Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande
|
|
- Emil Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande omkring Fyn Indledning Dette notat er tilsigtet konsulenter som har vandplaner som fagligt arbejdsområde. I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af kvælstofindsatsbehovet i området omkring Fyn. Der påpeges en række svagheder og uhensigtsmæssigheder ved arbejdet og der peges på alternative løsninger for en række fjorde. Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som er sendt i høring i frem til den 23. juni 2015, er beregnet af Aarhus Universitet og DHI. 3 forskellige metoder er blevet anvendt til at udregne indsatsbehovet. Mekanistiske modeller, statistiske modeller og meta-analyser (Ref 1-3). I flere vandområder er opstillet to eller flere modeller, hvorfor det er muligt at sammenligne resultater. Mekanistiske modeller er de mest komplekse modeller og beskriver flest processer fx inkluderer disse modeller fjordens næringsstofpuljer i sedimentet og vandudskiftning med de omkringliggende vandområder. Antallet af udarbejdede mekanistiske modeller har været begrænset pga. omkostninger ved udviklingen af disse. Specifikt for Fyn dækker de mekanistiske modeller Odense Fjord og de åbne farvande omkring Fyn og dele af mindre bugter og fjorde, men for de fleste mindre vandområder er der ikke tilstrækkelige mængder data og usikkerheden ved anvendelse af den mekanistiske model stiger derfor betragteligt. De statistiske modeller dækker over en sammensætning af statistisk validerede modeller, generelle sammenhænge og skøn. Et samlet indsatsbehov er under betegnelsen statistiske modeller opnået ved en vægtning mellem disse. Odense Fjord og dele af Lillebælt og Storebælt er beskrevet ved statistiske modeller. Meta-analyse er helt generelle sammenhænge mellem kvælstof og fx klorofyl, og der er ikke anvendt data for den specifikke fjord og den enkelte fjord er ikke specifik vurderet ud fra dens karakteristika. Det skal gøres opmærksom på at DHI og AU har brugt som reference for nutidig tilførsel, mens er anvendt i udkast til vandområdeplaner. Det kan betyde at reduktionsmålene er lidt lavere i vandplanerne end angivet i rapporter fra DHI og AU.
2 Berørte oplande på Fyn 2 / 13
3 Kvælstofindsatsbehov opgjort i vandplaner (blå) og beregnede indsatsbehov jf. rapport fra DHI/AU (ref3) Odense Fjord. Vandområde 92 og 93 Reduktionsbehovet for kvælstof jf. vandområdeplaner er for indre og ydre del af Odense fjord 614 ton N, svarende til en reduktion på 43 % i forhold til niveau. For Odense Fjord er opstillet en mekanistisk model. Endvidere er der lavet en statistisk model for ydre del og en metaanalyse for indre del. Jf. rapport Modeller for danske fjorde og kystnære havområder del1 er den mekanistiske model ikke anvendt til beregning af kvælstofreduktionsbehovet for Odense Fjord. Det er meta-analyse gældende for fjorden indre del, som bliver referencegivende for både ydre og indre del. jf. tabel udklip. Figur. MEK model dvs DHI mekanistiske model angiver reduktionsbehov for fjorden på 23%, men er ikke anvendt til målfastsættelse. (Tabel i ref3) 3 / 13
4 Stat-Meta beregning Det høje indsatsbehov for Odense Indre fjord på 48% er fremkommet ved et middel af Chl a (klorofyl-a), Kd (Lys), samt 3 andre indikatorer: Iltsvind, DIP-Chl-a, og N- begræsning). En uddybende generel beskrivelse af dette findes som bilag2. Som udgangspunkt har man forsøgt at opstille en statistisk sammenhæng for hhv. klorofyl og Kd til kvælstof. Dette har ikke kunnet lade sig gøre for Odense Fjord indre del, men kun for Ydre del for klorofyl. Dette fremgår af tabel 3 side 10 i rapport fra AU (ref1). N- indsatsbehov markeret med rødt (nedenstående tabel) på hhv. 69%, 75% og 25% er ikke fremkommet ved en statistisk model, da en sådan ikke er opstillet. Disse reduktioner er fremkommet ved meta-analyser, dvs. ved brug af generelle sammenhænge, hvor data for fjorden ikke er anvendt. De øvrige 3 parametre er ligeledes vurderet på baggrund af skøn og generelle data. For ydre del af fjorden er der for Chl-a opstillet statistiskmodel med anvendelse af data for fjorden. Målet for indre fjord bliver bestemmende for fjorden og det samlede mål bliver en reduktion på 43% på baggrund af beregninger baseret på primært generelle sammenhænge. Det er i sig selv yderst kritisabelt, idet de konkrete data for fjorden antydede mere komplekse sammenhænge. Dertil kommer at for Odense Fjord bliver konkrete data i vid udstrækning tilsidesat sammen med en langt dyrere og mere avanceret DHI-model, som angiver et reduktionsbehov på 23%. Målfastsættelsen er fremkommet ved brug af metoder udviklet af Aarhus Universitet og fremgår af ovenstående tabel fra Modeller for danske fjorde og kystnære havområder del3 Konkrete forhold for fjorden Ydre del af Odense Fjord er kendetegnet ved, at der er lys til stede ved bunden i størstedelen af området. På trods af dette udbreder ålegræsset sig ikke som ventet. Dette kan fx ses på luftfoto for ålegræs på lavt vand ved Bregnør Havn. Dette skyldes mange fysiske stressfaktorer som er påvist i REELGRASS og NOVAGRASS forskningsprojekter. Den væsentligste faktor til at få ålegræs tilbage i Ydre del af fjorden, og dermed god økologisk tilstand, er ikke at øge sigtdybden, men aktivt at reetablere ålegræs. Ved reetablering af ålegræs vil der ske en positiv feedback på miljøtilstanden, i form af mere klart vand og mindre planteplankton i vandet, hvilket er eftervist på storskala niveau i USA (Orth et al., Mar Ecol Prog Ser. Vol. 448: ) og ved modelsimuleringer fortaget af DHI med mekanistisk model for fjorden. 4 / 13
5 Typisk for Odense Fjord et område med ålegræs som ikke har bredt trods tilstrækkeligt lys. Den indre del af Odense Fjord, Seden Strand mv., er præget af at være et aflukket område, hvorved de finere partikler ikke kan undslippe det lave vand. Området er derfor præget af dyndbund og er i en fastlåst tilstand, som ikke vil ændre sig væsentligt selv med yderligere reduktioner i kvælstof. Dette skyldes, at de organiske partikler som udgør dyndbunden, og som hvirvles op i vandsøjlen, først nedbrydes over mange år. Mere end 50 år jf. forsøg udført af Syddansk Universitet. En evt. yderligere reduktion af næringsstoffer, skal for at gøre nytte inden for rammerne af Vandrammedirektivet tidsfrister, kombineres med andre tiltag. Mulige tiltag er såkaldt sandcapping, hvor rent sand fra sejlrender føres ud oven på dyndbunden, således der startes på en frisk bund og næringsstoffer og fint organisk materialet bliver begravet. Dette vil også betyde at flere bundplanter vil kunne trives i den indre del af fjorden pga. klare vand og fordi planternes rødder får en bedre forankringsevne. Nye beregninger Det er muligt med DHI modellen at konsekvensberegne både ålegræs reetablering og sandcapping, men dette er ikke gjort på trods af, at modellen er til rådighed. Dermed er det ikke undersøgt hvilke andre og evt. billigere virkemidler, som kunne erstatte eller kombineres med en næringsstofreduktion for at komme nærmere de ønskede miljømål. Der leves således ikke op til kravene i vandrammedirektivet om at finde omkostningseffektive virkemidler. Da målsætningen for N-reduktion til fjorden er meget høj, 43% og beregnet på baggrund af generelle tal må der derfor, sammen med den manglende undersøgelse af alternative og billigere virkemidler, sættes spørgsmålstegn ved proportionalitetsprincippet. Et så voldsomt kvælstofreduktionsmål vil have nogle meget store omkostninger uden at de ønskede mål vil kunne nås pga manglende ålegræsudbredelse trods tilstrækkeligt lys og dyndbund i indre del af fjorden. Nærå strand vandområde 59 Der er her anvendt en meta-anlyse hvor der ikke er brugt konkrete data for fjorden, til trods herfor er der stillet et N-reduktionsbehov på 40%. Dette er sket ved at påtvinge et reduktionsbehov for Kd (lys) på 50%, klorofyl 92% og iltsvind 0%. 5 / 13
6 Nærå Strand er et lavvandet mindre Nor på Nordfyn med god udveksling med Kattegat. Det fremgår ret tydeligt af nedenstående luftfoto, at der er vegetation på bunden, derfor er analysen forkert, idet metaanalysen påtvinger et kvælstofreduktionsbehov for lys med baggrund i at der skal være lys til bundvegetationen. Metaanalysen fejlslutter fordi der ikke er set konkret på forholdene i Noret. De gældende beregninger overholder dermed ikke helt grundlæggende principper i Vandrammedirektivet og proportionalitet mellem mål og indsats. Nærå Strand, 2012 med tydeligt lys til bund. Holckenhavn Fjord, Nyborg Fjord vandområde 83 og 86 De to fjorde har fået påtrykt samme kvælstofreduktionsbehov på 37%. Dette ud fra to forskellige metoder. Nyborg Fjord er vurderet ud fra mekanistisk model og fået et reduktionsbehov på lidt under 20%, mens Holckenhavn Fjord er vurderet ud fra en metaanalyse og er blevet påtvunget et reduktionsbehov på 51%. Analysen til Holckenhavn Fjord er sammensat af et kvælstofreduktionsbehov for klorofyl på 126%, iltsvind 0% og Lys (Kd) på 0%, og samlet blevet til 51%. Analysen viser med al tydelighed at usikkerhederne er meget store. En reduktion på mere end 100% er ikke mulig, men det sløres i analysen ved at indføre mindre tal således det samlede gennemsnit bliver mindre. Analysen, foretaget på baggrund af generelle data, må siges ikke at kunne anvendes og det samlede indsatsbehov for begge fjorde bør revurderes med en specifik viden om fjordene. Holckenhavn Fjord bør endvidere vurderes i lyset af at vandudskiftning er kraftigt påvirket af en dæmning, således fjorden kun har en brøkdel af sin naturlige vandudskiftning. (Uddybet i bilag1). Dette er slet ikke vurderet i indsatsbehovet, hvilket blot yderligere understreger meta-analysens komplet manglende anvendelighed. 6 / 13
7 Følgende bør revideres: Nyborg Fjord skal ikke have påtrykt et reduktionsbehov som er et middel af Nyborg Fjord og Holckenhavn Fjord, hvilket er tilfældet pt. Holckenhavn Fjord bør grundet den meget forringede vandudskiftning udpeges som stærkt modificeret vandområde og målsætninger for fjorden bør nedsættes som følge heraf. Holckenhavn Fjord med dæmning der markant ændrer den naturlige vandudskiftning for fjorden. Lillebælt/Fyn Vanddistrikt 1.12 og Det sydfynske Øhav vanddistrikt 1.15 Det samlede indsatsbehov for vanddistrikt Lillebælt/Fyn 1.12 er opgjort til 35% kvælstofreduktion og 33% for Det sydfynske Øhav. På nær Orestrand (nr 76), Bågø Nor (81), Salme Nor (70) og Tryggelev Nor (71) har alle vandområder fået påtrykt samme reduktionsbehov med baggrund i en mekanistisk model. De 4 vandområder (70, 71, 76, 81) har ikke fået beregnet indsatsbehov i rapporter fra DHI/AU, men har fået samme indsatsbehov som øvrige vandoplande. Begrundelsen for indsatsbehovet i vanddistrikterne er behovet for at opfylde målsætning i Lillebælt. Der må helt overordnet sættes spørgsmålstegn ved selve miljømålenes opnåelighed. Ålegræssets dybdegrænse er fastsat med baggrund i observationer for 100 års siden og det er ikke sandsynligt at disse dybdegrænser er realistiske at opnå grundet de meget store forandringer som er sket i over de sidste 100 år. Dels begrundet i klimaet som er blevet varmere og med mere nedbørsrige vintre og dels begrundet i den gennerelle forværrede miljøtilstand i Østersøen grundet det store fosforindhold i Østersøen, hvilket bidrager til uklart vand og næringsstoffer til Lillebælt. Hvad angår den andel af klorofyl og lys (Kd) som i Lillebælt kan forklares med danske bidrag er den beregnet med DHI mekanistiske model og pga. den store vandudskiftning udgør den for lys under 5% og for klorofyl mellem 5 og 15% (side i ref 2). Den relative lille effekt som danske reduktioner vil have i Lillebælt ses også af figur nedenfor, for sammenhænge mellem klorofyl og lys (Kd) som er udarbejdet af DHI. Med andre ord så er der manglende proportionalitet mellem indsats og gevinst. Kvælstofreduktioner på over 30% vil have yderst alvorlige økonomiske konsekvenser for landbruget. Dette skal sammenholdes med de relativt beskedne gevinster i vandmiljøet i 7 / 13
8 form af svagt forbedret sigtdybde (Kd) og lidt lavere planktonindhold (klorofyl), og det må være helt nødvendigt at lave undtagelser for området eller justere miljømålene således de bliver opnåelige. Figur. DHI beregning med mekanistisk model for Lillebælt. Responskurve for reduktion i dansk bidrag af kvælstof og respons i lysdæmpning. Selv ved kraftig reduktion i N, sker kunne lille forbedring i lysdæmpning. Notat udarbejdet af Flemming Gertz Landskonsulent Planter & Miljø D M E flg@seges.dk 8 / 13
9 Referencer Ref 1: Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 3 Statistiske modeller og metoder til bestemmelse af indsatsbehov Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 6. april 2015 Karen Timmermann, Jesper Christensen, Ciarán Murray & Stiig Markager Institut for Bioscience Ref 2: Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov DHI - Anders Chr. Erichsen, Hanne Kaas Ref 3: Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Del 1 Metode til bestemmelse af målbelastning DHI, Anders Chr. Erichsen og Hanne Kaas DCE, Karen Timmermann, Stiig Markager, Jesper Christensen, Ciarán Murray, Aarhus Universitet 9 / 13
10 Bilag 1. Vandudskiftning ved Holckenhavn Fjord Holckenhavn Fjord har målet god økologisk tilstand. Men er Holckenhavn Fjord ikke et eksempel på et stærkt modificeret kystområde? I det følgende ses nogle kortklip af Holckenhavn Fjord. Holckenhavn Fjord på høje Målebordskort fra Holckenhavn Fjord på luftfoto fra 1945 (Grundkort Fyn) 10 / 13
11 Holckenhavn Fjord på orthofoto, 2012 (Grundkort Fyn) Af de tre kort på foregående side ses, hvorledes tangen foran mundingen af Holckenhavn Fjord vokser, således at udskiftningen af vand må blive dårligere og dårligere. Samtidig anlægges der en mole (pil 2), hvilket næppe heller bedrer vandudskiftningen. På de to næste kortklip ses i forstørrelse, at der udover en mole er fyldt på nordvest for udløbet fra Holckenhavn Fjord (markering 1). 11 / 13
12 Det ses desuden tydeligt (markering 2), hvordan tangen foran dæmningen ved fjordmundingen er vokset, så der er næsten helt lukket nu. Der er således dels bygget en dæmning, dels måske som følge af denne - vokset en tange frem, dels fyldt op og bygget. Intet af dette bedrer nok vandudskiftningen. Disse menneskeskabte påvirkninger gør, at Holckenhavn Fjord bør klassificeres som stærkt modificeret. Der er foregået så meget, skabt af menneskehånd, som har indflydelse på vandudskiftningen. 12 / 13
13 Bilag 2 Statistiske modeller Uddybende beskrivelse kan findes i ref1 Jf. beskrivelse af DCE. De statistiske modeller er udviklet på baggrund af data fra moniteringsstationer. For de fleste vandområder er der kun en enkelt moniteringsstation med tilstrækkelig datadækning til statistisk modellering, og derfor betragtes denne station som repræsentativ for vandområdet. Ved at anvende et gennemsnit af flere indikatorer, som alle er et mål for den økologiske tilstand, reduceres usikkerheden på beregningen af det samlede indsatsbehov, hvilket minimerer risikoen for overimplementering af indsatsbehovet. De interkalibrerede indikatorer vægter dobbelt så meget som de resterende indikatorer og sæsonfordelingsindikatorerne for DIP og Chl a, som begge er indikatorer for om der er økologiske effekter af iltsvind betragtes som én indikator, så der opereres i alt med fem indikatorer for hhv. klorofyl, Kd, iltsvind, økologiske effekter af iltsvind og N- begrænsning, med en vægtning som fremgår af tabel 5. Hvis der kan beregnes et indsatsbehov for alle fem indikatorer vil det samlede indsatsbehov være: samlet indsatsbehov=(2x1+x2+x3+x4+2x5)/7 (7) Hvor X1 til X5 er indsatsbehov for hhv. klorofyl, iltsvind, sæsonfordeling af DIN og Chl a, N- begrænsning og Kd. SEGES Kommentarer: Klorofyl og Kd er beregnet efter statistiske sammenhænge på baggrund af data. Men i flere tilfælde kan disse sammenhænge ikke opstilles. Det er derfor kritisabelt at der anvendes generelle sammenhænge, når konkrete data indikerer en ikke direkte sammenhæng mellem klorofyl/kd og N-tilførsel. Indsatsbehov for iltsvind er baseret på skøn DIP-Chla og N-begrænsning er baseret på generelle sammenhænge Læs yderligere i ref1. 13 / 13
Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereKvælstofreduktionsberegninger til kystvande: Fejlbehæftede, forvredet fortolkning af egne resultater og tilsidesættelse af viden
Bilag 7.2 Kvælstofreduktionsberegninger til kystvande: Fejlbehæftede, forvredet fortolkning af egne resultater og tilsidesættelse af viden På trods af en betydelig indsats for at forbedre grundlaget for
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord
22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereVandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn
Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har
Læs mereModeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport
Læs mereHvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen
Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereKommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder
Bilag 7.1 Kommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Jan Kloppenborg Møller og Lasse Engbo Christiansen DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet 17. juni 2015 1 Formål Formålet
Læs mereEffekter af danske kvælstoftilførsler for miljøtilstanden i danske vandområder
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Effekter af danske kvælstoftilførsler for miljøtilstanden i danske vandområder Notat fra DCE og DHI Dato: Forfattere: Karen
Læs mereJustering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring
Læs mereMarint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen
Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Agenda Baggrund Modeller Metode til beregning af indsats, statistiske
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereSÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES
SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde
Læs mereInternational Evaluering af vandplansmodeller
International Evaluering af vandplansmodeller Hvad er essensen set med briller Karen Timmermann Aarhus Universitet MANGE ENIGHEDER F.EKS Der er behov for flere indikatorer Behov for metoder som muliggør
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Fejl og mangler ved det faglige grundlag for indsatsen i vandområdeplanerne 2015-2021 Der er beskrevet et kvælstofindsatsbehov
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereUdvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder
Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. december 2017 Forfatter. Karen
Læs mereBeregning af målbelastninger svarende til vandrammedirektivets fem tilstandsklasser
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Beregning af målbelastninger svarende til vandrammedirektivets fem tilstandsklasser Notat fra DCE og DHI Dato: 24. januar
Læs mereKvælstofkoncentrationen og algeproduktionen over året og betydningen for miljøtilstanden
Kvælstofkoncentrationen og algeproduktionen over året og betydningen for miljøtilstanden Anders Chr. Erichsen & Jesper Dannisøe Department of Environment and Ecology, DHI Denmark Projektbeskrivelse Formål:
Læs mereLimfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mere2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?
Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,
Læs mereVidereudvikling af marine modeller Anders Erichsen, DHI Danmark Karen Timmermann, Aarhus Universitet
Videreudvikling af marine modeller Anders Erichsen, DHI Danmark Karen Timmermann, Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET Videreudvikling af marine modeller og/eller opfølgning på den internationale evaluering
Læs mereOdense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser
Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord
Læs mereHvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?
Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt
Læs mereMiljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark
& kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience
Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Læs mereÅlegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter
Læs mereModelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande
Møde i Faglig Referencegruppe. Den 2. september 2013. IDA-huset. Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande Harley Bundgaard Madsen Den overordnede modelstrategi Marine problemstillinger
Læs mereHøringssvar vedr. de statslige vandområdeplaner for planperioden 2015 2021
Juni 2015 Høringssvar vedr. de statslige vandområdeplaner for planperioden 2015 2021 Vandområdedistrikt Jylland og Fyn Sammendrag Den danske andel af kvælstof i kystvandene omkring Fyn er i de fleste tilfælde
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereÅlegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner
Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard
Læs mereModo finem justificat?
Modo finem justificat? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Vandrammedirektivet sætter rammerne Definerer hvad der forstås ved økologisk tilstand med hovedvægt på biologiske kvalitetselementer
Læs mereFejl og mangler ved vandområdeplanerne. - inspiration til høringssvar
Fejl og mangler ved vandområdeplanerne - inspiration til høringssvar Disposition Lidt om kvælstof Fejl og mangler Kortmateriale og baggrundsinfo Forkert identifikation Forkert udpegning (karakterisering)
Læs mereDet talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige
Læs mereMARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER
MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER Hanne Bach Direktør, DCE/ OVERBLIK Baggrund Marine vs. landbaserede virkemidler Oversigt over inkluderede marine virkemidler Status for viden om inkluderede marine virkemidler
Læs mereUmulige reduktionskrav for kvælstof i store dele af landet
Umulige reduktionskrav for kvælstof i store dele af landet Foretræde for Miljø- og fødevareudvalget, den 27. sept. 2017 Carl Chr. Pedersen, Agri Nord Jens Gammelgaard, Landboforeningen Odder-Skanderborg
Læs mereVejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.
Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs merePlantekongres : Målrettet indsats
/U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 45 Målrettet kvælstofregulering I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereNotat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning
Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning
Læs mereModeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Del 1 Metode til bestemmelse af målbelastning
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen ler for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Del 1 Metode til bestemmelse af målbelastning Dokumentation Naturstyrelsen Rapport
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereBeregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mere1. Problemstilling. 2. Retligt grundlag. Jura J.nr. MST Ref. liwgr Den 24. august Fredericia Kommune
Fredericia Kommune Jura J.nr. MST-088-00003 Ref. liwgr Den 24. august 2018 Bindende udtalelse vedr. udkast af 7. juni 2018 til afgørelse om miljøskade eller overhængende fare for miljøskade fra Fredericia
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereVandplaner - belastningsopgørelser og overvågning
18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til
Læs mereNabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION
Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation 11.06.18 1 Rapportens formål og baggrund Overordnet formål Skabe indsigt og viden om andre EU-landes metoder
Læs mereÅlegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen
Læs mereMARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt AARHUS DECEMBER 2015 MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann UNI VERSITET ET GODT HAVMILJØ HVAD
Læs mereTeoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer
Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereImplementering af vandplanerne
Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og
Læs mereHavmiljø, landbrug og målrettet regulering
. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereNæringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden
Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000
Læs mereBidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning
Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.
Læs mereEmne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?
Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.
Læs mereLimfjordens økosystem en fjord i balance
Limfjordens økosystem en fjord i balance Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Hvordan virker næringsstoffer i Limfjorden? Kvælstof i en fjord betydning af opholdstid CO 2 CO 2 Kvælstof Kvælstof
Læs mereRESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen
RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mereFjorde har det bedre end forventet: Bundplanter og titusinder af fugle er vendt tilbage
Fjorde har det bedre end forventet: Bundplanter og titusinder af fugle er vendt tilbage 30 års vandplaner virker, og nu er er antallet af svømmefuglene tidoblet i to jyske fjordområder. Preben Clausen
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereReferencetilstand - udfordringer
Referencetilstand - udfordringer Fjorde og havet Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord, Limfjorden og Vesterhavet Martha Laursen, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Ringkøbing Disposition Kvalitetselementerne
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mereHvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereIndholdsfortegnelse. Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord
Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord Agri Nord, Landboforeningen Kronjylland, nf plus og repræsenterer 322 medlemmer direkte bosat i Hovedvandopland 1.3 Mariager
Læs mereMålet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det?
Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det? Målsætningen om et godt vandmiljø kan man ikke anfægte men - det er nødvendigt anvende andre indikatorer til at supplere erstatte Xxx? ålegræssets dybdegrænse
Læs mereKvælstofbelastning i Guldborgsund
Ringsted Femern Banen Projekteringsfasen, NIRAS + Rambøll Notat Dato 23-10-2015 RFB_10_03_05_Nr2004_Kvælstofbelastning i Guldborgsund Kvælstofbelastning i Guldborgsund 1.1 Vedtagne vandplaner og udkast
Læs mereStenrev som virkemiddel:
Stenrev som virkemiddel: Et supplement til de grundlæggende foranstaltninger? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef, Ph.D. 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU
Læs mereAlgeovervågningsområde ved Agger Tange
Algeovervågningsområde ved Agger Tange Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Hans Jakobsen Institut for Bioscience Rekvirent: Fødevarestyrelsen Antal sider: 7 Faglig
Læs mereSeptember Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Fyn J.nr. NST-404-00180 Ref. stepe Den 23. september 2015 Tillæg til Miljøministeriets kontrakt med DHI vedrørende forskning
Læs mereVandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg
Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
UDKAST Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Husdyrefterafgrødekravet for planperioden 2018/2019) I bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2017
Læs mereSådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA
Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereEr miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå?
Er miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå? Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU Vandmiljøplanerne I, II og III Reduktionsmål i vandmiljøplanerne Kilder Kvælstof (tons) Fosfor (tons) Baseline
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereUdvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.
Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering
Læs mereBESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?
30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:
Læs mereHermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).
Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000
Læs mereBiologiske vandløbsundersøgelser
Biologiske vandløbsundersøgelser Et redskab til at målrette indsatsen over for forringet vandløbskvalitet Eva Marcus EMAR@orbicon.dk Christian Ammitsøe CHA@vandcenter.dk Præmisser Vandplanen (vandområdeplanen)
Læs mereÅlegræs før og nu årsager og sammenhænge
Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mere