket. (3.1-12: Jesus opsøges af Nikodemus) Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus om natten og sagde til ham:»rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.«jesus svarede ham:»sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.«nikodemus sagde til ham:»hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?«jesus svarede:»sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke er født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født ved Ånden, er ånd. Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.«Nikodemus spurgte ham:»hvordan kan det gå til?«jesus svarede:»du er lærer i Israel og forstår ikke det? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd. Dersom I ikke tror, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan kan I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske? ( : Menneskesønnen skal ophøjes) Ingen er steget op til himlen uden den, der steg ned fra himlen: menneskesønnen. Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham.

6 ( : Thi således elskede Gud verden) For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke. Den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde; for enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres; men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.«( : Den, der er ovenfra) Den, der er ovenfra, er over alle; den, der er af jorden, er jordisk og taler jordisk. Den, der kommer fra himlen, er over alle; hvad han har set og hørt, det vidner han om, og ingen tager imod hans vidnesbyrd. Men den, der har taget imod hans vidnesbyrd, har dermed beseglet, at Gud er sanddru, for han, som Gud har udsendt, taler Guds ord. Gud giver jo ikke Ånden efter mål. ( : Faderen elsker Sønnen) Faderen elsker Sønnen, og alt har han lagt i hans hånd. Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.«( : Til Judæa) Siden kom Jesus og hans disciple til Judæa. Dér var han en tid sammen med dem og døbte. Også Johannes døbte, i Ænon ved Salem. Dér var der meget vand, og folk kom og blev døbt. For Johannes var endnu ikke sat i fængsel. ( : Døberens andet vidnesbyrd) Nu kom Johannes' disciple i strid med en jøde om renselse, og de gik hen til Johannes og sagde:»rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv, og alle kommer til ham.«johannes svarede:»et menneske kan ikke slet intet tage uden at have fået det givet af himlen. I er vidner på, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus, men jeg er udsendt forud for ham. Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som venter på ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme.

7 Det er min glæde, og den er nu blevet fuldkommen. Han skal blive større, jeg skal blive mindre. (4.1-6: Til Samaria) Da Jesus fik at vide, at farisæerne havde hørt, at han vandt flere disciple og døbte flere end Johannes så forlod han Judæa og vendte tilbage til Galilæa. Han måtte tage vejen igennem Samaria. Han kom da til en by i Samaria, der hed Sykar, nær det stykke jord, Jakob gav sin søn Josef. Dér var Jakobs kilde; træt af sin vandring satte Jesus sig til at hvile ved kilden (4.7-42: Den samaritanske kvinde) En samaritansk kvinde kom efter vand. Jesus sagde til hende:»giv mig noget at drikke.«hans disciple var nemlig gået ind til byen for at købe mad. Men den samaritanske kvinde sagde til ham:»hvordan kan du, en jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?«jesus svarede hende:»hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand.«kvinden sagde til ham:»herre, du har ingen spand, og brønden er dyb. Hvor får du så det levende vand fra? Du er vel ikke større end vor fader Jakob, som gav os brønden og selv drak af den, ligesom hans sønner og hans kvæg?«jesus svarede hende:»enhver, som drikker af dette vand, skal tørste igen. Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal blive et kildevæld til evigt liv i ham.«kvinden sagde til ham:»herre, giv mig af det vand, så jeg ikke mere skal tørste og gå herud og hente vand.«han sagde til hende:»gå og kald på din mand, og så kom ud igen!«kvinden svarede:»jeg har ingen mand.«jesus sagde til hende:»du har ret, når du siger: Jeg har ingen mand, for du har haft fem mænd, og ham, du har nu, er ikke din mand; dér sagde du noget sandt.«kvinden sagde til ham:»herre, jeg ser, at du er en profet; vore fædre har tilbedt Gud på dette bjerg, men I siger, at stedet, hvor man skal tilbede, er Jerusalem.«Jesus sagde til hende:»tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender. Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed, for det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.«kvinden sagde til ham:»jeg ved, at Messias (Kristus) skal komme; når han kommer, vil han fortælle os alt.«jesus sagde til hende:

8 ,,» Det er mig (%#= %+.+ ), ham der taler til dig.«netop da kom hans disciple tilbage, og de undrede sig over, at han talte med en kvinde. Dog spurgte ingen, hvad han ville hende, eller hvorfor. Kvinden lod nu sin krukke stå og gik ind til byen og sagde til folk:»kom og se en mand, som har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort. Måske er det ham, der er Kristus?«De gik ud af byen og gav sig på vej ud til ham. Imens sagde disciplene til ham:»rabbi, kom og spis!«men han sagde til dem:»jeg har mad at spise, som I ikke kender.«disciplene sagde til hverandre:»mon nogen har givet ham mad?«jesus sagde da til dem:»min mad er at gøre hans vilje, som har udsendt mig, og fuldføre hans værk. Siger I ikke: Fire måneder varer det, og så kommer høsten? Men jeg siger: Åbn jeres øjne og se markerne, de er modne til høst. Den, der høster, får allerede nu sin løn og samler afgrøde til evigt liv, så at den, der sår, og den, der høster, kan glæde sig sammen. For her gælder det ord: Én sår, og en anden høster. Jeg har sendt jer ud for at høste det, I ikke har slidt med; andre har slidt, og I nyder godt af deres slid.«mange samaritanere kom til tro på ham som følge af kvindens ord, da hun vidnede:»han har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort.«da nu samaritanerne kom ud til ham, bad de ham om at blive hos dem; han blev der i to dage, og på grund af hans ord kom mange flere til tro. De sagde til kvinden:»nu tror vi ikke længere på grund af det, du fortalte; vi har nemlig selv hørt ham og ved, at han i sandhed er verdens frelser.«( : Tilbage til Galilæa) Da de to dage var gået, drog Jesus videre til Galilæa. Han havde selv vidnet, at en profet ikke er agtet i sit fædreland. Da han kom til Galilæa, tog galilæerne godt imod ham, for de havde set alt det, han havde gjort i Jerusalem under festen; de havde jo selv været der. ( : Jesus helbreder en dreng) Der var en kongelig embedsmand, hvis søn lå syg i Kapernaum. Da han hørte, at Jesus var kommet fra Judæa til Galilæa, tog han hen til ham og bad ham om at komme med derned og helbrede hans søn; for han lå for døden. Da sagde Jesus til ham:»hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke.«embedsmanden svarede:»herre, kom med derned, før mit barn dør.«jesus sagde til ham:»gå hjem, din søn lever.«manden troede Jesus på hans ord og gik; og på vejen hjem, kom hans tjenere ham i møde og fortalte, at hans dreng var i live. Han spurgte dem så, hvornår han havde fået det bedre, og de svarede:

9 »I går ved den syvende time forlod feberen ham.«da forstod faderen, at det var sket netop, da Jesus havde sagt:»din søn lever.«og han og hans husstand troede. (6.1-15: Bespisningen af de fem tusind) Påsken, jødernes fest, var nær. Da tog Jesus over til den anden side af Galilæas Sø, Tiberias Sø. En stor skare fulgte ham, da de så de tegn, han gjorde ved at helbrede de syge. Men Jesus gik op på bjerget, og dér satte han sig sammen med sine disciple. Da Jesus løftede blikket og så, at en stor skare nærmede sig, sagde han til Filip:»Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få noget at spise?«men det sagde han for at sætte ham på prøve, for selv vidste han, hvad han ville gøre. Filip svarede ham:»brød for to hundrere denarer er ikke nok til en krumme til hver.«en af hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, sagde til ham:»her er en lille dreng, som har fem bygbrød og to fisk; men hvad skal det forslå?«jesus sagde:»få folk til at sætte sig.«der var meget græs på stedet. Mændene satte sig; der var omkring fem tusind. Så tog Jesus brødene, takkede og delte ud til dem, der sad der; på samme måde også af fiskene, så meget de ville have. Da de var blevet mætte, sagde han til sine disciple:»saml de stykker sammen, som er tilovers, så intet går til spilde.«så samlede de dem sammen og fyldte tolv kurve med de stykker af de fem bygbrød, som var tilovers efter måltidet. Da folk havde set det tegn, han havde gjort, sagde de:»han er i sandhed Profeten, som skal komme til verden.«jesus forstod nu, at de ville tvinge ham til at blive deres konge, og han trak sig atter tilbage til bjerget, helt alene. ( : Vandringen på søen) Da det var blevet aften, gik hans disciple ned til søen og gik ombord i en båd for at tage over til Kapernaum ved den anden bred. Det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommet. Søen var i oprør, for der blæste en hård vind. Da de havde tilbagelagt femogtyve til tredive stadier, ser de Jesus gå på søen og nærme sig båden, og de blev grebet af frygt. Men Jesus sagde til dem:»det er mig, frygt ikke!«så ville de tage ham op i båden, og straks var båden fremme ved den søbred, de var på vej til. ( : Skaren leder efter ham) Næste dag så folkeskaren, som stod ved den anden bred, at der kun havde været én båd dér, og at Jesus ikke var taget af sted med sine disciple i den båd, men at disciplene var taget afsted alene. Fra Tiberias kom der andre både hen til det sted, hvor de havde spist brødet. Da skaren nu så, at Jesus ikke var der, og heller ikke hans disciple,

10 gik de ombord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham:»rabbi, hvornår er du kommet hertil?«jesus svarede dem:»sandelig, sandelig siger jeg jer: I søger mig ikke, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.«( : Jeg er livets brød) Så sagde de til ham:»hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?«jesus svarede dem:»guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.«da sagde de til ham:»hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: Brød fra himlen gav han dem. «Jesus sagde så til dem:»sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden.«de sagde til ham:»herre, giv os altid det brød!«jesus sagde til dem:»jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste. Som jeg har sagt: I har set mig, dog I tror ikke. Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort, for jeg er kommet ned fra himlen ikke for at gøre min egen vilje, men hans, som har sendt mig. Hans vilje er, at jeg ikke skal miste noget af alt det, han har givet mig, men oprejse det på den yderste dag. Min faders vilje er, at enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.«jøderne blev vrede på ham, fordi han havde sagt: Jeg er det brød, som er kommet ned fra himlen. De sagde:»er det ikke Jesus, Josefs søn, hvis far og mor vi kender? Hvordan kan han så sige: Jeg er kommet ned fra himlen? «Jesus svarede dem:»i skal ikke stå dér og skumle! Ingen kommer til mig, hvis ikke Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Der står skrevet hos profeterne: Alle skal de være oplært af Gud. Enhver, som har hørt og lært af Faderen, kommer til mig. Ingen har set Faderen uden den, der kommer fra Gud; han har set Faderen.

11 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror, har evigt liv. Jeg er livets brød. Jeres fædre spiste manna i ørkenen, og de døde. Men det brød, der er fra himlen, gør, at den, der spiser af det, ikke dør. Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen. Den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, til liv for verden.«så kom jøderne i voldsom diskussion med hinanden og sagde:»hvordan kan han give os sit kød at spise?«jesus sagde til dem:»sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke spiser menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham. Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen, således skal også den, der spiser mig, leve i kraft af mig. Det brød, som er kommet fra himlen, er ikke som det, fædrene spiste; de døde, men den, der spiser dette brød, skal leve til evig tid.«det sagde han, da han lærte i synagogen i Kapernaum. (5.1-18: Den syge ved Betesda dam) Derefter var det en af jødernes fester, og Jesus drog op til Jerusalem. Ved Fåreporten i Jerusalem er der en dam, som på hebraisk kaldes Betesda. Den har fem søjlegange, og i dem lå der en mængde syge, blinde, lamme og krøblinge, som ventede på, at vandet kom i bevægelse. Undertiden fór Herrens engel ned i dammen og bragte røre i det. Den første, der kom ned i det oprørte vand, blev rask uanset sin sygdom. Dér lå der nu en mand, som havde været syg i 38 år. Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han havde ligget der i lang tid, sagde han til ham:»vil du være rask?«den syge svarede:»herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen, når der er røre i vandet; mens jeg er på vej, når en anden ned i det før mig.«jesus sagde til ham:»rejs dig, tag din båre og gå!«straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik. Men jøderne sagde da til ham, som var blevet helbredt:»det er sabbat, og det er ikke tilladt dig at bære din båre.«han svarede dem:»han, som helbredte mig, sagde: Tag din båre og gå. «De spurgte ham:»hvem var det, der sagde til dig: Tag den og gå?«men han, som var blevet helbredt, vidste ikke, hvem det var; for Jesus var gået sin vej på grund af menneskemængden. Senere mødte Jesus ham på tempelpladsen og sagde til ham:»nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at det ikke skal gå dig værre.«manden gik tilbage og fortalte jøderne, at det var Jesus, der havde helbredt ham. Da gav jøderne sig til at forfølge Jesus, fordi han havde gjort det på en sabbat. Men Jesus sagde til dem:»min fader arbejder altid; også jeg arbejder.«nu blev jøderne endnu ivrigere efter at slå ham ihjel; ikke alene brød han sabbatten,

12 men han kaldte også Gud sin fader og gjorde sig selv Gud lig. ( : Sønnens fuldmagt fra Faderen) Men Jesus sagde til dem:»sandelig, sandelig siger jeg jer: Sønnen kan intet gøre af sig selv, men kun hvad han ser Faderen gøre; for hvad Faderen gør, det samme gør Sønnen. For Faderen elsker Sønnen og viser ham alt, hvad han gør; og han skal vise ham endnu større gerninger, så I skal undre jer. For ligesom Faderen oprejser de døde og gør dem levende, således gør også Sønnen dem levende, han vil. Og Faderen dømmer ingen, men al dom har han overladt Sønnen, for at alle skal ære Sønnen, ligesom de ærer Faderen. Den, der ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som har sendt ham. (13.20: Sandhedens ord) Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tager imod, hvem jeg end sender, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har sendt mig.«( : Sandhedens ord) Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den time kommer, ja, den er nu, da de døde skal høre Guds søns røst, og de, som hører den, skal leve. For ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv. Og han har givet ham magt til at holde dom, fordi han er menneskesøn. I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer, da alle de, der er i gravene, skal høre hans røst og gå ud deraf, de, der har øvet det gode, for at opstå til liv, men de, der har gjort det onde, for at opstå til dom. Jeg kan intet gøre af mig selv; som jeg hører, dømmer jeg, og min dom er retfærdig, for jeg søger ikke at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig.«( : Faderens vidner for Sønnen)»Er det kun mig selv, som vidner om mig, har mit vidnesbyrd ingen gyldighed. Men der er en anden, som vidner om mig, og jeg véd, at hans vidnesbyrd om mig er gyldigt. I sendte bud til Johannes, og han vidnede om sandheden. Ikke at jeg skal have mit vidnesbyrd fra et menneske,

13 men dette jeg siger, for at I skal blive frelst. Johannes var en lampe, som brændte og lyste, og for en tid ville I fryde jer i hans lys.«( : Sønnen vidner om Faderen)»Men det vidnesbyrd, jeg har, er større end det, som Johannes bar; for de gerninger, som Faderen har ladet mig gøre, vidner om mig, at det er Faderen, som har sendt mig. Og Faderen, som har sendt mig, har selv vidnet om mig. I har aldrig hørt hans røst, ej heller ikke set hans skikkelse, og hans ord lader I ikke blive i jer, for ham, som han har sendt, tror I ikke. I læser Skrifterne og tror at finde evigt liv i dem, men de vidner om mig, og alligevel vil I ikke komme til mig for at få liv. Min ære vil jeg ikke have fra mennesker; for jeg véd, at I har ikke Guds kærlighed i jer. Jeg er kommet i min faders navn, og I tager ikke imod mig; men hvis en anden kommer i eget navn, skal I nok tage imod ham. Hvordan skal I kunne tro, når I tager imod ære fra hinanden i stedet for at søge jeres ære hos den eneste Gud? Tro ikke, at det er mig, der vil anklage jer hos Faderen. Den, der anklager jer, er Moses, ham I har sat jeres håb til. Havde I troet Moses, ville I have troet mig; for han skrev om mig. Men tror I ikke hans skrifter, hvordan kan I så tro mine ord?«( : Min lære er ikke min egen) Først midt under festen gik Jesus op på tempelpladsen og begyndte at undervise, og jøderne undrede sig og sagde:»hvor kan han have forstand på Skriften, når han ikke er oplært i den?«jesus svarede dem:»min lære er ikke min egen, men hans som sendte mig. Den, der vil gøre hans vilje, skal indse, om min lære er fra Gud, eller om jeg taler af mig selv; for den, der taler af sig selv, søger sin egen ære, men den, der søger hans ære, som har udsendt ham, han er sandfærdig, i ham er der ingen uret.«( : Hvorfor vil I slå mig ihjel?)»har Moses ikke givet jer loven? Og dog er der ingen af jer, der holder loven. Hvorfor vil I slå mig ihjel?«folkeskaren svarede:»en dæmon må have besat dig; hvem vil slå dig ihjel?«jesus sagde til dem:»jeg gjorde en gerning, og den undrer jer. Men Moses gav jer omskærelsen, og I omskærer mennesker på sabbaten. Når et menneske kan omskæres på en sabbat, for at Moseloven ikke skal brydes, hvorfor er I så vrede på mig, fordi jeg helbredte et menneske på en sabbat? Døm ikke efter det ydre, men fæld en retfærdig dom!«

14 ( : Min dom er sand!) Da sagde farisæerne til ham:»du vidner om dig selv. Dit vidnesbyrd er ikke gyldigt.«jesus svarede:»mit vidnesbyrd gyldigt, skønt jeg vidner om mig selv; for jeg ved, hvor jeg er kommet fra, og hvor jeg går hen; men I ved ikke, hvor jeg kommer fra, eller hvor jeg går hen. I dømmer efter det ydre, jeg dømmer ingen. Men selv om jeg også dømmer, er min dom sand, for jeg er ikke alene, men Faderen, som har sendt mig, er med mig. Det står jeres egen lov, at et vidnesbyrd fra to mennesker er gyldigt. Jeg vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig, vidner om mig.«de spurgte så:»hvor er din fader?«jesus svarede:»i kender hverken mig eller min fader. Kendte I mig, kendte I min fader.«disse ord talte han ved tempelblokken, da han underviste på tempelpladsen. Men ingen greb ham, for hans time var endnu ikke kommet. (7.1-10: Jesus og hans brødre) Derefter drog Jesus omkring i Galilæa. I Judæa ville han ikke være, for jøderne søgte at slå ham ihjel. Jødernes fest, løvhyttefesten, var nær. Hans brødre sagde da til ham:»tag herfra, gå til Judæa, for at dine disciple kan se de gerninger, du gør. Der er ingen, der gør noget i hemmelighed, hvis han vil stå åbent frem. Når du gør sådanne ting, så vis dig for verden.«for ikke engang hans brødre troede på ham. Da sagde Jesus til dem:»min tid er endnu ikke kommet, men jeres tid er altid. Jer kan verden ikke hade; mig hader den, fordi jeg vidner om den, at den handler ondt. Drag I op til festen, jeg tager ikke op til denne fest, for min tid er endnu ikke inde.«men efter at hans brødre var draget op til festen, drog han også derop, dog ikke åbenlyst, men i det skjulte. ( : Jøderne leder efter ham) Jøderne ledte nu efter ham under festen og sagde:»hvor er han?«og blandt folk var der megen snak om ham. Nogle sagde:»han er en god mand.«andre:»nej, han vildleder folk.«ingen talte dog frit om ham af frygt for jøderne. ( : Er det ikke ham, de vil slå ihjel?) Nogle fra Jerusalem sagde nu:»er det ikke ham, de vil slå ihjel? Men se bare, han taler frit frem, og de siger slet ingenting til ham. Skulle rådsmedlemmerne virkelig have indset, at han er Kristus? Vi ved, hvor denne mand stammer fra, men når Kristus kommer, er der ingen, der ved, hvorfra han kommer.«da råbte Jesus, mens han stod og lærte på tempelpladsen:»i véd, hvem og hvorfra jeg er. Dog er jeg ikke kommet af mig selv,

15 men han, som har udsendt mig, er sanddru, og ham kender I ikke. Jeg kender ham, for jeg kommer fra ham, og han har udsendt mig.«så ville de gribe ham, men ingen fik lagt hånd på ham, for hans time var endnu ikke kommet. Men af folkeskaren kom mange til tro på ham, og de sagde:»når Kristus kommer, vil han så gøre flere tegn, end denne mand har gjort?«( : Hvor jeg er, kan I ikke komme!) Farisæerne hørte, at snakken gik sådan om ham blandt folk; og ypperstepræsterne og farisæerne sendte nu tempelvagter ud for at gribe ham. Da sagde Jesus:»En kort tid endnu er jeg hos jer, så går jeg til ham, som har sendt mig. I vil lede efter mig og ikke finde mig, og hvor jeg er, kan I ikke komme.«( : Hvor mon han vil tage hen?) Da sagde jøderne til hinanden:»hvor mon han vil tage hen, siden vi ikke kan finde ham? Han vil vel ikke tage til dem, der lever spredt blandt grækerne, og undervise grækerne? Hvad betyder det, han siger: I vil lede efter mig og ikke finde mig; hvor jeg er, kan I ikke komme?«( : Strømme af levende vand) På festens sidste og største dag stod Jesus frem og råbte:»den, der tørster, skal komme til mig og drikke! Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand.«det sagde han om den ånd, som de, der troede på ham, skulle få. For Ånden var der endnu ikke, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort. ( : Aldrig har nogen talt således!) Nogle i folkeskaren sagde, da de hørte de ord:»han er sandelig Profeten.«Andre sagde:»han er Kristus.«Men nogle sagde:»kommer Kristus da fra Galilæa? Siger Skriften ikke, at Kristus kommer af Davids slægt og fra Betlehem, Davids by?«sådan blev der uenighed i folkeskaren på grund af ham, og nogle af dem ville gribe ham, men ingen lagde dog hånd på ham. Da tempelvagterne kom tilbage, spurgte ypperstepræsterne og farisæerne dem:»hvorfor har I ham ikke med?«men tempelvagterne svarede:»aldrig har noget menneske talt således.«farisæerne spurgte dem så:»er I nu også blevet vildført? Mon nogen af rådsmedlemmerne eller farisæerne tror på ham? Nej, men denne folkeskare, som ikke kender loven, skal være forbandet.«nikodemus, han, som før var kommet til Jesus, og som selv var en af dem, siger til dem:»vores lov dømmer da ikke et menneske, uden at man har hørt på ham og fået rede på, hvad han har gjort?«de svarede ham:»er du måske også fra Galilæa? Slå op i Skriften, så vil du se, at ingen profet fremstår i Galilæa.«Så gik de hver til sit. ( : Jeg søger ikke min egen ære!) Jøderne sagde til ham:»har vi ikke ret i at sige, at du er en samaritaner og besat af en dæmon?«

16 Jesus svarede:»jeg er ikke besat af en dæmon, jeg ærer derimod min fader, men I vanærer mig. Jeg søger ikke min egen ære; der er en, der søger den, og han dømmer.«( : Er du større end Abraham?)»Du er vel ikke større end vor fader Abraham? Hvem tror du, du er?«jesus svarede:»hvis jeg ærer mig selv, er min ære intet værd. Det er min fader, som ærer mig, han, om hvem I siger: Han er vores Gud; og I har ikke kendt ham, men jeg kender ham; og siger jeg, at jeg ikke kender ham, så bliver jeg en løgner ligesom I, men jeg kender ham, og jeg holder fast ved hans ord. ( : Hvorfor tror I mig ikke?)»i gør jeres faders gerninger.«da sagde de til ham:»vi er ikke uægte børn; vi har kun én fader, Gud.«Jesus sagde til dem:»hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig. Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord. I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, han står ikke i sandheden, for der findes ingen sandhed i ham, og når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv, for løgner er han og løgnens ophav. Jeg taler sandhed, derfor tror I mig ikke. Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig da ikke? Den, der er af Gud, hører Guds ord. I hører ikke, fordi I ikke er af Gud.«( : Du er besat af en dæmon!)»sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden!«da sagde jøderne til ham:»nu ved vi, at du er besat af en dæmon. Abraham døde, og profeterne døde, og så siger du: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed smage døden.«( : Før Abraham var, er jeg!)»abraham, jeres fader, jublede over at skulle se min dag, og han fik den at se og glædede sig.«da sagde jøderne til ham:»du er endnu ikke halvtreds år, og du har set Abraham?«,, Jesus sagde til dem:»sandelig, sandelig siger jeg jer: Før Abraham var, er jeg (%#= %+.+ ).«Da tog de sten op for at kaste dem på ham, men Jesus forsvandt fra tempelpladsen. (9.1-5: Rabbi, hvem har syndet?) På vejen så Jesus en mand, der var blind fra fødslen. Hans disciple spurgte ham:»rabbi, hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født blind?«

17 Jesus svarede:»hverken han selv eller hans forældre har syndet, men det er, for at Guds gerninger skal åbenbares på ham. De gerninger, som han, der har sendt mig, vil have gjort, må vi gøre, mens det er dag; der kommer en nat, da ingen kan arbejde.«(9.5-7: Jesus helbreder en blindfødt)»mens jeg er i verden, er jeg verdens lys.«da han havde sagt det, spyttede han på jorden, lavede dynd med spyttet, smurte dyndet på den blindes øjne og sagde til ham:»gå hen og vask dig i dammen Siloa (: udsendt)!«han gik så hen og vaskede sig, og da han kom tilbage, kunne han se. (9.8-17: Jøderne udspørger den blindfødte) Naboerne og de, der var vant til at se ham som tigger, sagde nu:»er det ikke ham, der plejer at sidde og tigge?«nogle sagde:»jo, det er ham.«andre sagde:»nej, han ligner ham bare.«selv sagde han:»det er mig.«så spurgte de ham:»hvordan blev dine øjne da åbnet?«han svarede:»han, som hedder Jesus, rørte dynd, smurte det på mine øjne og sagde til mig: Gå hen til Siloa og vask dig. Da jeg så gik derhen og vaskede mig, kunne jeg se.hvor er han?«spurgte de.»det ved jeg ikke«, svarede han. De førte ham, som tidligere havde været blind, hen til farisæerne. (Det var sabbat den dag, Jesus lavede dyndet og åbnede hans øjne.) Nu spurgte så også farisæerne ham, hvordan han havde fået sit syn. Han svarede dem:»han kom dynd på mine øjne, og jeg vaskede mig, og nu kan jeg se.«da sagde nogle af farisæerne:»den mand er ikke fra Gud, for han holder ikke sabbatten.«andre sagde:»men hvordan kan et syndigt menneske gøre den slags tegn?«sådan var der uenighed imellem dem. Derfor spurgte de igen den blinde:»hvad mener du om ham? Det var jo dine øjne, han åbnede.han er en profet«, svarede han. ( : Jeg var blind, og nu kan jeg se!) Jøderne troede ikke på, at han havde været blind og havde fået sit syn igen, før de fik fat i forældrene til ham, der nu kunne se. De spurgte dem:»er det jeres søn, som I siger er født blind? Hvordan kan han så se nu?«forældrene svarede:»vi ved, at han er vor søn og er født som blind; men hvordan det er sket, at han nu kan se, ved vi ikke; og hvem der har åbnet hans øjne, ved vi heller ikke. Spørg ham selv, han er gammel nok til at svare for sig.«det sagde hans forældre, fordi de var bange for jøderne; jøderne havde nemlig allerede besluttet, at de, der bekendte Jesus som Kristus, skulle udelukkes af synagogen. Det var derfor, hans forældre sagde: Han er gammel nok, spørg ham selv. De tilkaldte så for anden gang manden, som havde været blind, og sagde til ham:»giv Gud æren! Vi ved, at den mand er en synder.«han svarede:»om han er synder, ved jeg ikke; men én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se.«så spurgte de ham:»hvad gjorde han ved dig? Hvordan åbnede han dine øjne?«

18 Han svarede dem:»det har jeg allerede fortalt jer, men I hørte ikke efter. Hvorfor vil I høre det igen? I vil måske også til at være hans disciple?«de skældte ham ud og sagde:»du er hans discipel, men vi er Moses' disciple. Vi ved, at Gud har talt til Moses, men hvor den mand er fra, ved vi ikke.«han svarede dem:»det er sært, at I ikke ved, hvorfra han er, for han har dog åbnet mine øjne. Vi ved, at syndere hører Gud ikke på, men den, der frygter Gud og gør hans vilje, bønhører han. Det er aldrig hørt før, at nogen har åbnet øjnene på en, der er født blind. Hvis den mand ikke var fra Gud, kunne han intet gøre.«de sagde til ham:»du er helt igennem født i synd, og du vil belære os?«så jog de ham ud. ( : Tror du på menneskesønnen?) Jesus hørte, at de havde jaget ham ud, og da han mødte ham igen, sagde han:»tror du på menneskesønnen?«han spurgte:»hvem er det, Herre, så jeg kan tro på ham?«jesus sagde til ham:»du har set ham; det er ham, der taler med dig.«han sagde:»jeg tror, Herre.«Og han tilbad ham. Og Jesus sagde:»til dom er jeg kommet til denne verden, for at de, der ikke ser, skal komme til at se, og de, der ser, skal blive blinde.«( : Er vi måske også blinde?) Nogle af farisæerne, som var sammen med ham, hørte dette og sagde til ham:»er vi måske også blinde?«jesus svarede dem:»var I blinde, havde I ikke synd. Men nu siger I: Vi ser; i synd er og bliver I. (8.12: Jeg er verdens lys!) Atter talte Jesus til dem og sagde:»jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.«( : Jeg er verdens lys!)»den, der vandrer om dagen, snubler ikke, for han ser denne verdens lys. Men den, der vandrer om natten, snubler, for lyset er ikke i ham.«( : Jeg taler, som Faderen har sagt mig!) Jesus råbte:»den, der tror på mig, tror ikke på mig, men på ham, som har sendt mig, og den, der ser mig, ser ham, som har sendt mig. Som lys er jeg kommet til verden, for at enhver, som tror på mig, ikke skal blive i mørket. Og den, der hører mine ord og ikke holder fast ved dem, ham dømmer jeg ikke; for jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden. Den, der forkaster mig og ikke tager imod mine ord, har mødt sin dommer: Det ord, jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag. For jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som har sendt mig, han har påbudt mig, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale. Og jeg ved, at hans bud er evigt liv. Så når jeg taler, taler jeg sådan, som Faderen har sagt til mig.«

19 ( : I skal dø i jeres synd!) Atter sagde han til dem:»jeg går bort, og I skal lede efter mig, men I skal dø i jeres synd; hvor jeg går hen, kan I ikke komme.«da sagde jøderne:»han vil vel ikke tage livet af sig, siden han siger: Hvor jeg går hen, kan I ikke komme?«han sagde til dem:»i er nedenfra, jeg er ovenfra; I er af denne verden, jeg er ikke af denne verden. Derfor sagde jeg: I skal, dø i jeres, synder, for hvis I ikke tror, at jeg er den, jeg er (%#= %+.+), skal I dø i jeres synder.«så spurgte de ham:»hvem er du?«jesus svarede:»jeg er den, som jeg har sagt jer fra begyndelsen. Meget kan jeg sige om jer og dømme jer for. Men han, som har sendt mig, er sandfærdig, og det, jeg har hørt af ham, taler jeg om til verden.«de forstod ikke, at han talte til dem om Faderen. Jesus sagde da til dem:»når, I får, ophøjet menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er (%#= %+.+), og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg, og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne.«( : Tro på lyset mens I har lyset!) Skaren sagde da til ham:»vi har lært af loven, at Kristus bliver til evig tid. Hvordan kan du så sige, at menneskesønnen skal ophøjes? Hvem er den menneskesøn?«jesus sagde til dem:»en kort tid endnu er lyset hos jer. I skal vandre, mens I har lyset, for at ikke mørket skal gribe jer. Den, der vandrer i mørket, ved ikke, hvor han går hen. Tro på lyset, mens I har lyset, så I kan blive lysets børn.«( : Uenighed blandt jøderne) På grund af de ord opstod der atter uenighed blandt jøderne. Mange af dem sagde:»han er besat af en dæmon, han er vanvittig. Hvorfor hører I på ham?«andre sagde:»sådan taler en dæmonbesat ikke; kan en dæmon da åbne blindes øjne?«(10.1-4: Fårene følger hans røst) Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der ikke går ind i fårefolden gennem døren, men klatrer over et andet sted, han er en tyv og en røver. Men den, der går ind gennem døren, er fårenes hyrde. For ham lukker dørvogteren op, og fårene hører hans røst, og han kalder sine egne får ved navn og fører dem ud. Når han har fået alle sine får ud, går han foran dem, og de følger ham, fordi de kender hans røst. (10.5&8: En fremmed følger de ikke) Men en fremmed følger de ikke;

20 de flygter, fordi de ikke kender hans røst. Alle, der er kommet før mig, er tyve og røvere, men fårene hørte ikke på dem.«(10.6-9: Jeg er fårenes dør!) I dette billede talte Jesus til dem, men de forstod ikke, hvad det var, han talte til dem om. Jesus sagde da igen:»sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er fårenes dør. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst; han skal gå ind og gå ud og finde græsgange. Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge. Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod. ( : Jeg er den gode hyrde!)»jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven komme, men lader fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hinanden; for han er daglejer og ligeglad med fårene. Jeg er den gode hyrde, jeg kender mine får, og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen, og jeg sætter mit liv til for fårene.«(10.16: Der skal blive én hjord, én hyrde!)»jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde.«( : Jeg sætter mit liv til for fårene!)»faderen elsker mig, fordi jeg sætter mit liv til for at få det igen. Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har magt til at sætte det til, og jeg har magt til at få det tilbage. Og det har min fader påbudt mig at gøre.«( : Jøderne vil stene Jesus) Så kom tempelindvielsesfesten i Jerusalem. Det var vinter, og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos søjlegang. Da slog jøderne ring omkring ham og spurgte:»hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud.«jesus svarede dem:»jeg har sagt det til jer, og I tror det ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig. Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. Mine får hører min røst, jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv,

21 og de skal aldrig i evighed gå fortabt, ingen skal rive dem ud af min hånd. Min fader, som har givet mig dem, er større end alt andet. Ingen kan rive dem ud af min faders hånd. Jeg og Faderen vi er ét!«( : Jesus anklages for gudsbespottelse) Atter samlede jøderne sten op for at stene ham. Jesus sagde da til dem:»mange gode gerninger fra Faderen har jeg vist jer; hvilken af de gerninger vil I stene mig for?«jøderne svarede ham:»det er ikke for nogen god gerning, vi vil stene dig, men for bespottelse, fordi du, der er et menneske, gør dig selv til Gud.«Jesus svarede dem:»står der ikke skrevet i jeres lov: Jeg har sagt, at I er guder? Når loven kalder dem guder, som Guds ord er kommet til (..), siger I så til ham, som Faderen har helliget og sendt til verden: Du spotter Gud! fordi jeg sagde: Jeg er Guds søn? Gør jeg ikke min faders gerninger, skal I ikke tro mig. Men gør jeg dem, så tro gerningerne, selv om I ikke vil tro mig, for at I kan fatte og forstå, at Faderen er i mig og jeg i Faderen.«Så ville de igen gribe ham, men han slap fra dem. ( : Mange kommer til tro på ham) Han tog atter over til den anden side af Jordan, til det sted, hvor Johannes tidligere havde døbt, og opholdt sig dér, og mange kom til ham, og de sagde:»ganske vist gjorde Johannes intet tegn, men alt, hvad Johannes sagde om denne mand, er sandt.«og mange kom dér til tro på ham. ( : Lazarus vækkes til live) Der var en mand, som lå syg, han hed Lazarus og var fra Betania, den landsby, hvor Maria og hendes søster Martha boede. Det var Maria, som havde salvet Herren med vellugtende olie og tørret hans fødder med sit hår, og det var hendes bror Lazarus, der var syg. Søstrene sendte nu den besked til Jesus:»Herre, den, du elsker, er syg.«da Jesus hørte det, sagde han:»den sygdom er ikke til døden, men tjener til Guds herlighed, for at Guds søn skal herliggøres ved den.«jesus elskede Martha og hendes søster og Lazarus. Da han hørte, at Lazarus var syg, blev han endnu to dage, hvor han var; først da sagde han til disciplene:»lad os tage tilbage til Judæa.«Disciplene sagde til ham:»rabbi, jøderne har lige villet stene dig, og så vil du derhen igen?«så sagde han:»vor ven Lazarus sover, men jeg går hen og vækker ham.«disciplene sagde til ham:»herre, hvis han sover, kommer han sig.«jesus havde talt om hans død, men de troede, at han talte om vanlig søvn. Da sagde Jesus ligeud til dem:»lazarus er død, og for jeres skyld er jeg glad for, at jeg ikke var der, for at I må komme til tro; men lad os gå hen til ham.«

22 Thomas, også kaldet Didymos, sagde da til sine meddisciple:»lad os gå med, så vi kan dø sammen med ham.«da Jesus kom, fik han at vide, at Lazarus havde ligget fire dage i graven. Betania lå i nærheden af Jerusalem, femten stadier derfra, og mange jøder var kommet ud til Martha og Maria for at trøste dem i sorgen over deres bror. Da Martha hørte, at Jesus var på vej, gik hun ud for at møde ham; men Maria blev i huset. Martha sagde til Jesus:»Herre, havde du været her, var min bror ikke død; men selv nu ved jeg, at hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.«jesus sagde til hende:»din bror skal opstå.«martha sagde til ham:»ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag.«jesus sagde til hende:»jeg er opstandelsen og livet. Enhver, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?«hun svarede:»ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham, som kommer til verden.«da hun havde sagt det, gik hun tilbage og kaldte ubemærket på sin søster Maria og sagde:»mesteren er her og kalder på dig.«da Maria hørte det, rejste hun sig straks op og gik ud til ham. Jesus var endnu ikke kommet ind i landsbyen, men var stadig dér, hvor Martha havde mødt ham. Jøderne, som var inde i huset hos Maria for at trøste hende, så, at hun hurtigt rejste sig og ville ud; de fulgte efter hende, da de mente, at hun gik ud til graven for at græde dér. Da nu Maria kom ud, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans fødder og sagde:»herre, havde du været her, var min bror ikke død.«da Jesus så hende græde og så de jøder græde, som var fulgt med hende, blev han stærkt opbragt og kom i oprør og sagde:»hvor har I lagt ham?«-»herre, kom og se!«svarede de. Jesus brast i gråd. Da sagde jøderne:»se, hvor han elskede ham.«men nogle af dem sagde:»kunne han, som åbnede den blindes øjne, ikke have gjort, at Lazarus ikke var død?«da blev Jesus atter stærkt opbragt, og han går hen til graven. Det var en klippehule, og en sten var stillet for den. Jesus sagde:»tag stenen væk!«martha, den dødes søster, sagde til ham:»herre, han stinker allerede; han ligger der jo på fjerde dag.«jesus sagde til hende:»har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?«så tog de stenen væk. Jesus så op mod himlen og sagde: