Bredbånds betydning for den regionale udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bredbånds betydning for den regionale udvikling"

Transkript

1 FACULTY OF SOCIAL SCIENCES DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Bredbånds betydning for den regionale udvikling Jean-Paul Péronard & Flemming Just Danish Institute of Rural Research and Development (IFUL) University of Southern Denmark IFUL Report 6/2008

2 Bredbånds betydning for den regionale udvikling Jean-Paul Péronard & Flemming Just Maj 2008

3 Alle rettigheder forbeholdes instituttet (IFUL). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT eller dele heraf er uden instituttets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er uddrag til anmeldelser. Syddansk Universitet, Esbjerg og forfatterne, IFUL Reports redaktion: Gunnar Lind Haase Svendsen Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter IFUL REPORT 6/2008 ISBN Jean-Paul Péronard og Flemming Just Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter Syddansk Universitet Niels Bohrs Vej 9-10 DK-6700 Esbjerg Tlf.: Fax:

4 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Summary Indledning Om bredbåndsteknologien og dens muligheder for landdistrikterne Formål Metode Struktur Bredbåndsteknologien geografisk set Tilgængelighed, udbredelse og prisniveau i Danmark Regionale perspektiver fra Danmark Internationale perspektiver på bredbånd Opsummering Litteraturgennemgang for bredbåndsteknologien Velstand Interaktionsmønstre Servicetilbud Opsummering Interviewundersøgelse Hvordan begrundes behovet for bredbånd? Hvordan fortolker man betydningen af bredbånd? Hvordan operationaliseres bredbånd i praksis? Hvilke bredbåndsidealer har borgerne? Opsummering Konklusioner Referencer Appendix 1: Definitioner på bredbånd Appendix 2: Undersøgelsens metoder Appendix 3: Interviewguide

5 4

6 Forord Med støtte fra Syd Energi har Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter (IFUL) undersøgt den eksisterende viden om, og gennem interviews og analyser søgt yderligere at belyse, hvilke konsekvenser udbredelsen af bredbånd kan have for regionen og dens udkantsområders aktivitet og udvikling. Undersøgelsen, der er foretaget som et litteraturstudie og en interviewundersøgelse, er udført af adjunkt Jean-Paul Péronard og professor Flemming Just. Rapporten er en opfølgning på undersøgelsen Bredbåndsteknologi i landdistrikterne. Problemer, potentialer og perspektiver belyst gennem udvalgte EUprojekter (IFUL Report, 2008, nr. 4). Denne undersøgelse belyser bredbåndsudviklingen på EU-plan samt, mere specifikt, hvilke interessante eksempler der kan findes i Europa på udvikling af indholdssiden. Netop indholdssiden er i fokus i denne opfølgende rapport. Danmark har verdensrekord i udbredelse af bredbånd, men som direktøren for IT- og Telestyrelsen, Jørgen Abild Andersen, for nylig har pointeret, er det relevant at fokusere på andet end blot en høj udbredelse af bredbånd [Ud over priser og hastigheder] skal vi nok også til at se på nogle af de øvrige faktorer, som kan være med til at påvirke borgernes anvendelse af bredbånd. Det drejer sig ikke mindst om attraktivt indhold (refereret på Newsmarket.dk den ). IFUL vil gerne takke de personer og organisationer, som beredvilligt har deltaget med råd, viden og information. Også en tak til stud.negot. Anne Rasmussen Schmidt og stud.negot. Mia Zickert-Sørensen, som med kort varsel trådte til og hjalp med at foretage interviews. Esbjerg, maj 2008 Jean-Paul de Cros Péronard og Flemming Just 5

7 6

8 Summary In recent years, much attention has been paid to the diffusion of broadband, particularly in relation with the urban-rural divide. Broadband is seen as an instrument for rural development as it provides rural residents with both economic and social benefits. Thus, scholars and policymakers have raised concerns about rural areas being decoupled the information society, due to the lack of broadband up-take and use. On this background, the aim of this research report is partly to examine existing literature on broadband in a rural context followed by an empirical investigation of a specific rural region, and partly to point out those areas that have most potential for rural living. Research shows that broadband has huge potentials for rural districts in areas such as health care, education, as well as vast economic benefits. Research also shows, however, the continuous existence of an urban and rural broadband gap with limiting factors, such as lack of access and of relevant content, as well as the costs of switching to broadband. More research should thus focus on the demand-side of broadband and in particular on contents services and consumer adoption. In sum, the diffusion of broadband is essential in the continuous revitalisation of rural areas. This technology will make it more attractive to live and work in rural districts. Thus, attracting and keeping rural residents depends not only on the roll-out of broadband, but also on securing upgrading to a continuously higher broadband capacity. Most important is the policy makers ability to provide broadband content that will support the local social integration. In particular, it is important to employ broadband in order to support elderly and handicapped so that they may remain in their own homes. It is also crucial to be able to deliver possibilities for (further) education. 7

9 8

10 1 Indledning 1.1 Om bredbåndsteknologien og dens muligheder for landdistrikterne Interessen for bredbåndsteknologien er i disse år stigende. Det skyldes blandt andet mulighederne for at etablere nye former for interaktiv kommunikation mellem mennesker, organisationer, maskiner etc. Selvom bredbåndsteknologien allerede har betydning for vores dagligdag, er det kun begyndelsen på, hvordan bredbåndsteknologien muliggør overførsel af viden og information på et helt andet niveau end hvad man er vant til. For eksempel er det muligt at bestille, købe og hente film, musik og digitale bøger mv. direkte via diverse hjemmesider eller man kan benytte netbank, som mere end 1,5 mio. danskere gør, eller deltage i undervisning enten on-line eller ved at downloade store mængder data. Bredbåndsteknologien 1 er kabel- eller radioforbindelser, der gør det muligt at sende og modtage alle former for elektronisk kommunikation samtidigt og hurtigt, dvs. med høj datakapacitet og med en høj datahastighed. Det betyder mindre tidsforbrug med at hente større datamængder end tilfældet er på smalbåndsopkoblinger (eksempelvis traditionelle telefonmodems). Det betyder også, at man kan samle tidligere adskilte medier inden for lyd og video i nye interaktive kommunikationsmedier. Med bredbåndsteknologien kan man altid være på internettet, og man har mulighed for at have en mere alsidig og tæt social kontakt med individer meget langt fra ens eget hjem eller virksomhed. Billedligt kan man få personer helt ind i ens egen stue via digitalvideo og lyd, så man kan have interaktion, som var det i egen private stue alting foregik. Det skaber nye muligheder for bedre levevilkår og erhverv for aktører i yderområderne, dvs. dem med langt til de regionale vækstcentre. For bredbåndsteknologien gør aktørerne delvis uafhængige af tid og sted. Således kan man i dag sagtens være ansat i et softwarefirma med base i London, samtidig med at man for eksempel bor og arbejder i Toftlund i Midtsønderjylland. Tilsvarende, men med modsatrettet effekt, får Ecco ikke længere fremstillet sko i Danmark men får dem produceret i Asien. I den forbindelse bliver virksomheder som Ecco i stigende grad afhængige af at kunne opretholde hurtige kommunikationslinjer med et globalt netværk af leverandører, kunder og samarbejdspartnere for at kunne fungere i den internationale konkurrence (Hollesen, 2007). Som en direkte følge af bredbåndsteknologien er vi, ifølge Emanuel Castells, vidner til at transaktions- og informationsstrømmene forandrer velkendte strukturer og virkemåder inden for produktionsprocesser, erfaring, magt og kultur 1 Se appendiks 1 for definitioner på bredbånd. 9

11 (Castells 1996). Herved forstås at hvor det før var byer og bycentre, som var dynamoen for det omkringliggende landsamfund, er udvikling og vækst i dag afhængig af forskellige informationsnetværk, som skaber en tæt forbundet, videnintensiv global virkelighed. 1.2 Formål Set i lyset af ovenstående udviklingstendenser er der behov for at forstå, hvad bredbåndsteknologien betyder for udviklingen og måden, hvorpå mennesker interagerer og prioriterer. Da der i dag ikke eksisterer en samlet viden om bredbåndsteknologiens muligheder og effekter, er formålet med nærværende undersøgelse følgende: At afdække den eksisterende viden, nationalt som internationalt, om regionale effekter ved bredbåndsforbindelser At pege på, hvordan man i landdistrikterne bedst udnytter de muligheder der bliver skabt som følge af bredbåndsteknologien En stor del af den viden om bredbånd, som eksisterer i dag, fokuserer således på, hvor mange abonnenter, hvor meget dataoverførelse, og hvor bredt geografisk dækkende bredbåndsforbindelser der er. Man kan sige, at der primært fokuseres på direkte aspekter ved teknologien og dens applikationer, men i sjældnere tilfælde også på de aktiviteter, som er et resultat af bredbåndsforbindelserne. Denne undersøgelse søger at rette op på dette forhold ved at undersøge betydningen af bredbånd for velstand, interaktionsmønstre, servicetilbud og kun i mindre grad de teknologiske aspekter ved teknologien. Til at opfylde undersøgelsens overordnede formål opstilles nedenfor en række delspørgsmål, som er styrende for det videre analysearbejde: Hvem og hvor mange skønnes i fremtiden at ville benytte bredbånd? Hvilke aktører vil drage mest nytte af bredbåndet? Hvad bliver bredbånd fortrinsvis brugt til? Hvilke sociale, økonomiske og kulturelle effekter forventes det, at bredbånd vil medføre? Hvilke nye applikationer og aktiviteter skønnes at blive en følge af bredbåndsforbindelsen? Spørgsmålene afspejler det forhold, at en stor del af den hidtidige forskningsindsats primært har fokuseret på de teknologiske sider af bredbåndsforbindelser og kun i ringe grad på den sociale og personlige værditilførsel af højhastighedsoptaget 2. 2 Firth, Lucy og Mellor, David (2005). Broadband: benefits and problems, Telecommunications Policy, 29, s

12 1.3 Metode Rapporten er en systematisk sammenfatning af litteraturen omkring bredbåndsteknologiens spredning og anvendelse. I sammenfatningen fokuseres der både på indhold, dvs. brugen af bredbåndsteknologien i forskellige sociale sammenhænge, og strukturen, dvs. de rammer som er sat omkring bredbåndsteknologien såsom: udbredelse, optag, pris, etc. Selvom rapporten er særligt fokuseret på at afdække de afledte regionale effekter af bredbåndsteknologien, vil også mere generelle aspekter ved teknologien blive kursorisk inddraget. Det skyldes ønsket om at synliggøre et så bredt felt af muligheder, som teknologien har og kan have på udvikling i regionale sammenhænge. Det er yderligere intentionen med rapporten at henlede opmærksomhed på de områder af litteraturen, hvor der mangler viden om bredbåndsteknologiens effekter. En sådan afklaring skal give anbefalinger til fremtidige undersøgelser. Der er foretaget et systematisk litteraturstudie byggende på databasesøgninger (samsøgning) under samfundsfag via Syddansk Universitets Biblioteks databaser (se desuden appendiks 2 for undersøgelsens metode). Mere præcist drejer det sig om 66 databaser, hvor den formelle søgning (indtastning i elektronisk database) på ordet broadband resulterede i 150 poster (artikler i journals og tidsskrifter). Ikke desto mindre viste kun et mindre antal poster (omkring 25) sig at være i kategorien fra gode til excellente resultater, dvs. godt dækkende for søgeordet samt ikke bare fokuseret på teknologiske aspekter ved bredbånd. På grund af dette beskedne resultat er der desuden anvendt den såkaldte snebold -metode, hvor indsamlede referencer bygger på andre kilders referencer. I den forbindelse er citation-tracking brugt via databasen Social Citation Index. Hertil skal lægges eksperters råd og vejledning. Søgestrategien er koncentreret omkring bredbåndsteknologiens regionale effekter, specielt de rurale. Nøgleordet anvendt i litteratursøgningen er: Bredbånd (broadband), og inklusionskriterierne er studier i (1) innovation, (2) levevilkår og (3) velstand. Bredbånd defineres bredt som højhastighedsforbindelser, der ikke er modembaserede (dial-up). Innovation og levevilkår ses i relation til aktørernes adfærd. Det vil sige, det vedrører nye måder at arbejde og leve på, der resulterer i positive effekter for både erhverv, det offentlige og borgerne, herunder service. Velstand er mere snævert defineret som de direkte og afledte økonomiske gevinster, der er forbundet med bredbåndsteknologien. I forbindelse med dataindsamlingen blev det hurtigt klart, at der er tale om relativ sparsom litteratur omkring de sociale aspekter ved bredbåndsteknologien, både vedrørende innovation og levevilkår. Derfor udvidede vi undersøgelsen til også at indeholde en mindre interviewundersøgelse blandt borgere i to yderområder, så viden om forbrugernes holdninger til og opfattelser af bredbåndsteknologien kunne klarlægges. Især opfattelserne omkring fremmende og hindrende faktorer for bredbånd er væsentlige i forhold til spørgsmålet om, hvordan man overvinder eventuelle barrierer og bedst udnytter de muligheder, der 11

13 bliver skabt som følge af bredbåndsteknologien (se appendiks 2 og 3 for interviewmetoden og interviewguiden). 1.4 Struktur Rapporten er struktureret på følgende måde: kapitel 2 er en status over bredbåndsudbredelsen, som den ser ud aktuelt. Der trækkes især på statistisk viden fra ind- og udland. Kapitel 3 er et systematisk litteraturstudie og vil fremdrage de vigtigste resultater fra den videnskabelige litteratur vedrørende bredbånd og innovation, levevilkår og velstand. Kapitel 4 er en afrapportering om forbrugernes holdninger og opfattelser omkring lokalbredbånd. Endelig diskuteres i kapitel 5 resultaterne af litteraturstudiet og interviewrunden i relation til de fremtidige udviklingsmuligheder ved etablering af bredbånd i landdistrikter. Kapitlet afsluttes med at identificere de mangler i den eksisterende viden på bredbåndsområdet, som kan give anledning til yderligere empiriske undersøgelser på området. 12

14 2 Bredbåndsteknologien geografisk set 2.1 Tilgængelighed, udbredelse og prisniveau i Danmark Hvor Danmark står med hensyn til bredbåndsteknologien er et vigtigt udgangspunkt for at forstå de behov, som eksisterer i markedet. I den forbindelse ses, at udviklingen i tilgængelighed er høj, idet over 95 % af danskerne har adgang til bredbåndsforbindelse (ADSL) med mere end 2 Mbit/s. Med hensyn til tilgængeligheden af bredbånd var der ifølge Danmarks Statistik (ICT status 2006), der bygger sine tal på IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik, ved udgangen af første halvår 2006 omkring fibertilslutninger, overvejende baseret på elselskabernes bredbåndsaktiviteter. Dette tal er imidlertid steget, således at der ifølge Danske Energi 3 er husstande og virksomheder, der i dag er koblet på fibernet, mens andre har indgået aftale og blot venter på at blive tilsluttet. Ifølge Dansk Energi 4 er planen, at op imod 60 % af de danske husstande skal tilbydes fibernet over de næste 5-7 år. På trods af den relative store fiber-opkobling viser IT- og Telestyrelsens seneste kortlægning ifølge Dansk Energi 5, at husstande og virksomheder stadigt ikke har adgang til en ADSL-forbindelse på 2 Mbit/s. Ifølge DS er der også en tendens til et stigende antal abonnementer til trådløse bredbåndsforbindelser (FWA), af hvilke der ved udgangen af juni 2006 var ca I forbindelse med mobiltelefoni udgør 3,5 % af abonnementerne 3G, som i første halvdel af 2006 nåede over Netop denne form for telefoni kan udnytte et større bredbånd til andre mere interaktive tjenester end traditionelle samtaler og sms er. Endelig er IP-telefoni også i vækst. Her var der abonnementer hos danske teleselskaber medio Dette tal vurderes at være noget større, når udenlandske teleselskaber medregnes, idet ca husstande vurderes at benytte sig af telefoni over internettet. I udbredelsen af bredbåndshastigheder for ADSL ses en stigning fra 10 % medio 2005 til 17 % medio Udbredelse af adgangsveje i danske virksomheder 2006 går i altovervejende grad via ADSL med et stort flertal på 71 %. Det er dog en andel, der har været uforandret siden Der er ikke store forskelle på brancheniveau, dog spores der en tendens til, at det er de større virksomheder, som anvender bredbånd (ADSL med min. 2 Mbit/s). Mere end 55 % af alle virksomheder har en modtagerkapacitet på mere end 2 Mbit/s. Prisniveauet har naturligvis betydning for udbredelsens størrelse, idet antallet af abonnementer i en vis udstrækning er afhængig af prisen. I USA har en undersøgelse fra 2001 konkluderet, at en 10 % forøgelse af bredbåndsprisen ville Pressemeddelelse Fibernet - fremtiden i ét kabel af Christian Berg, 22. januar

15 reducere efterspørgslen med 12 %. 6 Det skal dog understreges (hvilket også gøres i den pågældende undersøgelse), at udviklingen siden da på internetmarkedet sandsynligvis har gjort forbrugerne mindre prisfølsomme. Prismæssigt ligger Danmark højt sammenlignet med priser i de andre nordiske lande. Således slås det fast i en større sammenlignende rapport fra de fire telestyrelser i henholdsvis Danmark, Norge, Sverige og Finland, at prisen på bredbånd varierer kraftigt mellem de fire lande, og at Danmark har den absolut højeste pris, herunder også det største interval mellem laveste og højeste bredbåndspris 7. Det er et forhold, som menes at lægge en dæmper på interessen for de meget høje bredbåndskapaciteter. Således konkluderes der for eksempel i en undersøgelse af bredbånd i Sønderjylland fra 2003, at 12 % af uddannelsesinstitutioner og virksomheder og hele 30 % af de private husstande i undersøgelsen synes, det er for dyrt at skifte til en større bredbåndskapacitet (hurtigere internetforbindelse). 8 Hertil kommer, at omkring 25 % af uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne på daværende tidspunkt ikke var tilfredse med prisen, og at man havde planer om at skifte til en hurtigere forbindelse. Flere høringssvar peger i den sammenhæng på, at den dyre udrulning til husstande i landdistrikterne bliver finansieret af højere priser til kunderne i byområderne. 9 Denne såkaldte solidariske model synes dog ikke alene at kunne forsvare de høje danske priser, idet følsomhedsanalyser viser, at dækningsgraden ikke umiddelbart kan lægges til grund for det høje danske niveau. 10 Heller ikke den relativt korte danske bindingsperiode (lock-in periode) på 6 måneder synes at retfærdiggøre det danske prisniveau. Således konkluderer rapporten Europæiske bredbåndspriser: Benchmark 2004, at der ikke kan konstateres en sammenhæng mellem bindingsperiode og pris. Til gengæld tillægges det danske prisniveau (købekraftsniveauet) en vis betydning, idet det høje niveau generelt trækker de danske priser på bredbånd op. 11 Korrigeres der således for den danske købekraft, ligger Danmark gennemsnitligt på niveau med de lande, vi normalt sammenligner os med. Tilgængelighed og udbredelse er naturligvis vigtige indikatorer på, hvor godt en given teknologi er optaget blandt forbrugere og i samfundet som helhed. Ikke desto mindre peges der af flere på, at dette ikke er nok til at sikre en forsat udvikling. Mads Tofte, der er rektor på IT-Universitetet, påpeger, at vi har en tendens til at måle vores IT-status i Danmark og andre steder ud fra, hvor mange der bruger IT. Hvor mange har bredbånd, hvor mange bruger bredbånd 6 Robert Crandall, Robert Hahn, Robert Litan og Scott Wallsten, Bandwithdth for the People, Policy Review, October & November 2004, Research Report: Broadband prices in the Nordic countries in 2006, Report No. PTS-ER- 2007:1. Rapporten er tilgængelig på gb/documents/reports/internet/2007/broadband-prices-in-the-nordic-countries-in PTS-ER-20071/ 8 Strategioplæg til brug for planlægningen IT-infrastrukturen i Sønderjylland, August 2003, bredbånd i Sønderjylland 9 Andersen Advisory Group (2005). Analyse af bredbåndspriser Do. 11 Do. 14

16 og i den dur. Det er en temmelig uinteressant måde at måle sig selv. Videre siger han at vi som minimum må begynde at se på, hvor dygtig Danmark er på applikationsniveau, og hvor dygtige vi er til at udnytte IT til at skabe værdi frem for blot at importere IT. Og her står det faktisk ikke så ringe til. 12. I næste kapitel sættes der fokus på effekterne af bredbåndsteknologierne. 2.2 Regionale perspektiver fra Danmark Der eksisterer en del danske undersøgelser af bredbåndsteknologien på regionalt niveau. Her skal særlig nævnes, at Nordjysk Netforum i 2002 udarbejdede en strategi- og udviklingsplan 13 for områdets IT-infrastruktur og bredbåndsteknologier. Her vurderes det bl.a., at ADSL og CATV er overgangsteknologier, der dækker behov på mellemlangt sigt (se definitioner i Appendiks 1). FWA er en teknologi, der kan anvendes som last mile - teknologi og som supplement til andre teknologier. Samtidigt vurderer man dog, at det er et åbent spørgsmål, hvorvidt FWA-teknologien vil vinde indpas ud over det mellemlange sigt. VDSL-teknologien vil kunne understøtte bredbåndsteknologien på de sidste hundrede meter ud til slutbrugerne. Samtidig vurderes det dog, at kun omkring 40 % vil kunne få adgang til teknologien. Endelig mener gruppen, at lys gennem optiske fibre er den ideelle løsning til datatransmission. Det skyldes blandt andet, at teknologien ikke påvirkes af vejrforhold, ikke kan aflyttes, samt at kapacitet ikke stjæles. De mange fordele skal dog modholdes med, at teknologien er omkostningstung. Samlet anbefaler Nordjysk Netforum i rapporten, at adgangs-infrastrukturen over en årrække gradvist skal moderniseres med optiske fibre til slutbrugere. Det digitale Nordjylland har i en række artikler med titlen "Netværkssamfundet på vej" beskrevet områdets forskellige fyrtårnsprojekter og deres betydning for borgerne i Nordjylland. Det er blandt andet inden for offentlig service (med sikkerhed), at der er velfærdsgevinster i form af nye betjeningsmåder over for borgerne, såsom 24-timers elektronisk selvbetjening for de allermest anvendte services. For eksempel er der mulighed for at følge med i ens egen skattesag, lave diverse ansøgninger, adgang til debat med politikere, geografiske serviceinformationer, planbestemmelser, ejendomsoplysninger og oplysninger om den politiske beslutningsproces. Endelig skal det nævnes, at man i Sønderjylland i 2003 gennemførte en behovsundersøgelse 14 af bredbånd. I forbindelse med de fremtidige behov (over en 3 års periode) kunne det konstateres, at over halvdelen af de adspurgte virksomheder og uddannelsesinstitutioner var meget interesseret i bredbånd. Blandt private husstande var interessen mere specifikt rettet mod tv-on-demand og IP- 12 ComOn ( ), tilgængelig på 13 Rapporten er tilgængelig på df 14 Strategioplæg til brug for planlægningen IT-infrastrukturen i Sønderjylland, August 2003, bredbånd i Sønderjylland 15

17 telefoni. For de deltagende kommunale organisationer blev det dengang vurderet, at behovet for bredbåndskapacitet lå på mellem 2 og 10 Mbit/s. I den seneste udmelding fra Dansk Energi fremføres det, at mange lokalsamfund fortsat ikke har adgang til bredbånd, og at problemet er størst i de mere tyndt befolkede områder. Konklusion er, ifølge Dansk Energi, at det kan få stor betydning for den fremtidige bosætning og erhvervsudvikling i disse områder. Det er de lokale beboere i de mere tyndt befolkede områder meget opmærksomme på, hvilket elselskaberne oplever ved øget interesse for fibernet i disse områder. Ifølge Dansk Energi er det ikke usædvanligt med tilslutningsrater på op til % af alle kunder. 2.3 Internationale perspektiver på bredbånd Internationalt set står bredbåndsteknologien i Danmark ganske godt. Danskerne har i de senere år taget bredbåndet til sig, og der er nu over 1,9 mio. bredbåndsforbindelser. Danmark er dermed det førende land i verden med hensyn til bredbåndsabonnementer med 36,1 abonnenter pr. 100 indbyggere. 15 Generelt ligger de nordeuropæiske lande i front, hvad angår spredningen af bredbånd. Det drejer sig ifølge OECD især om landene Danmark, Norge, Finland og Island. Men også Holland er godt med, og internationalt er Korea et af de førende lande. I USA er målet en universal tilgængelighed til bredbåndsnettet med 100 Mbit/s i år 2010 til 100 mio. amerikanske hjem 16. I hovedtræk er der fem anvendelsesområder, som er i fokus for den amerikanske indsats for udbredelse af bredbåndsteknologien. Det er underholdning, undervisning, national sikkerhed, hjemmearbejdsplads og telemedicinområdet. Amerikanske undersøgelser 17 vurderer, at i år 2010 vil over 10 % af de amerikanske husholdninger abonnere på mindst 24 Mbit/s (mellem 24 og 100 Mbit/s) (se figur 1 nedenfor). På samme tidspunkt forventes op mod 75 % af husstandene at have bredbånd, typisk med båndbredder på 6-10 Mbit. Også nærværende rapports udsagn fra interviewundersøgelser underbygger denne forventning til udviklingen. Da Danmark ligger foran USA på bredbåndsområdet vurderes, at fire ud af fem danske husstande vil have en bredbåndsforbindelse på mindst 10 Mbit/s i Det skal bl.a. ses i lyset af, at de danske offentlige organisationer og institutioner er godt forberedte, idet mange af deres services allerede foregår elektronisk (selvbetjening, indkøb, etc.). 15 IT- og Telestyrelsen, IT og telepolitisk redegørelse København, marts Ifølge overnævnte rapport: IT infrastruktur: Strategi- og Udviklingsplan For Den Nordjyske Region (2002, s ). 17 TFI s rapport: Vanston (2005). "Forecasts for Higher Bandwidth Broadband Services." Rapporten kan købes på: 16

18 Figur 1. Estimeret bredbåndsoptag blandt amerikanske husholdninger Derudover forventes det, at interessen for og optaget af bredbånd vil stige i takt med, at hjemmesider i stigende grad vil tilpasse deres design og indhold efter bredbåndets muligheder for hurtig overførsel af store mængder af data. I den forbindelse peger førnævnte amerikanske fremtidsstudie endvidere på, at det er områder som Internet protocol video (IP video), især high-definition (HD) IP video, som er nøglefaktoren for hurtigere bredbåndsforbindelser. I den før omtalte 12-siders rapport fra 2005 af Lawrence K. Vanston (President for TFI) peges der på, at både innovationsraten og optaget af IP video vil være en driver for bredbåndsudviklingen med de væsentligste fordele inden for underholdningsindustrien. Således vurderer Vanston (2005), at IP-video vil anvendes af omkring 40 % i 2010, og at denne andel stiger til over 70 % i 2015 (se figur 2). I Finland har regeringen opstillet en national bredbåndsstrategi for at fremme konkurrencen mellem alle kommunikationsnetværk (udbydere af bredbåndsteknologi). Formålet er at fremme service inden for området samt øge bredbåndsefterspørgslen. 18 Strategien indeholder blandt andet en handlingsplan der skal understøtte udviklingen af trådløst bredbånd, promovere indhold og services og fjerne hæmmende konkurrenceforhold. I forbindelse med implementeringen af denne strategi er der udarbejdet en evalueringsrapport, der blandt andet konkluderer, at man har nået de opstillede mål, således at der med udgangen af 2005 var bredbåndsabonnementer. Dette tal var i januar 2007 steget til , hvilket betyder, at Finland rangerer på en tredjeplads i EU. Med hensyn til udbredelse havde 96 % adgang til bredbåndsforbindelse primo National broadband strategy. Final report. (23 January 2007) 17

19 Figur 2. Estimeret fremtidigt brug af IP Video og HDTV Korea er en af de førende nationer i verden, når det gælder spredningen og optaget af bredbåndsteknologi med omkring 95 % dækning og næsten 13 mio. abonnenter (ca. 25 pr. 100 indbyggere). Ifølge en rapport 19 fra International Telecommunication Union 20 er der en række centrale forhold, som er kraftigt medvirkende til Koreas gode position på bredbåndsområdet. Disse opsummeres kort i tabel 1. I Holland, hvor udbredelsen og tilgængeligheden også er stor, har man haft visse betænkeligheder ved, hvorvidt såkaldte imperfekte markedsforhold hæmmer spredning af bredbånd. I en større analyse af det hollandske bredbåndsmarked konkluderes det dog, at markedet for bredbånd fungerer tilfredsstillende under givne statslige regulativer og i forhold til både konkurrence og innovation. 21 Der er således ikke brug for regeringsmæssige indgreb for at styre markedet. Dog vurderes det i analysen, at der er et behov for fortsat at følge udviklingen i markedet, således at man hurtigt kan gribe ind, hvis der skulle opstå monopoler inden for bredbåndsteknologien. Det kunne for eksempel ske, hvis der kom nye teknologier på markedet, som udkonkurrerer de etablerede teknologier og/eller teknologier, som kræver store investeringer. Endelig peges der i analysen på, at det offentlige kan bidrage til en positiv udvikling af bredbåndsteknologien ved for eksempel at lægge en del service via bredbåndsteknologien såsom visse typer af uddannelse. 19 Broadband Korea: Internet case study, ITU: D/ict/cs/korea/material/CS_KOR.pdf. 20 Se hjemmesiden: 21 Research report: Do market failures hamper the perspectives of broadband?, CPB Document, no 102, December

Bredbånds betydning for den regionale udvikling

Bredbånds betydning for den regionale udvikling Bredbånds betydning for den regionale udvikling Jean-Paul Peronard & Flemming Just April 2007 Projektets baggrund Opdrag fra Syd Energi Bredbånd til hele dækningsområdet Regional udvikling som strategisk

Læs mere

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Skanderborg, 16. juni, 2013 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940 8747, Fax: +45 98151739 E-mail: mj(at)es.aau.dk

Læs mere

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland Nordkraft, 27. november, 2012 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Nemt, enkelt og ligetil. Danmarks største leverandør af fibernet

Nemt, enkelt og ligetil. Danmarks største leverandør af fibernet 1 Nemt, enkelt og ligetil Danmarks største leverandør af fibernet Nemt, enkelt og ligetil 2 Mission Vi vil være en ledende aktør i udbygningen af Danmarks digitale infrastruktur og derigennem sikre lokal,

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Vækst med IKT og digitalisering

Vækst med IKT og digitalisering Vækst med IKT Jørgen Bardenfleth Formand for regeringens Regeringens vækstteam for IKT og digital vækst Vækstteamet for IKT er et af 8 vækstteams, der er nedsat som led i regeringens erhvervs- og vækstpolitik,

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

God debat på Landsbyernes Dag

God debat på Landsbyernes Dag Landsbyernes Dag Landdistrikternes Fællesråd Nørregade 12 6600 Vejen Tel. +45 76 340 350 Fax +45 76 340 359 mail@landdistrikterne.dk www.landdistrikterne.dk Vejen, den 27. marts 2012 God debat på Landsbyernes

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger?

Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger? artikel Nu kommer bredbånds-wwan Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger? Problemfri højhastighedsforbindelse er i stadig stigende grad blevet nøglen til

Læs mere

FDIH Vi videndeler, inspirerer og styrke dansk e handel

FDIH Vi videndeler, inspirerer og styrke dansk e handel FDIH Vi videndeler, inspirerer og styrke dansk e handel Agenda Om FDIH E business er Danmarks vækstmotor FDIH E Handelsanlyse: Hvem handler på nette,hvad handler de og hvorfor? Eksporteventyr www.fdih.dk

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur Getting to the digital results Digitaliseringsstudietur Singapore 2011 Getting to the digital results Studieturen Getting to the digital results sætter skarpt fokus på digital forretningsudvikling som

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning IT Connect IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning Fremtiden Der er fornuft i at eje sit eget netværk, hvis man ønsker at være uafhængig af ydre omstændigheder Vi er på forkant med nettet Internettet med de

Læs mere

Hurtigere bredbånd gør landsdelen mere attraktiv for virksomheder og borgere

Hurtigere bredbånd gør landsdelen mere attraktiv for virksomheder og borgere Hurtigere bredbånd gør landsdelen mere attraktiv for virksomheder og borgere Tilgængeligheden af hurtigt bredbånd i Nordjylland ligger under gennemsnittet set i forhold til det meste af resten landet.

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

31. oktober 2011. Bredbånd I Region Nordjylland. Analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel i regionen. Center for NetværksPlanlægning, AAU

31. oktober 2011. Bredbånd I Region Nordjylland. Analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel i regionen. Center for NetværksPlanlægning, AAU 31. oktober 2011 Bredbånd I Region Nordjylland Analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel i regionen Center for NetværksPlanlægning, AAU Bredbånd I Region Nordjylland Analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel

Læs mere

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge.

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Baggrund De eksisterende bredbåndsmuligheder, som enten er eller fastnet via TDC s telefonkabler (PSTN-net) med lave båndbredder (fra under 1 Mbit og op til maks.

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2011

Bredbåndskortlægning 2011 Bredbåndskortlægning 2011 Publikationen kan hentes på: www.itst.dk ISSN: 1903-3761 Version af 8. marts 2012 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Tilgængelighed af downstreamkapacitet 5 Tilgængelighed

Læs mere

Frederikshavn Kommune og bredbånd

Frederikshavn Kommune og bredbånd Frederikshavn Kommune og bredbånd Et forsøg på at lave en status på Bredbånd i Frederikshavn Kommune Mogens Kahr Nielsen, IT chef, Frederikshavn Kommune Status på IT forbindelser i landdistrikterne Her

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Bredbånd til alle i Ny Frederikshavn Kommune

Bredbånd til alle i Ny Frederikshavn Kommune Bredbånd til alle i Ny Frederikshavn Kommune Et visionsnotat udarbejdet af IT-tænketanken nedsat af Frederikshavns Kommunes byråd Når vi taler om informationsteknologi (IT), er det ofte med fokus på teknikken,

Læs mere

Facilities Management 2013 Survey: Aktiviteter og forventninger

Facilities Management 2013 Survey: Aktiviteter og forventninger Facilities Management 2013 Survey: Aktiviteter og forventninger FM forbedrer produktiviteten for kernevirksomheden Produktiviteten skal forbedres hører vi fra alle sider. Produktivitet er produktionen

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Fornyelse af en kollektiv forretningsmodel: Undersøgelse af sms ordning blandt de kommunale tandplejer i Danmark

Fornyelse af en kollektiv forretningsmodel: Undersøgelse af sms ordning blandt de kommunale tandplejer i Danmark Fornyelse af en kollektiv forretningsmodel: Undersøgelse af sms ordning blandt de kommunale tandplejer i Danmark Kasper Vilstrup Roldsgaard, EMIT-LS Bocconi University, cand.merc.mib Copenhagen Business

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk 30. august 2013 CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk Høring over grønbog om en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier Europa-kommissionen har i april udsendt

Læs mere

OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005. OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005. Resumé

OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005. OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005. Resumé OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005 Summary in Danish OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005 Sammendrag på dansk Resumé Den langsigtede tendens mod en videnbaseret økonomi

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland Notat Direktionen Journalnr: 88.20.08-P20-1-14 Ref.: Lars Peter Schou Dato: 13-02-2014 Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland De nordjyske kommuner er med forbehold for politisk

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012 Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Ville du, ved valg af ny bolig, spørge ejendomsmægleren

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION EN RADIKAL IT-POLITISK VISION TILGÆNGELIGHED ÅBENHED RETSIKKERHED UDVIKLING VERSION 0.9 INDLEDNING Det Radikale Venstre er klar over at IT er et af de bærende elementer i det samfund vi har bygget op.

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2014

Telestatistik Første halvår 2014 Telestatistik Første halvår 214 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Etablering og ekspansion på det tyske marked.

Etablering og ekspansion på det tyske marked. NORDKRON GmbH, Hamburg, 2013 Etablering og ekspansion på det tyske marked. Tyskland er et af Danmarks vigtigste ekportmarkeder; et nærmarked med stort potentiale og lige syd for grænsen. NORDKRON er en

Læs mere

Finn Kjærsdam, der var gæst hos Venstre på University College. Begge arrangementer er omtalt i Erhverv Hjørrings nyhedsbrev.

Finn Kjærsdam, der var gæst hos Venstre på University College. Begge arrangementer er omtalt i Erhverv Hjørrings nyhedsbrev. NYHEDSBREV NR. 21, 19. NOVEMBER 2012 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Iværksætteruge med fuld musik side 2 Iværksætterpris 2012 til Cre8tek Denmark side 4 Ingen udsigt til at Hjørring

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

IP-Telefoni. Mikkel Friis-Olsen. Internet-økonomi, forår 2004 Økonomisk Institut Københavns Universitet Onsdag d. 5. maj 2004

IP-Telefoni. Mikkel Friis-Olsen. Internet-økonomi, forår 2004 Økonomisk Institut Københavns Universitet Onsdag d. 5. maj 2004 IP-Telefoni af Mikkel Friis-Olsen Internet-økonomi, forår 2004 Økonomisk Institut Københavns Universitet Onsdag d. 5. maj 2004 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning side 3 2.1 Efterspørgsel efter telekommunikation

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere