Bredbånds betydning for den regionale udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bredbånds betydning for den regionale udvikling"

Transkript

1 FACULTY OF SOCIAL SCIENCES DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Bredbånds betydning for den regionale udvikling Jean-Paul Péronard & Flemming Just Danish Institute of Rural Research and Development (IFUL) University of Southern Denmark IFUL Report 6/2008

2 Bredbånds betydning for den regionale udvikling Jean-Paul Péronard & Flemming Just Maj 2008

3 Alle rettigheder forbeholdes instituttet (IFUL). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT eller dele heraf er uden instituttets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er uddrag til anmeldelser. Syddansk Universitet, Esbjerg og forfatterne, IFUL Reports redaktion: Gunnar Lind Haase Svendsen Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter IFUL REPORT 6/2008 ISBN Jean-Paul Péronard og Flemming Just Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter Syddansk Universitet Niels Bohrs Vej 9-10 DK-6700 Esbjerg Tlf.: Fax:

4 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Summary Indledning Om bredbåndsteknologien og dens muligheder for landdistrikterne Formål Metode Struktur Bredbåndsteknologien geografisk set Tilgængelighed, udbredelse og prisniveau i Danmark Regionale perspektiver fra Danmark Internationale perspektiver på bredbånd Opsummering Litteraturgennemgang for bredbåndsteknologien Velstand Interaktionsmønstre Servicetilbud Opsummering Interviewundersøgelse Hvordan begrundes behovet for bredbånd? Hvordan fortolker man betydningen af bredbånd? Hvordan operationaliseres bredbånd i praksis? Hvilke bredbåndsidealer har borgerne? Opsummering Konklusioner Referencer Appendix 1: Definitioner på bredbånd Appendix 2: Undersøgelsens metoder Appendix 3: Interviewguide

5 4

6 Forord Med støtte fra Syd Energi har Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter (IFUL) undersøgt den eksisterende viden om, og gennem interviews og analyser søgt yderligere at belyse, hvilke konsekvenser udbredelsen af bredbånd kan have for regionen og dens udkantsområders aktivitet og udvikling. Undersøgelsen, der er foretaget som et litteraturstudie og en interviewundersøgelse, er udført af adjunkt Jean-Paul Péronard og professor Flemming Just. Rapporten er en opfølgning på undersøgelsen Bredbåndsteknologi i landdistrikterne. Problemer, potentialer og perspektiver belyst gennem udvalgte EUprojekter (IFUL Report, 2008, nr. 4). Denne undersøgelse belyser bredbåndsudviklingen på EU-plan samt, mere specifikt, hvilke interessante eksempler der kan findes i Europa på udvikling af indholdssiden. Netop indholdssiden er i fokus i denne opfølgende rapport. Danmark har verdensrekord i udbredelse af bredbånd, men som direktøren for IT- og Telestyrelsen, Jørgen Abild Andersen, for nylig har pointeret, er det relevant at fokusere på andet end blot en høj udbredelse af bredbånd [Ud over priser og hastigheder] skal vi nok også til at se på nogle af de øvrige faktorer, som kan være med til at påvirke borgernes anvendelse af bredbånd. Det drejer sig ikke mindst om attraktivt indhold (refereret på Newsmarket.dk den ). IFUL vil gerne takke de personer og organisationer, som beredvilligt har deltaget med råd, viden og information. Også en tak til stud.negot. Anne Rasmussen Schmidt og stud.negot. Mia Zickert-Sørensen, som med kort varsel trådte til og hjalp med at foretage interviews. Esbjerg, maj 2008 Jean-Paul de Cros Péronard og Flemming Just 5

7 6

8 Summary In recent years, much attention has been paid to the diffusion of broadband, particularly in relation with the urban-rural divide. Broadband is seen as an instrument for rural development as it provides rural residents with both economic and social benefits. Thus, scholars and policymakers have raised concerns about rural areas being decoupled the information society, due to the lack of broadband up-take and use. On this background, the aim of this research report is partly to examine existing literature on broadband in a rural context followed by an empirical investigation of a specific rural region, and partly to point out those areas that have most potential for rural living. Research shows that broadband has huge potentials for rural districts in areas such as health care, education, as well as vast economic benefits. Research also shows, however, the continuous existence of an urban and rural broadband gap with limiting factors, such as lack of access and of relevant content, as well as the costs of switching to broadband. More research should thus focus on the demand-side of broadband and in particular on contents services and consumer adoption. In sum, the diffusion of broadband is essential in the continuous revitalisation of rural areas. This technology will make it more attractive to live and work in rural districts. Thus, attracting and keeping rural residents depends not only on the roll-out of broadband, but also on securing upgrading to a continuously higher broadband capacity. Most important is the policy makers ability to provide broadband content that will support the local social integration. In particular, it is important to employ broadband in order to support elderly and handicapped so that they may remain in their own homes. It is also crucial to be able to deliver possibilities for (further) education. 7

9 8

10 1 Indledning 1.1 Om bredbåndsteknologien og dens muligheder for landdistrikterne Interessen for bredbåndsteknologien er i disse år stigende. Det skyldes blandt andet mulighederne for at etablere nye former for interaktiv kommunikation mellem mennesker, organisationer, maskiner etc. Selvom bredbåndsteknologien allerede har betydning for vores dagligdag, er det kun begyndelsen på, hvordan bredbåndsteknologien muliggør overførsel af viden og information på et helt andet niveau end hvad man er vant til. For eksempel er det muligt at bestille, købe og hente film, musik og digitale bøger mv. direkte via diverse hjemmesider eller man kan benytte netbank, som mere end 1,5 mio. danskere gør, eller deltage i undervisning enten on-line eller ved at downloade store mængder data. Bredbåndsteknologien 1 er kabel- eller radioforbindelser, der gør det muligt at sende og modtage alle former for elektronisk kommunikation samtidigt og hurtigt, dvs. med høj datakapacitet og med en høj datahastighed. Det betyder mindre tidsforbrug med at hente større datamængder end tilfældet er på smalbåndsopkoblinger (eksempelvis traditionelle telefonmodems). Det betyder også, at man kan samle tidligere adskilte medier inden for lyd og video i nye interaktive kommunikationsmedier. Med bredbåndsteknologien kan man altid være på internettet, og man har mulighed for at have en mere alsidig og tæt social kontakt med individer meget langt fra ens eget hjem eller virksomhed. Billedligt kan man få personer helt ind i ens egen stue via digitalvideo og lyd, så man kan have interaktion, som var det i egen private stue alting foregik. Det skaber nye muligheder for bedre levevilkår og erhverv for aktører i yderområderne, dvs. dem med langt til de regionale vækstcentre. For bredbåndsteknologien gør aktørerne delvis uafhængige af tid og sted. Således kan man i dag sagtens være ansat i et softwarefirma med base i London, samtidig med at man for eksempel bor og arbejder i Toftlund i Midtsønderjylland. Tilsvarende, men med modsatrettet effekt, får Ecco ikke længere fremstillet sko i Danmark men får dem produceret i Asien. I den forbindelse bliver virksomheder som Ecco i stigende grad afhængige af at kunne opretholde hurtige kommunikationslinjer med et globalt netværk af leverandører, kunder og samarbejdspartnere for at kunne fungere i den internationale konkurrence (Hollesen, 2007). Som en direkte følge af bredbåndsteknologien er vi, ifølge Emanuel Castells, vidner til at transaktions- og informationsstrømmene forandrer velkendte strukturer og virkemåder inden for produktionsprocesser, erfaring, magt og kultur 1 Se appendiks 1 for definitioner på bredbånd. 9

11 (Castells 1996). Herved forstås at hvor det før var byer og bycentre, som var dynamoen for det omkringliggende landsamfund, er udvikling og vækst i dag afhængig af forskellige informationsnetværk, som skaber en tæt forbundet, videnintensiv global virkelighed. 1.2 Formål Set i lyset af ovenstående udviklingstendenser er der behov for at forstå, hvad bredbåndsteknologien betyder for udviklingen og måden, hvorpå mennesker interagerer og prioriterer. Da der i dag ikke eksisterer en samlet viden om bredbåndsteknologiens muligheder og effekter, er formålet med nærværende undersøgelse følgende: At afdække den eksisterende viden, nationalt som internationalt, om regionale effekter ved bredbåndsforbindelser At pege på, hvordan man i landdistrikterne bedst udnytter de muligheder der bliver skabt som følge af bredbåndsteknologien En stor del af den viden om bredbånd, som eksisterer i dag, fokuserer således på, hvor mange abonnenter, hvor meget dataoverførelse, og hvor bredt geografisk dækkende bredbåndsforbindelser der er. Man kan sige, at der primært fokuseres på direkte aspekter ved teknologien og dens applikationer, men i sjældnere tilfælde også på de aktiviteter, som er et resultat af bredbåndsforbindelserne. Denne undersøgelse søger at rette op på dette forhold ved at undersøge betydningen af bredbånd for velstand, interaktionsmønstre, servicetilbud og kun i mindre grad de teknologiske aspekter ved teknologien. Til at opfylde undersøgelsens overordnede formål opstilles nedenfor en række delspørgsmål, som er styrende for det videre analysearbejde: Hvem og hvor mange skønnes i fremtiden at ville benytte bredbånd? Hvilke aktører vil drage mest nytte af bredbåndet? Hvad bliver bredbånd fortrinsvis brugt til? Hvilke sociale, økonomiske og kulturelle effekter forventes det, at bredbånd vil medføre? Hvilke nye applikationer og aktiviteter skønnes at blive en følge af bredbåndsforbindelsen? Spørgsmålene afspejler det forhold, at en stor del af den hidtidige forskningsindsats primært har fokuseret på de teknologiske sider af bredbåndsforbindelser og kun i ringe grad på den sociale og personlige værditilførsel af højhastighedsoptaget 2. 2 Firth, Lucy og Mellor, David (2005). Broadband: benefits and problems, Telecommunications Policy, 29, s

12 1.3 Metode Rapporten er en systematisk sammenfatning af litteraturen omkring bredbåndsteknologiens spredning og anvendelse. I sammenfatningen fokuseres der både på indhold, dvs. brugen af bredbåndsteknologien i forskellige sociale sammenhænge, og strukturen, dvs. de rammer som er sat omkring bredbåndsteknologien såsom: udbredelse, optag, pris, etc. Selvom rapporten er særligt fokuseret på at afdække de afledte regionale effekter af bredbåndsteknologien, vil også mere generelle aspekter ved teknologien blive kursorisk inddraget. Det skyldes ønsket om at synliggøre et så bredt felt af muligheder, som teknologien har og kan have på udvikling i regionale sammenhænge. Det er yderligere intentionen med rapporten at henlede opmærksomhed på de områder af litteraturen, hvor der mangler viden om bredbåndsteknologiens effekter. En sådan afklaring skal give anbefalinger til fremtidige undersøgelser. Der er foretaget et systematisk litteraturstudie byggende på databasesøgninger (samsøgning) under samfundsfag via Syddansk Universitets Biblioteks databaser (se desuden appendiks 2 for undersøgelsens metode). Mere præcist drejer det sig om 66 databaser, hvor den formelle søgning (indtastning i elektronisk database) på ordet broadband resulterede i 150 poster (artikler i journals og tidsskrifter). Ikke desto mindre viste kun et mindre antal poster (omkring 25) sig at være i kategorien fra gode til excellente resultater, dvs. godt dækkende for søgeordet samt ikke bare fokuseret på teknologiske aspekter ved bredbånd. På grund af dette beskedne resultat er der desuden anvendt den såkaldte snebold -metode, hvor indsamlede referencer bygger på andre kilders referencer. I den forbindelse er citation-tracking brugt via databasen Social Citation Index. Hertil skal lægges eksperters råd og vejledning. Søgestrategien er koncentreret omkring bredbåndsteknologiens regionale effekter, specielt de rurale. Nøgleordet anvendt i litteratursøgningen er: Bredbånd (broadband), og inklusionskriterierne er studier i (1) innovation, (2) levevilkår og (3) velstand. Bredbånd defineres bredt som højhastighedsforbindelser, der ikke er modembaserede (dial-up). Innovation og levevilkår ses i relation til aktørernes adfærd. Det vil sige, det vedrører nye måder at arbejde og leve på, der resulterer i positive effekter for både erhverv, det offentlige og borgerne, herunder service. Velstand er mere snævert defineret som de direkte og afledte økonomiske gevinster, der er forbundet med bredbåndsteknologien. I forbindelse med dataindsamlingen blev det hurtigt klart, at der er tale om relativ sparsom litteratur omkring de sociale aspekter ved bredbåndsteknologien, både vedrørende innovation og levevilkår. Derfor udvidede vi undersøgelsen til også at indeholde en mindre interviewundersøgelse blandt borgere i to yderområder, så viden om forbrugernes holdninger til og opfattelser af bredbåndsteknologien kunne klarlægges. Især opfattelserne omkring fremmende og hindrende faktorer for bredbånd er væsentlige i forhold til spørgsmålet om, hvordan man overvinder eventuelle barrierer og bedst udnytter de muligheder, der 11

13 bliver skabt som følge af bredbåndsteknologien (se appendiks 2 og 3 for interviewmetoden og interviewguiden). 1.4 Struktur Rapporten er struktureret på følgende måde: kapitel 2 er en status over bredbåndsudbredelsen, som den ser ud aktuelt. Der trækkes især på statistisk viden fra ind- og udland. Kapitel 3 er et systematisk litteraturstudie og vil fremdrage de vigtigste resultater fra den videnskabelige litteratur vedrørende bredbånd og innovation, levevilkår og velstand. Kapitel 4 er en afrapportering om forbrugernes holdninger og opfattelser omkring lokalbredbånd. Endelig diskuteres i kapitel 5 resultaterne af litteraturstudiet og interviewrunden i relation til de fremtidige udviklingsmuligheder ved etablering af bredbånd i landdistrikter. Kapitlet afsluttes med at identificere de mangler i den eksisterende viden på bredbåndsområdet, som kan give anledning til yderligere empiriske undersøgelser på området. 12

14 2 Bredbåndsteknologien geografisk set 2.1 Tilgængelighed, udbredelse og prisniveau i Danmark Hvor Danmark står med hensyn til bredbåndsteknologien er et vigtigt udgangspunkt for at forstå de behov, som eksisterer i markedet. I den forbindelse ses, at udviklingen i tilgængelighed er høj, idet over 95 % af danskerne har adgang til bredbåndsforbindelse (ADSL) med mere end 2 Mbit/s. Med hensyn til tilgængeligheden af bredbånd var der ifølge Danmarks Statistik (ICT status 2006), der bygger sine tal på IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik, ved udgangen af første halvår 2006 omkring fibertilslutninger, overvejende baseret på elselskabernes bredbåndsaktiviteter. Dette tal er imidlertid steget, således at der ifølge Danske Energi 3 er husstande og virksomheder, der i dag er koblet på fibernet, mens andre har indgået aftale og blot venter på at blive tilsluttet. Ifølge Dansk Energi 4 er planen, at op imod 60 % af de danske husstande skal tilbydes fibernet over de næste 5-7 år. På trods af den relative store fiber-opkobling viser IT- og Telestyrelsens seneste kortlægning ifølge Dansk Energi 5, at husstande og virksomheder stadigt ikke har adgang til en ADSL-forbindelse på 2 Mbit/s. Ifølge DS er der også en tendens til et stigende antal abonnementer til trådløse bredbåndsforbindelser (FWA), af hvilke der ved udgangen af juni 2006 var ca I forbindelse med mobiltelefoni udgør 3,5 % af abonnementerne 3G, som i første halvdel af 2006 nåede over Netop denne form for telefoni kan udnytte et større bredbånd til andre mere interaktive tjenester end traditionelle samtaler og sms er. Endelig er IP-telefoni også i vækst. Her var der abonnementer hos danske teleselskaber medio Dette tal vurderes at være noget større, når udenlandske teleselskaber medregnes, idet ca husstande vurderes at benytte sig af telefoni over internettet. I udbredelsen af bredbåndshastigheder for ADSL ses en stigning fra 10 % medio 2005 til 17 % medio Udbredelse af adgangsveje i danske virksomheder 2006 går i altovervejende grad via ADSL med et stort flertal på 71 %. Det er dog en andel, der har været uforandret siden Der er ikke store forskelle på brancheniveau, dog spores der en tendens til, at det er de større virksomheder, som anvender bredbånd (ADSL med min. 2 Mbit/s). Mere end 55 % af alle virksomheder har en modtagerkapacitet på mere end 2 Mbit/s. Prisniveauet har naturligvis betydning for udbredelsens størrelse, idet antallet af abonnementer i en vis udstrækning er afhængig af prisen. I USA har en undersøgelse fra 2001 konkluderet, at en 10 % forøgelse af bredbåndsprisen ville Pressemeddelelse Fibernet - fremtiden i ét kabel af Christian Berg, 22. januar

15 reducere efterspørgslen med 12 %. 6 Det skal dog understreges (hvilket også gøres i den pågældende undersøgelse), at udviklingen siden da på internetmarkedet sandsynligvis har gjort forbrugerne mindre prisfølsomme. Prismæssigt ligger Danmark højt sammenlignet med priser i de andre nordiske lande. Således slås det fast i en større sammenlignende rapport fra de fire telestyrelser i henholdsvis Danmark, Norge, Sverige og Finland, at prisen på bredbånd varierer kraftigt mellem de fire lande, og at Danmark har den absolut højeste pris, herunder også det største interval mellem laveste og højeste bredbåndspris 7. Det er et forhold, som menes at lægge en dæmper på interessen for de meget høje bredbåndskapaciteter. Således konkluderes der for eksempel i en undersøgelse af bredbånd i Sønderjylland fra 2003, at 12 % af uddannelsesinstitutioner og virksomheder og hele 30 % af de private husstande i undersøgelsen synes, det er for dyrt at skifte til en større bredbåndskapacitet (hurtigere internetforbindelse). 8 Hertil kommer, at omkring 25 % af uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne på daværende tidspunkt ikke var tilfredse med prisen, og at man havde planer om at skifte til en hurtigere forbindelse. Flere høringssvar peger i den sammenhæng på, at den dyre udrulning til husstande i landdistrikterne bliver finansieret af højere priser til kunderne i byområderne. 9 Denne såkaldte solidariske model synes dog ikke alene at kunne forsvare de høje danske priser, idet følsomhedsanalyser viser, at dækningsgraden ikke umiddelbart kan lægges til grund for det høje danske niveau. 10 Heller ikke den relativt korte danske bindingsperiode (lock-in periode) på 6 måneder synes at retfærdiggøre det danske prisniveau. Således konkluderer rapporten Europæiske bredbåndspriser: Benchmark 2004, at der ikke kan konstateres en sammenhæng mellem bindingsperiode og pris. Til gengæld tillægges det danske prisniveau (købekraftsniveauet) en vis betydning, idet det høje niveau generelt trækker de danske priser på bredbånd op. 11 Korrigeres der således for den danske købekraft, ligger Danmark gennemsnitligt på niveau med de lande, vi normalt sammenligner os med. Tilgængelighed og udbredelse er naturligvis vigtige indikatorer på, hvor godt en given teknologi er optaget blandt forbrugere og i samfundet som helhed. Ikke desto mindre peges der af flere på, at dette ikke er nok til at sikre en forsat udvikling. Mads Tofte, der er rektor på IT-Universitetet, påpeger, at vi har en tendens til at måle vores IT-status i Danmark og andre steder ud fra, hvor mange der bruger IT. Hvor mange har bredbånd, hvor mange bruger bredbånd 6 Robert Crandall, Robert Hahn, Robert Litan og Scott Wallsten, Bandwithdth for the People, Policy Review, October & November 2004, Research Report: Broadband prices in the Nordic countries in 2006, Report No. PTS-ER- 2007:1. Rapporten er tilgængelig på gb/documents/reports/internet/2007/broadband-prices-in-the-nordic-countries-in PTS-ER-20071/ 8 Strategioplæg til brug for planlægningen IT-infrastrukturen i Sønderjylland, August 2003, bredbånd i Sønderjylland 9 Andersen Advisory Group (2005). Analyse af bredbåndspriser Do. 11 Do. 14

16 og i den dur. Det er en temmelig uinteressant måde at måle sig selv. Videre siger han at vi som minimum må begynde at se på, hvor dygtig Danmark er på applikationsniveau, og hvor dygtige vi er til at udnytte IT til at skabe værdi frem for blot at importere IT. Og her står det faktisk ikke så ringe til. 12. I næste kapitel sættes der fokus på effekterne af bredbåndsteknologierne. 2.2 Regionale perspektiver fra Danmark Der eksisterer en del danske undersøgelser af bredbåndsteknologien på regionalt niveau. Her skal særlig nævnes, at Nordjysk Netforum i 2002 udarbejdede en strategi- og udviklingsplan 13 for områdets IT-infrastruktur og bredbåndsteknologier. Her vurderes det bl.a., at ADSL og CATV er overgangsteknologier, der dækker behov på mellemlangt sigt (se definitioner i Appendiks 1). FWA er en teknologi, der kan anvendes som last mile - teknologi og som supplement til andre teknologier. Samtidigt vurderer man dog, at det er et åbent spørgsmål, hvorvidt FWA-teknologien vil vinde indpas ud over det mellemlange sigt. VDSL-teknologien vil kunne understøtte bredbåndsteknologien på de sidste hundrede meter ud til slutbrugerne. Samtidig vurderes det dog, at kun omkring 40 % vil kunne få adgang til teknologien. Endelig mener gruppen, at lys gennem optiske fibre er den ideelle løsning til datatransmission. Det skyldes blandt andet, at teknologien ikke påvirkes af vejrforhold, ikke kan aflyttes, samt at kapacitet ikke stjæles. De mange fordele skal dog modholdes med, at teknologien er omkostningstung. Samlet anbefaler Nordjysk Netforum i rapporten, at adgangs-infrastrukturen over en årrække gradvist skal moderniseres med optiske fibre til slutbrugere. Det digitale Nordjylland har i en række artikler med titlen "Netværkssamfundet på vej" beskrevet områdets forskellige fyrtårnsprojekter og deres betydning for borgerne i Nordjylland. Det er blandt andet inden for offentlig service (med sikkerhed), at der er velfærdsgevinster i form af nye betjeningsmåder over for borgerne, såsom 24-timers elektronisk selvbetjening for de allermest anvendte services. For eksempel er der mulighed for at følge med i ens egen skattesag, lave diverse ansøgninger, adgang til debat med politikere, geografiske serviceinformationer, planbestemmelser, ejendomsoplysninger og oplysninger om den politiske beslutningsproces. Endelig skal det nævnes, at man i Sønderjylland i 2003 gennemførte en behovsundersøgelse 14 af bredbånd. I forbindelse med de fremtidige behov (over en 3 års periode) kunne det konstateres, at over halvdelen af de adspurgte virksomheder og uddannelsesinstitutioner var meget interesseret i bredbånd. Blandt private husstande var interessen mere specifikt rettet mod tv-on-demand og IP- 12 ComOn ( ), tilgængelig på 13 Rapporten er tilgængelig på df 14 Strategioplæg til brug for planlægningen IT-infrastrukturen i Sønderjylland, August 2003, bredbånd i Sønderjylland 15

17 telefoni. For de deltagende kommunale organisationer blev det dengang vurderet, at behovet for bredbåndskapacitet lå på mellem 2 og 10 Mbit/s. I den seneste udmelding fra Dansk Energi fremføres det, at mange lokalsamfund fortsat ikke har adgang til bredbånd, og at problemet er størst i de mere tyndt befolkede områder. Konklusion er, ifølge Dansk Energi, at det kan få stor betydning for den fremtidige bosætning og erhvervsudvikling i disse områder. Det er de lokale beboere i de mere tyndt befolkede områder meget opmærksomme på, hvilket elselskaberne oplever ved øget interesse for fibernet i disse områder. Ifølge Dansk Energi er det ikke usædvanligt med tilslutningsrater på op til % af alle kunder. 2.3 Internationale perspektiver på bredbånd Internationalt set står bredbåndsteknologien i Danmark ganske godt. Danskerne har i de senere år taget bredbåndet til sig, og der er nu over 1,9 mio. bredbåndsforbindelser. Danmark er dermed det førende land i verden med hensyn til bredbåndsabonnementer med 36,1 abonnenter pr. 100 indbyggere. 15 Generelt ligger de nordeuropæiske lande i front, hvad angår spredningen af bredbånd. Det drejer sig ifølge OECD især om landene Danmark, Norge, Finland og Island. Men også Holland er godt med, og internationalt er Korea et af de førende lande. I USA er målet en universal tilgængelighed til bredbåndsnettet med 100 Mbit/s i år 2010 til 100 mio. amerikanske hjem 16. I hovedtræk er der fem anvendelsesområder, som er i fokus for den amerikanske indsats for udbredelse af bredbåndsteknologien. Det er underholdning, undervisning, national sikkerhed, hjemmearbejdsplads og telemedicinområdet. Amerikanske undersøgelser 17 vurderer, at i år 2010 vil over 10 % af de amerikanske husholdninger abonnere på mindst 24 Mbit/s (mellem 24 og 100 Mbit/s) (se figur 1 nedenfor). På samme tidspunkt forventes op mod 75 % af husstandene at have bredbånd, typisk med båndbredder på 6-10 Mbit. Også nærværende rapports udsagn fra interviewundersøgelser underbygger denne forventning til udviklingen. Da Danmark ligger foran USA på bredbåndsområdet vurderes, at fire ud af fem danske husstande vil have en bredbåndsforbindelse på mindst 10 Mbit/s i Det skal bl.a. ses i lyset af, at de danske offentlige organisationer og institutioner er godt forberedte, idet mange af deres services allerede foregår elektronisk (selvbetjening, indkøb, etc.). 15 IT- og Telestyrelsen, IT og telepolitisk redegørelse København, marts Ifølge overnævnte rapport: IT infrastruktur: Strategi- og Udviklingsplan For Den Nordjyske Region (2002, s ). 17 TFI s rapport: Vanston (2005). "Forecasts for Higher Bandwidth Broadband Services." Rapporten kan købes på: 16

18 Figur 1. Estimeret bredbåndsoptag blandt amerikanske husholdninger Derudover forventes det, at interessen for og optaget af bredbånd vil stige i takt med, at hjemmesider i stigende grad vil tilpasse deres design og indhold efter bredbåndets muligheder for hurtig overførsel af store mængder af data. I den forbindelse peger førnævnte amerikanske fremtidsstudie endvidere på, at det er områder som Internet protocol video (IP video), især high-definition (HD) IP video, som er nøglefaktoren for hurtigere bredbåndsforbindelser. I den før omtalte 12-siders rapport fra 2005 af Lawrence K. Vanston (President for TFI) peges der på, at både innovationsraten og optaget af IP video vil være en driver for bredbåndsudviklingen med de væsentligste fordele inden for underholdningsindustrien. Således vurderer Vanston (2005), at IP-video vil anvendes af omkring 40 % i 2010, og at denne andel stiger til over 70 % i 2015 (se figur 2). I Finland har regeringen opstillet en national bredbåndsstrategi for at fremme konkurrencen mellem alle kommunikationsnetværk (udbydere af bredbåndsteknologi). Formålet er at fremme service inden for området samt øge bredbåndsefterspørgslen. 18 Strategien indeholder blandt andet en handlingsplan der skal understøtte udviklingen af trådløst bredbånd, promovere indhold og services og fjerne hæmmende konkurrenceforhold. I forbindelse med implementeringen af denne strategi er der udarbejdet en evalueringsrapport, der blandt andet konkluderer, at man har nået de opstillede mål, således at der med udgangen af 2005 var bredbåndsabonnementer. Dette tal var i januar 2007 steget til , hvilket betyder, at Finland rangerer på en tredjeplads i EU. Med hensyn til udbredelse havde 96 % adgang til bredbåndsforbindelse primo National broadband strategy. Final report. (23 January 2007) 17

19 Figur 2. Estimeret fremtidigt brug af IP Video og HDTV Korea er en af de førende nationer i verden, når det gælder spredningen og optaget af bredbåndsteknologi med omkring 95 % dækning og næsten 13 mio. abonnenter (ca. 25 pr. 100 indbyggere). Ifølge en rapport 19 fra International Telecommunication Union 20 er der en række centrale forhold, som er kraftigt medvirkende til Koreas gode position på bredbåndsområdet. Disse opsummeres kort i tabel 1. I Holland, hvor udbredelsen og tilgængeligheden også er stor, har man haft visse betænkeligheder ved, hvorvidt såkaldte imperfekte markedsforhold hæmmer spredning af bredbånd. I en større analyse af det hollandske bredbåndsmarked konkluderes det dog, at markedet for bredbånd fungerer tilfredsstillende under givne statslige regulativer og i forhold til både konkurrence og innovation. 21 Der er således ikke brug for regeringsmæssige indgreb for at styre markedet. Dog vurderes det i analysen, at der er et behov for fortsat at følge udviklingen i markedet, således at man hurtigt kan gribe ind, hvis der skulle opstå monopoler inden for bredbåndsteknologien. Det kunne for eksempel ske, hvis der kom nye teknologier på markedet, som udkonkurrerer de etablerede teknologier og/eller teknologier, som kræver store investeringer. Endelig peges der i analysen på, at det offentlige kan bidrage til en positiv udvikling af bredbåndsteknologien ved for eksempel at lægge en del service via bredbåndsteknologien såsom visse typer af uddannelse. 19 Broadband Korea: Internet case study, ITU: D/ict/cs/korea/material/CS_KOR.pdf. 20 Se hjemmesiden: 21 Research report: Do market failures hamper the perspectives of broadband?, CPB Document, no 102, December

Bredbånds betydning for den regionale udvikling

Bredbånds betydning for den regionale udvikling Bredbånds betydning for den regionale udvikling Jean-Paul Peronard & Flemming Just April 2007 Projektets baggrund Opdrag fra Syd Energi Bredbånd til hele dækningsområdet Regional udvikling som strategisk

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland Nordkraft, 27. november, 2012 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940

Læs mere

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Danske tal

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Danske tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 Danske tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark - 2007 Danske tal Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling Oktober

Læs mere

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Skanderborg, 16. juni, 2013 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940 8747, Fax: +45 98151739 E-mail: mj(at)es.aau.dk

Læs mere

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov

Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov Regeringens bredbåndsmålsætning: 100 Mbit/s til alle i 2020 Hvad skal vi med så høje hastigheder - er der måske nogen, som har efterspurgt det?

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Bilag B: Oversigt over det danske telemarked Februar 2010 Udsendt af IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Syddansk Universitet har med beklagelse kunnet konstatere, at Det Rådgivende Udvalg for vurdering af udbud

Læs mere

Digital vækst i HELE Danmark HVEM, HVAD, HVOR(DAN)

Digital vækst i HELE Danmark HVEM, HVAD, HVOR(DAN) Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 116 Offentligt Digital vækst i HELE Danmark HVEM, HVAD, HVOR(DAN) Den 17. april 2013 - Udvalget for Landdistrikter og Øer v/ chefkonsulent Thomas

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 2 eksemplarer et notat fra IT- og Telestyrelsen om omkostninger ved at sikre 100 % s dækning med bredbånd

Læs mere

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT HAPPINESS NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT Publiceret: 29. september 2014 Den 16. september afholdt tænketanken, Institut for, deres workshop om fællesskaber og sociale relationer. Her diskuterede deltagerne

Læs mere

Nemt, enkelt og ligetil. Danmarks største leverandør af fibernet

Nemt, enkelt og ligetil. Danmarks største leverandør af fibernet 1 Nemt, enkelt og ligetil Danmarks største leverandør af fibernet Nemt, enkelt og ligetil 2 Mission Vi vil være en ledende aktør i udbygningen af Danmarks digitale infrastruktur og derigennem sikre lokal,

Læs mere

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Internationale tal

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Internationale tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 Internationale tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark - 2007 Internationale tal Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

om ENERGISElSKAbERNES fibernet 6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger

Læs mere

Vækst med IKT og digitalisering

Vækst med IKT og digitalisering Vækst med IKT Jørgen Bardenfleth Formand for regeringens Regeringens vækstteam for IKT og digital vækst Vækstteamet for IKT er et af 8 vækstteams, der er nedsat som led i regeringens erhvervs- og vækstpolitik,

Læs mere

Bilag 2B: Oplæg til beslutning om fælles udbud af bredbånd i Nordjylland

Bilag 2B: Oplæg til beslutning om fælles udbud af bredbånd i Nordjylland Bilag 2B: Oplæg til beslutning om fælles udbud af bredbånd i Nordjylland Formål, Baggrund og Indhold: Beslutningsoplægget skal give et godt, velunderbygget og solidt grundlag for en beslutning hos de nordjyske

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden

GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden Kortdage 2013 GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden Indhold 1. Baggrund 2. Analyserammen 3. Den danske, svenske og finske tilgang til digital forvaltning og SDI 4. Nationale GI-surveys

Læs mere

Mastercase 2011. Problemet i dansk turisme. Samfundsudvikling, organisation og økonomi. Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne

Mastercase 2011. Problemet i dansk turisme. Samfundsudvikling, organisation og økonomi. Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Mastercase 2011 Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til at udfordre os. Så

Læs mere

Analyser af situationen i yderområderne

Analyser af situationen i yderområderne Analyser af situationen i yderområderne Præsentation af kapitel IV i Dansk Økonomi, Forår 2015 19. august 2015 Plan Hvor er yderområderne? Hvilke udfordringer har de? Hvilke økonomiske argumenter er der

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen

12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen Tabel- og figuroversigt 205 12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen 1. Indledning Figur 1.1 Den indholdsmæssige ramme for statistik om informationssamfundet 2. It-infrastruktur Tabel 2.1

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Communications Outlook 2005 Summary in Danish OECD Kommunikations Outlook 2005 Sammendrag på dansk Resumé Efter at der var gået hul på "dot-com boblen" stod telekommunikationsindustrien midt i en

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Hurtigt, enkelt og stabilt

Hurtigt, enkelt og stabilt Hurtigt, enkelt og stabilt [F O R E N I N G - I N D I V I D U E L 4 5] Foran sammen Bredbånd Nord blev grundlagt i 2006 og leverer i dag internet, TV og telefoni til mere end 50.000 kunder i Nordjylland.

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé Frederiksberg

Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé Frederiksberg Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé 25 2000 Frederiksberg (+45) 33 86 28 87 Interactivedenmark.dk Cvr nr.: 35180109 Revision 1.0. 8. November 2016 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Bredbåndsdækning 1 8 Procent 96 98 98 9 9 97 9 9 9 9 87 88 6 4 64 6 6 6 47 5 44 2 14 4 5 9 Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre 21 22 23 24 25 26 Kilde:

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Brugerundersøgelse april/maj Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør

Brugerundersøgelse april/maj Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør Brugerundersøgelse april/maj 2011 Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør Ville du, ved køb af ny bolig, spørge ejendomsmægleren om hvilken type bredbåndsforbindelse

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Motivation for valg af fremtidig samarbejdspartner Behandles under dagsordenens pkt. 5.

Motivation for valg af fremtidig samarbejdspartner Behandles under dagsordenens pkt. 5. Motivation for valg af fremtidig samarbejdspartner Behandles under dagsordenens pkt. 5. Vi i bestyrelsen har siden sommeren forrige år været optaget af et længerevarende strategiarbejde, der har haft til

Læs mere

0 20 40 60 80 100 Procent

0 20 40 60 80 100 Procent It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Tilgængelighed af xdsl. Medio 2005 Holland* Luxembourg Korea* Belgien Schweiz* * Japan* New Zealand* Island Tyskland* 99,8 98,0 98,0 96,0 95,7 94,1 93,0

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010 900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne 891,9 896,9 MHz og 936,9 941,9 MHz samt 1710,1-1720,1 MHz og 1805,1-1815,1 MHz Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder Smart City i et energimæssigt perspektiv Frank Elefsen, Teknologichef Teknologisk Institut Agenda Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer Muligheder Hvad er Smart City? Definition fra European

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014

Læs mere

Bredbåndsdækningen i Danmark 2016

Bredbåndsdækningen i Danmark 2016 Bredbåndsdækningen i Danmark 2016 Publikationen kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk ISSN: 1903-3761 ISBN: 978-87-93180-30-7 Maj 2017 Indholdsfortegnelse SIDE Indledning 3 Resultater 5

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Status på den regionale vækst- og udviklingsstrategi

Status på den regionale vækst- og udviklingsstrategi Status på den regionale vækst- og udviklingsstrategi 2015-2018 Den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) er Regionsrådets og Vækstforums strategi for, hvordan der sammen kan skabes en attraktiv

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge.

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Baggrund De eksisterende bredbåndsmuligheder, som enten er eller fastnet via TDC s telefonkabler (PSTN-net) med lave båndbredder (fra under 1 Mbit og op til maks.

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Telemedicin europæisk industris økonomiske muligheder

Telemedicin europæisk industris økonomiske muligheder Telemedicin europæisk industris økonomiske Af Chefkonsulent Christian Graversen, DI ITEK For Offentlige og private virksomheder der vil gøre en forskel! Hvor Innovatorium, Herning, den 28. november 2011

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere