Manual vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af større husdyrbrug

Transkript

1 Manual vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af større husdyrbrug Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen

2 Indhold Forord 3 1 Indledning 5 2 Baggrund 7 3 Lovgrundlag 9 4 Arbejdsbeskrivelse Oversigt Arbejdsgang Data og resultater Metoder Emissioner Spredning og afsætning Tålegrænser Overskridelser af tålegrænsen 47 5 Vurdering 55 6 Vilkår 64 7 Mere vidtgående metoder 65 8 Rapportering og dokumentation 69 BILAG 1 Gennemsnitlige depositioner på kommuneniveau for 1999, 2000 og 2001 beregnet med ACDEP 71 BILAG 2 Litteraturliste 717 BILAG 3 Forventede intervaller for danske naturtypers følsomhed for belastning med atmosfærisk N 85 BILAG 4 Oversigt over parametre 103 BILAG 5 ABS-GIS systemet 104 2

3 Forord Manualen vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af større husdyrbrug (miljøgodkendelse og VVM-vurderinger) er primært tænkt som støtte for den kommunale og amtslige sagsbehandling. Manualen indeholder forslag til en overordnet arbejdsbeskrivelse med checklister, vejledninger til dataindsamling og feltvurderinger samt en sammenfatning af den eksisterende viden, der kan anvendes til vurderinger af konsekvenser for natur- og miljø af ammoniakfordampningen som følge af (en forøget) husdyrproduktion. Det er hensigten, at manualen kan bidrage til opnåelse af en ensartet sagsbehandling samt udgøre et grundlag for vejledning af landmændene i forbindelse med ansøgninger. Manualen vil endvidere kunne anvendes som hjælp for landbrugets konsulenter ved rådgivning af landmænd, der ønsker at udvide produktionen. For brugere, der kun har behov for at dele sagerne i tre grupper: Sager, hvor det ansøgte med sikkerhed vil udgøre en problem, sager, hvor der med sikkerhed ikke er noget problem og sager, der skal undersøges nærmere, er der udarbejdet en separat vejledning for disse sager. Manualen er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser, afd. for Terrestrisk Økologi i samarbejde med Skov og Naturstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser, afd. for Atmosfærisk Miljø. Arbejdet er blevet fulgt af en styregruppe bestående af: Sophie Winther, Skov og Naturstyrelsen (formand) Torben Bonde, Skov og Naturstyrelsen Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser Anita Svendsen, Fyns amt Elva Hansen, Løgumkloster kommune 3

4 4

5 1 Indledning Der er gennem de seneste 150 år sket et markant skift i husdyrholdet fra et ekstensivt husdyrhold med afgræssede enge, heder og overdrev og skove med heste, stude og får til et intensivt husdyrhold med produktion af mælk og svinekød baseret på dyrkede og importerede foderafgrøder. Det store husdyrhold giver anledning til store udslip af ammoniak, der kan forårsage væsentlige effekter på natur og miljø. Tæt på større kilder, fx større staldanlæg, optræder ammoniak i koncentrationer i luften, der kan give direkte effekter på vegetationen. Kvælstof er fra naturens hånd begrænsende næringsstof for mange økosystemer, og i disse økosystemer kan der forventes væsentlige ændringer som følge af selv begrænsede ekstra tilførsler af kvælstof. Akkumulering og udvaskning af kvælstof som følge af en forøget tilførsel kan desuden på længere sigt påvirke næringsstofbalancen og forsure jorden. Medens udslippene af andre luftforurenende stoffer er reduceret væsentligt siden starten af 90 erne, primært som følge af internationale aftaler, er emissionerne af ammoniak faldet noget mindre. Landbrugets udslip af ammoniak må i dag anses for at være det største luftforureningsbetingede miljøproblem i det åbne land i Danmark og en af de væsenligste trusler mod bevarelse af næringsfattige naturtyper i det åbne land. Den her foreliggende manual vedr. ammoniakeffekter på lokal skala dækker et hjørne af det samlede problemkompleks i udarbejdelsen af VVM-redegørelser og i kapitel 5 godkendelser. Vurderingen kan imidlertid være ganske væsentlig, idet effekter af ammoniak forventes at være en af de væsentligste trusler mod specielt de næringsfattige naturtyper i det åbne land. Det er primært tilstræbt at styrke det teknisk/naturvidenskabelige grundlag for sagsbehandlingen, dvs. det faglige grundlag for at vurdere, om en given ansøgning vil kunne påvirke miljøet i væsentlig grad. Vurderingen af det ansøgte i forhold til de overordnede mål for varetagelsen af natur-, kultur- og miljøhensyn er kun indirekte behandlet, ligesom vejledningen ikke omhandler den juridiske vurdering af en given afgørelse. Vejledningen dækker vurdering af enkeltbedrifter og ikke den samlede belastning regionalt eller på landsplan. Det vil dog være muligt at behandle flere bedrifter samlet i den samme godkendelsessag. For en del naturtyper og konkrete naturområder vil tilstanden være påvirket af en række forhold ud over ammoniakbelastningen, fx drift og pleje af områderne, udnyttelse fx til rekreative formål, påvirkning af de hydrologiske forhold mm. Disse samspil er indirekte behandlet, idet de indgår i vurderingen af den relative betydning af det ansøgte. Figur 1.1 skitserer rollen af det teknisk naturvidenskabelige beslutningsgrundlag i en generel model for usikkerheder i den politisk/administrative beslutningsproces (efter Asselt og Rotmans, 1999). Det er ikke muligt at foretage en fuldstændig neutral vurdering af, hvad der vil udgøre en væsentlig påvirkning af miljøet, eller hvad der vil være foreneligt med de overordnede mål for varetagelsen af natur-, kultur- og miljøhensyn i planlægningen. Selvom der sker en væsentlig afsætning tæt på kilden, spredes ammoniak og dets reaktionsprodukter over lange afstande, og en vilkårlig kilde vil teoretisk kunne bidrage til belastningen af alle naturområder i landet (og udlandet), selvom bidraget til fjerntliggende områder vil være forsvindende. Man kunne anlægge den synsvinkel, at enhver forøgelse af belastningen af (beskyttede) naturområder, hvis tålegrænse er overskredet, er uforenelig med den ønskede beskyttelse af disse områder. Denne synsvinkel ville i yderste konsekvens medføre, at der skulle gives afslag på alle ansøgninger, der forøger det samlede ammoniakudslip. En tilsvarende betragtning kunne anlægges regionalt: I områder med højt prioriterede naturværdier og beskyttede områder, hvis tålegrænse er overskredet, er enhver forøgelse af det regionale ammoniakudslip uforenelig med områdernes beskyttelse, og der bør derfor generelt gives afslag. En så vidtgående fortolkning er imidlertid ikke nødvendigvis i overensstemmelse med lovgivningens intentioner. 5

6 Iboende usikerhed Usikkerhed om mål Politisk usikerhed Usikkerhed om udbytte Målsætninger og preferencer Beslutning Usikkerheder i overvågning og modeller Usikkerhed om handlinger Alternativer Cost / benefit for alternativer Figur 1.1. Usikkerheder i en politisk/administrativ beslutningsproces (efter Asselt og Rothmans, 1999). Målsætninger og præferencer dækker politiske forskelle og fortolkninger af mål for varetagelsen af natur-, kultur- og miljøhensyn i planlægningen, medens den politiske usikkerhed bl.a. dækker flertalsmulighederne. Det teknisk/naturvidenskabelige beslutningsgrundlag (grå boks) indgår primært i en vurdering af udbyttet af en beslutning (her miljøgevinsten ved give et afslag i en konkret sag). Alternative handlinger dækker her samspil med andre forhold som fx intensiveret pleje. Det er af flere grunde valgt at afgrænse manualen til effekter på lokal skala og ikke at inddrage grænseoverskridende, landsdækkende eller regionale problemstillinger. Hvis der tages udgangspunkt i det nuværende belastningsniveau, vil selv ikke en 100% reduktion af danske udslip kunne sikre en beskyttelse af al dansk natur (Bak et al., 1999). Den mest vidtgående fortolkning af reglerne vil således føre til generelle afslag uden behov for yderligere teknisk/naturvidenskabelige vurderinger. Dette vil i endnu højere grad gælde regioner, hvor der både er sårbar natur og et højt belastningsniveau som følge af en høj husdyrtæthed. Usikkerhederne i beslutningsgrundlaget vil ved denne type afgørelser forventes primært at ligge på den politisk/administrative og juridiske vurdering, idet det ikke vil være muligt på et naturvidenskabeligt grundlag at svare på, hvad den mulige effekt af en ekstra belastning på fx 1 g ekstra kvælstof pr. ha vil være. Dette hænger bl.a. sammen med, at kvælstof er et essentielt næringsstof, der indgår naturligt i næringsstofkredsløbet i alle naturtyper. Der vil kun kunne forventes målbare effekter regionalt eller på landsplan af tiltag, der omfatter en væsentlig del af udslippene på den betragtede skala. Der er af samme grund foretaget en afgrænsning af, hvad der kan betragtes som væsentlige effekter på lokal skala. Afgrænsningen er foretaget ved et niveau, hvor der med kendte naturvidenskabelige metoder vil forventes at kunne dokumenteres en effekt af påvirkningen indenfor en tidshorisont på år. Dette niveau kan anvendes som rettesnor, selvom den endelige vurdering som nævnt ikke udelukkende indeholder naturvidenskabelige elementer. Den væsentligste del af manualen udgøres af kapitel 4, der indeholder en detaljeret arbejdsbeskrivelse for vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af større husdyrbrug. Arbejdsgangen er opdelt i fem trin med stigende datakrav og detaljeringsgrad. Det forventes at en væsentlig del af sagerne vil kunne afsluttes på basis af de lavere vurderingstrin. Trin 1 udgør en screeningsprocedure. Kapitel 4 indeholder desuden detaljerede metodebeskrivelser for de anbefalede metoder. Kapitel 5 indholder en vejledning i vurdering af usikkerhederne i beslutningsgrundlaget og kapitel 6 en gennemgang af mulighederne for at stille vilkår ved godkendelse. 6

7 2 Baggrund Ammoniak udgør et væsentligt miljøproblem for skove, heder, overdrev og højmoser i Danmark (Bak et al., 1999). Enkelte næringsfattige søer er truet af ammoniak, medens havmiljøet er mere påvirket af kvælstof fra andre kilder. Den atmosfæriske deposition af kvælstofforbindelser kan for en praktisk vurdering opdeles i tre bidrag. En baggrundsdeposition, der har en forholdsvis begrænset variation på regional skala, og som i stor udstrækning udgøres af langtransporteret, grænseoverskridende luftforurening. Dette bidrag til den samlede deposition varierer mellem ca. 4-8 kg N ha -1 år -1 faldende fra syd til nord som følge af placeringen af de væsentligste kilde-områder. En begrænsning af dette bidrag kræver internationale aftaler. Bidraget fra danske kilder til den totale deposition har en betydelig regional variation primært bestemt af forskelle i husdyrtæthed over landet. Dette bidrag varierer mellem ca. 4 kg N ha -1 år -1 i kystområder og områder med mange naturområder eller ekstensivt landbrug og kg N ha -1 år -1 i områder med stor husdyrtæthed. I skovene kan dette bidrag være op til 40 kg N ha -1 år -1 på grund af den større depositionshastighed. Endelig vil lokale kilder kunne bidrage med endnu højere belastninger i et nærområde omkring kilden. Dette belastningsniveau skal sammenholdes med naturens tålegrænser for kvælstof, der ligger på et niveau fra 5 kg N ha -1 år -1 for de mest følsomme højmoser til mere end 30 kg N ha -1 år -1 for de mindst følsomme skovområder. Sundhedstilstanden i de danske skove er i nogen udstrækning påvirket af luftforurening. Det er vurderet, at luftforureningen er en forudsættende eller udløsende faktor for en del af de skader, der er registreret siden skovovervågningen startede i Mange danske skove vurderes at være mættede med kvælstof. I ca. 30% af målinger foretaget i skov findes forhøjede koncentrationer af nitrat i afstrømningsvandet som følge af luftforurening eller forskellige dyrkningsindgreb. For ca. 10% af målepunkterne overstiger koncentrationen 50 mg nitrat l -1. Der er stor risiko for, at der vil ske en øget udvaskning af kvælstof fra skovene i de kommende år. Selvom depositionen er faldet, vil udvaskningen stadig kunne stige, da skovene p.g.a. tidligere tilførsler over tålegrænserne er blevet mættede med kvælstof. På lang sigt forventes skovenes sundhed og tilvækst at påvirkes af ammoniakbelastningen. De høje depositioner til skovkanter har stor betydning, da en væsentlig del af danske skove er små og derfor har relativ stor rand. De aktuelle overskridelser af tålegrænsen for skov (1996 depositionsniveau) varierer mellem 30 og 80% (tabel 2.1). En fuld beskyttelse af de fleste af nåleskovene vil kræve væsentlige reduktioner af kvælstofdepositionen, såvel fra den grænseoverskridende luftforurening som fra danske kilder. Tabel 2.1. Arealer af skov med overskridelser af tålegrænsen. Der er angivet den centrale værdi og (i parentes) et 90% konfidensinterval baseret på de skønnede usikkerheder i beregningen (Bak et al., 1999). Eg Bøg Gran Fyr Forsuring (%) 38 (13-74) 30 (9-73) 44 (24-76) 47 (23-85) Eutrofiering (%) 51 (12-94) 40 (9-90) 81 (36-100) 81 (31-100) Højmoser, heder og overdrev udgør tilsammen ca. 2,5% af landets areal, men områderne indeholder en særegen flora og fauna og er hjemsted for en række sjældne eller truede arter. Mange af disse arter er følsomme over for kvælstofdeposition og vil ved forøgede tilførsler af kvælstof kunne udkonkurreres af almindeligt forekommende arter. Karakteren af naturområderne forandres, og områdernes funktion er truet. De næringsfattige naturtyper har relativt lave tålegrænser (Tabel 2.2) 7

8 Tabel 2.2. Empirisk fastsatte tålegrænser for eutrofiering for følsomme terrestriske naturtyper og areal med overskridelser af tålegrænsen for eutrofiering for hhv. højeste og laveste tålegrænse. Der er i denne beregning ikke taget højde for usikkerheder i de beregnede depositioner, idet de fleste af disse naturarealer er så små, at depositionen er kraftigt afhængig af lokale forhold (Bak et al., 1999). Økosystem Indlandshede Klithede Overdrev Højmoser Total areal (ha) ca ca ca ca Tålegrænse for N (kg N ha -1 år -1 ) Overskridelser af tålegrænsen (%) Der findes i eksisterende lovgivning en række muligheder for at pålægge arealmæssige restriktioner eller restriktioner på erhvervsudøvelsen med baggrund i hensyn til natur og miljø. For en del naturområder vil en beskyttelse af områderne kræve et samspil mellem flere typer af regulering, således at områderne både sikres mod opdyrkning, opfyldning eller bebyggelse og mod ændringer af emissioner og/eller ændringer af de hydrologiske forhold i nærområdet. For plejekrævende naturtyper som indlandsheder og overdrev vil områdernes bevarelse endvidere afhænge af den fortsatte drift eller pleje. Det vil her være væsentligt, at en evt. regulering indgår i en samlet plan for beskyttelse af områderne. 8

9 3 Lovgrundlag Manualen er udarbejdet på grundlag af lov om planlægning, (LBK nr. 763 af 11/09/2002) og den tilhørende vejledning om planlægning og administration af anlæg til intensiv husdyrproduktion, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad (VEJ nr af 30/12/1997). Vejledningen knytter sig endvidere til den aktuelle vejledning vedr. godkendelse af husdyrbrug, Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 4, 1997, Godkendelse af husdyrbrug 2. udgave. Det skal bemærkes, at lovgrundlaget løbende udvikler sig og en del af de grundlæggende bekendtgørelser normalt opdateres årligt. Der vil derfor også skulle ske en løbende revision af denne manual. Det anbefales i alle tilfælde at basere vurderingerne af ammoniakeffekter på de til en hver tid gældende bekendtgørelser. 9

10 10

11 4 Arbejdsbeskrivelse 4.1 Oversigt De væsentligste elementer i en vurdering på lokal skala af mulige miljøeffekter af ammoniak fra en enkelt ejendom er: 1. Beregning af emission, spredning og lokal afsætning. 2. Vurdering af depositionens betydning for den samlede kvælstofbalance i de berørte naturområder, bl.a. ved vurdering af baggrundsdepositionen, tilførsler fra overfladisk afstrømning og områdets generelle påvirkningsgrad. 3. Vurdering af natur- og miljøeffekter i de berørte naturområder som følge af en given kvælstofbelastning. Vurderingen baseres på beregnede tålegrænser samt kvælstof- og forsuringsstatus for økosystemet. Andre belastninger, der på kort eller lang sigt vil bestemme områdets tilstand inddrages. 4. Vurdering af de berørte naturområders værdi, tilstand og beskyttelse mod andre trusler. Vurderingen deles i fem faser (trin 1-5) med stigende kompleksitet, således at oplagte sager kan afsluttes med mindst muligt arbejde. Mellem hver fase foretages en vurdering af usikkerhed og følsomhed af vurderingen. På baggrund heraf vurderes, om sagen kan afsluttes, eller der skal inddrages et yderligere niveau i vurderingen. Vurderingen anvendes endvidere til at prioritere indsatsen på næste niveau. Trin 1 i vurderingen er en screening, hvor der anvendes worst case parametre for at afgøre, om ammoniak overhovedet kan udgøre et problem i den aktuelle sag. Hvis dette ikke er tilfældet, kan sagen afsluttes. Det må forventes, at en stor del af sagerne kan afsluttes på et lavt niveau. På de højere niveauer i vurderingen, foretages usikkerheds- og følsomhedsanalyser. Variationsbredden vurderes på baggrund af analyser af et antal scenarier, der dækker den væsentligste variation og usikkerhed. Hvis alle scenarier viser et problem, kan vurderingen afsluttes. Hvis scenarierne giver modstridende resultater, kan der gennemføres et yderligere trin af vurderingen. Trin 1: Indledende screening. Der foretages en afgrænsning af det geografisk område om ejendommen, hvor der kan forekomme væsentlige effekter af emissioner fra ejendommen som følge af den ansøgte ændring af landbrugsdriften. Afgrænsningen baseres på en fast afstandsgrænse omkring udbringningsarealer for husdyrgødning, hvor der forventes at ske en forøget anvendelse af husdyrgødning. Afstandsgrænser omkring stalde og gødningsopbevaringsanlæg findes ved aflæsning af kurver for sammenhængen mellem kildestyrke og muligt berørt areal. Kildestyrken for staldanlæggene findes ved en simpel emissionsberegning baseret på normtal. Inden for det afgrænsede område undersøges det, om der findes naturområder, der både er følsomme for atmosfærisk nedfald af ammoniak og beskyttede ved fredning, 3 registrering, fredsskovpligt, omfattet af habitatdirektivet, eller hvor der forekommer arter optaget på rødlisten eller gullisten. Hvis der ikke findes relevante områder, vil der ikke kunne forventes væsentlige lokale effekter, og vurderingen kan afsluttes. Trin 2: Påvirkningsgrad. For hvert af de muligt berørte naturområder og skove fundet under trin 1 foretages en konkret vurdering af, hvor påvirkede områderne forventes at være af at- 11

12 mosfærisk kvælstof og betydningen af en forøgelse af belastningen. Vurderingen baseres primært på to elementer, overskridelser af tålegrænsen og feltobservationer af den aktuelle påvirkningsgrad (hvis data findes). Områdets bevaringsstatus, drift og andre påvirkninger inddrages i en overordnet vurdering. Ved vurdering af kvælstofpåvirkningen tages der udgangspunkt i en simpel fastsættelse af tålegrænser for områderne (simple beregninger eller tabelopslag, afhængigt af økosystem type) og en konkret vurdering af depositionsniveauet i området baseret på geografisk placering (kommune), lokal husdyrtæthed og de berørte områders topografi og overflade. Hvor der findes floraregistreringer, kemiske målinger eller anden konkret information, der kan anvendes til vurdering af påvirkningsgraden, foretages der en konkret vurdering. Områder, der ikke forventes at blive påvirkede af det ansøgte afgrænses fra den videre vurdering. Hvis ingen områder efter denne vurdering forventes at blive påvirkede, kan vurderingen afsluttes. Trin 3: Den relative betydning af ejendommens emissioner. Der foretages en lidt mere detaljeret vurdering af betydningen af de ekstra emissioner fra ejendommen som følge af en ansøgt udvidelse af produktionen for depositionen på de potentielt berørte naturområder og skove. I den mere detaljerede vurdering inddrages betydningen af lokale meteorologiske forhold (vindrose, nedbør), terræn, overflader og kant-effekter. På baggrund heraf foretages en reberegning af de forventede overskridelser af tålegrænsen. Der foretages en ny vurdering for de berørte arealer. Der foretages en overordnet evaluering af usikkerhederne i vurderingen og rangordning af kilderne hertil. Hvis det kan konkluderes med tilstrækkelig sikkerhed, at ingen områder forventes at blive påvirkede, eller at der ikke er værdifulde områder, der vil blive påvirket af det ansøgte, kan vurderingen afsluttes. Hvis vurderingen er usikker, kan næste trin gennemføres. Trin 4: Detaljeret vurdering. På baggrund af en usikkerhedsvurdering af de enkelte elementer og en følsomhedsanalyse for den samlede vurdering foretages der for de elementer, hvor det er relevant, mere detaljerede beregninger/vurderinger af emissioner, tålegrænser og bevaringsstatus og -værdi af de berørte områder. Trin 5: Målinger og komplicerede modeller. Emissioner kan beregnes ved stofstrømsanalyser og/eller måles ved koncentrationsmålinger med passive fluxsamplere kombineret med mikrometorologiske metoder. Spredning og afsætning kan vurderes ved depositionsmålinger enten som gennemdryp eller koncentrationsmålinger kombineret med mikrometeorologiske metoder. Ved kontinuerte målinger kan bidragene fra forskellige lokale kilder vurderes. Påvirkningsgraden af et naturområde kan vurderes ved kemiske målinger kombineret med kemiske kriterier evt. suppleret med yderligere floraregistreringer. Der kan foretages mere detaljerede tålegrænseberegninger med mere komplicerede, evt. dynamiske modeller. Til de enkelte trin i vurderingen er der knyttet et differentieret sæt af metoder, der på de lavere niveauer i stor udstrækning baseres på tabeller og kurver, og hvor vurderingen foretages på baggrund af eksisterende informationer. Detaljerede metodebeskrivelser, data, henvisninger mm. for trin 1-4 er givet i afsnit 4.3. Trin 5 kan omfatte indhentning af yderligere data og anvendelse af komplicerede modeller. Metoderne knyttet til disse trin beskrives i kapitel 4. Metoder til vurdering af usikkerheder er beskrevet i kapitel 5. 12

13 Tabel 4.1 giver en oversigt over de anbefalede metoder på de forskellige vurderingstrin. Metoderne er opdelt i 6 kategorier, emissioner, spredning og afsætning, tålegrænser, overskridelser af tålegrænser, aktuel påvirkningsgrad og beskyttelse/bevarigsstatus og værdi. Ansvaret for sagsbehandlingen ligger i sidste ende ved den enkelte forvaltning, og det vil derfor skulle afgøres lokalt, hvordan og i hvilken udstrækning de anbefalede metoder vil blive anvendt. Trin 5 forventes ikke at komme i anvendelse i et stort antal sager, og der er derfor ikke givet en meget detaljeret beskrivelse af tilgængelige metoder. Manualen er i stedet udstyret med en litteraturliste i bilag 2, der omfatter et større udsnit af den tilgængelige litteratur end, hvad der er henvist til i teksten. For oversigtens skyld er beskrivelsen af de mere vidtgående metoder endvidere samlet i kapitel 7, der derfor ikke behøves at læses, hvis det ikke skønnes nødvendigt at anvende dette trin af vurderingen. Tabel 4.1. Oversigt over anbefalede metoder på trin 1-5. De enkelte metoder er for trin 1-4 nærmere beskrevet i afsnit 4.3. Et plus i tabellen i rækkerne markeret med V angiver, at der skal foretages en evaluering/usikkerhedsvurdering. Emission Spredning /afsætning Tålegrænse Overskridelse af tålegrænse før/efter inkl. baggrund Aktuel Påvirkningsgrad Beskyttelse Bevaringsstatus Værdi 1) E1 S B1 V ) - S2 T1 O1 P1 - V ) - S3 - O1 - - V ) E2 S3 T2 O1 - B2 V ) E3 S4 - O2 P2 - V Arbejdsgang Arbejdsgangen ved anvendelse af den foreslåede vurderingsmetode med fem mulige trin er skitseret i tabel 4.2, der også kan bruges som checkliste ved gennemførelse af vurderingen. Hvis det ønskes at bruge tabellen som arbejdsdokument, kan kolonnen med plads til signatur og data for udført, set og godkendt udvides efter behov, og der kan evt. tilføjes en kolonne med ansvarlig og deadline for de enkelte opgaver. Tabel 4.2. Arbejdsgang for vurdering af natur og miljøeffekter på lokal skala som følge af ammoniakemissioner fra en landbrugsejendom. Der er anvendt bogstaver (a, b, c, d) som undernumre for aktiviteter, der kan udføres parallelt. De angivne koder for metoder og data henviser til databeskrivelser i afsnit 4.3 og metodebeskrivelser i afsnit 4.4, samt i kapitel 5 (vurdering/usikkerheder) og kapitel 7 (trin 5). Metoder er angivet med store bogstaver, data med små. Opgave/ trin Trin 1 Beskrivelse Indledende screening Metode, data 1.1a Gennemgang af ansøgningen, strukturering af oplysninger, indhentning af supplerende informationer (evt. spørgeskea Udført, set, godk. 13

14 ma) Tabel 4.2. fortsat 1.1b Fremskaffelse af kort og data for det muligt berørte område (r = 3 km omkring ejendommen). Primært kort over ejendommen, 3 og andre beskyttede områder, data eller rapporter fra 3 registreringen, kortlægning af habitatområder o.lign., højdekurver. Metode, data d2, d3 1.2 Opgørelse af emissioner på baggrund af normtal E1, e Udført, set, godk. 1.3 Afgrænsning af muligt berørt område på baggrund af beregnede afstandsgrænser for punktkilder og udbringningsarealer 1.4 Undersøgelse af, om der inden for det afgrænsede område findes beskyttede naturområder, der er følsomme for atmosfærisk N. Undersøgelsen baseres på eksisterende kortmateriale, evt. suppleret med nyere luftfotos eller feltobservationer. 1.5 Afsluttende vurdering på trin 1. Hvis der er tvivl om karakteren af naturarealerne indenfor det afgrænsede område indhentes yderligere oplysninger. S1, n1 B1, n2 V1 Trin 2 Påvirkningsgrad 2.1a Forberedelse af data vedr. husdyrtætheden i nærområdet og hyppigheden af vindretningerne (vindrose). 2.2a Vurdering af betydningen af andre kvælstofkilder. Er eller har områderne været gødsket?, er der lateral tilstrømning af N?, hvor kvælstofpåvirkede er områderne. 2.2b Beregning af den ekstra afsætning af ammoniak på de udpegede følsomme områder som følge af den ansøgte udvidelse af produktionen. 2.2c Vurdering af bagrundsbelastningen med atmosfærisk kvælstof. Vurderingen baseres primært på det regionale belastningsniveau og husdyrtætheden i nærområdet. 2.2d Beregning af tålegrænser for de udpegede følsomme områder d6 P1, p S2, b1 O1, b2 T1, t 2.3 Beregning af overskridelser af tålegrænserne O1, o 2.4 Afsluttende vurdering på trin 2. Hvis det vurderes, at der er følsomme naturområder, der kan påvirkes af udvidelsen, bedømmes ejendommens bidrag til belastningen ved gennemførelse af trin 3. Trin 3 Den relative betydning af ejendommens emissioner 3.1a Forberedelse af lokale meteorologiske data d6 3.1b Karakterisering af overfladerne af de berørte naturområder, karakteren af kanten og overfladerne mellem kilderne og de berørte områder (oplandet). 3.2 Beregning af den ekstra afsætning af ammoniak på de udpegede følsomme områder som følge af den ansøgte udvidelse af produktionen. V2 n2 S3, b1 14

15 3.3 Beregning af overskridelser af tålegrænserne O1, o Tabel 4.2. fortsat 3.4 Indledende vurdering på trin 3. Giver det ansøgte med den foretagne vurdering anledning til en væsentlig påvirkning af følsomme og værdifulde områder? 3.5 Scenarieanalyser. Usikkerheden/robustheden af den foretagne vurdering belyses ved gennemregning af et sæt af scenarier, der afspejler variationen og usikkerhederne i de enkelte elementer. 3.6 Afsluttende vurdering på trin 3. Vurdering af den relative betydning af væsentligste usikkerheder. Trin 4 Detaljeret vurdering. Afhængigt af vurderingen på trin 3 kan der foretages mere detaljerede vurderinger af emissioner, tålegrænser og de berørte områders bevaringsstatus og værdi. 4.1 Mere detaljeret opgørelse af emissioner med inddragelse af konkrete forhold, der vil øge eller mindske emissionerne. 4.2 Forberedelse af datagrundlag til tålegrænseberegninger. I forhold til trin 2.2d foretages en opdeling af jordbunden i flere jordbundsprofiler og cirkulation, kroneudveksling og fjernelse af næringsstoffer ved drift eller plejevurderes. 4.3 Beregning af tålegrænser med mere kompliceret metode (flerlagsmodeller, inddragelse af stofkredsløb) 4.4 Forberedelse af data til vurdering af bevaringsstatus og værdi, primært floraregistreringer, optegnelser fra 3 registrering eller fx vurdering ved udpegelse af habitatområder, data fra amtslig lokalitetsplanlægning. Metode, data V3 E1, S3, T1, O1 V3 E2, e d7 T2, t 4.5 Vurdering af bevaringsstatus og værdi. B2, v 4.6 Afsluttende vurdering på trin 4. Opdatering af scenarioanalyser jvf. trin 3.5. Trin 5 Målinger og komplicerede modeller Afhængigt af vurderingen på trin 4 kan der foretages mere detaljerede vurderinger af emissioner, spredning og afsætning, baggrundsbelastning og de berørte områders bevaringsstatus og værdi. 5.1 Beregning af emissioner på baggrund af stofstrømsanalyse og/eller målinger 5.2 Måling af (baggrunds)depositionen (gennemdryp) og evt. luftkoncentrationer (filter packs) 5.3 Beregning af lokal skala spredning og afsætning med kompliceret model. 5.4 Samlet vurdering baseret af spredning og afsætning baseret på beregninger og målinger. 5.5 Detaljeret floraregistrering. Måling af kemiske indikatorer. d8 V4 E3, e O2 S4 S4, b1 Udført, set, godk. 15

16 5.6 Vurdering af påvirkningsgrad. P2, v 5.7 Afsluttende vurdering på trin 5. Opdatering af scenarioanalyser jvf. trin 4.6. V5 En komplet vurdering med gennemførelse af alle trin omfatter 33 trin eller arbejdsprocesser af varierende kompleksitet og omfang, hvoraf dog en del er betingede af tidligere gennemførte følsomhedsanalyser. Det vil være urealistisk at gennemføre en total vurdering i et meget stort antal sager og forventes, at manualen i praksis vil blive brugt så kun et begrænset antal sager vil blive genstand for vurdering ud over trin 3. Trin 1 er en ren ammoniakscreening af sager, der forventes at kunne gennemføres med en meget begrænset indsats. Behovet for dokumentation og dermed for anvendelse af de højere niveauer af vurdering vil i nogen udstrækning afhænge af, hvilket niveau der lægges for at give afslag i disse sager og af den linje, der måtte lægges ved evt. domstolsprøvelse af afgørelserne. Figur 4.1 giver et samlet overblik over processer og data i vurderingerne, der kan anvendes som støtte ved læsning af metode- og databeskrivelserne i afsnit 4.3 og 4.4. Spredning og afsætning S2-4 b1 Ansøgning b1 d6 n2 Regional baggrund, husdyrtæthed, meteorologi, etc. d6 b2 Beregning af baggrunds belastning O1-2 b2 e a Hydrologiske data, oplysn. om gødskning Overskridelser af tålegrænser O1-2 n2 o Beregning af ekstra emission E1-3 d2 Udpegning af berørte naturområder, karakterisering af naturtype B1, P1 o Beregning af tålegrænser T1-2 e Vurdering af andre n1 kvælstokilder P1 p n1 n2 d1 d8 d8 d3 t d7 Jordbundsdata mm. Vurdering Emissionsfaktorer d5 d4 Feltdata Afgrænsning af område med ekstra belastning S1 d3 4 cm kort, 3 kort, orthofotos, beskyttede områder Liste over følsomme naturtyper, liste over + arter, kemiske kriterier d8 n2 v Ruhedsklasser, kategorier af oplande og kanter d5 Vurdering af værdi, tilstand, beskyttelse B2, P2 proces dataoverførsel Input / output Figur 4.1. Datastrømme og processer ved vurdering af lokal skala effekter af ammoniak som følge en ansøgt udvidet husdyrproduktion på en ejendom. Der tages udgangspunkt i oplysninger fra ansøgningen og resultatet er en vurdering, der kan indgå i den samlede sagsbehandling. Numrene henviser 16

17 til databeskrivelser i afsnit 4.3 og metodebeskrivelser i afsnit 4.4. Inputdata (d1-8) er i stor udstrækning givet i metodebeskrivelserne. 17

18 18

19 4.3 Data og resultater a: De relevante oplysninger fra ansøgningen Husdyrtype Antal Staldtype / Gødningssystem Gødningsopbevaring Udbringning (svin, kvæg, høns, slagtekyllinger, pelsdyr, får, heste, vægt/alder) (årsdyr, producerede antal dyr) (fuldspalte, fast gulv, dybstrøelse, delvis spalte, bur/gulvdrift for høns, andet, dage på græs) (flydelag, fast overdækning af gylle, afdækning af markstakke) (arealer (markkort), tidligere gødningsanvendelse, årstid, nedbringningstid, metode (bredspredt, slanger, nedfældning)) Oplysningerne fra ansøgningen aggregeres, så detaljeringsgraden passer til de anvendte metoder. e: Opgørelse af ekstra emissioner fra enkelte punktkilder, dvs. stald(e) og gødnings lagre, samt små (d < 500 m) og store (d > 500 m) fladekilder, der kan udgøres af enkelte eller flere marker. I trin 1 rapporteres for fladekilder kun placering. Punktkilder med sammenlignelig højde (fx 3-5 m) og en indbyrdes afstand < 50 m (fx gødningslager i umiddelbar tilknytning til stald) summeres til en kilde. Emissioner opgøres i kg N år -1 for punktkilder og kg N ha -1 år -1 for fladekilder. Produkt: Tabel med beregnede emissioner, beregningsmetode (jvf. E1-3), kildetype (punkt, lille- eller stor fladekilde) og entydig kode (fx a, b, c, el. stald, gylletank, mark1..) for hver kilde. Der angives i en forklarende tekst, hvordan kilden er beskrevet i ansøgningen. For punktkilder lavere end 3 m. eller højere end 5 m. gives højden som kommentar. For fladekilder med meget asymmetrisk form angives dette som kommentar. Tabellen ledsages af et (GIS eller papir) kort med kilderne indtegnet og identificeret med kode. n1: Vurdering af, hvilke naturområder, der kan blive berørt af ekstra kvælstofbelastning som følge af det ansøgte. En ekstra belastning på minimum 0,5 kg N ha -1 år -1 anvendes som afskæringsgrænse for, hvilke områder der skal indgå i den videre vurdering. Produkt: Tabel med muligt påvirkede naturområder beskrevet ved navn, størrelse (ha) og påvirket del (% og areal). Områdernes navne tages fra eksisterende 4 cm eller 3 kort. Hvis navnene ikke er entydige, angives en kode. Tabellen ledsages af et (GIS eller papir) kort med områderne indtegnet og identificeret med navn og/eller kode. n2: Afgrænsning af naturområder, der på grundlag af hidtil frembragte oplysninger forventes at kunne blive berørt af ekstra kvælstofbelastning som følge af det ansøgte. n2 udgør en delmængde af n1, hvor områder, der ikke er truet af kvælstof, ikke er beskyttet mod omlægning etc., eller som får den væsentligste belastning fra andre kilder er frasorteret. Produkt: Tabel med muligt påvirkede naturområder beskrevet ved navn, størrelse (ha), påvirket del (% og areal), hvilke kilder, der påvirker området (kode, jvf e), retningen mellem kilde(n) og området (30 o sektor), ruhedsklasse af det påvirkede område, ruhedsklasse af oplandet mellem kilden og området, karakterisering af oplandet, karakterisering af områdets kant, samt angivelse af, om området forventes at være følsomt for eutrofiering, forsuring eller begge dele. Tabellen ledsages af et (GIS eller papir) kort med 19

20 områderne indtegnet og identificeret med navn og/eller kode. På tabel og evt. kort angives vurderingstrinet (1-5). p: Vurdering af andre kilder til kvælstofbelastning for områderne, hvor der kan forekomme en betydende forøgelse af depositionen (n1). Belastningen kan enten skyldes gødningsanvendelse eller tilførsler med overfladenært grundvand. Produkt: Tabel med naturområder indeholdt i n1, der modtager væsentlige bidrag af kvælstof fra andre kilder. Der angives navn/kode, påvirkningsgrad (stor, medium, lille), kilden til påvirkningen (diffus belastning, gødskning), og vurderingsmetode (jvf. P1). b1: Beregnede ekstra depositioner til de muligt berørte naturområder afgrænset i n2. For større områder angives depositioner til underområder opdelt efter afstandsklasser og retningssektorer (net opdelt efter 50m radier og 30 o sektorer). Produkt: Tabel med depositioner (kg N ha -1 år -1 ) for de enkelte berørte naturområder og underområder samt områdernes navn/kode og beregningsmetoden (S2-4). Hvis der er foretaget en underinddeling, tildeles hvert delområde en entydig kode, fx baseret på retningssektor og afstand (fx r150a200). Underinddelinger kan evt. indtegnes på kort. b2: Vurdering af den atmosfæriske baggrundsbelastning (kg N ha -1 år -1 ) for de enkelte berørte naturområder og underområder. Produkt: Tabel med baggrundsbelastning for de enkelte berørte naturområder og underområder, områdernes navn/kode og beregningsmetode (jvf O1-2). For områder, der kun er vurderet til at være truet af eutrofiering, angives baggrundsdeposition af NH X og NO X. For områder, der kan være truet af forsuring, angives depositionen af NH X, NO X, S og K+Ca+Mg. For oxyderet og reduceret kvælstof anvendes enheden kg N ha -1 år -1, for svovl og basekationer anvendes keq ha -1 år -1 (keq 1000 Mol C ). t: Beregnede og vurderede tålegrænser for de muligt berørte naturområder afgrænset i n2. For naturtyper, der både er følsomme for eutrofiering og forsuring, beregnes begge tålegrænser. Tålegrænsen for forsuring beregnes som en betinget tålegrænse for N givet det forventede fremtidige niveau for S og BC. Hvor det er muligt, beregnes både en korttids (10 år) og en langtids ( år) tålegrænse. Produkt: Tabel med tålegrænser (kg N ha -1 år -1 ) for N for de muligt berørte naturområder afgrænset i n2, områdernes navn/kode og beregningsmetoden (jvf. T1-2). Typen angives (korttids, langtids, N-eutrofiering, forsuring). o: Beregnede overskridelser af tålegrænsen for de muligt berørte naturområder afgrænset i n2. Produkt: Tabel med overskridelser af tålegrænserne (kg N ha -1 år -1 ) for N for de muligt berørte naturområder afgrænset i n2, områdernes navn/kode, beregningsmetoden (jvf. O1-2) og typen af tålegrænse (korttids, langtids, N-eutrofiering, forsuring). v: Vurdering af bevaringsstatus, værdi, driftform og påvirkninger for de muligt berørte naturområder afgrænset i n2. Produkt: Tabel med vurdering af bevaringsstatus (gunstig, usikker, ugunstig), værdi (uerstattelig, høj, middel, lav), driftform (art: græsning, høslet, hugst, tilgroning, rekrea- 20

21 tiv slitage; grad: ingen, ringe, moderat, kraftig; effekt: positiv, negativ) påvirkninger af funktion (dræning/vandbalance, lateral næringsberigelse, pesticidafdrift, forstyrrelse/slid/erosion). 4.4 Metoder Emissioner Emissioner af ammoniak på landbrugsejendomme er primært knyttet til husdyrholdet og til anvendelsen af husdyrgødning. Anvendelsen af handelsgødning vil normalt ikke give anledning til så store emissioner, at det vil være nødvendigt at betragte dem i en sagsbehandling. De emissionskilder, der skal tages i betragtning, omfatter dermed ammoniakfordampning fra stalde, gødningslagre, fra gødning afsat på marken af dyr på græs og fra udbringning af husdyrgødning. Da det i udvidelsessager er effekten af en evt. emissionsforøgelse, der skal vurderes, vil der i mange tilfælde skulle ske en beregning af emissionen før og efter udvidelsen, så differencen kan beregnes. Dette gælder specielt, hvor der samtidig sker et skift i staldsystem el.lign. Hvor der kun sker en forøgelse af husdyrtallet, vil det dog være tilstrækkeligt at beregne emissionen fra det forøgede antal dyr. Ammoniakemissioner beregnes på baggrund af normtal for kvælstofindholdet i den udskilte gødning og emissionsfaktorer for stald, lager og gødningsudbringning. Normtal og emissionsfaktorer er senest revideret i 2001 af en arbejdsgruppe under Danmarks Jordbrugsforskning (Poulsen et al., 2001). Emissionsfaktorerne opgøres som procent af den til rådighed værende kvælstofmængde. Dvs. staldemissionerne beregnes som en procent af N ab dyr, medens lageremissionerne beregnes som en procent af N ab stald, og tabet ved udbringning som en procent af N ab lager. Emissionsfaktorerne afhænger af husdyrarten, staldsystemet og gødningstypen, og beregningen må derfor foretages separat for hver husdyrart, staldtype etc. på bedriften. Figur illustrerer beregningen. denitrifikation f d N i halm N ab dyr stald, mark e s e g lager mark N ab stald N ab lager e u,f e l,g e l,f e u,g e u,f emission fra græsning emission fra stald emission ved udbringning direkte fra stald, (dybstrøelse) emission fra lager, gylle, ajle emission fra lager, fast, dybstrøelse emission ved udbringning, gylle, ajle emission ved udbringning, fast, dybstrøelse Figur Beregning af emissioner fra en landbrugsbedrift med husdyr. I princippet kan beregningen af N ab stald på gødningstyper baseres på normtal for N ab dyr delt op på fæces og urin og inkludere tilførsel af halm og vaskevand og tab af tørstof i stalden samt omlejring af kvælstof mellem den faste og flydende fraktion. Det er imidlertid valgt at anvende en simplere tilgang, hvor der angives et samlet normtal for N ab dyr og gødningen fordeles på gødningstyper ab stald. Betydningen af den anvendte halmmængde er ikke entydig, idet halmen indeholder kvælstof og dermed forøger gødningens samlede N indhold, men nettoeffekten af en forøget halmtilførsel kan være et reduceret ammoniaktab fra 21

22 stald og lager. Det er valgt ikke at lade halmmængden indgå i den beskrevne beregningsmetode. E1: Emissionerne beregnes på baggrund af normtal jvf. ovenstående. Normtal og emissionsfaktorer er gengivet i tabel E1t1 til E1t5. Normtallene for udskilt mængde N er i de fleste tilfælde baseret på producerede enheder, i nogle tilfælde dog på årsdyr. Det vil være nødvendigt at have det relevante tal fra ansøgningen. For produktion af ungtyre gælder de udskilte mængder pr. producerede dyr med en slagtevægt på 440 kg (328 kg for jersey). For Bindestalde med grebning er den producerede gødning fast gødning og ajle. N-indholdet i hhv. den faste og flydende fraktion ab dyr fordeles efter N-indholdet i fæces og urin. For bindestalde med riste, sengebåsestalde og spaltegulvbokse er den producerede gødningstype gylle. N-indholdet ab dyr sættes for disse systemer til den samlede udskilte mængde i stalden. Det samme gælder for rene dybstrøelsessystemer. For dybstrøelsessystemer med ædeplads med spalter produceres der også gylle. N-indholdet ab dyr deles med 50% i dybstrøelsen og 50% i gyllen. Ved opdræt går småkalvene ofte i bokse på dybstrøelse de første måneder, indtil de overføres til et andet staldsystem. Den udskilte mængde er derfor angivet vægtet for kalve under ½ år og fra ½ år til kælving eller slutvægt, hhv. når dyrene er på stald i hele opdrætningsperioden, og når kalvene over ½ år er på græs om sommeren. Den udskilte mængde for et årsdyr eller en produceret enhed er summen af andelen under og over ½ år. For ammekøer er endvidere angivet den udskilte mængde for en kødproducerende enhed (KPE) på 1 årsko + 1,02 kvie + 0,47 ungtyr. Gødningsafsættelsen på mark er baseret på 165 dage på græs for opdræt og 184 dage for ammekøer. Ved andre græsningsperioder kan der foretages en forholdsmæssig omfordeling mellem stald og mark. For svin anvendes udskilte mængder ab dyr baseret på en produktion af 22 grise pr årsso med en vægt ved fravænning på 7,5 kg. Staldsystemerne for svin består tildels af systemer med hel eller delvis spaltegulv, der producerer gylle, og dybstrøelsessystemer. N-indholdet ab dyr sættes for disse systemer til den samlede udskilte mængde i stalden. For staldsystemer med fast gulv er den producerede gødning fast gødning og ajle. N- indholdet i hhv. den faste og flydende fraktion ab dyr fordeles efter N-indholdet i fæces og urin. I staldsystemer med opdelt lejeareal produceres dybstrøelse og gylle. N- indholdet ab dyr deles med 50% i dybstrøelsen og 50% i gyllen. For får er der regnet med en staldfodringsperiode på 100 dage, medens der for heste er regnet med en græsningsperiode på 183 dage. Der er for fjerkræ antaget en 14 dages tomgangsperiode pr. produktionscyklus. De udskilte mængder ved specielt fjerkræproduktionen vil afhænge en del af forhold, der kan variere mellem bedrifterne. Der er i afsnit E2 angivet et sæt af ligninger, der kan anvendes ved en konkret vurdering af den udskilte mængde N. Anvendelse af ligningerne fordrer dokumentation for 1) tilvækstens størrelse, 2) ægproduktionens størrelse og produktionsperioden, 3) mængden af anvendt foder og 4) det indkøbte foders indhold af N. Disse oplysninger vil imidlertid ofte være - eller kunne gøres tilgængelige for sagsbehandlingen. Kompleksiteten af beregningen stiger jo mere det ansøgte adskiller sig fra situationen før, jo flere husdyr-, stald- og gødningstyper, der er tale om, ved dyr på græs og ved udkørsel af gødning direkte fra stalden. Beregningen vil kunne foretages af ansøgeren. Landbrugets Rådgivningscenter har udviklet et regneark, der er gratis tilgængeligt på deres hjemmeside, og som i de fleste tilfælde vil kunne anvendes. Hvis emissionsberegningen leveres af ansøgeren, bør nøgletallene og de væsentligste forudsætninger tjekkes. 22

23 Tabel E1t1. Normtal for N ab dyr (Poulsen et al., 2001). Svin kg N dyr -1 Fjerkræ kg N dyr - 1 Søer 26,72 Slagtekyllinger, 35 dage 0,04051 Smågrise 0,65 Slagtekyllinger, 40 dage 0,05362 Slagtesvin 3,14 Slagtekyllinger, 45 dage 0,06648 FRATS 3,79 Skrabekyllinger, 56 dage 0,06336 Kvæg Øko kyllinger, 81 dage 0,127 Malkekøer, stor race 127,3 Kalkuner, høner 0,4811 Kalve, 0-6 mdr., stor race 5,8 Kalkuner, haner 0,8782 Kvier, 6 mdr-kælvning, stor race 30,8 Ænder 0,1726 Ungtyre, 6mdr-382 dage, stor race 24,3 Gæs 0,5608 Ammekøer, stor race 73,3 Konsumæg, bur 0,655 Malkekøer, jersey 105,2 Konsumæg, skrabe 0,8572 Kalve, 0-6 mdr., jersey 4,9 Konsumæg, fritgående 0,8001 Kvier, 6 mdr-kælvning, jersey 22 Konsumæg, økologisk 0,8787 Ungtyre, 6mdr-382 dage, jersey 18,2 Rugeæg 0,9073 Hønniker, konsumæg 0,107 Pelsdyr Hønniker, HPR 0,1394 årstæve med hvalpe 4,588 pr. skind produceret 0,879 Tabel E1t2. Normtal for N ab dyr for kvæg på græs om sommeren (Poulsen et al., 2001). kg N dyr -1, stald kg N dyr -1, græs Opdræt, stor race, dyr over 6 mdr 165 mdr på græs 19,4 20,2 Opdræt jersey, dyr over 6 mdr 165 mdr på græs 14,6 15,2 Opdræt, stor race, 6 mdr til kælvning, sommergræs 1) 13,6 20,2 Opdræt, jersey, 6 mdr til kælvning, sommergræs 2) 9,7 15,2 Ammekøer. sommergræs 184 dage 28,3 45,0 1 Kødproducerende enhed 3) 55,0 77,0 1) 0,7852 årsopdræt Den udskilte mængde adderes med bidraget for 0-½ år for produktion af et årsopdræt. 2) 0,7595 årsopdræt.den udskilte mængde adderes med bidraget for 0-½ år for produktion af et årsopdræt. 3) 1 ammeko incl. 1,02 kvie + 0,47 ungtyr på 470 kg. Tabel E1t3 Fordampningsfaktorer (%) for forskellige staldsystemer (Poulsen et al., 2001). Staldtype e s (%) Staldtype e s (%) Svin Fjerkræ Delspalte, løbe og drægtigheds, smågrise 10 Slagtekyllinger 20 Delspalte, slagtesvin, FRATS 12 Skrabekyllinger, øko kyllinger (slagte) 25 Fuldspalte, løbe og drægtigheds 14 Kalkuner, ænder, gæs (slagte) 20 Fuldspalte, smågrise, slagtesvin 16 Æg, gulvdrift + gødningsk. +udeareal 30 Fast gulv, løbe og drægtigheds 16 Æg, Øko. Gulvdrift + udeareal 28 Fast gulv, smågrise 25 Æg, gulvdrift + gødningsk., skrabe 35 Fast gulv, slagtesvin, FRATS 18 Æg, voliere + gødningsbånd, skrabe 14 Strøet+spalter 12 Æg, bure + gødningskælder 12 Strøet+fast gulv 14 Æg, bure + gødningsbånd, fast gødning 10 Dybstr+spalter, løbe og drægtigheds 13 Æg, bure + gødningsbånd, gylle 10 Dybstr+spalt, smågrise, slagtesvin, FRATS 13,5 Rugeæg, gulvdrift + gødningskum. 30 Dybstr+fast gulv 14,3 Hønniker, konsum, netdrift, 119 dage 40 Dybstrøelse 15 Hønniker, konsum, gulvdrift, 119 dage 25 Friland 15 Hønniker, Rugeæg, gulvdrift, 119 dage, HPR 25 Kassesti, delspalte 10 Kassesti, fuldspalte 20 23

24 Løsdrift, fast gulv 15 Pelsdyr Løsdrift, delspalte 13 Gødningsrender 65 Drænet gulv 14 Net 25 Tabel E1t3 fortsat. Fordampningsfaktorer (%) for forskellige staldsystemer (Poulsen et al., 2001). Kvæg Bindestald, grebning 5 Bindestald, riste 3 Sengestald, fast gulv 10 Senge, spalter + linespil 6 Senge, spalter + bagskyl 8 Senge, spalter+ringkanal 8 Dybstrøelse 6 Dybstr. + fast gulv 7 Dybstr., spalter+linespil 6 Dybstr.,spalter+bagskyl 6,8 Dybstr.,spalter+ringkanal 6,8 Trædeudmugning 8 Dybstr, k ædepl+fastgulv 6 Dybstr, l ædepl.+fast 7,6 Spaltegulvsbokse 8,0 Tabel E1t4. Fordampnings- og denitrifikationsfaktorer for gødningsopbevaring Gødningsart e l (%) Gylle 2 Ajle 2 Fast gødning, svin 25 Fast gødning, kvæg 5 Fast gødning, fjerkræ 5 Dybstrøelse, svin+kvæg 25 Dybstrøelse, fjerkræ 15 Denitrifikation fra dybstrøelse 5 Tabel E1t5. Fordampningsfaktorer for gødningsudbringning. Gødningstype teknik Afgrøde tidspunkt nedbragt 1 e u, e g (%) Gylle + ajle nedfældninig - vinter-forår umiddelbart 2 + sommer-efterår umiddelbart 2 Gylle + ajle slæbeslanger - vinter-forår < 12 timer 7 - vinter-forår > 12 timer 10 - vinter-forår ikke 20 + forår-sommer ikke 6 + sommer-efterår ikke 2 - sommer-efterår < 12 timer 10 - sommer-efterår > 12 timer 20 - sommer-efterår ikke 25 Gylle + ajle bredspredning - vinter-forår < 12 timer 7 - vinter-forår > 12 timer 10 - vinter-forår ikke 20 + forår-sommer ikke 30 + sommer-efterår ikke 30 - sommer-efterår < 12 timer 10 - sommer-efterår > 12 timer 20 - sommer-efterår ikke 25 1 Husdyrgødningsbekendtgørelsen fastsætter, at flydende husdyrgødning, der udbringes på ubevoksende arealer, skal nedbringes hurtigst muligt og inden 6 timer. Seneste revision af normtal og emissionsfaktorer (Poulsen et al, 2001) omfatter ikke fordampningsfaktorer for flydendehusdyrgødning nedbragt inden 6 timer. 24

25 Fast gødning bredspredning - vinter-forår < 12 timer 3,5 - vinter-forår > 12 timer 5 - vinter-forår ikke 10 + forår-sommer ikke 15 + sommer-efterår ikke 15 - sommer-efterår < 12 timer 5 - sommer-efterår > 12 timer 10 - sommer-efterår ikke 12,5 Dyr på græs - + forår-efterår ikke 8 Fordeling af emissioner De beregnede emissioner sammenstilles i en tabel med angivelse af, kildetype (punkt, lille (< 500 m) eller stor fladekilde og entydig kode (fx a, b, c, el. stald, gylletank, mark1.) for hver kilde. Der angives i en forklarende tekst, hvordan kilden er beskrevet i ansøgningen. For punktkilder lavere end 3 m. eller højere end 5 m. gives højden som kommentar. For fladekilder med meget asymmetrisk form angives dette som kommentar. Tabellen ledsages af et (GIS eller papir) kort med kilderne indtegnet og identificeret med kode. Emissioner fra stalde og opbevaringsanlæg fordeles på basis af den oplyste produktion, kapacitet og udnyttelse af ejendommens stalde og opbevaringsanlæg. For udbringningsarealer kan gødningsplaner jvf. ansøgningen lægges til grund ved vurdering af, hvilke arealer, der vil modtage husdyrgødning. De anvendte emissionsfaktorer ved udbringning giver ca. dobbelt så store procentuelle tab ved udbringning af flydende husdyrgødning sammenlignet med fast gødning (8,5 mod 4,2%). Til gengæld vil de udbragte mængder af fast gødning typisk være større pga. en forventet lavere førsteårs virkningsgrad. En godkendelse vil dække en længere årrække, hvor de enkelte marker vil modtage forskellige mængder husdyrgødning som følge af sædskiftet og andre varierende forhold. Det kan derfor ikke anbefales at lægge et enkelt års gødningsplan til grund for en forventning om den fremtidige fordeling af husdyrgødningen. Det anbefales jvf. afsnit at anvende den største lovlige udbringning ved vurdering af høj scenariet for den mulige belastning for de berørte områder. Hvis den samlede beregnede emission fra udbragt husdyrgødning delt med det samlede husdyrgødede areal på ejendommen er lavt, kan dette tages i betragtning, eventuelt også ved overvejelse af vilkår jvf. kapitel 6. Vurdering Usikkerhederne på de beregnede emissioner vil være betragtelig bl.a. pga. den store indflydelse fra lokale forhold. Det anbefales, at der foretages en forholdsvis nøje overvejelse af, om der findes specielle forhold på ejendommen. Specielle forhold kunne fx være: Hvor der anvendes en fodringspraksis, der medfører væsentlige forskelle i N udskillelsen ab dyr ift. normtallene. Ved forhold i produktionen, der adskiller sig væsentligt fra normtallene, fx anderledes mælkeydelse, andre slutvægte for producerede dyr etc. Ved anvendelse af staldtyper eller gødningsopbevarings/-behandlingssystemer, hvor de angivne normtal ikke forventes at kunne anvendes. Ved anvendelse af specifikke tiltag til begrænsning af ammoniakemissionerne. I den samlede analyse anvendes et skønnet usikkerhedsinterval på +50% for de fundne absolutte emissioner med anvendelse af E1 metoden. Det skal dog bemærkes, at emissionsopgørelsen for før- og efter situationen ikke er uafhængige, så usikkerheden på den beregnede forskel eller emissionsforøgelse vil være mindre. 25